Gå til hovedindholdet
Repræsentation i Danmark
Supplerende information1. juli 2019Repræsentationen i Danmark

Mandag den 1. juli

Mandag d. 1. juli 2019

Tophistorier

Mette Frederiksen skal til topmøde som den mest EU-kritiske statsminister i årtier
Jyllands-Posten skriver mandag, at Danmarks 13 nyvalgte EU-politikere i denne uge deltager i deres første samling i parlamentet i Strasbourg. Det handler for novicerne om at lære hele EU-møllen at kende. ”Det er et af højdepunkterne i en ny mandatperiode, når man mødes for første gang og skal have tingene til at fungere,” siger Christel Schaldemose, Socialdemokratiet, der bliver én af Danmarks mest erfarne kræfter i parlamentet. ”Det er en blanding af nybegyndere og erfarne folk, som Danmark kommer med. Det er selvfølgelig helt afgørende, at man ikke sidder som det tynde øl nede bagi og ikke får raget nogen poster til sig. Nybegyndere må nok se i øjnene, at det første stykke tid primært handler om at orientere sig og prøve at skabe nogle alliancer og netværk,” siger Marlene Wind, professor og leder af Center for Europæisk Politik ved Københavns Universitet. Mette Frederiksen gik søndag til EU-topmøde som ydmyg førstegangsdeltager, men lovede at kæmpe for Danmark. ”Når man deltager i noget for første gang, lytter man lige og er lidt mere ydmyg, end jeg ville være i andre sammenhænge,” sagde Mette Frederiksen inden mødet. Altinget skriver søndag, at hvis man skal tro Danmarks nye statsminister, Mette Frederiksen, så er rygterne om Margrethe Vestagers udelukkelse fra kapløbet om EU’s politiske topjob stærkt overdrevne. ”Man skal ikke tage fejl af, at Vestagers navn er på bordet. Hun er en anerkendt kandidat, også langt ud over Danmarks grænser. Det handler dels om, hvad Margrethe har gjort i de seneste år – og så er der selvfølgelig også noget kønsmæssigt i det her. Vi skal have en ledelse af Europa, som repræsenterer begge køn,” sagde Mette Frederiksen søndag. Frederiksen erkender, at hun som nyeste medlem af europæiske stats- og regeringsledere er lidt mere ydmyg end sædvanlig, men siger: ”Derfor skal jeg jo ret hurtigt hen over at være den nye i klassen og gøre hvad jeg kan for, at de danske interesser varetages bedst muligt. Det er et kæmpestort puslespil, hvor jeg forsøger at navigere så godt som muligt”.

Berlingske søndag skriver, at det internationale ikke har fyldt meget i Mette Frederiksens politiske karriere. Allerede søndag mødtes hun med sine kolleger i EU om de fire vigtigste europæiske topposter. Det som Mette Frederiksen har sagt og ment om EU gennem de seneste år, får hende til at være Danmarks mest EU-kritiske statsminister, siden Jens Otto Krag førte Danmark ind i EF i 1972. Så når Mette Frederiksen tager til sit første EU-topmøde i Bruxelles, vil det være både med en stejl læringskurve i det EU-politiske spil samt med en bagage fuld af skepsis over for det europæiske samarbejde. ”Jeg er dansker, før jeg er europæer, og de fleste tyskere er tyskere, før de er europæere. I forlængelse af den erkendelse bør reformer af EU sigte på at gøre nationalstaterne tydeligere. Det Europæiske Råd bør have flere beføjelser, mens EU-Kommissionen skal have færre,” sagde Mette Frederiksen tidligere i år i Thomas Larsens politiske portrætbog ”Mette Frederiksen”. Politiken bringer søndag en analyse, hvor Nilas Heinskou, EU-korrespondent i Bruxelles, blandt andet skriver: ”Hvis Mette Frederiksen endnu ikke er helt spids på, hvem der er kansler i Østrig eller premierminister i Luxembourg, så får hun rig mulighed for at øve sig søndag i Bruxelles. Den danske statsministers første EU-topmøde ser ud til at blive en langtrukken affære. Eneste punkt på dagsordenen er finde de rette navne til EU's topposter, først og fremmest posten som formand for kommissionen, men det bliver ikke nemt, og derfor har EU-præsident Donald Tusk allerede gjort det klart, at de 28 stats- og regeringschefer måske ikke kan ordne det søndag aften og nat, men også bør reservere mandag morgen. Mette Frederiksen vil forsøge at puste nyt liv i Margrethe Vestagers kandidatur til EU's øverste post. […] I EU-Parlamentet hører man disse dage ofte kritik af, at stats- og regeringslederne i Det Europæiske Råd vægrer sig ved at acceptere en af EU-Parlamentets spidskandidater. Og det er rigtigt, at systemet, der skal sikre, at toppostvalget afspejler EU-valget, ikke nyder stor opbakning på EU-topmøderne. Men det hører med til fortællingen, at EU-Parlamentet ikke selv har gjort det nemt for spidskandidatsystemet at overleve. […] Af og til nævnes Lars Løkke Rasmussen endda også i forbindelse med posten som EU-præsident, så i en vis forstand vil der alligevel være visse velkendte navne med, når Mette Frederiksen får sin topmødedebut i Bruxelles.”
Jyllands-Posten, mandag, s. 4, 12-13; Altinget, søndag; Berlingske, søndag, s. 12-13; Politiken, søndag, s. 4 (01.07.2019)

