Skip to main content
Europa-Kommissionens logo
Repræsentation i Danmark
Supplerende information1 Oktober 2018Repræsentationen i Danmark

Mandag den 1. oktober

Tophistorier

Theresa May maner til samling om Brexit-planen
Flere af weekendens aviser skriver om sidste uges topmøde i Salzburg, som var en katastrofe for den britiske premierminister, Theresa May. Berlingske skriver lørdag, at det tilsyneladende var kommet bag på May, at der ikke kan botaniseres i det indre marked, selv om det er blev sagt sådan cirka hver gang, man har afholdt et Brexit-møde med briterne de sidste to år. Kristeligt Dagblad skriver ligeledes lørdag, at et halvt år før Brexit bliver en realitet, er der endnu ikke klarhed om vilkårene for briternes historiske udmeldelse af EU. I sidste uge var den britiske premierminister, Theresa May, udsat for den helt store ydmygelse, da stats- og regeringscheferne af de resterende 27 EU-lande kategorisk afviste hendes Brexit-udspil, den såkaldte Chequers-aftale opkaldt efter premierministerens landsted Chequers. Det kommer ikke til at virke, understregede EU-præsident Donald Tusk ved topmødets afslutning. I en efterfølgende erklæring kaldte han det britiske standpunkt "overraskende barskt og rent ud sagt kompromisløst". Information lørdag og Politiken mandag skriver, at briterne groft sagt kan vælge mellem to modeller, lyder beskeden fra Bruxelles. Enten en frihandelsaftale a la den, Canada har - så er de helt ude af EU. Eller en aftale som den, Norge har - hvor de accepterer EU's regler om fri bevægelighed, domstolen osv., men til gengæld forbliver i det indre marked. Kristeligt Dagblad skriver yderligere lørdag, at Storbritannien får status af et tredjeland efter Brexit, hvorfor der skal være kontrol ved grænsen mellem Irland og Nordirland. Men netop den åbne grænse på den irske ø er central i fredsaftalen om Nordirland. "Det indre marked har spillet en vigtig rolle i at åbne grænsen, så der ikke er en fysisk grænse, og folk har frit kunnet rejse over grænsen og dermed reducere de gamle spændinger. Men hvis briterne og dermed Nordirland melder sig ud af det indre marked og toldunionen, så kan det være nødvendigt at genetablere grænsekontrollen. Det vil underminere fredsprocessen, for katolikkerne i Nordirland vil føle, at de igen er tilbage i en ghetto. Det er derfor, at det er både et politisk og ideologisk spørgsmål," siger Federico Fabbrini, professor i europæisk ret og leder af Brexit-instituttet ved Dublin City University. I en reportage på Altinget søndag tror Jeanette Warke, lederen af Cathedral Youth Club i The Fountain i Derry, ikke på, at briternes exit fra EU næste år kommer til at give de store problemer på den irske ø. Jyllands-Posten lørdag skriver, at et flertal af briterne nu er imod Brexit. Samtidig strømmer pengene ind til People's Vote-kampagnen. I sommers samlede den 100.000 tilhængere til en kæmpe demonstration i London og en ny følger om tre uger. Samtidig støtter en voksende stribe politikere fra Labour og Konservative kravet om at stemme igen. I takt med at kaosset om Brexit vokser, og der kommer flere informationer om mulige negative følger, viser målinger nu både opbakning til en ny folkeafstemning og et lille flertal for at blive i EU. I ugens internationale klip i Berlingske lørdag mener den tyske journalist Jochen Bittner, at udsigten til et såkaldt ”hård Brexit” bør vække bekymring i Berlin. I en kommentar i New York Times anklager han Angela Merkels regering for at sove i timen, når det gælder Storbritanniens betydning for EU. ”Fru Merkels diplomater i Berlin behandler det truende farvel fra EU's næststørste økonomi, som om der blot var tale om endnu en kedsommelig bureaukratisk proces, der skal behandles i overensstemmelse med traktatens regler. Hvis de overhovedet tænker på det større billede, er det for at overveje, hvordan man kan afskrække andre af unionens medlemmer fra at følge i briternes fodspor. Med andre ord hersker der en nærved total mangel på strategisk tænkning i lyset af det mest alvorlige knytnæveslag, som EU nogensinde har fået,” skriver Bittner. I Ekstra Bladet søndag advarer finansminister Kristian Jensen fra Venstre, at hvis det ender uden en aftale for Storbritannien, kan det få store konsekvenser for danskerne. ”Det kan betyde, at vi taber op til en procent af bnp, det er i størrelsesordenen af 20 milliarder kroner, som vi på sigt vil miste, fordi væksten bliver lavere. Det er et væsentligt beløb,” siger han. I et debatindlæg i Politiken søndag skriver EU-korrespondent Nilas Heinskou blandt andet: ”Jeg havde i denne uge fornøjelsen af at tilbringe fire dage i selskab med tusindvis af Labour-medlemmer på partikongressen i Liverpool. […] Men det slog mig, hvor vrede mange af dem var. Vrede over den konservative regerings sparepolitik, selvfølgelig, men også vrede på hinanden. Vrede på de partikammerater, som åbenbart ikke fatter, hvor afgørende det er at få en ny folkeafstemning om Brexit. 90 procent af Labours vælgere ville stemme for at blive i EU, hvis der var en folkeafstemning i morgen. Men det er der som bekendt ikke, og det gør mange forbandede.” Jyllands-Posten bringer søndag en artikel om Ruth Davidson, som nu udelukker at blive premierminister. I artiklen kan man blandt andet læse, at hun selv førte kampagne imod Brexit, men har accepteret EU-farvellet. Hun er imod en ny EU-folkeafstemning, for hun ville med sit eget udtryk være ”verdens største hykler”, hvis hun støttede en ny afstemning om EU, når hun hjemme i Skotland har som en mærkesag, at der ikke skal være en ny folkeafstemning om skotsk løsrivelse, for man havde en i 2014, da 55 procent sagde nej. Berlingske og B.T. skriver i dag mandag, at den britiske premierminister, Theresa May, har indkaldt sit konservative parti til den årlige kongres. Her forsøger hun at øge opbakningen til sin plan for Storbritanniens udtræden af EU. Den konservative Brexit-forkæmper Boris Johnson har meldt sig som frontfigur i den salve af angreb på Theresa Mays Brexit-plan, der de kommende dage ventes at regne ned over premierministeren på Det Konservative Partis årlige partikonference i Birmingham, skriver Børsen i dag. I en analyse i Børsen skrives der blandt andet: ”Theresa May er kendt som en grundig, varsom - og iskold - politiker. Så når hun få uger før deadline må kæmpe med sit eget parti frem for at forhandle med EU, skyldes det ikke manglende forudseenhed. Problemet er et regnestykke, der ikke vil gå op. Selv hvis hun lander en aftale med EU - og EU har afvist hendes Brexit-forslag, mens hun har afvist EU's - kræver det 320 stemmer at få den godkendt i Underhuset for at undgå no deal-scenariet. […] Afviser Underhuset en aftale, May har indgået med EU, kan hun i princippet blive sendt tilbage til forhandlingsbordet - men med endnu mindre tid og endnu færre muligheder end nu.” Med få uger til deadline for en Brexit-aftale, forbereder EU sig nu på, at forhandlingerne kan kollapse helt. EU-Kommissionen planlægger en procedure for at kunne gennemføre nødlovgivning, der skal håndtere de værste konsekvenser af et kollaps på fem dage, skriver Financial Times, Politico og en række andre medier ifølge Børsen mandag. Nødplanen blev fremlagt af Kommissionens generalsekretær, Martin Selmayr, på et internt møde med EU-landenes ambassadører onsdag.
Berlingske, mandag, s. 9; Berlingske, lørdag, s. 10; B.T., mandag, s. 18; Kristeligt Dagblad, lørdag, s. 6; Jyllands-Posten, lørdag, s. 12; Jyllands-Posten, søndag, s. 14; Politiken, søndag, s. 7; Politiken, mandag, s. 4; Ekstra Bladet, søndag, s. (01.10.2018)

