Fredag den 8. september

EU i dagens aviser

08. september 2017

Dagens EU-tophistorier

Migration: Fortsat flertal for grænsekontrol
Danmark skal opgive grænsekontrollen den 12. november, medmindre vi blæser på EU. Det skriver BT. EU-systemet insisterer på den ene side på, at Danmark og andre Schengenlande opgiver deres kontrol med grænserne. Et bredt politisk flertal i Danmark taler omvendt i kraftigere vendinger om nødvendigheden af at bevare grænsekontrollen. ”Det er afgørende, at Danmark opretholder grænsekontrol, så længe der ikke er styr på EU's ydre grænser. Lige nu kommer der syrienkrigere, som er en trussel på tværs af grænserne, tilbage til de europæiske lande,” siger Socialdemokratiets retsordfører Trine Bramsen til avisen. Berlingske fortæller også, at et bredt politisk flertal vil trodse EU og bibeholde dansk grænsekontrol. Ifølge Nadja Schou Lauridsen, jurist i tænktetanken Europa, kan EU-Kommissionen ikke længere henvise til situationen i Grækenland som argument for at forlænge grænsekontrollen. Det skal andre grunde til, skriver avisen. På nationen! skriver Hans Kristian Skibby, mf, Dansk Folkeparti, at EU's migrationskommissær Dimitris Avramopoulos turnerer rundt i danske medier med beslutningen om, at Danmark fra og med 11. november ikke længere må gennemføre permanent grænsekontrol imod Polen, Tyskland og Sverige. ”Hvad er det dog for en politisk arrogance, som EU udviser over for de enkelte medlemsstater? I DF vil vi kæmpe for fortsat dansk grænsekontrol, fordi vi mener, det bør være enhver nationalstats ret at udøve rettidig omhu - også når det gælder kontrol langs vore grænser. EU er både arrogante og respektløse,” mener Skibby. På sin Facebookside skriver udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V), at: Det er den danske regering og ikke EU-Kommissionen, der afgør, om grænsekontrollen skal fortsætte. Jeg mener, at der er behov for fortsat grænsekontrol.” Det skriver både Information og Kristeligt Dagblad. Støjbergs reaktion kommer efter, at EU-Kommissionen har slået fast, at grænsekontrollen mellem EU-lande ikke skal fortsætte.
Kilder: BT, s. 6; Berlingske, s. 6; Ekstra Bladet, s. 27; Information, s. 5; Kristeligt Dagblad, s. 2

Institutionelle anliggender: Den store ophævelseslov
En analyse i Information skriver, at den britiske regering i går fremsatte sin 'store ophævelseslov', der skal gøre al EU-lovgivning til britisk lov for at sikre juridisk kontinuitet efter Brexit. Kritikerne beskylder regeringen for ikke kun at 'tage magten tilbage' fra EU, men også tage den fra parlamentet. Selvom Storbritanniens farvel til EU er blevet beklaget vidt og bredt, slår udenrigsminister Anders Samuelsen (V) nu en mere positiv tone an. Det skriver Jyllands-Posten. ”Når man er færdig med at græde over, at briterne forlader unionen, er der kommet det gode ud af det, at meget bevæger sig i den rigtige retning. De europæiske befolkninger er blevet bevidste om, at det virkelig vil være ærgerligt at miste samarbejdet. Hvis man vil fastholde befolkningernes opbakning, skal EU være mere fokuseret og levere konkrete resultater,” siger Samuelsen. Han mener at Brexit ligefrem kan styrke EU. Samuelsen erklærer i dag, at han gerne vil tilbage til kernen af Europa. ”Ja, Danmark skal være i kernen af Europa, hvis Europa fokuserer på kernen af Europa. Det er det, opgaven går ud på. At få det europæiske samarbejde til at fokusere på kernen af det europæiske samarbejde,” siger han til avisen. Berlingske skriver, at EU's Brexit-forhandler Michel Barnier, er bekymret over det britiske udspil om fremtidens grænse mellem Irland og det britiske Nordirland. Barnier mener, at briterne ønsker at bruge Irland som en slags forsøgsordning for fremtidens toldforhold mellem EU og Storbritannien, men det kommer ikke til at ske, ifølge ham.
Kilder: Information, s. 10-11; Berlingske, s. 6; Jyllands-Posten, s. 1, 11