Vestager skal besejre stribevis af modstandere for at få en plads på tronen
Rygterne svirrer om kandidater til formandsposterne i EU. Jyllands-Posten søndag skriver, at Lars Løkke Rasmussen (V) i længere tid angiveligt har arbejdet på at bringe sig selv i spil som EU-præsident. På vej ud fra EU-topmødet sidste uge sagde han: ”Hvis de pludselig føler, at de mangler en pragmatisk, midaldrende, koldblodet og liberal skandinav, kan de jo bare ringe. ” Flere diplomatiske kilder bekræfter, at han i længere tid har arbejdet på at bringe sig selv i spil. Flere fremhæver, at Lars Løkke Rasmussen er vellidt af sine EU-kolleger, som respekterer hans politiske evner, evnen til at læse et rum samt til både at holde sammen på de 27 EU-lande og række ud til Storbritannien. Margrethe Vestager er dog stadig inde i spillet til topposten. Statsminister Mette Frederiksen sagde til Folketinget fredag: ”Danmark peger fortsat på Margrethe Vestager som formand for Kommissionen. Uanset at det ser vanskeligt ud, kan det ikke udelukkes, at det for første gang i historien vil lykkes en dansk kandidat at blive valgt til en EU-toppost.” B.T. søndag skriver, at Frans Timmermans, hollandsk EU-kommissær, står som favorit til at blive den næste formand for EU-Kommissionen. I en analyse i Information lørdag skriver Christian Bennike, Europakorrespondent, blandt andet: ”Når de 28 EU-ledere på søndag igen-igen skal til topmøde for at diskutere EU's topposter, vil der uden for mødelokalet vandre en hvileløs tysk zombie rundt i Bruxelles' gader: Manfred Weber. Selv om ingen længere tror på hans kandidatur som kommissionsformand, er det reelt kun Angela Merkel, der kan lægge ham i graven. […] Reelt vil det kræve et politisk mirakel, hvis Weber skal blive formand for EU-Kommissionen - han har hverken flertal i Europa-Parlamentet eller i Rådet, som er de to institutioner, der tilsammen skal vælge kommissionsformanden. […] Der er som sagt intet flertal for Weber, så hvis spidskandidatprocessen skal bibeholdes, må posten som kommissionsformand stå mellem en af de to andre spidskandidater: Frans Timmermanns og Margrethe Vestager. Timmermanns bliver det næppe, da der er et blokerende mindretal imod ham i Rådet - Visegradlandene er vrede på ham, fordi han har kritiseret retstilstanden i deres lande. Det ville efterlade Margrethe Vestager alene tilbage. Men indtil nu har EPP og Merkel angiveligt insisteret på, at de kun vil begrave Weber, hvis de andre partigrupper også begraver deres kandidater. […] I så fald står Michel Barnier klar i kulissen. Han kan blive den ”kompromiskandidat”, som alle i Bruxelles taler om: Han er EPP'er, han er franskmand, og han har Europa-Parlamentets tillid”.

Berlingske lørdag skriver, at kampen om topposterne i EU-kommissionen efterhånden begynder at minde om den klassiske Monty Pyton-sketch, hvor en dyrehandler og en rasende kunde skændes indædt om, hvorvidt butikken har solgt ham en død papegøje. Uenighederne om posterne, der skal besættes, formand for Kommissionen, Det Europæiske Råd, EU's udenrigschef og chef for den europæiske centralbank, er meget omfattende og der er langt til et kompromis. ”Det er stats- og regeringscheferne i Det Europæiske Råd og medlemmerne af Europa-Parlamentet, der vedtager al EU-lovgivning og træffer de politiske beslutninger. Men forslagene kommer fra Kommissionen, og dens formand har derfor afgørende indflydelse på, hvad Rådet og Parlamentet kommer til at stemme om," siger Sébastien Maillard, direktør for tænketanken Notre Europe i Paris ifølge Kristeligt Dagblad lørdag.

I en analyse i Berlingske søndag skriver Eva Jung, korrespondent i Bruxelles blandt andet: ”Margrethe Vestager er objektivt set et af de gode kort, når statsminister Mette Frederiksen (S) og hendes kolleger i de andre EU-lande skal mødes i dag for at lægge den endelige kabale for de kommende fem års topposter. Men det er langtfra nok, at Vestager er populær. […] I nogle lande uddeles royale ordner for at belønne en helt særlig indsats. EU-systemet har som bekendt ikke sit eget kongehus, men når Financial Times uddeler hæder, svarer det næsten dertil. Derfor er det et ridderslag, når den danske konkurrencekommissær Margrethe Vestager i avisens weekendudgave anbefales som Europa-Kommissionens næste formand: ”Fru Vestager ville blive en fantastisk chef for kommissionen. Som Europas konkurrencekommissær har hun stillet amerikanske techselskaber til regnskab, men også trodset Paris og Berlin for at beskytte de europæiske forbrugeres interesser. Danskeren har integritet, mod, flair og en moderne, strategisk vision.” […] Først og fremmest berømmes Vestager på tværs af EU for at have gjort det særligt godt som konkurrencekommissær de sidste fem år. […] Der har aldrig været en kvindelig formand for hverken Europa-Kommissionen eller Det Europæiske Råd. Det taler til Vestagers fordel, at hun både har erfaring fra tunge ministerposter såsom økonomiminister og vicestatsminister foruden kommissionen. Omvendt taler det imod hendes kandidatur blandt stats- og regeringslederne, at hun ikke har siddet med om bordet sammen med dem og truffet de sværeste beslutninger fra allerøverste niveau i Danmark. […] Hvis stats- og regeringslederne siger endeligt nej tak til Weber, fordi han hverken har erfaring fra ministerposter eller Europa-Kommissionen, er det dog stadig en reel mulighed, at både Timmermans og Vestager ryger med i svinget. […] Mange kandidater kan nå at blive forkastet, flere kan nå at melde sig, og alt kan grundlæggende ske. Derfor har Det Europæiske Råds formand, Donald Tusk, også truet med at fortsætte forhandlingerne over morgenmaden, hvis man ikke bliver enige i nat.”

I et debatindlæg i Berlingske lørdag skriver Maja Kluger Dionigi, ph.d., seniorforsker, Tænketanken EUROPA blandt andet: ”Alt tyder på, at der i løbet af de kommende døgn sættes navn på den kandidat, EU's stats- og regeringschefer ønsker som formand for Europa-Kommissionen de næste fem år. Søndag eftermiddag mødes stats- og regeringscheferne til et ekstraordinært topmøde i Bruxelles. […] Spillet handler foruden formandsposten til Kommissionen om, hvem der skal være formand for Det Europæiske Råd (DER), EU's udenrigspolitiske repræsentant og chef for Den Europæiske Centralbank. Selv hvis DER får løst kabalen, er det ikke givet, at Europa-Parlamentet (EP) er med på den. Kandidaten til kommissionsformandsposten skal nemlig til høring i EP i juli måned og sikre sig opbakning fra et flertal af de 751 parlamentsmedlemmer. […] Det er ikke ligegyldigt, hvem der kommer til at sidde i stolen. Formanden har enorm indflydelse på Kommissionens virke, organisering og forholdet til de andre EU-institutioner. Det er den nuværende kommissionsformand, Jean-Claude Juncker, et godt eksempel på. […] Da Kommissionen har monopol på at fremsætte ny EU-lovgivning, har kommissionsformanden betydelige muligheder for at udøve lederskab i EU. Selvom DER fastlægger EU's overordnede politiske retning og prioriteter, fører uenigheder mellem landene ofte til vagt formulerede retningslinjer.”

