Fredag den 7. februar

Tophistorier

Derfor forlod briterne EU
Flere aviser skriver i dag om Brexit. I et essay i Kristeligt Dagblad skriver Tom McTague, London-korrespondent på det amerikanske magasin The Atlantic, blandt andet: ”I denne fortælling er Brexit i bund og grund en afvigelse, et udtryk for monumental dumhed og dybest set et forsøg på at vende historiens tidevand, som presser mellemstore lande sammen i multinationale blokke, så de kan konkurrere i en verden af supermagter. […] Der er også et andet perspektiv, hvor Brexit betragtes som en overvejende konservativ handling, en tilbagevenden til det, der trods alt stadig er normen for de fleste lande: uafhængig, national suverænitet. Ifølge denne opfattelse, som deles af flere konservative historikere, økonomer og politikere, handler Brexit primært om at beskytte sig mod EU's radikalisme, idet det er blokkens pressen på for en stadig tættere union - manifesteret allertydeligst i den fælles valuta - der betragtes som den historiske afvigelse, som forvandler det, der engang var en sammenslutning af nationalstater, til en føderal union. Sandheden er, at begge fortællinger rummer nogle grundlæggende sandheder. Brexit er både en revolution og en konservativ beslutning, som ikke søger et øjeblikkeligt brud - men som måske nok indvarsler ét alligevel. Brexit er utvivlsomt et udtryk for britisk radikalisme, men samtidig en handling, der kun rigtig kan forstås i kontekst af en meget større fortælling om europæisk radikalisme. […] Storbritannien har måske ikke længere indflydelse på, hvor EU bevæger sig hen, en kendsgerning, som snart kan komme til at optage magthaverne i London, men sine egne fremtidsudsigter har landet i stor udstrækning kontrol over - præcis som man havde før. ” Weekendavisen har mødt tidligere premierminister, Tony Blair. Om Brexit siger han: ”Nu må vi se fremad; der er ingen pointe i at se bagud. Vi må skabe en ny fremtid for os selv, for landet og et nyt forhold til Europa. Der er desværre ikke noget alternativ.” Blair mener stadig, at Brexit ”vil ændre landets skæbne” og det er en beslutning, som han personligt ”beklager dybt både politisk og følelsesmæssigt”. Ikke alle Blairs proeuropæiske landsmænd har lige så let ved at acceptere nederlaget. En del af den remain-bevægelse, der er vokset op i løbet af de seneste års Brexit-slagsmål, har allerede taget navneforandring til rejoiners med henblik på at få Storbritannien genindmeldt i EU i løbet af kortest mulig tid. Men Tony Blair mener, at dét vil være spild af tid. Tony Blair erkender, at premierminister Boris Johnson med sit nyvundne flertal efter decembervalget har enorm politisk frihed til at definere det fremtidige forhold med EU. Men det betyder ikke, at den proeuropæiske del af befolkningen skal melde sig ud af debatten om fremtiden. I et essay i Weekendavisen skriver den britiske forfatter Ian McEwan blandt andet: ”Det eneste, der er helt sikkert, er, at vi nu i meget lang tid vil stille os selv rigtig mange spørgsmål. Lad os kortvarigt se bort fra Brexit-støtternes løgne og udokumenterede finansiering, lad os glemme den russiske indblanding eller den tandløse valgkommission. Lad os i stedet tænke på det magiske støv. Hvordan er det gået til, at et spørgsmål med så enorme forfatningsmæssige, økonomiske og kulturelle konsekvenser er blevet afgjort ved simpelt og ikke ved kvalificeret flertal? […] At vores langvarige parlamentariske kaos skyldtes et påstået, malplaceret ja-eller-nejspørgsmål, som der var snesevis af svar på. At den gennem mange år udviklede økologi i EU har præget vor nations flora i så stort omfang, at det bliver en brutal proces at rive disse planter op med rode. At det, der engang blev kaldt en hård Brexit, nu er blevet blød i sammenligning med den truende udtræden af EU uden en aftale, som stadig spøger. […] Der er meget, som fra en historisk synsvinkel er uretfærdigt ved den britiske stat, men kun en ringe del af denne uretfærdighed hidrører fra EU.” I et interview i Weekendavisen fortæller den britiske idéhistoriker og politisk filosof og pensionerede professor fra London School of Economics, John Gray, om, hvorfor Brexit var det rette at gøre. Gray siger: ”Europæisk midterpolitik er gået i forrådnelse. Det eneste håb er, at de europæiske eliter erkender, at der var behov for decentralisering og for en tilbagerulning af ideen om en europæisk stat. Det kommer de aldrig til at gøre.” Gray fortæller endvidere, at der altid har været en tradition for EU-skepsis i Storbritannien, men mellem 2013 og 2016, hvor Brexit-afstemningen fandt sted, voksede denne skepsis i massiv grad.
Jyllands-Posten og B.T. skriver, at når forhandlingerne om EU’s fremtidige forhold til Storbritannien indledes, skal EU’s chefforhandler Michel Barnier søge støtte fra Europa-Parlamentet, hvor De Radikales Morten Helveg Petersen er en af 13 udvalgte medlemmer. Dette er for at sikre, at forhandleren ikke løber ud ad en tangent, hvor EU-Parlamentet til slut afviser en aftale.
Jyllands-Posten, s. 2; B.T., s. 12; Kristeligt Dagblad, s. 6; Weekendavisen, s. 1-4, 8, 11 (07.02.2020)

