Mandag den 1. april

Tophistorier

Nyt nederlag til Theresa May
Flere af mandagens og weekendens aviser skriver om Brexit, og især fredagens begivenhed, hvor et flertal i det britiske underhus for tredje gang afviste premierminister Theresa Mays skilsmisseaftale med EU og som dermed kunne gøre Brexit til en realitet, fylder meget i mediebilledet. Nederlaget var på 58 stemmer, 344 mod 286 stemmer, og dermed hedder den nye deadline for Brexit 12. april, skriver Berlingske lørdag. Hvis Mays skilsmisseaftale var blevet vedtaget fredag af Underhuset, ville briterne havde fået en udsættelse af Brexit til 22. maj. Inden briternes officielle exit-dag om to uger, skal briterne gøre et eller andet for at afværge, at de ryger ud af EU. ”Implikationerne af Husets beslutning er alvorlige. Det juridiske udgangspunkt er nu, at Storbritannien forlader EU d. 12. april. Om bare 14 dage. Det er ikke nok tid til at blive enige om, vedtage og ratificere en aftale,” lød det fra Theresa May ifølge Ekstra Bladet lørdag, som fortsatte: “Og alligevel har Huset klart sagt, at de ikke vil forlade EU uden en aftale. Derfor må vi nu blive enige om en vej fremad.” Jyllands-Posten skriver lørdag, at målet er at afværge det Brexit uden aftale, som frygtes at ville skabe kaos og svække økonomien, især for briterne, men også for resten af EU. Et flertal i parlamentet ønsker at undgå et "no deal" Brexit. Ifølge avisen The Gurdian har premierminister Theresa May udtrykt et håb om, at hun kan sende aftalen af sted til endnu en afstemning i parlamentet. Det ville i så fald blive fjerde gang, politikerne skulle stemme om samme aftale eller dele af den. Hvis parlamentet ikke kan blive enige, virker hun parat til at udskrive valg, oplyser kilder til avisen. I en leder mener samme avis, at en fjerde afstemning ville være en forfærdelig ide. ”Der må være en grænse for, hvor mange gange en aftale kan blive præsenteret for parlamentet, førend nej betyder nej. Den grænse er nået. Mrs. Mays aftale er død. Nu skal den begraves”, står der. Det skriver Politiken søndag. Jyllands-Posten søndag skriver, at Theresa May har lovet at gå af, hvis hun ikke får sin politik igennem. Sker det, skal de konservative partimedlemmer vælge ny formand og premierminister. Og det er bare én af de op til fire valgkampe, Storbritannien kan lægge scene til i de kommende måneder. I en nyhedsanalyse i Kristeligt Dagblad lørdag skriver avisens korrespondent i Storbritannien, Bjarne Nørum, blandt andet: ”Theresa May formåede ikke at overbevise de 10 parlamentsmedlemmer fra det nordirske unionistparti DUP om, at hendes aftale ikke ville rokke ved Nordirlands position i det britiske rige. Og deres frygt bliver også delt af flere af de 34 konservative, der stemte imod deres egen regering. Fra oppositionen, med Labours leder Jeremy Corbyn i spidsen, blev resultatet mødt med et krav om, at Theresa May både går af og udskriver nyvalg, hvilket premierministeren ikke umiddelbart svarede på. […] I såvel London som Bruxelles tales der om, at hele processen kan blive udskudt til mindst udgangen af 2020 - hvis ellers de øvrige EU-lande vil gå med til det. Som Theresa May sagde efter afstemningen, vil det kun ske, hvis de øvrige 27 EU-lande kan se et formål med det. EU's præsident, Donald Tusk, har nu indkaldt til et ekstraordinært EU-topmøde den 10. april. Og meget vigtigt konkluderede May ikke selv efter gårsdagens afstemning, at resultatet nu er en hård Brexit.” Ekstra Bladet understreger lørdag, at Donald Tusk, EU-præsident, har indkalds til krisemøde den 10 april, to dage før næste Brexit-deadline. Her skal EU-lederne inklusive Lars Løkke Rasmussen kunne blive enstemmigt enige om, hvordan og hvorvidt de vil udvise mere tålmodighed med briterne, eventuel ved at give en længere udsættelse, som kan betyde, at briterne må til stemmeurnerne ved Europa-Parlament-valgene i maj. I afsnittet ”Uden filter” i Politiken søndag skriver journalist Betinna Heltberg blandt andet: ”Jeg vædder på et hurtigt, planløst 12. april-Brexit, mens de kloge snakker om yderligere forlængelse, måske et par år, nyt valg, ny folkeafstemning om udtrædelse og måske - ja, måske - med et andet resultat end i 2016. Mange vil være døde, og andre vil have fået stemmeret til den tid. En hel del politiske beslutninger ville ikke være truffet, hvis de bare fandt sted i dag. Men frem for alt er miseren det klassiske engelske topartisystem, som garanterer uro, i samme øjeblik der ikke er enighed internt i et parti. Så