Gå til hovedindholdet
Repræsentation i Danmark
Supplerende information9. juni 2017Repræsentationen i Danmark

Fredag den 9. juni

EU i dagens aviser

9. juni 2017

Dagens EU-tophistorier

Institutionelle anliggender: Brexit og det britiske valg
Mens det endnu fredag morgen er uvist, hvem der bliver Storbritanniens nye premierminister efter torsdagens valg, kan Berlingske berette, at udfordringer af historiske dimensioner venter på vedkommende, og at valgkampen med al tydelighed har vist, at landet er splittet på mange fronter. Brexit spiller ifølge Berlingske den afgørende rolle i den kommende premierministers måske største opgave, nemlig at holde sammen på Det Forenede Kongerige og undgå, at Skotland og Nordirland forlader unionen. Også Politiken skriver, at gigantiske opgaver venter på enten den nuværende premierminister, konservative Theresa May, eller Labour-lederen Jeremy Corbyn: Brexit, en haltende økonomi, indvandring og terrorisme. Kristeligt Dagblad og MX-MetroXpress fortæller, at efter torsdagens valg er nedtællingen til den 19. juni, hvor EU og den britiske regering indleder forhandlingerne om Brexit, nu for alvor i gang. Franske Michel Barnier er EU's forhandler i Brexit-processen, og han advarer Storbritannien imod at forlade forhandlingsbordet uden en aftale - et såkaldt hårdt Brexit. Berlingske bringer et interview med Anne McIntosh, som er konservativt medlem af det britiske Overhus. Ifølge McIntosh har vælgerne fået alt for lidt at vide i valgkampen om, hvad Brexit egentlig vil betyde: ”Selv om Theresa May har sagt, at vi er for Brexit, har hun ikke sagt, hvilken form Brexit skulle tage. Det er måske en fejl. Jeg kan heller ikke forstå, hvorfor de andre partier ikke har sagt noget og rejst spørgsmål om detaljerne i Brexit,” siger McIntosh. Weekendavisen bringer et interview med den britiske historiker Norman Davies, som ikke tror på, at det vil lykkes for den kommende britiske regering at forhandle en fornuftig aftale med EU om Brexit: ”Så kan der ske to ting: enten bliver vi smidt ud uden at have indgået aftaler, hvilket vil være en katastrofe. Eller også vender den britiske befolkning sig mod regeringen. Det vil føre til en stor krise, hvor regeringen vil gå af. I så fald vil regeringen udskrive valg eller en ny folkeafstemning, ligesom Danmark fik med Maastrichtaftalen i 1992-93,” forklarer Davies til Weekendavisen. Samme avis bringer en kommentar af den britiske forfatter Ian McEwan, som argumenterer for, at en kommende Brexit-aftale bør lægges ud til befolkningen til godkendelse: ”Lad os glemme de Brexit-støtter, som dagligt prøver at bilde os ind, at ’folket har talt’. Det er de samme Brexit-støtter, der er skrækslagne for at lade folket tale en gang til. En forhandlet aftale bør lægges ud til befolkningen til godkendelse. Hvis der ikke kommer nogen aftale, så lad os træde ind og ikke ud,” skriver McEwan blandt andet. I en analyse af det britiske valg skriver Information, at valgkampen har været utraditionel, netop fordi den har været så traditionel. Det var meningen, at den skulle handle om Brexit, men i stedet kom den til at handle om alt det, der til dagligt berører borgernes liv såsom adgang til lægehjælp, bolig, pleje i alderdommen, uddannelse og beskatning.
Kilder: Berlingske, s. 15; Politiken, s. 3; Kristeligt Dagblad, s. 11; MX-MetroXpress, s. 12; Weekendavisen, s. 7, 9; Information, s. 12-13;

