Fredag den 7. december

Dagens EU-tophistorie

Interne anliggender: Hvem skal samle det tyske folk – og Europa
Information bringer en analyse af Europakorrespondent Mathias Sonne. Han skriver blandt andet: ”Det største parti i Europas største land står i dag i et historisk kampvalg. En garvet partisoldat og en konfliktsøgende alfahan kæmper om posten som CDU-leder og dermed som tysk kanslerkandidat. […] Valget står mellem en kvinde og en mand, mellem Annegret Kramp-Karrenbauer og Friedrich Merz. Men det står især mellem en garvet partisoldat, der står for kontinuitet, og en tilbagevendt CDU-mand, der før Merkel-æraen var millimeter fra toppen. […] Uden for CDU lyder de store spørgsmål: Hvem kan som Merkel hamle op med Putin, Trump og Xi Jinping? Og hvem kan samle det tyske folk?” Information skriver også, at lige efter kansler Merkels tilbagetrækning var Friedrich Merz på pletten. Han har haft 16 års fravær i toppen af tysk politik, men den proeuropæiske finansjurist Merz har siden fået international erfaring, som følge af hans erhvervserfaringer, hans tid i EU-Parlamentet og hans formandskab for den tysk-amerikanske handelsforening 'Den atlantiske bro'. Kristeligt Dagblad skriver, at Annegret Kramp-Karrenbauer, CDU-generalsekretær og tidligere ministerpræsident i delstaten Saarland er Merkels favorit. Hendes tætte forhold til kansleren har givet hende tilnavnet "mini-Merkel og sikrer hende stor opbakning i partiet. I tråd med kansleren ønsker hun også en fælles europæisk løsning på flygtningespørgsmålet og hun advarer mod unilaterale grænselukninger, som risikerer at destabilisere EU. Kristeligt Dagblad skriver også, at Angela Merkels politiske nekrolog dog langtfra er skrevet, da hun har bebudet at blive som kansler frem til 2021 og vil koncentrere sig om storpolitik frem for partipolitik. Formandsskiftet har tilsyneladende også givet Merkel mere energi og det var en meget oplagt Merkel som i november talte om visioner i Europa-Parlamentet i Strasbourg og blandt andet lagde op til en fælles europæisk hær. Hendes tale modtog stående applaus, og da højrenationale partier buhede af hende, lød hendes svar: "Herligt. Jeg gør nogle vrede her. Jeg kan mærke, at jeg er i et parlament."

Berlingske bringer en analyse, hvor korrespondent Lykke Friis blandt andet skriver: ”Hidtil har Angela Merkels mobilnummer været det vigtigste at have for verdens ledere, når der opstår problemer. Men når Merkel træder tilbage som CDU-formand i dag, hvis nummer er det så, de skal have kodet ind på telefonen i stedet? Prøv at tænke tilbage på de mange kriser i de senere år, hvor Tyskland har spillet en afgørende rolle for Danmark og resten af Europa. Eurokrisen, dramaet på Krim, flygtningekrisen, forholdet til Donald Trump osv. Uanset hvilket spørgsmål, der er kommet op, har refleksen i Europas hovedstæder været den samme: Hvordan kommer vi igennem til Merkel? I dag begynder en ny tidsregning, hvor alle vil rette antennerne ind på en ny leder. […]Hvis Merz vinder, vurderer mange, at Merkel bliver som kansler - også fordi hun vil håbe på, at partiet alligevel senere vil vælge en mere midtsøgende kanslerkandidat. Spændingerne kan dog blive så voldsomme, at regeringspartneren SPD også får nok. Nyvalg er derfor en realistisk mulighed. Og så skal resten af Europa ikke ringe til Tyskland foreløbigt. Så vil svaret være - ingen forbindelse til dette nummer. Efter seneste valg tog det nemlig 162 dage at danne en tysk regering.”
Kilder: Information, s. 1, 11; Berlingske, s. 8; Kristeligt Dagblad, s. 8

