Fredag den 6. marts

Tophistorier

Hvor langt vil vi gå for at sikre EU's ydre grænse mod flygtningestrømme?
De tyrkiske myndigheder forbyder, at flygtninge og migranter kan forsamle sig ved den officielle grænseovergang. Det skriver Berlingske, der har været ved grænsen til Grækenland og rapporterer derfra. Ifølge tyrkiske medier er der tale om over 100.000 flygtninge og migranter, der har forsamlet sig ved Tyrkiets nordlige grænse til Grækenland, men virkeligheden er en anden og der er tale om langt færre – omkring en tiendedel. Også Politiken rapporterer fra grænsen og skriver om, hvordan tyrkisk politi bruger alle kneb for at ekspedere flygtninge og migranter over den lukkede grænse til Grækenland og EU. De truer endda børn med pistoler. Information skriver, at når grænsen mellem Grækenland og Tyrkiet forsvares mod potentielle asylansøgere, så overtræder EU både egne love og internationale konventioner. Der bruges tåregas og flygtningebåde afvises, hvilket er overtrædelse af love og konventioner, fortæller Hanne Beirens, der er migrationsekspert og leder af Bruxelles-tænketanken Migration Policy Institute Europe. ”Dette sætter flygtningekonventionen og dens mulighed for at overleve under et enormt pres,” siger Hanne Beirens om den situation, der udspiller sig i disse dage. Hun mener, at EU sender et ”farligt signal” til resten af verden, når relativt få flygtninge og migranter, får Europa til at overtræde ellers etablerede humanitære principper. ”De seneste dage har vi set henvisninger til, at stater suverænt kan beskytte deres grænser af sikkerhedshensyn, og det er naturligvis korrekt. Men stater har ifølge internationale konventioner også en pligt til at undersøge, om de personer, som ankommer til deres grænse, har et beskyttelsesbehov. Samme regel gør sig også tydeligt gældende i EU's asyllove, som alle medlemslande skal tilslutte sig for overhovedet at være en del af EU,” siger Hanne Beirens. Hun fortsætter: ”Det er et overordentligt vigtigt signal, og også et farligt signal, man sender til resten af verden, når man i EU bakker op om den græske linje. At man ser 10.000 mennesker ankomme til den ydre grænse som en acceptabel undskyldning for pludselig ikke længere at ville opretholde Genevekonventionen”. Hovedfokus for EU og EU’s medlemslande, inklusive Danmark, er at beskytte unions ydre grænser. ”Det er ikke kun en græsk grænse, men en europæisk grænse. Jeg takker Grækenland for at være Europas skjold,” sagde Ursula von der Leyen, EU-Kommissionens formand i tirsdags, da hun var ved den græsktyrkiske grænse for at tilse situationen. Weekendavisen skriver også om Ursula von der Leyens tilstedeværelse ved den græsk-tyrkiske grænse, efter den tyrkiske præsident Erdogans forsøg på at genåbne grænsen og dermed genstarte flygtninge- og migrantstrømmen. ”Den græske bekymring er vores bekymring. Jeg står her i dag som europæer ved jeres side. Vores første prioritet er at sikre, at orden opretholdes ved den græske grænse, som også er en europæisk grænse,” sagde von der Leyen og lovede ”mobilisering af al nødvendig operationel støtte”. Kristeligt Dagblad skriver også om den seneste uges begivenheder ved den tyrkisk-græske grænse. ”Der har i lang tid ikke været nogen villighed fra medlemslandenes side til at byde uledsagede børn velkommen i deres lande, men de fire landes optræden er et tegn på solidaritet, som indleder en ny dynamik,” sagde Giorgos Koumoutsako ifølge den græske nyhedsside ”keeptalkinggreece.com” efter onsdagens møde mellem EU's indenrigsministre i Bruxelles. Danmark har i årevis gennem FN’s flygtningeprogram taget imod cirka 500 flygtninge om året, men siden 2017 har modtagelsen været stoppet og først for nyligt er blevet genoptaget under S-regeringen, skriver Jyllands-Posten. I Finansloven for 2020 afsatte regeringen og dens støttepartier 40 millioner kroner til at modtage op til 500 kvoteflygtninge