Fredag den 7. april

EU i dagens aviser

7 april 2017

Dagens EU-tophistorier

Institutionelle anliggender: Theresa May skal tilfredsstille stærkt EU-skeptiske avisbaroner
Ifølge Dr. Mark Shaw, forsker og underviser i pressens dækning af EU og souschef på Durham Universitys institut for international politik, er det vigtigt for Theresa May ikke at skuffe EU-skeptiske vælgere og indflydelsesrige medier, når hun i de kommende måneder forhandler om Storbritanniens historiske EU-udtræden. Det skriver Jyllands-Posten. Mark Shaw mener, at markedskræfterne er en af årsagerne til den EU-skeptiske linje hos aviser som Daily Mail, The Sun, Telegraph og Express. Aviserne giver læserne det, de gerne vil have og på mange måder driver de den politiske dagsorden. Theresa May har allerede i januar udmeldt, at hun vil forhandle en 'hård Brexit', hvilket betyder, at Storbritannien hverken vil være en del af toldunionen eller af EU's indre marked. Hun har flere gange understreget at hun forbeholder sig retten til at afvise den aftale, EU tilbyder. Det skriver Jacob Vestergaard, seniorforsker på DIIS i en debat i Jyllands-Posten. En analyse i Jyllands-Posten skriver, at partiet United Kingdom Independence Party (Ukip) er i krise, da de i over 20 år har haft udmeldelse som sin mærkesag nummer et, men hvad skal partiet så bruges til, når Brexit bliver gennemført? Partiet har skiftet formand mange gange, de mangler penge og er præget af intern splid. For ikke at gå i glemmebogen kan Ukip forsøge at lægge mere vægt på anti-indvandring. Men det er ikke nemt, når Brexit tager al politisk dækning. Ukip kan også gøre sig til talsmand for det rene Brexit og kritisere Theresa May for hvert eneste kompromis, hun indgår med EU, men det er ikke sikkert, at det er nok, da Ukip kan ikke nøjes med at holde på kernevælgerne, det har brug for mange nye vælgere for at komme i Underhuset, skriver Jyllands-Posten. Weekendavisen bringer en lang artikel om den nordøstengelske by Hull, som er gået fra at være blevet kåret til Englands værste by for ti år siden og til nu at være Storbritanniens kulturby efter tre års intens lobbyvirksomhed. 68 procent af Hull's indbyggere stemte for Brexit i fjor og indbyggerne kan ikke vente med at komme ud af EU. ”Når først vi er sluppet af med EU, skal vi ud og fiske igen. Ukip vil kæmpe for at få vores fiskerettigheder tilbage. Spanierne fisker over det hele, men vi må ikke, og nu skal vi have vores farvande tilbage. Det skal vi nok få,” siger Jerry Thompson, løsarbejder i godshavnen.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 2, 14, 18 , Weekendavisen, s. 8-9

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Interne anliggender: Regeringen til ungarerne: Lad os stoppe Bruxelles
Regeringen i Budapest er i gang med at sende et spørgeskema ud til befolkningen, som blandt andet omhandler immigration. Jean-Claude Juncker, formanden for EU-Kommissionen, kritiserede tordag Ungarns premierminister Viktor Orbán og han udtalte, at spørgeskemaet var 'forudindtaget'. Det skriver Jyllands-Posten i dag. Det er dog ikke første gang i denne uge, at regeringen i Budapest har tiltrukket sig international opmærksomhed. Tirsdag vedtog parlamentet nemlig en lov, der truer udenlandske universiteter, herunder The Central European University i Budapest (CEU), som er finansieret af den ungarskfødte milliardær George Soros. Da loven var vedtaget, demonstrerede tusinder i hovedstaden og i Strasbourg krævede medlemmer af Europa-Parlamentet fra både venstre og højre side af salen, at de ville have EU til at gribe ind over for Ungarn. Viktor Orbáns regering har længe været træt af det George Soros-finansierede, prestigiøse og frihedselskende Centraleuropæiske Universitet (CEU) i Budapest. Det skriver Weekendavisen. Både det amerikanske udenrigsministerium og den amerikanske chargé d'affaires i Budapest har taget afstand fra forsøget på at lukke CEU og der spekuleres nu i, om den russiske præsident Putin, som gæstede Ungarn i februar, har ansporet Orbán til at sætte ind over for universitetet. ”Efter folkeafstemningen i efteråret om, hvorvidt EU måtte kræve af Ungarn, at landet tog imod flygtninge, der blev kendt ugyldig, er han holdt op med at tale om flygtninge. Nu er Soros i stedet blevet fjende nummer et. Orbán er ligeglad med de internationale intellektuelles reaktioner. Hans vælgerbase er de uuddannede, de kender ikke CEU, og den statskontrollerede presse præsenterer CEU som værende indbegrebet af den internationale finansverden,” siger professor i politologi ved CEU, András Bozoki til Weekendavisen.
Kilder: Jyllands-Posten, s. 25; Weekendavisen, s. 12