Klima: EU på vej med Nord Stream 2 udspil - Tyskland står i vejen
Jyllands-Posten skriver, at USA presser Danmark og flere andre europæiske lande for at bremse den planlagte, russiske gasledning Nord Stream 2, fordi projektet sætter Rusland i stand til at kvæle gasforsyningen til Europa. Hvis det ikke lykkes, håber amerikanerne, at et flertal af de europæiske regeringer vil støtte et kommende forslag fra EU-Kommissionen om at give kommissionen mandat til på vegne af alle EU-lande at forhandle fælles regler for projektet på plads direkte med Kreml. Ifølge Jyllands-Posten deles de amerikanske synspunkter blandt andet af EU's præsident Donald Tusk, som netop har sendt et brev til EU-Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker, hvor han fremhæver, at rørledningen ”ikke vil tjene Europas interesser” og vil efterlade Ukraine ”i Ruslands nåde”. Berlingske skriver, at særligt Danmark, Sverige, Polen og de baltiske lande er tilfredse med EU-Kommissionens anmodning om et forhandlingsmandat. Tyskland står dog umiddelbart i vejen, da tysk industri ønsker billig, russisk gas, mens to tyske energigiganter er blandt aftagerne af gassen, ligesom de er med til at finansiere rørledningen, fortæller Berlingske. Børsen beretter imidlertid, at et kursskifte kan være på vej i Berlin. Således udtaler Manfred Weber, der er leder af de tyske konservative i CDU i Europa-Parlamentet, formand for den konservative EPP-gruppe og kansler Angela Merkels højre hånd i europæiske spørgsmål, at det vil være ”en fejltagelse” at give tilladelse til Nord Stream 2: ”I tider med stigende spændinger med Rusland, tror jeg, at forøgelse af de europæiske medlemsstaters afhængighed af gasforsyningen fra Rusland vil underminere EU's energisikkerhed som helhed,” siger Weber. I en analyse af situationen konkluderer Børsen: ”Hvis Nord Stream 2 skal stoppes, så vil der være tale om en politisk beslutning, for EU-Kommissionen har allerede understreget, at man med EU-reglerne i hånden ikke har mulighed for at sætte foden ned. Hvis det skal ske, skal det være fordi den tyske kansler beslutter sig for at ændre sin position.”
Kilder: Jyllands-Posten, s. 12; Berlingske, s. 13; Børsen, s. 16, 17;

Udenrigspolitik: Ny udenrigspolitisk strategi
Politiken skriver, at den danske regering i et nyt udenrigspolitisk strategipapir identificerer fem prioriteter: migration og terrorisme, sikkerhed i nærområdet, Brexit og EU's fremtid, globalisering samt Arktis. Strategipapiret konstaterer blandt andet, at Brexit og det ydre pres fra nære allierede vil medføre en ny dynamik i EU-samarbejdet, og det vurderes, at konsekvenserne af det danske forsvarsforbehold vil ”blive endnu tydeligere” i den kommende tid. Regeringen nævner dog ifølge Politiken ikke et ord om et eventuelt opgør med forsvarsforbeholdet. Samtidig lægger strategipapiret op til, at Danmark skal udvise ”strategisk tålmodighed” over for USA og i mellemtiden prøve at overbevise Donald Trump om værdien af det transatlantiske samarbejde, skriver Politiken. Jyllands-Posten beretter, at regeringen fortsat anser Nato-samarbejdet og USA som den væsentligste garanti for Danmarks og Europas sikkerhed, mens der på EU-området lægges op til at styrke Danmarks EU-repræsentation i Bruxelles og ambassaderne i Berlin, Paris og London. Ifølge Jyllands-Posten gentager regeringen dens ønske om, at EU skal være stærkt, slankt og effektivt, og understreger, at det er gennem EU, at Danmark kan få indflydelse på den globale udvikling. Weekendavisen bringer et debatindlæg af Henrik Breitenbauch og Niels Byrjalsen, henholdsvis centerleder og forskningsassistent ved Center for Militære Studier, Institut for Statskundskab, Københavns Universitet, der argumenterer for, at NATOs og Danmarks indsats for det kollektive forsvar er nødvendig, men at den ikke kan stå alene. Der skal samtidig arbejdes diplomatisk og politisk for at understøtte den europæiske orden, så den levner plads til Rusland, lyder det. I samme avis gør en række eksperter status over den kriseramte transatlantiske alliance mellem Europa og USA, og hvorvidt den kan overleve præsident Trump.
Kilder: Politiken, s. 1, 2, 5; Jyllands-Posten, s. 1, 6-7; Weekendavisen, s. 11, 14;

