Tophistorier
AstraZeneca lover flere vacciner
Et af de store emner i weekendens og mandagens aviser er vacciner fra AstraZeneca. Kristeligt Dagblad skriver lørdag, at det fremgår af en erklæring, at Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) anbefaler at godkende coronavaccinen fra Astra-Zeneca til alle over 18 år. Jyllands-Posten skriver lørdag, at EU-landene får adgang til flere vacciner efter godkendelsen fra EMA. Godkendelsen betyder nemlig, at vaccinen kan benyttes af alle over 18 år, også selv om dataene for, hvordan den virker på folk over 55 år, er utilstrækkelige. Der er stor uenighed mellem EU-Kommissionen og Astra-Zeneca, der vil levere langt færre doser end oprindeligt aftalt. Efterfølgende har producenten af AstraZeneca vaccinen udløst rasende protester fra EU's medlemslande, da de varslede reducerede leverancer på grund af kapacitetsproblemer, og lige nu forventer de danske sundhedsmyndigheder i stedet for at få leveret 650.000 doser i februar og marts, så modtager de omkring 300.000 doser i 1. kvartal.
I Informations leder mandag kan man blandt andet læse: ” Føj, for en lorteuge for EU: Der blev der godt nok givet tilladelse til vaccinen fra britisksvenske AstraZeneca. Men koncernen måtte krybe til korset og indrømme, at de kun kan levere en brøkdel af de lovede doser til EU. […] Storbritannien, som AstraZeneca angiveligt har lavet mere konkrete leveringsaftaler med, får derimod som bestilt. Det fik EU-Kommissionen til at kræve eksportstop af den produktion, som foregår i EU. Og pludselig var det betændte Brexit-spørgsmål om toldgrænsen mellem Irland og Nordirland atter aktuelt. EU-Kommissionen måtte panisk ro baglæns og kigge på, hvordan de overlegne britiske kontrakter og vaccinerater får Brexit til at ligne en ikke helt hjernedød idé. […] Lorteugen kulminerede i den offentlige erkendelse af, at EU har forhandlet dårligt og langsomt og ikke forstået at booste udbuddet med tilstrækkelig risikokapital. Det har fået Weekendavisen til at hævde, at EU-kommissionsforkvinde Ursula von der Leyen ville være blevet fyret, hvis hun havde været national leder. Men det fokus løser ikke meget. […] Her ligger det tredje problem med det store fokus på kampen mellem rige lande som Storbritannien, USA og EU: Vaccinenationalismen er selvdestruktiv. 75 procent af de hidtidige vacciner er givet i sølle ti lande, så Vesten må slå sig sammen og sikre, at vaccinerne kommer hele menneskeheden til gode. Ellers vil vi blive ved med at få boomeranger af mutationer tilbage, som kan undergrave virkningen af vaccinerne.”
Ifølge flere af mandagens aviser skriver Ursula von der Leyen, EU-Kommissionens formand, på Twitter, at AstraZeneca vil levere 40 millioner vaccinedoser til EU i første kvartal. Tidligere var EU-landene ellers stillet 31 millioner doser i udsigt. Berlingske og B.T. skriver søndag, at Danmark får de første coronavacciner fra AstraZeneca den 8. februar. Det oplyser Sundhedsministeriet. Dog er det usikkert, præcist hvor mange der kan blive vaccineret med den første sending. Ekstra Bladet skriver søndag, at Præsident Emmanuel Macron udtrykker skepsis over for AstraZenecas covid-vaccine, som han kalder delvist ineffektiv for personer over 65 år. Macron fremsatte udtalelsen til journalister kort før EU's lægemiddelagentur (EMA) fredag anbefalede EU-Kommissionen at sige god for vaccinen.
Politiken lørdag har talt med tre eksperter, der svarer på spørgsmål om de tre vacciner, der er i spil i Danmark. ”De kliniske afprøvninger af rna-vaccinerne er gået lige efter bogen. De har været godt struktureret, og der er blevet rapporteret på en letforståelig måde, som gør, at man har tillid til både effekt og bivirkninger. Afprøvningen af vaccinen fra AstraZeneca har derimod været en lidt rodet omgang, og det er måske forklaringen på, at de først nu har opnået en betinget godkendelse fra det europæiske lægemiddelagentur. Der har været fejl med doseringen af vaccinen undervejs, og i udmålingen af vaccinens effekt har man ikke sammenlignet med blot én kontrolvaccine (placebo), men med flere. For eksempel kom virksomheden til ved en fejl kun at give en halv dosis vaccine ved den første indsprøjtning, som udløste rygter om, at det gjorde vaccinen endnu mere effektiv, uden at man havde solide videnskabelige data at støtte sig til. Men sådan kan det gå, når vacciner udvikles i et rekordtempo. Men man må holde fast i, at når den europæiske lægemiddelstyrelse godkender en vaccine, er det, fordi de efter en grundig gennemgang af de kliniske data har vurderet dem som tilstrækkeligt overbevisende,” siger forskningschef Peter Lawætz Andersen (PLA) fra Statens Serum Institut.
B.T., søn., s. 5, man., s. 9; EB, lør. , s. 9, søn., s. 9, man., s. 21; Information, man., s. 2; Jyllands-Posten, lør., s. 1, 2, man., s. 2; Politiken, lør., s. 8, man., s. 2; Berlingske, lør., s.16, søn., s. 10; Kristeligt Dagblad, lør., s. 10 (01.02.2021)
Vaccinemangel koster dyrt
Kristeligt Dagblad skriver lørdag, at forsinkelsen af vacciner til EU i høj grad hænger sammen med, at EU har forsøgt at skaffe vacciner til en rimelig pris. Flere eksperter vurderer, at havde man overbudt USA eller Storbritannien i pris, så havde man kunnet få flere doser. En af de mest klassiske diskussioner i sundhedspolitik er prisen på medicin. Spørgsmål som ”om det virkelig kan være rigtigt, at medicinalindustrien skal tjene så meget på deres produkter,” men de seneste dage, så er den diskussion fuldstændig forstummet og blevet erstattet af en massiv kritik af EU, for ikke at have gjort det godt nok i kampen om leverance af coronavacciner. Kritikken lyder, at EU ikke har været dygtige nok til at forhandle med de to virksomheder Pfizer/Biontech og Astrazeneca, der nu har oplyst, at deres leverancer vil blive delvist forsinket. ”Hele verden skriger på vaccine, men i Europa kommer vi senere i gang end alle andre og engagerer os derefter i langtrukne forhandlinger. Som desuden resulterer i usle og uforpligtende aftaler,” siger blandt andre Gerd Kerkhoff, der er en af Tysklands førende eksperter i indkøbsaftaler. Fra Jakob Kjellberg, der er professor i sundhedsøkonomi ved Vive, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, lyder det, at dét, kritikerne i virkeligheden beder om, er, at EU skulle have været bedre til at hamstre vacciner. ”EU har i bund og grund opført sig ansvarligt ved ikke at forsøge at mase sig først frem til redningsbåden ved hjælp af penge. EU kunne sikkert godt have betalt mere for medicinen og være gået ind i en budkrig med USA og Storbritannien, men hvor konstruktivt havde det været? Der bliver ikke produceret en eneste ampul vaccine mere, fordi vi betaler mere. Alle produktionsanlæg kører i forvejen til det yderste,” siger Jakob Kjellberg. Til trods for de åbenlyse udfordringer med at få de vaccinemængder, som man mener at have forhandlet sig hjem til, så får EU også ros af Bent Greve, professor i velfærdspolitik ved Roskilde Universitet, hvor han blandt andet forsker i EU og sundhed. Han påpeger, at medicinalindustrien er en hård modspiller at tackle og siger: ”EU fortjener anerkendelse for at løfte opgaven på det her område. Medicinalindustrien har en stærk forhandlingsposition. Hvis Danmark eller de øvrige EU-lande havde skullet forhandle hver for sig om vacciner, var det blevet meget dyrere. Samlet står EU som en stærkere køber. At det så er kikset med leverancerne, er en anden sag. Strategien var rigtig”. Kristeligt Dagblads leder skriver lørdag, at EU har misset det, der kunne være en vindersag. Der står blandt andet: ”Mens mange EU-lande kæmper med dårlig logistik og ringe udrulning, er der ingen grund til betvivle, at Danmark vitterligt kan vaccinere 100.000 mennesker om dagen - tre millioner mennesker på en måned. Hvis der altså er vacciner. Foreløbig har sølle 184.000 fået første skud i armen, siden vaccinationerne begyndte for en måned siden. [...] Danmark har som et lille land valgt at indgå i et EU-samarbejde med at forhåndsbestille vacciner i rigelige mængder fra forskellige leverandører, og som statsminister Mette Frederiksen (S) sagde på pressemødet i torsdags, har hun til gode at lade sig overbevise om, at Danmark som et lille land havde stået bedre alene. Argumentet lyder besnærende, men kig til det lille land Israel, hvor en tredjedel af befolkningen allerede har fået det først prik. Noget bedre end de 3,8 procent i Danmark. [...] EU udgør en af de største og stærkeste økonomier i verden, og selvom unionen har kunnet møde op med en imponerende pengetank til forhandlingerne med medicinalindustrien, tyder meget på, at der er sket graverende fejl. [...] I hvert fald tyder alt på, at briterne, som har vaccineret 12 procent af deres befolkning, har bedre styr på forsyningerne end EU. Og tilmed kan høste en dejlig Brexit-pr-gevinst. [...] Tænk, hvis det havde været EU, der lige nu lå forrest i vaccineræset. Men unionen fejlede, og resultatet ser vi nu.”
