Gå til hovedindholdet
Repræsentation i Danmark
Nyhedsartikel16. marts 2018Repræsentationen i Danmark1 min læsetid

Kommissionen godkender APMH Invests og Mitsuis køb af Maersk Product Tankers

Europa-Kommissionen har i henhold til EU's fusionsforordning godkendt danske APMH Invests og japanske Mitsui & Co's erhvervelse af fælles kontrol med danske Maersk Product Tankers A/S.

approved_comstock_thinkstock_web.jpg

Maersk Product Tankers A/S er aktiv inden for sektoren for maritim trampfarttransport af flydende bulkprodukter, særligt raffinerede olieprodukter og visse kemikalier. APMH Invest A/S er et holdingselskab med interesser inden for bankvæsen, infrastruktur og finansielle investeringer i fastforrentede og øvrige værdipapirer.

Mitsui & Co., Ltd er aktiv inden for en række virksomhedsområder fra salg af produkter og verdensomspændende logistik over finansvirksomhed til gennemførelse af store infrastrukturprojekter og andre projekter. Kommissionen har konkluderet, at den planlagte transaktion ikke giver konkurrencemæssige problemer grundet dens begrænsede effekt på markedet. Transaktionen blev undersøgt i henhold til den forenklede fusionsundersøgelsesprocedure.

Detaljer

Publikationsdato
16. marts 2018
Forfatter
Repræsentationen i Danmark