Gå til hovedindholdet
Repræsentation i Danmark
Supplerende information10. december 2018Repræsentationen i Danmark

Mandag den 10. december

Weekendens og mandagens EU-tophistorier

Institutionelle anliggender: Brexit er jo så surrealistisk, at man bliver nødt til at grine for at holde det ud
Politiken skriver lørdag om, at komikere, der forholder sig satirisk til Brexit, oplever at brexit-jokes kan ødelægge forholdet til publikum. Andre holder dog fast i, at satire er et nødvendigt middel til at forene den splittede befolkning i Storbritannien. Lørdag skriver Politiken, at den tidligere redaktør på Daily Mail, Paul Dacre, er savnet af de britiske EU-modstandere. Dacre og hans redaktørkollegaer bragte 99 forsider om migranter op til EU-afstemningen i 2016. En ny redaktør har taget over på Daily Mail og det har ændret den britiske debat. "Det er en hvinende håndbremsevending. Man skulle ikke tro, at det var den samme avis," siger Keith Gladdis, Daily Mails tidligere ledende nyhedsredaktør. Mandag bringer Berlingske et interview med Nick Ross, en af sin generations største britiske TV-stjerner. Om Brexit-kampagnen siger han: “Det var den væmmeligste politiske kampagne, jeg nogensinde har oplevet. Jeg vil vædde på, at hvis du beder en tilfældig brite om ti eksempler på, at EU har kostet dem ‘suverænitet’, vil de ikke kunne svare på det. Men det blev et af kampagnens store slagord og et synonym for indvandrere. Argumenter, som år forinden ville have diskvalificeret enhver politiker eller et medie fra den offentlige debat, blev nu gængse. Det var ikke det Storbritannien, som jeg kendte.”

Jyllands-Posten og Børsen skriver henholdsvis lørdag og mandag, at lækkede papirer fra den britiske regering viser, at hvis Storbritannien forlader EU i marts uden en aftale, så vil det få Irlands økonomi til at falde med syv procent. Irland kan desuden komme til at opleve knaphed på fødevarer som konsekvens. Børsen skriver mandag om, hvad der kan komme til at ske med IAG, der blandt andet ejer British Airlines, hvis Storbritannien styrer mod et hårdt Brexit. “Der er ingen tvivl om, at investorerne kan reagere på det her. Der er fare for, at de ikke kan lande i Storbritannien eller i Europa,” siger Jacob Pedersen, aktieanalysechef i Sydbank og fortsætter: “Hvis flyselskaberne pludselig ikke kan flyve frem og tilbage mellem Storbritannien og Europa, vil det ramme flyselskaberne utroligt hårdt. Vi ved, hvor dyrt det er at have flyene stående på jorden. For nogle vil det komme til at gøre ualmindeligt ondt.” Børsen skriver mandag om den børsnoterede danske rederi og transportkoncern DFDS, og situationen koncernen vil komme i, hvis no-deal scenariet bliver virkelighed. “Det har været et langt tilløb, som desværre tegner til at være uklart en del uger endnu. Men vi koncentrerer os om det, vi kan påvirke, og så må man lægge frustrationerne i skuffen,” siger administrerende direktør i DFDS Niels Smedegaard og fortæller, at de samlet har brugt adskillige hundrede millioner kroner på at være klar til at begrænse konsekvenserne af et aftaleløst Brexit. I Information kan man lørdag læse, at avisen har besøgt Storbritannien for at spørge, hvad de britiske Leave-vælgere egentlig vil have. “Jeg er ikke racist, men vi briter er blevet for dårlige til at tage sig at vores egne - der kommer flere og flere hjemløse, men også flere og flere indvandrere. Det hænger ikke sammen, synes jeg,” siger en af de adspurgte.

Mandag skriver Børsen, at man i Europas hovedsæder håber på, at EU-topmøderne snart kan komme til at handle om Europas fremtid i stedet for Brexit. Hvis Theresa Mays udtrædelsesadftale tirsdag bliver stemt ned i Underhuset, forbereder EU sig på igen at skulle have Brexit på dagsordenen torsdag og fredag, hvor unionens 28 stats- og regeringschefer mødes i Bruxelles til et topmøde. Hvis aftalen bliver stemt ned er forventningen, at May torsdag vil briefe de resterende 27 landes stats- og regeringschefer om afstemningens udfald og hvilke scenarier, hun ser foran sig. Derefter sender de 27 May udenfor døren torsdag aften for at sikre, at de stadig er enige om EU's linje fremadrettet, og for at diskutere forberedelserne af et hårdt Brexit. Søndag skriver Politiken, at Brexit har splittet Storbritannien i to lige store lejre forud for den afgørende afstemning i parlamentet tirsdag. I den forbindelse har avisen været i Axminster i Devon til en demonstration, hvor tilhængere af EU demonstrere mod Brexit. Her har avisen talt med forskellige mennesker, som både er for og imod Brexit. En af dem avisen har talt med er Professor Matthew Goodwin fra Kent Universitet. Han er enig i, at en ny folkeafstemning måske kan være det eneste, der kan afslutte dødvandet i parlamentet, hvor der tilsyneladende hverken er flertal for Theresa Mays skilsmisseaftale, et hårdt brud med EU eller for fortsat medlemskab.

Maja Kluger Dionigi, ph.d. og seniorforsker i Tænketanken Europa, skriver i et debatindlæg i Berlingske lørdag blandt andet: “Tirsdag bliver afgørelsens time for Storbritanniens premierminister, Theresa May. Her skal det britiske parlament stemme om den skilsmisseaftale og erklæring om Storbritanniens fremtidige EU-forhold, May har forhandlet på plads. [...] Pilen peger i retning af, at May kommer til at lide et nederlag. [...] Mays kampagne for at sikre sig parlamentarisk støtte er i de seneste uger løbet ind i flere vanskeligheder. Det sker, efter at en række nye økonomiske prognoser entydigt viser, at Brexit gør Storbritannien fattigere. [...] Herhjemme er Dansk Folkeparti (DF) dog optimistisk. DFs EU-ordfører, Kenneth Kristensen Berth, mener, at briterne sparer milliarder på at træde ud af EU. [...] Erhvervsministeriet vurderer, at en gennemsnitlig familie har 65.000 kroner mere at gøre godt med, og vores BNP er fem procent højere i dag, end hvis vi havde stået uden for EU.”