skal der pisk til. Og hvordan skulle man kunne opnå enighed om så stort et spørgsmål?” Berlingske skriver i sin leder lørdag blandt andet: ”På mandag er der planlagt et nyt forsøg i parlamentet, og her må opmærksomheden samles om særligt ét af de alternative forslag - at Storbritannien forbliver bundet til EU i en toldunion. Det ville sikre relativt fri handel og fjerne risikoen for, at der skal genindføres grænsekontrol mellem Irland og Nordirland. Hvis man kunne stille en fremtidig toldunion i udsigt, kunne det måske skaffe flertal for Mays udtrædelsesaftale. […] Set fra EU's side er en toldunion klart at foretrække for en løsere handelsaftale, og derfor bør europæiske ledere tage godt imod forslaget, hvis briterne skulle ende med at samles om det. Men så langt er vi ikke endnu. De britiske politikere mangler at vise, at de kan samle flertal for andet end at afvise alting. Derfor nærmer tidspunktet sig, hvor politikerne må vende tilbage til vælgerne. Enten ved at udskrive et nyt parlamentsvalg eller ved at holde en ny folkeafstemning, hvor briterne kan vælge mellem Mays udtrædelsesaftale eller at blive i EU. Selv om det kan blive besværligt for EU med en yderligere udsættelse af Brexit, må vi tænke på, at vi på langt sigt har en stærk interesse i at bevare et tæt forhold til Storbritannien. Derfor må briterne få den tid, de behøver.” Leder i Kristeligt Dagblad skriver mandag blandt andet: ”Når parlamentsmedlemmerne af uansvarlige parti-taktiske hensyn tydeligvis ikke kan enes om, hvordan udmeldelsen skal foregå, er den eneste vej ud af den britiske hårdknude, at EU på pragmatisk vis godkender en yderligere udskydelse af Brexit, så der kan holdes en ny folkeafstemning. Det mest oplagte vil være at stemme om Theresa Mays forkætrede skilsmisseaftale med EU eller en aflysning af Brexit. Et nyvalg, som flere britiske politikere pønser på, kunne også være en mulighed, men løser ikke det grundlæggende problem med, hvordan briterne konkret skal forlade EU. Vælgerne kan aldrig stemme "forkert".” Også Jyllands-Posten leder kommenterer på Brexit sødnag. Lederen skriver blandt andet: “Fredag den 29. marts skulle have været dagen, da Storbritannien skulle have forladt Den Europæiske Union. Sådan blev det ikke, og alligevel - for tredje gang stemte et stort flertal i Underhuset imod den aftale, som premierminister Theresa May og hendes vaklende konservative regering har indgået med de øvrige EU-lande. Konklusionen er den samme som ved de foregående afstemninger: Vi aner ikke, hvad de britiske parlamentarikere vil. Kun, hvad de ikke vil.” Poul Høi, politisk kommentator, bringer en analyse om Brexit i Berlingske lørdag. Han skriver blandt andet: ”Briterne har godt 300 timer tilbage. I løbet af de 300 timer skal de forsøge at gøre, hvad de hidtil ikke har kunnet gøre på små tre år: De skal finde ud af, hvad i alverden de vil med Brexit. […] Så hvad nu? Her er de fire mest sandsynlige scenarioer for at undgå et hårdt Brexit - i rangorden efter deres sandsynlighed. 1. Parlamentet finder en løsning […] 2. Parlamentet bederom lang udsættelse […] 3. Theresa May udskriver valg […] 4. Parlamentet annullerer udmeldelsen af EU […] Briterne går nu pr. default mod et hårdt Brexit, og ikke alle er utilfredse med det. Uden for parlamentet i går demonstrerede omkring 10.000 mennesker, herunder højreaktivisten Nigel Farage (med stribet slips), og de krævede et hårdt Brexit - og vendte sig skarpt mod Theresa Mays aftale.” ”På Tværs” i Jyllands-Posten lørdag skriver: ”Storbritannien er ikke ret stort i øjeblikket. United Kingdom er overhovedet ikke united. Men den Europæiske Union synes mere samlet end nogensinde om at mene, at briterne er nogle hundehoveder, hængerøve og solskoldede pommes frites-gnaskende øltønder. Parlamentet oversk(r)ider den ene ultimative deadline efter den anden og er ganske upåvirket af, at millioner af europæere og tusindvis af virksomheder har alle mulige legemsdele og smertelige beløb i klemme i et bræksit. Det ender med, at Skotland og Nordirland kidnapper Quality Street, Aston Martin, Rolls Royce, Morris Mascot, scones og Adele og lader Little Britain og dens disproportionale selvopfattelse drive vestover ud i verden for at finde sig.”
Politiken, søn, s. 7; Berlingske, lør, s. 2, 12-13; Ekstra Bladet, lør, s. 8; Børsen, man, s. 19; Børsen, lør, s. 6-9; Politiken, lør, s. 4; Kristeligt Dagblad, lør, s. 1, 7; Politiken, søn, s. 24; B.T., lør, s. 2; Kristeligt Dagblad, man, s. 10; (01.04.2019)

