Grænsekontrol i yderligere tre måneder

Selv om situationen gradvist stabiliseres, og der er gennemført en række foranstaltninger, som Kommissionen har foreslået, med henblik på at styre de ydre grænser bedre og beskytte Schengenområdet, mener Kommissionen, at betingelserne for "Tilbage til Schengen - En køreplan", som skal føre til en tilbagevenden til et normalt fungerende Schengenområde, endnu ikke er fuldt ud opfyldt.

I de seneste måneder er der sket store fremskridt med at sikre de ydre grænser og forvalte dem bedre og samtidig mindske ulovlig migration: Med den nye europæiske grænse- og kystvagt, der blev etableret den 6. oktober 2016, bygges der et bedre beredskab, så EU's ydre grænser beskyttes bedre, og vi kan reagere på den seneste udvikling. Med etableringen af hotspottilgangen er registrering og optagelse af fingeraftryk fra migranter, der kommer til Grækenland og Italien, nu næsten oppe på 100%. De kommende systematiske kontroller i de relevante databaser for alle, der krydser den ydre grænse, som Kommissionen har foreslået, vil bidrage til at styrke de ydre grænser yderligere. Derudover har erklæringen fra EU og Tyrkiet betydet et væsentligt fald i antallet af ulovlige migranter og asylansøgere, der kommer til EU.

Der er dog stadig et betragteligt antal ulovlige migranter og asylansøgere i Grækenland, og i det vestlige Balkan er situationen skrøbelig, hvilket indebærer en latent risiko for sekundære bevægelser. Til trods for de betydelige fremskridt med forvaltningen af de ydre grænser kræver de tiltag, der er fastlagt i "Tilbage til Schengen"-køreplanen, mere tid, før de er ført helt ud i livet og giver de forventede resultater. Fra februar 2017 vil den europæiske grænse- og kystvagt hjælpe Grækenland ved landets ydre nordgrænse. Tendensen med stadige resultater som følge af erklæringen fra EU og Tyrkiet skal fortsætte, og den fulde gennemførelse af Dublinreglerne i Grækenland skal gradvist genoprettes i midten af marts. På trods af betydelige forbedringer tyder det løbende arbejde og situationen på stedet på, at der fortsat vil være ekstraordinære omstændigheder. Ud fra forsigtighedshensyn mener Kommissionen derfor, at det må være berettiget at tillade de pågældende medlemsstater at forlænge de nuværende kontroller ved de indre grænser som en ekstraordinær foranstaltning i en begrænset periode på yderligere tre måneder, dog efter at have overvejet alternative foranstaltninger. Især gælder det, at sådanne foranstaltninger skal være målrettede og begrænses til det strengt nødvendige, hvad angår omfang, hyppighed, sted og tid.

Kontrollen vedrører de samme indre grænser, som Rådet henstillede til den 11. november 2016:

• Østrig: ved den østrigsk-ungarske og østrigsk-slovenske landgrænse
• Tyskland: ved den tysk-østrigske landgrænse.
• Danmark: i danske havne med færgeforbindelse til Tyskland og ved den dansk-tyske landgrænse
• Sverige: i svenske havne i politiregion Syd og politiregion Vest samt ved Øresundsbroen
• Norge: i norske havne med færgeforbindelser til Danmark, Tyskland og Sverige.

De næste skridt

Rådet skal træffe en afgørelse ud fra dette forslag til en henstilling.

Nødvendighed, hyppighed, tid og sted for kontrollerne bør fortsat revideres ugentligt i henhold til det trusselniveau, der gribes ind over for, og kontrollerne bør udfases, når det er hensigtsmæssigt. Medlemslandene har fortsat pligt til en gang om måneden omgående at underrette Kommissionen om nødvendigheden af de udførte kontroller.

Kommissionen anerkender også, at der er opstået nye sikkerhedsproblemer, hvilket viste sig ved terrorangrebet i Berlin for nylig. I denne sammenhæng gælder det, at hvor de nuværende retlige rammer har været tilstrækkelige til at håndtere de hidtidige udfordringer, overvejer Kommissionen, om de i tilstrækkelig grad modsvarer de nye sikkerhedsudfordringer.

Baggrund

Kombinationen af alvorlige mangler i Grækenlands tidligere forvaltning af de ydre grænser og tilstedeværelsen af et stort antal ikkeregistrerede migranter og asylansøgere i Grækenland, som muligvis har forsøgt at rejse ulovligt til andre medlemslande, har skabt nogle ekstraordinære omstændigheder, der udgør en alvorlig trussel mod den offentlige orden og den interne sikkerhed og bringer Schengenområdets evne til at fungere i fare. Disse ekstraordinære omstændigheder førte til iværksættelsen af beskyttelsesproceduren i artikel 29 i Schengengrænsekodeksen og vedtagelsen af Rådets henstilling af 12. maj 2016 om at opretholde hensigtsmæssige og rimelige kontroller ved visse indre Schengengrænser i Tyskland, Østrig, Sverige, Danmark og Norge i en periode på seks måneder.

Den 25. oktober 2016 foreslog Kommissionen, at medlemslandene skulle have lov til at opretholde den midlertidige kontrol ved de samme indre grænser i yderligere tre måneder, dog på strengere betingelser og med pligt til at foretage detaljerede indberetninger hver måned om resultaterne for de pågældende medlemsstater. Selv om situationen gradvist stabiliseres, mente Kommissionen, at betingelserne for "Tilbage til Schengen - En køreplan", som skal føre til en tilbagevenden til et normalt fungerende Schengenområde, endnu ikke er fuldt ud opfyldt. Den 11. november 2016 vedtog Rådet Kommissionens forslag.

Kommissionens forslag til en henstilling er med forbehold af yderligere muligheder, som medlemslandene måtte have, herunder de fem berørte lande, i henhold til de generelle regler midlertidig genindførelse af kontrol ved de indre grænser i tilfælde af alvorlige farer for den offentlige sikkerhed eller indre sikkerhed, som ikke står i forbindelse med de væsentlige mangler ved forvaltningen af den ydre grænse. Som et eksempel kan det nævnes, at under anvendelsesperioden for henstillingen af 12. maj 2016, meddelte Frankrig, som ikke var omfattet af denne henstilling, at man ville genindføre og derefter opretholde grænsekontrol ved de indre grænser på grund af forudsigelige begivenheder og terrortrusler.