I et debatindlæg i Kristeligt Dagblad lørdag skriver Pernille Weiss, medlem af Europa-Parlamentet for Det Konservative Folkeparti og medlem af EPP-gruppen blandt andet: ”At rekruttere den næste formand for EU-Kommissionen gennem "Spitzenkandidat"-processen i stedet for alene at lade det være op til Det Europæiske Råd, mener jeg, er den rigtige vej at gå. Det er der heldigvis også mange blandt kollegerne i Europa-Parlamentet, der synes. Især blandt socialisterne finder vi borgerlige fra EPP-gruppen et meningsfællesskab omkring at ville styrke det europæiske demokrati. […] 6 procent af os danske vælgere afgav vor stemme den 26. maj i forbindelse med europa-parlamentsvalget. Det er historisk flot. Ud over at vi er blevet mere EU-positive, så gider vi europapolitikken mere end nogensinde - og det til trods for at tiden også er præget af politikerlede, populisme og negativ nationalisme. […] Reglen er, som det står i EU-traktaten, at Kommissionen skal godkendes af Parlamentet, og at Kommissionen skal sammensættes med hensyntagen til Parlamentets sammensætning. Det Europæiske Råd må ikke bare udpege et team til at lede EU, uden at det sker i et anerkendende samarbejde med Parlamentet, hvortil Europas borgere jo direkte har afgivet deres stemme.”

Berlingske skriver mandag, at fordelingen af EU-topposterne var lige så vanskelige, som mange forudsagde. Det første kompromisudspil blev nedstemt af ikke mindst de central- og østeuropæiske lande.
Berlingske, lørdag, s. 4, 16-17 søndag, s. 16-17, mandag, s. 6; B.T., søndag, s. 11; Jyllands-Posten, søndag, s. 14; Kristeligt Dagblad, lørdag, s. 7, 8; Information, lørdag, s. 12-13 (01.07.2019)

Prioritede historier

Donald Trumps “USA først” handler ikke kun om konfrontation
I weekenden mødtes verdens 20 største økonomier og der var en række aktuelle konflikter på dagsordenen. Konflikterne blev ikke løst, men USA’s præsident Donald Trump gav indrømmelser, mens Ruslands præsident, Vladimir Putin, lagde ud i et stort opslået interview i Financial Times, da han gjorde op med "liberalismen" og sagde, den havde udspillet sin rolle i verdenshistorien. Formanden forDet Europæiske Råd, Donald Tusk, sagde efterfølgende ifølge Kristeligt Dagblad og Berlingske, lørdag: "Den, der siger, at liberalt demokrati er gammeldags, at retsstatsprincippet er gammeldags. For os i Europa er og bliver disse værdier vigtige og spillevende. Hvad jeg virkelig finder gammeldags, er autoritære principper, kultstatus og oligarkstyre." Handelskrig var G20's store tema, fordi USA har truet med at lægge toldafgifter for 300 milliarder dollars på kinesiskevarer, men udfaldet blev, at handelsforhandlingerne blev genoptaget, øgede toldafgifter afblæst for nu og Trump lovede, at amerikanske virksomheder fortsat usanktioneret kunne handle med Huawei, en klar indrømmelse til den kinesiske leder, Xi Jinping. Berlingske skriver også lørdag, at der nu er våbenhvile mellem Trump og Xi, men under overfladen lurede en kamp mellem de halvtotalitære medlemmer af det eksklusive selskab og de demokratiske lande, der tror på en liberal verdensorden. Politiken og Kristeligt Dagblad skriver, at på G20 mødet offentliggjorde EU-lederne en historisk ny handelsaftale med destørste latinamerikanske lande (Argentina, Brasilien, Paraguay og Uruguay) - et samlet marked med 780 millioner indbyggere. EU viste vejen for øget internationalt, regelbaseret handelssamarbejde. Børsen skriver mandag, at efter forhandlinger gennem to årtier, har EU og fire store sydamerikanske lande indgået en frihandelsaftale. ”“Vores ledere er samlet i Osaka til G20-møde. Handel er højt på dagsordenen der. I dag ser vi unfair handelspraksis, unilaterale tiltag og test af systemet til sine grænser, og eksperter er enige om, at det skader den globale økonomi. Med denne aftale viser vi, at vi mener, handel er en god ting. Det bringer folk og virksomheder tættere,” siger handelskommissær Cecilia Malmström. Aftalen mellem EU og Mercosur-landene, der inkluderer Argentina, Brasilien, Paraguay og Uruguay, omfatter 780 millioner mennesker. Ifølge EU-Kommissionens oplysninger vil aftalen alene i sparet told have en værdi af 4 milliarder euro, hvilket svarer til cirka 30 milliarder kroner, for europæiske virksomheder.
Kristeligt Dagblad, mandag, s. 4; Politiken, lørdag, s. 9; Berlingske, lørdag, s. 18; Børsen, mandag, s. 19 (01.07.2019)

Hvor bliver flygtningene af, når de nu ikke kommer til Europa?
Politiken bringer søndag et interview med Danmarks internationalt anerkendte migrationsforsker Hans Lucht. Han konkluderer, at europæerne godt ved, at afrikanske migranter drukner på Middelhavet og mishandles i Libyen. Derfor efterlyser han en plan, der ikke straffer unge afrikanere for at ønske sig noget af det, vi andre har. De seneste år har EU sat målrettet ind på at få det vestafrikanske lands regering til at indføre grænsekontrol og med en ny lov gøre mennesketransport til menneskesmugling og den europæisk aftale med Niger er bare et blandt mange initiativer, som EU har taget for at bremse flygtninge og migranter i at søge imod og nå frem til Europa. Hans Lucht har længe kritiseret EU for at tale med to tunger. Den tiltrædende EU-kommissionsformand, Jean-Claude Juncker, svor aldrig at ville “acceptere, at folk drukner i havet i forsøg på at nå Europas kyster”, men da Juncker kom til, skar han redningsaktionen Mare Nostrum ned og reducerede dens operationsrum til kun at omfatte italienske farvande. “EU's støtte i området er alt for lille og kommer alt for sent, og folk er enormt sure,” siger Hans Lucht.