Institutionelle anliggender: May kæmper for støtte: Vil lade MP’ere styre irsk bagstop
Den afgørende afstemning om Brexit-aftalen er på tirsdag og premierminister Theresa May møder stor modstand. Børsen skriver, at Theresa May overvejer, at lade Parlamentet efter Brexit få sidste ord om, hvorvidt det irske bagstop skal i brug i et forsøg på at komme sine modstandere i Underhuset i møde. Brexit-fortalerne kræver en genforhandling med EU, hvor bagstoppet bliver fjernet, hvis May taber tirsdagens afstemning. Men torsdag fastslog EU's chefforhandler, Michel Barnier, atter en gang, at en genforhandling er umulig. I mere end et år har han og EU understreget, at den irske grænseløsning er et ultimativt krav for, at Storbritannien overhovedet kan få en udtrædelsesaftale. “Jeg må sige igen i dag, roligt og tydeligt, at det er den eneste og den bedst mulige aftale,” sagde Barnier ifølge The Guardian på en konference i Bruxelles og tilføjede: “Det britiske parlament vil stemme om denne inden for få dage. Det har stor betydning for landets fremtid.” Det skriver Børsen. Politiken skriver, at usikkerheden omkring Brexit driver mange i britisk erhvervsliv til vanvid. Det viser en ny rapport fra Harvard Kennedy School på baggrund af interview med ledere i over 100 små- og mellemstore virksomheder. ”May-aftalen er værre end at blive i EU eller at rykke markant mod et meget tættere forhold til EU, som inkluderer fortsat deltagelse i det indre marked og fleksibel adgang til EU's færdigheder og arbejdskraft,” står der i rapporten ifølge Politiken.

Weekendavisen skriver, at midt i det britiske Brexit-kaos er én ting sikker: Oppositionspartiet Labour vil stemme imod premierminister Theresa Mays skilsmisseaftale med Bruxelles, når den sættes til afstemning i Underhuset på tirsdag. Det er dog uklart, hvad partiet vil gøre, hvis aftalen - som ventet - bliver nedstemt. Hvis Labours ledelse beslutter sig for at støtte en ny folkeafstemning, er spørgsmålet, hvordan det skal gribes an. Der er flere meningsmålinger, som viser, at en stor del af briterne er i tvivl om, hvorvidt Labour er modstander eller tilhænger af at gennemføre Brexit - eller ligger et sted derimellem. Politiken skriver, at under torsdagens Brexit-debat i Underhuset, hvor økonomien var på dagsordenen, advarede Sir Nicholas Soames, som har siddet i Underhuset i over 35 år mod at stemme nej til Theresa Mays skilsmisseaftale med EU og han advarede også i stærke vendinger mod en ny folkeafstemning. Han brugte præsident Donald Trump som et skrækeksempel på, hvad der kan ske for det tidligere imperium, hvis Mays aftale falder på tirsdag.
Kilder: Børsen, s. 36; Politiken, s. 12; Weekendavisen, s. 9

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Det digitale indre marked: Russiske netkrigere skal have modstand
En kontant melding fra EU-Kommissionen lyder, at løgnagtige skræmmekampagner, propaganda om politiske modstandere og andre former for misinformation flyder på de sociale medier og det er en massiv trussel mod de europæiske demokratier. Det skriver Politiken. EU-Kommissionen er nu klar med en ny stor handlingsplan, som skal forhindre russiske trolde og andre netkrigere på Facebook, Twitter og andre egne af internettet i at forstyrre samfundsdebatten og påvirke politiske valg. Altinget skriver, at EU-Kommissionen vil koble de 27 lande bedre sammen, så de hurtigt kan advare hinanden mod nye kampagner. "De første timer, efter misinformation bliver lagt ud, er kritiske i forhold til at opdage, analysere og reagere på det," skriver Kommissionen i sin handlingsplan ifølge Altinget. Systemet er planlagt til at være oppe at køre inden marts næste år - altså små to måneder før EU-valget i slutningen af maj. Politiken skriver også, at i Frankrig har politikerne for nylig vedtaget en lov, der skal sætte en stopper for falske nyheder i tiden op til demokratiske valg. Forud for den britiske afstemning om landets medlemskab i EU indrykkede Facebook en række helsidesannoncer i de største britiske aviser med råd til vælgerne om, hvordan man bedst spotter falske nyheder på sociale medier. I september præsenterede regeringen i Danmark en handlingsplan med 11 punkter til bekæmpelse af udenlandsk påvirkning af danske valg. Det indebærer blandt andet en ny task force, der skal koordinere kampen mod misinformation på tværs af ministerier, ligesom Udenrigsministeriet vil bruge flere ressourcer på at opfange misinformation.
Kilde: Politiken, s. 3; Altinget