i år, men det tal kan sagtens ende lavere. ”Vores holdning er, at Danmark skal støtte FN's kvotesystem, uafhængigt af hvad der sker med det spontane asyltal. Vi vil være utilfredse, hvis ikke Socialdemokratiet ender med at tage de her 500 flygtninge,” fastslog udlændingeordfører Andreas Steenberg (R) i tirsdags. Dog har Socialdemokratiet i denne uge sået fornyet tvivl om, hvorvidt det kommer til at ske. Det sker på grund af flygtningesituationen ved EU's ydre grænser i Grækenland og Bulgarien, hvor den tyrkiske præsident, Recep Tayyip Erdogan, har åbnet Tyrkiets grænser, så der er lettere adgang til Europa for flygtninge og migranter fra blandt andet Syrien. I et debatindlæg i Berlingske skriver Peter Kofod, medlem af Europa-Parlamentet for Dansk Folkeparti, blandt andet: ”Den tyrkiske diktator Erdogan har åbnet sluserne for massevis af migranter, og det samme kaos som i 2015, hvor migranter vandrede ind i Europa, kan potentielt gentage sig. […] Ikke overraskende kunne man i gårsdagens Berlingske derfor læse Jens Rohde, EU-ordfører for Det Radikale Venstre, mene, at DF-nødbremsen er en dårlig idé. […] Jens Rohde mener dog, at DF-nødbremsen vil gå imod EU og Dublin-forordningen, og at Danmark dermed skulle blive en magnet for migranter. […] EU har absolut ingen holdbare løsninger på migrationsbølger, og den Dublin-aftale, som Jens Rohde mener, at vi melder os ud af, er alligevel en fiasko […] Med andre ord, EU's asylpolitik har spillet fallit, og de ydre grænser er stadig åbne for illegale migranter. Det er utroligt, at EU-elskere som Jens Rohde stædigt holder fast i, at EU er en del af løsningen, når de sidste mange år har vist, at EUs ageren har været en farce. […] Selvfølgelig skal Danmark ikke tage hensyn til et EU-system, der allerede ligger i ruiner. Når EU har fejlet så eklatant, er det vores pligt at beskytte Danmark og danskerne, så vi undgår de samme scener som i 2015”. Weekendens leder skriver blandt andet: ”Grænsen mellem Tyrkiet og Grækenland er scene for skelsættende begivenheder. ”De, der udfordrer Europas sammenhold, bliver skuffede,” sagde EU's kommissionsformand Ursula von der Leyen, der var mødt op ved grænsen. ”Nu er det tid til fælles handlen, at holde hovedet koldt og til at agere på fælles værdier.” Det var ikke Merkel eller Macron, der udtalte sig på EUs vegne, nej, det var kommissionsformanden, og hun var nærmest parat til selv at agere grænsevagt. […] For Unionen er denne forandring baseret på den hårdeste lektie. Begivenhederne i 2015 lærte europæiske politikere, at der er et meget snævert politisk rum, når det gælder flygtninge og migranter. Lader man folk udefra komme uhindret ind i EU, får det uoverskuelige konsekvenser: Partier baseret på modstand mod EU og indvandrere stormer frem. […] En ny flygtningekrise i EU vil true alt det, Unionen har kæmpet for; fri bevægelighed, fælles retstilstand og solidaritet mellem medlemslandene. Derfor giver det mening, at kommissionsformanden taler om fælles EU-værdier på grænsen til Tyrkiet. En mere lempelig politik vil ende med at bringe AfD, Front National og Sverigedemokraterne til magten. […] Er situationen forfærdelig på grænserne til EU, særligt på den anden side af Middelhavet, skyldes det altså det paradoks, at EUs ledere insisterer på at beskytte liberale, europæiske værdier i en hård politisk virkelighed. […] Dernæst må EU gå forrest i forsøget på at skabe en juridisk ramme for flygtninge, som faktisk bliver respekteret - også af EU selv. Alverdens lande prøver i dag at omgå de internationale regler, der skal beskytte flygtninge, og det er helt uholdbart. At beskytte EUs ydre grænse handler om at forsvare Europas demokratiske principper. Det gør en ny, fælles flygtningepolitik også.”
Weekendavisen, s. 1, 14; Politiken, s. 6; Kristeligt Dagblad, s. 7; Jyllands-Posten, s. 9, 12-13; Information, s. 8-9; Berlingske, s. 18, 31 (06.03.2020)