Prioritede historier

Mamma mia for en italiensk finanslov
Flere aviser skriver, at Italiens nye regering har foreslået en finanslov for 2019, der vil gøre budgetunderskuddet tre gange større, end det, den tidligere regering planlagde. Berlingske lørdag skriver, at der er lagt op til en klar konfrontation med EU-Kommissionen, da den tidligere italienske regering havde en aftale med EU om, at underskuddet de kommende år skulle bringes ned på 0,8 procent af BNP, men nu venter italienerne et underskud på statsbudgettet til næste år svarende til 2,4 procent af landets samlede produktion, BNP og det forventes også at være underskuddet i både 2020 og 2021. ”Italien, der har en gæld svarende til 132 procent af BNP, har valgt at ekspandere og stimulere. Budgettet ligner fumlegængeri og er ikke på linje med vores regler,” lyder det ifølge Bloomberg fra EU's økonomikommissær, franskmanden Pierre Moscovici og han fortsætter: ”Vi har ingen interesse i en krise mellem EU og Italien, men det er hellere ikke i vores interesse, at Italien ikke overholder reglerne og ikke reducerer den offentlige gæld, som forbliver skyhøj.” Hvis Italien ikke følger EU-Kommissionens anbefalinger, så kan EU-Kommissionen i yderste konsekvens kræve, at Italien deponerer et beløb på op til 0,2 procent af Italiens BNP, men dette redskab har dog endnu aldrig været i brug over for nogen EU-lande, skriver Berlingske lørdag. ”Udspillet sender et klart signal om, at markederne og EU ikke skal styre italiensk politik - et signal, som 5-stjerneleder Di Maio meget gerne har villet sende, da hans tyngde i regeringssamarbejdet og synlighed har været stærkt faldende. Vi ser derfor naturligt allerede en negativ markedsreaktion i de italienske statsmarkeder, hvor renterne stiger, ligesom rentespændet til Tyskland gør det,” siger chefstrateg Frederik Engholm fra Nykredit ifølge Jyllands-Posten lørdag og Børsen mandag.
Berlingske, lørdag, s. 13; Børsen, mandag, s. 20; Jyllands-Posten, lørdag, s. 40 (01.10.2018)

