Handelsaftalen mellem EU og Canada træder i kraft...

Hvad bevirker CETA?

CETA skaber nye muligheder for EU-virksomheder i alle størrelser ved eksport til Canada. Aftalen vil give EU's virksomheder en besparelse på 590 mio. EUR om året — hvilket er det beløb, de betaler i told på varer, der eksporteres til Canada. Den 21. september fjerner CETA tolden på 98 % af de varer (toldpositioner), der er omfattet af handelen mellem EU og Canada. Den giver også EU's virksomheder den bedste adgang, som virksomheder uden for Canada nogensinde har fået til at byde på landets offentlige indkøbskontrakter — ikke blot på føderalt plan, men også på provinsplan og på kommunalt plan.

Aftalen vil især være til gavn for de mindre virksomheder, der ikke har råd til det omkostningstunge bureaukrati, der følger af eksport til Canada. Små virksomheder vil spare tid og penge, f.eks. ved at undgå krav om dobbelt prøvning i forbindelse med varer, besværlige toldprocedurer og høje omkostninger til juridisk bistand. Medlemsstaternes myndigheder, der beskæftiger sig med eksportfremme, står klar til at hjælpe virksomhederne med at begynde at eksportere til oversøiske markeder, styrke den eksisterende handel og tiltrække investeringer.

CETA vil skabe nye muligheder for europæiske landmænd og fødevareproducenter, samtidig med at EU's følsomme sektorer beskyttes. EU har yderligere åbnet sit marked for visse konkurrerende canadiske varer i begrænset og afstemt omfang, samtidig med at der sikres forbedret adgang til det canadiske marked for vigtige europæiske eksportvarer. Disse omfatter ost, vin og spiritus, frugt og grøntsager og forarbejdede varer. CETA vil også beskytte 143 af EU's geografiske betegnelser i Canada, dvs. regionale føde- og drikkevarer af høj kvalitet.

CETA vil også gavne EU's 500 millioner forbrugere. Aftalen giver flere valgmuligheder, samtidig med at europæiske standarder bevares, da det kun er de varer og tjenesteydelser, som fuldt ud overholder al EU-lovgivning, der vil kunne importeres til EU-markedet. CETA ændrer ikke den måde, som EU lovgiver omkring fødevaresikkerhed på, herunder bl.a. GMO-produkter eller forbuddet mod hormonbehandlet oksekød.

Aftalen skaber også større retssikkerhed inden for tjenesteydelsesøkonomien, bedre mobilitet for virksomhedsmedarbejdere samt en ramme til gensidig anerkendelse af faglige kvalifikationer lige fra arkitekter til kranførere.

Desuden kan EU's medlemsstater fortsat organisere offentlige tjenesteydelser, som de ønsker. Et fælles fortolkende instrument, som får retsvirkning, har yderligere præciseret dette og andre spørgsmål. Deri beskrives klart og utvetydigt i korte træk, hvad EU og Canada har aftalt i en række af CETA's artikler.

Procedure og næste skridt

EU og Canada undertegnede CETA den 30. oktober 2016 efter EU-medlemsstaternes godkendelse, der kom til udtryk i Rådet. Den 15. februar gav Europa-Parlamentet også sin godkendelse. Den 16. maj 2017 ratificerede Canada CETA. Dette banede vejen for en midlertidig anvendelse, så snart Canada vedtog alle de nødvendige gennemførelsesbestemmelser.

CETA vil blive fuldt implementeret, når alle EU-medlemsstaterne har ratificeret aftalen i henhold til deres respektive forfatningsmæssige krav. Når CETA træder fuldt i kraft, vil et nyt og forbedret investeringsdomstolssystem erstatte den nuværende mekanisme med bilæggelse af tvister mellem investorer og stater (ISDS), som findes i mange bilaterale handelsaftaler, der i tidens løb er blevet forhandlet af regeringerne i EU's medlemsstater. Den nye mekanisme vil være gennemsigtig og baseres ikke på ad hoc-tribunaler.

Baggrund

Rammerne for forbindelserne mellem EU og Canada er fastsat i den strategiske partnerskabsaftale (SPA), hvilket giver mulighed for et styrket samarbejde på strategiske områder af fælles interesse og ansvar, som f.eks. klima, sikkerhed og udenrigs- og sikkerhedspolitik. Den strategiske partnerskabsaftale har været anvendt midlertidigt siden den 1. april 2017 og giver sammen med CETA mulighed for en yderligere uddybning af forbindelserne mellem EU og Canada.

EU's frihandelsaftaler har vist sig at fremme vækst og beskæftigelse i Europa. Et eksempel herpå er frihandelsaftalen mellem EU og Sydkorea. Siden den trådte i kraft i 2011, er EU's eksport til Sydkorea steget med over 55 %, eksporten af en række landbrugsprodukter er steget med 70 %, og EU's salg af biler i Sydkorea er tredoblet, og underskuddet på handelsbalancen vendt til et overskud. Denne aftale blev også anvendt midlertidigt i en årrække efter ratificering på EU-plan, og indtil alle EU's medlemsstater havde ratificeret den.

31 millioner arbejdspladser i Europa er afhængige af eksport. Hver gang EU's eksport stiger med 1 mia. EUR, understøtter det i gennemsnit 14 000 nye arbejdspladser i EU.