Prioritede historier

Christine Lagarde står foran sin første store ildprøve som ECB-chef
Flere af verdens store centralbanker, med Federal Reserve i spidsen, har sænket de ledende renter og nu venter verden på, hvad ECB gør. Presset er øget på ECB, efter at Italien og Tyskland er snublende tæt på en recession. Italien er i særklasse hårdest ramt, og regeringen har lovet økonomisk hjælp til de hårdt pressede hoteller og andre virksomheder. Den kunstige åndedræt til økonomien vil sikkert medføre, at Italien bryder EU´s budgetregler. "Det er bemærkelsesværdigt, hvordan reaktionen i ECB på coronakrisen har været sammenlignet med resten af verden. Christine Lagarde vil se tiden an, mens blandt andre Federal Reserve i USA har handlet,” siger investeringsdirektør Teis Knuthsen, Kirk Kapital ifølge Børsen og fortsætter: ”Men der er behov for, at Lagarde melder sig på banen. Gerne med det rentefald på 10 basispunkter, der spekuleres meget i, og meget gerne inden rentemødet torsdag i næste uge. ” Internationale kommentatorer som Wolfgang Münchau, Evro Intelligence, mener, at den franske ECB-chef er "mere interesseret i en centralbanks politikker end i en centralbanks direkte opgaver,” og Ferdinando Giugliano, kommentator for Bloomberg, mistænker Christine Lagarde for ikke at ville reagere, før hun ser, at eurolandenes regeringer, først og fremmest Tyskland, lemper finanspolitikken. I Frankfurt er det indtil videre kun blevet til en skriftlig erklæring mandag aften fra Lagarde, hvor hun skriver, at ECB er parat til "om nødvendigt at træffe passende og målrettede forholdsregler, der vil stå i forhold til de underliggende risici.” OECD har nedskrevet sine vækstforventninger og de kalder coronavirus for ”den største trussel mod den globale økonomi siden finanskrisen” skriver Jyllands-Posten. Flere storbanker vurderer, at flere lande i Europa vil gå i recession og tirsdag lavede den amerikanske centralbank for første gang siden finanskrisen en akut rentenedsættelse. I en ny analyse fra Goldman Sachs nedjusterer banken sine forventninger til væksten i euroområdet til 0 procent i 1. kvartal, -0,3 procent i 2. kvartal og på årsbasis 0,3 procent, hvilket er 0,7 procentpoint lavere end før coronavirusudbruddet og det er et markant indhug. ”Vores nye prognose sætter Europa på kanten af recession uden vækst i euroområdet i 1. kvartal og negativ vækst i 2. kvartal. Vi forventer stadig, at væksten forbedres i 2. halvår, men det er forudsat, at virusudbruddet bliver inddæmmet,” skriver Goldman Sachs økonomer Sven Jari Stehn og Nikola Dacic. Det forventes, at Den Europæiske Centralbank (ECB) vil følge trop med de andre centralbanker og sænke renten, men da renten allerede er negativ, så har banken et meget lille råderum.
Børsen, s. 1, 6; Jyllands-Posten, s. 6-7 (06.03.2020)

Putin og Erdogan har aftalt ny våbenhvile for Idlib-provinsen i Syrien
Et krisemøde i Moskva mellem Rusland og Tyrkiets to præsidenter resulterede i en aftale om en ny våbenhvile i syriske Idlib-provins. Planen er, at aftalen træder i kraft midnat til fredag. Det skriver Jyllands-Posten og Politiken. På den ene side støtter Rusland Assadregimets forsøg på at genvinde fuld kontrol med regionen efter ni års borgerkrig, mens Tyrkiet på den anden side er allieret med resterne af en broget flok af oprørsgrupper, herunder mange islamistiske og Al Qaeda-støttede. Jyllands-Posten skriver, at Putin kondolerede over for Erdogan for de mindst 33 tyrkiske soldater, der for en uge siden blev dræbt i et luftangreb i Idlib og han sagde også direkte undskyld for drabene, men fastholdt, at Moskva ikke var informeret om de tyrkiske styrkers positioner. Putin gentog, at Rusland fortsat støtter den syriske regering under Bashar al-Assad i kampen mod terrorister. Begge lande er opmærksomme på ikke at komme i direkte konfrontation med hinanden i Idlib og på topmødet blev det aftalt, at de to landes militære overkommandoer nu vil gå i en tættere dialog. Politiken skriver, at den nye våbenhvile skal beskyttes af både russisk og tyrkisk militær, men det er uvist, om det syriske regime og oprørsgrupperne har sagt ja til aftalen.
Jyllands-Posten, s. 13; Politiken, s. 6 (06.03.2020)