Andre EU-historier - Prioriterede emner

Finansielle anliggender: Basel-komité på vej med anbefalinger
Berlingske skriver, at den magtfulde Basel-komité har i lang tid barslet med sin fjerde omgang anbefalinger til nye, internationale retningslinjer på finansområdet, og at der netop nu går der mange rygter om, hvornår aftalen lander. Ifølge interesseorganisationen Finans Danmark er afklaringen dog lige om hjørnet. Når Basel-komiteen offentliggør sine anbefalinger, vil der blive igangsat en EU-proces, der skal omsætte anbefalingerne til en konkret lovgivning, der får væsentlige konsekvenser for, hvor meget bankerne skal have på kistebunden til dårligere tider – det såkaldte ”gulvkrav”. Ifølge Finans Danmark vil en model helt uden gulvkrav nemlig blive set som et eklatant brud på en Basel-aftale, og det kan derfor være vanskeligt at få EU-Kommissionen med på. ”I givet fald kommer man til at kigge på, hvor man kan dreje på nogle knapper, så man respekterer gulvet på 75 pct. med nogle indbyggede undtagelser for eksempelvis boliglån. Men vi mener, at det er de folkevalgte politikere, der skal fastlægge kravene i Europa, og vi vil argumentere for, at gulvet ikke indføres i Europa,” forklarer direktør i Finans Danmark, Ulrik Nødgaard. Berlingske slår i en analyse fast, at regningen for de skærpede krav vil ende hos forbrugerne: ”Som bekendt er der kun én gruppe til at betale udgifterne til disse stramninger, nemlig dig og mig som kunde i banken eller i realkreditselskabet. Så forvent stigende priser i bankerne, flere gebyrer og højere bidragssatser i realkreditten,” lyder det.
Kilde: Berlingske, s. 4, 5;

Finansielle anliggender: Tyskere går efter lynsejr i Brexit-poker
Børsen skriver, at finansbranchen i Frankfurt satser på at sejre i kampen om at blive EU's nye finanscentrum efter London. Frankfurt konkurrerer med blandt andre Paris, Dublin og Luxembourg om positionen som EU's nye finanscentrum efter Brexit. Det handler om at kunne håndtere forretningen i EU, og derfor ventes de internationale banker at flytte de afdelinger, som er relevante for disse opgaver, hvis de ikke eventuelt trækkes hjem til hovedsædet i USA eller Asien. ”Lige nu venter mange på, hvad de amerikanske storbanker som Goldman Sachs præcist vil gøre. JP Morgan har meldt ud at de deler aktiviteter mellem Luxemborg, Dublin og Frankfurt. Ingen vil lægge alle æg i en kurv,” fortæller Oliver Wagner, administrerende direktør for brancheforeningen for internationale banker, Verband der Auslanderbanken in Deutschland, VAB. Børsen fortæller, at selv om Frankfurt kan vinde i spillet om finansiel tyngde med både Den Europæiske Centralbank og ikke mindst den tyske rolle som Europas økonomiske førerhund, så er spørgsmålet om bankernes nye placering også et spørgsmål om bløde faktorer som eksempelvis livskvalitet. Derfor har delstaten Hessen listen klar til en charmeoffensiv, der tæller alt fra et billigere boligmarked med råd til både hus og have, internationale skoler, adgang til højere læreanstalter, stærke engelskkundskaber og en charmerende natur. Ifølge Børsen mener Danske Bank, at Frankfurt bør vinde de fleste bankaktiviteter fra London, når regnebrættet gøres op efter Brexit. ”Det helt naturlige alternativ til London vil være Frankfurt, primært fordi byen med ECB er den finansielle hovedstad i EU. Dertil er Tyskland den naturlige leder, når den økonomiske dagsorden sættes,” siger Lars Ekström, chef for Danske Banks tyske hovedafdeling i Hamborg.
Kilde: Børsen, s. 22, 23;