Politiken skriver også søndag, at Radikale Venstre støtter omdiskuterede flygtningelejre i Libyen. “Min forståelse er, at når vi ønsker en mere human flygtninge- og asylpolitik, er det med det mål, at der bliver beskyttede lejre, også uden for EU, hvor flygtninge og migranter kan søge hen og få afklaret deres situation,” siger udenrigsordfører Martin Lidegaard. På spørgsmålet: “Er det realistisk at tro på, at EU kan løse asylproblemet, hvis ikke det er sket endnu?” svarer Lidegaard: “Jeg kan ikke se andre institutioner i verden, der både har interessen og de økonomiske og politiske muskler til at gøre det. Man skal huske på, hvad der egentlig er sket med den europæiske flygtningepolitik de seneste fire år fra 2015, for der er sket utroligt mange ting, i forhold til hvordan EU agerer. Man har reduceret mængden af asylansøgere med 98 procent, og man er gået i gang med aktivt at lave aftaler med tredjelande i hele den nordlige del af Afrika.“

Politiken bringer søndag et essay af historiker Uffe Østergaard. Han skriver blandt andet: “Det er svært ikke at blive grebet af medfølelse og sorg, når man konfronteres med de tragiske flygtningeskæbner i landene omkring Middelhavet og på Balkan. Og man gribes af magtesløs harme over beretningerne om den behandling, de udsættes for af menneskesmuglere og brutalt politi i Tyrkiet og Balkan for ikke at tale om gruen ved den behandling, migranterne udsættes for i Sahara-staterne i Nordafrika. […] Reelt er der i hele Europa tale om en afvisning af islamisk indvandring, selv om det ikke altid formuleres i religiøse termer. I EU har der rejst sig en folkelig bevægelse mod flygtninge, de seneste år især fra Syrien, og immigranter fra Nord- og Vestafrika. EU's højeste myndighed, Det Europæiske Råd, har reelt opgivet Europa-Kommissionens forslag til fordeling af flygtninge mellem landene. I stedet har det besluttet, at EU i fællesskab må beskytte sine ydre grænser, om nødvendigt med magt. Bevogtningen er kombineret med aftaler med gennemgangslandene Tyrkiet, Sahara-staterne i Afrika. Selv om aftalen med Tyrkiet har begrænset strømmen af flygtninge, er der sket en ophobning af flygtninge på de græske øer samt i Serbien og Bosnien, fordi Ungarn tog initiativet til at lukke sin grænse med et hegn. Hegnene har siden bredt sig til Makedonien, Kroatien og andre lande på Balkan. Og har ført til genindførelse af grænsekontrol mellem Danmark og Sverige og Danmark og Tyskland. […] Tiden er inde til at bygge mure rundt om Europa. Kun ved at bremse den ukontrollerede indvandring kan vi måske genvinde vælgernes tro på EU-projektet og vores danske samfundsmodel med alle dens mangler og ufuldkommenheder.”
Politiken, søndag, s. 16-18; s. 19-21 (01.07.2019)

Finansielle anliggender

Mens Danmark lukker ned – en travl sommer forude i den globale økonomi
Berlingske bringer en analyse af Ulrik Bie, økonomisk redaktør. Han skriver blandt andet: ”Verden stopper ikke, selv om danskerne lukker ned. Tværtimod er juli ofte en af de mest hektiske måneder i den globale økonomiske og politiske kalender. I år er ingen undtagelse, og store begivenheder, der kan flytte de finansielle markeder, venter i de kommende uger. Washington er øverst på støjskalaen med præsident Donald Trumps handelskrige - nu også med Indien - som en evig kilde til usikkerhed. De seneste nøgletal for amerikansk økonomi viser mindre optimisme i virksomhederne og de ellers så ukuelige husholdninger. Der er rentemøde i den amerikanske centralbank sidst i juli, hvor en rentenedsættelse er på dagsordenen. Er der betydelige fremskridt i handelsforhandlingerne med Kina, kommer den ikke. Er der fortsat uklarhed, vil vigtige nøgletal som eksempelvis jobskabelsen i juni være afgørende. Præsident Trump har allerede tilkendegivet, at han hellere ville have ECBs Mario Draghi end sin egen formand, Jerome Powell. Det er ikke just et kvalitetsstempel for Draghi, men han er uden job fra 1. november, så hvem ved om ”whatever it takes”-Draghi tager turen over Atlanten. Draghi skal dog lige have overstået et pengepolitisk møde i ECB i juli, hvor bølgerne nok vil komme til at gå meget højt. Draghis seneste udmelding i en tale på ECBs symposium i juni om, at mere lempelig pengepolitik vil være ”påkrævet”, hvis ikke tilstanden bedres, er blevet mødt med larmende tavshed af de øvrige ledende ECB-medlemmer. På pressemødet i juli vil Draghi være bundet af Styrelsesrådets beslutninger, hvilket kan betyde, at der bliver blødt op i formuleringerne om, hvorvidt rentenedsættelser er en ”done deal”. Hold øje med italienske aktiver i den forbindelse. I løbet af sommeren burde vi også få den europæiske ledelseskabale på plads, herunder en ny formand for ECB. Det kan også give lidt markedsuro.”
Berlingske, lørdag, s. 24 (01.07.2019)