Arbejdsmarkedspolitik

Jens Rohde: Marianne Vind angriber R på et fordummende og tyndt grundlag
Altinget bringer et debatindlæg af Jens Rohde (R), EU-ordfører. Han skriver blandt andet: ”Medlem af Europa-Parlamentet Marianne Vind (S) er ude i en temmelig grov beskyldning om, at Radikale Venstre forsøger at snigløbe den danske model med sin opbakning til forslaget om mindsteløn i EU. Lad mig slå fast: Radikale Venstre kunne ikke drømme om at snigløbe den danske arbejdsmarkedsmodel. […] Radikale Venstres solidaritet rækker længere ud end til blot den danske arbejder. Vi tager også arbejderne alvorligt som europæere på et europæisk arbejdsmarked. […] Marianne Vind slår i sit debatindlæg i Altinget om sig med falske præmisser i sit angreb på såvel Radikale Venstre som EU-Kommissionens forslag. Det er både fordummende og et meget tyndt grundlag at angribe på. […] Der findes ingen - som i INGEN - i hele Europa, der ønsker at nedbryde den danske model. Tværtimod er den danske model en ønskedrøm. Ikke mindst for arbejdsgiverne, fordi den giver stabilitet og forudsigelighed. Det er med andre ord ikke arbejdsgiverne, der er problemet på arbejdsmarkedet, sådan som Vind påstår. Det er tværtimod mange af fagforeningerne rundt om i Europa.”
Altinget (06.03.2020)

Karrierekvinder har au pair
I Vesteuropa har man langt færre kvindelige ledere end Østeuropa, hvor man ikke har så store kvababbelser ved at outsource noget af børnepasningen, skriver Weekendavisen. Statistikker fra blandt andet International Labour Organization (Den Internationale Arbejdsorganisation), som er en særorganisation i FN, viser, at lande som Rusland og andre europæiske lande år efter år ligger i toppen, når det handler om kvindelige ledere i erhvervslivet. ”Eurostat, der hører under EU-Kommissionen, har lavet en række ligestillingsanalyser og spørgeskemaundersøgelser, som Rusland, Hviderusland og andre ikke-EU-lande dog ikke er med i. Men alle de østeuropæiske EU-lande er med, og man kan tydeligt se, at befolkningerne i disse lande er enormt kønsstereotype i deres holdninger,” fortæller Nina Smith, professor i økonomi ved Aarhus Universitet. Hun har brugt mange år på at forske i kønsforhold og ligestilling på arbejdsmarkedet.
Weekendavisen, s. 9 (06.03.2020)

Turbo på ligestilling
Altinget skriver, at ifølge SF, Radikale og Enhedslisten, så er der behov for en omlægning af hele barselssystemet, da EU’s krav om to måneders øremærket barsel til fædre slet ikke gør nok for ligestillingen. ”EU's direktiv er ikke nok til at løse problemerne. Vi skal grundlæggende have forsimplet orlovsreglerne, for det er mere end tiltrængt. De er i dag så komplicerede, at de i sig selv kan være en barriere for, at nogle fædre vælger at tage barsel," siger Victoria Velásquez, beskæftigelsesordfører, Enhedslisten. I et debatindlæg i Information skriver Lars Qvistgaard, formand for Akademikerne (AC) blandt andet: ”Da World Economic Forum fremlagde deres årlige rapport om ligestilling, var beskeden nedslående. Hvis vi fortsætter i nuværende tempo, går der 100 år, før vi har kønsligestilling. […] Tredje sted, vi skal sætte ind, er barsel. Det koster nemlig kvinder dyrt at få børn, mens mænds løn og karriere ikke påvirkes i samme grad. Det nye EU-direktiv har sat skub i udviklingen, men al erfaring viser, at retten til frihed skal suppleres med retten til fuld løn under barsel, hvis det skal have effekt. Derfor er opgaven nu at give familierne de bedste forudsætninger for at få økonomien til at hænge sammen i barselsperioden.”
Information, s. 14; Altinget (06.03.2020)

Uligeløn: EU vil udstille løngabet mellem mænd og kvinder
Altinget skriver, at EU-Kommissionen har foreslået et tiltag, så Europas kvinder skal vide, hvorvidt de tjener mindre end de mænd, som de arbejder sammen med. På EU-plan er der et 16 procent løngab mellem kønnene. Dette tiltag skal gøre det lettere at se, hvorvidt arbejdspladserne reelt giver de ansatte lige løn for lige arbejde. Præcis hvordan forslaget skal udformes, vil blive afgjort sidst på året efter en høringsperiode, men det er et af tiltagene i den ligestillingsstrategi for 2020-2025, som EU-Kommissionen lancerede i Bruxelles i torsdags.
Altinget (06.03.2020)

