Fredag den 7. august

Tophistorier

Nu skal der også ryddes op i toppen af samfundet
Tirsdag aften eksploderede 2.750 tons ammoniumnitrat i Beiruts havn. For mange var det mere end en tragisk ulykke, det var også et symbol på årtiers kronisk dårlig regeringsledelse, som har styret Libanon ud i en dyb økonomisk krise. Det skriver Politiken. I Beirut retter vrede indbyggere nu fokus mod myndighedernes manglende indgriben. De ønsker svar på, hvorfor ingen har taget ansvar for det højrisikable materiale i havnen i løbet af de seks år, det har fået lov til at blive liggende, på trods af at flere hævder, at myndighederne vidste besked. Myndigheder har siden eksplosionen forsøgt at tale og handle sig ud af den krise, de står overfor. "Det er alvorligt. Vi tager det meget alvorligt. De, der er ansvarlige for denne forfærdelige uagtsomhedsforbrydelse, vil blive straffet af en dommerkomité," siger udenrigsminister Charbel Wehbe. Landet har indført to ugers undtagelsestilstand og flere af havnens embedsmænd er sat i husarrest, indtil ulykken er blevet undersøgt.

Berlingske skriver, at Frankrigs præsident Macron torsdag besøgte Beirut. Øjeblikkeligt samlede en vred folkemængde omkring ham. I stedet for at bede sine sikkerhedsfolk om at gribe ind, lyttede Macron til folket. Han havde tidligere på dagen forklaret, at libanesiske borgere og landets ngo'er kan få ubetinget nødhjælp fra Frankrig efter eksplosionen. Til gengæld kan den libanesiske regering, anført af premierminister Hassan Diab og præsident Michel Aoun, begge allierede med Hizbollah, kun få hjælp til de reformer, som Frankrig har tilskyndet landet til at få vedtaget i flere måneder. Det er blandt andet reformer mod den omkringsiggribende korruption. Libanon har siden 2018 haft et stående tilbud om en investeringspakke på knapt 70 milliarder kroner - som hovedsageligt består af lån og tilskud - fra EU til gengæld for lignende reformer. Også Den Internationale Valutafond har stillet en redningspakke af lignende dimensioner til rådighed. Regeringen har dog endnu ikke vedtaget vægtige reformer.

I Berlingskes leder kan man blandt andet læse: "Bomben i Beiruts havn afslørede det, mange vidste i forvejen. Libanon er et bundråddent samfund med en poleret overflade af demokrati og med en forfatning, der oprindeligt var godt tænkt som en demokratisk deling mellem de religiøse grupper, men som i dag er en hæmsko for udvikling og reformer. [...] Selv om libaneserne overlever meget, kan man undre sig over, at de trods alt har overlevet 45 års borgerkrig, invasion, udenlandsk indflydelse og interne magtkampe med politiske mord. Bomben i havnen viser, at Libanon med korruption, magtmisbrug og politisk inkompetence har nået grænsen for, hvad befolkningen kan klare. Den almindelige libaneser taler om et opgør med eliten efter eksplosionen, og for en gangs skyld giver ordet "eliten" mening. For Libanon har udviklet en række politiske og religiøse eliter, der sidder på magten. [...] I dag skal libaneserne vende blikket indad og kræve reformer og ændringer. Det skal Danmark og EU støtte op om med alle midler. For vi har alle en interesse i et Libanon, der fungerer."

I en nyhedsanalyse i Politiken skriver journalist Anders Jerichow blandt andet: "Vidste ingen, at havnen i Beirut gemte på et frygtindgydende lager? Forstod Hizbollah ikke, hvad der lå lige for næsen af dem. Så byens spioner den anden vej? Har Libanon ikke en regering? Det rene tilfælde eller simpel inkompetence kan være lige så farligt som den mest gennemtænkte forbrydelse eller militære operation. [...] Er det virkelig tænkeligt, at ingen minister i denne regering havde hørt blot en lille bitte fugl synge om, at hangar 12 nede i Beiruts havn rummede et gigantisk lager af dødsensfarligt materiale, som kunne lægge dele af byen i ruiner? Regeringslederen Hassan Diab kræver, at nu skal sandheden om ammoniumnitraten endelig frem. Det vil libaneserne bifalde. Tirsdag vidste de, at deres regering havde svigtet sit ansvar."