Børsen bringer mandag en analyse af Rune Wriedt Larsen, London-korrespondent, som blandt andet skriver: “Med kun en smule overdrivelse kan man sige, at den eneste, der kan lide premierminister Theresa Mays brexitaftale med EU, er Theresa May selv. Stort set alle andre i Westminster og omegn kræver en anden aftale. Den konservative brexit-fløj kræver en aftale uden et irsk bagstop. Labour kræver en aftale, som sikrer større adgang til det indre marked. Grupper af MP'ere kræver en aftale om en norsk model, hvor briterne bliver helt i det indre marked og dermed accepterer fri bevægelighed. Andre kræver en canadisk-model som byder på et hårdt brexit, hvor kun en frihandelsaftale binder EU og briterne sammen. [...] Med 16 uger til klippekanten, er der endnu ikke en følelse i Westminster af, at afgørelsens time er kommet. Men selvom de britiske politikere er uenige om næsten alt, er der næppe et flertal for no deal, når følelsen indfinder sig.” Børsen bringer også mandag et debatindlæg af Ken Fisher, chairman for Fisher Investments Europe Limited. Han skriver blandt andet: “Vi skal få landet en Brexit-aftale, som effektivt kan sætte en stopper for frustrationen, så virksomheder igen kan planlægge tiltag. Om kun fire måneder forlader Storbritannien EU, og vi ved stadig ikke, hvordan det kommer til at fungere. [...] Jo hurtigere Storbritannien og EU fortsætter med brexit, jo hurtigere forsvinder usikkerheden - og det vil booste de danske og europæiske aktier. De fleste forsøger at vurdere effekten af Brexit ved at afveje, om forskellige aftaler vil være gode eller dårlige for handlen mellem Storbritannien og EU. Men efter mere end to års forhandlinger og spekulationer er det for bagstræberisk.”
Kilder: Politiken, lør. s. 12-15; Berlingske, lør. s. 18-19; Børsen, man., s. 4, 21; Børsen, man., s. 16, 20, 21; Jyllands-Posten, lør., s. 14; Information, lør., s. 12, 13

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Klima: Slagsmål om to små ord udstiller balladen på globalt klimamøde
Politiken skriver mandag, at selv de mindste detaljer kan skabe splid på klimatopmødet i den polske by Katowice, hvor 193 lande forsøger at omsætte den store Paris-klimaaftale til virkelighed. Således har den lille østat Maldiverne foreslået en topmødeerklæring, hvor man “byder IPCC-rapporten velkommen”, og fået opbakning fra blandt andre EU, Norge, Schweiz, Sydkorea og næsten hele Latinamerika og Afrika. “IPCC-rapporten” er en to måneder gammel rapport fra FN’s Klimapanel, der konkluderer, at verden stadig kan nå at bremse klimaforandringerne, men at det kræver handling “uden fortilfælde” i løbet af de næste få år. Og det er for skrap kost for olielandene Saudi-Arabien og Kuwait samt Rusland og USA, der i stedet ønsker, at IPCC-rapporten “noteres”. At byde rapporten “velkommen” sender nemlig et klart politisk signal om, at man tager advarslerne fra klimapanelet alvorligt og vil prøve at skære i sine CO2-udledninger, skriver Politiken. Berlingske skriver mandag, at topcheferne i en række af Danmarks største virksomheder, blandt andre Grundfos, Danfoss og Novozymes, nu kommer med en direkte appel til regeringen om at skrue markant op for ambitionerne i klimaindsatsen. Klimaminister Lars Christian Lilleholt (V) afviser kritikken fra erhvervslederne: “Danmark presser på i EU for så høje mål som muligt i forhold til energieffektivitet og for fælles regler på tværs af EU. Det er det mest effektive, for det nytter ikke noget, at ét land går langt videre end alle andre,” siger Lilleholt.

Berlingske skriver søndag, at formanden for regeringens rådgiver- og kontrolorgan Klimarådet, Peter Birch Sørensen, er blevet afsat efter en rapport, der hudfletter regeringens klimaplan, og bringer i den forbindelse et interview med den tidligere formand. Her fortæller Peter Birch Sørensen blandt andet, at regeringen sigter efter at reducere Danmarks udslip af drivhusgasser med 32 millioner ton inden 2030 for at leve op til EU’s krav. Ifølge Peter Birch Sørensen bør det mål dog være 37 millioner for at overholde EU-målet, da bilproducenternes skøn for bilernes brændstoføkonomi har været for optimistisk. I en anden artikel søndag oplister Berlingske tre centrale argumenter henholdsvis for og imod, at verden når klimamålene. Avisen konkluderer blandt andet: “Ambitionerne skal øges markant, blandt andet i Katowice. Men der er håb. Senest har EU anvist en række veje til at opnå klimaneutralitet i 2050 og dermed blive den første sande grønne storøkonomi i verden.”
Kilder: Politiken, mandag, s. 1; Berlingske, mandag, s. 8-9; Berlingske, søndag, s. 9-11, 16

Interne anliggender: De gule veste afsporer Emmanuel Macrons europæiske projekt
Kristeligt Dagblad skriver lørdag, at de seneste ugers voldsomme begivenheder i Frankrig har medført et tab af politisk autoritet for præsident Emmanuel Macron, der peger langt ud over fransk indenrigspolitik. Et halvt år før valget til Europa-Parlamentet har aktivisterne bag anti-regeringsdemonstrationerne således stukket en kæp i hjulet for Macrons ambition om at være den pro-europæiske bannerfører for “det moderne Europa” mod nationalismen og euro-skepsissen. “For at kunne indtage et lederskab i Europa skulle Emmanuel Macron først skabe orden på hjemmefronten. Nu er der i stedet udsigt til, at indrømmelserne på de grønne afgifter vil øge budgetunderskuddet, så Frankrig ikke kommer under de tre procent, som er reglen i EU. Det er hele tanken om en stærk pro-europæisk akse mellem Frankrig og Tyskland, som er svækket af den franske krise,” vurderer Christian Lequesne, specialist i europæisk politik ved institut for statskundskab i Paris.