Trump må stå alene
Politiken skriver blandt andet i sin leder: ”Hvis der er en ting, vi lærte af denne uges FN-generalforsamling i New York, så er det, at USA har sat sit globale lederskab over styr. Det viste sig ikke kun ved, at forsamlingen grinede ad selveste supermagtens præsident, Donald Trump, under hans FN-tale. Det viste sig også ved, at selv en amerikansk allieret som EU ikke bare sagde fra over for USA's skærpede Iran- politik, men også direkte modarbejder den. Og Trumps tale understregede blot, at det amerikansk-europæiske værdifællesskab ikke længere er indlysende: Hvor Trump talte for en 'patriotisk' verden, hvor lande sætter egne snævre interesser først, talte europæerne om en samarbejdende verden, der forsøger at løse alt fra klima- til handelsproblemer inden for rammerne af de institutioner, der blev skabt efter Anden Verdenskrig. Trump roste i FN et land som Polen, mens EU er så bekymret over den polske regerings brud på basale demokratiske principper, at polakkerne risikerer at få deres EU-medlemskab suspenderet. Og Trump fremhævede Saudi-Arabien som en kerneallieret, uagtet landets krigsforbrydelser i Yemen. [...] Danmark må endegyldigt bryde med forestillingen om, at USA er vores fremmeste allierede. Sådan var det engang, men værdifællesskabet skrider, og vi må endnu klarere orientere os mod EU og opgive den slags nationalromantiske fantasier, som Donald Trump gør sig til talsmand for.” Berlingske bringer et debatindlæg af Anna Libak, folketingskandidat for Venstre, hvor hun blandt andet skriver: ”Forleden afviste den amerikanske præsident Donald Trump fra talerstolen på FN's generalforsamling, at USA er verdens politibetjent. USA skal først og fremmest beskytte sig selv. Af mange er det som sædvanlig blevet udlagt som om, at Trump egenhændigt er i gang med at nedbryde den liberale verdensorden, som blev grundlagt efter Anden Verdenskrig, og som alle amerikanske præsidenter herefter angiveligt skulle have bekendt sig til. Det er bare ikke rigtigt. Hvor overraskende det kan lyde, når man tager mediedækningen i betragtning, repræsenterer Trumps diktum om America First en tilbagevenden til en mere traditionel amerikansk udenrigspolitik. [...] Det er på den baggrund, at Trumps doktrin ”America First” skal ses. Der er tale om forventningsafstemning: USA forbeholder sig ret til kun at ville dø for dem, der også vil dø for USA. Eller i hvert fald opfører sig som allierede. Men ja, det er synd, at Vesten ikke længere bestemmer. Synd for hele verden, faktisk. Det er bare forkert at tro, at det skyldes Trump.” Kristeligt Dagblad bringer et debatindlæg af Bertel Heurlin, professor emeritus i statskundskab ved Københavns Universitet med speciale i kinesisk sikkerhedspolitik tilknyttet Center for Militære Studier. Han skriver blandt andet: ”International politik har næppe været mere foruroligende, forandrende, chokerende, uforudsigelig og dermed også mere nærværende, opsigtsvækkende, påvirkende og underholdende end under det trumpske regime. Hele verden deltager i Trumps særprægede topmøder med Putin, Kim Jong-un, Xi Jinping, EU og NATO, læser truende, nedladende, fornærmende og fordømmende Twitterudsagn og andre ytringer om statsledere, lande og kontinenter. [...] To ting er her vigtige: For det første er der en kraftig påmindelse til alle lande om, at USA er supermagten, hvis nogen havde glemt det. Kina har i hvert tilfælde ikke glemt det. USA kræver hensyn. [...] Konklusionen er: Kuglelynet må standses. Den silende retfærdige Trump-regn får intet til at vokse. Den langsigtede virkning udebliver.”
Politiken, lørdag, s. 1; Berlingske, lørdag, s. 35; Kristeligt Dagblad, mandag, s. 11 (01.10.2018)

Arbejdsmarkedspolitik

Ikke kun et spørgsmål om kvindens karriere
Jyllands-Posten søndag bringer et interview med Kvinfodirektør Henriette Laursen, hvor de spørger hende om, hvorfor hun mener, vi i spørgsmålet om barsel skal bøje os for ligestilling. Hvis det står til et flertal i EU, så kan danske fædre om nogle år se frem til to måneders barselsret mod de nuværende to uger. Det er status efter et møde i Ministerrådet i sommer, og det skal nu forhandles på plads i Europa-Parlamentet, før det kan vedtages endeligt. I Danmark er der dog et flertal i Folketinget, som stemmer imod beslutningen, da man mener, at familier og medlemslande selv skal have lov at tage stilling til spørgsmål af den type. ”Jeg er tilhænger af forslaget, fordi det er fremmende for ligestillingen i samfundet, og fordi det er afgørende, at vi får en mere lige fordeling af barselsorloven mellem forældre. Man kunne også have brugt andre instrumenter, men øremærkning er det mest effektive redskab, der er, viser erfaringerne,” siger Henriette Laursen blandt andet i interviewet.
Jyllands-Posten, søndag, s. 14 (01.10.2018)