Børsen mandag skriver, at der fra flere sider lyder advarsler til EU mod at begive sig ud i såkaldt vaccinenationalisme. Det sker efter EU-Kommissionen fredag præsenterede sit nye våben i vaccinekapløbet: En ny mekanisme til eksportkontrol, der trådte i kraft lørdag og foreløbigt gælder til slutningen af marts. Det nye redskab blev lanceret efter en uge med åben konfrontation mellem EU og medicinalgiganten Astrazeneca, da selskabet har meldt om forsinkelser. John Denton, der er formand for erhvervsorganisationen ICC med cirka 45 millioner medlemsvirksomheder, skriver i et åbent brev til Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, at der vil være negative konsekvenser af eksportkontrollen. Blandt andet advarer han om risiko for flaskehalse i produktions- og distributionskæder, så man ikke opnår at sikre flere vacciner til borgerne, men derimod det modsatte. Han advarer også om risiko for, at andre lande svarer igen, så der skabes en negativ spiral. I EU er der en mistanke om, at Astrazeneca har sendt doser til briterne. Det har på den britiske side givet frygt for, om EU kan finde på at svare igen ved eksempelvis at lukke for eksporten af Pfizers vaccine, som produceres i Belgien. Efter en telefonsamtale mellem Ursula von der Leyen og den britiske premierminister, Boris Johnson, forsikrede EU-formanden, at det ikke er hensigten at lukke ned for eksporten.
I en analyse i Berlingske lørdag skriver Ulrik Bie, økonomisk redaktør, blandt andet: ”Statsminister Mette Frederiksens (S) forlængelse af nedlukningen sætter en tyk streg under, at det bliver en lang og hård coronavinter. Vaccinemangel og langsom udrulning i mange europæiske lande rammer mentalt ekstra hårdt på et tidspunkt, hvor nerverne er flossede, og udgangen igen fortaber sig i tågen. […] EU-Kommissionen forventede i november, at den danske statsgæld i 2020 ville nå 45 procent af BNP. Det bliver nok lidt højere, og den vil stige yderligere i år. Der vil i en årrække efterfølgende være et coronarelateret pres på offentlige ydelser som undervisning og sundhed, mens det meget vel kan vise sig, at der er behov for ordninger for erhvervslivet, der giver lavere skatteindtægter i de nærmeste år. [...] Det kan vise sig, at den omstridte vaccine fra AstraZeneca kommer til at spille en mindre rolle i EU, hvor Pfizer/BioNTech netop er klar til at tage en ny fabrik i brug, mens vaccinen fra Johnson & Johnson ser mere lovende ud end Astra-Zenecas - og desuden kun kræver ét skud. Det vil i stigende grad være landenes evne til at få vaccinerne ud, der bliver det springende punkt.”
I et indblik i Jyllands-Posten lørdag skriver Martin Kaae og Carsten Ellegaard blandt andet: ”EU vil bremse eksport af vaccinedoser til Storbritannien i et forsøg på at komme tilbage i kampen om de gyldne doser. Den kamp har briterne foreløbig vundet over sine tidligere unionsfæller, og det udløser tilfredshed blandt brexittilhængerne. […] Hvis man ser bort fra de tusindvis af tragiske menneskelige omkostninger ved pandemien og de øgede sundhedsmæssige risici, også for briterne, ved at vaccinationen er kommet langsommere fra start på kontinentet, ser situationen ud til at passe premierminister Boris Johnson helt fint. For første gang i coronatiden ser hans regering faktisk ud til at have gjort noget rigtigt. [...] EU-landene har langt fra fingre i de doser, de havde håbet på, og lande som Frankrig, Spanien og Portugal har de seneste dage måttet bremse deres massevaccinationer på grund af mangel på doser. Nu forsøger EU at tilkæmpe sig nogle af de doser, der fremstilles på fabrikker i Storbritannien, hvilket i lyset af det nyligt overståede brexit-opgør har fået blandt andre The Telegraps internationale erhvervsredaktør, Ambrose Evans-Pritchard, til at spidse pennen. [...] I bestræbelserne på at komme tilbage i kampen om doserne fremlagde EU-Kommissionen fredag eftermiddag sit seneste våben: Regler om, at producenter af covid 19-vaccine skal orientere myndighederne, inden de eksporterer doser ud af EU. Og så kan eksporten forbydes. »Beskyttelsen og sikkerheden af vores borgere er en prioritet, og de udfordringer, vi nu står med, giver os intet andet valg end at handle«, sagde kommissær Valdis Dombrovskis. [...] De seneste uger er kampen mellem EU og Storbritannien for alvor taget til. Den udspiller sig via EU-landenes bitre opgør med virksomheden Astrazeneca, der som svensk-britisk selskab er fanget midt i striden mellem EU og Storbritannien. Eller måske nærmere kan siges at stå med et ben i hver lejr.”
Børsen skriver mandag, at nogle af de store medicinalgiganters udfordring med at skabe en virkningsfuld covid-19-vaccine kan bane vejen for Bavarian Nordics potentielle vaccine, der indtil videre ikke har fundet finansiering til deres potentielle covid-19-vaccine. ”Nu hvor Merck er ude af covid-19-vaccinekapløbet, og når Sanofi/GSK har lidt store tilbageslag i december, så kan det åbne partnermuligheder for nogle af de mindre spillere, herunder Bavarian Nordic,” siger Michael Novod, medicinalanalytiker i Nordea, der også mener at markedet for vacciner mod covid-19 formentlig bliver meget attraktivt på længere sigt. Bavarian Nordics vaccinekandidat er licenseret fra Adaptvac. Mens den første fase af de kliniske forsøg er finansieret via EU, så mangler resten af udviklingen fortsat finansiering. Beløbet, der skal bruges til resten er udviklingen er formentligt et beløb på 2-3 milliarder kroner. Tidligere har Bavarian Nordic gjort det klart, at selskabet ikke vil risikere aktionærernes penge - og derfor er de på jagt efter en partner eller anden form for finansiering. Såfremt Bavarian Nordic ikke opnår finansiering til den videre udvikling efter den første forsøgsfase, så kan det ende med, at projektet sendes tilbage til Adaptvac. En anden vaccinekandadat er Johnson & Johnson. Berlingske skriver lørdag, at den amerikanske medicinalkæmpe Johnson & Johnson fredag offentliggjorde afgørende testresultater med sin coronavaccine, og alt tyder på, at sundhedsmyndigheder verden over kan glæde sig til at føje et potent våben til arsenalet. Vaccinen har med 66 procent effektivitet levet op til forventningerne. Selvom 66 procent kan lyde lavt sammenlignet med Pfizer/BioNTechs og Modernas udgaver, så har vaccinen fra Johnson & Johnson den store fordel, at den kun skal bruge ét stik, hvormed den vil have en effekt markant hurtigere og tillade sundhedsmyndighederne at speede sine vaccinationsplaner betragteligt op. I et interview med det amerikanske erhvervsmedie CNCB sagde Johnson & Johnsons finansdirektør, Joseph Wolk, i sidste uge, at de føler sig overbevist om, at selskabet kan levere 200 millioner doser til EU inden årets udgang. Det er endnu uklart, hvornår Johnson & Johnson-vaccinen kan tages i brug i EU, men selskabet har været en del af et såkaldt rolling review hos Det Europæiske Lægemiddelagentur, EMA, der indebærer, at data om vaccinen deles med myndigheden løbende. B.T. lørdag skriver at i stedet for at bruge muskler på at sikre egne borgere vacciner i den forestående vaccinekrig, så fokuserede EU på at sikre en række faktorer, så man ikke blev snydt i forhandlingerne med de store medicinalvirksomheder. Man var ikke mindst prisbevidst og ville sikre, at EU-borgerne fik valuta for pengene, men mens EU forhandlede med producenterne, så kørte vaccinetoget fra perronen. Så vaccinemanglen i EU-landene nu er resultatet af en strategi, som ville have passet fint til en rolig langtidsplanlægning, men elendigt til den akutte nødsituation.
Børsen, mandag, s. 12, 16; Kristeligt Dagblad, lørdag, s. 1, 8; Berlingske, lørdag, s. 7, 12-13; B.T., lørdag, s. 14; Jyllands-Posten, lørdag, s. 18-19 (01.02.2021)
Prioriterede historier
Europa-Parlamentet vil sikre folk en ret til at kvitte mailen og telefonen i fritiden
Jyllands-Posten mandag og Information lørdag skriver om Europa-Parlamentets planer om at sikre folk retten til ikke at bruge arbejdsmail og telefon i fritiden. Problemerne er øget, efter coronahjemsendelser har rykket arbejdspladser hjem i stuerne og gjort det endnu mere vanskeligt at adskille arbejde og fritid. Et bredt flertal i Europa-Parlamentet har vedtaget, at vi alle sammen skal have en ret til at være utilgængelige for vores arbejdsgivere. Ifølge eksperter kan det forhindre stress - men det bliver ikke let, for vi ser det i dag som en ret at arbejde grænseløst. Mennesket har brug for at kunne holde fri, mener et flertal i parlamentet, der nu har bedt EU-Kommissionen om at skrue et direktiv sammen, som skal sikre retten til at være offline. Samme debat har også vist sig på Christiansborg, hvor SF's gruppeformand, Jacob Mark, for nylig har talt varmt for, at det offentlige ikke skal sende mails til borgerne i deres fritid, fordi det kan skabe stress. I Europa-Parlamentet peger Jacob Marks partifælle, Kira Peter-Hansen, på, at det er blevet endnu sværere at koble af under coronakrisen. "Det er ikke, fordi vi skal vende os mod alt digitalt. Men jeg er bekymret for, at når vi hele tiden er på, så er det svært at koble af. Mange føler, at de er forpligtet til at læse og måske også svare på mails. Og man er bange for, at hvis man ikke selv er på, så er andre på, og så er det dem, der får forfremmelsen," siger hun til Jyllands-Posten. Marianne Vind, medlem af Europa-Parlamentet for Socialdemokratiet, støtter grundtanken i forslaget. Hun mener der er behov for, at der gøres noget. "Flere og flere bliver ansat på flydende tid i stedet for 8-16. Det kan tage overhånd. Og måske sidder chefen og keder sig om aftenen og sender en mail. Så kommer der en forventning om, at man skal svare, og så sætter man sig ved pc'en i stedet for ved et brætspil med ungerne," siger hun til Jyllands-Posten mandag.