Jyllands-Posten skriver mandag, at den 40-årige præsident, der blev valgt på løfter om at samle franskmændene i en demokratisk revolution, er nødt til at komme med konkrete forslag, der kommer demonstranternes krav i møde, for at redde resten af sin femårige embedsperiode. I mellemtiden har Rusland blandet sig i konflikten. Landet forsøger således med en kaskade af tweets fra konti, som er konstrueret, så de ser ud til at blive styret af personer i Vesteuropa, at så splittelse og forstærke demonstranternes budskab om, at der en voksende kløft mellem franske politikere og arbejderklassen. Information bringer lørdag et interview med Daniel Cohn-Bendit, mangeårig Europa-politiker og ikon på den franske venstrefløj. “Det er klart, det handler om mere end en miljøafgift på benzin. Her er en diffus usikkerhed og en følelse af social splittelse,” siger Cohn-Bendit om demonstrationerne i Frankrig. Samme dag skriver Informations chefredaktør, Rune Lykkeberg, i en kommentar: “De Gule Vestes aktioner udstiller protestbevægelsernes paradoks: den totale afvisning af den aktuelle politiske magt - og appellen til den samme magt om at løse deres problemer. De vrede i dag har ikke opgivet demokratiet - deres engagement viser, at de tror på det, og den franske regerings reaktion viser, at den vil give politiske indrømmelser.”

Politiken bringer søndag en kommentar af Noa Redington, skribent og kommentator. Han skriver blandt andet: “De højrenationale gnægger over Macrons tro på EU. Den har han ikke fået meget ud af. Venstrefløjen himler over reformer, der så meget som stryger et hår på de mest privilegerede lønmodtagers rettigheder. Dem om det. Jeg vil i stedet sende en venlig og opmuntrende tanke til Emmanuel Macron. For kernen i det, han forsøger, er netop at bringe Frankrig hen til det punkt, vi med møje og besvær er nået frem til i Danmark. Det punkt, hvor vi som nation er i stand til at bygge det samfund, vi vil have.”
Kilder: Kristeligt Dagblad, lørdag, s. 1; Jyllands-Posten, mandag, s. 12-13; Information, lørdag, s. 1, 2; Politiken, søndag, s. 2

Interne anliggender: Tysklands konservative valgte det sikre kort
Berlingske og Jyllands-Posten skriver lørdag, at Angela Merkel fredag trådte tilbage som CDU’s formand, og at de 1.001 delegerede til partikongressen herefter valgte partiets generalsekretær Annegret Kramp-Karrenbauer (kendt som AKK i de tyske medier) som Merkels afløser. Ifølge Robin Alexander, politisk analytiker på den tyske avis Die Welt, får Annegret Kramp-Karrenbauer en stor opgave med at vise, at hun ikke blot er en “Merkel-klon”, som Kramp-Karrenbauer er blevet døbt i tyske medier. Det var således Merkel, der hentede AKK til Berlin for at blive CDU's generalsekretær, og det har været en offentlig hemmelighed, at hun var Merkels favorit. “To ting er vigtige. Hvordan AKK samarbejder med Merkel. Og om AKK holder sit løfte fra valgkampen om, at det ikke bare vil være mere af det samme,” forklarer Robin Alexander til Jyllands-Posten lørdag. Berlingske bringer mandag et portræt af den nye CDU-formand. Her kan man blandt andet læse, at AKK kommer fra den lille delstat Saarland tæt på Frankrig, og at et tæt forhold til Frankrig og et stærkt EU dermed er en del af hendes politiske DNA, selvom udenrigs- og europapolitik aldrig har været temaer, som hun for alvor har markeret sig på. I sin brevkasse i Ekstra Bladet søndag skriver Hans Engell, politisk kommentator: “Jeg synes, Merkel har styret egoistisk på Tysklands vegne, og hun efterlader et EU i dyb disharmoni. Hun har hverken klaret øst-vest-problemerne eller nord-syd-problemerne i EU. Hendes væsentligste bidrag har været at tage alt med ro og langmodighed. Hun har taget Trump i stiv arm og Putin tilsvarende. Men samlet set anser jeg slet ikke Merkel for en tysk kansler på niveau med Konrad Adenauer, Willy Brandt, Helmut Schmidt eller Helmut Kohl.”

Lørdag skriver Berlingskes lederskribent: “På den europapolitiske bane har Kramp-Karrenbauer også en stor opgave foran sig. Merkel har forholdt sig køligt til franske henvendelser om reformer af eurozonen. Forhåbentligt vil Annegret Kramp-Karrenbauer finde modet til at levere kristendemokratiske svar på de store europapolitiske dagsordener på mere resolut vis. Det er med andre ord afgørende for både Tyskland og Europa, at Annegret Kramp-Karrenbauer finder mod til at ruste Tyskland til fremtidens udfordringer. […] Europa har brug for et stærkt CDU som rygraden i et stærkt Tyskland, der står fast på respekt for demokratiske værdier og internationale aftaler på et tidspunkt, hvor tvivlsomme karakterer som Vladimir Putin og Recep Tayyip Erdogan sjældent forsømmer en lejlighed til at underminere og modarbejde EU. Alene af den grund må Europas borgerlige håbe, at CDU finder sammen om den nye formand.”
Kilder: Berlingske, lørdag, s. 2, 15; Jyllands-Posten, lørdag, s. 14; Berlingske, mandag, s. 14; Ekstra Bladet, søndag, s. 13

Migration: FN-aftale skaber politisk uro
Politiken skriver lørdag, at fem EU-lande har trukket sig fra FN’s migrationsaftale. Aftaleteksten, der skal behandles ved topmødet i Marrakesh i Marokko, som begynder mandag, og vedtages før jul i New York, har skabt oprør på højrefløjen på de sociale medier over hele Europa, og Ungarn, Østrig, Polen, Bulgarien og Slovakiet har erklæret, at de ikke kan tiltræde aftalen. FN ønsker med aftalen at forbedre forholdene for klodens anslået godt 250 millioner migranter, mens kritikere mener, at den er en glidebane mod et udsalg af nationalstaternes suverænitet over egne grænser. I Danmark slås V-LA-K-regeringen således med sit støtteparti Dansk Folkeparti om aftalen. Jyllands-Posten skriver søndag, at Khadija Rouissi, Marokkos ambassadør i Danmark, beklager, at 10 lande har meldt fra mødet i Marrakesh. Hun mener, at FN-aftalen er et første skridt til at regulere en udfordring, som ikke forsvinder af sig selv. “For at løse problemet skal vi ikke vende os mod migranterne, men mod menneskesmuglerne,” siger hun og glæder sig over, at statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) endte med selv at tage afsted til Marrakesh, hvor godt 6.000 andre deltagere venter ham ved FN-konferencen.