Britisk justitsminister: Hårdt Brexit er uansvarligt
Flere af mandagens aviser skriver, at ifølge den britiske justitsminister, David Gauke, vil det være en uansvarlig handling, hvis Storbritannien forlader EU uden en aftale. Et parlamentsvalg vil heller ikke ifølge Gauke føre til nogen løsning på Brexit-krisen. Premierminister Theresa May bør se nøje på mulighederne for at oprette en toldunion med EU, hvis parlamentet stemmer for det. ”May er nødt til at gå tilbage og forhandle med EU, hvis et flertal i parlamentet stemmer imod en udtræden uden en aftale. Jeg tror ikke, at det kan forsvares at ignorere parlamentets holdning,” pointerer justitsministeren over for BBC ifølge Berlingske mandag. Kristeligt Dagblad skriver mandag, at det ifølge Gauke ikke er givet, at Mays aftale er ude, selvom den er blevet nedstemt i parlamentet tre gange. Han mener, at det stadig er en politisk mulighed, som kan komme til afstemning. En stribe forslag til løsninger ventes drøftet og bragt til afstemning i dag ved samme metode, som blev anvendt i parlamentet onsdag, hvor i alt otte forslag var til afstemning. De blev alle stemt ned.
B.T. Metro, mandag, s. 4; Jyllands-Posten, mandag, s. 10; Kristeligt Dagblad, mandag, s. 4 Berlingske, mandag, s. 6; B.T., mandag, s. 5 (01.04.2019)

Prioritede historier

Vild lønfest i Bruxelles
Ekstra Bladet bringer søndag en artikelserie om lønninger i EU. De skriver, at 5500 ansatte i Bruxelles som minimum får det samme udbetalt som statsminister Lars Løkke Rasmussen. Ekstra Bladet er kommet i besiddelse af en hemmelig, intern lønberegner fra EU-Kommissionen og kan derfor afsløre det opsigtsvækkende lønniveau. Når man kigger nærmere på den interne lønberegner er der to årsager til, at EU-embedsfolkenes udbetalte løn er så høj. Det skyldes dels en række høje tillæg og dels en særdeles fordelagtig EU-skat. Det fremgår af et fakta-ark fra Kommissionen, at over 100 danskere i EU-Kommissionen befinder sig på løntrin 11 eller derover. Ekstra Bladet har under arbejdet med artiklen været i dialog med adskillige ansatte i Europa-Kommissionen. ”'Takket være deres arbejde har EU de højeste datasikkerhedsregler i verden, billige telefonsamtaler, når folk rejser, og intet ekstra gebyr på kreditkort i supermarkedet. Som du kan se, får den europæiske skatteyder fremragende 'return on investment' - valuta for pengene,” lyder tilbagemeldingen i en fælles skriftlig udtalelse fra en talsperson fra Kommissionen, hvor de ikke ønsker at forholde sig til de konkrete oplysninger om de enorme lønninger. En af dem, der scorer kassen i Bruxelles, er EU-kommissær Margrethe Vestager, og hvis hun får en ny toppost, kan hendes løn stige til svimlende højder. ”Jeg har intet problem med, at der en EU-skat, men så må man justere lønningerne efter den frem for at fastsætte lønnen efter niveauet for italienske topembedsmænd,” siger Peter Hummelgaard, Socialdemokratiets EU-ordfører, der er bange for, at lønfesten vil puste til EU-skepsissen. ”Det er løbet fuldstændig løbsk. Det er fuldstændig vanvittigt, at tusindvis af bureaukrater tjener mere end statsministeren i Danmark. Det skal der gøres noget ved,” siger Nikolaj Villumsen, EU-ordfører, Enhedslisten. Han er chokeret over lønfestens omfang. Peter Nedergaard, professor ved Københavns Universitet med speciale i EU, kan godt forstå, hvis almindelige folk synes lønnen i Kommissionen er enormt opskruet, men han mener det har lange udsigter at få tingenes tilstand ændret. Han mener heller ikke at det bidrager til EU-popularitet.
Ekstra Bladet, søndag, s. 14, 15, 16, 17 (01.04.2019)

