Fredag den 8. marts

Dagens EU-tophistorier

Finansielle anliggender: ECB holder renterne i ro ind i 2020 efter dystre vækstskøn
Flere af dagens aviser skriver, at Den Europæiske Centralbank, ECB, udskød udsigterne for en renteforhøjelse. Meldingen sendte kortvarigt aktierne i plus, men fremgangen holdt kun meget kort. ECB sænkede også sit vækstestimat for eurozonen ganske voldsomt til 1,1 pct. i 2019 fra tidligere 1,7 pct. Blandt andet derfor ser banken ikke ændringer i den rekordlave ledende rente i år, skriver Berlingske. Tidligere lød meldingen, at en ændring kunne komme på tale efter sommeren. På Wall Street blev der desuden lagt mærke til, at ECB har vedtaget en ny runde med billige lån til de kommercielle banker. Desuden hæfter man sig ved ECB-chef Mario Draghis udtalelse om, at økonomien er inde i en periode præget af svaghed og udbredt usikkerhed. B.T. skriver, at Den Europæiske Centralbank (ECB) lover lave renter resten af 2019 og søsætter samtidig nye milliardlån til de europæiske banker. Renten er i øjeblikket på minus 0,40 procent og blev senest ændret i marts 2016, hvor den blev sænket til det nuværende niveau. Ifølge cheføkonom Las Olsen fra Danske Bank betyder meldingen fra ECB, at Nationalbanken i Danmark heller ikke kommer til at hæve renten på den korte bane. Børsen skriver, at banken samtidig oplyste om nye lån til bankerne, de såkaldte TLTRO, som lanceres i perioden fra september til 2019 og vil have en løbetid på to år. Jyllands-Posten skriver, at beslutningerne på torsdagens møde i ECB's styrelsesråd er kommet bag på de finansielle markeder. På baggrund af den økonomiske opbremsning i Europa har ingen regnet med, at ECB vil hæve renten i år, men det er overraskende, at centralbanken nu lover, at renten vil blive holdt i ro langt ind i 2020 - måske endda endnu længere. At det ville blive muligt for bankerne at få nye, længerevarende lån i ECB, har været ventet, men den fremherskende vurdering har indtil torsdag været, at det tidligst ville blive meldt ud i forbindelse med det næste styrelsesrådsmøde den 10. april. Imidlertid anser ECB den økonomiske udvikling i euroland for at være så negativ, at det er påkrævet dels at skabe ro om pengepolitikken i resten af 2020, dels at overbevise de finansielle markeder om, at pengepolitikken vedbliver med at være meget lempelig.

I en analyse i Berlingske skriver avisens økonomiske redaktør, Ulrik Bie, blandt andet: ” Den Europæiske Centralbank (ECB) tog på gårsdagens møde konsekvensen af de svækkede vækst- og inflationsudsigter og trykkede på pauseknappen i den pengepolitiske normalisering. Således forventes renterne nu at blive fastholdt på de nuværende niveauer - i hvert fald resten af året. […] Det er der ikke noget overraskende i: De fleste økonomer har allerede udskudt forventningerne til tidligst 2020. Ændringen betyder også, at ECBs chef, italieneren Mario Draghi, aldrig kommer til at hæve renten i sin tid i spidsen for banken. Draghis embedsperiode udløber til oktober. Draghi nævnte på gårsdagens pressekonference, at der havde været en diskussion om, hvorvidt tidsrammen skulle forlænges helt til marts, mens nogle medlemmer havde rejst spørgsmålet om de negative konsekvenser af negative renter. Der var enighed om formuleringen om ”i hvert fald resten af året”. […] På trods af nedjusteringen af vækstudsigterne er der fortsat en overvægt af negative risici til vækstudsigterne. Igen var det med baggrund i ”usikkerhed relateret til geopolitik, truslen om protektionisme og svagheder i de nye vækstøkonomier.” Draghi nævnte sidst på pressemødet, at den tyske bilsektor og Italien er væsentlige kilder til indenlandsk svaghed. ECB er fortsat ikke særligt bekymret for, at der kommer en recession i euroområdet.”
Kilder: Berlingske, s. 12, 16; B.T., s. 15; Jyllands-Posten, s. 1, 12-13, 20; Børsen, s. 23, 25, 29, 32

