Gå til hovedindholdet
Repræsentation i Danmark
Nyhedsartikel18. august 2021

Josep Borrell og Ylva Johansson deltager i ekstraordinært indenrigsministermøde om situationen ved EU’s grænse til Belarus

Ekstraordinært indenrigsministermøde d. 18. august 2021

Den højtstående repræsentant og næstformand Josep Borrell og kommissær med ansvar for indre anliggender, Ylva Johansson, skal onsdag den 18. august deltage i et ekstraordinært indenrigsministermøde, som afholdes for at drøfte den seneste udvikling ved EU’s ydre grænse til Belarus.

Det bliver et videomøde som led i EU’s integrerede mekanisme for politisk kriserespons (IPCR), som er Det Europæiske Råds ramme for koordinering af reaktionen på kriser på det højeste politiske niveau.

På mødet skal ministrene desuden vurdere uopfyldte behov og beslutte, hvilke yderligere indsatser der er nødvendige for at garantere integriteten og sikkerheden for denne del af EU’s ydre grænse.

Derudover vil repræsentanter for Frontex, EASO, Europol, Island, Liechtenstein, Norge og Schweiz også deltage.

Endelig vil Josep Borrell og Ylva Johansson benytte lejligheden til i dette politiske forum på højt niveau at gøre status over den seneste udvikling i Afghanistan med fokus på de politiske, humanitære og migrationsmæssige aspekter.

Detaljer

Publikationsdato
18. august 2021