Handlingsplan for den europæiske søjle for sociale rettigheder

I handlingsplanen for den europæiske søjle for sociale rettigheder skitseres konkrete tiltag til yderligere gennemførelse af principperne i den europæiske søjle for sociale rettigheder som en fælles indsats fra EU-landenes og EU's side med aktiv inddragelse af arbejdsmarkedets parter og civilsamfundet. Den indeholder også forslag om overordnede mål for beskæftigelse, færdigheder og social beskyttelse for EU, som skal nås inden 2030.

Dette giver Europa mulighed for at ajourføre sit sociale regelsæt, samtidig med at der på vellykket vis navigeres i forandringerne som følge af den nye samfundsmæssige, teknologiske og økonomiske udvikling og pandemiens socioøkonomiske konsekvenser. Kommissionen er allerede begyndt at gennemføre søjlens principper i praksis ved at foreslå initiativer som f.eks. støtte til ungdomsbeskæftigelse og passende mindstelønninger i 2020. I dag Kommissionen fremlægger også en henstilling fra Kommissionen om en effektiv og aktiv støtte til beskæftigelse efter covid-19-krisen (EASE), som skal støtte en genopretning med høj beskæftigelse.

EU-mål for en fælles ambition for 2030

Handlingsplanen fastsætter tre overordnede mål for EU, der skal nås senest i 2030:

1. Mindst 78 % af de 20-64-årige bør være i beskæftigelse.
2. Mindst 60 % af alle voksne bør deltage i efteruddannelse hvert år.
3. Antallet af personer i risiko for fattigdom eller social udstødelse bør reduceres med mindst 15 millioner.

De nye overordnede mål for 2030 er i overensstemmelse med FN's mål for bæredygtig udvikling, og med disse mål fastsættes den fælles ambition om et stærkt socialt Europa. Sammen med en revideret social resultattavle vil de gøre det muligt for Kommissionen at overvåge EU-landenes fremskridt i forbindelse med det europæiske semester. Kommissionen opfordrer Det Europæiske Råd til at godkende disse tre mål og opfordrer EU-landene til at fastlægge deres egne nationale mål for at bidrage til denne indsats.

Effektiv og aktiv beskæftigelsesstøtte (EASE)

Som et konkret tiltag i henhold til søjlens princip 4 forelægger Kommissionen i dag en henstilling om en effektiv og aktiv støtte til beskæftigelse efter covid-19-krisen (EASE). Med denne henstilling giver Kommissionen EU-landene konkret vejledning om politiske foranstaltninger, som understøttes af EU-finansieringsmuligheder, for gradvist at overgå mellem de nødforanstaltninger, der er truffet for at bevare job under den nuværende krise, og de nye foranstaltninger, der er nødvendige for en genopretning med høj beskæftigelse. Henstillingen fremmer jobskabelse og jobmobilitet fra sektorer i tilbagegang til ekspanderende sektorer, navnlig de digitale og grønne sektorer. Disse nye foranstaltninger bør indeholde tre elementer: (1) ansættelsesincitamenter og iværksætterstøtte; (2) opkvalificerings- og omskolingsmuligheder; (3) øget støtte fra arbejdsformidlingerne. EU-midler, herunder fra genopretnings- og resiliensfaciliteten og Den Europæiske Socialfond Plus, er til rådighed for at hjælpe EU-landene med at finansiere deres EASE-foranstaltninger.

Baggrund

Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen proklamerede den europæiske søjle for sociale rettigheder i 2017 på topmødet i Göteborg. Søjlen fastsætter 20 nøgleprincipper og rettigheder, der er afgørende for retfærdige og velfungerende arbejdsmarkeder og velfærdssystemer i Europa i det 21. århundrede. Søjlen er bygget op omkring tre kapitler: (1) Lige muligheder og adgang til arbejdsmarkedet; (2) Retfærdige arbejdsforhold; (3) Social beskyttelse og inddragelse.

Kommissionen har allerede fremlagt en række tiltag, der er afledt af søjlen, som f.eks. den europæiske dagsorden for færdigheder (princip 1), strategien for ligestilling mellem kønnene (princip 2), EU's handlingsplan mod racisme (princip 3), en pakke for støtte til ungdomsbeskæftigelse (princip 4) og et forslag til direktiv om passende mindstelønninger (princip 6).

I samme uge som søjlehandlingsplanen vedtager Kommissionen et forslag til direktiv om løngennemsigtighed (princip 2) og en ny strategi for rettigheder for personer med handicap 2021-2030 (princip 17). Yderligere kommende EU-tiltag i 2021 vil bl.a. omfatte den europæiske børnegaranti (princip 11), en ny strategisk ramme for sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen (princip 10), et initiativ til forbedring af arbejdsvilkårene for personer, der arbejder gennem digitale platforme (princip 5 og 12), og en handlingsplan for den sociale økonomi.

Det nye afsæt til sociale rettigheder vil udnytte og styrke det momentum, der er skabt gennem EU's ambitiøse langsigtede budget på 1,8 bio. EUR og genopretningsinstrumentet NextGenerationEU. De vil give EU-landene mulighed for at opnå EU-finansiering, som skal understøtte et stærkt socialt Europa. Dette omfatter støtte fra genopretnings- og resiliensfaciliteten til finansiering af sammenhængende pakker med reformer og investeringer, der imødekommer arbejdsmarkedet samt de færdigheder og sociale udfordringer, der er konstateret i de landespecifikke henstillinger under det europæiske semester.

Det sociale topmøde i Porto, der afholdes af det portugisiske formandskab for Rådet for Den Europæiske Union i maj 2021, vil fokusere på, hvordan Europas sociale dimension kan styrkes for at imødegå udfordringerne i forbindelse med en retfærdig, inklusiv og robust genopretning, og den grønne og digitale omstilling. Topmødet vil være en lejlighed til at samle kræfterne om på højeste politiske niveau at forny tilsagnet til at gennemføre den sociale søjle. Søjlehandlingsplanen udgør Kommissionens bidrag til det sociale topmøde i Porto.

Søjlehandlingsplanen bygger på en bred offentlig høring med mere end 1 000 skriftlige bidrag fra EU-lande, EU-institutioner og -organer, regioner, byer, arbejdsmarkedsparter, civilsamfundsorganisationer, internationale organisationer, tænketanke og borgere. Derudover afholdt Kommissionen særlige webinarer med over 1 500 individuelle interessenter.