I Information kan man lørdag også læse, at et flertal i Europa-Parlamentet mener, at der mangler en regulering af grænsen mellem arbejdstid og privatliv. I sidste uge stemte et flertal i Europa-Parlamentet for et forslag om at indføre en såkaldt ret til at være offline for alle arbejdstagere i EU. Rettigheden - som på engelsk kaldes the right to disconnect - er ifølge parlamentet en grundlæggende arbejdstagerrettighed. "Som lønmodtager har man allerede en række rettigheder. Der er en øvre arbejdstid og retten til barsel. Men når det handler om grænserne mellem privatliv og arbejdsliv, så er der ikke nogen," siger medlem af Europa-Parlamentet for SF, Kira Marie Peter-Hansen. Lovforslaget blev vedtaget med stemmerne 472 for og 126 imod. Men det betyder ikke, at retten til at være offline er på vej til at blive lov i hele EU, for det er et såkaldt lovgivningsinitiativ, hvor man opfordrer EU-Kommissionen til at fremsætte en lov på området.
Jyllands-Posten, mandag, s. 1, 8-9; Information, lørdag, s. 22 (01.02.2021)
Danmark skal være pitstop på asylsøgeres nye rejse
Flere af weekendens og mandagens aviser skriver om migration og placeringen af asylbehandling uden for EU. I Jyllands-Postens indblik søndag, skrevet af Jette Elbæk Maressa og Heidi Plougsgaard, begge korrespondenter på Jyllands-Posten, kan man blandt andet læse: "Regeringen vil placere asylbehandlingen i et eller flere lande uden for EU. Der er mange bump på vejen, før operationen kan lykkes. Udlændingeminister Mattias Tesfaye er optimistisk og håber på en aftale inden et år. [...] Kritikere af regeringens projekt vil hævde, at den hårdtarbejdende 11 mand store taskforce er sendt ud på noget nær en umulig mission for at opfylde Socialdemokratiets valgløfte om, at asylbehandlingen skal flyttes væk fra Danmark. For det er ikke lige til at banke et center op i Langtbortistan. Ud over faciliteterne er der også spørgsmål om selve sagsbehandlingen, bevogtning, skolegang, lægehjælp. Og meget mere. Regeringens oprindelige plan om at finde sammen med ligesindede EU-lande om at oprette og drive lejrene er stødt på EU-retten. [...] Regeringen har erkendt, at drømmen om at indgå et samarbejde med et andet EU-land om at oprette og drive centret er stødt på forhindringer. De øvrige EU-lande er forpligtet af et fælles asylsamarbejde, som Danmark på grund af retsforbeholdet står uden for. Takket være forbeholdet er Danmark til gengæld ikke forhindret i at etablere et modtagecenter uden for EU, og regeringen er nu gået på jagt efter andre ikke-EU-lande, som kunne tænkes at være med. [...] Mette Frederiksen og Mattias Tesfaye er ikke de første, som bryder hovederne med, hvordan asylsystemet kan ændres. Flere før dem, både i Danmark og i Europa, har været tiltrukket af tanken om at oprette centre i nærområderne. Men trods mange tilløb er det endnu ikke lykkedes. For et par år siden legede EU's stats- og regeringschefer med lignende tanker. Efter flygtningekrisen i 2015 voksede interessen for at kunne stoppe flygtninge og migranter uden for Europas grænser. EU-landene nåede dog aldrig til enighed om en løsningsmodel. Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, talte i luftige vendinger om asylprocescentre i transitlande som Niger, Libyen og Tchad, så folk kunne blive stoppet, inden de kom til Europa. Østrigs kansler, Sebastian Kurz, ville returnere migranter og flygtninge fra Europa til safe zones i Afrika."
Jyllands-Posten skriver desuden søndag, at udlændingeminister Mattias Tesfaye (S), vil samarbejde med Norge og Storbritannien om modtagecentre. Han bekræfter, at der er dialog med Norge og Storbritannien om et nyt asylsystem, hvor asylbehandlingen flyttes ud af Europa. "Det er interessante lande, der ligesom os er påvirket af migranter, og hvor regeringerne har haft diskussioner. Vi er i dialog med dem," siger ministeren. Jyllands-Posten har kontaktet flere personer i det norske regeringsparti Høyre uden at få dette bekræftet. Men idéen er længe blevet diskuteret i Norge. "Vi ønsker færre asylsøgere ved grænsen og at få standset dødsruten over Middelhavet. Vi er åbne over for, at Norge kan indgå sådanne aftaler. Helst i samarbejde med nordiske og europæiske lande," siger indvandrerordfører Masud Gharahkhani. I Storbritannien viste et lækket dokument i oktober, at regeringen er ved at undersøge muligheden for en lignende plan med asylproceslejre i for eksempel Moldova, Marokko og Papua Ny Guinea. Også her er en af idéerne, at asylsøgere, der ankommer til Storbritannien, skal flyves til lejrene i udlandet og have deres ansøgning behandlet der.
Jyllands-Posten, søndag, s. 10-13 (01.02.2021)
Arbejdsmarkedspolitik
Går med Polen og Ungarn for at undgå EU-mindsteløn
Danmark har ikke opgivet kampen om at undgå mindsteløn i EU. Sammen med otte andre lande har Danmark nu dannet en alliance mod EU på lønområdet. Da EU-kommissær Nicolas Schmit i efteråret mødte danske og svenske journalister efter at have fremlagt sit forslag om en EU-mindsteløn var han både træt og irriteret, da han syntes, at han havde gjort alt for at tilfredsstille lande som Danmark, som ikke vil have en lovbestemt mindsteløn, fordi lønnen her til lands bestemmes af kollektive overenskomster. Med Danmark og Sverige i front har de ikke opgivet kampen om at undgå mindsteløn. Fredag skrev landene et brev til portugiserne, der har formandskabet i EU det næste halve år. I brevet understreger de deres modstand mod direktivet og de kræver det fjernet, selv om det er fremlagt og nu indgår i EU's lovmaskine. ”Vi mener, at en henstilling er et bedre lovgivningsmæssigt instrument, som giver medlemsstaterne fleksibilitet til at finde deres egne løsninger,” hedder det blandt andet i brevet. ”Men jeg synes, at det er både ærgerligt og bekymrende, at EU vælger den her vej. Vi er mange, der gennem årene har stået på mål for EU ude i forsamlingshusene og altid har kunnet sige til folk, at EU ikke ville komme og regulere løn- og arbejdsforhold. Som det hed i de gamle kampagner: Det er os selv, der knækker nødderne. Nu tager EU så et skridt i den retning,” siger Peter Hummelgaard, socialdemokratiske beskæftigelsesminister. Lige nu undersøger EU's juridiske tjeneste, om direktivet er lovligt, da der i EU-traktaten står, at EU ikke diktere løn. Det bestemmer landene selv. Så for at komme rundt om det har Kommissionen gjort lønnen til et arbejdsvilkår, hvor EU har kompetencen. ”Her synes jeg, at man har været lige lovlig kreativ,” siger Peter Hummelgaard, der sammen med sine kolleger kræver, at afgørelsen fra den juridiske tjeneste bliver offentliggjort, så alle kan læse den. Der er bred dansk enighed om at være imod direktivforslaget og Folketinget sendte i december et såkaldt gult kort til EU-Kommissionen og skrev, at her er et område, EU ikke skal blande sig i.
Politiken, lørdag, s. 17 (01.02.2021)
Nyt Europa svarer igen: Forslag om mindsteløn rammer ikke Danmark
Altinget bringer mandag et debatindlæg af Steen Gade og Søren Keldorff, begge bestyrelsesmedlemmer i Nyt Europa. De skriver blandt andet: "Johan Moesgaard Andersen fra Dansk Metal skriver på Altinget 15. januar, at vi tager fejl vedrørende EU-Kommissionens forslag til passende mindstelønninger i EU. [...] Om forslaget medvirker i kampen for et mere socialt Europa eller ej, er hovedspørgsmålet for os. Vi tror, det kan hjælpe. Vi mener ikke, det er en mirakelkur, og vi mener, at der skal meget mere til. [...] EU-Kommissionen er bestemt heller ikke "fjenden", når det gælder de nordiske arbejdsmarkedsmodeller, som den ofte skamroser. Forslaget handler da også om at fremme anvendelsen af kollektive overenskomster. [...] Den egentlige diskussion handler i stedet om, at der skjult i forslaget kan være en konsekvens, hvor EU-Domstolen kan gennemtvinge afgørelser, som undergraver den danske model med kollektive forhandlinger indenfor de rammer, vi kender som forligsmandslov, arbejdsretslov og ferielov. Moesgaard Andersen skriver, at det vil være op til EU-Domstolen at fortolke. Og ja - det er det jo altid med direktiver, men traktaten er - som Moesgaard Andersen selv skriver - tydelig med hensyn til kompetencefordelingen. Løn, foreningsretten, strejke- og lockoutretten hører ikke under EU-kompetence. [...] At EU-Domstolen på den baggrund skulle påtvinge Danmark bestemte lønforhold, forekommer os derfor urealistisk. Direktivforslaget har jo ikke til intention at fastsætte individuelle rettigheder eller direkte lønfastsættelse."
Altinget, mandag (01.02.2021)
Beskæftigelse, vækst og investeringer
Dansk Erhverv: Stop modregningen af EU-midler i statslige forskningsmidler
I et debatindlæg på Altinget, skrevet af Mads Eriksen, uddannelses- og forskningspolitisk chef i Dansk Erhverv, kan man mandag blandt andet læse: "I denne temadebat er jeg blevet bedt om at tale om visioner for EU-samarbejdet. Det er dog svært at have større ambitioner for EU-midlerne, når de betyder mindre national forskning. Modregning af EU-midler i de statslige forskningsmidler er mildest talt en bagvendt incitamentsstruktur. Hver gang vi modtager én euro fra EU's forskningsprogram, fraregnes én euro på det statslige forskningsbudget, så vi samlet ikke kommer over målsætningen om at bruge 1 procent af bruttonationalproduktet (BNP) på offentlig forskning. Det vil altså sige, at hver gang en dansk forsker søger og får EU-midler, så straffer de kollegaerne kollektivt. [...] I Norge har de valgt en helt anden model. Her straffer man ikke forskerne for deres internationale succes - nej, man belønner dem. Den norske stat topper således op med midler, hver gang et norsk forskningsmiljø vinder en EU-bevilling. I 2021 har de sat 560 millioner norske kroner af til at støtte op om de forskningsmiljøer, som har succes i hjemtagning af EU-midler. I Dansk Erhverv er vi inspirerede af den norske model. Vi mener ligeledes, at universiteterne skal belønnes med 50 øre, hver gang det får en bevilling på én krone - ud over niveauet for 2019. Det er således ikke et ønske om at matche de eksisterende 2 milliarder kroner, men et ønske om at give ekstra incitament til at hjemtage yderligere midler fremover. Det vil gøre det langt mere attraktivt for danske forskere at søge EU-midlerne, og vi ville få mere internationalt forskningssamarbejde. [...] Vi har dygtige forskere i Danmark, og vi har stort behov for internationalt forskningssamarbejde. Derfor er første skridt at stoppe modregningen af EU-midler - derefter kan vi begynde at tegne visionerne for et stærkere EU-samarbejde."