Arbejdsmarkedspolitik

EU's medlemslande afviser nye dagpengeregler
Altinget lørdag skriver, at EU-Rådet nu har afvist, at EU-borgere kan få ret til danske dagpenge efter en måneds arbejde i Danmark. Retten til at få dagpenge i andet EU-land er en del af en aftale om social sikring, der blev indgået tidligere i marts af Europa-Parlamentet, EU-Kommissionen og det rumænske formandskab for EU-Rådet. Den aftale har de 28 medlemslande nu har sagt nej til. ”Det er ingen hemmelighed, at Danmark hele vejen igennem har været imod de her regler, som gør, at man hurtigere kan få adgang til danske dagpenge, og derudover også kan tage dem med til udlandet i længere tid,” siger Troels Lund Poulsen, beskæftigelsesmister (V) i en pressemeddelelse.
Altinget, lørdag (01.04.2019)

Beskæftigelse, vækst og investeringer

Eksperter om SF's europæiske togfond: ”Man skal passe på ikke at smøre investeringerne for tyndt ud”
Information skriver mandag, at da Pia Olsen Dyhr præsenterede forslaget om en ny europæisk togfond på SF's landsmøde i søndags var budskabet, at mindst 50 procent af EU's investeringer i transport skal gå til forbedringer af togtrafikken. ”De støtteordninger, der allerede er på europæisk plan, giver ikke nok incitamenter. Så hvis de her investeringer kan gøre, at flere kan lokkes til at gå i den her retning, så vil jeg da mene, at det er fornuftigt,” mener Henrik Sylvan, centerleder på RailTech DTU. Margrete Auken, medlem af Europa-Parlamentet for SF, mener, at den europæiske togfond kun kan fungere, hvis de tekniske udfordringer bliver løst, og en fælles plan bliver lagt. “Det ville være grotesk at lave en fond, hvis der ikke samtidig er en ordentlig koordineret investeringsplan. Og det ved vores transportpolitikere også godt,” siger Auken.
Information, mandag, s. 4-5 (01.04.2019)

Det digitale indre marked

Internettet lever stadig
Informations leder skriver lørdag blandt andet: ”Efter en stærkt polariseret debat med demonstrationer og fem millioner protestunderskrifter blev copyrightreformen i denne uge stemt igennem i EU-Parlamentet. I sammenligning var EU's afskaffelse af vinter og sommertid fra 2021 pænt ligegyldig, for copyrightreformen vil på godt og ondt ændre fremtidens internet for alle europæere - hver dag […] I den endelige ordlyd, der nu skal velsignes af EU-rådet, udgør to paragraffer de grundlæggende stridspunkter. Den ene lyder, at deling af links med ophavsbeskyttet indhold nu kræver licens fra udgiveren […] Den anden paragraf kræver, at store platforme med over fem millioner unikke brugere om måneden som YouTube og Facebook i fremtiden skal hæfte for illegalt indhold, som brugerne uploader. De skal altså ikke længere bare reagere, når der meldes om brud på ophavsrettigheder. De berygtede uploadfiltre nævnes ikke i den endelige ordlyd, men filtrene vil formentlig blive uomgængelige: alene på Facebook uploades flere tusind billeder i sekundet. Det er kritisk. For uploadfiltrene er så dyre at udvikle, at de i sig selv kan blive de store techkoncerners nye 'monopolfilter' […] EU's hullede copyrightlovgivning er derfor et første og legitimt forsøg på at modgå den politiske afmagt over for de amerikanske techkoncerner. Som Financial Times påpeger, er det - som gallernes kamp mod de overmægtige romere - en del af det ”Europa, der beskytter”, som den franske præsident Macron kræver: beskyttelse mod skatteunddragelse og misbrug af vores data - og beskyttelse af Europas ydre grænser. Kampen om nettet er dermed også en kamp om, hvornår den europæiske grundværdi om åbenhed i sig selv kræver beskyttelse.”
Information, lørdag, s. 28 (01.04.2019)