Det digitale indre marked

Den næste tech-ambassadør skal få it-giganterne til at hoste op med skat
Udenrigsminister Jeppe Kofod har besluttet at forlænge det danske tech-diplomati og ansætte en ny ambassadør, efter at den tidligere tech-ambassadør, Casper Klynge, er gået over til Microsoft. ”Vi har fået meget anerkendelse fra både lande og virksomheder. Det ligger mig meget på sinde, at vi bruger den stemme, Danmark har fået i kraft af vores tech-initiativ, til at være helt fremme for at sikre danske værdier i den teknologiske udvikling. Og det er kun blevet mere relevant i de tre år, der er gået. Tænk på, hvor meget tech-industrien betyder for den omkalfatring af vores liv, vores måde at være sammen på i verden, vi er vidne til,” siger Jeppe Kofod ifølge Politiken.
Politiken, s. 8 (06.03.2020)

Handel

Kampen om transatlantiske handelsaftaler
I en kommentar i Jyllands-Posten skriver Peter Lundgreen, Lundgreen’s Capital blandt andet: ”Brexit-forhandlingerne mellem Den Europæiske Union og Storbritannien begyndte den 2. marts, og denne start vil skabe et pres for at indgå transatlantiske frihandelsaftaler. Den britiske premierminister, Boris Johnson, har udtalt, at han ønsker en frihandelsaftale mellem Den Europæiske Union og Storbritannien inden udgangen af 2020, men den plan kan gå i vasken, for der er en vis risiko for et ”no-deal”-resultat, hvilket man i finansmarkedet ikke skal glemme. […] For Storbritannien vil det være særlig vigtigt med alternative samtaler om frihandelsaftaler, specielt hvis samtalerne med EU går for langsomt, da det giver et vist pres på Bruxelles, hvis briterne pludselig viser fremgang på andre fronter. I dette spil på højt plan er der kun to ægte alternativer - Kina og USA. […] Her er forhandlingerne mellem USA og EU et godt eksempel, fordi den amerikanske regering har fokus på samhandlen med varer, hvor USA har et stort underskud i forhold til de vigtige EU-lande. Jeg forventer derfor fortsat, at den amerikanske præsident Trump vil forblive meget kritisk over for EU, især hvad angår eksport af varer fra Tyskland, Italien og Frankrig til USA, og af den grund er mit primære scenarie, at en aftale mellem USA og EU befinder sig længere ude i horisonten. […] Desuden vil Kina af taktiske grunde have noget ud af at afvente og se, hvor omfattende aftalen mellem Storbritannien og EU bliver. Hvis aftalen bliver meget åben og omfattende, vil en kinesisk frihandelsaftale med Storbritannien derefter eventuelt være en lettere vej ind i EU for kinesiske virksomheder, i stedet for at Kina selv gennemgår en ekstremt lang forhandlingsproces med EU.”
Jyllands-Posten, s. 16 (06.03.2020)

Institutionelle anliggender

Coronavirus er første test for EU-beredskab mod falske nyheder
Altinget skriver, at EU’s egne våben mod misinformation nu bliver kørt i stilling for at bekæmpe falske nyheder om coronavirus. Det er første gang det sker og det skete, da Věra Jourová, vicepræsident for EU-Kommissionen, indkaldte tech-virksomhederne, som har underskrevet EU's code of conduct for misinformation, til et møde. Dermed bliver ansvaret for at standse misinformationen om virusset delt mellem EU og tech-giganterne Microsoft, Google, Twitter og Facebook, som var dem, som deltog i mødet. Ifølge EU-Kommissionen så anerkendte de alle, at de oplever spredning af misinformation om coronavirus gennem deres tjenester. Også EU's såkaldte Rapid Alert System mod falske nyheder er blevet udløst af spredningen af misinformation, hvilket ifølge mediet Euractiv formentlig er første gang, det nogensinde er sket.
Altinget (06.03.2020)

Oprøret ulmer blandt de noble britiske embedsmænd
Jyllands-Posten skriver, at der er oprørsstemning blandt de normalt noble britiske embedsmænd. Den britiske indenrigsminister Priti Patel er i problemer, efter at ministeriets øverste embedsmand, Philip Rutman, har sagt op, efter han havde fået nok. Mange af de britiske embedsmænd har fået nok af specielt en mand: Dominic Cummings. Cummings er en af de mest magtfulde rådgivere og embedsmænd på Downing Street 10 og han er en af Boris Johnsons nærmeste rådgivere. Cummings var, før han blev Boris Johnsons nærmeste rådgiver, kendt for sin ledende rolle i Vote Leave-kampagnen i 2016, hvor han med udnyttelse af dataoplysninger målrettede budskaber til udvalgte vælgere. Det førte som bekendt til, at briterne stemte sig ud af EU, hvilket er et ønske, Dominic Cummings har haft i årevis.
Jyllands-Posten, s. 10 (06.03.2020)