Det digitale indre marked

Virksomheder kan straffes, hvis Facebook overtræder dataregler
Jyllands-Posten mandag skriver, at Facebooks overtrædelse af EU-persondatareglerne kan risikere også at ramme administratoren af den pågældende side, der kan pålægges sanktioner for overtrædelsen. Det blev for nylig fastslået af EU-Domstolen. Datatilsynet, som er den myndighed i Danmark, der fører tilsyn med, at EU-persondatareglerne overholdes, har i forlængelse af den konkrete dom anbefalet, at virksomheder og offentlige myndigheder, som administrerer en fanside på Facebook, sørger for at indgå en aftale med Facebook om vilkårene for ansvarsfordelingen med Facebook, for ellers kan en virksomhed med en fanside på Facebook blive medansvarlig for, at Facebook overholder persondatareglerne på den side.
Jyllands-Posten, mandag, s. 12 (01.10.2018)

Finansielle anliggender

Ny regel er en blankocheck til skattemyndighederne
Børsen bringer et debatindlæg af Jacob Ravn, skattepolitisk chef, Dank Erhverv, medlem af Skatterådet og Kent Damsgaard, direktør, DI, medlem af Skatterådet, hvor de balndt andet skriver: “Misbrug af skattereglerne skal bekæmpes, men når Danmark som følge af EU's skatteundgåelsesdirektiv indfører en generel anti- skatteundgåelsesregel (general anti-abuse rule, forkortet GAAR), vil det skabe enorm retsusikkerhed hos virksomhederne. Skatteminister Karsten Lauritzen (V) bør derfor minimere denne usikkerhed ved at sende sager om brug af GAAR forbi Skatterådet. [...] EU har vedtaget det såkaldte skatteundgåelsesdirektiv (anti tax avoidance directive, forkortet ATAD), og med det er det besluttet, at der skal indføres en GAAR. [...] Fra erhvervslivets side vil vi som sagt være bekymrede for, hvad en indførelse af en GAAR vil betyde for retssikkerheden. Vil skattemyndighederne frit kunne bestemme, hvad der kan tilsidesættes som “uacceptabel” skatteundgåelse. Det vil ikke være den rigtige vej at gå.”
Børsen, mandag, s. 2 (01.10.2018)

Institutionelle anliggender

Erdogans propagandashow
Information skriver blandt andet i sin leder mandag: ”Regeringsnære tyrkiske aviser som Sabah og Günes var tilfredse med Erdogans statsbesøg i Tyskland, hvor målet var ”en helt ny start” for at bilægge den bitre tysk-tyrkiske strid. [... ] Det har ellers ikke været nemt i de tre dage, der var præget af alvorlige miner og bitre ord, og som har krævet en voldsom mængde newsspeak for at blive udlagt som en ny start. De mange tyske toppolitikeres boykot af besøget var bare én side af det dysfunktionelle forhold. En anden side var, at Erdogan de facto fik lov til at bestemme, hvem der deltog i pressemødet i Berlin, idet han blandt andet nægtede at stå til rådighed, hvis eksilredaktøren Can Dündar dukkede op. [...] Så længe Europa laver pragmatiske aftaler med andre tvivlsomme autokrater, og så længe hovedprioriteten er at holde flygtninge og migranter ude, ved Erdogan godt, at Europa vil gå til ham med fløjlshandsker frem for tommelskruer. Derfor kunne han tillade sig en autokratisk attitude, selv om han tog til Tyskland i et ydmygt anliggende: Hvor Erdogans politiske potens i årevis er blevet stivet af af den prægtige vækst i Tyrkiets økonomi, er han her midt i den grasserende valutakrise og gældskrise i de tyrkiske virksomheder tvunget til at skabe signaler om stabilitet, pålidelighed og åbenhed. Både over for investorerne, over for Tyskland, som er Tyrkiets største handelspartner, og over for EU, hvor håbet om en reform af toldunionen mellem Tyrkiet og EU glimter svagt i horisonten. [...] Efter Erdogans tyske visit ved vi, at et officielt statsbesøg med dertilhørende salutter og hæderssignaler er en åben invitation til at sende jubelbilleder hjem - og at det derfor er det helt forkerte format for fremtiden.”
Information, mandag, s. 20 (01.10.2018)