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Udenrigspolitik: Samtlige EU-lande revser Saudi-Arabien
Flere af dagens aviser skriver, at i alt 36 lande, heriblandt alle 28 EU-lande, underskrev torsdag en fælles offentlig reprimande mod Saudi-Arabien, oplyser diplomatiske kilder. Erklæringen skal læses højt i FN's Menneskerettighedsråd. Det bliver første gang, at det saudiarabiske kongedømme bliver irettesat i FN-rådet, siden rådet blev oprettet i 2006. Det skriver Jyllands-Posten, Berlingske, Politiken og Kristeligt Dagblad. I erklæringen opfordres de saudiarabiske myndigheder til at løslade alle tilbageholdte aktivister. Saudi-Arabien bør også samarbejde med en FN-ledet undersøgelse af mordet på journalisten Jamal Khashoggi.
Kilder: Kristeligt Dagblad, s. 7; Politiken, s. 7; Berlingske, s. 17; Jyllands-Posten, s. 13

Arbejdsmarkedspolitik: Kære kvinde, du har selv et ansvar for mere ligestilling
Flere af dagens aviser skriver om ligestilling. Berlingske skriver, nye løntal fra Djøf viser, at lønforskellen mellem mænd og kvinder bliver større, jo længere man kommer op ad karrierestigen. Selv om ligelønsloven fra 1976 formelt sikrer mænd og kvinder lige løn for samme arbejde, er ligeløn imidlertid langtfra en realitet på det danske arbejdsmarked, konstaterer Djøf, som ærgrer sig over lønforskellene mellem kønnene. Den anden barriere er barsel, som er meget ulige fordelt i Danmark. Mænd tager en forsvindende lille del af barslen, og flere undersøgelser har vist, at det har en pris for kvinder i forhold til både karriere og løn. ”Skævvridningen kommer i høj grad den periode. Hvert barn koster en kvinde et lønefterslæb på cirka 20 pct., mens det ikke koster mænd noget at få børn. Derfor er EU's beslutning om at indføre øremærket barsel til mænd vigtig,” siger Henrik Funder, formand for Djøf Privat. EU vil indføre to måneders øremærket barsel til mænd. Hvis faren vælger ikke at holde de to måneders barsel, bortfalder de, da de ikke kan overføres til moren. Berlingskes leder skriver: ”EU har for nylig vedtaget to måneders øremærket barsel til mænd i alle medlemslande. Hvis det skal virke hensigtsmæssigt, skal arbejdsmarkedets parter også stå ved deres ansvar. For det er tydeligt, at de brancher, hvor flest mænd tager barsel, er de brancher, hvor mændene får løn og ikke barselsdagpenge. Forståeligt nok. Arbejdsmarkedets parter har et ansvar for at lave aftaler, der danner et bedre grundlag for, at mænd tager barsel.” Ekstra Bladets chefredaktør skriver: ”Arbejdsmarkedet er stadig kønsopdelt, og lønnen er stadig ulige. I toppen af samfundet ligger magten fortsat hos mændene. Over halvdelen af landets virksomhedsbestyrelser består kun af mænd, og i de to mest magtfulde udvalg på Christiansborg, Koordinations- og Økonomiudvalget, sidder kun en kvinde. Regeringspartiet Venstre har aldrig haft en kvindelig formand. […] Alligevel fylder spørgsmålet om ligestilling meget lidt i debatten og på den politiske dagsorden. Vi kan ikke lide at tale om det. Øremærket barsel, puha, hvad bilder EU sig ind at komme med krav om det? Kvoter? Nej, nej. Så vil kvinder uden evner jo bare blive taget ind i lederjobs, som de ikke dur til. Jeg glæder mig over, at der i øjeblikket lyder flere røster fra toppen af erhvervslivet - fra magtmændene - som slår til lyd for, at der skal gøres noget ved manglen på kvinder i de øverste lag.”
Kilder: Berlingske, s. 2, 4; Ekstra Bladet, s. 5