Finansielle anliggender

Eurolande træder på finanspolitisk speeder
Børsen skriver mandag, at der er lagt op til finanspolitiske lempelser i euroområdet efter næsten ti års stramninger. Ifølge EU-Kommissionen forventer eurolandene samlet set at lempe finanspolitikken med 0,4 procent af bnp i år. ”Det er absolut et godt tidspunkt at se den her lempelse på, og dermed er rammebetingelserne for, at vi igen kan se økonomisk vækst i euroområdet, relativt gode,” siger Helge J. Pedersen, cheføkonom, Nordea.
Børsen, mandag, s. 17 (01.04.2019)

Institutionelle anliggender

Anders Samuelsen er stemplet ind som udenrigsminister med mere bidsk stil
Politiken skriver lørdag, at flere har bemærket en ny og mere aggressiv stil hos Danmarks udenrigsminister Anders Samuelsen. Samuelsen selv er enig. ”Der er et ledelsesvakuum i Europa, og det skal Danmark være med til at udfylde. Det er en mulighed, vi måske ikke har haft før, hvor der har været en fransk-tysk akse eller andre akser i Europa. Nu har vi muligheden for at gøre noget,” siger Anders Samuelsen. Samuelsens ambition er at placere Danmark i en europæisk lederrolle. Ifølge Samuelsen er der lige nu et ledelsesmæssigt tomrum i EU, hvor Angela Merkel er på vej ud som tysk kansler, Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, har vist sig svagere end ventet og Theresa May slås med Brexit. Per Stig Møller, tidligere udenrigsminister (K) ser Samuelsens stil som en styrke.
Politiken, lørdag, s. 8 (01.04.2019)

Dansk fiskeri risikerer at miste 30 procent
Børsen og Altinget skriver mandag, at dansk fiskeindustri henter fiskearter i britisk farvand svarende til en værdi af lidt over en milliard kroner årligt. Det svarer til 30 procent af Danmarks samlede landingsværdi. Det er blevet slået fast i en analyse foretaget af Institut for Fødevare og Ressourceøkonomi på Københavns Universitet. Det er Eva Kjer Hansen (V), der har bedt om analysen set i lyset af den stigende risiko for et hårdt Brexit.
Børsen, mandag, s. 18. Altinget, mandag (01.04.2019)

Europas politiske opbrud er nået til Bruxelles
Information mandag skriver, at der er lagt op til dramatik, når Danmark og resten af EU skal vælge nye medlemmer til Europa-Parlamentet til maj. Magtpartiernes gamle flertal kan stå for fald, og det åbner op for en ny politisk virkelighed for det yderste højre i EU. ”Flere af de nationalkonservative og højrepopulistiske europæiske partier er nervøse for, hvordan de vil blive opfattet af vælgerne derhjemme, hvis de pludselig står og trykker hånd med Marine Le Pen og Rassemblement National. Og det gælder især skandinaverne,” siger Marta Lorimer, ph.d.-kandidat i europæisk politik på London School of Economics.
Information, mandag, s. 1, 4, 5 (01.04.2019)

Facebook vil fortælle, hvem der står bag politiske annoncer i de kommende valgkampe
Politiken skriver lørdag, at hvis man vil indrykke en annonce med politisk indhold på Facebook under nogle af de kommende valg til Folketinget og Europa-Parlamentet, så skal det godkendes af det sociale medie. Eksperter mener, at det nye initiativ er et muligt skridt i den rigtige retning, men de mener omvendt ikke at politikere bør reklamere på Facebook.
Politiken, lørdag, s. 22 (01.04.2019)