Europa har haft sin chance - nu kommer kineserne
I Frontalt i Jyllands-Posten søndag skriver Mikael Jalving, historiker og forfatter, blandt andet: ”Europas geopolitiske situation – det vil sige evnen til at håndhæve suverænitet med henblik på at sikre de ydre grænser i forhold til givne geografiske forhold - har ændret sig ganske betydeligt det seneste tiår. Som blandt andet historikeren Uffe Østergård har profeteret, står vi muligvis ved indgangen til Asiens århundrede - ikke Afrikas og slet ikke Europas. Europa har haft sin chance, det gik godt i 500 år, men nu kommer kineserne. Dermed synes verdenshistorien at vende tilbage til "normalen", hvor det folkerige Kina er riget i midten af alting. I løbet af den næste generation vil tre af de fem største økonomier i verden formentlig ligge i Asien - Kina, Indien og Japan - ved siden af USA og Tyskland. Læg dertil Rusland, Indonesien, Brasilien, Mexico og Tyrkiet med voksende potentiale. Verden er atter blevet multipolær, det vil sige præget af en hel række af rivaliserende kulturkredse. [...) Vist lader vores herremænd i EU stadig som om, vi er klodens midtpunkt, mens sandheden er, at vi mister økonomisk styrke og politisk indflydelse. Ikke blot på grund af migrationens konsekvenser, der er dybe og irreversible, men så sandelig også på grund af Asiens ubestridelige succes.”
Jyllands-Posten, søndag, s. 26 (01.10.2018)

Hvad er fremtiden for folkeafstemninger?
Information lørdag skriver, at en ny rapport fra University College London analyserer borgerinddragelsen og det direkte demokrati: Folkeafstemninger er kommet for at blive, og en fornuftig brug af dem kan være med til at fjerne frygten for dem. Folkeafstemninger er kontroversielle, og særligt afstemningen om Storbritanniens EU-medlemskab har været med til at aktivere debatten om, hvilken værdi folkeafstemninger tilfører demokratiet, og hvordan de bedst sammenkædes med repræsentative institutioner. I forhold til Brexit-afstemningen kunne en hvidbog have indeholdt en beskrivelse af den model for samhandel, der skulle opnås, defineret forholdene for de af Storbritanniens borgere, der bor eller arbejder i EU, etc. En sådan model ville kunne have skabt sikkerhed for borgerne, i og med at de ville have vidst, at de ville blive spurgt igen, hvis de ting, de blev stillet i udsigt, ikke kunne leveres. Men den transparens, som modellen skaber for borgeren, er også en transparens, der ville stille Storbritanniens regering i en svær forhandlingssituation med EU. Forfatterne binder muligheden for en anden folkeafstemning op på, om det lovede resultat af den første folkeafstemning er opnået, men det er ikke klart, at det er den eneste grund til at borgere kunne ønske en ny folkeafstemning. Det tager lang tid, før aftaler som Storbritanniens udtræden af EU falder på plads. Borgerne kan nå at ændre mening af alle mulige grunde i årene fra den første folkeafstemning, og indtil det bliver klart, om de ting, der blev stillet i udsigt, kan indfries.
Information, lørdag, s. 20-21 (01.10.2018)

Sådan vil Trumps spindoktor og en belgisk højrepopulist vinde slaget om Europa
Jyllands-Posten lørdag skriver, at en ny bevægelse af højrepopulister vil kopiere succesen ved det amerikanske valg til Europa-Parlamentet. Bevægelsen (The Movement på engelsk og Le Mouvement på fransk, red. ), er allerede i fuld gang med at samle avantgarden af Europas mest højreorienterede politikere. Det er Mischaël Modrikamen, der i sommeren 2018 stiftede Bevægelsen sammen med Trumps tidligere politiske strateg, Steve Bannon, der skal styrke den højrepopulistiske front i Europa op til valget til Europa-Parlamentet næste år. ”Bannons overordnede idé er at prøve at professionalisere de populistiske partier i Europa. Han ser sig selv som en spindoktor for partierne, som har betydningsfulde vælgerskarer, men som stadig mangler flere intellektuelle ressourcer,” lyder analysen fra Jean-Yves Camus, der er specialist i den franske og europæiske højrefløj ved Institut for Strategiske Studier (IRIS) i Paris og han fortsætter: ”Det er et valg, som bliver en afstemning om for eller imod EU, for eller imod immigration. Spørgsmål om identitet, immigration og flygtninge vil være i hjertet af kampagnerne i alle landene.” Jean-Yves Camus tror dog ikke på, at højrepopulisterne kan vinde flertallet, når europæerne skal sætte deres kryds til maj næste år.
Jyllands-Posten, lørdag, s. 16-17 (01.10.2018)