Andre EU-historier

Retlige anliggender: EU-Domstolen slår fast: Gift i ukrudtsmidler skal være offentligt
EU-Domstolen afgjorde torsdag, at EU’s Fødevareagentur (Efsa) skal offentliggøre alle studier om skadelige egenskaber i glyphosat, der er hovedingrediensen i ukrudtsmidler som Roundup. Det skriver Altinget. Dommen kommer, efter Efsa i 2014 afviste at udlevere 12 rapporter om bivirkningerne ved glyphosat til tre medlemmer af Europa-Parlamentet for De Grønne, der derfor gik EU-rettens vej. De 12 hemmeligholdte rapporter blev brugt til at godkendte sprøjtemidler, der indeholder glyphosat.
Kilde: Altinget

Sundhed: Nye EU-tal: Problemet med antibiotikaresistens stiger
En rapport med nye EU-tal for 2017, der ser på forekomsten af antibiotikaresistente bakterier i mennesker, fødevareproducerende dyr og kød, viser, at stadig flere bakterier er resistente over for antibiotikatyper, der bruges til at behandle syge mennesker. Det skriver DTU Fødevareinstituttet ifølge Altinget. Danmark skiller sig ud ved generelt at have et mindre resistensproblem end de fleste andre EU-medlemslande. Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet, Efsa, står bag rapporten sammen med ECDC, Det Europæiske Center for Sygdomsforebyggelse og -kontrol. De to myndigheder har blandt andet undersøgt salmonella- og campylobacterbakterier. Årets rapport viser, at de fleste lande, herunder Danmark, i humane prøver har registreret en stigning i salmonellabakterier, som er resistente over for de kritisk vigtige antibiotikatyper fluorkinolon og cefalosporin, der er kritisk vigtige i behandlingen af mennesker.
Kilde: Altinget

Institutionelle anliggender: Højrebølgen stagnerer
Weekendavisen skriver, at det ikke kun er i Danmark, at den yderste højrefløj mister opbakning hos vælgerne. Tendensen til højrepopulistisk retræte eller stilstand ses i adskillige europæiske lande, måske fordi centrum-højre har overtaget en del af højrepopulismens dagsorden. Tænketanken European Council on Foreign Relations (ECFR) beskæftiger sig også med tidens trend i en ny rapport med den alarmistiske titel ”Hvordan anti-europæere planlægger at ødelægge Europa”. Her konkluderer ECFRs forskere, at ”anti-europæere er på vej til at vinde mere end en tredjedel af pladserne i det næste Europa-Parlament”, og at der derfor ”står usædvanligt meget på spil ved valget i maj 2019”. De nationalistiske, anti-europæiske partier kan ”vinde en kontrollerende andel af pladserne i EU-parlamentet,” frygter tænketanken. I nogle europæiske lande får højrekræfterne nu mindre støtte, i nogle lande mere støtte, og i andre er det status quo. Samlet set ligner det på europæisk plan en stagnation. Det er en vurdering, som den hollandske populismeforsker Cas Mudde, der er professor ved University of Georgia i USA, langt hen ad vejen deler. ”Jeg er overordnet set enig. Jeg forventer ikke en kraftig stigning i støtten til den yderste højrefløj eller højrepopulismen i EU,« vurderer Mudde over for Weekendavisen. »Man har allerede indkasseret rigtig gode valgresultater i en række lande, og nu begynder virkningerne af den såkaldte flygtningekrise at aftage.” Cas Mudde understreger dog, at der ved EU-parlamentsvalget til maj vil være lande, hvor de højrenationale partier vil drøne frem: ”Vi vil for eksempel formentlig se, at to populistiske, højreradikale partier, Lega Nord i Italien og Vox i Spanien, får valgt mange nye medlemmer til EU-parlamentet,” forklarer han. En ny prognose fra Europa-Parlamentet viste i denne uge, at de tre blokke af yderligtgående højrepartier i parlamentet, ECR, EFDD og ENF, kun står til en mindre fremgang med 20-25 procent af pladserne i Strasbourg. I forhold til, at flere højrepartier havde større opbakning i kølvandet på flygtningekrisen, kan EU-valget nemt blive en skuffelse for dem.
Kilde: Weekendavisen, s. 9