Migration: Kold skulder til ide om en migrationsbro
Der fortsat ingen udsigt til en reform af EU's samarbejde om asylsøgere trods en truende deadline og flere nye forslag til kompromiser. I et forsøg på at ryste posen - og for trods alt at få vedtaget nogle forbedringer, foreslog EU-Kommissionen op til torsdagens møde, at reformen bliver brudt op. ”De sidste to års diskussioner må føre til konkrete løsninger øjeblikkeligt. Derfor opfordrer jeg til, at rådet og parlamentet vedtager de fem dele af forslaget, hvor en aftale er tæt på. Det er tid til at levere. Uret tikker,” sagde kommissær Dimitris Avramopoulos og fortsatte: ”Vi opgiver ikke reformen af Dublin-reglerne. Vi kan ikke efterlade Italien, Grækenland, Spanien eller andre, der kan komme under pres, hvis der kommer ny migrantbølge. En mulighed er at gøre solidariteten frivillig i en overgangsperiode. Det kan bygge bro til den endelige Dublin-reform.” Indtil videre er der to forslag uden enighed, nemlig strømlining af asylprocedurerne samt reform af Dublin-reglerne, som blandt andet bestemmer, hvordan asylsøgere skal fordeles mellem EU-landene. Derudover har kommissionen foreslået at styrke den fælles grænsevagt med 10.000 mand og styrke samarbejdet om tilbagesendelser. Det skriver Jyllands-Posten. B.T. Metro skriver, at flere lande sætter spørgsmålstegn ved forslaget. ”Kommissionens fastsatte mål går ud over, hvad der reelt er muligt. Derfor undersøger vi tilsvarende kompromiser,” siger Østrigs indenrigsminister, Herbert Kickl. Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) er ikke klar til at lægge udspillet i graven, da hun vil afvente analyser, i forhold til om der overhovedet er brug for 10.000 betjente.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 14; B.T. Metro, s. 5

Retlige anliggender: En EU-afgørelse kan få konsekvenser for økonomien bag Femern-projektet
I næste uge kan en afgørelse i EU-Retten få vidtrækkende konsekvenser for hele økonomien bag Femern-projektet. Det skriver Jyllands-Posten. Femern-selskabet har brug for statsgarantierne for at kunne optage lån til ultralave renter og statsgarantierne er for længst blevet godkendt af EU-Kommissionen, men i september annullerede EU-Retten statsstøtten til Øresundsforbindelsen, da EU-Retten ikke mente, at EU-Kommissionen havde undersøgt forholdene omkring statsstøtten ordentligt, før man gav en godkendelse. ”Idet kommissionen heller ikke indledte en formel undersøgelsesprocedure i disse sager (om statsstøtte til Femern, red.), er det ikke usandsynligt, at EU-Retten vil nå frem til samme konklusion i sine domme her,” skriver ministeriet i en e-mail ifølge Jyllands-Posten. Torsdag den 13. december kommer EU-Retten med sin afgørelse i en lignende sag om statsstøtte til Femern og Transportministeriet erkender, at det ikke er usandsynligt, at udfaldet vil blive det samme som på Øresund.
Kilder: Jyllands-Posten, s. 1, 12, 13

Andre EU-historier

Klima: Det store klimasvigt
Politiken skriver blandt andet i sin leder: “Budskabet var både klart og fuldkommen rigtigt, da statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) i 2009 roste de riges landes løfter om at øge klimabistanden markant. “Hvis udviklingslandene på den lange bane skal have succes med at bekæmpe klimaændringerne, skal vi bidrage med en væsentlig eskalering i form af nye, ekstra økonomiske ressourcer,” lød det dengang fra statsministeren. […] Klimabistanden ligger på omkring 1.35 milliarder kr. om året - den faldt markant i 2015 og har derefter været næsten uændret. […] Nu kan man naturligvis, som udviklingsminister Ulla Tørnæs (V) gjorde i torsdagens avis, påpege, at den præcise fordelingsnøgle af bistanden mellem landene ikke blev fastlagt i hverken 2009 eller 2015, og at Danmark derfor ikke svigter et konkret mål. Men det er bare en dårlig undskyldning. De præcise tal kan diskuteres, men fakta er, at Danmarks klimabistand er stagneret i en tid, hvor den burde stige voldsomt. […] Som Politiken beskriver i disse uger, er kampen mod klimaforandringerne noget, der kræver ændringer af vores allesammens hverdag, vaner og forbrug. Men samtidigt med det personlige ansvar er det vigtigt at huske, at EU samlet set kun står for omkring 10 procent af de globale udledninger af drivhusgasser. Skal Danmark og EU for alvor bidrage med at løse krisen, kræver det derfor ikke kun handling hjemme, men massiv støtte til forandringer og grøn omstilling i resten af verden. Det burde være indlysende - men er det åbenbart ikke for den nuværende regering.”
Kilde: Politiken, s. 1

