Fredag den 5. januar

Dagens EU-tophistorier

Konkurrence: Forsinket tilskud koster Postnord 30.000 kroner i timen
Jyllands-Posten skriver, at genrejsningen af det kriseramte Postnord er blevet sat på pause på grund af EU-Kommissionens manglende godkendelse af den danske og svenske stats planlagte kapitalindskud på 1,7 milliarder kroner. “Det koster sådan cirka 30 millioner svenske kroner, for hver måned kapitalindskuddet bliver forsinket. Derfor vil det være godt for alle parter, hvis det falder på plads hurtigst muligt,” siger Peter Kjær-Jensen, der er administrerende direktør for den danske del af Postnord. Kapitalindskuddet skal blandt andet bruges på at afskedige overflødige medarbejdere med lukrative opsigelsesvilkår. Postnord har ventet på EU’s godkendelse siden oktober, og i mellemtiden gør firmaets konkurrenter alt, hvad de kan, for at spænde ben for kapitaltilførslen. Direktør for brancheorganisationen DTL, Erik Østergaard, har således henvendt sig direkte til EU-kommissær Margrethe Vestager, mens sammenslutningen af transport- og logistikvirksomheder, ITD, har sendt officiel klage til EU-kommissionen. Margrethe Vestager oplyser, at kommissionen tager overvejelserne om konkurrenceforvridning i betragtning, og at man behandler sagen så hurtigt som muligt. Per Nikolaj Bukh, der er professor på Aalborg Universitet, forventer dog, at EU ender med at godkende kapitaltilførslen. “Jeg tør ikke gætte på, hvor lang tid det kommer til at tage, men jeg synes ikke, at det ligner en meget kompliceret sag,” siger han til Jyllands-Posten.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 8

Konkurrence: EU udfordrer skyens herrer
Politiken skriver, at EU’s konkurrencekommissær Margrethe Vestager vurderer, at det kan blive nødvendigt at gribe ind med politisk regulering over for virksomheder, der som Google og Facebook sidder på enorme mængder af data om deres europæiske brugere. Ifølge Vestager kan virksomhederne blive underlagt offentlig regulering på linje med vandværker og jernbaner for at sikre fair priser og lige vilkår. “Enhver kan se, at det ikke giver nogen mening at lægge et elnet ved siden af det eksisterende for at få konkurrence. Det springende punkt er: Hvornår kommer vi dertil, hvor alle Googles data er blevet så essentielle for at kunne konkurrere, at vi skal regulere adgangen til dem? Lovgivningen gør det muligt, men vi er der ikke endnu. Det er alligevel et meget, meget stort skridt at tage i forhold til en privat virksomhed,” siger Vestager til Politiken. Professor og forsker i internettet, Niels Ole Finnemann fra Københavns Universitet, mener, at samfundet allerede nu bør gribe ind, fordi de store tech-giganter sidder på store mængder af viden, der bør gøres tilgængelige for alle. “I dag er vi afhængige af big data, og den formentlig største del er under privat kontrol. Det svarer til, at bøgerne på et bibliotek er bag lås og slå, og bibliotekerne bestemmer, hvem der må låne hvad og hvornår,” siger Niels Ole Finnemann. Hos Dansk Industri (DI), der har de store internationale tech-giganter blandt sine medlemmer, er fagleder i den digitale afdeling, Christian Hannibal, dog af en anden holdning: “Jeg kan ikke genkende billedet af, at der skulle være nogen, der sidder på et datamonopol. Der er mange spillere - og flere meget store spillere - der konkurrerer om at indsamle og bruge data. Kommissærens bekymring virker lidt teoretisk, endnu i hvert fald,” siger han.
Kilde: Politiken, s. 1, Kultur, s. 1