Prioritede historier

Vestager skal trække Europa ud af giganternes skygge
Berlingske skriver i dagens avis, at to supermagter, USA og Kina, krydser klinger i et storpolitisk kapløb, og at Margrethe Vestager, viceformand for EU-Kommissionen, har til opgave at sikre Europas ”digitale suverænitet.” Få gader fra Vestagers kontor i Bruxelles er den kinesiske techgigant Huawei gået i offensiven for at få del i kontinentets kommende 5G-net. Selskabet har slået dørene op for et funklende ”center for cybersikkerhed og gennemsigtighed”, der skal overbevise europæiske politikere om, at de kinesiske telenet er sikrere end de sikreste. Samtidig advarer den amerikanske ambassade indtrængende mod netop det kinesiske firma på grund af den angivelige risiko for både spionage og sabotage. Amerikanerne advarer ikke blot, de truer også europæerne, og siger, at hvis europæerne ikke vil lytte, så vil USA afskære europæiske allierede fra de mest følsomme efterretninger. Denne sag er ikke gået forbi Margrethe Vestager. I et interview i Berlingske siger hun: ”Altså, selvfølgelig skal vi ikke acceptere, at der bliver lagt pres på én. For så kan man ikke udarbejde den objektive analyse, som ens borgere og virksomheder må forvente, at man gør.” Sagen illustrerer, hvorfor EU skal stille skarpe krav til sikkerheden. Vestager henviser til nye standarder for 5G, som medlemslandene og EU-Kommissionen fremlagde i sidste uge. Men det er slet ikke nok, og derfor har Vestager i tilgift fået en endnu større og mere uhåndterlig opgave. Hun skal sørge for, at Europa ikke sakker håbløst bagud i kapløbet mellem de to supermagter. Hun skal arbejde for ”teknologisk suverænitet”, som det hedder i EU-Kommissionens egen arbejdsbeskrivelse. Europa skal til gengæld bruge sin position som et af verdens største markeder til at stille krav. Også i den teknologiske skyttegravskrig i EU-kvarteret. Vestager siger: ”Hvis vi vil leve i det samfund, som vi taler om i festtalerne, det samfund, der er beskrevet i Grundloven og i EU-traktaten, hvor vi er lige og ligeværdige borgere, så er det NU, hvis skal præge denne teknologi.” Berlingske skriver yderligere, at den danske generalsekretær i Digital Europe, Cecilia Bonefeld-Dahl, kritiserer det manglende fokus på at skabe europæiske ”enhjørninger” - enestående virksomheder, der kan blive til noget (meget) stort, og som ”Masters of Digital” netop skal skabe synlighed og opmærksomhed om. Hun glæder sig derfor over, at EU-Kommissionen lytter og handler. ”Vi er meget glade for, at der blandt andet med Margrethe Vestager som nu også ansvarlig for digitaliseringen af EU udarbejdes en strategi for at gøre Europa klar til den digitale æra, blive konkurrenceduelig og se på grøn teknologi, hvor vi står superstærkt. Kommissionen har ret visionært sat penge af til at arbejde med at få de små og mellemstore virksomheder til at implementere ny teknologi her og nu og til at investere i færdigheder lige nu.” Men generalsekretæren mener dog, at man bør øremærke minimum ti procent til at digitalisere kerneindustrierne, hvor der i dag kun bruges to-tre procent af EUs budget på investeringer på det digitale område.
Berlingske, s. 4, 12 (07.02.2020)