Giver hun mon nogensinde op?
I en analyse i Information lørdag skriver Jakob Illeborg, korrespondent, blandt andet: ”Theresa Mays tryllenummer med at splitte skilsmisseaftalen med EU i to for at få den til at glide gennem parlamentet, mislykkedes. Spørgsmålet er nu, om der vil opstå et fornuftens flertal omkring en eller flere løsningsmodeller for, hvordan EU og Storbritannien kan komme videre. “Jeg frygter, vi har nået grænsen for, hvad dette hus er i stand til at kapere,” sagde premierminister Theresa May umiddelbart efter sit tredje nederlag i træk i forsøget på at tvinge sin skilsmisseaftale med EU igennem parlamentet […] Premierministerens store tryllenummer med at splitte skilsmisseaftalen i to, så parlamentarikerne kun stemte om tilbagetrækningsdelen, men ikke aftalens politiske indhold, havde som ventet ikke nogen effekt […] Tryllekunsten lykkedes altså ikke. Mays desperate afstemningsidé svarer vel lidt til, at en brugtvognshandler forsøger at sælge en bil uden indmad, rat, speeder og bremse […] Premierministeren går dog næppe af nu. Og gør hun det uden at udskrive valg, skaber hendes afgang lige så mange problemer, som den løser. For en ny konservativ leder vil med nogen sandsynlighed komme fra den alt andet end konsensussøgende eurofjendske højrefløj. Dette kan skabe yderlige splid i forhandlingerne og øger chancerne for et no deal- Brexit - hvilket altid har været planen for ERG (European Research Group) og andre kupmagere hos de konservative - og fløjen vil i dag være styrket i troen på, at man får sin vilje.”
Information, lørdag, s. 4 (01.04.2019)

København skal også se muligheder i Brexit
I en kommentar i Berlingske mandag skriver Cecilia Lonning-Skovgaard, beskæftigelses- og integrationsborgmester blandt andet: ”På denne side af Vesterhavet har vi med større og større undren fulgt med i den britiske Brexit-debat og de uendelige afstemninger i Underhuset. Men mens vi venter på at høre endnu en omgang ”order!” fra Mr. Speaker på TV-skærmen, kan vi lige så godt forberede os bedst muligt på Brexit […] Nogle vil måske hævde, at det er at handle overilet, og at en tilbagetrækning af Brexit stadig er en teoretisk mulighed. Men rundt omkring i andre europæiske storbyer tænkes der helt sikkert lige nu i de samme baner: Hvordan kan vi, der bliver tilbage i EU, udnytte de muligheder for at tiltrække vækstvirksomheder og investorer, som briterne mere eller mindre frivilligt er i gang med at sige farvel til? Så det vil være uklogt af os, hvis vi ikke straks går i gang med at gøre os attraktive over for virksomheder og talenter, der på grund af Brexit overvejer at flytte aktiviteter til resten af Europa […] Det er klart, at Brexit er en udfordring, når Danmarks fjerde største eksportmarked bliver usikkert, og en række københavnske virksomheder rammes negativt, hvis trosserne til kontinentet kappes med et hårdt Brexit. Her har Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse for nylig afsat ti mio. kr. for at hjælpe små og mellemstore virksomheder med at håndtere usikkerheden omkring Brexit. Regeringen og en række offentlige myndigheder har også iværksat en bred vejledningsindsats. Og ja, Brexit er en tragedie, men det er ikke kun en udfordring for skinke, skibe og sild. Der er også muligheder, og det skal vi fokusere på.” I en analyse i Børsen skriver Morten Buttler blandt andet: ”Brexit har på mange måder udviklet sig til en moderne udgave af dilemmaet “pest eller kolera” for dansk erhvervsliv. Briternes udtræden af EU vil få konsekvenser for samhandlen med Storbritannien, uanset om de træder ud med eller uden en aftale, og der er ingen tvivl om, at størstedelen af dansk erhvervsliv helst ville have været Brexit foruden […] Flere stemmer i erhvervslivet er derfor begyndt at spørge, om no deal-Brexit fortsat er det værste alternativ. Eller om forlænget usikkerhed i virkeligheden er værre.”
Berlingske, mandag, s. 27; Børsen, mandag, s. 19 (01.04.2019)

Manfred Weber kan blive EU's mest magtfulde politiker
Berlingske skriver søndag, at Manfred Weber, der er favorit til at blive næste formand for EU-Kommissionen, i morgen besøger Københavns Universitet. Berlingske har spurgt hvad han egentligt mener om danskernes forhold til unionen, EU's egen Brexit-håndtering og kampen mod klimaforandringer. ”Jeg deler fuldt ud perspektivet. Vi bør gøre alt, hvad vi kan, for at undgå et hårdt Brexit. Og jeg mener, at EU i de seneste uger har udvist en stor grad af villighed til at drøfte og drøfte og drøfte substansen igen. Problemet er ikke et spørgsmål om, hvorvidt Europa er parat til at forhandle,” siger Manfred Weber blandt andet.
Berlingske, søndag, s. 28-29 (01.04.2019)

