Fredag den 6. juni

Tophistorier

Kampen mod migranter tager til
Spillet om omfordeling af asylsøgere i Europa tager fart, men det er ikke for at aflaste Italien og Grækenland, men handler derimod om at sende flere migranter retur til de to lande. ”Vi vil tale med Italien og Grækenland om, hvordan vi stopper den ulovlige migration. Hvis migranter har søgt asyl i de to lande, men alligevel dukker op på grænsen mellem Østrig og Tyskland, vil vi flytte dem til såkaldte transitcentre ved grænsen og derfra returnere dem til Rom eller Athen. Det bliver et essentielt bidrag,” sagde den tyske indenrigsminister, Horst Seehofer ifølge Jyllands-Posten. Den østrigske kansleur Sebastian Kurz bruger de tyske tiltag til at understrege, hvor vigtigt det er at beskytte EU's ydre grænse. ”Schengen kan kun fungere uden indre grænser, hvis der er en lukket ydre grænse,” siger Kurz, der under Østrigs EU-formandskab det kommende halve år blandt andet vil arbejde for, at 10.000 nye EU-grænsevagter kan være på plads allerede i 2020 og ikke først i 2027, som Kommissionen oprindeligt foreslog. Politiken skriver, at den tyske forbundskansler, Angela Merkel, bevæger sig på meget usikker grund med planerne om at oprette såkaldte transitcentre på den tysk-østrigske grænse i Bayern, da flere eksperter sætter store spørgsmålstegn ved lovligheden af disse centre. Professor Constantin Hruschka fra Max-Planck-Instituttet i München mener, at aftalen mellem Angela Merkel og regeringen i Bayern strider imod EU-lovgivningen, da grænsekontrol ved EU's indre grænser ifølge Schengen-aftalen kun er tilladt i kortere tid: ”Med denne indretning står ikke kun asylpolitikken på spil. Når man gennemfører den slags kontrol over længere tid, støder man på en af EU's fundamentale grundpiller.” Weekendavisen bringer en kommentar skrevet af Klaus Rothstein. Han skriver blandt andet: ”Det mest bemærkelsesværdige ved sidste uges EU-topmøde om flygtninge og migranter var et forslag om, at EU skal oprette ”kontrollerede centre” i medlemsstaterne. Den idé er opsigtsvækkende. I årevis har vi hørt de mange krav om hen- og afvisningslejre på uattraktive adresser uden for EU - for tiden kaldet ”regionale opsamlingsplatforme” - men tanken om, at EU-landene selv skal lægge jord til, er ny. [...] UNHCR's lille intervention i migrationsaftalen, er en sten i skoen på ambitionen om at lukke grænserne mest muligt, men samtidig har flygtningeorganisationen givet sin ubegejstrede velsignelse til, at EU kan stramme skruen. De har set, at Europa drejer ustoppeligt mod højre. Stort set alle demokratiske valg giver næring til de partier og bevægelser, der vil lukke maksimalt af for flygtninge. Flere og flere politikere og opinionsdannere kræver re-migration, altså udvisning af flygtninge (der menes: muslimer). Den europæiske selvopfattelse som tolerancens og humanismens historiske arnested og højborg er under massivt pres. Med den nationalistiske, anti-humanistiske og religiøse fremdrift i Europa, vil det være befriende, hvis nogen ærligt sagde: Vi vil ikke være et tolerant kontinent.” Weekendavisen skriver blandt andet i sin leder i dag: ”Vores håndtering af migrantspørgsmålet vil afgøre, om Europa fortsat vil eksistere fremover, har den tyske forbundskansler, Angela Merkel, sagt igen og igen. Og hun har ret; i alt fald i den forstand, at den del af det europæiske samarbejde, som har størst støtte blandt EU-landenes befolkninger - den fri bevægelighed over grænserne - er ganske alvorligt under pres i denne tid under indtryk af de store menneskestrømme af flygtninge og migranter, der kom til kontinentet i 2015-16 og vedbliver med at komme i et langt mindre omfang. [...] Man kan diskutere realismen i de enkelte tiltag, men ét må stå fast: Løsningen af Europas asyl- og grænsekontrolproblem er fælles europæisk, ikke national.”
Jyllands-Posten, s. 12; Politiken, s. 10; Weekendavisen, s. 2, 6, 12; BT Metro, s. 14 (06.07.2018)