Rentefaldet og håbet
Berlingske bringer mandag en analyse af Jeppe Christiansen, direktør i Majinvest. Han skriver blandt andet: “Næsten alle er overbevist om, at den amerikanske forbundsbank, Fed, nu vil sætte renten ned med tre gange 0, 25 procent inden for seks til 12 måneder, og mange investorer tror endda, at det vil ske allerede i år. De mange optimistiske investorer forventer, at Fed - sammen med præsident Donald Trump - vil sikre, at økonomien ikke kan rammes af recession. […] Den gennemsnitlige virksomhed har derfor en ringere solvens og en dårligere “rating” end det, som har været tilfældet historisk set. Virksomhederne vil derfor ikke have samme styrke til at modstå en lavkonjunktur, som de tidligere havde. Men vi er endnu ikke på et niveau, hvor det isoleret set giver problemer. Det er alene, hvis andre forhold måtte give anledning til en lavkonjunktur, at virksomhederne vil få finansielle problemer. Denne udvikling er særlig for USA I EU har BNP-væksten været lavere, blandt andet fordi man har holdt igen på de statslige udgifter og pålagt bankerne en restriktiv udlånspolitik. I Kina har man anlagt en politik som i USA med stor gældsætning til følge.”
Berlingske, mandag, s. 10-11 (01.07.2019)

Grundlæggende rettigheder

Et ræs mod bunden
Kyniske mellemhandlere udnytter illegale arbejdere i Malaysia og der er behov for, at der både i Danmark, men også særligt i EU sættes ind over for de virksomheder, som sælger os produkterne. ”I den bedste af alle verdener ville staterne i de lande, vi taler om - for eksempel Malaysia - jo tage ansvaret på sig,” siger Sanne Borges, seniorrådgiver for menneskerettigheder og erhverv i Amnesty Internationals danske afdeling, til Ekstra Bladet, lørdag. I efteråret udkom en rapport fra tænketanken Cevea og her lød vurderingen, at mere end 20 procent af dansk import stammer fra lande, hvor arbejderne får deres rettigheder groft krænket. ”Men det her er et EU-spørgsmål, hvor holdninger og handlinger kan blive koordineret. Og der bør en dansk regering også lægge et pres på,” siger Per Michael Jespersen, der samtidig fremhæver den danske bistandspolitik, som en anden 'skrue', der kan drejes på for at forbedre forholdene. I januar blev der netop stillet et beslutningsforslag i Folketinget om at gøre det lovpligtigt for virksomheder at vise nødvendig omhu, når produktionen bliver outsourcet til andre lande. ”Det er jo nogle vanvittige kæder, der kører rundt i verden. Det er derfor, at vi er nødt til at få en lov, så virksomhederne tvinges til at tage et ansvar, siger han og lover at genfremsætte forslaget, der faldt på grund af valget,” siger Alternativets Rasmus Nordqvist, der er ordfører på forslaget.
Ekstra Bladet, lørdag, s. 7 (01.07.2019)

Også en retfærdig retning for verden?
Politiken bringer lørdag et debatindlæg af Steen M. Andersen, generalsekretær for Unicef Danmark. Han skriver blandt andet: ”'Retfærdig retning for Danmark' hedder den politiske aftale, som skal gøre Mette Frederiksen til børnenes statsminister. […] Vi håber imidlertid, at regeringen vil udvide omsorgen til verden uden for Danmark. At den vil kæmpe for en retfærdig retning for verden. I AFTALEN NÆVNER regeringen kort, at »Danmark er et land, der hjælper mennesker i nød«, »står vagt om de internationale konventioner« og »arbejder aktivt for FN's verdensmål«. Næste skridt må være at blive konkret. […] Regeringen nævner ultrakort og uforpligtende, at den vil ”tage initiativ til en ny udviklingspolitisk strategi, hvor øget klimabistand står centralt” og at ”EU's næste budget” skal indebære ”et historisk løft af Afrika”, så folk ikke behøver at migrere og flygte. DET ER GODE INTENTIONER. Men hvis EU - som det skete på klimaområdet for nylig - skulle vise sig ikke at kunne samles om en ambitiøs retning, bør Danmark også her vise sig som et fyrtårn på udviklingsområdet.
For også her er der brug for rollemodeller, der forstår, at verden hænger sammen, og at der er masser af potentiale i at arbejde sammen med mennesker, der mærker globale udfordringer på egen krop. Vil man en retfærdig retning, og vil man løfte sit ansvar for verden, skal man også tage fat her.
Politiken, lørdag, s. 3 (01.07.2019)

Institutionelle anliggender

Brexitforhandler vil forlade stillingen
B.T. og Børsen skriver, at ifølge en anonym kilde vil den førende Brexitforhandler Olly Robbins forlade sin funktion, når der udpeges en ny premierminister. Robbins har mødt en del kritik fra de britiske parlamentsmedlemmer, der stemte for et Brexit.
Børsen, mandag, s. 18; B.T., mandag, s. 8 (01.07.2019)

Dansker skal sidde i EU-Parlamentet med Farage
Henrik Overgaard-Nielsen er valgt til EU-Parlamentet for Nigel Farages fremadstormende Brexit-parti og Altinget bringer et interview med ham. Sammen med resten af Brexit-partiet går Henrik Overgaard-Nielsen ind for hård Brexit, selvom det kan have en række negative konsekvenser for handlen og økonomien i Storbritannien, da han mener, at fordelene overgår ulemperne. “For mig er det vigtigere, at demokratiet er i højsædet, og at folk ved, hvordan beslutningerne bliver truffet. Hvis EU beslutter noget, så er det lov, uagtet at hele landet synes, at det er noget skidt,” siger Henrik Overgaard-Nielsen.
Altinget, søndag (01.07.2019)

Hård Brexit bliver et mareridt
Børsen skriver mandag, at hård Brexit vil få voldsom indvirkning på Arlas indtjening. Arla har nemlig en fjerdedel af sin forretning i Storbritannien. “Vi venter stadig, at der bliver en aftale mellem EU og Storbritannien. Hvis ikke det sker, kan de direkte økonomiske konsekvenser blive meget alvorlige, men det kan blive direkte fatalt og nærmest uoverskueligt, hvis lastbiler med mejeriprodukter med begrænset holdbarhed kommer til at holde i mange timer – eller dage – før de kan komme ind eller ud af England. Produktionen på vores mejerier kan blive berørt, og kunderne bliver sure, fordi de alt for sent får leveret varer med begrænset levetid på hylderne. Det kan blive noget af en hovedpine for os,” konstaterer den ansvarlige for logistik og produktion i Arla, koncerndirektør Sami Naffakh. Børsen skriver også mandag, at ifølge The Guardian, har den franske bilproducent PSA Group advaret om, at selskabet kun vil producere sin nye model i Storbritannien, hvis det bliver et Brexit med aftale. “Beslutningen om en bevilling til Ellesmere Port afhænger af den endegyldige skilsmisseaftale mellem Storbritannien og EU samt accepten af new Vehicle agreement-aftalen, der er blevet forhandlet med handelsunionen unite,” sagde PSA group ifølge the Guardian.
Børsen, mandag, s. 7, 28 (01.07.2019)