Vestager er stadig et godt kort i EU's magtfulde kabale
Eva Jung, Berlingskes korrespondent i Bruxelles, skriver i en analyse mandag om Margrethe Vestager. ”Efter Europaparlamentsvalget skal der lægges en europæisk magtpolitisk kabale med fem topposter, herunder blandt andet kommissionsformand, og i det spil kan Vestager være et kort. […] Vestager nævnes, dels fordi hun anerkendes for at have været en dygtig konkurrencekommissær og et frisk pust i EU-Kommissionens bureaukrati. I februar pegede en rundspørge fra PR-firmaet Burson Cohn & Wolfe og mediet Euractiv, som 1.800 deltog i, at Vestager var den kommissær, som havde klaret sig bedst blandt de 28 kommissærer. […] I det tilfælde, at EU's ledere skulle pege på Vestager som en oplagt kommissionsformand, ville det være usædvanligt, hvis en dansk regering stod i vejen for det. Det er håbet, at man kan få lukket hele kabalen med topposten på et topmøde i juni. Den sværeste at få på plads bliver sandsynligvis kommissionsformanden, fordi stats- og regeringslederne er nødt til at have Europa-Parlamentets godkendelse. Det bliver lettere med de andre poster, som Rådet selv kan fordele,” skriver Eva Jung blandt andet.
Berlingske, mandag, s. 1, 7 (01.04.2019)

Vi kan ikke læne os tilbage på historiens bagsæde. Der skal kæmpes for Europa
Politiken bringer et interview med den verdenskendte franske filosof og forfatter Bernard-Henry Lévy. Han vil i et nyt teaterstykke 'Looking for Europe' senere på måneden mobiliserer europæerne mod opløsningstendenserne i Europa. Bernard-Henry Lévy mener, at vi ikke skal tage 70 års fred og tolerance i vores del af Europa for givet. Ikke langt fra os sætter lederne i Polen og andre østeuropæiske lande nemlig spørgsmålstegn ved de europæiske værdier, som Den Europæiske Union bygger på, hvis de da ikke som regeringschef Viktor Organ i Ungarn tager direkte afstand fra dem. Derfor understreger han blandt andet, at valget til EU-Parlamentet næste måned også bliver et valg mellem deres syn på Europa deres syn på Europa, et nationalistisk Europa præget af frygt for fremmede, og et åbent og liberalt Europa.
Politiken, lørdag, s. 3 (01.04.2019)

EU har brug for en liberal stemme i en tid med Orbán
I et interview med Altinget lørdag mener Liberal Alliances spidskandidat til europaparlamentsvalget, Mette Bock, at Europa ved valget i slutningen af maj står overfor et skæbnevalg i tid, hvor europæiske værdier er under pres. "Vi har et Brexit, Trump, der vender ryggen til Europa, og Orbán, der knægter frihedsværdier," siger hun og tilføjer: "Liberale har det svært i Europa for tiden og er klemt mellem nationalkonservative og den socialistiske yderfløj. Derfor har vi brug for liberale stemmer i EU efter valget." Hun mener, at hvis det ikke lykkes for de liberale stemmer at få reformeret det europæiske samarbejde, vil det falde fra hinanden snart.
Altinget, lørdag (01.04.2019)

Interne anliggender

Liberal komet kan blive Slovakiets nye præsident
Politiken lørdag og Berlingske lørdag skriver, at Zuzana Caputova fører inden lørdagens præsidentvalg i Slovakiet. Politiken lørdag skriver, at før anden runge står Zuzana Caputova i meningsmålingerne til over 60 procent mod Slovakiets EU-kommissær Maros Sefcovic, der stiller op som uafhængig og står til knap 40 procent. Begge er EU-støtter, men Zuzana Caputova er derudover en tydelig forsvarer af minoritetsrettigheder herunder ligestilling af homoseksuelle par. Ifølge Berlingske lørdag siger Grigorij Mesežnikov fra Institute of Public Affairs: ”En sejr til hende vil give vind i sejlene til demokratiske kræfter i hele regionen. Det vil være en opmuntring til lignende bevægelser i alle Visegrad-landene, som i dag står over for illiberale handlinger og autoritære tendenser.”
Politiken, lørdag, s. 11; Berlingske, lørdag, s. 20 (01.04.2019)