Trumps handelskrig skræmmer danske topchefer
Flere aviser skriver om handelskrigen mellem USA og Kina, som træder i kraft i dag. USA lægger 25 procent told på over 800 varer importeret fra Kina, som straks vil give igen af samme skuffe. Udsigten til en handelskrig mellem USA på den ene side og Kina, Mexico, Canada og EU på den anden side, får danske topchefer til at se negativt på muligheden for at afsætte varer på markeder udenfor Danmark og EU. “Vi troede som udgangspunkt ikke, at en handelskrig ville få nogen større betydning for os, men som handelskrigen udvikler sig, så er vi ikke længere så sikre på det,” siger Kim Vejlby Hansen, administrerende direktør i Foss ifølge Børsen. Information skriver, at Trump har truet med at forhøje tolden yderligere, hvis kineserne ikke giver sig og USA har også planer om at lægge højere toldsatser på import af produkter fra Kinas højteknologiske sektor. Det sker dog ikke, før Trump-regeringen har rådført sig med amerikanske virksomheder, der vil blive direkte påvirket af en højere pris på komponenter, ect fra Kinas højteknologiske industri. Donald Trump havde regnet med, at USA's handelspartnere ville give sig én efter én, hvis han truede med at hæve toldsatser på import af stål og aluminium til det store amerikanske marked, som er det største i verden. Trump mener, at USA aldrig vil tabe handelskrige med lande, det har et stort handelsoverskud med, men kineserne lod sig ikke intimidere, da de i marts gav igen med samme mønt og smækkede straftold på amerikanske varer efter præsidentens forhøjelse af toldsatserne på importeret stål og aluminium. EU gjorde det samme i sidste måned, og Canada og Mexico blev for nylig de seneste lande til at gengælde. Ifølge Jacob Funk Kirkegaard, der er seniorforsker ved Peterson Institute for International Economics i Washington, har Danmark en langsigtet interesse i at gøre handelskrigen så omkostningsfuld som muligt, selv om det kommer til at gå ud over danske virksomheder. Det skriver Berlingske. Underdirektør i Dansk Industri, Peter Thagesen, mener, at Trump er en helt ny type præsident, men han er knap så krigerisk over for Trump. ”Jeg synes, at EUs linje har været meget fornuftig. Man har klart markeret, at man ikke vil acceptere, at USA overtræder WTOs regler. Men samtidig har man hele tiden forsøgt at række ud til amerikanerne. På den måde kan man håbe på, at toldmurene bliver taget af bordet, og at man sætter sig ned og taler om, hvordan vi kan få fjernet nogle af de handelsbarrierer, der er,” siger Peter Thagesen ifølge Berlingske. Berlingske skriver også, at lektor og ekspert i udenrigshandel ved København Universitet, Jens Ladefoged Mortensen, mener, at præsident Trumps optrappede handelskrig kan underminere hele den frie verdenshandel og derfor skal Danmark nedsætte et kriseberedskab, som forbereder os på det værste. Jyllands-Posten skriver, at truslerne mod den globale vækst hober sig op. Ifølge blandt andet Sydbank, Nordea og amerikanske Citigroup kan udviklingen udløse fald på aktiemarkederne, ramme dansk eksport og sætte virksomheder som A.P. Møller-Mærsk under fornyet pres. Både Tyskland og Frankrig er gået lidt ned i vækstgear og centralbanker i Europa og USA ventes at stramme deres pengepolitik, som alt sammen kan være med til at skabe nervøse markeder resten af året.
Børsen, s. 1, 16, 17; Jyllands-Posten, s. 1; Information, s. 8, 10, Berlingske, s. 4, 5 (06.07.2018)