Migration: Afvist på åbent hav
Kontroversiel underhåndsaftale mellem Spanien og Marokko skal sætte en prop i migranternes nye favoritrute til det europæiske kontinent, skriver Weekendavisen. Ifølge avisen El País er Spanien i færd med at smede en historisk aftale med Marokko for at begrænse migrantstrømmen gennem Gibraltarstrædet, som er blevet den foretrukne rute for migranter med kurs mod Europa. Aftalen indebærer blandt andet, at den spanske kystvagt fremover kan sejle skibbrudne migranter tilbage til marokkanske havne i stedet for at sejle dem til Spanien, som det foregår nu. En slags pushback midt på havet, som allerede har rejst voldsom kritik fra en række ngo'er i området. »Det er et klart brud på de internationale konventioner. Spanien kan ikke sejle migranter tilbage til et land, der ikke respekterer menneskerettighederne, og hvor de ikke kan få den individuelle behandling af deres asylsager, som de har krav på,« siger Carlos Arce, som er talsmand for den andalusiske menneskerettighedsorganisation APDHA, til Weekendavisen. Pushback-taktikken i de nordafrikanske enklaver Ceuta og Melilla er fortsat ufortrødent trods vedvarende kritik fra både ngo'er, FN og Europarådet. Og ønsket om opbremsning er stort efter rekordåret 2018, hvor modtagecentrene i Andalusien var ved at bukke under for presset fra de mange ankomne. Ifølge EU's grænseagentur, Frontex, krydsede 56.644 migranter sidste år illegalt grænsen til Spanien, hvilket er mere end en fordobling i forhold til året før. Foreløbig har hverken den marokkanske eller den spanske regering ønsket at bekræfte aftalen, der i El País baserer sig på tre anonyme regeringskilder. Marokko har i årtier spillet rollen som lunefuld grænsegendarm, der tager sig af det beskidte arbejde langt fra EUs eget territorium i bytte for politiske og økonomiske modydelser. Den aktuelle aftale, som vil forpligte Marokko til at modtage tilbagesendte migranter fra Middelhavet, falder da også sammen med betydelige økonomiske gevinster for det nordafrikanske land. Midt i februar underskrev Marokko og Spanien 11 bilaterale samarbejdsaftaler, og forinden havde Marokko med Spaniens aktive mellemkomst fået bevilliget 140 millioner euro fra EU til bekæmpelse af illegal indvandring.
Kilde: Weekendavisen, s. 10

Klima: Min datter klimaaktivisten
I en kommentar i Weekendavisen skriver Pernille Albrethsen, kunstkritiker for Weekendavisen, blandt andet: ” Overalt i den vestlige verden går teenagere i skolestrejke for klimaet i en surreel verden uden voksne. […] Indtil videre har de største protester fundet sted i Belgien, Tyskland og Sverige, hvor tusindvis af teenagere er gået i såkaldt skolestrejke. Inspirationen kommer fra den svenske teenager Greta Thunberg, som opfandt begrebet i forlængelse af den amerikanske March For Our Lives-bevægelse, hvor elever forlader undervisningen i afmagt over, at ingen for alvor gør noget ved skoleskyderierne. […] ”Skolstrejk för klimatet” står der på det simple skilt, sort skrift på hvid baggrund, som Thunberg medbringer, når hun rejser rundt, i tog naturligvis, og møder verdens ledere på World Economic Forum i Davos eller på FNs klimakonference i Katowice. For nylig talte hun i Bruxelles, hvor hun kaldte EUs klimamål uambitiøst. ”Klodens fremtid er på spil, så I kan ikke tillade jer at opføre jer som forkælede børn,” lød budskabet. […] Det gør mig lidt trist. Det er en urimeligt stor sag, som hun og børn verden over har taget på deres skuldre. […] Sandheden skal åbenbart høres fra fulde folk og europæiske teenagere. Og det er der på den anden side også en god portion håb i.”
Kilde: Weekendavisen, s. 16