Overraskende mange oplever bøvl med billeje på ferien
Ny Megafonundersøgelse, som Politiken har fået lavet, viser, at 39 procent af de danskere, der har lejet bil på ferien, har oplevet problemer og det mener Forbruger Europa er alt for højt et tal. Lars Arent, der er leder af den danske afdeling af Forbruger Europa, et europæisk netværk med kontorer i hvert EU-land samt i Norge og Island finansieret af EU-Kommissionen, har beskæftiget sig med billeje i adskillige år og han siger, at det var det, han frygtede. “Det er et alt for højt tal,” siger han og henviser til, at EU-Kommissionen allerede er i gang med en indsats på EU-plan, der skal føre til tydeligere og mere gennemsigtige priser. For at skabe mere gennemsigtighed for forbrugerne har EU-Kommissionen og EU's forbrugermyndigheder fået de fem førende i biludlejningsbranchen, Avis, Europcar, Enterprise, Hertz og Sixt, til at ændre den måde, de præsenterer biludlejningspriserne på.
Politiken, søndag, s. 14 (01.07.2019)

Portræt: Flink polak får brug for sin indre hårde hund
Politiken bringer søndag et portræt af Donald Tusk, som i dag skal til en slags afsluttende eksamen som formand for EU-Rådet. På et ekstraordinært topmøde skal han lægge kortene op til den næste store kabale om EU's topposter og dermed også hjælpe med at finde sin egen efterfølger. Først og fremmest får han brug for sin fingerspidsfornemmelse, men hvis et kompromis til sidst skal bankes på plads, kan rådsformanden godt få brug for et mål brutalitet.
Politiken, søndag, s. 4 (01.07.2019)

”Min ven Boris nød rollen som EU's plageånd”
Berlingske skriver lørdag, at slutspurten om briternes konservative formandsopgør i virkeligheden også er valget af landets nye premierminister. Storfavoritten Boris Johnson udsteder som altid løfter, der ikke er rigtige løfter, men en ting kan han ikke længere løbe fra og det er Brexit. Omkring Brexit er Johnson bundet stramt op, hvis han som forventet bliver britisk premierminister til juli. Han har utvetydigt lovet, at Storbritannien forlader EU, når den forlængede Brexit deadlinen udløber udgangen af oktober. ”Boris kan klare det. Jeg tror, at han er den eneste, der kan få styr på partiet. Jeg stemte for Brexit, fordi jeg tror på demokratiet. Jeg kan ikke lide, at folk, der ikke har været på valg, fortæller mig, hvad jeg skal gøre,” siger Janet Thomsett, partimedlem. I en kommentar i Jyllands-Posten søndag skriver Jørgen Ullerup, korrespondent blandt andet: ”Der er forskel på karrierer. Min ven Boris blev først borgmester i London, så udenrigsminister og nu muligvis premierminister. […] Boris nød ikke nogen stor troværdighed i Bruxelles. Hverken blandt kolleger eller embedsmænd. Nogle mener endda, at det var ham, der opfandt begrebet falske nyheder efter at have skrevet artikler, der grænsede til det pure opspind. Blandt hans overskrifter var f.eks. ”Snegle er fisk, siger EU” og ”Bruxelles rekrutterer sniffere for at sikre, at eurogødning lugter ens”. Men han var venlig og skarp, og samtalerne ved kaffebaren, hvor britiske og danske journalister ofte hang ud sammen, var stærkt underholdende. […] Boris hævder, at hans artikel med overskriften ”Delors planlægger at herske over Europa” ved at sætte de nationale parlamenter ud af spil, blev kopieret tusindvis af gange af danske EU-modstandere, der ligefrem gik i protestmarch med hans artikel hæftet på deres bannere.”
Berlingske, lørdag, s. 20; Jyllands-Posten, søndag, s. 16 (01.07.2019)

Interne anliggender

Han har givet magtens nøgler videre – så hvor går Lykke nu hen ?
Berlingske bringer søndag en analyse af Thomas Larsen, politisk kommentator. Han skriver blandt andet: ”Lars Løkke Rasmussen er rejseklar efter at have forladt Statsministeriet, så nu svirrer det med spørgsmål om hans fremtid. […] Mange kort skal lægges rigtigt, hvis kabalen skal gå op, men vurderingen fra insidere er, at Løkke er en velkvalificeret, indsigtsfuld og vellidt kandidat, der har den rigtige baggrund, de rette kontakter og relationer for at kunne tackle udfordringerne i toppen af europæisk politik. Dog hører det med, at kabalen - set fra Løkkes perspektiv - er blevet mere kompliceret af, at Mette Frederiksen har slået fast, at hun vil lade Margrethe Vestager få endnu en periode som kommissær, ligesom hun har understreget, at Danmark vil arbejde på at placere Vestager på en så tung post som overhovedet muligt i EU-kommissionen. Ultimativt håber man på at kunne skubbe Margrethe Vestager helt frem til posten som formand for EU-Kommissionen, selv om det ser meget vanskeligt ud. […]Hvad udfaldet bliver - og om det overhovedet vil lykkes for stats- og regeringscheferne at blive enige under mødet - vil blive fulgt med tilbageholdt åndedræt i hele EU-systemet. Men det vil i høj grad også blive fulgt med interesse på Christiansborg, hvor især Venstrefolkene er optaget af udfaldet. […]For Løkke vil det være en drøm, der går i opfyldelse, hvis vejen frem kan føre ham til en toppost i EU. Det vil være kulminationen på en karriere, hvor talent og vilje har ført ham til stort set alle betydende poster i dansk politik.”
Berlingske, søndag, s. 14 (01.07.2019)