Weekendavisen skriver blandt andet i sin leder: "Libaneserne er et folk, vi for længst har overladt til deres egen skæbne. Engang så mange af landets borgere med beundring på Vesten, hvis bastion i Mellemøsten man pralede af at være. Respekten var gensidig. Den kyststrækning i Beirut, som forleden blev forvandlet til en katastrofezone, kaldtes Mellemøstens Paris. I dag udgår der sjældent gode nyheder herfra. [...] Katastrofen kommer midt i en coronakrise, der i forvejen har fyldt hospitalerne til bristepunktet. Derudover er nationen lammet af en elendig økonomi, en kæmpe arbejdsløshed, korrupte politikere og 1,5 millioner syriske flygtninge. Læg oven i, at havnen var landets livsnerve, hvor over 80 procent af Libanons mad importeres. Vi behøver ikke forklare dem, der har besøgt Beirut, hvorfor den by er så enestående i Mellemøsten. Beirut er den sidste egentlig frie by i den arabiske verden, nattelivet er legendarisk, maden vidunderlig, og havnen har siden tidernes morgen været et symbol på den samhandel og det frisind, som har givet byen sin puls. At den også er et symbol på libanesernes udlængsel, ses ved, at der i dag menes at være over fire gange så mange libanesere eller efterkommere af libanesere, der bor uden for den lille, bjergrige stribe langs Middelhavet. Det vigtigste for dem, der ikke er rejst, er at forhindre udvandringen - og måske ovenikøbet skabe mulighed for, at mange kan vende hjem. Også det kan den vestlige verden, herunder EU, hjælpe med til med øgede samarbejdsaftaler og handelsforbindelser. [...] Vi gør Libanon en tjeneste fra vestlig side ved at hjælpe med til at stække Hizbollah mest muligt. Sanktionerne mod Iran er en god begyndelse."
Berlingske, s. 2, 18; Weekendavisen, s. 12; Politiken, s. 8 (07.08.2020)

Prioritede historier

Institutionelle anliggender – Middelhavssyndromet
Politiken bringer en analyse af Jørgen Grønnegård Christensen, professor emeritus ved Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet. Han skriver blandt andet: "Det er mere end usikkert, om EUs lånemilliarder bliver brugt og vil virke efter hensigten. [...] Forklaringen er lige så enkel, som den er trist. Hjælpen er af gode grunde først og fremmest tiltænkt de sydeuropæiske lande, som er hårdest ramt af krisen. Det gælder Italien og Spanien, i denne sammenhæng i mindre grad Grækenland. De skal for at få gavn af bistandspakken udarbejde programmer, der lancerer og gennemfører reformer, der kan bringe landene ind i en fremtid, hvor de sikrer sig selv vækst og velstand. Spørgsmålet er, om de magter og evner det. En grund til tvivl er, at de allerede før krisen haltede bagefter. De står altså med et kronisk problem. [...] Hvis man ikke kan rette op på det, er der rigtig stor risiko for, at de mange milliarder nok mildner krisen, men ikke løser det egentlige problem, som har tre sider. Den ene er, at de sydeuropæiske demokratier i høj grad fungerer som klientelsystemer. Det er politiske systemer, hvor partierne systematisk værner om velerhvervede rettigheder for meget veldefinerede grupper i befolkningen og erhvervslivet. Man ser det i pensionssystemer, som tillader borgerne at trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet i en meget lav alder, og det i lande, hvor levealderen er høj. [...] Den anden er partisystemet. Partierne er løse bevægelser. De har svært ved at samarbejde, og de fungerer historisk som klientelismens vogtere. [...] I det ligger, at de er skeptiske over for modernisering og internationalisering, og også at de er mere end kritiske over for det EU, som nu tilbyder dem generøs bistand til en modernisering, som de grundlæggende ikke vil. [...] Det tredje og meget alvorlige problem er landenes forvaltninger. De lider under nedarvede skavanker. De er tunge og formalistiske og dertil gennempolitiserede, for her stikker klientelismen igen sit stygge fjæs frem. De forvalter samtidig en lovgivning, som er tynget af procedurekrav. Enhver form for sagsbehandling tager umådeligt lang tid, og kravene animerer til korruption. Samtidig lader den digitalisering, som angiveligt er et af målene med EUs hjælpepakke, sig vanskeligt realisere."