Mette F.: Vi kommer til at bruge mere på EU
Forud for de svære EU-budgetforhandlinger, der venter om to uger, var statsminister Mette Frederiksen (S) torsdag til møde med EU-præsident Charles Michel. Det skriver Jyllands-Posten, Børsen, Berlingske og Altinget. Mette Frederiksen siger: ”Jeg går ikke til Bruxelles for at sige, at vi skal bruge færre penge. Vi kommer til at bruge flere penge, men jeg vil ikke være med til at bruge mange flere penge.” Charles Michel mødes med EU-landenes stats- og regeringschefer forud for det ekstraordinære topmøde 20. februar, som han selv har indkaldt til. På topmødet er det EU’s flerårige finansielle ramme, der skal forhandles om. Budgetperioden går fra 1. januar 2021 til 31. december 2027. I et kompromisforslag fra december 2019 er der langt op til, at budgettet skal være 1,07 af bruttonationalindkomsten (bni). Europa-Parlamentet har foreslået et endnu større budget på 1,30 procent af bni, altså endnu mere end EU-Kommissionens oprindelige forslag på 1,11 procent af bni.
Altinget; Jyllands-Posten, s. 12; Berlingske, s. 8; Børsen, s. 24 (07.02.2020)

Arbejdsmarkedspolitik

Rekordmange østeuropæere lever højt på tre måneders dagpenge fra Danmark
Rekordmange østeuropæere har fundet ud af, at danske dagpenge rækker langt i hjemlandet. Det skriver B.T. EU-reglerne betyder, at EU/EØS-borgere, der har arbejdet i Danmark, kan tage tre måneders dagpenge med til deres hjemland. Morten Messerschmidt, EU-ordfører hos Dansk Folkeparti, siger: ”Det er ren misbrug af dagpengesystemet. Østeuropæere kigger med sultne øjne på det danske velfærdssamfund, og EU-reglerne tvinger os til at åbne kassen.” Også hos Venstre er man skeptisk, og partiets finansordfører, Troels Lund Poulsen, siger: ”Meget tyder på, at nogen bruger dagpengene som tre måneders ferie i hjemlandet.” Mens han selv var beskæftigelsesminister, kæmpede han mod EU's forordning, som giver udlændinge ret til at tage børnepenge og dagpenge med ud af Danmark. EU-kommissionen har lagt op til, at ordningen skal udvides, så man kan tage seks måneders dagpenge med ud af Danmark i stedet for tre måneder. Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) påpeger, at der stadig er forholdsvis få, som tager dagpenge med ud af Danmark. Hummelgaard siger: ”Men det er bekymrende, at antallet stiger ret kraftigt. Derfor arbejder regeringen meget hårdt for, at EU ikke udvider ordningen til at seks måneder.”
B.T., s. 6 (07.02.2020)

Finansielle anliggender

Bie, Danmark og euroen
I en kommentar i Berlingske skriver Henrik Kureer, lektor, cand.polit., blandt andet: ”Jeg er stor fan af Ulrik Bies altid velskrevne og fagligt kompetente indlæg. Men hans indlæg mandag 3. januar om dansk eurodeltagelse var noget af en skuffelse. Argumentet for at udskifte kronen med euroen - nemlig at eurodeltagelse giver Danmark indflydelse på den Europæiske Centralbanks pengepolitik - er en klassiker fra euroafstemningen i 2000, der fremføres med jævne mellemrum af de efterhånden få danske eurotilhængere. Men at Danmark skulle få indflydelse på eurozonens pengepolitik er dog yderst tvivlsomt. For det første må de enkelte repræsentanter fra de deltagende landes centralbanker ikke varetage nationale interesser. De skal agere uafhængigt af hjemlandets regering - og ligesom kommissærerne skal de varetage unionens interesser. […] Eurokrisen var en klar illustration af, at eurozonen ikke er et optimalt valutaområde. Det er påpeget af efterhånden ganske mange anerkendte økonomer, inklusive et par nobelpristagere, at euroen er et misfoster. Set med danske øjne er der meget få hardcore økonomiske argumenter for dansk eurodeltagelse. Og ganske mange imod.”
Berlingske, s. 27 (07.02.2020)