Interne anliggender

Vi tager for let på Orbán
I en kommentar i Politiken lørdag skriver David Trads, journalist og kommentator, blandt andet: ”Fristelsen til at følge med i hver eneste udvikling, hvert eneste tweet, er så stor, at det fylder vores forsider, vores tv-nyheder, vores radioaviser, ja, en ubeskrivelig stor del af vores samtale. Risikoen er, at vi, mens vi forarges over Trump, forsømmer at se resten af verden. Tag bare Ungarn, som i disse måneder hele tiden går fra slemt til værre. Det Ungarn, som styres af Viktor Orbán, er så langt fra EU's grundlæggende værdier, at Europa-Parlamentet har iværksat en undersøgelse af, om der skal indføres sanktioner, som potentielt og i teorien kan føre til, at landet smides ud af fællesskabet. En tragisk udvikling. Ikke mindst fordi Polen - et af EU's største medlemmer - også bevæger sig i den autoritære retning. Det, som for alvor bekymrer Europa-Parlamentarikerne, er de overordnede angreb på retsstaten, menneskerettighederne, ytringsfriheden og medierne. Men som Financial Times forleden rapporterede fra Budapest, så er det måske Orbáns mere subtile overgreb, som er de mest alvorlige.”
Politiken, lørdag, s. 7 (01.10.2018)

Klima

Danmark har overdrevet mængden af fredet natur
Politiken lørdag skriver, at en ny opgørelse af danske fredninger viser, at kun hver femte af de fredninger, som Danmark hidtil har indberettet, lever op til de internationale kriterier. Og over halvdelen at de fredninger, som lever op til kriterierne, har været anbragt i forkerte kategorier. Det viser en gennemgang af 1.720 af de 1.845 fredninger, som hidtil har optrådt i en international database om danske naturfredninger. Gennemgangen er foretaget af en gruppe sagkyndige under den danske IUCN-komite, en international organisation for naturbevarelse, som står bag kriterierne for de forskellige typer af naturfredninger. De anvendes både af EU og af den internationale database over naturfredninger, som FN's miljøprogram, Unep, driver.
Politiken, lørdag, s. 16 (01.10.2018)

Greenpeace: EU-lande giver kunstigt åndedræt til kul- og atomkræftværker
Altinget bringer mandag et debatindlæg af Jens Mattias Clausen, klimapolitisk rådgiver, Greenpeace, som blandt andet skriver: ”EU's medlemsstater skal her i efteråret diskutere, hvorvidt man skal begrænse de såkaldte kapacitetsmekanismer, der holder hånden under den fossile industri. [...] Tilskuddet, som Danmark ikke benytter sig af, finansieres i visse lande via et skjult gebyr på forbrugernes elregninger, der så kanaliseres videre til forældede og stærkt forurenende kulkraftværker. Og det sker, selvom vi ved, at hele EU skal omstilles til grøn energi inden for de næste par årtier, hvis vi skal leve op til Paris-aftalen og undgå katastrofale klimaforandringer. [...] De næste måneders forhandlinger i EU bliver helt afgørende. Hvis man ikke får gjort op med den skatteyderbetalte respirator til kulindustrien, bliver det meget svært og meget dyrt at leve op til vores klimamål.”
Altinget, mandag (01.10.2018)

Landbrug

EU forlænger to smutveje for økologer
EU-Kommissionen forlænger, stik imod ønsket fra dansk landbrug, økologers mulighed for at bruge ikke-økologisk proteinfoder og ikke-økologiske kyllinger til opdræt. Det skriver Altinget mandag. I onsdags stemte Komiteen for Økologisk Produktion for at forlænge denne dispensationsadgang frem til udgangen af 2020.
Altinget, mandag (01.10.2018)

Grænsehegn er en vigtig brik
I et debatindlæg i Jyllands-Posten søndag, skriver Martin Merrild, formand i Landbrug & Fødevarer blandt andet: ”Vildsvinehegnet ved den dansktyske grænse er et vigtigt tiltag for at beskytte dansk eksport, danske arbejdspladser og danske grise. I samspil med en lang række andre initiativer skal hegnet mindske risikoen for et udbrud af afrikansk svinepest i Danmark. […] Kommer svinepesten først til Danmark, vil det være katastrofalt for samfundet som helhed og dansk landbrug i særdeleshed. Og det gælder, uanset om smitten findes i en tamgris eller et vildsvin. Såfremt bare ét enkelt tilfælde bliver fundet i Danmark, lukkes eksporten af grisekød øjeblikkeligt til lande uden for EU. Eksporten forbliver lukket, indtil det kan påvises, at sygdommen har været udryddet i landet i tre måneder. […] Med en eksport af dansk grisekød til lande uden for EU, der årligt indtjener i omegnen af 11 mia. kr. til det danske samfund, kan det hurtigt blive meget dyrt for landet.”
Jyllands-Posten, søndag, s. 28 (01.10.2018)

Migration

Anklager om snyd med EU-midler til flygtninge
EU's antisvindelenhed OLAF meddelte i denne uge, at EU nu vil undersøge anklager om, at der er blevet svindlet med midler, som egentlig skulle være kommet asylansøgere i Grækenland til gode. Det skriver Politiken lørdag. Meddelelsen kom få dage efter at en græsk avis bragte påstande om misbrug med dele af de 1,6 milliarder euro, som Grækenland har fået tildelt af EU til håndtering af migrantkrisen.
Information, lørdag, s. 14 (01.10.2018)