Andre EU-historier: Prioriterede

Økonomi: Alexander Stubb sidder på EU’s største pengetank, og han vil gerne møde danske virksomheder
Jyllands-Posten bringer et interview med den nordeuropæiske chef for Den Europæiske Investeringsbank (EIB), finnen Alexander Stubb. Stubb administrerer den såkaldte Juncker-plan, som forleden blev forlænget til 2020 og fik tilført flere midler, så der samlet kan skabes investeringer for 500 milliarder euro - eller 3.725 milliarder kroner. Danmark har indtil nu kun fået begrænset del i midlerne, men det vil Alexander Stubb nu lave om på: “Danmark har et meget velfungerende kapitalmarked. Det er måske derfor, I ikke har været blandt vores største kunder. Men det skal vi ændre på. Alene i år vil vi underskrive låneaftaler for 1 milliarder euro heroppe,” siger Alexander Stubb til Jyllands-Posten i forbindelse med sin deltagelse i en konference i København om erhvervsinvesteringer, hvor også erhvervsminister Brian Mikkelsen (K) deltager. “I har et godt system heroppe til at skaffe penge til store projekter. Meget konkurrencedygtigt. Vi skal i EIB passe meget på med ikke at skubbe for meget på. Jeg er en stærk fortaler for frie markeder. Vores rolle er derfor at hjælpe tingene med at glide lidt lettere. EIB skal være en slags finansiel jordemor,” siger Alexander Stubb til avisen.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 12-13

Institutionelle anliggender: Tony Blair til Europa: Hold døren åben
Information bringer et interview med den tidligere britiske premierminister Tony Blair, som mener, at Theresa Mays Brexit-position vil vise sig at være umulig at forhandle igennem, og at det britiske folk derfor skal have lov til at genoverveje Brexit, når aftalens indhold står klart. “Det er der ikke noget udemokratisk i - tværtimod. Det, brexiterne ønsker at gøre i Storbritannien, er at gøre Brexit uundgåelig og kvæle al debat om det. Der er også en risiko for en vis fatalisme i Bruxelles i forhold til, at det nu må ske, og jeg mener, at det er ekstremt vigtigt, at Europa forstår, at 1) debatten endnu ikke er ovre i Storbritannien, og 2) at på grund af den skade, Brexit vil påføre Europa, bør Europa være villig til at holde døren åben, hvis det britiske folk er parat og villig til at genoverveje. Europa vil blive væsentlig reduceret, hvis Storbritannien forlader EU. Det vil komplicere vores samarbejde inden for områder som forsvar og sikkerhed, og I mister en meget vigtig del af broen mellem de to sider af Atlanten. Jeg mener, at Europa begår en stor fejl, hvis en beslutning af denne størrelsesorden træffes på basis af, at folk bliver trætte af at kæmpe imod den. Brexit-fatigue er en reel risiko,” siger Tony Blair til Information.
Kilde: Information, s. 10-11

Klima: EU kan sagsøge Danmark for årelangt brud på regler om luftforurening
Politiken skriver, at luften på H. C. Andersens Boulevard i København siden 2010 har overskredet EU-grænsen for niveauet af sundhedsskadelig kvælstofilte, og at EU ifølge to førende eksperter i EU- og miljøret derfor kan lægge sag an mod Danmark. “Danmark har overtrådt reglerne - det er helt sikkert. Hvis kommissionen vil, kan de få Danmark dømt,” vurderer Peter Pagh, professor i EU- og miljøret ved Københavns Universitet, som bakkes op af Ellen Margrethe Basse, professor i miljøret ved Aarhus Universitet: “Danmark har misforstået de forpligtelser, der følger af EU’s direktiv om luftkvalitet. Jeg er helt enig i, at kommissionen kan rejse sag mod Danmark. Og kommissionen har en god sag,” siger hun til Politiken. I 2016 rettede EU skarp kritik af Danmark for at have “tilsidesat sine forpligtelser” til at mindske den sundhedsskadelige luftforurening, og i et fortroligt svar fra den danske regering forklares seks års overskridelse af EU’s regler med en vejbaneomlægning tæt ved den station, der måler kvælstofindholdet i luften. En forklaring der ifølge Ellen Margrethe Basse ikke er overbevisende: “Regeringen forsøger delvis at sætte spørgsmålstegn ved, om der reelt har været en overskridelse, og samtidig betvivler man berettigelsen af den kritik, som kommissionen har rejst af Danmarks handlingsplan,” siger hun.
Kilde: Politiken, s. 12