I et debatindlæg i Politiken skriver Thorsten Borring Olesen, professor i moderne dansk og europæisk historie ved Aarhus Universitet, blandt andet: "Hvorfor Skal Arne betale for Marios korte arbejdsliv", spørger Cepos' cheføkonom, Mads Lundby Hansen, retorisk i Politiken 5. august. Det er der ingen grund til, forstår man, men breder man perspektivet ud både økonomisk og politisk, er der faktisk en del fornuft i, at EU med sine coronahjælpepakker søger at holde hånden under den italienske økonomi. Lad os se på nogle af dem. [...] For det første ved vi endnu ikke præcis, hvor stor nettoforøgelsen af det danske bidrag til EU's hjælpepakker og budget bliver, da det i høj grad afhænger af, hvor meget danske offentlige myndigheder og private firmaer er i stand til at hente tilbage i form af EU-bevillinger og ordrer. For det andet er Italien faktisk selv nettobidragsyder til EU's budget, noget Danmark i øvrigt 'kun' har været de seneste ca. 20 år af sit medlemskab. I de første små 30 år var Danmark nettomodtager - så måske Mario med en vis berettigelse kan forvente, at Arne ikke hænger sig i historieløs købmandstænkning. For det tredje har talrige økonomiske analyser godtgjort, at Danmark er et af de lande, der har høstet flest økonomiske gevinster af det indre marked, dvs. både Mario og den italienske stat har som forbrugere bidraget pænt til den danske økonomiske fremgang. Endelig - og det er jo det helt store perspektiv - er Italien i øjeblikket, forstærket af coronakrisens hårde nedslag, så økonomisk presset, at det både af hensyn til landets indre politiske stabilitet samt Eurozonens og hele EU's økonomiske stabilitet virker som mere end rettidig omhu at smide en redningskrans ud til landet. [...] Lundby Hansen mener ikke, det er fair, at Arne og danskerne skal betale for Italiens økonomiske undladelsessynder. Til gengæld virker det mere end fornuftigt, hvis Arne gerne på længere sigt vil beskytte sin pension, at han og danskerne bidrager til at styrke Europa og den europæiske økonomi i den uforudsigelige verdensorden, der i øjeblikket hersker."
Weekendavisen, s. 6; Politiken, s. 6 (07.08.2020)

Det digitale indre marked

Danmark har EU's bedste internetforbindelser
I en ny undersøgelse fastslår EU-Kommissionen, at Danmark har de bedste mobile og faste internetforbindelser blandt de 28 EU-lande. Det skriver Jyllands-Posten. I erhvervsorganisation Dansk Erhverv vækker kåringen glæde. "Vi har jo set under coronakrisen, at det er vigtigt, at vi har en digital infrastruktur, der er velfungerende. Samtidig er det også fundamentet, der muliggør, at vi kan komme rigtig langt - også på digitaliseringen i øvrigt," siger chefkonsulent og teleekspert i Dansk Erhverv, Poul Noer. I EU er muligheden for en digital forbindelse en social rettighed, blandt andet derfor undersøger Kommissionen løbende den digitale udbygning i EU-landene. EU-Kommissionen har blandt andet undersøgt udbygningen og brugen af mobile og faste bredbåndsforbindelser, hastighederne på de tilbudte forbindelser og forbrugerpriserne.
Jyllands-Posten, s. 9 (07.08.2020)