Øget risikoappetit trak renter opad
Torsdag steg renterne på de europæiske obligationsmarkeder en smule. I løbet af dagen var der også fokus på udtalelser fra chefen for Den Europæiske Centralbank, Christine Lagarde, som i en tale i Europa-Parlamentets økonomiudvalg sagde, at der overordnet er grund til forsigtig optimisme omkring den økonomiske udvikling. Det skriver Jyllands-Posten og Børsen. Børsen skriver yderligere, at Lagarde tilføjede, at der fortsat er betydelige risici for den globale økonomi, og dermed for eurozonen - og at usikkerheden om følgerne af coronavirus er en kilde til bekymring.
Jyllands-Posten, s. 20; Børsen, s. 37, 40 (07.02.2020)

Institutionelle anliggender

Kun konservative partier har en fremtid
I en klumme i Berlingske skriver Kasper Støvring, forfatter og foredragsholder, blandt andet: ”Kun konservative partier har en fremtid. Tager jeg munden for fuld? Lad os se på de faktiske forhold i den jernindustri, som politik jo er. Socialdemokratiske partier ligger sønderbrudt over det meste af Europa. Tag Storbritannien, hvor de Konservative med deres nationale og socialkonservative dagsorden endda formåede at erobre de gamle minebyer, der blev regnet for sikre Labour-bastioner. Folk ønsker hverken åbne grænser, et formynderisk EU eller opløsning af traditionelle værdier omkring kernefamilie, kristendom og kønsroller. Hvad med Europas liberale partier? Man kan ikke sige, at de er knust til småstumper. For de var aldrig store, og de får næppe nogensinde mere end småtterier i omegnen af fem-ti procent af stemmerne. Folk er ikke liberale.”
Berlingske, s. 26 (07.02.2020)

Life science-virksomheders milliardeksport er afhængig af gode aftaler med Storbritannien
Det kan få konsekvenser for den danske lægemiddel- og medicoindustri, at Storbritannien er trådt ud af EU. Det skriver Altinget. En overgangsaftale sikrer forholdene frem til 1. januar 2021, men hvad der sker derefter, er endnu usikkert. Juridisk chefkonsulent hos Lægemiddelindustriforeningen (Lif), Thomas Klit Christensen, siger: ”Vi meget optaget af, at en frihandelsaftale kommer på plads.” Direktør i Medicoindustrien, Peter Huntley, bakker ham op. I tilfælde af, at der ikke kommer overgangsaftaler, vil European Medicines Agency betragte Storbritannien som et tredjeland fra 2021. Det kan betyde forsyningsproblemer og problemer med reguleringen på en række områder som produktion, pakning og salg af lægemidler og medicinsk udstyr. Peter Huntley forventer dog, at EU og Storbritannien får landet aftaler i tide: ”Det er livsnødvendige produkter, så det er absolut noget, der skal prioriteres politisk. Men min forventning er, at man laver en form for overensstemmelsesaftale. Jeg kan ikke se, at nogen af parterne har en interesse i andet.” Den britiske lægemiddelstyrelse har været en stor spiller i det europæiske lægemiddelagentur, EMA, ligesom der er stærke forskningstraditioner inden for life science i Storbritannien. Thomas Klit Christensen mener derfor, at blandt andet kliniske forsøg og bivirkningsovervågning vil blive berørt, hvis man ikke får gode aftaler på plads.
Altinget (07.02.2020)

Interne anliggender

Hønges ufattelige hykleri
I lederen i B.T. skrives der blandt andet: ”En intern og kringlet fnidder-sag i rød blok om Danmarks EU-politik er ikke noget, der rydder dagsordenen i disse dages nyhedsbillede. Og godt for dét. […] Før valget var det magtpåliggende for Socialdemokratiet at arbejde for indførelsen af en 'social protokol i EU'. […] Siden ramte virkeligheden, og S måtte sande, at opgaven med at indføre en sådan protokol ville kræve en traktatændring, og at det nok ligger lidt uden for mulighedernes verden, sådan umiddelbart.”
B.T., s. 4 (07.02.2020)