Migration: Trumps Europa
Midt i marts besøgte Angela Merkel præsident Donald Trump i Washington og flere debattører og internationale medier kaldte efterfølgende Angela Merkel leder af den fri verden. Kåringen var motiveret af Trumps indrejseforbud fra muslimske lande. Angela Merkel var meget kritisk og hun mente ikke, at det kunne retfærdiggøres at sætte folk fra en specifik baggrund eller religiøs tro under mistanke. Men ifølge en europæisk meningsmåling fra den britiske tænketank Chatham House i London, står Angela Merkel alene om sin kritik af et indvandringstop for muslimer. 10.000 borgere i er blevet spurgt i Frankrig, Belgien, Grækenland, Italien, Ungarn, Polen, Tyskland, Østrig, Spanien og Storbritannien og 54,6 procent af de adspurgte europæere har svaret ja til, at ”al yderligere indvandring fra overvejende muslimske lande bør standses”. Kun 20,1 procent er imod, mens 25,3 procent forholder sig neutralt. Weekendavisen spørger, om tallene ikke er udtryk for, at EU's immigrationspolitik er ude af trit med befolkningernes ønsker og at det er en stor del af forklaringen på den EU-modstand og nationalistiske dagsorden, som de seneste par år har fået tag i Europa. ”EU's og EU-landenes problem er, at man ikke har en klart defineret immigrationspolitik, som siger noget om, hvor stort et humanitært ansvar vi har, og hvor mange flygtninge et samfund kan rumme,” siger Paul Scheffer, der er professor i europæiske studier ved Tilburg Universitet i Holland til Weekendavisen. Han afviser dog, at den øgede populisme og EU-modstand er Merkels skyld på grund af hendes åbne dørs- politik, som forøgede flygtningestrømmene ind i Europa, da Tyskland selv tog hovedparten af flygtningene.
Kilder: Weekendavisen, s. 13

Andre EU-historier

Institutionelle anliggender: EU fjerner den sidste tele-barriere
Til sommer kan danske telekunder uden bekymringer surfe med deres mobiler på nettet, når de rejser på ferie i Europa. Det skriver MetroXpress og Jyllandsposten. EU-Parlamentet lagde den sidste brik i puslespillet torsdag og fra den 15 juni 2017 bliver roaming-afgifter i EU fjernet. ”Det har været en lang rejse og en besværlig proces, men til sidst har vi leveret på de løfter, vi har givet til vælgerne,” siger EU-parlamentarikeren Jens Rohde (R) til Jyllands-Posten.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 4; MetroXpress, s. 26

Klima: Kritiske mineraler fundet på Grønland
De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland ( GEUS) er udkommet med en ny rapport, som viser, at uran ikke er det eneste interessante råstof, der kan udvindes fra Grønland. Der er fundet to af verdens største forekomster af sjældne jordarter og derudover er der også fundet en række mineraler, som EU-Kommissionen i 2014 stemplede som kritiske. Per Kalvig, centerleder på Videnscenter for mineralske råstoffer og materialer (MIMA) håber på, at rapporten kan vække mineindustriens interesse for landet.
Kilde: Weekendavisen, s. 4-5

Konkurrence: Transportministeren for passiv
I en debat i Altinget skriver Anders Mark Jensen, næstformand i Flyvebranchens Personale Union, at han tvivler på transportminister Ole Birk Olesen hare forstået situationens alvor. Særligt på internationalt plan har den manglende regulering i luftfart givet plads til en mere syg form for konkurrence. Ministeren legitimerer sin egen light-strategi med, at der ikke kan laves en EU-alliance inden for luftfartsområde, til trods for at Europa-Parlamentet 16. februar 2017 besluttede sig for, at der nu skal gøres noget ved social dumping og unfair konkurrence-vilkår i luftfartsbranchen. Der var vel at mærke tale om et overvældende flertal blandt Europa-Parlamentarikerne, som strakte sig hen over politiske og geografiske skel.
Kilde: Altinget

Sikkerhedspolitik: Fransk forsvar får mere magt i EU og NATO efter Brexit
Forsvarssamarbejdet i EU kan blive forstærket efter Brexit. Det skriver Altinget torsdag. Umiddelbart efter Brexit- afstemningen erklærede Frankrig og Tyskland, at man nu skulle styrke EU's forsvarssamarbejde. Efterfølgende har EU fremlagt planer om blandt andet at lancere en forsvarsfond, et permanent struktureret samarbejde og koordinerede investeringsplaner. Et britisk exit fra EU's fælles sikkerheds- og forsvarspolitik vil altså have negative konsekvenser for briterne, men EU-landene er ikke interesseret i et hårdt Brexit fra forsvarssamarbejdet, da EU, uden briterne, mister 25 procent af Europas mest avancerede militære aktiver, og vil blive særdeles svækket i forhold til at agere militært.
Kilde: Altinget, torsdag