Politikere: Ramasjang-sag skal tages op i EU
Google har besluttet at fjerne Ramasjang-appen fra den digitale butik Play. Politikere og eksperter er enige om, at den eneste måde at stå imod Googles censurering af dansk kultur er ved hjælp af EU. Det skriver Politiken. "Det her er langt større end medieforhandlinger herhjemme. Derfor vil jeg tage det op i Europaudvalget og opfordre statsministeren til at adressere den her problemstilling på det kommende europæiske topmøde," siger den radikale medieordfører, Jens Rohde. Eva Kjer Hansen (V), formand for Europaudvalget, støtter Rohdes forslag. "Det er et oplagt eksempel på et område, hvor vi har behov for at gå sammen med flere lande for at påpege uheldige konsekvenser fra så stor en aktør, som Google jo er," siger hun.
Politiken, s. 3 (07.08.2020)

Andre

Europa uden grænser
Weekendavisen bringer en kommentar af journalist Leny Malacinski, som blandt andet skriver: "Danske politikere har det med at se lyset i et større og stærkere EU, når de først er landet i Bruxelles. Tidligere Venstremand Jens Rohde har tidligere fortalt, at det var her, han blev "radikaliseret", men samme åbenbaring er endnu ikke indtruffet for Venstres Søren Gade. [...] Søren Gade har siddet i Europa-Parlamentet i et år, og hans skepsis drejer sig især om EUs budget og den såkaldte genopretningsfond, der snart kommer til afstemning. Fonden skal uddele 390 milliarder euro til lande, der er hårdt ramt af coronakrisen - uden modydelser. "EU er en kæmpe baby, der sidder med åben mund og bare vil spise og blive ved og ved og ved. Altså: flere penge ind i munden, mere indflydelse," siger Søren Gade. Han overvejer derfor at gøre noget nærmest uhørt for en Venstremand i EU: at stemme nej."
Weekendavisen, s. 2 (07.08.2020)

Grundlæggende rettigheder

HK til Mogens Jensen: Ligestilling kræver politiske krav og ikke kun vilje
Altinget bringer et debatindlæg af Anja C. Jensen, næstformand, HK Privat. Hun skriver blandt andet: "Ligestillingsminister Mogens Jensen (S) oplister i et interview i Mandag Morgen i denne uge, hvad han ser som de fire største benspænd for ligestillingen: For få kvinder i topledelsen, mænd tager en for lille del af barselsorloven, et for kønsopdelt uddannelsessystem og manglende rettigheder til LGBTI-personer. [...] Selvom de gode hensigter burde få mit ligestillingspolitiske hjerte til at banke lidt hurtigere, bliver jeg alligevel lidt mismodig, når jeg læser hele interviewet med ligestillingsministeren. For jeg er jo enig i, at de nævnte benspænd findes - og det er på tide, at vi får gjort op med dem. Men når jeg gennemlæser ministerens udtalelser, står jeg ikke umiddelbart tilbage med indtrykket af en minister, der er klar til ret meget andet end de sædvanlige hensigtserklæringer og pyntealliancer. [... ] Det er nemlig ikke godt nok, at vi læner os tilbage og bare venter med handling, til at EU tramper det igennem, som de har gjort med barsel. Vel tværtimod nærmest pinligt? [...] Vi har brug for en ligestillingsminister, der ikke er pakket ind i fiskeri, fødevarer og nordisk samarbejde. En ligestillingsminister, der både råber højt og længe, men også rummer handling."
Altinget (07.08.2020)