Grundlæggende rettigheder: Kineserne truer Tyrkiet efter kritik af brud på menneskerettighederne
Tyrkiet sætter landets økonomiske forbindelser til Kina på spil, når tyrkerne bliver ved med at kritisere det kommunistiske styre. Sådan lyder advarslen fra Kinas repræsentant i Ankara, Deng Li, efter at Tyrkiet sammen med Storbritannien hævede stemmen over for Kina under åbningen af et møde i FN's Menneskerettighedsråd i sidste uge. Det skriver Politiken. En række kinesiske firmaer leder ifølge Deng Li efter investeringsmuligheder i landet, men vil Tyrkiet tiltrække kinesiske virksomheder, kræver det gode diplomatiske og politiske forbindelser. Politiken ville gerne have spurgt udenrigsminister Anders Samuelsen, om Danmark har tænkt sig at gøre noget for at støtte Tyrkiet, og om truslen om sanktioner er årsagen til, at han ikke udtalte kritik af Kina i sin tale i Menneskerettighedsrådet i sidste uge, men ministeren har ikke ønsket at kommentere den seneste udvikling i sagen. Ministeriet henviser i stedet til tidligere svar til Politiken, hvor Samuelsen sagde, at Danmark er opmærksom på sagen og vil tage den op sammen med EU. Kina afviser alle beskyldninger.
Kilde: Politiken, s. 10

Handel: Italien vil åbne havne for kinesiske investeringer
Berlingske skriver, at Italien synes indstillet på at hjælpe Kina med at virkeliggøre de store ambitioner inden for infrastruktur langt ind i Vesteuropa, selvom det utvivlsomt vil skabe postyr blandt amerikanske politikere og ledere i Den Europæiske Union. Et første skridt på vejen mod italiensk medvirken i det kinesiske Bælte & Vej-initiativ kan være underskrivelsen af en samarbejdsaftale, når Kinas præsident Xi Jinping kommer til Rom senere på måneden. Det fastslog Italiens viceminister for økonomisk udvikling, Michele Geraci, i et interview onsdag. Han tror, at de anslåede investeringer ville løbe op i et par hundrede millioner euro i Italiens havne, og det var trods alt et beskedent beløb. ”Vi er bestemt ikke i færd med at tippe den geopolitiske akse,” sagde Geraci og understregede, at intet i aftalen ville rykke Italien væk fra alliancerne i NATO eller EU.
Kilde: Berlingske, s. 16

Sundhed: Kommissær: Ollis historie viser, at EU-lande skal inkludere referencenetværk
Altinget bringer et debatindlæg af Vytenis Andriukaitis, EU-kommissær for sundhed og fødevaresikkerhed. Han skriver blandt andet: ” Dette er historien om Onni, en femårig dreng fra Finland med en sjælden form for epilepsi. […] Som millioner af patienter med sjældne sygdomme kunne hans forældre have brugt ti år på at finde den rigtige diagnose eller behandling til ham. Heldigvis tog det kun to og et halvt år at få den rigtige hjælp til ham. Onni nød godt af det første eksperiment af sin slags i Europa, da lægerne på hospitalet i Kuopio besluttede at konsultere Epicare, det europæiske referencenetværk for epilepsi. De europæiske referencenetværk (ERN), som blev lanceret i 2017, er virtuelle netværk af sundhedstjenesteydere i Europa. Der er indtil videre etableret 24 netværk, der dækker 24 forskellige sygdomsgrupper fra knoglelidelser til blodsygdomme og fra kræft hos børn til immundefekt. De omfatter 956 højt specialiserede sundhedsenheder på 313 hospitaler i 26 lande (25 EU-medlemsstater plus Norge). Med disse netværk får patienter og læger i hele EU gennem virtuelle konsultationer og videndeling adgang til den bedste ekspertise og rettidig udveksling af livreddende viden, uden at patienten eller lægen behøver at rejse til udlandet. […] Der er store forskelle i EU, når det handler om integration af og adgang til de europæiske referencenetværk. Og det vil være nødvendigt, at nogle medlemsstater investerer mere end andre for at opnå et fuldt udviklet system. Jeg opfordrer derfor medlemsstaterne til at samarbejde og lære af hinanden og sammen opbygge solide udredningsforløb, så patienter i selv de fattigste eller mest afsidesliggende områder kan blive behandlet af de bedste specialister i Europa.”
Kilde: Altinget