Ekstra Bladet bringer søndag en kommentar af Hans Engell, politisk kommentator: “Løkke snyder folk, fordi han lader om, at FN-teksten ikke forpligter. Sådan fungerer dansk og nordisk politik ikke, og Løkke ved det. Jura er et, politik noget andet. Og Danmark har under skiftende regeringer i årtier altid levet op til både juridiske og politiske forpligtelser, vi har påtaget os. I de kommende år vil danske regeringer blive mindet om, at vi har bundet os til umulige FN-tekster om at holde indvandrerkritiske medier nede. At arbejde for et multietnisk samfund, som ifølge FN er en stor velsignelse. Det er et dokument, som hverken kunne vedtages i Danmark eller de fleste andre EU-landes parlamenter.” Jyllands-Posten skriver lørdag i en analyse: “Statsministeren afviser af helt principielle årsager at placere Danmark sammen med de lande, der står uden for pagten. For eksempel USA, Østrig, Ungarn, Slovakiet, Italien og Tjekkiet. ”Grænseoverskridende problemer kræver grænseoverskridende samarbejde - ikke isolation. Jeg er som statsminister ikke i tvivl om, på hvilken side af stregen Danmark skal befinde sig”, fortsatte Løkkes pressemeddelelse. De kvikke kunne så studse over, at statsministeren i EU-sammenhæng har indledt et asylpolitisk parløb med netop det kontroversielle Østrig. Sagen understreger Løkkes svære balancegang mellem den stadigt strammere danske udlændingedagsorden og Danmarks internationalt sindede position i udenrigspolitikken.”

Berlingske bringer mandag en kommentar af Mikkel Andersson, journalist og debattør. Han skriver blandt andet: “Danmark arbejder nu på en såkaldt stemmeforklaring, der skal overbevise danske vælgere om, at regeringen skam selv beslutter sin migrationspolitik. Den ændrer bare ikke på, at man ved at tilslutte sig en sådan pagt risikerer at fremme en overordnet europæisk og global udvikling, hvor der vil blive lagt både stadigt større pres på de lande, der har ratificeret pagten, for faktisk at tage det, de har skrevet under på, alvorligt. Hvis man ikke ønsker at løbe risikoen for på et senere tidspunkt at blive taget på ordet, er det smarteste nok ikke at skrive under.”
Kilder: Politiken, lørdag, s. 11; Jyllands-Posten, søndag, s. 8; Ekstra Bladet, søndag, s. 10; Jyllands-Posten, lørdag, s. 2; Berlingske, mandag, s. 26

Grundlæggende rettigheder: 70 år med menneskerettigheder
Berlingske skriver lørdag, at Dansk Folkeparti nu melder ud, at Danmark ikke nødvendigvis skal rette ind, hvis man på et tidspunkt skulle tabe en sag ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol som følge af det pågående “paradigmeskifte” i udlændingepolitikken. “Fra vores side vil der i hvert fald ikke på forhånd være en automatik, der siger, at fordi menneskerettighedsdomstolen når frem til det og det, vil vi ændre det og det,” siger Dansk Folkepartis gruppeformand Peter Skaarup. Ifølge Jonas Christoffersen, der er jurist og direktør for Dansk Institut for Menneskerettigheder, kommer der ikke “noget europæisk menneskerettighedspoliti og banker Danmark på plads”, hvis man ignorerer en dom. Men omvendt er Danmark nødt til at rette ind, “hvis man vil overholde sine internationale forpligtelser,” siger han. “I alle tilfælde får man de andre lande i Europarådet på nakken. Fordi hele det her internationale samarbejde om menneskerettighederne baserer sig på, at vi er retsstater, der har meldt os ind i et retligt samarbejde, og forventer, at alle de andre respekterer domstolens afgørelse, som vi har skrevet under på er bindende, og at vi vil følge,” siger Jonas Christoffersen. Information skriver mandag, at Amnesty International advarer om faldende respekt for menneskerettighederne i EU, hvor ngo’er, medier og uafhængige demokratiske institutioner er sat under pres i lande som Ungarn og Polen. “At fundamentale frihedsrettigheder også bliver undermineret i EU betyder, at det er langt nemmere for andre lande rundt om i verden at angribe Europas moralske autoritet og modstå et pres for at forbedre menneskerettighedssituationen,” siger Cathal Gilbert fra CIVICUS, en global alliance af aktivister og ngo'er.

Flere aviser bringer mandag debatindlæg i anledning af 70-året for Verdenserklæringen for Menneskerettigheder. I Berlingske skriver Mikael Rask Madsen, professor og leder af iCourts, Center for Internationale Domstole, Københavns Universitet, og Morten Kjærum, direktør, Raoul Wallenberg Instituttet: “Man kan heller ikke undgå at hæfte sig ved, at den mest markante kritik af domstolen i Strasbourg ofte kommer fra netop politisk hold. Argumentet lyder umiddelbart plausibelt, nemlig at det er de folkevalgte politikere, der har mandatet til at forme et samfund. Og de har en betydelig magt, men belært af historien er magten begrænset af forfatningen og internationale menneskerettigheder. Derfor bliver det for alvor problematisk, når selvsamme politiske magt svarer igen ved at minimere domstolsmagten til at kontrollere den udøvende magt. Det har vi højaktuelle eksempler på i Polen og Ungarn, hvor netop den såkaldte folkevilje trumfer de kontrollerende institutioner og underminerer deres magt. I dag definerer Ungarn sågar sig selv som illiberalt demokrati, og Polen er på vej.” I Politiken skriver Jonas Christoffersen, direktør for Institut for Menneskerettigheder: “Heldigvis ved både vores statsminister og forsvarsminister, at menneskerettighederne er værd at kæmpe for. Det har Danmark da også lange og gode erfaringer med at gøre. Danmark var med til at vedtage Verdenserklæringen om Menneskerettigheder i 1948. Og Danmark har siden adskillige gange spillet afgørende roller for at få styrket det internationale menneskerettighedssystem.”
Kilder: Berlingske, lørdag, s. 4; Information, mandag, s. 10-11; Berlingske, mandag, s. 24; Politiken, mandag, s. 5-6; Jyllands-Posten, mandag, s. 17

