Gå til hovedindholdet
Repræsentation i Danmark
  • Nyhedsartikel
  • 4. oktober 2023
  • Repræsentationen i Danmark
  • 1 min læsetid

Kommissionen indleder en undersøgelse af statsstøtte til elbiler fra Kina

Europa-Kommissionen indleder en formel antisubsidieundersøgelse af importen af batteridrevne elkøretøjer fra Kina.

el

Undersøgelsen skal for det første fastslå, om værdikæder for batteridrevne elkøretøjer i Kina har fordel af ulovlig statsstøtte, og om denne statsstøtte i givet fald forårsager eller truer med at forårsage økonomisk skade for producenter af batteridrevne elkøretøjer i EU. Hvis begge dele viser sig at være tilfældet, skal undersøgelsen vise, hvilke konsekvenser og virkninger antisubsidieforanstaltninger sandsynligvis vil have på importører, brugere og forbrugere af batteridrevne elkøretøjer i EU. På grundlag af undersøgelsens resultater vil Kommissionen fastslå, om det er i EU's interesse at afhjælpe virkningerne af den konstaterede urimelige handelspraksis ved at indføre antisubsidietold på importen af batteridrevne elkøretøjer fra Kina.

Undersøgelsen, som Europa-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, bebudede den 13. september i talen om Unionens tilstand, vil følge strenge retlige procedurer i overensstemmelse med EU's og WTO's regler og vil give alle berørte parter, herunder den kinesiske regering og virksomheder/eksportører, mulighed for at fremsætte deres kommentarer, dokumentation og argumenter.

Procedure og næste skridt

Den meddelelse om indledning, der blev offentliggjort i dag, indeholder et resumé af de fremsatte påstande og en forklaring af den procedure, der vil blive fulgt for at afgøre, om der potentielt er tale om statsstøtte, som udgør en trussel mod EU's industri.

Undersøgelsen skal så vidt muligt afsluttes i løbet af højst 13 måneder efter indledningen. Hvis det er juridisk berettiget, kan der indføres midlertidig udligningstold inden for ni måneder efter indledningen af undersøgelsen, og eventuelle endelige foranstaltninger op til fire måneder senere eller inden for 13 måneder fra indledningen af undersøgelsen.

Den fulde pressemeddelelse

Kilder

Detaljer

Publikationsdato
4. oktober 2023
Forfatter
Repræsentationen i Danmark