Rød blok skal snart til at tale om værdier - ellers bliver det for pinligt
I en kommentar i Berlingske skriver cand.jur., journalist og forfatter Anne Sofie Allarp, blandt andet: ”For én ting er åbenbar efter det første halve år under den socialdemokratiske mindretalsregering: Rød blok er udadtil parat til at æde hvad som helst på udlændinge-, rets-, social-, integrations-, asyl-, EU- og udenrigspolitikken. Og de vil æde det med fingrene i ørerne, mens de fløjter og lader som om, at dagen er lang, og solen er varm, og børnehaverne er propfulde af alle mulige voksne. […] Det er en regering, som vender Europa ryggen og springer i favnen på den magiske duo Trump/Johnson på et så udenrigspolitisk højspændt område som militærpatruljering i Hormuzstrædet, og det er den mest EU-skeptiske regering, siden vi trådte ind i fællesskabet for godt et halvt århundrede siden.”
Berlingske, s. 23 (07.02.2020)

SU er et tag selv-bord for udlændinge
I et debatindlæg i Jyllands-Posten skriver Søren Gade, medlem af Folketinget for Venstre, blandt andet: ”Antallet af udenlandske studerende, der får SU i Danmark, er nærmest eksploderet siden en EU-dom i 2013. En dom, der slog fast, at borgere fra EU-lande, som arbejder blot 10 timer om ugen ved siden af studiet, har ret til SU på lige fod med danske studerende. Det fik skiftende regeringer til at indføre lofter over både de samlede SU-udgifter til udlændinge og antallet af engelsksprogede studiepladser. Men uden held. […] Læg dertil, at mange udenlandske studerende også optager SU-lån i vores land. Problemet er bare, at det er svært at få pengene igen. Udenlandske statsborgere har misligholdt EU-gæld for 314 millioner kroner. […] Er det retfærdigt, at en arbejdende EU-borger i Danmark kan sende børnepenge hjem til sine børn i et andet EU-land på danske skatteyderes regning? Er det i orden, at udenlandske borgere kan komme til Danmark og få SU, fordi de har samme rettigheder som danskere efter blot 10 timers arbejde om ugen? Er det rimeligt, at borgere fra andre EU-lande kan tage deres dagpenge med tilbage til hjemlandet, selv om leveomkostningerne i mange andre europæiske lande er væsentligt lavere end i Danmark? Svaret er nej.”
Jyllands-Posten, s. 20 (07.02.2020)

Klima

Det bliver dyrt for Danmark
I et interview i Weekendavisen forklarer socialøkonom, Peter Birch Sørensen, hvordan at danskerne med EUs nye kvotesystem ikke længere kan betale andre for at reducere deres CO2-udledning. Peter Birch Sørensen siger: ”Oprindeligt indførte EU et system for, hvor mange CO2- kvoter man ville udstede om året. Denne mængde skulle systematisk nedjusteres over tid. I startfasen overlod man det til de enkelte lande at udstede disse kvoter. I de enkelte lande var der bekymring for, at der ikke ville være kvoter nok til deres egen industri, og at man kom til at stramme for meget. Derfor blev der udstedt alt for mange kvoter.” I begyndelsen af 2019 trådte et nyt kvotesystem i kraft. Sørensen forklarer: ”Den afgørende forskel er, at med det nye system afhænger kvotemængden af, hvor stort overskuddet af kvoter er i systemet. Overskuddet af kvoter i det gamle system svarede nogenlunde til den årlige udledning af CO₂ i hele EU. Nu trækker man i første omgang dele af kvoterne fra overskuddet frem mod 2023 og sætter dem ind på en reservekonto. Man trækker altså kvoter ud af cirkulation og lægger dem oven i det, man kalder markedsstabiliseringsreserven. Og desuden siger man, at hvis mængden af kvoter i reserven overstiger den mængde, man udstedte året før, skal ekstramængden annulleres permanent.”
Weekendavisen, s. 4 (07.02.2020)