Andre EU-historier

Arbejdsmarkedspolitik: Træk produktion hjem til Danmark og forebyg fremtidig EU-krise
Altinget bringer mandag et debatindlæg af Johan Moesgaard, EU-chef i Dansk Metal. Han skriver blandt andet: “Erkendelsen af, at EU grundlæggende er til gavn for industriarbejdspladser, kan godt nå bredere ud. Her bør EU vise en endnu tydeligere vej for industriansatte gennem en aktiv politik. Derfor er det helt oplagt, at EU lancerer en ambitiøs industristrategi - gerne straks efter EP-valget i maj, når det nye Europa-Parlament er på plads. Her bør ambitionen være at samle alle gode EU-kræfter - også de danske EU-politikere - om at trække produktionsarbejdspladser hjem til Europa og Danmark. Så kan EU faktisk slå to fluer med ét smæk. På den ene side styrke Europas og Danmarks produktionsarbejdspladser og på den anden side styrke den opbakning til EU-samarbejdet, som statsministeren efterlyser hos de mange europæiske vælgere i industrien.”
Kilde: Altinget, mandag

Interne anliggender: Færøerne vil ud af den udenrigspolitiske spændetrøje
Altinget skriver søndag, at den færøske lagmand, Aksel V. Johannesen, vil have et større manøvrerum for Færøerne på den internationale scene. Der kan nemlig opstå interessekonflikter, når Danmark og Færøerne har modstridende interesser, hvilket var tilfældet, da EU i 2012 indførte sanktioner mod færøsk fisk som følge af en strid over makrelkvoter i Nordsøen. Det førte til, at Danmark sagsøgte EU på vegne af Færøerne, fordi det er Danmark, der fører udenrigspolitikken på vegne af alle tre medlemmer af rigsfællesskabet. “Der kan også i fremtiden komme konfrontationer, hvor Danmark i kraft af sit EU-medlemskab står på den ene side med sine interesser, og Færøerne på den anden side med andre interesser. I sådan en situation vil vi her på Færøerne naturligvis varetage vores egne interesser, men det vil stille Danmark i en dårlig position, når de både skal håndtere vores interesser og er medlem af EU. For ikke at komme i den situation kunne en løsning være, at vi repræsenterer os selv mere internationalt, end vi gør i dag,” siger Aksel V. Johannesen.
Kilde: Altinget, søndag

Udenrigspolitik: USA mod Europa
Politikens lederskribent skriver søndag: “EU kan ikke mere regne med USA som allieret. At internationalt samarbejde ikke er noget, som USA's præsident, Donald Trump, bakker op, er desværre ikke just nyt. Selv efter Trumps standarder var den tale, som hans udenrigsminister Mike Pompeo holdt i denne uge i Bruxelles, ekstrem og dybt urovækkende. Fra en talerstol lige i hjertet af EU gik Pompeo helt åbent til frontalangreb mod hele den internationale orden og dens centrale institutioner og organisationer.” Berlingske bringer søndag en kommentar af Anna Libak, folketingskandidat for Venstre. Hun skriver blandt andet: “Siden Donald Trump blev præsident i USA har det udenrigspolitiske establishment i Danmark være optaget af at distancere sig fra ham. Således kan man i Danmarks nye udenrigs- og sikkerhedspolitiske strategi læse, at internationalt regelbaseret samarbejde entydigt er til Danmarks fordel. Og at Danmark derfor beklager, at USA i stigende grad stiller spørgsmålstegn ved det og trækker sig fra den ene aftale efter den anden. Man kan dårligt forstå teksten anderledes, end at USA truer den regelbaserede verdensorden. Havde det ikke været for Donald Trump, ak ja, så var verden et tryggere sted. Men de seneste uger har der været tegn på, at regeringen er ved at korrigere den opfattelse. Heldigvis. For når USA trækker sig fra aftalerne, er det ikke, fordi Donald Trump er skør. Nej, det er såmænd, fordi magtbalancen i verden er skiftet: De ikke-vestlige stormagter er blevet stærkere. De er blevet så stærke, at de tillader sig at være ligeglade med internationale aftaler.” Jyllands-Posten bringer søndag en kommentar af Ulla Terkelsen, journalist. Hun skriver blandt andet: “Den amerikanske tilbagetrækning fra rollen som international politibetjent og trangen til isolationisme begyndte allerede under Obama; han trak sig i Syrien. Obama sagde ikke ‘America First’, men gjorde det. Den udvikling ville formodentlig være kommet under alle omstændigheder, også med en anden præsident end Trump.”
Kilder: Politiken, søndag, s. 1; Berlingske, søndag, s. 43; Jyllands-Posten, søndag, s. 34

Det digitale indre marked: EU-chef advarer mod kinesisk teknologigigant, som samarbejder med TDC
Jyllands-Posten skriver søndag, at EU-Kommissionens næstformand, Andrus Ansip, som har ansvar for unionens digitale indre marked, advarer om truslen fra kinesiske teknologivirksomheder som it- og mobilgiganten Huawei. Ansip forklarer, at kinesiske myndigheder via Kinas lovgivning kan pålægge Huawei at hjælpe styret med for eksempel at aflytte telefoner eller skaffe sig adgang til private oplysninger via “bagdøre” i selskabets produkter. “Som helt almindelige mennesker er vi nødt til at være bange,” sagde Ansip på et pressemøde i Bruxelles fredag.
Kilde: Jyllands-Posten, søndag, s. 6

Landbrug: De skal også mærke, det er jul
Jyllands-Posten bringer søndag et debatindlæg af Jeppe Kofod, næstformand for Europa-Parlamentets dyrevelfærdsgruppe og gruppeformand (S) i Europa-Parlamentet. Han skriver blandt andet: “Rutinemæssig halekupering har været forbudt i årtier. Alligevel får praktisk talt samtlige danske smågrise klippet halen af når de er tre-fire dage gamle. […] Det her problem skal først og fremmest løses af os politikere. Vi skal insistere på, at lovgivningen overholdes, og at dyrevelfærden styrkes i hele EU. Det kæmper jeg for, som næstformand for dyrevelfærdsgruppen i EU-Parlamentet.”
Kilde: Jyllands-Posten, søndag, s. 31