Hundepatrulje sendes ud for at vogte EU's ydre grænser
Justitsminister Søren Pape Poulsen (K) oplyser ifølge Jyllands-Posten søndag, at Danmark nu udsender en af politiets hundepatruljer, der for første gang skal være med til at opspore illegale migranter og bevogte EU's ydre grænser. Med det nye skridt øger regeringen endnu en gang det danske bidrag til EU's kyst og grænseagentur, Frontex, som blandt andet skal bremse flygtningestrømmen over Middelhavet og forhindre illegale migranter fra at søge op gennem Europa. “Danmark har en stor interesse i et stærkt Frontex og stærke ydre grænser i EU. Det er hjælp til selvhjælp. Vi kan jo ikke rumme det, hvis hele Afrika sætter sig i bevægelse og vil til Europa. Derfor yder både forsvaret og politiet nu ekstra bistand,” siger Søren Pape. Det øgede danske bidrag - der sker, til trods for at tilstrømningen af migranter til EU nu er lavere end før den store flygtningestrøm i kriseåret 2015 - kommer, efter at EU-Kommissionen for nylig har foreslået, at bevogtningen af EU's ydre grænser skal øges til en stående styrke på 10.000 grænsevagter allerede i 2020. Om det bliver en realitet, er stadig uafklaret.
Jyllands-Posten, søndag, s. 2 (01.10.2018)

Messerschmidt: EU hverken kan eller vil forsvare europæerne
Altinget mandag bringer et debatindlæg af Morten Messerschmidt (DF), medlem af Europa-Parlamentet, som blandt andet skriver: ”Som led i en vigtig debat har Altinget sendt mig fem spørgsmål om masseindvandringen til Europa. Her er mine svar. Skal EU gøre mere for at kontrollere Europas ydre grænser og tilstrømningen af migranter og flygtninge til Europa? Til det spørgsmål svarer europæerne spontant: Ja! Det skulle da bare mangle! Europæerne har med rette forventet, at EU skulle beskytte dem imod en uønsket masseindvandring. De forventer, at EU bruger sin økonomiske vægt til at stille ultimative krav til de lande i Nordafrika, som fungerer som transitlande for migrationen fra især Afrika: Enten standser I migranterne, eller EU rammer jer hurtigt og hårdt med økonomiske sanktioner og repressalier. [...] Er håbet om en omfordeling mellem medlemslandene helt dødt? Ja, naturligvis - og lykkeligvis. Og det bør vi takke ikke mindst Ungarn for. I stedet for at forsvare Europa imod folkevandringen fik EU-Kommissionen for en tid lov til at udpønse umulige planer om at omfordele migranterne mellem medlemslandene og misbrugte sin magt til at udskælde og true de lande, som ikke ville være med. [...] Og hvad er det helt præcist, EU skal gøre? Se ovenfor, første svar på første spørgsmål. Men indtil da, og eftersom EU ikke kan forsvare europæerne, så bør både kommissærer og parlament passe sig selv nede i Bruxelles og Strasbourg og lade være med at blande sig, når frie europæere i frie lande beslutter sig for at forsvare sig selv.”
Altinget, mandag (01.10.2018)

Sikkerhedspolitik

Der er forskel på folk- og sikkerhed
I en kommentar i Jyllands-Posten søndag skriver avisens korrespondent, Martin Kaae, om sikkerhedskontrol. Han skriver blandt andet: ”Men et sted i Europa er nogle undtaget for kontrollen: I selveste Europa-Parlamentet i Strasbourg. Således stod besøgsgrupper og pressefolk - naturligvis - pænt i kø og afklædte sig bælter, telefoner, computere, kuglepenne og hårspænder, mens de skævede nervøst til uret. Der var trods alt mindre end en time, til EU-kommissionens formand, Jean-Claude Juncker, skulle holde sin årlige tale indenfor. Men sikkerhed frem for alt, naturligvis. Det mærkelige var så bare, at de, der måtte bruge indgangen for personale, fik lov at spadsere lige forbi kropsscannere, taskegennemlysere og sikkerhedsfolk uden at få kontrolleret deres tasker for sprængstoffer og pistoler. I en tid, hvor der tales om tillidskrise mellem befolkningen, medierne og politikerne, var det dog - trods frustrationen over selv at måtte vente i køen - i det mindste rart at se, at Europa-Parlamentets sikkerhedsansvarlige åbenbart har så stor tillid til de omkring 7.500 medarbejdere, at de, der mødte op på arbejde den dag, ikke behøvede at blive kontrolleret for onde hensigter.”
Jyllands-Posten, søndag, s. 14 (01.10.2018)

