Gå til hovedindholdet
Repræsentation i Danmark
Nyhedsartikel30. august 2023Repræsentationen i Danmark2 min læsetid

Genopretning af tørvemoser i EU og Danmark

Velbevarede tørvemoser er kendt for deres evne til at opsamle og lagre CO2

Tørvemose

Et møde i Berlin mellem to LIFE-projekter er en fortælling om europæisk udveksling, samarbejde og venskab med det fælles mål at genoprette de truede ikoniske tørvemoser.

LIFE-projekterne Raisedbogs i Danmark og Marches Mosses Bog i Storbritannien har til formål at genoprette tørvemoser, som spiller en afgørende rolle for biodiversitet, vandbevarelse og vandbinding, oversvømmelsesbeskyttelse og bekæmpelse af klimaændringer.

Velbevarede tørvemoser er kendt for deres evne til at opsamle og lagre CO2. Der forekommer tørvemoser i hele Europa, men de findes hovedsagelig i de nordlige, atlantiske, kontinentale og alpine biogeografiske områder.

I LIFE-brochuren Peatlands for Life understreges tørvemosernes sociale, kulturelle og miljømæssige betydning - men det påpeges også, at mere end halvdelen af alle uberørte tørvemoser i Europa er gået tabt eller omdannet, så kun få af dem i øjeblikket er i god økologisk stand.

Det var i forbindelse med en netværkspause på LIFE-platformens møde om tørvemoser, arrangeret af CINEA LIFE-programmetEN og Naturschutzbund Deutschland (NABU), at begge LIFE-projekter indså, hvor meget de kunne lære af hinanden.   

Der blev hurtigt arrangeret et studiebesøg, hvor en delegation fra LIFEraisedbogs i Tønder besøgte Marches Mosses BogLIFE ved den engelsk-walisiske grænse.  

"Sidste år under et besøg på vores projekt foreslog en CINEA-projektvejleder, at vi skulle besøge Wales for at se, hvordan de tackler udfordringen med at genoprette tørvemoserne", forklarer Ole Ottosen, leder af det danske projekt. Efter de klare indtryk, vi fik i Berlin, var vi helt enige om, at vi burde udveksle bedste praksis.   

"Ole og jeg organiserede sammen med det walisiske projekthold et omfattende studiebesøg og en konference, hvor vi delte de forskellige projektresultater," siger Robert Duff, koordinator for Marches Mosses BogLIFE, et partnerskab mellem Natural England, Natural Resources Wales og Shropshire Wildlife Trust. "Gennem årene har vi involveret mange mennesker i vores projekt. Næsten 300 hundrede frivillige deltog i vores aktiviteter, men det er noget ganske særligt at skabe en forbindelse på tværs af grænser med andre, der er lige så passionerede med hensyn til at genoprette tørvemoser."  

Besøget fandt sted, da begge projekter var i den afsluttende fase med fokus på udveksling af viden, færdigheder, erfaringer og teknikker. "Det har været en sand kulturel udveksling," tilføjer Ole. "I Danmark har vi en anden, mere konservativ tilgang. At se den forvandling, de opnår i Storbritannien med LIFE, har været en øjenåbner.

"Vi prioriterede genopretningen af tørvemoserne, fordi tørvemoserne har et stort potentiale for kulstoflagring", forklarer Robert. "Ved at beskytte og genoprette tørvemosen sparede vores projekt en CO2-udledning svarende til hvad fire millioner britiske borgere frembringer på et år.”

Ole og Robert er helt enige i værdien af samarbejdet. "Vi foreslår, at alle LIFE-projekter ser ud over deres lokale grænser og finder ud af, hvad andre passionerede mennesker gør i hele Europa. Vores projekter har nydt godt af samarbejde, og undervejs opbyggede vi et venskab baseret på et fælles mål. 

Kilder

Detaljer

Publikationsdato
30. august 2023
Forfatter
Repræsentationen i Danmark