Klima: Stop for engangsplastik: Svineriet skal begrænses
Onsdag fremlagde regeringen en plastikhandlingsplan, som blandt andet lægger op til at forbyde tynde plastikposer med hank og mikroplast i kosmetik, og et EU-direktiv om engangsplastik ventes vedtaget inden årets udgang efter et bemærkelsesværdigt hurtigt forløb. Det blev fremsat i maj, skriver Politiken lørdag. Når det gælder plastikforurening, drives processen i høj grad fra EU. “Vi er kommet senere på banen end mange andre lande, men bedre sent end aldrig,” siger Margrete Auken (SF), plastikordfører for den grønne gruppe i Europa-Parlamentet og som i årevis har kæmpet for forbud og stramninger. Regeringen støtter samlet set forslaget, der har som mål at bekæmpe den omsiggribende plastikforurening. “Det er en ambitiøs plan, der kan rykke dagsordenen, ikke bare her i EU, men globalt. Andre verdensdele vil sikkert kigge EU over skulderen, og det er en vanvittig vigtig dagsorden at få rykket på,” siger miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen (V).
Kilde: Politiken, lørdag, s. 6

Konkurrence: Vestager tvinger tyskere til at holde strømgrænsen åben
Jyllands-Posten lørdag, Kristeligt Dagblad lørdag og Børsen mandag skriver alle at EU's konkurrencekommissær, Margrethe Vestager, fredag slog fast, at den tyske netoperatør TenneT i strid med EU's konkurrenceregler har blokeret for salg af dansk strøm. I årevis har TenneT begrænset kapaciteten på forbindelsen mellem Vestdanmark og Tyskland. I 2016 var den kapacitet, der blev stillet til rådighed på blot 11 procent. Europa-Kommissionen åbnede en sag mod selskabet 19. marts 2018 og det førte til, at TenneT gav tilsagn om at imødekomme kommissionens betænkeligheder. Resultatet er, at TenneT skal stille “den maksimumskapacitet til rådighed for markedet, som er forenelig med en sikker drift af elforbindelsen mellem Vestdanmark og Tyskland”. Det betyder i tal, at TenneT skal garantere en minimumskapacitet på 1300 megawatt pr. time, svarende til “75 procent af den tekniske kapacitet”, skriver Kristeligt Dagblad. Jyllands-Posten lørdag skriver at afgørelsen glæder Dansk Energi. De har tidligere anslået, at den begrænsning har kostet omkring 500 millioner kroner i tabt eksport om året for de nordiske lande. “Nu skal vi nærlæse afgørelsen, men i udgangspunktet er det her en god dag for den grønne omstilling, de danske elproducenter og EU'sgrundlæggende værdi om samhandel,” siger viceadministrerende direktør i Dansk Energi Anders Stouge i en skriftlig udtalelse.
Kilder: Jyllands-Posten, lørdag, s. 8; Børsen, mandag, s. 16; Kristeligt Dagblad, lørdag, s. 2

Institutionelle anliggender: Rygterne om EUs opløsning er stærkt overdrevne
Pierre Collignon, Berlingskes debatredaktør, skriver lørdag om EU. Han skriver blandt andet: ”Tro ikke nødvendigvis på fortællingen om den fallerede europæiske union, som taber til nationalistiske og illiberale kræfter. […] Spillet om Italiens budget viser, at man skal passe på med at tro på dommedagsteorierne om EUs snarlige opløsning. Det har selvfølgelig set sort ud de seneste år med flygtningekrise, gældskrise og Brexit, men det er faktisk ikke sådan, at nationalistiske centrifugalkræfter nødvendigvis vil rive EU-landene fra hinanden. Der er også åbenlyse interesser, som holder sammen på os. […] EUs alvorligste krise handler om de demokratiske værdier, som fællesskabet bygger på. Her har vi set lande som Rumænien, Polen og Ungarn drive i retning af autoritære styreformer med pres på menneskerettighederne og svækkelse af retsstaten. Senest har Ungarn tvunget Det Centraleuropæiske Universitet til at flytte ud af landet. […] I slutningen af november kunne vi således se Polens EU-kritiske regering bøje sig for EU i kampen om landets højesteret. […] Den nyfundne polske respekt for EUs retslige principper viser, at der er håb for de demokratiske værdier. Og at det er for tidligt at afskrive EUs evne til at disciplinere sine medlemmer.”
Kilde: Berlingske, lørdag, s. 3

Migration: I Libanon taler ingen om integration. De syriske flygtninge skal bare ud hurtigst muligt
Berlingske skriver lørdag, at i Danmark venter politikerne utålmodigt på fred i Syrien, så de kan sende flygtninge tilbage. I Libanon, hvor en femtedel af indbyggerne nu er syriske flygtninge, er myndighederne allerede begyndt. Der er bare to problemer: Syrerne tør ikke rejse - og Assad ønsker dem dybest set ikke retur. Men officielt siger alle EU-diplomater med ansvar for Syrien det samme: Flygtningene skal vende hjem hurtigst muligt. Men, tilføjer de: Der skal politiske ændringer til i Syrien, forhandlet gennem FN, før man vil sende dem hjem i stor skala - og endnu vigtigere: før man vil poste de nødvendige euro-milliarder i genopbygningen. Imens slår syrerne rod i Libanon, som de gør i Danmark og det øvrige Europa.
Kilde: Berlingske, lørdag, s. 20-23

Sundhed: EU-lande vil vaccinere
EU's medlemslande er fredag blevet enige om, at sygdomme, der kan forebygges ved vaccination, skal bekæmpes i EU. Det skriver Ekstra Bladet lørdag. Landene skal sikre gode vaccinationsplaner, styrke vaccineforsyningen og kommunikere bedre om fordelene ved at blive vaccineret.
Kilde: Ekstra Bladet, lørdag, s. 14

