Torsdag den 23. februar 2017 om eftermiddagen vil vi afholde et journalistseminar, der skal se på EU's sikkerhedsdagsorden i bred forstand. Det vil blive holdt i konferencecentret i Turning Torso i Malmø; vi arrangerer bustransport til/fra indleder med en let frokost.
Helt overordnet er overskriften den rivende udvikling, som er undervejs inden for området "Retlige & Indre Anliggender". Danmark, der jo er uden for området på grund af retsforbeholdet, har en udpræget tendens til at anlægge et atomiseret syn på tingene, med fokus på enkeltelementer som national grænsekontrol, Europol eller Schengen. Imens sker der i EU en mere holistisk udvikling, hvor man løbede udvider arbejdsområder og værktøjskasse.
Men ligesom man ikke kan se hele Rom på sit første besøg kan vi ikke komme hele vejen rundt: der bliver 5 punktnedslag: Professor Mikkel Vedby Rasmussen tager udgangspunkt i EU's formelle Sikkerhedsdagsorden - spoiler alert: han mener Juncker og Mogherini er i gang med at gå i en fælde, som de selv har lavet! Flemming Splidsboel fra DIIS vil præsentere en systemisk indfaldsvinkel til EU’s udfordringer i forhold til dis-information og medie-hybridkrig. Henning Bang Fuglsang Madsen Sørensen indleder om retsforbeholdet m.v. Kim Aarenstrup, chef for Nationalt Cyber Crime Center, NC3, vil tale om netop cyber crime; endelig vil den kendte svenske ekspert i "asymmetric threats" Magnus Ranstorp tale om radikalisering.
Tilmelding skal ske senest 22. februar til
Jens Ring
E-mail: jens [dot] ringec [dot] europa [dot] eu (jens[dot]ring[at]ec[dot]europa[dot]eu)
Tlf.: (+45) 33 41 40 20 / 40 44 81 40
Detaljer
- Publikationsdato
- 23. februar 2017
- Forfatter
- Repræsentationen i Danmark