Institutionelle anliggender

De ægte borgerlige må ikke lade sig æde af det yderste højre
Information bringer et debatindlæg af Simon Emil Ammitzbøll-Bille, medlem af Folketinget formand for Partiet Fremad og tidligere økonomi- og indenrigsminister, der blandt andet skriver: "Hvad er de blå vrede over? Sådan spørger Information. Mit svar er, at jeg er mest vred over, at de borgerlige overlader det hele til de røde. Glemmer sig selv og de borgerlige rødder. Og overlader resten til det yderste højre. [...] Borgerligheden må erkende, at Danmark er en del af verden. Jeg er ikke i tvivl om, at Ellemann-Jensen, junior såvel som senior, bærer sine EU-sokker med stolthed. Men det er ikke gjort med sokker alene. Vi må af med EU-forbeholdene og tage fuld del i det europæiske samarbejde, så vi ikke overlader fremtiden til Kina, Rusland og resten af verden. EU er det, der kan sikre de enkelte europæiske lande fremtidig frihed og velstand og give en stærk stemme til kampen for det enkelte menneskes værdighed på den internationale scene. Med et USA med en svækket interesse for Europa og nu med præsident Donald Trump må det være tydeligt for enhver, at sikkerhedspolitikken heller ikke alene er gjort med NATO. Også her har EU en rolle. Og Danmarks sikkerhed bør være central i et borgerligt projekt. Men EU er ikke kun sikkerhed, det er selvfølgelig også økonomi. Det indre marked har været en gave for Danmarks velstand. Og det er godt, at EU-landene nu er blevet enige om at holde hånden under landenes økonomi i kølvandet på coronakrisen. Den gensidige europæiske solidaritet er vigtig - også for at holde højre- og venstrepopulismen stangen."
Information, s. 16-17 (07.08.2020)

Interne anliggender

Hele Spanien lukkes for danskere
Spanien har siden midten af juli oplevet en stigning i antallet af nye smittede med coronavirus. Derfor har Udenrigsministeriet torsdag valgt at lukke for rejser til hele Spanien. Det skriver B.T. Lisbeth Nedergaard, Spies' kommunikationschef, er uforstående over for, at man ikke har kunnet regionsopdele. "Både på De Baleariske Øer og De Kanariske Øer er der et smittetryk, der faktisk er lavere, end det vi har haft i Danmark gennem hele sommeren. Og det er øerne, der er de store turistområder. Det er der, hele vores forretning ligger," siger hun. Den danske rejsebranche og flere eksperter har argumenteret for, at Udenrigsministeriet skulle indføre regionale rejsevejledninger, så selskaberne stadig kan holde gang i deres forretning. Udenrigsministeriet har udtalt, at der ikke er god nok data i alle EU-lande til det.
B.T., s. 15 (07.08.2020)

Konkurrence

Finanschef: Vigtig EU-sag mod Apple
EU's konkurrencemyndigheder er i gang med at undersøge om det er konkurrenceforvridende, at Apple kun vil tillade selskabets egen Apple Pay-tjeneste få adgang til den nfc-funktionalitet, der blandt andet er bygget ind i Apples iphones, som gør det muligt at foretage kontaktløse betalinger lynhurtigt. Det skriver Børsen. Administrerende direktør i Finans Danmark, Ulrik Nødgaard, hilser undersøgelsen velkommen. "Europa-Kommissionen har åbnet en formel konkurrenceundersøgelse for at vurdere, om Apples adfærd i forbindelse med Apple Pay overtræder EU's konkurrenceregler. Det er vigtigt, at alle virksomheder - og især bigtech-virksomhederne, som er dagsordensættende for samfundets digitale udvikling - ikke misbruger en dominerende stilling i ét marked til at begrænse konkurrence på andre markeder," siger Nødgaard.
Børsen, s. 18 (07.08.2020)