Konkurrence: Tidsskrifter
Weekendavisen bringer et debatindlæg af Camilla Gregersen, formand i Dansk Magisterforening. Hun skriver blandt andet: ”Større og større andele af universiteternes og forskningsbibliotekernes budgetter bindes til tidsskriftsforlag, kunne vi læse om i forrige Weekendavis, og det er desværre alt for korrekt - og kræver handlen. […]Det er oplagt at se på aftalerne med blandt andet forlaget Elsevier og ikke mindst den monopollignende status, som de videnskabelig forlag i mange år har lukreret på. […]Nu er Elsevier sammen med en række øvrige toneangivende forlag indberettet til EU-Kommissionen, og de ublu forretningsmetoder er grundigt dokumenteret. Samtidig er der i flere lande et oprør på vej mod forretningsmodellen. I Sverige og Tyskland har alle universiteter og biblioteker opsagt deres aftale med forlaget med virkning fra juli måned, og det er svært at se, hvorfor Danmark ikke skal følge trop, så der kan blive lagt fælles europæisk tryk på. Vi skal gøre op med den konstruktion, der i dag giver private forlag mulighed for at trække store pengesummer ud af de årlige forskningsbevillinger, og som samtidig lægger bånd på vidensformidlingen.”
Kilde: Weekendavisen, s. 15

Migration: En ny kurs
Weekendavisen bringer et debatindlæg af Thomas Gammeltoft-Hansen, professor i retsvidenskab med særlige opgaver inden for migration og flygtningeret, Københavns Universitet, som blandt andet skriver: ”Det politiske ønske om et paradigmeskifte på udlændingeområdet er desto mere interessant, fordi de nuværende asyltal i både Danmark og samlet for EU nu igen er rekordlave. Fra EUs side har man gjort alt, hvad man kunne, for at erklære flygtningekrisen slut og færdig og pege på de nye og stærkt omdiskuterede kontrolaftaler med bl.a. Libyen og Tyrkiet som et effektivt værn mod, at de høje asyltal fra 2015 og 2016 vil gentage sig. Men meget tyder på, at EU taler for døve øren. Hverken Danmark eller andre EU-lande virker indstillet på at opgive den interne grænsekontrol eller de forskellige nationale stramninger, der er blevet gennemført siden 2015. […] Samlet set er det altså langtfra sikkert, at det nye paradigme vil formå at opnå de ønskede politiske resultater. I det hele taget virker det, som om man er mere optaget af at komme væk fra det eksisterende paradigme end at forholde sig til, om de forskellige nye tiltag så også er effektive og sammenhængende.”
Kilde: Weekendavisen, s. 15

Institutionelle anliggender: Macron vs. Orbán
Weekendavisen skriver blandt andet i sin leder: “Præsident Emmanuel Macron har vist sig ude af stand til at gennemføre de nødvendige reformer af det stivnede franske samfund på en socialt afbalanceret måde og kritiseres med en vis ret for at være de riges præsident. […]På få dage er foretaget to væsentlige skridt på Ungarns vej mod diktaturet: Det Centraleuropæiske Universitet i Budapest, et af Østeuropas mest prestigefyldte, er blevet tvunget til at flytte langt størsteparten af sine studier til Wien på grund af politisk motiverede krav fra den ungarske regering, en grov krænkelse af den akademiske frihed. Men Ungarn er stadig medlem af EU, regeringspartiet Fidesz er fortsat en del af den konservative-kristelige gruppering i Europa-Parlamentet, og Viktor Orbán ses i stigende grad som politisk leder af Europas nationale højre. MACRONS Frankrig, Orbáns Ungarn. To modpoler i den politiske kamp, der raser på det europæiske kontinent i disse år, og som når en foreløbig kulmination i valget til Europa-Parlamentet til maj. Frankrig har sine problemer, og Macron håndterer dem ikke altid klogt. Men når valget står mellem et uperfekt demokrati med ret til og muligheder for at udtrykke uenighed og en autoritær, ensrettet samfundsmodel som det ungarske, burde det ikke være svært at foretage.”
Kilde: Weekendavisen, s. 14

