Kommissionen opfordrer til at udvise handlekraft i sikkerhedsspørgsmål

EU's ledere opbyggede et momentum på deres uformelle møde i Salzburg, og det skal fastholdes ved hjælp af de tiltag, der beskrives i rapporten. De er nemlig afgørende for, at sikkerhedsunionen bliver en realitet, inden det næste valg til Europa-Parlamentet i maj 2019. Rapporten er Kommissionens bidrag til drøftelserne om den indre sikkerhed på EU-topmødet den 18. og 19 oktober.

I løbet af de sidste 3 år har Kommissionen udvist handlekraft ved at stramme sikkerhedsreglerne inden for EU og ved EU's ydre grænser. I kommissionsformand Junckers nylige tale om Unionens tilstand bebudede han yderligere initiativer, der skal beskytte europæerne, såvel online som offline. Og en række forsøg på terrorangreb, brugen af kemiske våben på gaden i et EU-land og senest det afværgede cyberangreb på en international organisations hovedsæde understreger tydeligere end nogensinde, at Europa stadig er et mål for kriminelle. Derfor er det nu også vigtigere end nogensinde, at vi øger vores fælles sikkerhed og modstandsdygtighed.

Vi må sætte turbo på løsning af de vigtigste sikkerhedsproblemer

Kommissionen har nu fået godkendt en række lovforslag, men der er stadig mange vigtige sager, som skal afsluttes hurtigst muligt og inden parlamentsvalget. Derfor opfordrer Kommissionen til sætte fart på dette arbejde og hurtigt nå til enighed om de manglende spørgsmål – især dem, der er beskrevet i den fælles erklæring, og de nye tiltag, som Jean-Claude Juncker foreslog i årets tale om Unionens tilstand. Det drejer sig om:

• Beskyttelse af europæerne på internettet: I september 2017 blev der fremlagt en bred vifte af initiativer, som skal øge EU's modstandsdygtighed over for cyberangreb og udvide cybersikkerhedskapaciteten, og så sent som i sidste måned blev de fulgt op af forslag, som specifikt skal øge sikkerheden omkring parlamentsvalget. På grund af de seneste cyberangreb er det bydende nødvendigt, at færdigbehandlingen af alle lovforslag har topprioritet. Og for at forhindre at internetplatforme bruges til at sprede terrorrelateret indhold, er det vigtigt, at Europa-Parlamentet og Rådet inden valget i maj næste år vedtager den foreslåede nye lovgivning – vigtigst af alt reglen om, platformene skal fjerne denne type indhold inden for én time.
• Interoperabilitet mellem EU's informationssystemer: Det er et centralt element i Kommissionens indsats for at fjerne sikkerhedshuller at sætte EU's informationssystemer inden for sikkerhed, migration og grænseforvaltning i stand til at arbejde sammen på en mere intelligent og effektiv måde. Forslaget om interoperabilitet mellem informationssystemerne blev fremlagt i december 2017, og det forventes, at Europa-Parlamentet og Rådet vedtager det inden parlamentsvalget. Desuden bør opgraderingen af forskellige EU-informationssystemer som f.eks. det europæiske informationssystem vedrørende strafferegistre (ECRIS), det europæiske fingeraftryksystem (Eurodac) og visuminformationssystemet (VIS) færdiggøres i en fart.
• Bekæmpelse af grænseoverskridende kriminalitet: For at hjælpe politiet og de retslige myndigheder med at opspore kriminelle online og på tværs af grænserne skal Kommissionens forslag om elektronisk bevismateriale også vedtages inden parlamentsvalget. Kommissionen opfordrer desuden Rådet til sammen med Europa-Parlamentet at udvide Den Europæiske Anklagemyndigheds kompetence til at omfatte undersøgelse af terrorhandlinger.
• Styrkelse af EU's grænser: EU's interne sikkerhed afhænger af, hvordan vi håndterer sikkerheden ved de ydre grænser, og derfor foreslår vi at forstærke Agenturet for Grænse- og Kystbevogtning og Asylagenturet og opdatere reglerne om tilbagesendelse. Tilsammen vil det gøre det muligt at sikre de ydre grænser på en effektiv måde.

For at understøtte medlemslandenes indsats for at øge sikkerheden i EU har Kommissionen øremærket 70 mio. euro af Fonden for Intern Sikkerheds midler i 2018-2019 til målrettet finansiering af sikkerhedstiltag. Der er bl.a. afsat 5 mio. euro til at modarbejde radikalisering, 9,5 mio. euro i alt til at bekæmpe kemiske, biologiske, radiologiske og nukleare trusler via begrænsning af adgangen til "hjemmelavede" eksplosivstoffer og til at beskytte offentlige steder og kritisk infrastruktur og 1,5 mio. euro til at gennemføre eksisterende regler om f.eks. passagerlisteoplysninger. Det skal lægges til de 100 mio. euro, der er stillet til rådighed via initiativet "nyskabende foranstaltninger i byerne" – læs mere her.

Baggrund

Spørgsmålet om sikkerhed har været en politisk prioritet, siden Juncker-Kommissionen tiltrådte – fra kommissionsformandens fremlæggelse af sine politiske retningslinjer i juli 2014 til den seneste tale om Unionens tilstand den 12. september 2018.

Den 14. december 2017 underskrev formændene for Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen en fælles erklæring om EU's lovgivningsmæssige prioriteter for 2018-2019, hvori de understregede, hvor vigtigt det er at beskytte borgernes sikkerhed bedre ved at give problemstillingen en central placering i EU's lovgivningsarbejde. Der blev lagt vægt på initiativer, der skal sikre, at medlemslandenes myndigheder ved, hvem der passerer EU's fælles ydre grænse, på oprettelse af indbyrdes kompatible EU-informationssystemer til sikkerhed, grænseforvaltning og migrationsstyring og på at styrke bekæmpelsen af terrorisme og hvidvaskning af penge.

I den europæiske dagsorden om sikkerhed fastlægger Kommissionen retningslinjerne for arbejdet på området og de vigtigste tiltag, der skal sikre en effektiv EU-indsats mod terrorisme og trusler mod sikkerheden, bl.a. bekæmpelse af radikalisering, øget internetsikkerhed, afskæring af finansiering af terrorisme og forbedret informationsudveksling. Siden vedtagelsen af dagsordenen er der gjort væsentlige fremskridt med at gennemføre den, og det baner vejen for en ægte, effektiv sikkerhedsunion. Disse fremskridt afspejles i Kommissionens rapporter, som offentliggøres regelmæssigt.