Theresa Mays ”tredje vej” i Brexit er umulig
Ifølge flere britiske medier vil premierminister Theresa May i dag fremlægge sit forslag om den såkaldte ”tredje vej”. Det skriver Børsen. Hendes enkle løsning på en tilsyneladende umulig opgave, er, at alle varer, der importeres til Storbritannien, skal spores. Varer, som skal videre til EU-lande, vil man på EU's vegne opkræve EU-told for, mens varer til hjemmemarkedet vil blive opkrævet den britiske toldsats. Fordelen ved forslaget er specielt, da det tillader Storbritannien at indgå egne handelsaftaler med tredjelande - der kan være med lav eller ingen told - og samtidig holde porten åben til EU, der er briternes største eksportmarked. “Det kan godt fungere i praksis, men spørgsmålet er, hvor omfattende kontrol det vil medføre. Desuden vil man fra EU's side i Brexitforhandlingerne sikkert være skeptiske. Der har tidligere været sager med svigtende kontrol i netop Storbritannien, så forhandlingstaktisk ligner det en foræring,” siger Peter Bay Kirkegaard, seniorchefkonsulent i Dansk Industri. Ifølge Daily Telegraph har Mays Brexitminister, David Davis, skrevet til Theresa May, at hendes udspil ikke kan fungere, da han forventer, at EU vil afvise udspillet, fordi det ligner tidligere idéer, der er blevet afvist i Bruxelles. Børsen bringer en analyse, hvor der blandt andet skrives: ”Imens Theresa Mays konservative regering med det uhyre spinkle flertal i to år, uden nogen form for fremskridt, har forsøgt at finde en holdbar formel for tilværelsen udenfor EU, vokser frustrationerne i erhvervslivet i takt med usikkerheden om fremtiden. [...] Producerer man biler eller andre komplicerede produkter, der involverer måske hundredvis af underleverandører, er forsyningskæden af afgørende betydning. Afbrydes den af en ny told- og grænsemur, er der milliarder på spil. Airbus, der producerer i flere EU-lande, var den første store virksomhed, der trodsede risici for at blive taget til indtægt for at være aktør i et politisk spil. Budskabet er, at man ved en hård Brexit kan blive tvunget til at lukke den britiske produktion. [...] Trusler som Theresa May dårligt længere kan ignorere.” Information skriver, at i dag mødes samtlige 22 mænd og kvinder i Theresa Mays regering på premierministerens imposante landsted, Chequers, nord for London, hvor de én gang for alle skal blive enige. ”De skal forsøge at udglatte uenighederne. Men det bliver svært. De konservative er splittet, regeringen er splittet, parlamentet er splittet, og landet er splittet,” siger Georgina Wright, der arbejder hos tænketanken Chatham House. Weekendavisen skriver, at de tilbageværende 27 EU-lande venter i Bruxelles med voksende bekymring på, om den britiske regering bliver enig med sig selv om, hvad den ønsker efter Brexit. Pierre Vimont - der før sin nuværende rolle som analytiker for Carnegie Europe har en 38 år lang karriere bag sig som fransk diplomat – mener, at den britiske regering stadig forsøger at håndplukke dele af EU-samarbejdet uden at ville acceptere de fælles spilleregler. ”Fra europæisk side er der en reel følelse af, at der nogle gange er en manglende forståelse fra britisk side af, hvad implikationerne er ved at være del af det indre marked. Det er denne manglende forståelse, som er den sværeste hindring i forhandlingerne, set fra europæisk side,” siger han og fortsætter: ”EU bygger nemlig på retsstatsprincippet og derfor på traktater godkendt i alle medlemslande, som politikerne ikke bare kan underkende, og som bygger på en fælles vision for, hvad EU handler om. Det er derfor, at de 27 EU-lande holder sammen - fordi vi har opfattelsen af, at London nægter at forstå visionen for EU. Der er en reel forskel i fortolkningen af, hvad vi taler om.”
Børsen, s. 18, 19; Information, s. 10; Weekendavisen, s. 8 (06.07.2018)