Altinget, mandag (01.02.2021)
Dansk vindsucces “skabt i en osteklokke” - forspringet er nu forsvundet
Børsen skriver mandag, at når en stor del af de 5.587 milliarder kroner fra EU's genopretningsfond skal bruges til grøn omstilling, så lander de ikke automatisk i lommerne på de danske vindenergivirksomheder. "Vi har ikke længere et kompetencemæssigt forspring. Den danske vindmøllesucces blev udviklet i en osteklokke, men den har andre lande for længst gennemskuet. Konkurrencen er benhård, og derfor skal vi investere meget for at få fat i en del af de 750 milliarder euro," siger Anders Stouge, viceadministrerende direktør i Dansk Energi. For år tilbage placerede Udenrigsministeriet særlige strukturfondsattachéer i fortrinsvis de sydlige EU-hovedstæder for at sikre, at en del af disse EU-penge dengang blev investeret i Danmark. "Det her er en klar parallel. Proceduren er nu, at landene senest i april skal præsentere planer for, hvordan de anvender pengene, der skal godkendes i EU-Kommissionen. Derefter skal vi overvåge, hvordan eksempelvis italienske kommuner kan købe danske rensningsanlæg, eller hvordan vi kan sælge skorstensfiltre til polske kraftværker," siger Anders Ladefoged, EU-chef i Dansk Industri.
Børsen, mandag, s. 14-15 (01.02.2021)
EU pumper op til 195 millioner kroner i filmproduktion i Norden
Reinvent har, som det første private danske filmselskab, fået adgang til garantiordningerne hos Den Europæiske Investeringsfond skriver Børsen mandag. Efter to års ansøgning er det lykkedes for Reinvent, som det første danske filmselskab, at få EIF til at garantere 26 millioner euro til deres arbejde med filmproduktion i de nordiske lande. "EIF vil gerne have den kreative industri til at vokse i Norden, og de 195 millioner kroner vil betyde flere projekter på kortere tid. Deres tilsagn fungerer som en forsikring, så pengene bliver udbetalt, hvis vi taber penge på film og tv-serier, vi har sat i gang. Det betyder, at vi kan tage flere chancer,” siger Rikke Ennis, der er administrerende direktør i Reinvent og tidligere direktør i Trustnordisk, Zentropa og Nordisk Films salgsselskab.
Børsen, mandag, s. 32 (01.02.2021)
Det digitale indre marked
Måske sidder dine børn lige nu og ser selvmordsvideoer
Politiken bringer mandag en analyse skrevet af Mikkel Flyverbom, professor mso på Copenhagen Business School og medlem af Dataetisk Råd. Han skriver blandt andet: "Dine børn sidder måske lige nu og ser selvmordsvideoer eller noget andet modbydeligt indhold. Sociale medier snager i alle dele af dit privatliv, så de kan tjene penge på reklamer. Og vigtige beslutninger om sygedagpenge, tvangsfjernelse og militærangreb bliver påvirket af indviklede algoritmer og uigennemskueligt datamateriale. [...] Mange platforme benytter sig af skjulte, ulovlige forretningsmodeller og løstansatte medarbejdere uden overenskomster og rimelige vilkår. Samtidig bryder techgiganter skatteregler og konkurrencelovgivning, for eksempel ved at true eller underminere mindre selskaber. [...] Techvirksomhederne har tydeligt vist, at de ikke selv kan lave spillereglerne. Og det nytter heller ikke at sætte nogle it-ordførere på opgaven. Problemet er meget større, og det kræver hele det politiske systems opmærksomhed. Så, hallo, justitsminister, hallo, erhvervsminister, hallo, kulturminister, hallo, udenrigsminister og, hallo, statsminister - det her er jeres ansvarsområde! Alt for længe har svaret været, at techområdet kun kan behandles på EU-niveau, men det er en sovepude. For selv om det kræver samarbejde og internationale aftaler, så kan vi sagtens indtage positionen som foregangsland. Danmark har en mulighed for at insistere på velfærdssamfundet, for at kæmpe for retsstaten og for at værne om demokratiet."
Politiken, mandag, s. 2 (01.02.2021)
Schaldemose: Trumps twitterregime er en advarsel om tech-giganternes magt
På Altinget kan man mandag læse et debatindlæg af Christel Schaldemose (S), gruppeformand for socialdemokraterne i Europa-Parlamentet. Hun skriver blandt andet: "Afgående præsident Trump blev efter stormen beskyldt for at opildne sine tilhængeres amokløb mod det amerikanske demokratis hjertekamre. Flere kaldte det et kupforsøg, og de sociale platforme syntes at være enige, i hvert fald blokkerede de én efter én for Trumps adgang. [...] Et vigtigt redskab bliver den lovgivning om digitale tjenester, som Europa-Kommissionen for nyligt præsenterede. Den kommer til at fylde en stor del af mit 2021, da vi i Parlamentet skal vedtage vores bud på loven, og her kommer jeg blandt andet til at arbejde for, at vi får en bedre og mere åben demokratisk debat online. [...] Klagemuligheder skal i sidste ende sikre, at brugere kan prøve deres afgørelser fra platformen. I dag mangler der effektive værktøjer til at beskytte ytringsfriheden online. Selv Donald Trump burde kunne få en ordentlig forklaring på og mulighed for prøvning af sin blokering. Samtidig skal disse afgørelser kunne danne præcedens for fremtidige fjernelser."
Altinget, mandag (01.02.2021)
Techgiganternes skattefifleri skal stoppes
I et debatindlæg i Politiken lørdag skriver Kira Marie Peter-Hansen, næstforkvinde i EU-Parlamentets Skattesnydsudvalg (SF) og Carl Valentin, skatteordfører (SF) blandt andet: ”Milliarderne ruller ind hos techgiganter som Netflix og Google, men de betaler fortsat næsten ingen skat. […] Det er med andre ord ikke så mærkeligt, at techgiganterne har været nogle af coronakrisens store vindere, især økonomisk [...]Men når Netflix, Facebook, Amazon, Google og andre techgiganter hiver enorme overskud hjem, kniber det med villigheden til at bidrage til fælleskasserne. Faktisk betaler Netflix slet ingen skat i Danmark, selv om danskerne bidrager flittigt til deres indtjening. Og de er ikke alene. Mens europæernes lokale kaffebar eller frisør i gennemsnit betaler 23,2 procent i skat, slipper digitale virksomheder ifølge EU-Kommissionen med mindre end det halve, 9,5 procent. [...]Det er ikke okay. Det er på tide, at verdens ledere tager skattesnydskrisen alvorligt. Der er forhandlinger om techskat i OECD, men de bliver udskudt igen og igen, og det er på tide, EU og Danmark går foran. Lande som Frankrig, Italien og Østrig er allerede i gang på egen hånd, fordi det internationale arbejde trækker ud. Vi foreslår, at Danmark samler villige EU-lande om et forstærket samarbejde.”
Politiken, lørdag, s. 7 (01.02.2021)
Finansielle anliggender
Danmarks Genopretningsfond kunne have lavet en bedre deal
Investor Magnus Kjøller skriver mandag i et debatindlæg i Børsen blandt andet: "EU har fyldt seddelpressen med blæk og papir og står klar til at pumpe 5550 milliarder kroner ud i Europa. I første omgang får Danmark lov til at støtte kriseramte virksomheder. Kravet for at kunne modtage støtte fra genopretningsfonden er, at man omsætter for mindst 500 millioner kroner og på anden vis vurderes samfundsvigtig. Det kvalificerer cirka 2-300 virksomheder herhjemme. [...] Når man nu alligevel er ude at lave en form for konkurrenceforvridning ved at uddele en støtte, som kun 2300 virksomheder kvalificerer sig til, hvorfor så ikke bidrage med kapital som et lavtforrentet lån med lang løbetid i stedet? Så ved vi i det mindste, at pengene kommer retur som en boomerang. Det gjorde Danmark med bankpakkerne under finanskrisen, og man endte med at få sin hjælp retur, endda med et provenu på 25 milliarder kroner."
Børsen, mandag, s. 35 (01.02.2021)
Nordisk nervøsitet for pengespild i syd
Børsen mandag bringer en analyse skrevet af økonomisk redaktør Hakon Redder. Han skriver blandt andet: "Et vaskeægte dilemma tårner sig op på toppen af den største redningspakke i EU's historie. Rundt regnet 750 milliarder euro skal genrejse de 27 landes økonomi efter den dybeste recession i knap 100 år og skabe job til de mange millioner af mennesker, der er blevet ledige - især nye job i en grøn og digital omstilling. Og det skal gå hurtigt, for at covid-19-sårene ikke bliver til dybe ar. Men kan så mange penge investeres relevant og fornuftigt i det krævede tempo? I Norden og i Baltikum er ti erhvervsorganisationer, blandt andre DI og DA, ikke sikre. De advarer mod, at milliarderne bruges til at “fylde budgethuller ud” og vil have EU-Kommissionen til nøje at overvåge, at de enkelte lande opfylder kriterierne for at få pengene og til at sikre fuld gennemsigtighed i rapporteringen af, hvordan pengene bruges. Man mere end aner en mistanke om udsigt til et potentielt massivt pengespild. "
Børsen, mandag, s. 15 (01.02.2021)
Grundlæggende rettigheder
Techgiganten Huawei beklager test af 'uighuralarmer' og dropper patentet
I Politiken mandag kan man læse, at Huawei har testet patenteret overvågningsteknologi, hvor en funktion er racegenkendelse af uighurerne, et forfulgt etnisk mindretal i Kina. Det bekræfter Huaweis nordiske vicepræsident, Kenneth Fredriksen. "Det var aldrig vores intention at bidrage til nogen diskriminerende opførsel mod minoriteter. Vi har lært af denne sag, at vi skal være endnu mere forsigtige med, hvordan vi stiller vores teknologi til rådighed," siger han til Politiken. Venstres it-ordfører, Christoffer Melson, mener, at Danmark bør arbejde på at skabe internationale spilleregler for techindustrien. Han fremhæver USA, som rutinemæssigt sanktionerer virksomheder, der krænker menneskerettigheder, som et forbillede for EU.