Tango med monopolet
Man har siden den 31. juli ikke kunne finde dansk-licenserede musikvideoer på YouTube, da platformen har fjernet dem. Det skyldes en konflikt mellem rettighedshavernes organisation Koda samt YouTube og dets ejer, Google. Det skriver Weekendavisen. Konflikten bunder i uenigheder om en ny kontrakt, der skal bestemme, hvor mange rettighedspenge YouTube skal betale. Google har tilbudt Koda en midlertidig løsning, der betyder, at Koda må skære op mod 70 procent i rettighedsmidlerne. Koda har sagt nej til forslaget, hvilket har betydet, at de danske videoer er væk, indtil den nye hovedaftale, den rigtige aftale for de kommende år, er på plads. Radikale Venstres medieordfører, Jens Rohde, har efter ti år som europaparlamentariker gjort sig sine erfaringer med de helt store techfirmaer. Han har brugt flere år på at forhandle et EU-direktiv om digital ophavsret på plads, som blev vedtaget i foråret 2019, og som skal implementeres i Danmark senest i 2021. Rohde fortæller, at EU-direktivet er lavet for at undgå situationer som denne. "Vi har store kommercielle virksomheder, som tjener milliarder på andre folks arbejde uden at give dem en fair tilbagebetaling for det. Det skandinaviske marked er ligegyldigt for Google i den her sammenhæng, det er et asymmetrisk forhandlingsforhold. Efter min mening misbruger de deres monopollignende status. Jeg har intet tilovers for Googles metoder," siger Rohde og fortsætter: "Direktivet slår fast, at der, hvor aftalesystemet ikke fungerer, kan et flertal i Folketinget gribe ind og fastsætte betalingen. Hvis det er sådan, at vi skal til at gribe ind, så kommer den betaling ikke til at blive til Googles gunst."

I en kommentar i Berlingske skriver Freja Eva Lockenwitz, sangerinde, scenekunstner og stifter af Facebookgruppen "Kæmp for kunst og kultur i Danmark", blandt andet: "Det Google-ejede YouTube besluttede sig for nylig pludselig for at ville sætte den i forvejen horribelt dårligt betalte pris pr. visning 70 pct. ned på streamingplatformen. Ja, hele 70 pct. [...] Heldigvis nægter KODA i disse dage at acceptere tyranniet - hvilket resulterede i, at YouTube i går helt fjernede dansk musikindhold fra Carl Nielsen til Christoffer fra YouTube. Det er stærkt af KODA at holde stand i forhandlingerne. Og lad os herfra følge trop og starte en bevægelse. Danske brugere burde nu boycotte YouTube. [...] Måske skulle krisen med YouTube bruges som et momentum til at få skabt danske, nordiske eller europæiske pendanter til de udenlandske streaminggiganter? [...] Margrethe Vestager har fået forelagt denne sag om fair betaling til ophavspersoner, og det bliver spændende at høre, om der kommer et europæisk udspil til reguleringer af kunstneriske produkters pris på nettet."
Weekendavisen, s. 4; Berlingske, s. 30 (07.08.2020)

Migration

Flygtningen bag ungarsk motorvejsmarch: Det er svært at stå på egne ben i Europa
Kristeligt Dagblad bringer et interview med den 29-årige Mohammad Zatareyh, der i 2015 flygtede fra Syrien med sin familie. For fem år siden overtalte Zatareyh hundredvis af flygtninge at vandre de 180 kilometer fra Ungarn til Østrig, og folkevandringen førte til at den tyske kansler, Angela Merkel, traf sin omdiskuterede beslutning om at holde grænsen åben. I dag symboliserer marchen på motorvejen Europas flygtningekrise, en krise, der har splittet EU og ført til opblomstringen af højrenationale partier og bevægelser. Mohammad Zatareyh fortæller blandt andet: "I begyndelsen var der mennesker, som ikke ville have, at vi blev, fordi vi havde en anden hudfarve. Men Tyskland har forandret sig. Landet er blevet mere tolerant. Folk har accepteret, at der kom mange udlændinge, og de har set, at vi gerne vil arbejde. [...] Vi er mange, der gerne vil arbejde, og Tyskland har brug for os. Men jeg tror ikke, at det vil ske igen, at så mange kommer. Krigen i Syrien er ikke så voldsom mere, og situationen i Europa er blevet mere usikker med coronakrisen. Da vi dengang gik mod Tyskland, var Merkel ikke indforstået med, at alle de mennesker skulle komme til Tyskland. Men hun mærkede et pres, og det førte til et mirakel. For mig har det betydet, at jeg kan tro på en bedre fremtid. Jeg vil blive i Tyskland, og jeg har stadig en stor drøm om at lykkes her. Jeg håber, at jeg kan fortælle mine børn, at jeg var med til at hjælpe så mange flygtninge hertil, og jeg håber, at de vil være stolte af mig."
Kristeligt Dagblad, s. 4 (07.08.2020)