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Retlige anliggender: Ungarn har selv valgt Europa
Informations leder skriver, at Ungarn og Slovakiet havde klager til EU-Domstolen over, at Rådet for Den Europæiske Union i 2015 havde pålagt dem at tage imod flygtninge fra andre EU-lande. Peter Szijjarto, den ungarske udenrigsminister erklærede onsdag: ”Politik har voldtaget den europæiske lovgivning.” Han mener, at domstolen misbrugte sin juridiske autoritet til at føre politik. Tænketanken Carnegie Europe påpeger i en ny analyse, at Brexit ikke er den største trussel mod EU i dag, men det derimod konflikten med lande som Ungarn og Polen. ”Konsekvent hævder Ungarn og Polens regeringer deres ret til selvbestemmelse over de instanser, som håndhæver retsstaten og menneskerettighederne. Ungarn udfordrer pressefriheden og forskningsfriheden, mens Polen har vedtaget reformer, som antaster domstolenes uafhængighed. Begge regeringer angriber hele det liberale fundament for den Europæiske Union,” skriver avisen. Weekendavisen skriver, at Ungarns premierminister Viktor Orbán er mester i taktisk spil. Igor Janke skriver, at for Orbán er politik et felttog. Orbán gik først til angreb mod socialisterne, så mod Budapests intellektuelle, mod EU-kommissionen og altid gerne mod flygtninge, og især op til et valg. Avisen skriver, at der i foråret 2018 er valg igen og allerede nu er regeringen urolig.
Kilder: Information, s. 20; Weekendavisen, s. 12

Udvidelse: Tyrkiet er blevet en pariastat
Robert Ellis, fhv. rådgiver, Europa-Parlamentet skriver i en kronik i Jyllands-Posten, at Tyskland har varslet en suspension af EU-tilskud og eksportkreditter samt at nedlægge veto mod en opdatering af toldunionsaftalen med Tyrkiet. Tysklands kansler Angela Merkel erklærede under en tv-duel, at hun ikke mente, at Tyrkiet skulle være medlem af EU og at hun ville rejse spørgsmålet om at ende optagelsesforhandlingerne med sine EU-kolleger. Kristeligt Dagblad mener, at Tyrkiets udvikling under Recep Tayyip Erdogans ledelse som først premierminister og siden præsident er gået fra det lovende og løfterige til det dybt deprimerende. ”Det har altid været en misforståelse at acceptere Tyrkiet som ansøgerland til EU. Tyskland selv har været en tøvende tilhænger af tyrkisk EU-medlemskab med fri bevægelighed på tværs af grænserne, og Merkel har argumenteret for det, hun kalder et privilegeret partnerskab,” skriver avisen. Erdogan opfordrer nu EU's ledende politikere til én gang for alle af afslutte Tyrkiets optagelsesforhandlinger med EU, hvis Merkels holdning dækker samtlige EU-lande. Det skriver Weekendavisen. Eksperter advarer mod EU-brud med Tyrkiet, skriver Kristeligt Dagblad. Forskere advarer om, at et stop for EU's optagelsesforhandlinger med Tyrkiet vil ramme landets politiske opposition, men ikke have effekt på regimet. Avisen skriver, at Tyrkiet under Erdogan, har bevæget sig milevidt fra demokratiske principper, ikke mindst med fængslingen af tusindvis af mennesker, herunder tyske statsborgere, efter sidste sommers kupforsøg. "Det ville være en fejl at lukke døren permanent," siger Paul Levin, som er leder af institut for tyrkiske studier ved Stockholm Universitet. "Det ville sende et signal til alle tyrkere om, at de ikke er velkomne. Selv hvis EU beslutter sig for en midlertidig suspension, er det yderst vigtigt at gøre det klart, at døren ville blive genåbnet, hvis Tyrkiet går ind i en demokratiseringsproces," siger han.
Kilder: Jyllands-Posten, s. 27; Kristeligt Dagblad, s. 6, 8; Weekendavisen, s. 9

Andre EU-historier

Interne anliggender: ”Jeg tror tyskerne har brug for noget velkendt, nogen der vækker tillid”
Angela Merkel, den tyske kansler, har kurs mod en sikker valgsejr. Det skriver Berlingske. Avisen har snakket med en række tyske vælgere, der alle er enige i, at Merkels velkendte ansigt, lokker vælgerne til. ”Jeg tror, at Merkel har opsparet meget sympati i de sidste par år af sin regeringstid. Folk ved, hvad de kan vente af hende. Folk kender ikke Martin Schulz så godt,” siger Constanze S , der arbejder som psykoterapeut i Berlin, og fortsætter: ”Hun er efterhånden meget erfaren, når det gælder Europa-politikken. Der er mange, der ser udviklingen i verden som truende, eksempelvis når det gælder Trump eller Rusland. Derfor foretrækker de Merkel. Der er hun stærk.” Tyskland afholder valg til Forbundsdagen den 24. september og meget tyder på, at den konservative Merkel holder fast i regeringsmagten, som hun som formand for CDU har haft siden 2005.
Kilde: Berlingske, s. 14