Retlige anliggender: Tyrkisk minister truer tyske turister med fængsel
Den tyske regionalavis Stuttgarter Zeitung fortæller ifølge Jyllands-Posten, at har man deltaget i en demonstration til fordel for den kurdiske organisation PKK, risikerer man at blive fængslet, hvis man tager til Tyrkiet. Udmeldingen kom fra Tyrkiets indenrigsminister, Süleyman Soylu, under en tale i valgkampen op til kommunalvalgene i Tyrkiet den 31. marts. Siden talen, som fandt sted søndag, har tyske politikere på stribe fordømt den. Men skal man vælge en kontekst for truslen fra ministeren, bør man huske på, at der er valgkamp i Tyrkiet i øjeblikket, mener Atila Karabörklü, der er formand for paraplyorganisationen Det tyrkiske samfund i Tyskland, der repræsenterer både tyrkere og tyskere med tyrkiske rødder. Han vurderer, at indenrigsministeren underminerer tilliden til kampen mod terror. ”Det er ærgerligt og kontraproduktivt, såvel inden for tyrkiske samfund her som i Tyrkiet, fordi det splitter samfundet og øger afstanden til Europa og til EU,” siger Karabörklü. Det er ikke første gang, tyrkiske politikere fører dele af deres valgkamp i retning af Tyskland.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 13

Retlige anliggender: Støjberg satser på snarlig grænseaftale
Efter et ministerrådsmøde i Bruxelles torsdag løs meldingen fra udlændingeminister Inger Støjberg (V), at det ser ud til, at EU-landene snart bliver enige om en model til at få styrket unionens ydre grænser markant. Det skriver Børsen. Der har været lidt usikkerhed om, hvorvidt parterne ville nå at finde hinanden inden valget til Europa-Parlamentet, der løber af stablen fra 23. maj til 26. maj.
Kilde: Børsen, s. 18

Det digitale indre marked: Frankrig bøjer af på digital skat i EU - Minister er tilfreds
Børsen skriver, at efter måneder med intenst pres fra især Frankrig ventes EU's finansministre på et møde i Bruxelles på tirsdag at droppe det omstridte forslag fra EU-Kommissionen om en skat på digital omsætning. Det skriver Reuters, der har set et udkast til mødedagsordenen. I stedet vil nu også Frankrig og den franske finansminister Bruno Le Maire sætte alt ind på at lande en fælles løsning med bl.a. USA i regi af OECD. Sidste år spillede Kommissionen ud med et forslag, der skal sikre en mere fair beskatning af de største tech-selskaber. Kommissionens egne undersøgelser viser, at et selskab som Apple eksempelvis har en effektiv selskabsskatteprocent på under 1 pct. i Irland, hvor selskabet har sit europæiske hovedkvarter. Den gennemsnitlige selskabsskat i EU er 23,2 pct. Den slags skattespekulation vil Kommissionen til livs og foreslog derfor sidste år to forskellige modeller. Det ene forslag ville betyde, at selskaber med en global omsætning på over 750 mio. euro og en omsætning i EU på over 50 mio. euro skal betale 3 pct. i skat i det land, hvor de har deres omsætning. Det står i modsætning til i dag, hvor selskaber som Apple, Google og Facebook betaler skat af deres indtjening i Irland, hvor de har hovedsæde. Det andet forslag er en langsigtet reform, der vil betyde, at selskaber beskattes af deres digitale aktiviteter i et land, hvis deres indtjening overstiger 7 mio. euro i landet, eller hvis de har mere end 100.000 brugere eller over 3000 erhvervskontrakter. Men en række lande, herunder Danmark, Finland og Sverige, har været markante modstandere af forslaget, fordi det vil betyde betaling af skat på omsætning frem for indtjening.
Kilde: Børsen, s. 22