Politiken, mandag, s. 4 (01.02.2021)
Instititionelle anliggender
International kritik af oversættelseslov vokser
Det er sjældent, at et dansk lovforslag, der hverken er formuleret eller fremsat, får så meget international opmærksomhed, som det er tilfældet med regeringens kommende oversættelseslov. Det skriver Kristeligt Dagblad lørdag. Sidste uge henvendte KEK, Konferencen af Europæiske Kirker, samt de katolske biskopper i Europa sig til statsminister Mette Frederiksen (S) med bekymringer om et lovforslag, som, såfremt det bliver til noget, kan tvinge alle trossamfund, som prædiker på udenlandsk, til at gøre deres prædikener tilgængelige på dansk. ”Jeg mener, at dette alt for restriktive skridt vil udgøre en begrænsning af ytringsfriheden, som jeg ved er skattet i Danmark, et af verdens ældste demokratier,” skriver den anglikanske biskop for Europa, Robert Innes, som har sendt brevet til Mette Frederiksen. EU’s katolske biskopper, der er organiseret i paraplyorganisationen Comece sendte brevet den 22. januar, hvori de opfatter lovforslaget som en ”Unødvendig begrænsning af religionsfriheden”, som kardinal Jean-Claude Hollerich, der også er formand for de katolske biskopper i EU udtalte i en pressemeddelelse.
Kristeligt Dagblad, lørdag, s. 4 (01.02.2021)
Institutionelle anliggender
Han hjalp Storbritannien ind i EU. Og han hjalp dem ud igen. Nu er Michel Barnier klar til fransk politik
Politiken søndag bringer et portræt af franske Michel Barnier, der har fået stor ros for sin indsats i Brexit-forhandlingerne. Sidste dag i januar skulle have været Michel Barniers sidste dag med EU, Bruxelles og Brexit, da han fyldte 70 tidligere på måneden - og så siger reglerne, at man skal pensioneres. Men nu er Brexit ikke kendt for at overholde deadlines, så Michel Barnier tager en tørn til, denne gang som konsulent på den aftale, han selv forhandlede hjem. Når det er gjort, vender han hjem og tilbage til fransk politik. Han mener, at der er brug for ham og han savner vælgerne og debatten. Derfor er han klar til at åbne endnu en dør i en lang karriere i europæisk toppolitik. ”Jeg er ikke nogen super Bruxelles-teknokrat, selvom det ofte er sådan, visse medier og især britiske tabloid-aviser har yndet at vise mig så”, siger Barnier og understreger, at han startede som politiker og altid vil være politiker.
Politiken, søndag, s. 14 (01.02.2021)
Hvad pokker gik der galt i England?
I et debatindlæg i Politiken søndag skriver Michael Booth, britisk journalist og forfatter, blandt andet: ”Boris Johnson 'leder' nu et land, hvor sult blandt børn er et udbredt fænomen, hvor uddannelsessystemet splitter nationen, og hvor hans fejlhåndtering af coronakrisen har udløst det højeste dødstal i Europa. Hvordan forklarer jeg det over for mine danske naboer? […] Hvad så med landets nuværende ledelse? Længe før han blev premierminister, var Boris Johnson Bruxelles-korrespondent for en anden borgerlig avis, The Telegraph, hvor han hver uge fejlrapporterede eller fordrejede historier om EU. Manden lyver på samme måde, som resten af os trækker vejret. […] I 2019 deltog han i det, der dybest set var et højrefløjskup, som væltede den tidligere premierminister, Theresa May, med støtte fra en gruppe euroskeptiske bank- og investeringsfolk, der hadede EU's indblanding i deres skatteforhold, deres ansattes arbejdsvilkår og deres lands miljøbeskyttelse. [... ] Netop de vælgere, der stemte for Brexit for at 'tage kontrollen tilbage' (kontrollen over hvad? Fra hvem?) og hente '350 millioner pund om ugen til sundhedssektoren' (endnu en løgn), vil naturligvis enten dø, inden de bliver ramt af konsekvenserne af Englands nedgang, eller de vil opleve, at deres levevilkår bliver væsentligt forværrede, når Johnson og hans kleptokratiske klasse går i gang med at gøre deres liv til noget, som selv Oliver Twist ville gyse over.”
Politiken, søndag, s. 1-2 (01.02.2021)
Indbyggerne i Gibraltar prøver at klamre sig til EU
Jyllands-Posten søndag skriver at de knap 30.000 indbyggere i Gibraltar før nytår kunne ånde lettet op, da den spanske avis El Pais kunne afsløre, at der var indgået en aftale mellem Spanien, Gibraltar og Storbritannien om et blødt Brexit for Gibraltar. Den skulle blandt andet indebære, at den fysiske grænse, som har udgjort EU's ydre grænse, blev fjernet. Men en aftale er endnu ikke endeligt på plads. For der er indtil videre tale om en princip- og rammeaftale. Hvordan rammerne skal udfyldes, skal nu drøftes mellem EU og Storbritannien. Foreløbig ser det ud til, at Gibraltar bliver en del af Schengen-landene, hvor der kan rejses på tværs af grænser i Europa.
Jyllands-Posten, søndag, s. 14-15 (01.02.2021)
Kulturen i EU er en letopløselig brusetablet
Jyllands-Posten søndag skriver, at EU-Kommissionen sidste uge fremlagde en skitse til skabe en ny europæisk Bauhaus-bevægelse. Det kritiseres kraftigt af EU-journalist Gareth Harding. "Af alle de forfængelighedsprojekter, jeg har set i mine næsten 30 år tæt på EU, er det europæiske Bauhaus-initiativ det mest uudgrundelige, betydningsløse og dårligst timede. Min forudsigelse er, at det vil hvisle ind i intetheden som en letopløselig brusetablet," skrev han på Twitter. Projektet går ifølge EU-Kommissionen ud på at 'nedbryde grænserne mellem videnskab og teknologi, kunst, kultur og social inklusion for at gøre det muligt at udforme løsninger på hverdagsproblemer'. Kommissionsformand Ursula von der Leyen har selv investeret en del kræfter i at fortælle om projektet. Blandt andet i Frankfurter Allgemeine Zeitung, hvor hun nogenlunde konkret forklarer, hvordan en ny Bauhaus-bevægelse kan berige Europas helt store opgave med at blive det første klimaneutrale kontinent i 2050.
Politiken, søndag, s. 7 (01.02.2021)
Lif: Danmark skal finde nye allierede i vidensamarbejdet i EU efter Brexit
På Altinget mandag kan man læse et debatindlæg af Anders Hoff, politisk chef for forskning og innovation i Lægemiddelindustriforeningen (Lif). Han skriver blandt andet: "Onde tunger hævder, at Danmark kom med i EU, alene fordi vi på grund af vores store eksport af bacon til Storbritannien var nødt til at følge med briterne i unionen. Hvis det er tilfældet, så kan man bare konstatere, at der kommer meget godt ud af bacon. For når det for eksempel gælder forskningssamarbejdet, har vi store glæde af at være en del af det europæiske samarbejde. [...] Forskningsmidlerne fra EU udgjorde således i 2020 lige omkring ni procent af den samlede, offentlige finansiering af forskning i Danmark og er dermed en meget substantiel kilde til finansiering af dansk forskning. En vigtig sidebemærkning er, at det danske hjemtag bliver modregnet i bevillingerne til forskning på finansloven, hvilket er meget svært at forstå rationalet i. Vi har været gode til at hente finansiering fra EU, dels fordi vi har dygtige forskere, og dels fordi vi har været gode til at samarbejde med forskere fra andre lande - ikke mindst forskere fra Storbritannien. [...] Ikke desto mindre har vi hårdt brug for at finde nye alliancepartnere inden for EU, som kan udfylde tomrummet efter briterne. Det gælder ikke mindst i forhold til udformningen af det fremtidige forskningssamarbejde i EU, men det gælder også i forhold til implementering, og når der skal prioriteres mellem forskellige områder. [...] Derfor er det også tid til at prioritere tid og ressourcer til at skabe nye relationer og opdyrke nye alliancer i EU. Hvis vi fortsat skal lykkes i EU, skal vi styrke det opsøgende, diplomatiske arbejde i forhold til lande som Tyskland og Frankrig, som må forventes at blive toneangivende i samarbejdet, men også i forhold til lande som Spanien, Østrig og Holland, hvor vi måske kan finde fodslag i forhold til vores dagsordener."
Altinget, mandag (01.02.2021)
Sprækkerne i britisk union bliver dybere
Igen og igen viser meningsmålinger flertal for et selvstændigt Skotland - og i såvel Nordirland som Wales bliver der nu også sat spørgsmålstegn ved, om det forenede kongerige kan hænge sammen efter Brexit. Det skriver Kristeligt Dagblad lørdag. BBC's seneste meningsmåling viser, at 53 procent af skotterne ønsker selvstændighed. Førsteminister Nicola Sturgeon, som er leder af det skotske nationalparti SNP, har som erklæret mål at få et selvstændigt Skotland. Hun bruger nu Brexit som et argument, eftersom et flertal af skotterne ønskede at forblive en del af EU og dermed tvinges ud mod deres vilje. ”Mentaliteten har rykket sig i Skotland. Særligt de unge vil have selvstændighed, men vi ser også i målinger, at kvinder er blevet mere positive over for tanken om et selvstændigt Skotland. Der er et klart ønske om et tættere forhold til EU, men ikke til Westminster. Og vi kan også se, folk ikke er bekymrede over de potentielle økonomiske konsekvenser, ” forklarer økonomiprofessor Michael Danson fra Heriot-Watt University i Edinburgh.