Beskæftigelse, vækst og investeringer: Vækstlande ruller igen
Berlingske skriver, at de fem såkaldte BRIKS-lande, som udgør godt 25 procent af det globale landareal og over 40 procent af verdens befolkning, var på alles læber, da VK regeringen i 2011 udnævnte særlige eksportambassadører for Brasilien, Rusland, Indien, Kina og andre fremadstormende vækstlande som Sydafrika. Dog fik eksportambassadørerne kun en kort levetid og efter dyb økonomisk krise i flere af BRIKS-landene var det små med interessen fra den øvrige verden, da de fem lande havde deres årlige topmøde i Kina i denne uge. ”Fælles for Brasilien, Rusland og Sydafrika er, at det er gået helt galt med økonomien de seneste år. Ja, jeg vil faktisk sige katastrofalt,” siger Henrik Franck, direktør i den danske kapitalforvalter Formuepleje, og fortsætter: ”Kina og Indien er undtagelser, men spørgsmålet er, hvor meget der egentlig er af interesser for landene i forhold til at holde fælles topmøder. Både Kina og Indien vil have pæn vækst i mange år frem, især er potentialet stort i Indien, der har en ung befolkning og et godt uddannelsessystem. Men som i Kina er det på ingen måde let at lave forretninger i Indien,” siger Henik Franck.
Kilde: Berlingske, s. 10-11

Konkurrence: Lussing til Vestagers superimage
I Berlingske skriver Claus Skovhus under ugens nedtur, at EU's Konkurrencekommissær Margrethe Vestas må føle, at hendes image som EU's superkvinde er truet. ”EU-Domstolen skulle i denne uge tage endeligt stilling til en bøde på otte mia. kr. til Intel, men i stedet for at stadfæste bøden, afviste man sagen og sendte den retur. Et alvorligt slag mod Kommissionen, der sjældent får afvist sager ved domstolen. Slaget er særligt voldsomt i forhold til Vestager, der har brug for en sejr i de mange opgør, hun har indledt mod verdens IT-giganter,” skriver Skovhus.
Kilde: Berlingske, s. 20

Sikkerhedspolitik: Finland og Sverige skubber til grænsen for NATO-medlemskab
I en kommentar i Berlingske skriver Laura Hollænder Schousboe, cand.mag. og videnskabelig assistent, Center for Militære Studier, Københavns Universitet, at Finland og Sverige skubber til grænsen for NATO-medlemskab. ”Efter Ruslands annektering af Krim-halvøen i 2014 har NATO genfokuseret sin opmærksomhed på kollektivt forsvar og afskrækkelse af ”truslen fra øst”. Sidenhen har Ruslands intervention i Syrien, mange og store militære øvelser nær NATOs grænser, samt gentagne krænkelser af NATO-medlemmers luftrum, yderligere befæstet Rusland som en modstander fremfor en partner,” skriver hun i avisen. Hun mener, at Sverige og Finland har meget at tilbyde som strategiske og militære partnere, men diskussionen om medlemskab kan på nuværende tidspunkt risikere både at øge spændingerne med Rusland drastisk og skabe unødig uro på Sverige og Finlands sikkerhedspolitiske agendaer.
Kilde: Berlingske, s. 32-33

Retlige anliggender: DF vil begrænse udenlandske studerendes adgang til SU
Dansk Folkeparti vil som et led i finanslovsforhandlingerne indføre et princip om, at man skal have været i Danmark 7 ud af 8 år for at få adgang til en række ydelser. Dog vil en EU-dom gøre det svært, skriver Politiken. Da EU-Domstolen i 2013 fastslog, at borgere fra andre EU-lande skal kunne tage en gratis uddannelse med SU, hvis de har minimum 10-12 timers ugentligt arbejde her i landet ved siden af, var det en torn i øjet på flere partier i Folketinget. Antallet af EU-borgere på danske læreanstalter steg da også efter dommen, og den udvikling vil Dansk Folkeparti nu gøre op med.
Kilde: Politiken, s. 5

