Gå til hovedindholdet
Repræsentation i Danmark
  • Nyhedsartikel
  • 19. september 2018
  • Repræsentationen i Danmark
  • 1 min læsetid

Luxembourg gav ikke McDonald's særlig skattebehandling

Kommissionen har konkluderet, at det ikke var ulovlig statsstøtte, at noget af McDonald's overskud ikke blev beskattet i Luxembourg. Det skyldtes, at det følger den nationale skattelovgivning og dobbeltbeskatningsaftalen mellem Luxembourg og USA.

Mcd

Kommissionen har efter en dybtgående undersøgelse lanceret i december 2015 på baggrund af mistanke om, at Luxembourg kunne have fejlfortolket sin dobbeltbeskatningsaftale med USA, konkluderet, at Luxembourgs skattebehandling af McDonald's Europe Franchising ikke overtræder dobbeltbeskatningsaftalen med USA. Derfor har Kommissionen fundet, at to skatteafgørelser truffet af de luxembourgske myndigheder i 2009, der fritog McDonald's Europe Franchising (et datterselskab af McDonald’s Corporation, der er hjemmehørende med skattepligt i Luxembourg) fra selskabsskat i Luxembourg, da selskabets overskud også kan beskattes i USA, ikke overtræder EU-reglerne om statsstøtte. Regeringen i Luxembourg fremlagde den 19. juni 2018 lovforslag om at ændre skattelovgivningen, så de relevante regler blev bragt i overensstemmelse med OECD's projekt vedrørende udhuling af skattegrundlag og flytning af fortjeneste og for at undgå lignende fremtidige tilfælde af dobbeltskattefritagelse. Kommissionen hilser de tiltag Luxembourg har taget for at undgå fremtidig dobbeltskattefritagelse velkommen.

Detaljer

Publikationsdato
19. september 2018
Forfatter
Repræsentationen i Danmark