Andre EU-historier

Klima: Vandmiljøet og landbruget kan blive Landbrugspakkens store tabere
Altinget bringer et debatindlæg af Jens Borum, lektor, Biologisk Institut, Københavns Universitet. Han skriver blandt andet: “Hvis NLES4 undervurderer udvaskningen ved mertilførsel, er konsekvensen, at miljøet tilføres flere tusinde tons ekstra kvælstof, end hvad der var lagt op til ved Landbrugspakkens vedtagelse. Det vil for havets vedkommende blandt andet føre til øget algevækst, mere uklart vand samt større risiko for iltsvind og fiskedød. Derudover risikerer vi, at EU anklager os for brud på Nitrat-, Habitat- og Vandrammedirektiverne og iværksætter økonomiske sanktioner overfor landbruget. Med Landbrugspakken spiller vi dermed dobbelt russisk roulette, hvor både vandmiljøet og landbruget kan blive de store tabere.”
Kilde: Altinget

Institutionelle anliggender: Den borgerlige utopi
Weekendavisen bringer en analyse af statsminister Lars Løkke Rasmussens nytårstale. Avisen skriver blandt andet: “Når det gælder EU, valgte statsministeren i sin nytårstale helt at tie. Trods Brexit, trods dyb uenighed i Unionen om solidarisk fordeling af flygtningebyrden, trods tysk-franske drømme midt i kaos. Det er fristende at tolke tavsheden som et udtryk for, at Venstre har mødt betydelige udfordringer og ført en noget omtumlende EU-linje de senere år: nederlag ved forbeholdsafstemningen i december 2015, Unionens truende sammenbrud for så vidt angår flygtninge samme efterår, briternes beslutning om at forlade fællesskabet. Løkke har penduleret mellem en tysk og en ikke længere mulig britisk orientering og er nu endt som mut småstatsmand og grænsevagt ved den dansk-tyske grænse sammen med Thulesen Dahl, der har stået der længe, og den ligeledes nylig ankomne Mette Frederiksen.”
Kilde: Weekendavisen, s. 2

Det digitale indre marked: Selvcensur per dekret
Weekendavisen bringer en analyse af den såkaldte Facebook-lov, som træder i kraft i Tyskland i denne uge. Avisen skriver blandt andet: “Loven pålægger alle udbydere af sociale netværker over en vis størrelse at fjerne alle ‘åbenlyst lovstridige’ udsagn fra deres servere inden for en 24-timers frist ved at oprette en løbende anmeldelsestjeneste. […] Kritikere kalder loven en autokratisk censurmekanisme, de henviser til totalitære staters styring af offentligheden og peger på, at Hvideruslands diktator Aleksandr Lukasjenko allerede har ladet sig inspirere af lovgivningen. […] Iagttagere mener, at iværksættelsen af de krævede kontrolsystemer vil koste sociale medier i Tyskland i omegnen af 500 millioner euro årligt. EU-kommissionen har aktuelt blokeret adgang til dokumenter angående, hvorvidt loven er forenelig med EU-lovgivningen, den europæiske menneskerettighedskonvention og europæisk lov inden for informationssamfundstjenester.”
Kilde: Weekendavisen, s. 5

Udenrigspolitik: Kinesisk lydstat
Weekendavisen bringer et debatindlæg af Erik Boel, tidligere landsformand for Europabevægelsen. Han skriver blandt andet: “Vi bør arbejde for fælles EU-fodslag i Tibet-politikken. Så får vor politik større gennemslagskraft, og det bliver vanskeligere for Kina at spille de europæiske lande ud mod hinanden. Når Dalai Lama er i USA, modtages han i Det Hvide Hus, og den kinesiske præsident må finde sig i højtråbende demonstranter, når han kører gennem Washington. Med EU på banen bør vi kunne optræde lige så anstændigt, næste gang en fornem kineser lægger vejen forbi.”
Kilde: Weekendavisen, s. 14

Institutionelle anliggender: Daxit?
Weekendavisens lederskribent skriver blandt andet: “Et meget stort flertal af danske vælgere finder EU-samarbejdet ‘godt’ eller ‘særdeles godt’, mens et meget lille mindretal vil følge briterne ud af Unionen. Måske iagttager EU-modstanderne de negative konsekvenser for Storbritannien. Og måske ved de, at et dansk exit vil være katastrofalt. I 2018 vil det vise sig, hvordan briterne vil forlade Den Europæiske Union. Det må også være sandhedens time for de danske EU-modstandere, der siden 1972 har stemt nej til alt, der har haft at gøre med det europæiske samarbejde. Hvad mener Enhedslisten og Dansk Folkeparti? Skal vi følge briterne ud af Unionen med de meget store konsekvenser, det vil have? Eller bare fortsætte maskeraden?”
Kilde: Weekendavisen, s. 14