Ungarn gøres til syndebuk
Politiken bringer lørdag et debatindlæg af Zoltan Kovacs, international talsmand for den ungarske regering. Han skriver blandt andet: ”På topmødet mellem EU's stats- og regeringschefer i sidste uge skulle der drøftes navne og prioriteringer, og diskussionerne om, hvem der skal have topposterne i EU, kører nu på de høje nagler. De liberale politiske interesser går aggressivt efter at få disse poster og er derfor begyndt at føre kampagne i Europas medier. Det fremgår for eksempel tydeligt af det debatindlæg af Timothy Garton Ash, der blev bragt i Politiken i søndags under overskriften 'Ungarn er ikke længere et demokrati'. Europas liberale, og i dette tilfælde lederen af deres heppekor, Timothy Garton Ash, ønsker at lægge maksimalt pres på i et desperat forsøg på at fremme deres liberale Forny Europa!-bevægelse. De advarer om trusler mod det liberale demokrati og voksende såkaldt populistisk opstand. Jeg har fanget det. Vi centraleuropæere har fanget det. For den vestlige europæiske elite er det os, der er de førmoderne, uoplyste populister. Vi har den frækhed at insistere på at bevare Europas kristne kultur, at sige nej til indvandring og at sætte hælene i for at forsvare vore nationale suverænitet. Og til stor fortrydelse for Garton Ash og Guy Verhofstadt og deres kumpaner har vi en god regering. Påstanden om, at vores land ikke længere er et demokrati, har ganske enkelt ikke hold i virkeligheden.”
Politiken, lørdag, s. 5 (01.07.2019)

Klima

Finsk EU-formandskab lover at rette fokus på klimaet, mens G20-landene fortsat støtter kulproduktionen
I sidste uge mislykkedes det for EU-landene at blive enige om et nyt langsigtet klimamål for 2050, men fra den første juli overtager Finland EU-formandskabet, og den finske premierminister, Antti Rinne, har allerede lovet, at det bliver med fokus på klima. “Fællesnævner for al EU-politik skal være bæredygtighed. EU skal højne sin profil som global klimaleder igennem en langsigtet strategi, der skal sikre et CO2 neutralt EUi 2050,” skriver det finske formandskab i deres program ifølge Information lørdag. Et nyt europæisk forskningsprojekt med mere end 50 millioner kroner i EU-støtte skal forsøge at finde ud, hvordan fremtidens landbrug skal se ud, når fødevarerne skal være bæredygtige og hele verden skal leve op til Parisaftalen. “Den kommende generation af fagfolk får brug for en konkret viden om, hvordan vi bedre og hurtigere får omstillet vores landbrugs- og fødevareproduktion til at blive mere bæredygtig og klimavenlig,” siger professor på RUC, Niels Heine Kristensen, der leder den danske del af forskningen.
Information, lørdag, s. 14; Altinget, lørdag (01.07.2019)

Generation Grøn indtager Europa-Parlamentet
De Grønne, som er en ny aktivistisk generation af unge politikere, stempler formelt ind i Europa-Parlamentet i morgen. De identificerer sig selv som europæere og de lover at ruske op i Bruxelles-boblen. "Det er jo ikke bare EU, der gør noget, når et lovforslag vedtages. Der har jo været politiske forhandlinger i gang, og den del vil vi gøre mere gennemsigtig, så der kommer mere ansvar og navn på den førte politik," siger den 33-årige Michael Bloss fra Tyskland. Climate Action Network Europe (CAN) er en paraplyorganisation for 140 NGO'er og de hilser de unge politikere velkommen, fordi de netop er stærkt forankrede i folkelige bevægelser, men også fordi de unge tror på fælles løsninger. "De bringer EU ud til folket og ser ikke kun sig selv som repræsentanter for det ene eller det andet land. De har forstået behovet for et stærkt Europa, der i fællesskab stiller ambitiøse krav til klimaindsatsen," siger koordinator Zanna Vanrenterghen fra CAN Europe i Bruxelles.
Kristeligt Dagblad, mandag, s. 4 (01.07.2019)

Ny klimaminister på gigantisk opgave med at indfri regeringens klimamål
Politiken bringer søndag en analyse af klimakommentator Peter Brich Sørensen. Han skriver blandt andet: ”Vores nye klimaminister, Dan Jørgensen, står over for den største opgave, en dansk minister på det område nogensinde har haft. Dan Jørgensen skal udforme en politik, der kan nedbringe vores drivhusgasudledninger i 2030 med 70 procent målt i forhold til 1990. […] Dansk eksport af grøn strøm til Europa kan hjælpe til at fremskynde nedlukningen af klimaskadelige kulkraftværker i vore nabolande. Det vil skabe et større overskud af CO2kvoter i EU's kvotehandelssystem, som i kraft af den nylige reform af systemet vil blive annulleret og dermed sikre en permanent reduktion af udledningerne i EU. Man kan argumentere for, at det bør medregnes som bidrag til opfyldelse af vores klimamål. […] Den økonomiske vækst medfører årligt, at vores bnp stiger med over 30 mia. kr. Ender Cepos' beregninger med at holde stik, vil den samlede omkostning for den grønne omstilling frem mod 2030 altså ikke engang svare til, at vi i et enkelt år giver afkald på en fortsat fremgang i levestandarden. Den omkostning er de fleste nok villige til at betale, når det sikrer, at Danmark lever op til Paris-aftalen.”
Politiken, søndag, s. 6 (01.07.2019)

Ny retning for et grønnere Danmark: Nu gælder det om at få mest for pengene
Jyllands-Posten bringer et debatindlæg af Bendt Bendtsen, bestyrelsesformand for Synergi og tidligere erhvervs- og økonominister (K). Han skriver blandt andet: ”Kære Dan Jørgensen. Stort tillykke med din nye ministerpost. Et af valgets helt store temaer blev klima, og heldigvis har klima fået en hel central rolle i grundlaget, I danner regering på. […]Nu gælder det så om at få mest for pengene, så vi kan nå i mål - og det på den billigst mulige måde. Når man som vi to har arbejdet i Bruxelles, kan man undre sig over, at energieffektivitet fylder så lidt i Danmark, som det gør. Da Europa-Kommissionen i sin tid lancerede oplægget til sin nye store Energiunion, var de meget klare i mælet: "Energy efficiency first" hed det. […] Danmark sakker bagud, når det handler om at være i front på den grønne omstilling. Det viser Concito i sine rapporter, og det ved jeg fra de mange forhandlinger i Bruxelles, hvor man i de andre EU-lande spørgende har kigget på, mens Danmark har sænket ambitionsniveauet. Og den konklusion må man sige, at Europa-Kommissionen er enig i. For nylig præsenterede de deres gennemgang af EU-medlemslandenes klimaplaner, hvor de røde lamper lyste i forhold til Danmarks manglende ambitioner og indsats på energieffektivisering - en kritik, der sjældent er set lige. […] Det handler om vores klima, men også om vores samfundsøkonomi og de mange danskere, der er beskæftiget rundt om i det danske land på grund af stærke danske virksomheder med en global førerposition. Vi glæder os til samarbejdet.”
Jyllands-Posten, søndag, s. 31 (01.07.2019)