Prioritede historier

EU-Parlamentet nedstemmer nye krav til Google og Facebook
Flere aviser skriver, at torsdag middag faldt et forslag om at opstramme ophavsretsbeskyttelsen i EU, som ville tvinge amerikanske IT-giganter som Google, Facebook og Microsoft til at betale større beløb til kunstnere og samtidig spærre for, at andre kan lægge deres billeder, musik og tekster på nettet, overraskende til jorden. Det var et flertal i Europa-Parlamentet på 318 stemmer, som gik imod det længe diskuterede forslag, mens 278 stemte for, og dermed er der spændt ben for de videre forhandlinger med de 28 EU-landes fagministre og EU-Kommissionen. Forhandlingerne vil blive genoptaget til september. Politiken skriver, at mens modstandere som Rina Ronja Kari kalder afstemningen for en sejr, ser Jens Rohde det som alt, hvad der er galt med EU. ”Vi skal finde en god balance mellem at sikre rettighedshavere en ordentlig behandling på den ene side og på den anden side det frie internet og borgernes muligheder. Og jeg planlægger selv at invitere til dialog med de forskellige parter,” siger Rina Ronja Kari. 1.300 musikere havde skrevet under på en appel til EU's præsident, Jean-Claude Juncker, med håbet om, at man kunne få stemt forslaget om ophavsret videre til forhandling, men det er nu sat på hold til efteråret.
Berlingske, s. 12, BT, s. 6, Børsen, s. 18; BT Metro, s. 5; Jyllands-Posten, s. 14, Ekstra Bladet, s. 12, Politiken, s. 3 (06.07.2018)

Arbejdsmarkedspolitik

DF er bestemt ikke tilhænger af social dumping
Jyllands-Posten bringer et debatindlæg skrevet af Jørn Dohrmann, medlem af Europa-Parlamentet (DF). Han skriver blandt andet: ”Formand for 3F's transportgruppe, Jan Villadsen, langede forleden ud efter mig og Dansk Folkeparti for at have stemt for en rapport i Europa-Parlamentet, der ville betyde mere social dumping. Det skal jeg beklage. For naturligvis er det ikke DF-politik, at bulgarske vognmænd skal kunne køre med gods mellem Danmark og Sverige på bulgarske lønninger, som Jan Villadsen bruger som eksempel. [...] Jeg kan forstå på Jan Villadsens indlæg, at han holder ekstra skarpt øje med, hvordan vi danske Europa parlamentarikere stemmer i disse social dumpingspørgsmål. Han har tilsyneladende alligevel overset korrektionen af min stemme i protokollen. Jeg sender selvfølgelig glædeligt den officielle optegnelse til Jan Villadsen også, hvis han ønsker. [...] Jeg håber i tilgift, at Jan Villadsen vil gøre sig den ulejlighed at gøre det samme, inden han render med halve sandheder og skyder mig og Dansk Folkeparti holdninger i skoene, som vi naturligvis ikke har.”
Jyllands-Posten, s. 24 (06.07.2018)

Finansielle anliggender

En dyster prognose
Weekendavisen bringer et debatindlæg skrevet af Arne Larsen, forhenværende overvismand og kabinetschef i EU-Kommissionen. Han skriver blandt andet: ”Finanskrisen er overstået, men der venter flere store kriser forude for det europæiske samarbejde. [... ] Man må håbe på, at EU med sin store andel af verdensøkonomien i fremtiden i højere grad vil medvirke til at løse internationale problemer, men det kræver en langt større indsats af EUs stærke økonomier. Blandt EUs væsentlige problemer er euroen, flygtningeproblemet, store internationale virksomheders skatteunddragelse samt de demokratiske problemer i Visegrad-landene. Umiddelbart er USAs nye protektionistiske kurs også et meget væsentligt problem, hvor EU bør holde handelskrisens omfang nede. Ligeledes er EUs store afhængighed af Ruslands energi et alvorligt problem. [...] EU-landene har således en række meget store problemer at få løst. Det forudsætter, at de enkelte lande vil opgive en del af deres særfordele. Alternativet er en række smålande, der kan kostes rundt af Kina og USA, og som vil stå langt svagere, når fremtidens kriser rammer os.”
Weekendavisen, s. 13 (06.07.2018)