Kristeligt Dagblad, lørdag, s. 10 (01.02.2021)
Interne anliggender
Polske kvinder demonstrerer imod stramning af abortloven
Polens regering har næsten gjort det ulovligt at få foretaget en abort skriver Jyllands-Posten lørdag. Den polske regering skrev onsdag på Twitter, at den polske forfatningsdomstols afgørelse om at begrænse retten til abort øjeblikkeligt ville træde i kraft. Det betyder, at abort i Polen kun er tilladt i tilfælde af voldtægt, incest, eller hvis moderens liv er i fare. Det har hidtil også været tilladt at få abort, hvis et foster har misdannelser, hvilket hidtil har været den hyppigste årsag til de knap 2.000 årlige legale aborter i Polen. Det estimeres, at omkring 200.000 kvinder årligt får en abort illegalt i Polen eller i udlandet. ”Der er et polsk ordsprog, som siger, at det er bedre at have 10 børn på armen end et på samvittigheden, og jeg tror, det er en del af vores filosofi at beskytte liv,” sagde Maria Kurowska, som repræsenterer en socialt konservative gruppe i parlament. ”Staten vil begrænse deres rettigheder yderligere, risikere deres liv og idømme dem tortur, ” udtaler Adam Bodnar, Polens ombudsmand for menneskerettigheder, hvis institution ikke afhænger af regeringen – og han kalder beslutningen for frygteligt for polske kvinder. I størstedelen af EU's medlemslande er der mere eller mindre fri abort. Den nye abortlov skyggede også for Polens anspændte forhold til EU, da den blev offentliggjort onsdag skriver Politiken lørdag. Det var nemlig få, der opdagede, at EU samme dag sendte endnu en skrivelse til Warszawa. Polen er nemlig under anklage for at bryde retsstatsprincipperne i EU, især i forhold til domstolenes uafhængighed. Brevet onsdag gjorde polakkerne klart, at det er et brud med reglerne, når regeringen giver sig selv ret til at fyre dommere, hvis domme den er uenig i. EU har rejst en såkaldt artikel 7-procedure mod Polen, der i sidste ende kan fratage landet stemmeretten i Ministerrådet. Dette kræver dog enstemmighed - og her vil Ungarn hjælpe vennerne i Polen. Polen har til gengæld måttet acceptere, at brud på retsstatsprincipperne, som kan føres tilbage til EU-budgettet, kan koste på bundlinjen.
Jyllands-Posten, lørdag, s. 16; Politiken, lørdag, s. 4 (01.02.2021)
Klima
Anne Højer Simonsen: Hvis tempoet holder, tegner det rigtigt godt
I en kommentar på Altinget mandag skriver Anne Højer Simonsen, vicedirektør og leder af DI’s klimapolitiske enhed, blandt andet: ” Det går åbenlyst ikke stærkt nok med den globale indsats, hvis vi skal begrænse temperaturstigningen på kloden til 1,5-2 grader. Men tempoet i Folketinget, EU og FN er skruet i vejret, og det tegner rigtig godt. Mens coronavirus har lammet verden, er der sket store klimapolitiske fremskridt, og alt tyder på, at den nærmeste fremtid bliver endnu mere interessant. Jeg popper champagneflasken og spår, at vi kommer til at se fantastiske resultater for klimaet i det kommende år. […] I USA er der kommet en ny regering med meget store grønne ambitioner. Det er for tidligt at sige, om præsident Biden og hans særlige klimaudsending John Kerry får held til at gennemføre alle deres planer. Men det står allerede lysende klart, at USA kommer til at spille en fremtrædende rolle under de internationale klimaforhandlinger senere i år - i stærk alliance med EU. Og vi kommer til at se et USA, som sætter fart på investeringerne i vedvarende energi og udviklingen af nye grønne teknologier. [...] 2020 sluttede ellers med et klimapolitisk fyrværkeri af de store. Det var en kæmpe politisk sejr for alle med et grønt hjerte, da EU's stats- og regeringschefer i december blev enige om at hæve klimaambitionerne. EU, der er en af de største økonomiske motorer i verden, vil reducere udledningen af CO2 med mindst 55 procent i 2030. [...] EU-Kommissionen skal i de kommende år anvise vejen til målet. Det bliver helt afgørende for den grønne omstilling i Danmark - og for vores ønske om at være et grønt foregangsland. [...] ige nu diskuterer vi intenst i Danmark, om det går stærkt nok, hvis vi skal opfylde vores egne klimaambitioner i 2030. Det gør det åbenlyst ikke med den globale indsats, hvis vi skal nå målet om at begrænse temperaturstigningen på kloden til 1,5-2 grader. Men vi bør glæde os over, at der klimapolitisk er skruet op for tempoet i Folketinget, EU og FN. Hvis tempoet holder, tegner det rigtigt godt.”
Altinget, mandag (01.02.2021)
Direktør: Realisering af "dødslisten" vil øge CO2-udledningen væsentligt
Altinget bringer mandag en kronik skrevet af Lars Vedel Jørgensen, direktør for R&D i Combineering Group. Han skriver blandt andet: "Der er næppe nogen, der interesserer sig for miljø og klima, der er uenige i, at alt affald, der kan genanvendes til produkter af en rimelig kvalitet. skal genanvendes. Det kunne derfor godt lyde intuitivt rigtigt, når man siger, at man bør nedlægge forbrændingskapacitet, når vi nu intensiverer genanvendelsen. Det er imidlertid forkert. Og som beskrevet nedenfor, er forklaringen ret indlysende. [...] Det affald, som importeres til Danmark, er det, man kalder RDF (Refused Derived Fuel), som er en EU-vedtaget betegnelse for brændsel produceret ud fra affald, hvor det genanvendelige er sorteret fra. I dag importerer Danmark cirka 300.000 tons RDF. Lyder det ikke skørt, at vi skal modtage andres affald? Nej - det gør det faktisk ikke. Som nævnt kan vi udnytte energien i affaldet langt bedre end næsten alle andre, og desuden stammer cirka 60 procent af energiindholdet fra ikke-fossile stoffer, så 60 procent af energien er CO2-neutral. Vel at mærke ægte CO2-neutral og ikke pseudo-CO2-neutralt, som for eksempel træ importeret fra Brasilien og Rusland. Og der er tale om affald, der er forsorteret, så genanvendelige materialer er pillet ud. Egentligt er der ikke længere tale om normalt affald, men "brændsel udvundet af affald", som også er EU's officielle betegnelse. [...] Hvis vi reducerer vores affaldskapacitet i Danmark, så vil det som sagt tilsyneladende pynte på det danske CO2-regnskab, men det vil øge udledningen kraftigt i EU. Det vil øge CO2-udledningen med en faktor tre-fire, hvis der sammenlignes med affaldsforbrændingsanlæg uden fjernvarme og en væsentligt højere faktor, hvis der sammenlignes med deponi."
Altinget, mandag (01.02.2021)
SEB: Det kræver sort energi at få en grøn omstilling
I Børsen mandag kan man læse, at SEB ser det som en oplagt mulighed for EU at gennemtvinge den grønne omstilling, mens renten er lav, økonomierne præget af lavvækst, og uret tikker for at nå klimamålene. "Det er afgørende, at investeringer og subsidier suppleres med en regulering, der giver investorerne og långiverne de nødvendige oplysninger. Det er præcis det, EU's taksonomi er designet til," siger senior aktiestrateg i SEB Elizabeth Mathiesen. EU-taksonomien, der skal lægge en ramme for, hvordan man fremmer bæredygtige investeringer, og hvordan man må klassificere en økonomisk aktivitet som bæredygtig, blev dog skudt til hjørne den 18. januar af ti EU-medlemslande, blandt andet fordi de var utilfredse med, at naturgas af EU ikke anerkendes som et overgangsbrændstof. "Det er et uheldigt signal rent politisk. Det sår tvivl om EU's forpligtelse til den grønne omstilling. Vi har ellers ligget i front hele vejen, og det sker netop, som USA forsøger at gå i udbrud," siger Mathiesen.
Børsen, mandag, s. 18-19 (01.02.2021)
Stop bankernes store klimahykleri
I Børsen mandag kan man læse en kronik af Tim Whyte, generalsekretær i Mellemfolkeligt Samvirke, og Kristian Weise, generalsekretær i Oxfam Ibis. De skriver blandt andet: "Mellemfolkeligt Samvirke og Oxfam Ibis lancerer i dag en rapport om Danske Banks og Nordeas klimaskadende aktiviteter. Rapporten afslører, at de to banker siden Paris-aftalens vedtagelse i 2015 har over 150 milliarder kroner i kul, olie og gas. Det sker, selvom både Danske Bank og Nordea erklærer deres støtte til Paris-aftalen om at reducere udledningen af CO2. [...] For eksempel har bankerne tilsammen lagt 32 milliarder kroner i den fossile mastodont Fortum, der er ejet af den finske stat. Gennem sit datterselskab Uniper åbnede Fortum i sommer et nyt kulkraftværk i Tyskland - og vil holde det kørende helt til 2038. Det er i strid med FN's generalsekretær António Guterres' indtrængende anmodning om ikke at åbne nye kulkraftværker og at udfase de eksisterende i EU - senest i 2030. Danske Bank og Nordea har også 30 milliarder kroner i tre selskaber, der udvinder olie i Arktis. Alle nye olieboringer bidrager til klimakrisen, og boringer i det arktiske område bringer desuden et sårbart naturområde i fare."
Børsen, mandag, s. 34-35 (01.02.2021)
Landbrug
EU vil have mere natur - jægerne frygter forbud mod jagt og fiskeri
I Jyllands-Posten lørdag betegner professor Carsten Rahbek EU's plan om en stærkt øget naturindsats som ”på høje tid”. Sidste år besluttede EU-landene, at 30 procent af både land- og havareal i EU skal være natur, mens 10 procent skal underlægges såkaldt ”streng beskyttelse”. Lystfisker Svend O. Laursen fra Troldhede er så vred over EU's planer, at han mener, at Danmark bør overveje at gøre som briterne og forlade EU. Claus Lind Christensen, der er formand for Danmarks Jægerforbund, er et stykke af vejen enig med EU, men mener, at EU går over stregen. ”Men vi bliver bekymrede, hvis man vil lave regler, der skal gælde alt. Og hvis man vil bruge Natura 2000-områder, vil det være en misforståelse. Vi er bekymrede for hele Natura 2000-netværket, der dækker 330.000 hektar og blev lavet for 20 år siden. Og så farer jeg op af stolen, når man sidestiller jagt og fiskeri med minedrift, sådan som EU gør,” siger Claus Lind Christensen. Professor Carsten Rahbek fra Københavns Universitet er én af landets førende forskere inden for biodiversitet, og han understreger, at EU endnu ikke har lagt sig endelig fast, og at man ikke har sagt, at alle Natura 2000-områder skal være uden jagt og fiskeri. ”Men Danmarks natur har det ualmindelig dårligt - kun cirka fem procent er i god stand. Derfor ligger vi i den seneste opgørelse fra EU's Miljøagentur på en sidsteplads i EU sammen med Belgien. Andre lande har bl.a. nationalparker, der lever op til naturkravene. Fordi vores natursyn er, at alt bare skal bruges. Derfor bliver vi mere udfordret end andre lande,” siger Carsten Rahbek.