Grådighed kan løse klimakrisen
I en kronik i Jyllands-Posten skriver Joachim Hoxha Nielsen, strategirådgiver, blandt andet: ”For nylig kom jeg hjem fra en tur til Los Angeles. At se hvordan amerikanerne brænder energi af, er lige så deprimerende som en tur til Indien eller at høre historier fra venner i Kina. […] Vi skal bede vores politikere gøre noget stort og systemisk på EU-plan, og så skal vi udnytte den evige grådighed og lyst til at tjene penge, de store virksomheder altid har været drevet af. Det sidste først. […] Derfor: Hvor EU for eksempel samler sig og siger til alle, der driver containertrafik: Fra 2022 skal al jeres brændstof være CO2-neutralt, og er den ikke det, pålægges alle de varer, I fragter med bunkerfuel (det brændsel, containerskibe bruger), en klimaskat på 400 procent. […] Lige så med energisektoren. Alle elselskaber i EU skal levere grøn strøm inden den d. 1. januar 2021, ellers pålægges strømmen i jeres kabler en 400 procent klimaskat på hver eneste kW, I sælger. Er I med? De vil også vride sig, brokke sig, sende lobbyister til EU og bekæmpe tiltaget med næb og klør. […] Netop Europa i skikkelse af vores politiske samarbejde EU er nemlig helt centralt i forhold til at gennemtvinge den helt nødvendige grønne omstilling, systemisk, der skal til. I EU er vi, trods alt, godt 512 millione købekraftige mennesker og altså over en halv milliard. Selvom vi er under halvt så mange mennesker som Kina, har vi en højere købekraft end Kina, og USA for den sags skyld, og det skal vi selvfølgelig udnytte.”
Jyllands-Posten, s. 21 (07.02.2020)

Migration

Migranter skyller igen ind over Grækenland
Den største migrantbølge i tre år skyller ind over Grækenland, og stemningen er rødglødende på de ægæiske øer, hvor både lokale og migranter er gået på gaden i stort tal for at protestere. Det skriver Berlingske. Siden sidste sommer er antallet af migranter steget markant, og måned efter måned har Grækenland slået nye rekorder for antallet af bådflygtninge. Humanitære organisationer, som for eksempel Læger uden Grænser, har længe sagt, at det er tvingende nødvendigt at flytte flere tusind mindreårige til fastlandet eller til andre europæiske lande. Siden 2016 har en aftale mellem EU og Tyrkiet, hvorfra bådene kommer, forpligtet Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdogan, til at holde migranterne på sin side af havet til gengæld for en klækkelig betaling på 45 milliarder kroner. Aftalen med EU indebærer også, at migranterne ikke må rejse til fastlandet (og dermed få mulighed for at fortsætte op igennem Europa), før deres sag er behandlet, en proces, der kan tage flere år. Paradoksalt nok er migranterne og lokalbefolkningen mere enige, end de tror: Ingen af dem ønsker, at de skal være på Lesbos, og begge parter føler sig svigtet af EU.
Berlingske, s. 18 (07.02.2020)

Retlige anliggender

Danske vinfirmaer sælger vin fra Golanhøjderne, der ulovligt er mærket som israelsk vin
Information skriver i dagens avis, at EU ikke anerkender den israelske besættelse af Golanhøjderne. Det medfører, at vin derfra ikke må sælges som israelsk vin. Det bekræftede EU-Domstolen i november. Alligevel sælger mindst 28 danske vinfirmaer vin fra Golan, som om der er tale om israelsk vin. En rapport, som EuMEP, European Middle East Project, har udarbejdet i november, har fundet frem til 21 danske firmaer, der tilsammen udbyder 133 vine (ofte gengangere) med forkert, og dermed ulovligt, oprindelsesland. Fuldmægtig fra Fødevarestyrelsen, Erik Andersen, bekræfter, at sådan en annoncering er i strid med de gældende EU-regler. En korrekt mærkning kunne ifølge EuMEP for eksempel være: ”Produkt fra Golanhøjderne (israelsk bosættelse).” Ifølge EU's regler er det op til myndighederne i hvert enkelt medlemsland at håndhæve reglerne om oprindelse.
Information, s. 4 (07.02.2020)