Institutionelle anliggender

Flygtningekrisen stjæler billedet, men EU er stadig en succes
Kristeligt Dagblad bringer et interview med den tyske politiske analytiker Jana Puglierin. Hun er træt af at høre om Den Europæiske Unions snarlige sammenbrud. " EU er en succes, som i løbet af 60 år har skabt velstand, ikke kun for Tyskland, EU's største økonomi, men også lande som Polen og Ungarn har fået gavn af det åbne marked. Nationale grænser har åbnet sig, også til det gamle Øst efter Murens fald. Alt sammen skridt mod et mere samlet, fredeligt og frit Europa," siger hun og fortsætter: ”EU skal blive ved med at påtale brud på retsstatsprincipper i Polen og Ungarn. Men spændingerne forsvinder ikke, og de politiske vinde i landene vil ikke ændre sig i den nærmeste fremtid. Det er ikke første gang, der er problemer med Polen og Ungarn, men EU er ikke faldet fra hinanden af den grund. EU bliver nødt til at leve med problemerne og kan blot forsøge at inddæmme dem."
Kristeligt Dagblad, s. 7 (06.07.2018)

Interne anliggender

”De kan aldrig dræbe den uafhængige dommer, der bor i mig”
Det polske regeringsparti har netop strammet sit greb om landets retsvæsen yderligere, hvilket har fået tre fremtrædende polske dommere til at klage over, hvad de ser som en regeringsorkestreret chikane- og intimideringskampagne. Dommere involveret i politisk følsomme sager eller dommere, som har svaret igen på truslerne mod retsvæsenets uafhængighed, kan berette, hvordan de ofte er blevet truet med disciplinære foranstaltninger og endog kriminelle sigtelser - og i flere tilfælde også er blevet anklaget for korruption og gjort til mål for hadkampagner orkestreret af førende PiS- politikere. En omstridt ny lov om Polens højesteret, der fremtvinger tidlig pensionering af 40 procent af dens dommere, trådte i kraft den 3. juli, men Polen risikerer nu sanktioner fra Den Europæiske Union for vedtagelsen af loven. PiS-leder Jarosław Kaczyński hævder at højesteret er en domstol, som er blevet infiltreret af venstreorienteret og udenlandske kræfter.
Information, s. 6 (06.07.2018)

Klima

Bremser naturfredningsforening Nord Stream 2
Debat: Jørgen D. Siemonsen, direktør, cand.polit, skriver: ”Det har vakt betydelig opsigt ikke alene i EU og USA, men nu også i Tyskland, at man allerede primo maj - forinden alle tilladelser – herunder grønt lys fra Danmark - er gået i gang med at bygge Nord Stream 2 (NS2) - det 1200 km lange russiske gasrørledningsprojekt. Det magtfulde tyske naturfredningsforbund NABU har i denne uge anlagt sag ved Tysklands øverste forfatningsdomstol i Karlsruhe mod bygherren Nord Stream 2 AG - med påstand om omgående at få sat en stopper for byggeriet. Det russiske statsejede energiselskab Gazprom, der står bag NS2, har for nylig meddelt, at første trin, nemlig omfattende sandsugning i det tyske Østersøområde og opførelsen af en gigantisk gasterminal i Lubmin nær Greifswald, nu er iværksat. [...] Estlands udenrigsminister Sven Mikser peger på, at NS2 vil undergrave EU's fælles energipolitik og øge afhængigheden af russiske energiforsyninger. Tilsvarende advarsler lød fra den polske statsminister, Mateusz Morawiecki, da han i en tale til Europa-Parlamentet i forgårs betonede, at NS2 øger risikoen for, at Centraleuropa bliver destabiliseret af Russisk energiafhængighed. [...] Det står hævet over enhver tvivl, at et dansk nej tak ville blive hilst velkommen af både Washington og af EU-Kommisionen.”
Børsen, s. 2 (06.07.2018)