Interne anliggender

Die Krise ist wieder da
Weekendavisen bringer en analyse af Jesper Vind, cand.mag. i historie og tysk. Han skriver blandt andet: ”De Grønne er klar til at åbne de tyske grænser for syriske flygtninge igen. Det er Merkels parti ikke - denne gang. […] Der er mange tyskere, der øjner gentagelsen. De frygter, at en ny flygtningekrise først og fremmest vil ramme deres land. Mange af staklerne i grænseområdet mellem Tyrkiet og EU vifter nemlig med skilte som ”Hjælp Merkel!”, idet de vil til det tolerante og rige Tyskland, hvor mange allerede har familiemedlemmer. Derfor er den tyske flygtningedebat blusset op igen efter lang tids dvale. Indvandringen var nemlig faldet markant, og toppolitikerne ville hellere diskutere klima, digitalisering og højreradikalisme - emner, der passer godt til den forventede, kommende regering med de konservative (CDU/CSU) og det venstreliberale miljøparti De Grønne. […] Men kommer der en ny flygtningekrise, skal AfD så græde eller grine? Græde over den frygtede afskaffelse af Tyskland eller grine over den forventede øgede tilslutning? Det bliver en svær balancegang for partiet, der er kendt for at jokke i den politiske spinat. Men hvad siger Merkel, hvis politiske arv er på spil? Ikke så meget, men hendes talsmand har dog bekræftet: En situation som sensommeren 2015 kan ikke, skal ikke og bør ikke gentages.”
Weekendavisen, s.12 (06.03.2020)

Klima

Dansk Industri undsiger topøkonomers klimastrategi
Dansk Industris administrerende direktør, Lars Sandahl Sørensen, er stolt over den måde, vi gør det på i Danmark og han afviser, at industrien er taget som gidsel af regeringen. Han har med stor energi kastet sig ind i kampen for at omstille Danmark og ifølge Lars Sandahl Sørensen er vejen frem ikke at mangedoble CO2-afgifterne, sådan som et forslag, lanceret i Berlingske af tidligere formand for klimarådet Peter Birch Sørensen, lyder. ”Hvis grundpræmissen er at nå klimamålene, bevare velfærdssamfundet og udvikle Danmark, så skal vi finde løsninger på alt fra affaldssortering til håndtering af vand, fjernvarme, energieffektivitet, alternativ energi og meget andet, så andre kommer hertil og siger: Sådan en løsning vil vi også have. Tror man, at andre vil gøre dette, hvis vi har pumpet afgifter ud over hele Danmark og gjort hele dansk erhvervsliv mindre konkurrencedygtigt? I stedet for at betale afgifter vil jeg da hellere have, at den risikovillige kapital bliver brugt til at udvikle ny teknologi og samarbejder, der kan finde løsninger, som andre i verden ønsker at kopiere,” siger han i Berlingske.
Berlingske, s. 16 (06.03.2020)

EU tager klimaførertrøjen på
EU-Kommissionens klimalov er født i stormvejr. Det udkast til EU-klimalov som kommissionsformand Ursula von der Leyen præsenterede, og som inden 2050 skal ”gøre Europa til det første klimaneutrale kontinent” fik ikke pæne ord fra Greta Thunberg, som var indbudt som gæst ved EU-kommissærernes ugentlige møde. Det skriver Weekendavisen. ”Denne klimalov er overgivelse,” hed det i et tweet fra den svenske skolepige og 33 andre klimaaktivister. Den polske klimaminister Michal Kurtyka opfordrede EU til at ”diversificere tempoet for opnåelse af klimaneutralitet såvel som distributionen af de midler, der skal finansiere denne overgang”. De 27 nationale regeringer samt Europa-Parlamentet skal nu debattere og på et tidspunkt blive enige om indholdet i klimaloven. Det bliver ikke nemt, skriver Weekendavisen, men det er væsentlige fremskridt hen imod dens endelige vedtagelse ventes først i anden halvdel af året, når Tyskland overtager EU-formandskabet.
Weekendavisen, s. 13 (06.03.2020)