Sikkerhedspolitik

Stop piraterne ud for Vestafrika, før de angriber danske skibe
I et debatindlæg i Politiken skriver Anne H. Steffensen, administrerende direktør i Danske Rederier, og Ole Philipsen, formand for Co-Søfart og Metal Maritime, blandt andet: ”Truslen fra pirater er nu større i Guineabugten ud for Vestafrika end ud for Somalia. Og det er en reel trussel imod de i gennemsnit cirka 40 dansk-opererede skibe, som befinder sig i Guineabugten.<br /> Sidste år blev der kidnappet ikke mindre end 121 personer i Guineabugten. Det er en kedelig rekord og svarer til 90 procent af verdens kidnapninger til søs. […] Flere rederier og fagforeninger har prøvet at råbe vagt i gevær - indtil videre uden at det har haft nogen nævneværdig betydning for sikkerheden i Guineabugten. Men løsningen er politisk, og derfor står vi som arbejdsgiver og arbejdstager nu sammen om at sende et budskab: Vi vil ikke vente på en kapring af et dansk skib. Derfor beder vi om hjælp fra myndighederne herhjemme og EU til at bremse den stærkt bekymrende udvikling. […] En EU-ledet mission med deltagelse af Danmark kan være en af løsningerne. Hjælp til landene i Guineabugten med kapacitetsopbygning og uddannelse, så de bliver bedre til at overvåge og beskytte deres farvande, kan være en anden løsning.”
Politiken, s. 6 (07.02.2020)

Sundhed

Coronavaccine kan være klar ”inden årets udgang”
Fire vaccinekandidater knokler for at finde det bedste modsvar på den nye coronavirus, som har kostet flere end 500 livet. Det skriver Jyllands-Posten. Coalition for Epidemic Preparedness Innovations (Cepi) blev etableret i 2017 for at imødekomme truslen fra epidemier og pandemier som ebola, sars og ikke mindst den nye coronavirus, 2019-nCoV. Cepi bliver finansieret af Norge, Japan, Tyskland, Belgien, Canada, Storbritannien, Australien, EU-Kommissionen, Bill & Melinda Gates Foundation og Wellcome Trust. Målet er at sætte så meget turbo på udviklingen af nye vacciner, at man kan forebygge og bremse epidemier.
Jyllands-Posten, s. 12 (07.02.2020)

Udenrigspolitik

Rusland kan ikke bære krigsskyld
Tidligere udenrigsminister Per Stig Møller skriver i Kristeligt Dagblad, at Rusland igen piller ved historien. Denne gang er det ansvaret for Anden Verdenskrig. Den russiske præsident Vladimir Putin siger nemlig, at krigen ikke udløstes af Den Tysk-sovjetiske Ikke-angrebspagt, men af Polen. Det er da også rigtigt, eftersom Polen nægtede at give Tyskland Danzig og Korridoren, der satte Polen i forbindelse med Østersøen. Så det er da rigtig nok, at Polen bar skylden. Det sagde jo nej til både Hitler og Stalin, men det svarer til at få skylden for at blive voldtaget, selvom man har sagt nej. Men hvorfor forsøger Putin at skrive historien om? Ifølge Per Stig Møller skyldes det, at han har pustet den russiske nationalisme og selvfølelse op. Den Anden Verdenskrig var fædrelandsfølelsens store triumf, og derfor kan den ikke bære skylden for den krig, der ramte Rusland så hårdt og endte med dets glorværdige sejr. Hitler-Stalin-pagten skal følgelig ses som et taktisk selvforsvarstræk, der ikke var årsag til den krig. Årsagen må derfor findes hos en anden, og det må så være Polen. Samtidig er Polen i EU den stærkeste modstander af ønsket om at komme til en forståelse med Putin og i den forbindelse ophæve de europæiske sanktioner, som tærer på den russiske økonomi.
Kristeligt Dagblad, s. 4 (07.02.2020)

Skatteøen under havet
Weekendavisen skriver i dagens avis, at et vulkansk undervandsbjerg, Tropic Seamount, i Atlanterhavet rummer enorme mængder af strategiske mineraler til fremtidens grønne omstilling. De seneste uger har Tropic Seamount været omdrejningspunkt for en eskalerende geopolitisk strid mellem Marokko og Spanien med EU som bekymret bisidder. En strid, der handler om retten til at udnytte undervandsbjergets kolossale forekomster af strategiske råstoffer som kobolt og tellur - vitale for udviklingen af fremtidens grønne teknologier. Spørgsmålet er blot, hvem der har lov til at gå om bord i de mange dejlige skatte, der befinder sig i internationalt farvand. Det marokkanske parlament vedtog i forrige uge en kontroversiel lov, der udvider landets maritime grænse til også at omfatte det besatte Vestsaharas mere end 1100 kilometer lange kystlinje. Dermed har Marokko lagt sig direkte ud med Spaniens - og dermed EUs - strategiske interesser i Atlanterhavet.
Weekendavisen, s. 13 (07.02.2020)