Jyllands-Posten, lørdag, s. 4 (01.02.2021)
Migration
EU's fokus på migrationskontrol kommer ikke til at løse Tunesiens problemer
Ahlam Chemlali, ph.d.-studerende på Diis, skriver i et debatindlæg i Jyllands-Posten mandag blandt andet: "Tunesernes årelange frustrationer har medvirket til, at landet har overtaget rollen som Nordafrikas primære transitland og er havnet i centrum for EU's migrationspolitik, men EU's snævre fokus på migrations- og grænsekontrol kommer næppe til at løse problemerne. [...] I 2020 krydsede fire gange så mange tunesere Middelhavet til Italien i forhold til i 2019. Ifølge UNHCR var op mod halvdelen af alle migranter, der ankom til Italien med båd fra januar til december sidste år, sejlet ud fra Tunesien. 38 procent af migranterne, der ankom i denne tidsperiode, var tunesiske statsborgere. Migrationsdynamikkerne i Tunesien har længe været overskygget af det internationale samfunds fokus på Libyen. Men nu har Tunesien overtaget rollen som Nordafrikas nye transit- og migrationscentrum, og dermed er Tunesien blevet fokuspunkt for EU's migrationspolitik. Det betyder øget interesse fra EU og medlemsstaterne i forhold til migrationskontrol og grænseforvaltning. Både EU og Danmark har indgået aftaler om øget grænsekontrol med den tunesiske regering med ønsket om at bremse migrantstrømmen helt. [...] Om de nuværende protester har momentum til at blive større, er svært at vurdere, men med EU's snævre fokus på migrations- og grænsekontrol overser man den virkelige trussel, nemlig den økonomiske situation og manglende reformer af sikkerhedssektoren: Det er det, der får ungdommen på gaden. Det er det, der får folk til at forlade landet. Hvis denne udvikling skal undgås, kræver det, at EU ikke blot bidrager med økonomisk støtte til kystvagt og grænsekontrol, men flytter fokus til de bagvedliggende og strukturelle udfordringer, som Tunesien står over for."
Jyllands-Posten, mandag, s. 18 (01.02.2021)
Italiensk domstol beordrer stop for ulovlige udvisninger af asylansøgere
I mandagens Information kan man læse, at FN i stærke vendinger kritiserer EU for at deportere asylansøgere ulovligt samt udbredt brug af vold mod flygtninge og migranter. Ifølge avisen har en italiensk domstol nu beordret et øjeblikkeligt stop for Italiens ulovlige udvisninger. Information har tidligere bragt en historie om den 27-årige pakistaner Zeeshan Mahmoods udvisning af Italien. Den historie har blandt andet været baggrund for en historisk dom i Italien. Zeeshan Mahmood blev forhindret i at søge om asyl i Italien og blev i stedet sendt retur til Slovenien og Kroatien, hvor han blev udsat for brutal vold fra kroatisk politis side, inden han blev tvunget ud af EU og ind i Bosnien. Advokater i sagen vurderer, at dommen er skelsættende, da det er første gang, en domstol i Europa anerkender den udbredte brug af vold mod migranter, når de tvinges tilbage over EU's ydre grænse ved Kroatien. Samtidigt har FN kritiseret Europa for at have skruet op for antallet af ulovlige udvisninger og for stadig hyppigere brug af vold med henblik på at holde asylansøgere ude af EU. Begge dele er i strid med EU-love og internationale konventioner. Men det er en praksis, som ifølge eksperter stiltiende accepteres af EU-landene, som ser en politisk fordel i at give frontstater lang line i forhold til at holde asylansøgere ude af EU. Selv om kritikken af de illegale udvisninger er taget til, forholder EU-landene sig tavse. "Pushbacks bliver bestemt kritiseret på EU-niveau, men de enkelte EU-medlemslande kritiserer ikke hinanden, måske fordi de anser denne praksis for politisk acceptabel. Som jeg ser det, er der en generel følelse af asyltræthed blandt Europas regeringer, som stadig tænker på situationen i 2015, og de vil helst ikke forholde sig til menneskerettighedsbrud ved Europas grænser," siger Nikolas Feith Tan, forsker i international flygtningeret og menneskerettigheder ved Institut for Menneskerettigheder i København.
Information, mandag, s. 1,10,11 (01.02.2021)
Sikkerhedspolitik
Bidens forsvarsminister: EU-samarbejde uden USA vil være kontraproduktivt
Altinget skriver mandag, at EU og Nato, ifølge den nye amerikanske forsvarsminister Lloyd Austin, er nødt til at fortsætte og styrke sit samarbejde. Det er især nye hybride trusler, som gør det nødvendigt at arbejde sammen, påpegede han i besvarelsen af en lang række skriftlige spørgsmål, som forsvarsministeren havde modtaget fra medlemmer af det amerikanske senat forud for forrige uges senatshøringer. Helt konkret kunne den tidligere fire-stjernede general fra US Army godt tænke sig, at USA var med i etableringen af den europæiske forsvarsfond (EDF). Den har til formål at støtte europæiske forsvarsvirksomheders udvikling af nye produkter, som kan gøre dem mere konkurrencedygtige over for amerikanske virksomheder. "Udelukkelse af amerikansk deltagelse i EDF- og PESCO-projekter ville være kontraproduktivt for tættere EU NATO-samarbejde og risikere, at EU-kapaciteter udvikles på en måde, der producerer dobbeltarbejde, ikke-interoperable militære systemer, omdirigering af knappe forsvarsressourcer og unødvendig konkurrence," pointerede Austin i en skriftlig besvarelse.
Altinget, mandag (01.02.2021)
Lad os åbne NATOs døre på vid gab for Sverige
I Berlingskes leder søndag kan man blandt andet læse: "Hvis Sverige en dag skulle beslutte sig for at bekende kulør og blive medlem af den vestlige forsvarsalliance NATO, vil landet være hjertelig velkommen. En række fremtrædende svenskere har den seneste uge i Svenska Dagbladet taget hul på Sveriges mest ømtålelige debat, som har ligget som en skjult dagsorden i årtier - hvor hører Sverige til sikkerhedspolitisk? I NATO eller i en gråzone som neutralt land, hvilket der kunne være en vis logik i under Anden Verdenskrig, men som hverken under Den Kolde Krig eller senere har givet nogen mening? [...] Når debatten er velkommen, så er det selvfølgelig, fordi det altid er utåleligt for andre med et skyggespil. På papiret øver vi med svenskerne og indgår aftaler. På andre fronter holder vi armslængde afstand. Men hvis vi virkelig skulle komme ud i en alvorlig konflikt med Rusland, så er der ingen tvivl om, at Sverige ikke får lov til at blive overladt til sig selv. [... ] Det eneste, vi kan gøre, er at forsikre om Danmarks støtte også i den værst tænkelige situation. Men det ville da være bedre også for os, at Sverige endelig kom ind i klubben og blev en del af NATOs sikkerhedspolitiske fællesskab. Det vil gavne os begge."
Berlingske, søndag, s. 2 (01.02.2021)
Udenrigspolitik
Alle partier i Folketinget er enige om brev til Kina: Vi har ret til at møde alle
Politiken skriver lørdag, at et samlet Folketing ikke vil acceptere, at Hongkongs lokalregering overvejer at retsforfølge de to danske politikere Katarina Ammitzbøll og Uffe Elbæk. I begyndelsen af december sidste år hjalp de to folketingspolitikere demokratiforkæmperen, Ted Hui med at flygte fra Hongkong til Danmark. Det har gjort den prokinesiske lokalregering i Hongkong så oprørt, at den ifølge John Lee, Hongkongs minister for sikkerhed, er gået i gang at undersøge mulighederne for at retsforfølge de to danske politikere. ”Det er et ufravigeligt og grundlovssikret princip for det danske demokrati og folkestyre, at Folketingets medlemmer kan udøve deres parlamentariske hverv frit og uden frygt for repressalier,” står der i støtteerklæringen, der er underskrevet af udenrigsordførerne fra Folketingets partier. ”Som parlamentariske kolleger på tværs af partiskel og meningsforskelle til Katarina Ammitzbøll og Uffe Elbæk udtrykker vi vores uforbeholdne støtte til deres ret til at mødes og kommunikere frit med hvem de vil, når de vil og hvordan de vil og vi afviser kategorisk enhver tanke, påstand eller forsøg på at kriminalisere deres frie udøvelse af deres mandat som folkevalgte politikere,” står der videre. Politiken har forelagt støtteerklæringen for Hongkongs Sikkerhedskontor, som foreløbig ikke har svaret tilbage. Tidligere i denne måned, da Europa-Parlamentet udsendte en lignende støtteerklæring til Uffe Elbæk og Katarina Ammitzbøll, medførte det en skarp reaktion fra Sikkerhedskontoret, der antydede, at en retsforfølgelse er på vej.