Konkurrence

ITD-chef samler bevis til sagen om Postnord-redning
For Carina Christensen, administrerende direktør i ITD, brancheorganisation for den danske vejgodstransport, har det været centralt at få forhindret den statslige redningsplan af Postnord, da de anser det som unfair konkurrence, når det statsejede Postnord udkonkurrerer private vognmænd. I denne uge valgte ITD at tage et retsopgør om statsstøtten til Postnord ved at stævne EU-Kommissionen ved EU-domstolen og Carina Christensen bruger sammen med sine medarbejdere sommeren på at samle yderligere bevismateriale til at kunne føre en retssag.
Børsen, s. 32 (06.07.2018)

Migration

Migranterne dør i Sahara, men vi ser kun dem, der når Middelhavet
Debat: Steen M. Andersen, Generalsekretær for UNICEF Danmark, skriver: ” Følger man den europæiske debat, forledes man til at tro, at Middelhavet udgør frontlinjen i den såkaldte migrant- og flygtningekrise. Men faktisk er den et helt andet sted: i det vestafrikanske land Niger. Den nigerske storby Agadez har længe været en mellemstation på migranternes rute, men efterhånden som Europa lukker sine grænser og slår hårdere ned på migranter, gør de nordafrikanske lande det samme. Derfor har Agadez skiftet status fra mellemstation til Europas nye grænse. [...] Migrationsudfordringen kræver regionale, ja, globale løsninger. Her er de aktuelle forhandlinger i FN om globale aftaler på migrations- og flygtningeområdet afgørende. Stærke spillere som EU bliver nødt til at forpligte sig på politikker, der virker på tværs af regioner og ruster lande som Niger til at håndtere de enorme migrant- og flygtningestrømme.”
Politiken, s. 9 (06.07.2018)

Retlige anliggender

Har EU-domstolen taget magten
EU's struktur blevet mere og mere finurlig med en form for flertalsstyre i Rådet og et Europa-Parlament med magt og ambitioner samt beslutningsstrukturer så indviklede, at ingen helt har overblik over dem, og derfor kan der sås tvivl over, hvordan magten over EU egentlig er fordelt. Den tyske politolog Susanne K. Schmidt har lavet en omfattende og ambitiøs analyse, som skal vise, hvordan EU-domstolens domspraksis har alvorlige politiske konsekvenser. Hendes udgangspunkt er, at EU-traktaten er EU's forfatning.
Weekenddavisen, s. 12 (06.07.2018)

Sikkerhedspolitik

Trump sender trusselsbreve
I Informations leder skrives der blandt andet: ”Betal - og ellers...”Det er budskabet i de breve, som USA's præsident, Donald Trump, har sendt til ledere i andre NATO-lande forud for forsvarsalliancens topmøde i Bruxelles onsdag og torsdag i næste uge. Indholdet af Trumps breve er noget forskelligt alt efter modtagerlandet, men fælles har de en truende tone. Trump truer med, at USA undsiger sine forpligtelser til forsvar af andre NATO-lande, hvis ikke de øger deres militærbudgetter. [...] Risikoen for europæisk fred er, at Trump bruger næste uges NATO-møde til at sønderflå alliancen og dernæst overøser Putin med hyldest, når de to fire dage senere mødes i Helsinki. Det kan skabe en stemning af opløsning blandt europæiske NATO-lande - og hos Putin-styret vække forestillinger om helt nye handlemuligheder. Igen må man nære det spinkle håb, at der i Den Amerikanske Kongres er Republikanere, der får standset Trump i den farefulde færd, han leder sit land - og verden - ud på.”
Information, s. 24 (06.07.2018)