Gå til hovedindholdet
Repræsentation i Danmark
Nyhedsartikel26. januar 2024Repræsentationen i Danmark

Konference om PISA-resultaterne

Kommissionen holder fredag den 26. januar 2024 sammen med Tænketanken DEA konference om resultaterne i den seneste PISA-undersøgelse. 

Mange unge


Den seneste offentliggjorte PISA-undersøgelse fra december 2023 viser, at danske 15-åriges kompetencer er gået tilbage i både læsning og matematik. Den danske tilbagegang er på niveau med den gennemsnitlige tilbagegang i hele OECD, og Danmark ligger fortsat over gennemsnittet.

Men hvordan ser det ud ift. resultaterne i de øvrige medlemslande i EU? Hvilke tendenser går på tværs, og hvilke er særegne for Danmark? Hvordan skal man tolke resultaterne i en dansk kontekst, og kan de omsættes til handling – og i givet fald hvilken? Hvordan kan vi bedst drage nytte af de seneste PISA-resultater til at gøre det danske uddannelsessystem endnu bedre?

Til at diskutere dette har vi inviteret danske og internationale eksperter og repræsentanter fra skole- og uddannelsessektoren.

Bl.a. med Pia Ahrenkilde Hansen, Generaldirektør i EU-Kommissionen med ansvar for uddannelse, ungdom, sport og kultur

Konferencen finder sted den fredag 26. januar 2024 fra 9.30-12.00 i Kosmopol, Fiolstræde 44, 1171, København K.

Dagens moderator er Stina Vrang Elias, adm. direktør i Tænketanken DEA.

Program og deltagelse:

Deltagelse er gratis, men kræver tilmelding

Kilder

Detaljer

Publikationsdato
26. januar 2024
Forfatter
Repræsentationen i Danmark