Finansielle anliggender: Tysk EU-topchef: Vi lever alt for meget på fortidens bedrifter i Europa
Werner Hoyer, chef for Den Europæiske Investeringsbank, er dybt bekymret over, at de europæiske lande investerer for lidt. Det skriver Berlingske. ”Selvtilfredsheden i Vesteuropa er for stor. Bare fordi vi kan sige, at vi byggede de bedste biler i fortiden, er det ikke sikkert, at vi også gør det i fremtiden. Vi skal have øget vores investeringer i Europa. Jeg kan ikke se, at det sker, og det gør mig nervøs. Derved sakker vi agterud,” siger Werner Hoyer og fortsætter: ”Tyskland er et digitalt ørkenland, og det har stor effekt på konkurrenceevnen. I Tyskland er der ingen digitalisering i forholdet mellem det offentlige og borgerne. Borgerne kan ikke henvende sig til det offentlige, uden at de skal gå hen til den pågældende institution og bruge en masse tid på at vente.”
Kilde: Berlingske, s. 12-13

Grundlæggende rettigheder: En magnitskij-lov i Europa skal straffe diktatorer og overgreb på menneskerettighederne
Berlingske bringer en kommentar af Michael Aastrup-Jensen, Stephen Kinnock m.fl. De skriver blandt andet: ”Magnitskij-love, der indfører rejsesanktioner og indefryser aktiver tilhørende folk, som har begået overgreb på menneskerettighederne, er blevet selve sindbilledet på kampen mod straffrihed og kleptokrati overalt i verden. I det 21. århundrede bliver mange overgreb på menneskerettighederne begået af økonomiske grunde. […]Nu er tiden imidlertid inde til, at vi tager det næste skridt. Vi må etablere en Magnitskijlov, som dækker hele Den Europæiske Union. Hen over sommeren udarbejdede den hollandske regering et konkret forslag, som nu er sendt til høring i alle de øvrige EU-lande. Udkastet rummer netop det, der er behov for: Muligheden af at indføre globale sanktioner - omend med en enkelt iøjnefaldende mangel. Den hollandske regering har endnu ikke kaldt det en Magnitskij-lov. Argumentet er, at Magnitskijs navn meget vel kan gøre det sværere at få vedtaget lovforslaget i EU, fordi nogle medlemslande er positivt stemt over for Rusland. […]Mandag 10. december mødes de europæiske udenrigsministre for at diskutere det hollandske forslag. Det er derfor, parlamentsmedlemmer og politikere fra 18 EU-lande opfordrer vores regeringer til at styrke EU's position som et fyrtårn for menneskerettighederne og international lov. Vi opfordrer vores regeringer til at stemme for en europæisk Magnitskij-lov, som er global i sit sigte. Vi opfordrer dem til at ære Magnitskij ved navn og bekæmpe straffrihed på verdensplan.”
Kilde: Berlingske, s. 32-33

Institutionelle anliggender: Dansk borgmester til EU-chef: Stå fast over for Storbritannien
Da EU's regionsudvalg torsdag mødte EU-Kommissionens Brexit-forhandler, Michel Barnier, i Europa-Parlamentets plenarsal, var der mange bekymringer. Alle venter i spænding på, om det britiske parlament godkender aftalen eller forkaster den i en nøgleafstemning på tirsdag, men regions- og lokalpolitikere tvang sig til at forholde sig til aftalen, som om den bliver til virkelighed. Da Danmarks repræsentant, Lemvig-borgmester Erik Flyvholm (V), fik ordet, brugte han alle sine 60 sekunder på fiskeriets fremtid, hvor han mindede Michel Barnier om dennes besøg i Lemvig og på fiskerihavnen i Thyborøn i marts, hvor EU-delegationen blandt andet fik en sejltur på Vesterhavet. ”De besøgte selv Lemvig i marts, hvor De mødte de danske fiskere og så, at vi er meget fiskeriafhængige. Omkring 40 pct. af dansk fiskeri foregår i britisk farvand. Derfor er det helt afgørende for os, at vi får en god aftale om fiskeriet for fremtiden,” sagde Erik Flyvholm. Barnier sagde, at han ikke havde glemt besøget i Jylland. ”Vi vil forsøge at finde en balanceret aftale, men det bliver ikke det samme som i dag, for Storbritannien forlader EU's fælles fiskeripolitik. Men de må garantere adgang til britisk vand, hvis vi skal sikre dem adgang for deres produkter til vores marked. Vi skal stadig forhandle i rammen af det bredere perspektiv af en fremtidig økonomisk aftale,” sagde Barnier.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 10