Migranterne strømmer igen over Middelhavet
Migranter er igen begyndt at strømme til Spanien og Italien. Det skriver Berlingske. Både i Spanien og Italien udgør statsborgere fra relativt velfungerende lande ved Middelhavets sydvestlige bredder nu den største gruppe. I årets første syv måneder er knap 22 procent af de nye migranter i Italien tunesere, mens algeriere og marokkanere står for henholdsvis syv og fem procent. Stigningen i tilstrømningen skyldes blandt andet at stadig flere algeriere ikke længere tror på en fremtid i det olierige, men politisk fastlåste land. Regeringerne i Spanien og Italien er presset af højrenationale partier, der kan kombinere deres traditionelle modstand mod migranter med frygten for covid-19 smitte. Hvis Italien kræver, at en række EU-lande med Frankrig og Tyskland i spidsen lever op til den fordelingsaftale, der blev indgået sidste år, kan det betyde en krise af europæisk dimension.
Berlingske, s. 10 (07.08.2020)

Sikkerhedspolitik

Ausmarsch
Formålet med NATO har tidligere været at holde russerne ude, amerikanerne inde og tyskerne nede. Sådan er det ikke mere. Det skriver Weekendavisen. Mark Esper, den amerikanske forsvarsminister, varslede forleden at USA reducerer de 36.000 amerikanske tropper i Tyskland med en tredjedel til 24.000. Derudover forlader det amerikanske hovedkvarter EUCOM, der koordinerer alle amerikanske styrker i Europa og i Tyrkiet, Israel, Rusland samt Grønland, nu Tyskland til fordel for Belgien. Præsident Donald Trump har flere gange sagt, at Tyskland som Europas rigeste land skal bruge to procent af sit BNP på forsvaret, som NATOs medlemmer har givet hinanden håndslag på for år tilbage. Det sidste år har Tyskland kun brugt 1,3 procent af sit BNP. Desuden har Tyskland set med USA's øjne ikke opført sig som en dedikeret allieret. Tyskland har ikke udelukket den kinesiske telegigant Huawei fra etableringen af sit 5G-netværk, og samtidig har Tyskland kæmpet hårdt for Nord Stream II - gaslinjeføringen gennem Østersøen fra Ust-Luga i Rusland til Greifswald i Tyskland. USA er uforstående overfor, at russerne skal tjene mere på gasleverancer til det EU, de forsøger at splitte.
Weekendavisen, s. 9 (07.08.2020)

Sundhed

Tvungen coronatest ved indrejse
B.T. og Politiken skriver, at rejsende, der kommer til Tyskland fra områder med coronarisiko, skal fra og med lørdag lade sig teste, når de kommer tilbage til Tyskland. Risikoområder i EU er ifølge Tyskland på nuværende tidspunkt Luxembourg og de tre spanske regioner Aragonien, Catalonien og Navarra.
B.T., s. 7; Politiken, s. 2 (07.08.2020)