Klima: EU's miljøorganisationer: Danmark taler med to tunger
Information skriver, at en række europæiske miljøorganisationer, der er samlet under paraplyorganisationen European Environmental Bureau (EEB), kritiserer den danske regering for at arbejde intenst for, at EU's målsætninger om affaldsbehandling bliver så udvandede som muligt. “Danmark fremstår ikke som leder på området, men er et af de mest bagstræberiske lande på linje med Finland. Cirkulær økonomi er meget hypet lige nu, og mange regeringer siger, at det er vejen frem. De danske ministre roser de nye anbefalinger, men deres position i EU er udtryk for, at de taler med to tunger. Danmark bør handle, som de prædiker,” siger Piotr Barczak, der arbejder med affaldspolicy i EEB. Kritikken går på, at Danmark afviser fire ud af seks punkter i en aktuel lovpakke om cirkulær økonomi, som EU-Kommissionen har spillet ud med, hvor et af punkterne handler om, at EU-landene skal forpligte sig på et fælles mål om genanvendelse af 65 procent af husholdningsaffaldet i 2030. Europa-Parlamentet ønsker ambitionen hævet til 70 procent, hvorimod den danske regering kæmper for det mindst ambitiøse niveau på 60 procent. Miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) mener ikke desto mindre, at Danmarks position i EU flugter fint med regeringens ambitioner: “Regeringen har en klar ambition om at flytte Danmark i retning af en cirkulær økonomi, fordi der bliver stadig større pres på ressourcerne. At vi vil arbejde for mere cirkulær økonomi modarbejder ikke, at vi sætter realistiske mål for fælles genanvendelse på tværs af EU - særligt ikke, når medlemslandene har meget forskellige udgangspunkter,” siger han til Information. Samme avis skriver i sin leder, at det - set i lyset af ovenstående kritik - bliver interessant at se, hvorvidt regeringen vil benytte sig af de 27 anbefalinger, som det regeringsnedsatte panel af erhvervsfolk, Advisory Board for cirkulær økonomi, nu har spillet ud med.
Kilde: Information, s. 7, 20;

Andre EU-historier

Finansielle anliggender: ECB holder renten på et ekstremt lavt niveau
Jyllands-Posten skriver, at den Europæiske Centralbank (ECB) med Mario Draghi i spidsen fastholder sin ledende rente på det rekordlave niveau minus 0,4 procent. Beslutningen blev truffet på torsdagens møde i ECB's styrelsesråd. ”Styrelsesrådet forventer, at ECB's officielle renter forbliver på det nuværende niveau i en længere periode, hvilket vil sige et godt stykke ud over tidshorisonten for nettoopkøb af aktiver,” skriver ECB i en meddelelse.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 13;

Arbejdsmarkedspolitik: Klarere vejregler i EU efterlyses
Jyllands-Posten skriver, at der er klarere regler på vej fra EU-Kommissionen, når det gælder betingelser for udenlandske chauffører på de danske veje. Tyskland, Østrig, Belgien, Italien, Luxembourg, Norge, Sverige, Frankrig og Danmark har sammen arbejdet for at få klare regler på transportområdet, og det er nu delvist lykkedes, da EU-Kommissionen den 31. maj fremlagde et forslag til en ny vejpakke. Den danske transportminister, Ole Birk Olesen (LA), mener dog, at reglerne kan blive endnu bedre.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 4;

Klima: Gift i kartoffelrækkerne truer de danske bier
Politiken bringer et debatindlæg af Knud Graaskov, formand for Danmarks Biavlerforening, som argumenterer for, at anvendelsen af nikotingifte i den frie natur bør forbydes: ”På basis af anbefaling fra EFSA (Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet) har EU-kommissionen fremsat forslag om at forbyde anvendelsen af nikotingiftene til bejdsning, således at stofferne fremover kun må anvendes i væksthuse til afgrøder, som gennemgår hele deres livscyklus i væksthuse og ikke udplantes på friland. Forslaget fra EFSA fremkommer efter en omfattende proces, som har involveret ekspertgrupper fra flere lande,” skriver Graaskov blandt andet.
Kilde: Politiken, s. 6;

Institutionelle anliggender: Metro over Øresund tager et nyt skridt på lang vej
MX-MetroXpress skriver, at planen om at binde København og Malmø sammen med en metroforbindelse er kommet et lille skridt nærmere, efter EU har besluttet at støtte næste fase - fase 4 - af arbejdet. ”Jeg er glad for, at vi har fået EU-støtte til at forsætte samarbejdet om en fremtidig Øresundsmetro. En Øresundsmetro vil have stor betydning for mobiliteten på tværs af Øresund,” siger overborgmester i København Frank Jensen (S).
Kilde: MX-MetroXpress, s. 6;