EU-lande og store selskaber går sammen om plasticpagt
Fredag lancerer 12 EU-lande, herunder Danmark, samt flere internationale selskaber en frivillig plasticpagt: ”European Plastics Pact”. Ambitionen er at sikre mindre plastaffald og mere genanvendelse med fire konkrete mål, men kritikken lyder, at der er for lidt fokus på genbrug. ”Som naturens lobbyister kommer vi ikke til at skrive under. Der er gode elementer, men det er slet ikke ambitiøst nok,” siger Anne Aittomaki, strategisk direktør i den danske forening Plastic Change ifølge Jyllands-Posten. Lektor og ph.d på RUC, Kristian Syberg, som anses som en af landets førende platicforskere, mener, at det er et fint skridt på vejen, men det er ikke nok til at komme i mål. ”Der er to strømninger i øjeblikket. Den ene handler om, at vi ikke skal nedsætte vores forbrug, men blive bedre til at genanvende plastic. Den anden siger, at det ikke er nok, og at vi er nødt til at nedsætte vores forbrug drastisk. Det spændende bliver at se, hvilken af de to dagsordener der vinder. Jeg er i tvivl om, om det er nok, at den første vinder,” siger Kristian Syberg. Trods kritikken fra ngo'erne mener Miljøminister Lea Wermelin, at pagten er rigtig ambitiøs. ”For eksempel er et af målene, at man skal hæve indsamlingen af plastic til genanvendelse med 25 procentpoint, i forhold til hvor man er i dag. Så ingen kan læne sig tilbage og sige, at de allerede er i mål. Vi rykker hegnspælene for os selv,” siger hun.
Jyllands-Posten, s. 1, 4 (06.03.2020)

Nikolaj Villumsen: Flertallet i Folketinget svigter klimaet i EU’s budgetkamp
Altinget bringer et debatindlæg af Nikolaj Villumsen (EL), medlem af Europa-Parlamentet. Han skriver blandt andet: ”EU's budget er enormt stort. Det nuværende syvårige budget er samlet på mere end 8.000 milliarder kroner. Danmark alene betaler omkring 20 milliarder kroner om året i EU-bidrag. EU-kommissionen har foreslået, at EU's budget skal stige markant. Lige nu foregår intensive forhandlinger om budgettet størrelse og fordelingen af midlerne. Det estimeres med udgangspunkt i de forskellige forslag til budget, som er fremsat, at Danmark vil skulle bidrage med 2-5 milliarder kroner årligt oven i det vi allerede betaler. Jeg mener ikke, at vi har behov for et større EU-budget. I stedet mener jeg, at vi har behov for en markant omlægning af budgettet, så vi moderniserer budgettet til at tackle nutidens udfordringer, ikke mindst den katastrofale klimakrise, som akut skriger på handling. […] Enhedslisten kæmper for en markant grøn omlægning af EU's budget, så vi får smækket kassen i for fossile brændstoffer og i stedet investeret i grønne togforbindelser mellem Europas storbyer. Vi kæmper for et stop for støtte til et ødelæggende og industrielt landbrug og for en massiv investering grøn omlægning til fordel for klimaet og biodiversiteten.”
Altinget (06.03.2020)

Skyllet væk
Ingeniører og fysikere fra Det Fælles Forskningscenter under Europa-Kommissionen har i et nyt studie analyseret en større database af satellitbilleder, der illustrerer, hvordan kystlinjer verden over har forandret sig fra 1984 til 2015. I studiet finder forskerne, at omkring 50 procent af klodens sandstrande er i overhængende fare for at undergå så svær erosion, at de i praksis vil forsvinde. Specielt Australien og flere afrikanske lande ser ud til at blive hårdt ramt, men også USA, Canada, Mexico, Chile og Kina vil mærke store konsekvenser.
Weekendavisen, s. 6 (06.03.2020)