Udenrigspolitik

Hvideruslands diktator står for fald. Han undervurderede tre vrede kvinder
For få måneder siden lignede Aleksandr Lukasjenko, Hvideruslands enevældige præsident gennem 26 år, en sikker vinder af det kommende præsidentvalg den 9. august i det, der er blevet kaldt Europas sidste diktatur. Det skriver Berlingske. To af hans modkandidater er tidligere blevet smidt i fængsel og den tredje er flygtet til Rusland med sine børn. Den ene modkandidat, Sergej Tikhanovskij, blev anholdt for at skabe gadeuorden, da han i slutningen af maj var i Grodno for at samle underskrifter ind til at stille op som præsidentkandidat. Nu står hans kone Svetlana Tikhanovskaja i spidsen for en massebevægelse, der kan skrive verdenshistorie. Tre uger inden valget fik Svetlana Tikhanovskaja selskab af modkandidaternes koner Veronika Tsepkalo og Maria Kolesnikova i én fælles kampagne. "Vi er sikre på, at vi vinder. Det kan godt være, det ikke bliver på selve valgdagen, men det her er allerede en ustoppelig bevægelse. Du kan fuske med valgresultatet, men du kan ikke igen forvandle frie mennesker til slaver. Og folk har allerede forstået, at de er frie til at bestemme selv," siger Maria Kolesnikova. Beslutningen om at slå sig sammen kom efter Svetlana Tikhanovskaja officielt var blevet registreret som præsidentkandidat, og de to andre havde fået afslag. Svetlana Tikhanovskaja står officielt på stemmesedlen, men hun ønsker ikke selv at blive præsident. Hun har tre simple valgløfter: Befri alle politiske fanger, gå tilbage til den gamle forfatning, hvor præsidenten havde mindre magt og hold nye frie valg om seks måneder, hvor alle kan deltage.
Berlingske bringer en kommentar af udenrigsminister Jeppe Kofod (S), som blandt andet skriver: "På Freedom Houses frihedsindeks scorer Hviderusland dårligere end Rusland og Myanmar - selv Angola og Zimbabwe scorer bedre. Så selvom de næsten er vores naboer med mange muligheder for et bedre samarbejde, må vi også kalde en spade for en spade: Hviderusland er en værdipolitisk skamplet på Europakortet. På søndag er der præsidentvalg i Hviderusland. Den nuværende præsident, Aleksandr Lukasjenko, har siddet på posten siden 1994, og der er absolut ingen tegn på, at han har tænkt sig at tabe valget. Modkandidater er blevet fængslet og forhindret i at stille op. [...] I EU ønsker vi at have et godt naboskab med Hviderusland. Men vi skal ikke tøve med tydeligt at tage kritisk afstand, når præsident Lukasjenko tager den hviderussiske befolknings ve og vel som gidsel for at fastholde magten. Derfor er Danmark også med til at holde menneskerettighedskrænkelser i Hviderusland højt på dagsordenen - både i EU og FN samt i Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa (OSCE). Samtidigt er det vigtigt, at vi i EU rækker ud til den hviderussiske befolkning og gør det klart, at vi ikke har et udestående med den almindelige hviderusser, men alene med et styre, som ikke respekterer frihedsrettighederne. Derfor er en EU-aftale om visumlempelse med Hviderusland netop trådt i kraft. Den vil gøre det nemmere for den hviderussiske befolkning at besøge EU. [...] Vi holder nøje øje med valget og vil fortsat presse på for, at også det hviderussiske folk kan få del i den frihed og velstand, der har kendetegnet Europa siden murens fald."
Berlingske, s. 16-17, 31 (07.08.2020)

Sådan blev Tiktok klemt i et magtspil mellem USA og Kina
Den kinesisk-ejede app TikTok er blevet en brik i et politisk spil mellem to af verdens stormagter, USA og Kina. Det skriver Jyllands-Posten. I sidste uge sagde præsident Donald Trump, at TikTok vil blive forbudt i USA. Appen var fortsat tilgængelig over weekenden og mandag meddelte Trump, at han har givet Microsoft og Tiktok indtil den 15. september til at opnå en købsaftale - ellers vil selskabet blive bandlyst i USA. TikTok er tidligere blevet kritiseret for sin praksis i indsamlingen af brugerdata, og selskabet blev i 2019 idømt en bøde af de amerikanske myndigheder for ulovlig indsamling af mindreåriges brugerdata. Det var dog først i juli at Tiktok kom i den amerikanske regerings sigtekorn. USA's udenrigsminister Mike Pompeo blev spurgt om, hvorvidt han ville anbefale at downloade Tiktok, svarede han: "Kun hvis du vil have, at dine personlige informationer ender i hænderne på det kinesiske kommunistparti."
Jyllands-Posten, s. 12-13 (07.08.2020)