Lige løn for samme arbejde...

Løngennemsigtighed: Kommissionen foreslår foranstaltninger for at sikre lige løn for lige arbejde

Som en politisk prioritet for kommissionsformand Ursula von der Leyen omfatter forslaget foranstaltninger om løngennemsigtighed såsom lønoplysninger til jobsøgende, ret til at kende lønniveauet for arbejdstagere, der udfører det samme arbejde, samt forpligtelser for store virksomheder til at redegøre for lønforskelle mellem mænd og kvinder. Med forslaget styrkes arbejdstagernes redskaber også til at gøre deres rettigheder gældende, og adgangen til domstolene lettes. Arbejdsgivere må ikke spørge jobsøgende om, hvad de har fået i løn på tidligere arbejdspladser, og arbejdsgiverne vil skulle stille lønrelaterede anonymiserede oplysninger til rådighed efter anmodning fra de ansatte. Arbejdstagere vil også få ret til erstatning for forskelsbehandling med hensyn til løn.

Nye foranstaltninger, der tager hensyn til konsekvenserne af covid-19-pandemien for både arbejdsgivere og kvinder, som er hårdt ramt, vil øge bevidstheden om lønforhold i virksomheden og udruste arbejdsgivere og arbejdstagere med flere værktøjer til at udligne lønmæssig forskelsbehandling på arbejdspladsen. Dette vil afhjælpe en række væsentlige faktorer, der bidrager til den eksisterende lønforskel, og er særlig relevant under covid-19-pandemien, som øger ulighederne mellem kønnene, hvor kvinder har en større risiko for fattigdom.

Løngennemsigtighed og bedre håndhævelse af lige løn

Lovgivningsforslaget fokuserer på to centrale elementer ved lige løn: foranstaltninger til at sikre løngennemsigtighed for arbejdstagere og arbejdsgivere samt bedre adgang til domstolsprøvelse for ofre for lønmæssig forskelsbehandling.

Løngennemsigtighedsforanstaltninger:

• Løngennemsigtighed for jobsøgende — arbejdsgiverne skal oplyse om basislønnen eller lønspændet i stillingsopslaget eller forud for jobsamtalen. Arbejdsgivere må ikke spørge potentielle medarbejdere om, hvad de tidligere har fået i løn
• Arbejdstageres ret til oplysninger — arbejdstagerne får ret til at få oplysninger fra deres arbejdsgiver om de individuelle lønniveauer og om de gennemsnitlige lønniveauer, opdelt efter køn, for kategorier af arbejdstagere, der udfører samme arbejde eller arbejde af samme værdi
• Redegørelse for lønforskellen mellem kønnene — arbejdsgivere med mindst 250 ansatte skal offentliggøre oplysninger om lønforskellen mellem kvindelige og mandlige arbejdstagere i deres organisation. Til interne formål bør de også oplyse om lønforskelle mellem kvindelige og mandlige arbejdstagere efter kategorier af arbejdstagere, der udfører samme arbejde eller arbejde af samme værdi
• Fælles lønvurdering — hvis en lønredegørelse afslører en lønforskel mellem kønnene på mindst 5 %, og arbejdsgiveren ikke kan begrunde forskellen i objektive kønsneutrale faktorer, skal arbejdsgiverne foretage en lønvurdering i samarbejde med arbejdstagernes repræsentanter.

Bedre adgang til domstolsprøvelse i tilfælde af lønmæssig forskelsbehandling:

• Erstatning til arbejdstagere — arbejdstagere, der har oplevet lønforskelle mellem kønnene, kan få erstatning, herunder fuld erstatning for løn, relevante bonusser eller løn i naturalier
• Bevisbyrden påhviler arbejdsgiver — det påhviler som udgangspunkt arbejdsgiveren og ikke arbejdstageren at bevise, at der ikke har været tale om forskelsbehandling med hensyn til løn
• Sanktioner, der omfatter bøder — medlemsstaterne bør indføre specifikke bøder for overtrædelser af ligelønsreglen, herunder et minimumsniveau for bøder
• Ligestillingsorganer og arbejdstagerrepræsentanter kan i retssager eller administrative procedurer handle på vegne af arbejdstagerne samt føre an i kollektive søgsmål om lige løn.

Forslaget tager hensyn til den nuværende vanskelige situation for arbejdsgiverne, navnlig i den private sektor, og opretholder forholdsmæssigheden af foranstaltningerne, samtidig med at små og mellemstore virksomheder (SMV'er) sikres fleksibilitet, og medlemsstaterne tilskyndes til at anvende tilgængelige ressourcer til indberetning af data. De årlige lønredegørelsesomkostninger for arbejdsgiverne anslås til mellem 379 EUR og 890 EUR for virksomheder med mere end 250 ansatte.

Næste skridt

Kommissionens forslag skal nu vedtages af Europa-Parlamentet og Rådet. Når det er vedtaget, har medlemsstaterne to år til at gennemføre direktivet i national ret og meddele Kommissionen de relevante tekster. Kommissionen vil foretage en evaluering af det foreslåede direktiv efter otte år.

Baggrund

Retten til lige løn til kvinder og mænd for samme arbejde eller arbejde af samme værdi har været et grundlæggende princip i Den Europæiske Union siden Romtraktaten i 1957. Kravet om at sikre lige løn er fastsat i artikel 157 i TEUF og i direktivet om gennemførelse af princippet om lige muligheder for og ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med beskæftigelse og erhverv.

I marts 2014 vedtog Europa-Kommissionen en henstilling om styrkelse af princippet om lige løn til mænd og kvinder gennem åbenhed. Ikke desto mindre er det fortsat en udfordring reelt at gennemføre og håndhæve dette princip i praksis i Den Europæiske Union. Europa-Parlamentet og Rådet har gentagne gange opfordret til handling på dette område. I juni 2019 opfordrede Rådet Kommissionen til at udvikle konkrete foranstaltninger til at øge løngennemsigtigheden.

Kommissionsformand Ursula von der Leyen bebudede bindende løngennemsigtighedsforanstaltninger som en af de politiske prioriteter for denne Kommission. Dette tilsagn blev bekræftet i strategien for ligestilling mellem kønnene 2020-2025, og i dag har Kommissionen så fremlagt et forslag herom.