Klima

EU vil forbyde elevatorer i nybyggerier af hensyn til klimaet
Information mandag skriver, at en ny og klimaopdateret bygge- og anlægsforordning fra EU fremover vil forbyde elevatorer i nybyggerier. Det sker af hensyn til klimaet. Forslaget møder kritik fra handicapforbund og entreprenører fra det meste af Europa, selvom der vil være mulighed for dispensation. Emilia Rotböl, østrigsk klimakommissær, mener, at den nye forordning vil få direkte betydning for klimabelastningen og siger: ”Vi lever som bekendt i 2019. Alligevel lader vi som om, at det ikke er nødvendigt at gå på kompromis med vores magelighed for at redde klimaet.”
Information, mandag, s. 9 (01.04.2019)

Konkurrence

EU må stoppe ræs mod bunden
I et debatindlæg i Politiken søndag skriver Mette Frederiksen og Jeppe Kofod, hhv. formand for Socialdemokratiet og spidskandidat til Europaparlamentsvalget, blandt andet: ”Snart er der valg til Europa-Parlamentet. Her skal vi vælge, i hvilken politisk retning Europa skal gå de næste 5 år. I de sidste mange år har et borgerligt flertal i EU bestemt. Det har medført en politik, der vægter markedet højere end hensynet til lønmodtagere. Socialdemokratiet vil en anden vej […] I Europa-Parlamentet har vi sat os i spidsen for EU's Særlige Skattesnydsudvalg. Og vi har fået lukket mange af de smuthuller, som multinationale virksomheder brugte til kunstigt at sænke deres skat. Men der er stadig meget at gøre. Også her er der brug for et bedre EU-samarbejde. Et konkret eksempel er skandalen om udbytteskat […] Derfor har vi foreslået en koordinerende skatteenhed under EU-Kommissionen. En slags alarmcentral, hvor man med det samme kan alarmere samtlige EU-lande om mulig international skattesvindel.”
Politiken, søndag, s. 4 (01.04.2019)

Landbrug

Undervandsjægere må op af vandet: Det bliver forbudt at skyde om natten
En ny fiskeriordning er på vej fra EU, som blandt andet forbyder at skyde med harpun om natten. Det er allerede forbudt i alle EU-lande bortset fra Finland og Danmark, skriver Jyllands-Posten mandag. Forbuddet, som er en del af den nye forordning og sandsynligvis gælder fra solnedgang til solopgang, træder formentlig i kraft den 1. juni, og baggrunden for den er de truede fiskearter i Middelhavet.
Jyllands-Posten, mandag, s. 1,4 (01.04.2019)

Retlige anliggender

Enigt EU vil bremse bilen ved 130 km/t
Ekstra Bladet skriver lørdag, at EU mener, at en bred vifte af nye sikkerhedssystemer skal være obligatoriske i nye biler fra 2022. EU-Kommissionen skriver i en pressemeddelelse, at det blot er nogle af systemerne i den omfattende pakke af sikkerhedsforanstaltninger, som EU-Parlamentet, EU-Kommissionen og Det Europæiske Råd er nået til enighed om. Aftalen har været længe undervejs og mangler nu blot at blive endeligt godkendt. “Mange af de nye systemer eksisterer allerede, og de ses især i luksusbiler,” siger EU-kommissær Elzbieta Bienkowska i pressemeddelelsen.
Ekstra Bladet, lørdag, s. 15 (01.04.2019)

Man kan blive meget filosofisk, når man taler om tid
Information lørdag skriver, at det ifølge Jørgen Friis Bak, fysiker og formand for Foreningen mod Sommertid, kan ende med at blive noget rod, efter Europa-Parlamentet i denne uge vedtog at lade det være op til medlemslandene, om de vil afskaffe sommertiden i 2021. Overordnet synes han EU-beslutningen om at fjerne sommertid er fin, men han synes det er bekymrende at lade landene selv bestemme. Jyllands-Posten lørdag har talt med talsmand for EU's transportkommissær, Violeta Bulc, der har ansvaret for affæren, og hun siger: ”Vi er glade for, at parlamentet er enige med os i, at der skal sættes en stopper for skiftet mellem sommer- og vintertid. Så er det ok, at de gerne vil have mere tid til at få det gennemført.”
Information, lørdag, s. 6; Jyllands-Posten, lørdag, s. 12 (01.04.2019)