Klima: Landbrug og Fødevarer tager ikke kødets klimabelastning alvorligt
Politiken bringer et debatindlæg af Birgitte Lesanner, chef for Greenpeace i Danmark. Hun skriver blandt andet: “I en verden, der allerede begynder at mærke konsekvenserne af klimaforandringerne, og hvor vi har givet hinanden hånd på at holde stigningen i den globale middeltemperatur et godt stykke under 2 grader, kan landbruget ikke fredes. Vi er allerede på næsten 1 grads stigning, viser Nasa's skræmmende graf, og der skal handles hurtigt og konsekvent, hvis de værste klimaforandringer skal undgås. Danmark skal ifølge en aftale med EU reducere udslippet fra den såkaldte ikkekvotebelagte sektor - landbrug, transport og bygninger - med 39 procent inden 2030 i forhold til 2005. Men landbruget havde i 2015 kun reduceret klimaudslippet med 4,5 procent ifølge Energistyrelsen. Så der er altså et godt stykke vej tilbage.”
Kilde: Politiken, s. 6

Konkurrence: Margrethe Vestagers navn misbrugt på sociale medier
Politiken skriver, at EU’s konkurrencekommissær Margrethe Vestagers navn misbruges af tre falske profiler på de sociale medier. Det er uvist, hvem der står bag profilerne, der kan udnyttes til politiske formål. Vestagers tilfælde er langt fra enestående, og der er spekulationer om, hvorvidt den britiske folkeafstemning om Brexit var udsat for et angreb fra russiske “trolde”, der under dække af falske profiler udsendte og spredte falske nyheder. Twitter og Facebook ønsker umiddelbart ikke at bidrage til en undersøgelse. Margrethe Vestager mener dog, at det bør være muligt at stille krav: “Hvis der er begrundet mistanke om, at valghandling er blevet påvirket, skal demokratierne have mulighed for at finde ud af, om der er er noget, der ikke er, som det skal være. Der er et systemisk ansvar,” siger hun.
Kilde: Politiken, s. 2

Det digitale indre marked: Fock om datasikkerhed
Altinget bringer et interview med Alternativets retsordfører, Josephine Fock, som er bekymret for datasikkerheden i Danmark. “Helt overordnet set er jeg glad for, at vi nu har implementeret EU’s persondataforordning, men jeg synes, at der er nogle væsentlige mangler i implementeringen,” siger Josephine Fock. Altinget bringer et debatindlæg af Mikkel Pødenphant, PA Consulting Group. Han skriver blandt andet: “EU har nu suppleret med persondataforordningen, som skal sikre, at virksomheder og offentlige myndigheder beskytter individets rettigheder i forbindelse med behandling af persondata. Denne forordning tages meget alvorligt, da emnet er centralt, men også fordi EU har bebudet væsentlige bøder ved overtrædelse af lovgivningen. Forordningen skal være implementeret 25. maj 2018, så hvis offentlige myndigheder ikke allerede er i gang, har de meget travlt med implementeringen.”
Kilde: Altinget

Arbejdsmarkedspolitik: Kimen til forandring er skabt - nu må politikerne gøde jorden
Altinget bringer et debatindlæg af Thilde Waast og Anders Mark Jensen, henholdsvis formand og næstformand i Flyvebranchens Personale Union (FPU). De skriver blandt andet: “Heldigvis blev 2017 året, hvor de Ryanair-ansatte for alvor sagde fra. Det begyndte med en altafgørende dom fra den Europæiske Domstol, der fastslog, at det er lokale vilkår og regler, der gælder for de ansatte, og dermed ikke irske, som Ryanair insisterer på. I skrivende stund er der varslet strejker på Ryanair-baser i Italien, Portugal og sågar hjemlandet Irland. Desuden er en omfattende strejke i Tyskland også på tale. […] Det skal blive spændende at se, hvor oprøret bevæger sig hen i 2018. Og det skal blive spændende at se, om de gode intentioner fra europæiske politikere og ikke mindst Europa-Kommissionen bliver mejslet ned i konkrete redskaber i form af regulering, der beskytter udsatte, mobile arbejdstagere i EU.”
Kilde: Altinget