Sikkerhedspolitik: Et forsvundet lig, en masse blodige teorier – og en sikker vinder
I Indblik i Jyllands-Posten skriver sikkerhedpolitisk korrespondent Jørn Mikkelsen blandt andet: ”Sagen om den myrdede journalist Jamal Khashoggi er den perfekte lynafleder for Tyrkiets præsident, Erdogan, der er presset på mange fronter. Han kan nu give den som en moralsk instans og presse sin store rival, Saudi-Arabien. Og vinderen er: Tyrkiets almægtige præsident, Recep Tayyip Erdogan. Det internationale ramaskrig over drabet på den saudiske journalist og systemkritiker Jamal Khashoggi er så småt ved at dampe af. Ikke mindst fordi hans parterede - og måske kemisk delvist opløste - lig endnu ikke er fundet, og fordi USA's præsident, Donald Trump, ikke ønsker at stille Saudi-Arabiens stærke mand, kronprins Mohammed bin Salman, virkelig til regnskab. […]Med denne virtuose håndtering har Tyrkiet sat sig selv på sporet tilbage til det gode internationale selskab. Erdogan kan give den som menneskerettighedernes gralsvogter, efter at der i årevis har været kritik af ham for nådesløst at forfølge sine egne kritikere hjemme i Tyrkiet. Hans autoritære omdømme er blødt lidt op, selv om der stadig sidder op mod 75.000 fængslet, og 150.000 offentligt ansatte blev afskediget efter det mislykkede kupforsøg i sommeren 2016. […]Også på Europa-fronten går det bedre. Efter flere år med anspændte relationer til de store EU-lande, ikke mindst Tyskland og Frankrig, er Erdogans krigeriske udfald mod de europæiske hovedstæder kommet lidt på afstand, fordi kritikken af hans hårde metoder på hjemmefronten er stilnet af. Nu forenes Tyrkiet med EU om at kræve fuld opklaring af den spektakulære mordsag.”
Kilde: Jyllands-Posten, s. 18

Institutionelle anliggender: Julekalender: EU skal tage førertrøjen på og fremelske frihandel
Altinget bringer et interview med EP-kandidaten Bergur Løkke Rasmussen (V). På spørgsmålet om hvilke temaer, han synes skal på dagsordenen i EP-valgkampen, svarer han: ”Jeg vil være lidt fræk og sige, at det skal være de temaer, som det hele blev bygget på. Det skal blandt andet handle om frihandel. Vi ser desværre en tendens til, at selvom vi har et indre marked, så dukker der også protektionisme op i EU. EU skal tage førertrøjen på og fremelske frihandel i hele verden. Det andet tema bør være sikkerhed og fred. Her tænker jeg på alt det samarbejde, vi har i EU, hvor Danmark desværre står lidt uden for noget af det.”
Kilde: Altinget

Arbejdsmarkedspolitik: Ministre giver grønt lys til ny vagthund for vandrende arbejdskraft
Det har været en konfliktfri affære for mange lande, at EU-borgere kan tage til et andet medlemsland for at arbejde. Det skriver Altinget. Torsdag gav EU's beskæftigelsesministre så deres støtte til oprettelsen af den såkaldte Europæiske Arbejdsmarkedsmyndighed, som EU-Kommissionen foreslog tidligere på året. "I dag er en god dag for det sociale Europa. Rådets enighed om Den Europæiske Arbejdsmarkedsmyndighed er en vigtig brik i puslespillet, der skal styrke retfærdigheden på det indre marked og EU's sociale dimension. Med myndigheden vil samarbejdet mellem nationale aktører og kampen mod misbrug blive meget mere effektiv," sagde Marianne Thyssen, EU's beskæftigelseskommissær.
Kilde: Altinget

Konkurrence: Gråsten Fjerkræ truer Fødevarestyrelsen med at gå til EU-Kommissionen
I et åbent brev beskylder den danske fjerkræsproducent Gråsten Fjerkræ Miljø- og Fødevareministeriet for vildledende markedsføring, som reaktion på følgende bemærkning i et notat fra Miljø- og Fødevareministeriet. "Fødevarestyrelsen mener derfor, at danske æg er mere sikre end udenlandske æg i forhold til risikoen for salmonella." Det skriver Altinget. Bestyrelsesformand Gunder P. Jensen opfordrer Miljø- og Fødevareministeriet til at melde ud, at det ikke holder stik, og hvis ikke det sker, vil virksomheden bringe sagen til EU-Kommissionens vurdering og afgørelse.
Kilde: Altinget