Migration

Kaptajn anholdt, da hun sejlede migranter i havn
Politiken og Jyllands-Posten skriver søndag, at italiensk politi lørdag anholdte den tyske kaptajn Carola Rackete fra nødhjælpsorganisationen Sea-Watch. Sea-Watch har forgæves prøvet at samarbejde med myndighederne i både Italien og andre lande, og kaptajnen har også været i kontakt med EU-Kommissionen, men uden held. Arrestationen kommer efter et optrappet konfliktforløb, hvor 'Sea-Watch 3' har forsøgt at sejle i land efter at have reddet en gruppe migranter fra Middelhavet, men skibet fik ikke tilladelse af Italien. Efter næsten to uger hvor 'Sea-Watch 3' sejlede forgæves rundt med sine nødstedte passagerer med kystvagter i kølvandet, valgte skibets kaptajn at stå i havn. Hun blev dog forhindret i at passere af italienske flådefartøjer, men i de tidlige morgentimer lørdag pressede Carola Rackete på og sejlede igennem blokaden. De 40 afrikanske migranter om bord på skibet fik lov at gå i land.
Politiken, søndag, s. 9; Jyllands-Posten, søndag, s. 13 (01.07.2019)

Sikkerhedspolitik

Vi må ikke snuble ind i en ny krig i Mellemøsten
Berlingske skriver blandt andet i sin Leder søndag: ” En prekær sag har ventet på udenrigsminister Jeppe Kofods bord: Vil Danmark hjælpe Iran med at omgå amerikanske sanktioner? Sådan lyder en anmodning fra Europas tre store magter, Storbritannien, Tyskland og Frankrig, der vil trodse USAs præsident Donald Trump for at redde en aftale om, at det iranske præstestyre ikke udvikler atomvåben. Derfor skal Danmark vælge side: Vil vi følge vores europæiske venner eller USA i striden om den iranske atomaftale? […] I januar gik Danmark og Frankrig i spidsen for at vedtage EU-sanktioner mod Iran for at gøre det klart, at vi ikke vil finde os i, at mullaherne sender regulære dødspatruljer til Europa. Vi må også give Trump ret i, at Iran udgør en særlig trussel mod Israel, men EU-landene er til gengæld meget uenige i den amerikanske præsidents metoder over for præstestyret. […]Det vedholdende amerikanske pres gør atomaftalens overlevelseschancer stadigt mere usikre, men aftalen er så vigtig for vores sikkerhed og for det internationale samarbejde, at vi ikke skal opgive den endnu.”
Berlingske, søndag, s. 2 (01.07.2019)

Udenrigspolitik

Et svækket Rusland forsøger sig i rollen som global aktør
Jyllands-Posten bringer en kommentar af Per Nyholm, publicist. Han skriver blandt andet: ”Det store problem mellem Rusland og Vesten er Ukraine, og det kan ikke løses inden for en overskuelig fremtid. Valget af Volodimir Zelenskij til præsident i Kiev åbner nye muligheder, men vil Kreml og Vesten gøre brug af dem? […] Putin ønsker et stabilt forhold til Vesten, men erkender, at stærke kræfter i USA og Europa stiller sig fjendtligt til Rusland. USA anbringer sine raketter i Østeuropa og siger, at de er rettet mod Iran. Ikke et menneske i Rusland tror på den slags. Både USA, Europa og Rusland vil i de kommende mange år være beskæftiget med Kina. Jo mere Rusland fjerner sig fra Sovjetunionen og kommunismen, des mere vil Rusland i mangel af bedre nærme sig Kina, der allerede har afløst Tyskland som Ruslands vigtigste leverandør af industrielt udstyr. Putin har sine rådgivere. Han lytter til dem, når det passer ham, men indlader sig ikke på lange diskussioner. Beslutningen om at invadere Krim var hans alene.”
Jyllands-Posten, søndag, s. 30 (01.07.2019)

Økonomi

Europæiske lande investerer for lidt i fremtidig vækst
Niels Thygesen blev i foråret genudpeget til posten som formand for Det Europæiske Finanspolitiske Råd i en alder af 84 år. Han mener, at de europæiske lande siden finanskrisen har investeret for lidt i digitalisering, infrastruktur og uddannelse, hvilket vil hæmme den fremtidige vækst. I en nyligt offentliggjort rapport fra Det Europæiske Finanspolitiske Råd anbefales, at de 19 lande i euroområdet - samlet set – bør afstå fra at skrue på finanspolitikken for at holde hånden under økonomien. Den nye rapport kommer på et tidspunkt, hvor det økonomiske opsving, der ellers var godt i gang, er bremset kraftigt op, men Kommissionen skønner dog, at økonomien vil komme lidt op i fart igen i 2020. I rapporten står der også, at der fortsat er betydelige forskelle på økonomien og de offentlige finanser i euroområdets lande. Specielt to lande skiller sig ud på hver sin måde. Klassens duks er Tyskland, og Italien er euroområdets problembarn. “Gælden i Italien er bortset fra Grækenland den højeste i Europa. Den er ikke faldende, men svagt stigende og vil være det i de næste par år, hvis de planer, de har, bliver gennemført. Hovedproblemet er, at de reformer, de selv foreslår, går i modsat retning af, hvad der betragtes som fornuftig økonomisk politik,” siger Niels Thygesen.
Berlingske, s. 6-7 (01.07.2019)

Detaljer

Publikationsdato
1. juli 2019
Forfatter
Repræsentationen i Danmark