Derfor er Den Europæiske Forsvarsfond vigtig for danske virksomheder
Altinget bringer mandag et debatindlæg af Kristoffer Groth Jakobsen, chef for europæisk markedsudvikling, Terma A/S, som blandt andet skriver: ”Stort set samtlige europæiske forsvarsbudgetter stiger, og der investeres i alt fra traditionel territorial afskrækkelse til sikkerhed i cyberspace. Det skyldes en grundlæggende øget usikkerhed i omverdenen. Europas markant voksende fokus på investeringer i forsvar og sikkerhed er en naturlig anledning for medlemsstaterne i EU til at kigge på udvikling og anskaffelse af forsvarsmateriel med friske øjne. [...] I perioden 2021-2027 afsætter EU 13 milliarder euro til Den Europæiske Forsvarsfond (EDF). Det kan vise sig at blive et paradigmeskifte. Formålet med EDF er at stimulere samarbejde omkring forsvarsmæssige forsknings- og udviklingsprogrammer mellem EU-medlemsstater ved at yde økonomisk støtte til projekter, der opfylder visse forudsætninger. Forudsætningerne er blandt andet, at samarbejdet skal bestå af et minimumsantal organisationer fra et minimumsantal EU-medlemsstater, fælles tekniske og operative udstyrsspecifikationer samt indkøb af de udviklede produkter. [...] Det er helt op til det officielle Danmark, forskningsverdenen og industrien i forening at sikre størst muligt udbytte af EDF, når det gælder vores sikkerhed, adgang til teknologi, eksport og arbejdspladser.”
Altinget, mandag (01.10.2018)

Udenrigspolitik

Hårdt savnet Obama kalder til kamp
USA's tidligere præsident Barack Obama gæstede Kolding i fredags, og her er han rockstjerne-populær 20 måneder efter sin afgang. Måske endda mere end før på grund af USA's 45. præsident, skriver Politiken lørdag. Donald Trump blev ikke nævnt ved navn, men hans skygge hang over den alvorlige analyse, som Barack Obama fra sin stol på scenen miksede med humor og charme. “Jeg mener, at det er særligt vigtigt, at vi i USA og i Europa og andre lande, der materielt klarer sig godt, kæmper den kamp på vegne af den nye ide,” sagde Obama. Her i Europa pegede ekspræsidenten på lande som Polen og Ungarn, hvor regeringerne styrker grebet om magten og af EU kritiseres for at indskrænke demokratiet. Det har konsekvenser for hele Europa, sagde Obama. Han pegede på, at i det halve århundrede, som han har levet, har Europa oplevet en historisk fremgang. Alligevel opfører alle sig, som om de er ulykkelige, sagde han.
Politiken, lørdag, s. 8 (01.10.2018)

Udvidelse

Balkan nærmer sig Europa, holdt i hånden af EU og NATO
Jyllands-Posten bringer et debatindlæg af Per Nyholm, publicist, tidligere udenrigskorrespondent, hvor han blandt andet skriver: “Athens trumf over for det unge styre i Skopje var, at man ville standse Makedoniens vej til NATO og EU, så længe landet kaldte sig Makedonien. En generation senere er der udsigt til den fredelige løsning af et problem, som aldrig burde have været et problem. EU og NATO har snildt og med slebne ord udvirket et kompromis mellem premierminister Tsipras i Athen og hans kollega i Skopje, Zoran Zajev. Denne søndag kan makedonerne ved en folkeafstemning afgøre, om deres republik i fremtiden skal hedde Nordmakedonien, hvilket er upopulært, men grækernes betingelse for, at landet kan fortsætte i retning af Europa, hvilket er særdeles populært. Rusland, de senere års store taber på Balkan, er imod. […] I Bruxelles er planen, at de resterende lande på Vestbalkan skal optages i EU og NATO inden for det næste tiår. Slovenien, Kroatien, Rumænien og Bulgarien er på plads, Albanien og Montenegro er medlemmer af NATO. [...] En ny generation af politikere er på banen, blandt dem Tsipras i Grækenland og Zajev i Makedonien, desuden premierminister Edi Rama i Albanien samt præsidenterne Hashim Thaci i Kosovo og Aleksandar Vucic i Serbien. Omsider er det, som om Balkan, holdt i hånden af EU og NATO, finder sin plads i den større europæiske familie.”
Jyllands-Posten, søndag, s. 24 (01.10.2018)

Økonomi

Det er en fattig forestillingsevne, der ser vækst som eneste mulighed
Den britiske økonomiprofessor Tim Jackson var hovedtaler på den 'postvækst'-konference, som forleden blev afholdt i Europa-Parlamentet, skriver Information lørdag. Det var Jackson, der overrakte EU-Kommissionens repræsentant, konkurrencekommissær Margrethe Vestager, 237 europæiske forskeres fælles appel til EU om at forberede en fremtid efter vækstøkonomien. Vestager selv talte efter Tim Jackson på konferencen, og i den efterfølgende debat sagde kommissæren om vækstkritikernes budskab: ”I don't get it”. Via direktivforslag og andre konkrete initiativer arbejder kommissæren og EU-Kommissionen ifølge Vestager ihærdigt på at skabe politisk opbakning i EU til en økonomi, der er mere bæredygtig og tager større sociale hensyn.
Information, lørdag, s. 22-24 (01.10.2018)

Detaljer

Publikationsdato
1 Oktober 2018
Forfatter
Repræsentationen i Danmark