Klima: Nye tal: Danmarks klimamål bliver dyrere at nå
Altinget skriver, at opgaven med at leve op til klimamålet i 2030 blevet meget større for Danmark. Energistyrelsen har nemlig set en ekstra gang på, hvad der skal til for at leve op til EU's klimamål for 2030, og er blevet opmærksom på, at Danmarks bidrag skal beregnes på en anden måde, der betyder, at Danmark skal reducere sit CO2-udslip fra boliger, biler og landbruget med ekstra fire millioner tons CO2 inden 2030. Klimaminister Lars Chr. Lilleholt (V) fortæller, at han om et par uger skal til Bruxelles og forhandle med de andre EU-lande. Der kan derfor stadig gå noget tid, inden en endelig aftale er på plads. ”Jeg vil selvfølgelig kæmpe for, at vi får så gode betingelser som muligt for at opfylde målet,” siger ministeren.
Kilde: Altinget;

Grundlæggende rettigheder: Udiplomatisk immunitet
Weekendavisen skriver, at en principiel afgørelse i Højesteret, som potentielt truer med at underminere retssamarbejdet i EU, åbner for det mulige scenarie, at østeuropæiske kriminelle ikke kan sendes hjem, og at de derfor potentielt set kan gå frit rundt i Danmark. Pladsforholdene i de rumænske fængsler strider nemlig ifølge domstolen imod Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3, der siger, at ingen må underkastes tortur og ej heller umenneskelig eller vanærende behandling eller straf, og det betyder, at tre rumænske kvinder anklaget for menneskehandel ikke kan udleveres til retsforfølgelse i deres hjemland. Rumænien havde forlangt kvinderne udleveret under Den Europæiske Arrestordre, der baserer sig på EU’s antagelse om, at alle EU-lande lever op til menneskerettighederne og derfor kan og skal udlevere kriminelle og efterlyste til et andet EU-land per automatik og uden tøven. Arrestordren er ifølge Weekendavisen ”flagskibet i EU’s strafferetslige samarbejde og det instrument, der sikrer, at lovens lange arm hurtigt og nemt kan nå ud efter kriminelle i et grænseløst EU med fri bevægelighed”.
Kilde: Weekendavisen, s. 2;

Administration: Messerschmidt: Afhør mig
BT skriver, at DFs medlem af Europa-Parlamentet Morten Messerschmidt har henvendt sig til det europæiske anti-svindel kontor Olaf i Bruxelles og anmodet om at blive afhørt i forbindelse med den igangværende efterforskning af misbrug af EU-midler. “Jeg stiller mig fuldstændig til rådighed for Olaf og åbner mine arkiver for det, de måtte have lyst til at se,” siger den 36-årige Morten Messerschmidt, som er klar til at tage sin straf, hvis afgørelsen går ham imod. “Det er klart. Jeg har intet andet valg. Men jeg regner da med, at afgørelsen går med mig. Nu ser jeg frem til at forklare tingene i sin helhed. Det, der har været fremme i denne sag, har været brudstykker og præget af folks efterrationaliseringer. Det synes jeg ikke tjener sagen særlig godt,” siger Morten Messerschmidt.
Kilde: BT, s. 4;

Klima: SF klager til EU over regeringens planer for havbrug
Information skriver, at regeringens planer om at tillade havbrug i Kattegat ifølge lokalpolitikere fra SF på Djursland og Samsø er i strid med EU's miljøregler, og at man derfor har sendt en klage til EU for at få EU-Kommissionen til at forholde sig til sagen. Lokalpolitikerne, Mads Nikolajsen, Ulla Holm og Kirstine Bille, mener, at Danmark handler i strid med Vandrammedirektivet og Havstrategidirektivet ved at tillade udledningen af mere kvælstof og fosfor i de danske farvande. De to direktiver forpligter nemlig Danmark til at opnå bedre miljøtilstand i de danske dele af Østersøen, inklusive Kattegat. EU-Kommissionen har tidligere oplyst til Information, at kommissionen ikke har været orienteret om de danske planer om at tillade mere forurening fra havbrug. Kommissionen vil holde øje med den danske forurening af den i forvejen kvælstof- og fosfor-plagede Østersø.
Kilde: Information, s. 5;

Detaljer

Publikationsdato
9. juni 2017
Forfatter
Repræsentationen i Danmark