Arbejdsmarkedspolitik: Kofod til Løkkegaard: Venstre vender det døve øre til arbejdernes problemer
Jeppe Kofod (S), gruppeformand i Socialdemokratiet i Europa-Parlamentet, skriver i et debatindlæg på Altinget blandt andet: ” Venstres spidskandidat (Morten Løkkegaard, red.) til det forestående europaparlamentsvalg er ude med riven. Det er han, fordi jeg har fremsat tre konkrete forslag til at bekæmpe de massive problemer med social dumping, der til stadighed plager det danske arbejdsmarked. […] For det første skal vi lave en fælles EU-sortliste over sociale dumping-selskaber, deres ejere og bagmænd, der tjener på at underbetale deres ansatte, presse danske arbejdere og fuske med sociale ydelser. Den slags svindlere skal trækkes frem i lyset og forhindres i at drive virksomhed i hele EU. Dernæst skal vi præmiere de hæderlige virksomheder, der har orden i overenskomsten og i øvrigt sørger for, at deres ansatte har forsvarlige arbejdsvilkår. […] Endelig skal vi indføre et fælles ID-kort for vandrende og udstationerede arbejdere, så man kan se, hvor de er ansat, hvor længe ansættelsen varer, hvor de er skattepligtige, og hvor de er socialt sikret.”
Kilde: Altinget

Retlige anliggender: EU's sommertidsforslag er gået i stå
Altinget skriver, at på trods af at et flertal i EU-Parlamentets Transportudvalg mandag blev enige om at sætte 2021 som sluttidspunkt for praksissen med at skrue på urene, så er der langt til en aftale med EU’s ministre. Arbejdet med forslaget er midlertidig blevet lagt på hylden og vil allertidligst blive behandling til juni, forlyder det fra Ministerrådet. Det betyder, at der i bedste fald kan komme forhandlinger mellem de to lovgivere på den anden side af sommerferien, når et nyt EU-Parlament er blevet etableret efter valget - hvis de nye parlamentarikere da ønsker at stille sig bag det arbejde, som de nuværende folkevalgte har gjort. Forslaget, der blev fremlagt af EU-kommissionsformand Jean-Claude Juncker i september, lægger beslutningen om, hvorvidt det skal være permanent sommer- eller vintertid - også kaldet normaltid - helt åbent ud til landene. Det har skabt frygt hos medlemsstaterne for en situation, hvor man ender med et europæisk kludetæppe af tidszoner, som vil være til gene for borgere og virksomheder.
Kilde: Altinget

Institutionelle anliggender: Sådan vil en hård Brexit påvirke det danske arbejdsmarked
Altinget skriver, at der er potentiale for massivt bøvl på både det danske og det britiske arbejdsmarked, hvis briterne ender med no deal, når døren til EU smækker bag dem den 29. marts. "Der er en reel bekymring blandt mange lønmodtagere, som arbejder i eksporten til England eller som er involveret som underleverandører til britiske produktionsvirksomheder. For eksempel ser bilindustrien i England ud til at have det rigtig skidt i øjeblikket, og det kan jo ikke undgå at få konsekvenser for de danske virksomheder, som er underleverandører til den industri," siger Bente Sorgenfrey, som er næstformand i Fornede Hovedorganisationer (FH). Fiskeri og landbrug kan blive hårdt ramt Hun fremhæver fiskeindustrien og landbruget som to brancher, hvor en hård Brexit kan få store konsekvenser. For en uge siden fremsatte integrationsminister Inger Støjberg (V) et lovforslag, der skal afbøde konsekvenserne af en hård Brexit for briter i Danmark. Lovforslaget betyder, at stort set alle rettigheder, som britiske statsborgere bosat i Danmark i dag nyder efter EU-retten, midlertidigt videreføres. Christiane Milbeck-Winberg, der er europapolitisk chef i DA, understreger, at der også fra Europa-Kommissionens lige nu arbejdes på højtryk for at sikre arbejdstageres rettigheder på begge sider ved en hård Brexit - og at premierminister Theresa May flere gange har forsikret, at EU-borgere i Storbritannien vil beholde deres rettigheder.
Kilde: Altinget