Immigration og terrorisme anses fortsat for at være EU's største problemer

Immigration og terrorisme anses fortsat for at være EU's største problemer, men i lidt mindre grad end ved den forrige undersøgelse i foråret 2016. Der er stadig stor opbakning til EU's prioriteter og politikker, og den er steget siden foråret 2016. Dette er de to vigtigste konklusioner, der kan drages af Europabarometers seneste standardundersøgelse, som offentliggøres i dag sammen Europabarometers særlige undersøgelse om Europas fremtid.

Immigration og terrorisme anses for at være EU's største udfordringer:

Når borgerne udspørges om, hvad der ifølge dem er de største problemer i EU, ligger immigration stadig på førstepladsen (45 %, hvilket svarer til et fald på -3 procentpoint i forhold til foråret 2016). Dernæst kommer terrorisme (32 %, -7). De ligger således langt højere end emner som den økonomiske situation (20 %, +1), medlemsstaternes offentlige finanser (17 %, +1) og arbejdsløshed (16 %, +1). Immigration anføres som EU's største problem i alle lande med undtagelse af Spanien og Portugal.

På nationalt plan er de største problemer arbejdsløshed (31%,-2) og immigration (26%,-2). Den økonomiske situation ligger på tredjepladsen (19 %, uændret).

Opbakning til Europa-Kommissionens politiske prioriteter:

I forhold til den tidligere undersøgelse fra foråret 2016 er opbakningen til Kommissionens højt prioriterede emner steget yderligere.

- hvad angår migration hævder 69 % af europæerne, at de går ind for en fælles europæisk migrationspolitik, og 61 %, at de er positivt indstillet over for indvandring af folk fra andre EU-medlemsstater. 56 % er imidlertid imod indvandring af mennesker, der ikke er fra EU.

- 81 % af europæerne går ind for "fri bevægelighed for EU-borgere, som kan bo, arbejde, studere og drive forretning overalt i EU". Størstedelen af de adspurgte støtter fri bevægelighed i alle lande.

- Støtten til euroen er steget en smule (58 % i EU samlet set, 70 % i euroområdet).

- Hvad angår investeringer i EU er 56 % af europæerne enige i, at der bør anvendes offentlige midler til at sætte gang i den private sektors investeringer på EU-plan.

Tilliden til EU er højere end tilliden til de nationale regeringer; unionsborgerskabet rykkes der ikke ved

Den positive udvikling i tilliden til EU, som blev konstateret i undersøgelsen fra foråret 2016, er steget til 36 % (fra 33 %). Tilliden til de nationale parlamenter og regeringer er også steget, men er stadig lavere end tilliden til EU.

Siden foråret 2015 har andelen af europæerne, som har et neutralt billede af EU, været på 38 %. Med 35 % ses en vis stigning i den andel, der har et positivt billede, mens den andel, der har et negativt billede, er faldet (25 %).

Fire ud af ti europæeren mener, at deres stemme tæller i EU, hvilket ligger lige under den hidtil højeste andel på 42 %, der blev registreret i foråret 2014 og foråret 2015.

67 % af europæerne føler, at de er borgere i EU.

Kendskabet til Erasmusprogrammet er steget betydeligt siden 2009: over halvdelen af europæerne har nu hørt om det. Endvidere har langt størstedelen af europæerne, hele 86 %, et positivt indtryk af programmet. Selv om der er stor forskel på kendskabet til Erasmusprogrammet fra land til land, ser størstedelen af befolkningen i alle medlemsstater positivt på programmet.

Romtraktaten anses af 69 % af europæerne for at være en positiv begivenhed i den europæiske historie. Dette synspunkt deles af flertallet i alle medlemsstater.

Undersøgelse om Europas fremtid: to tredjedele af europæerne opfatter EU som et sted med stabilitet i en verden med uroligheder.

66 % af europæerne er enige i, at EU er et sted med stabilitet i en verden med uroligheder. Et flertal af respondenterne i alle medlemsstater deler dette synspunkt.

60 % af europæerne mener, at det europæiske projekt skaber fremtidsmuligheder for Europas ungdom.

82 % af europæerne er enige i, at den frie markedsøkonomi bør gå hånd-i-hånd med et højt niveau af social beskyttelse.

Mere end seks ud af ti europæere mener, at flere beslutninger bør træffes på EU-plan inden for en række områder. Otte ud af ti mener, at det bør gælde "bekæmpelse af terrorisme" og "fremme af demokrati og fred" (begge 80 %); mere end syv ud af ti mener, at det også bør gælde "miljøbeskyttelse" (77 %), "fremme af ligestilling mellem mænd og kvinder" (73 %) og "løsning af migrationsproblemer uden for EU" (71 %).

Baggrund

Eurobarometers standardundersøgelse for efteråret 2016 (EB 86) blev foretaget ved hjælp af personlige interviews i perioden fra den 3.-16. november 2016. I alt blev 32 896 personer fra EU-medlemsstaterne og kandidatlandene interviewet.

Eurobarometers særlige undersøgelse 451 om Europas fremtid blev foretaget ved hjælp af personlige interviews i perioden mellem den 24. september og den 3. oktober 2016. I alt 27 768 personer i EU's medlemsstater blev interviewet.

Yderligere oplysninger

Europabarometers standardrapport om de første resultater, som offentliggøres i dag, beskriver, hvilken holdning europæerne har til EU, hvad de anser for at være de største problemer, og hvordan de opfatter den økonomiske situation.

Den findes online her.

Rapporten om Eurobarometers særlige undersøgelse 451 om Europas fremtid findes online her.

[1] De 28 EU-medlemsstater, fem kandidatlande (Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien, Tyrkiet, Montenegro, Serbien og Albanien) og det tyrkisk-cypriotiske samfund i den del af Republikken Cypern, der ikke kontrolleres af den cypriotiske regering.