Finansielle anliggender: Draghi vil på torsdag smække pengekassen i
Børsen skriver søndag, at ECB-chefen Mario Draghi på torsdag går på scenen i hovedkvarteret i Frankfurt. Knap tre år efter at den italienske chef for eurozonens fælles centralbank i januar 2015 satte ild i markederne med annonceringen af obligationsopkøb for 1,1 billioner euro, vil Draghi nu stoppe programmet, der populært oversættes som en seddelpresse. Fordi banken har "trykt" sine egne elektroniske penge til køb af obligationer. Det var en reaktion på negativ inflation, deflation, for første gang siden finanskrisen. På torsdag vil investorerne blandt andet vente på information fra Mario Draghi om en tredje gentagelse af TLTRO, et program, hvor de kommercielle banker kan få meget billige lån fra ECB, hvis pengene fluks sendes videre til forbrugere og virksomheder. Forventningen er, at et nyt TLTRO-program ikke annonceres nu, men først til foråret.
Kilde Børsen, søndag, s. 2-3

Sundhed: Minister skærper kontrol med medicinsk udstyr
Efter to uger med danske og internationale afsløringer af ringe sikkerhed og kontrol med medicinsk udstyr, som har givet alvorlige følger for nogle af de patienter, som får det opereret ind i kroppen, vil sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) nu lave om på det med en ny bekendtgørelse og et omfattende lovforslag om sundhedsdata, som regeringen fremsætter om få dage. Det skriver Politiken søndag. Kravene til godkendelse af medicinsk udstyr, før producenterne får lov at sælge det, og kravene til overvågning, når læger er begyndt at bruge udstyret på patienter, bliver skærpet med nye EU-regler, som efter planen træder i kraft i maj 2020. En nødvendig forudsætning for de nye EU-regler er en fælles database, Eudamed, som skal samle data om medicinsk udstyr fra alle EU-landene. Mange er skeptiske over for, om Eudamed bliver klar til tiden. På et rådsmøde i Bruxelles fredag indskærpede Ellen Trane Nørby sammen med sin spanske sundhedsministerkollega over for EU-Kommissionen, at alt skal sættes ind på at få databasen klar til tiden. Peter Huntley, direktør i Medicoindustrien, Hørsholm, skriver i et debatindlæg i Jyllands-Posten søndag: ”Dokumentationen af produkternes sikkerhed skal naturligvis ligge på et meget højt niveau - og sikkerhedsniveauet er højt. Patientsikkerheden sikres blandt andet gennem et fælleseuropæisk regelsæt fastsat af EU, som involverer et stort antal standarder og godkendelser, som producenter af medicinsk udstyr skal igennem, inden produkterne kan komme på markedet. For os som branche er det bydende nødvendigt, at vi hele tiden er på forkant, når det kommer til patientsikkerhed. Derfor bruger vi også alle ressourcer på at imødekomme det skærpede regelsæt, som EU har præsenteret i år, og som skærper kravene til dokumentationen for produkternes sikkerhed yderligere.”
Kilder: Politiken, søndag, s. 16-17; Jyllands-Posten, søndag, s. 34

Institutionelle anliggender: Hvad skal der så blive af Europa?
Erling Bjøl, dansk professor, journalist og europæer om en hals, fylder i næste uge 100 år. Han er bekymret for Europa og kommer i artiklen fra Politiken søndag til udtryk med sine holdninger. Han mener blandt andet: ”Det vil kræve et stærkt samarbejde for Europa at bevare sin kultur og sin internationale betydning. Det bliver jo ikke blot modvirket af populistiske strømninger over hele Europa. De rammer nu selv Emmanuel Macron, den nye franske præsident. Han er ellers imponerende, at han tør udfordre Frankrig med nødvendige reformer, der burde være indført for længst. Men når jeg samtidig ser befolkningseksplosionen i Afrika, islam som politisk fænomen, Mellemøstens konflikter og Kinas enorme og planlagte ekspansion mod vest - hvad skal der så blive af Europa, hvor befolkningstallet falder, og sammenhængskraften forvitrer?,” siger Erling Bjøl og fortsætter: ”Når Merkel forsvinder, er der ingen tvivl om, at Europa afhænger af Frankrig. Det vil være Macron, EU må trække på. Han vil også være parat til at gå forrest og videst. Men vil hans voksende problemer med at komme igennem med franske reformer, som flere og flere franskmænd vil stræbe efter at undgå, tillade ham at holde tempoet og visionen i Europa?”
Kilde: Politiken, søndag, s. 16-17

Sikkerhedspolitik: Straf til danske påvirkningsagenter vil ikke stoppe Rusland
Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) mener ikke, at det vil gøre indtryk på Rusland, hvis regeringen gør det nemmere at retsforfølge påvirkningsagenter. FE har i sin årlige rapport om trusler mod Danmark skrevet, at påvirkningskampagner netop vil udgøre en trussel mod landet. Det er baggrunden for, at regeringen vil gøre det nemmere at retsforfølge påvirkningsagenter. "Hvis der var tale om en samlet skærpelse på EU-niveau, ville det måske kunne gøre et indtryk. Måske. Og på det konkrete plan kan man tage en enkelt aktør ud af en enkelt kampagne. Men man kan ikke sige, at en straffesag i Danmark ville have nogen indflydelse på størrelsen af den her trussel," siger chef for Forsvarets Efterretningstjeneste Lars Findsen.
Kilde: Berlingske, mandag, s. 4-5

Retlige anliggender: Myndigheders indtrængen på landmands ejendom var ulovlig
Det er ikke lovligt for myndighederne at trænge ind på en ejendom uden tilladelse fra ejeren. Det har EU-Domstolen slået fast. Det betyder, at Frankrig og EU-Kommissionen har tabt en sag om, at myndigheder, trods EU-regler om at de må komme på uanmeldt kontrol, ikke må gå ind uden landmandens samtykke. Som led i den fælles landbrugspolitik yder EU årligt støtte og tilskud på forskellige områder. I den konkrete sag drejer det sig om, at myndighederne har villet kontrollere, at en vinproducent anvendte støttemidlerne korrekt. Landmandens støtte kan, ifølge EU-Domstolen, kun undtagelsesvis nægtes, hvis landmanden ved at undlade at give samtykke hindrer gennemførelsen af kontrollen.
Kilde: Jyllands-Posten, mandag, s. 13