Politiken, lørdag, s. 12 (01.02.2021)
Erdogan på charmeoffensiv i EU
Information bringer mandag en analyse skrevet af journalist Lasse Ellegaard. Han skriver blandt andet: "Tyrkiets præsident Recep Tayyip Erdogan var blandt en håndfuld statsledere, der kunne ringe direkte til Donald Trump i Det Hvide Hus. Den tid er forbi. Angiveligt har Erdogan i måneder forsøgt at opnå telefonisk kontakt til Joe Biden, der i sin valgkamp kaldte Erdogan 'autokrat' og kritiserede Tyrkiets militære angreb på USA's kurdiske allierede i Syrien. Biden har indtil videre ikke taget telefonen, og den kolde luft handler ikke kun om Syrien, men også om Tyrkiets indkøb af det russiske S-400-våbensystem, der skaber tvivl om Tyrkiets NATO-medlemskab og fik den amerikanske topdiplomat James Jeffrey til at omtale Tyrkiet som 'vores såkaldte strategiske partner'. [...] . Men netop denne dystre udsigt har øjensynligt ført til en radikal ændring af Erdogans udenrigspolitik i et forsøg på at komme såvel de amerikanske som bebudede EU-sanktioner i forkøbet, de sidste en følge af strid om rettigheder i Det østlige Middelhav. I en typisk U-vending meddelte Erdogan i november, få dage efter svigersønnen finansminister Berat Albayraks afgang i unåde, at en ny investeringsvenlig økonomisk politik var på vej fulgt af reformer. Den melding er siden fulgt op med en charmeoffensiv over for EU. Erdogan inviterede EU's ambassadører til en briefing og sendte udenrigsminister Mevlüt Çavusoglu til Europa, hvor han aflagde besøg i Lissabon, der har EU's formandskab det kommende halvår, og mødtes med EU-Kommissionen og EU-parlamentet med budskabet om at genåbne de ellers skrinlagte forhandlinger om fuldt tyrkisk EU-medlemskab. [...] Alt i alt er der nogenlunde ro på situationen forud for årsagerne til Erdogans kursskifte: et NATO-topmøde 17. februar, hvor USA har bebudet en snak med EU-toppen om graden af sanktionering af Tyrkiet, og det kommende EU-topmøde 25. marts, hvor kommissionens udenrigspolitiske chef, spanieren Josep Borrell, skal aflevere en rapport om Tyrkiets krænkelser af græske og græskcypriotiske rettigheder med forslag om sanktioner. Om de overhovedet bliver til noget, er uvist - kun Frankrigs Emannuel Macron bakker helhjertet op om Cypern og Grækenland, hvorimod Tyskland og ikke mindst Italien og Spanien er interesserede i at bevare et tåleligt forhold til Ankara i lyset af det faktum, at tre millioner syriske flygtninge holdes i Tyrkiet som led i den fem år gamle aftale med EU."
Information, mandag, s. 9 (01.02.2021)
Et uforudsigeligt USA kan blive en ubekvem dansepartner for Europa
Jyllands-Posten bringer søndag en udenrigspolitisk analyse skrevet af korrespondent Poul Funder Larsen. Han skriver blandt andet: "Udenrigspolitisk har Joe Biden allerede med stor beslutsomhed lagt kursen om efter Trump-årene. Det har udløst applaus på begge sider af Atlanten, men risikoen for rekyl er til stede. [...] Men der er også truffet en række politiske lynbeslutninger med global rækkevidde. Det gælder USA's genindtræden i Paris-aftalen om klimaforandringer og i verdenssundhedsorganisationen WHO. Og det gælder beslutningen om at forlænge nedrustningstraktaten New START med fem år. [...] Biden er den globalt mest fuldbefarne præsident i mands minde og har et bedre kendskab til Europa end nogen anden præsident siden Dwight Eisenhower i 1950'erne, men vektoren i amerikansk udenrigspolitik er i dag en anden end den, der prægede store dele af det 20. århundrede. Dels er der i f.eks. handelspolitikken mere fokus på hjemlige amerikanske interesser end på traditionel frihandel - et tegn på, at Trumps isolationistiske dagsorden kaster lange skygger - og så vejer Asien, og særligt rivaliseringen med Kina, meget tungere til end tidligere. Europa-politikken vil i højere grad blive set gennem denne prisme, og derfor kan EU's beslutning om at indgå en investeringsaftale med Kina, kort før Biden tiltrådte, komplicere forholdet."
Jyllands-Posten, søndag, s. 12 (01.02.2021)
Kan de Gaulle sikre EU's udenrigspolitik?
I Signatur i Politiken søndag skriver Hans Erik Havsteen blandt andet: ”Uden Charles de Gaulle havde EU næppe haft en selvstændig udenrigspolitik i dag. Den franske officer og politiker Charles de Gaulle hører til blandt de historiske skikkelser, der ville have passet godt ind i en tegneserie. […] Uden de Gaulles insisteren på at udvikle en fransk atomslagstyrke og opretholde betydelige konventionelle styrker havde EU siden 1. januar ligget stort set forsvarsløst hen under en global stormagtskonflikt. Det britiske militær har forladt unionen, og selv om Biden nu er præsident i USA, ved man jo ikke, hvem der eventuelt afløser ham i 2025. Trump selv eller en af hans arvinger? Den franske mistro over for det britiske og amerikanske engagement på kontinentet viste sig velbegrundet. Nok kunne man kritisere de Gaulle for meget. Men uden ham havde EU ikke haft mulighed for i dag at føre noget, der bare mimer en selvstændig udenrigspolitik. Det koster at have den mulighed. Og det bliver formentlig kun dyrere med årene. Spørgsmålet er bare, om de europæiske befolkninger foretrækker alternativet.”
Politiken, søndag, s. 4 (01.02.2021)
Taiwan bør ikke være et våben i en anti-kinesisk stemning
I en kommentar i Berlingske lørdag skriver Michael Danielsen, formand for foreningen Taiwan Corner blandt andet: ”Kina er i fuld gang med at ændre på magtbalancen i verden, og det mærker Taiwan, når kinesiske militærfly næsten dagligt flyver ind i Taiwans luftrum. USA er det eneste land, der reagerer på overtrædelserne, mens EU og den danske regering er tavse. Denne tavshed er en stiltiende accept med alvorlige konsekvenser for den frie verden. I Hongkong har EU og Danmark været for sent ude med reaktioner på magtanvendelsen over for demokratiforkæmperne, og det tegner ikke godt for Taiwans fremtid. Selvom vi samtidig oplever en større skeptisk holdning til Kina i EU, gavner det ikke nødvendigvis Taiwan. […] Taiwan risikerer let at blive et våben i en simpel anti-kinesisk stemning uden reel støtte til Taiwan, som det synes sket i Danmark. De borgerlige og de Radikales støtte til Taiwans observatørstatus i WHO’s beslutningsorgan, WHA, kunne være kommet flere år tilbage, og ikke blot efter arrestationerne i Hongkong. Støtten er en gratis omgang, da tiltaget har bred støtte i EU og virker mere som et dække over støtten i december til Danmarks tætte strategiske partnerskab med Kina. Fra politisk hold fortsætter vi derfor ad den samme fejlslagne vej over for Kina med nogle småjusteringer, der beskytter vores infrastruktur, herunder 5G-netværket. […] Det er svært for Danmark at have dialog med Kina, hvis vi støtter Taiwan. Når Kina-forskere som professorerne Kjeld Erik Brødsgaard og Jørgen Delman tror, at menneskerettigheder bedst håndteres af EU, hvor det ikke er lykkedes, kan det blive sværere at diskutere Taiwan. Ja, EU har større slagkraft, men Danmark kan tjene som et godt eksempel og ændre de politiske linjer. […]EU venter, imens USA over de sidste fire år er lykkedes med nye tiltag som gensidige besøg på alle politiske niveauer og øget militærsamarbejde mellem Taiwan og USA. EU kan tage lignende tiltag uden at ændre på ét-Kina-politikken. EU bør ophæve reglen om, at de fem øverst rangerende i Taiwans regering ikke kan besøge Europa. Derudover bør vi oprette direkte flyvninger mellem Taipei og København. Det kan kun styrke Danmarks massive investeringer i vindindustrien i Taiwan, og samtidig bør vi sende klimaministeren. EU bør også færdiggøre investeringsaftalen med Taiwan.”
Berlingske, lørdag, s. 11 (01.02.2021)
Økonomi
Nedlukningen er dyr, men der er håb forude
I Jyllands-Posten mandag kan man læse et debatindlæg af Helge J. Pedersen, cheføkonom i Nordea. Han skriver blandt andet: "Udover de gode nyheder fra vaccinefronten er der også kommet klarhed over andre væsentlige risici, som har skygget for vækstudsigterne. For det første endte den mangeårige sæbeopera om brexit så godt som muligt med frihandelsaftalen mellem EU og Storbritannien. For det andet resulterede det dramatiske amerikanske valg i et reelt politisk regimeskifte, da Demokraterne både vandt præsidentembedet og flertallet i begge Kongressens kamre. [...] Dertil skal lægges, at den økonomiske politik vil være lempelig længe endnu på globalt plan. Læren af finanskrisen var blandt andet, at en for hurtig stramning af den økonomiske politik kunne føre til nye og alvorlige tilbageslag. Det må og skal undgås under coronakrisen, og derfor er de offentlige lommer dybe for tiden.
Jyllands-Posten, mandag, s. 19 (01.02.2021)
World Economic Forum er ikke det samme uden masser af sne og Davos
Det virtuelle årsmøde i World Economic Forum har sat fokus på øjeblikkets vigtigste emner, men uden den intime atmosfære og umiddelbarhed i Davos bliver dialogen ikke den samme skriver Jyllands-Posten lørdag. Denne gang er årsmødet blevet fulgt fra kontoret derhjemme, hvor end i verden det måtte være. Det har betydet en tredjedel færre deltagere end ellers i Davos. Det skyldes ikke at det virtuelle årsmøde er uinteressant, men fordi det ikke er muligt at udvise samme engagement, når det skal ske fra kontoret eller hjemmekontoret, hvor det kan være svært at retfærdiggøre at bruge flere timer dagligt på virtuelle sessioner. Ganske vist har 25 stats- og regeringschefer deltaget i årsmødet med Xi Jinping, Narendra Modi, Vladimir Putin, Emmanuel Macron, Angela Merkel, Yoshihide Suga og Lee Hsien Loong blandt talerne. Til gengæld har menige ministre i stort antal været fraværende og det samme gælder den danske regering, ligesom flere af de danske virksomheder, som er medlemmer af World Economic Forum, ikke har fundet tid til at deltage.
Jyllands-Posten, lørdag, s. 14-15 (01.02.2021)
Detaljer
- Publikationsdato
- 1. februar 2021
- Forfatter
- Repræsentationen i Danmark