Institutionelle anliggender: En boble af uvirkelighed
I et interview med Weekendavisen snakker den hollandske forfatter og journalist, Joris Luyendijk, om Brexit. Avisen skriver, at den eksistentielle panik, der herskede i EU i kølvandet på den britiske folkeafstemning, har efterhånden lagt sig, selvom analytikere som den britisk-amerikanske journalist og historiker Anne Applebaum havde ellers forudset en dominoeffekt: Med Brexit som den første væltede brik ville Trump følge, og siden ville Marine Le Pen sejre i Frankrig - det ville samlet markere enden på den vestlige verden, som vi kender den. Helt så galt gik det ikke. ”Jeg var oprigtigt talt bange. Det kunne nemt være gået galt, for eksempel hvis vi i Frankrig var endt med et valg mellem den stærkt venstreorienterede Mélenchon og Marine Le Pen. Så nej, frygten var for mig at se velbegrundet,” siger Luyendijk. Til spørgsmålet om Brexit og valget af Trump er blevet et wakeup-call for en del europæere, svarer Luyendijk: ”Begge dele har bidraget til den erkendelse, at alternativet til status quo ikke nødvendigvis altid er bedre. Du kan stemme for at ændre status quo og faktisk få noget værre i stedet.”
Kilde: Weekendavisen, s. 13

Klima: Undersøg styrkeposition på miljøteknologi
I et debatindlæg på Altinget skriver Jørn Jespersen, direktør i Dansk Miljøteknologi, at miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen ikke kan genkende det billede, som Jørn Jespersen tegner, når han siger, at Danmark risikerer tab af styrkepositioner på det miljøteknologiske område. Regering har foreløbigt afsat 25 millioner kroner til miljøteknologien i henholdsvis 2019 og 2020 og det er en god start. ”Miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen nævner, at ’såvel OECD som EU-Kommissionen har i 2017 udgivet rapporter, hvor Danmark er nummer et, når det handler om udviklingen af konkurrencedygtige grønne teknologier.” Jespersen mener, at det er godt, at Esben Lunde Larsen deler ambitionen om, at Danmark skal være førende inden for grønne teknologier. Dog er der brug for debat om grøn, dansk førerposition. ”Da vi deler ambitionen om, at Danmark skal være førende indenfor miljø- og ressourceeffektive grønne teknologier, skal Dansk Miljøteknologi hermed opfordre miljø- og fødevareministeren til at udarbejde et notat til Folketinget om de tilgængelige internationale opgørelser og undersøgelser, som kan vise Danmarks placering, når det handler om udvikling af konkurrencedygtige grønne teknologier, herunder de underliggende udviklingstendenser og de dimensioner, som indgår i de benyttede rapporter,” skriver han i indlægget.
Kilde: Altinget

Institutionelle anliggender: Briterne skal anerkende lammefjordsgulerødder
Altinget skriver, at EU frygter, at Storbritannien efter Brexit vil krænke beskyttelsen af nogle af EU's vigtigste eksportvarer og kalde sine produkter for eksempelvis britisk parmaskinke eller britisk champagne. EU kræver derfor i et nyt udspil, at briterne indfører national lovgivning, der anerkender fødevarer, der er omfattet af de såkaldte ”geografiske betegnelser.” "En sådan beskyttelse bør være sammenlignelig med den, der er fastsat i EU-retten," bemærker EU-Kommissionen i sit positionspapir, der overordnet set handler om at beskytte EU's intellektuelle ejendomsrettigheder.
Kilde: Altinget

Arbejdsmarkedspolitik: løngabet vokser
Uligheden vokser, ikke bare i Danmark men også på det europæiske plan. Den økonomiske kløft mellem øst og vest bliver stadig dybere. Det skriver Altinget. Lønniveauet i 10 af de østeuropæiske EU-lande ligger på mellem 42 og 18 procent af gennemsnittet i de 15 vestlige EU-lande. I 6 ud af de 11 østeuropæiske EU-lande må lønmodtagerne samtidig konstatere, at løngabet er vokset fra 2008 til 2016. Peter Nedergaard, professor på Institut for Statskundskab ved Københavns Universitet vurderer, at det voksende løngab betyder, at østeuropæisk arbejdskraft får et endnu stærkere incitament til at søge mod Danmark og andre vesteuropæiske lande. Altinget skriver, at Europa-Kommissionen ellers længe havde flirtet med tanken om en europæisk mindsteløn i forbindelse med den såkaldte søjle af sociale rettigheder.
Kilde: Altinget