Konkurrence: Gigantlagre skal redde PostNord
PostNord satser som en central del af sin redningsplan på at føre gigantlagre for firmaer, men det gør konkurrenterne vrede, da tiltaget strider mod regeringsgrundlaget, skriver Politiken. Udsigten til statsstøtte og unfair konkurrence har fået konkurrenter til PostNord til at klage deres nød til EU's konkurrencekommissær, Margrethe Vestager og Vestagers kabinet har lovet at følge sagen for at sikre, at EU'skonkurrenceregler overholdes .
Kilde: Politiken, s. 1, 6

Konkurrence: Grønne foreninger- forstår Helveg ikke konsekvenserne af Nordsøaftalen
Morten Helveg siger ifølge Altinget, at de i Bruxelles ikke forstår, at klimaforandringer diskuteres i sammenhæng med Nordsøaftalen og han siger yderligere, at øget udbud ikke betyder det mindste på brændstofmarkedet. Det stemmer dog ikke overens med baggrundsrapporten til Energistyrelsens basisfremskrivning 2017, som viser, at et overudbud af olie, har været årsag til den største stigning i det globale olieforbrug i fem år. ”Morten Helveg er måske ligeglad med Thyra-udbygningen, men EU og hans partifæller plejer ikke at være ligeglad med statsstøtte. Hvis politik, der reducerer efterspørgslen, får effekt, får staten ikke Tyra-pengene tilbage, og så kan der være tale om statstilskud. EU-Kommissionen har økonomer til at kigge på konkurrenceforvridning. Hvis de er dygtige nok til at inddrage klimamålene i deres beregninger, vil de se, at der kan være tale om konkurrenceforvridende tilskud til investeringer i fossilbrændstofmarkedetsudbudsside,” skriver Altinget.

Kilde: Altinget

Udenrigspolitik: Idlib og os
Der blev hverken skrevet et nyt eller blot et sidste kapitel i den syriske borgerkrig efter tirsdagens gasangrebet på Idlib. Dagen efter gasangrebet afholdte EU en konference om Syrien, hvortil Rusland og USA end ikke gad sende ledende repræsentanter. Det skriver Weekendavisen i sin leder. “Den manglende vilje til at sætte handling bag ord har meget store konsekvenser. Andre stater vil øge deres indflydelse de steder, det er muligt. Det rammer lige nu civile syrere. Hvis de vestlige lande fortsætter den lammende passivitet, vil det en dag også ramme os selv,” skriver Weekendavisen.
Kilde: Weekendavisen, s. 14

Institutionelle anliggender: Jeg tror mere og mere på EU
I en debat i Politiken skriver Thorkild Olesen, formand for danske handicaporganisationer (DH), at han for hver dag der går, tror mere og mere på EU-fællesskabet, da han har set mange fremskridt gennem årene via EU-samarbejdet. “Er der fejl og udfordringer ved EU? Ja, naturligvis. Flygtningekrisen er et eksempel på dårligt samarbejde. EU's budgetlov mærker vi i Danmark. Det bliver sværere økonomisk at investere i mennesker på grund af de skrappe regler. Men i anledning af EU's 60-års fødselsdag er min konklusion klar: Uden EU går vi glip af en række fremskridt for mennesker med handikap. Jeg tror mere og mere på det samarbejde,” skriver Thorkild Olesen.
Kilde: politiken, s. 7

Klima: Transportbranchen -ikke fair at se os som klimasynderen
“Transport- og logistikbranchen bliver ofte beskyldt for at være den helt store klimaskurk, men set fra vores side er virkeligheden langt mere nuanceret,” skriver Carina Christensen og Jacob Stahl Otte Direktører for henholdsvis ITD og Energi- og olieforum i en debat i Altinget. Der har været store teknologiske opfund, som har reduceret transportbranchens CO2 udledning. Biogas er også en god mulighed, men det vil kræve store infrastrukturinvesteringer over hele EU samt indkøb af nye lastbiler. EU og de resterende medlemslande bør tage ved lære af de positive resultater, som særligt de nordiske lande har haft med brugen af modulvogntog og højere totalvægt. Derudover er der behov for bedre rammebetingelser for iblanding af biodiesel, som kan reducere CO2-udledningen betragteligt uden nævneværdige investeringer i infrastruktur og nye lastbiler.
Kilde: Altinget