Migration

Farvel europæere, hallo verden
Der er lagt op til en massiv nedgang i antallet af EU-borgere, der får adgang til Storbritannien, når det nye immigrationssystem erstatter den frie bevægelighed mellem EU og Storbritannien den 1. januar 2021. De nye regler skal sætte en stopper for den lavtlønnede/ lavt kvalifikationsniveau, da Storbritannien fremover kun ønsker at byde ”dem med de højeste kvalifikationer og største talenter” velkomne, og kun hvis de har et tilbud om et velbetalt job. Det skriver Weekendavisen. ”Vi skaber ét, samlet globalt immigrationssystem, som behandler EU- og ikke-EU-borgere ens, og som gennem et pointsystem prioriterer folks kvalifikationer og hjælper os, regeringen, med at forsyne arbejdsmarkedet med de kvalifikationer, vi rent faktisk har brug for på tværs af vores økonomi,” forklarede indenrigsminister Priti Patel til radiostationen LBC, da systemet for nylig blev offentliggjort. Oplægget til en ny immigrationspolitik har skabt voldsom debat i det britiske og adskillige erhvervsorganisationer har sat spørgsmålstegn ved regeringens påstand om, at det nye system vil sikre den britiske økonomi adgang til den type arbejdskraft, den har brug for. Priti Patel afviser imidlertid advarslerne og hævder, at erhvervslivet i alt for mange år har været afhængigt af ubegrænset, billig arbejdskraft fra. Ian Dunt, redaktør for Politics.co.uk, er dog ikke enig med Patel, da han ikke ser nogen beviser for, at britiske arbejdsgivere er blevet afhængige af billig arbejdskraft, og at dette har ført til ledighed eller lønpres. David Goodhart, demografi-ekspert i tænketanken Policy Exchange, mener, at den nye immigrationspolitik ”repræsenterer genskabelsen af en national social kontrakt med den britiske arbejdsstyrke”. ”Det var denne type politik, som mange stemte for i Brexit-afstemningen i 2016,” siger Goodhart.
Weekendavisen, s. 12 (06.03.2020)

”Sverige er fyldt”
B.T. skriver om, hvordan de svenske politikere er i en proces, hvor de prøver at finde en ny indvandrerpolitik. Politikerne er rygende uenige, men i det parlamentariske migrationsudvalg forsøger de at forhandle sig frem til en ny og permanent asyllovgivning, som efter planen skal være færdig efter sommerferien. Både B.T. og Ekstra Bladet skriver om Jimmie Åkesson, leder af det indvandrerkritiske parti Sverigedemokraterna, som i øjeblikket er i Tyrkiet. Her udfører han sin egen version af svensk migrantpolitik. Han uddeler løbesedler med budskaber som ”Sverige er fyldt” og ”Vi kan ikke hjælpe med penge eller boliger”.
Ekstra Bladet, s. 10; B.T., s. 10 (06.03.2020)

Retlige anliggender

Ministerium: Luxembourgs forbud mod glyfosat er EU-stridigt
Luxembourg har vedtaget et forbud mod at anvende glyfosat per 31. december 2020, og forbuddet gælder alle glyfosatholdige sprøjtemidler både til erhvervsmæssig og privat anvendelse, men Miljø- og Fødevareministeriet vurderer dog ikke, at forbuddet er lovligt. Miljø- og Fødevareministeriet har på opfordring fra Enhedslisten undersøgt sagen og de vurderer, at fordi forbuddet ikke bygger på ny viden om skadevirkningerne ved glyfosat, vil forbuddet være i strid med EU-retten.
Altinget (06.03.2020)

Sundhed

Retten til ro og fred
Politikens leder skriver blandt andet: ”Trafikstøj er en reel og stigende sundhedsfare. […] En ny EU-rapport viste i denne uge, at 140 millioner europæere er udsat for vedvarende trafikstøj på et sundhedsskadeligt niveau, herunder over en million mennesker i Danmark. […] Og udviklingen går i den helt forkerte retning. Grundet tilflytning til byerne og dermed forbundet øget pendling forventer EU endda, at antallet af støjplagede vil stige i de kommende år. Det samme gælder formentlig i Danmark, hvor antallet af biler også er stigende. […] Fred og ro er noget, som alle har krav på i en hektisk verden.”
Politiken, s. 1 (06.03.2020)

Udenrigspolitik

Hvis Erdogan kunne bestemme
EU får skylden, når Erdogan er ved at tabe krigen i Syrien og for Tyrkiets modvilje mod flere syriske flygtninge, skriver Weekendavisen. Abdullah Bozkurt, der er tyrkisk forfatter og direktør for Nordic Research & Monitoring Network kalder Erdogans udfald mod EU for ”en afledningsmanøvre”. I stedet for at debattere Tyrkiets egne tab i Syrien, så vil Erdogan have sin befolkning til at debattere det kristne og inhumane EU, som ikke ønsker at hjælpe muslimske flygtninge. Dog betyder det ikke at Erdogans krav til EU udelukkende er spil fra galleriet, når han ifølge dagbladet Al-Ahram i en tale forleden forlangte, at EU støtter en såkaldt flyveforbudszone i det nordvestlige Syrien, så kan man godt regne med at han mener det. Ligesom han sikkert også mener, at EU burde bekymre sig mere om de millioner af flygtninge fra Syrien, som opholder sig i Tyrkiet, og om de cirka en million flere, som i værste fald støder til, hvis de russiske og syriske bombardementer af Idlib provinsen fortsætter.
Weekendavisen, s. 11 (06.03.2020)