Udenrigspolitik: Bulgarien vil pumpe russisk gas ind i Centraleuropa
Regeringen i Sofia vil være med i det russiske gaseventyr og har derfor besluttet at bygge en gasledning til ti milliarder kroner. Ledningen vil være 484 kilometer lang og gå fra landets grænse ved Tyrkiet til Serbien i den anden ende. Ifølge Reuters overvejer Gazprom at booke ekstra kapacitet i det bulgarske gassystem. Fordelen for Rusland er, at ledningen går uden om Ukraine, som Rusland i øjeblikket er i konflikt med. Bulgarien var en del af årsagen til, at Moskva droppede det stort anlagte South Streamprojekt, som skulle have transporteret gas gennem Sortehavet til Bulgarien og nå til Østrig via Serbien, Ungarn og Slovenien. Men efter at Rusland annekterede Krim-halvøen i 2014, vedtog Europa-Parlamentet i april samme år en ikke-bindende resolution, der gik imod South Stream og foreslog, at man så sig om efter andre gasudbydere til EU. “Det, som sker fra nu af, er absolut i overensstemmelse med den Europæiske Unions regler og procedurer, så vi kan udelukke alle eventuelle fejl, som i fortiden ledte til aflysningen af South Stream,” udtaler Bulgariens energiminister Temenuzhka Petkova ifølge Reuters.
Kilde: Jyllands-Posten, mandag, s. 11

Interne anliggender: Tjekkiet drøfter forbud mod islam
I Tjekkiet har det nationalistiske parti SPD fået et forslag taget op i parlamentet om et forbud mod islam. Både præsidenten og den nyligt afgåede premierminister, begge fra socialdemokratiske partier, har udtalt sig i meget skarpe vendinger mod islam, og nu er SPD gået endnu længere. “Vi har foreslået, at alle ideologier, der fremmer had og vold, skal forbydes. En af de ideologier er islam. Og så er der fascisme og nazisme. Hvis nogen opfordrer til, at man skal slå vantro og jøder ihjel, er det ikke fredens religion,” siger Jiri Kobza, parlamentsmedlem for SPD.
Kilde: Kristeligt Dagblad, lørdag, s. 3

Institutionelle anliggender: Manifest om demokratiseringen af Europa
Politiken mandag bringer et debatindlæg af blandt andre den franske økonom Thomas Piketty. I debatindlægget skrives der blandt andet: “Vi er europæiske borgere med forskellig baggrund og fra forskellige lande, og i dag lancerer vi denne opfordring til en gennemgribende transformation af de europæiske institutioner og politikker. Dette manifest indeholder konkrete forslag - især et projekt om en demokratiseringstraktat og et budgetprojekt, der kan vedtages og anvendes i sin nuværende form af de lande, der ønsker det, uden at et enkelt land kan blokere for de lande, der ønsker at gå videre. Det kan underskrives online på www.tdem. eu af alle europæiske borgere, der tilslutter sig det. Det kan ændres og forbedres af enhver politisk bevægelse. Efter Brexit og valget af antieuropæiske regeringer i flere EU-lande er det ikke længere muligt at fortsætte som hidtil. Vi kan simpelthen ikke vente på de næste landes udmeldelser eller yderligere nedbrydning uden at foretage grundlæggende ændringer i det nuværende Europa. [...] Vores forslag bygger på, at der skal etableres et budget for demokratisering, som skal drøftes og sættes til afstemning i en uafhængig europæisk forsamling. Det vil endelig gøre Europa i stand til at udstyre sig selv med en offentlig institution, der både vil kunne håndtere kriser i Europa med det samme og skabe en en række grundlæggende offentlige og sociale varer og tjenesteydelser inden for rammerne af en varig og solidaritetsbaseret økonomi.”
Kilde: Politiken, mandag, s. 5-6

Finansielle anliggender: Danskerne dybt i tvivl om deltagelse i EU’s Bankunion
Danskerne er i tvivl om, om Danmark bør blive medlem af EU's Bankunion - et emne, som bliver varmere og varmere i dansk politik. Både hos Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Enhedslisten mener man, at spørgsmålet kræver en folkeafstemning. En sådan afstemning vil kræve et større oplysningsarbejde for at ruste danskerne til opgaven. Det viser en undersøgelse foretaget af Norstat for Altinget og Jyllands-Posten. 38 procent støtter dansk deltagelse, 34 procent siger nej, mens hele 28 procent har svaret "ved ikke". Selvom der er en lille overvægt til et ja, gør regeringen ikke nødvendigvis klogt i at udskrive en folkeafstemning. "Hvis man har en stærk holdning til, at det er en god idé, og virkelig gerne vil have, at Danmark kom med, så tænker jeg, at det er risikabelt at lægge det ud til folkeafstemning," siger valgforsker Rune Stubager.
Kilde: Altinget

Institutionelle anliggender: Hollænder er S-kandidat til EU-formandspost
De socialdemokratiske partier i EU har på et møde i Lissabon lørdag valgt hollænderen Frans Timmermans som deres kandidat til EU's kommissionsformand. Timmermanns er 57 år og var uden modkandidat hos de europæiske socialdemokrater. Han håber på at komme til at afløse Jean-Claude Juncker som kommissionsformand efter valget til Europa-Parlamentet i maj.
Kilder: Berlingske, søndag, s. 12; Jyllands-Posten, søndag, s. 16

Interne anliggender: Spaniens politiske fanger er Europas sande demokrater
Jyllands-Posten bringer søndag et debatindlæg af Per Nyholm, publicist og tidligere udenrigskorrespondent, hvor han blandt andet skriver: "For første gang i over 50 år er jeg tilbage i et fængsel. Dengang var det arresten i Szczecin. Jeg blev anholdt, mens jeg talte med tre-fire tiggere ved indgangen til en kirke. [...] Forleden besøgte jeg Lledoners Fængslet i Catalonien. Her tilbageholder Madrid-styret syv frit valgte, ikkevoldelige politiske ledere, af hvilke fire sultestrejker i protest mod det spanske justitsvæsens langsommelighed. Man har tildelt mig 45 minutter med Raül Romeva, tidligere EU-parlamentariker, dernæst catalansk udenrigsminister. [...] I skrivende stund har to tidligere ministre, Joaquim Forn og Josep Rull, sluttet sig til sultestrejken. Fangerne protesterer mod Højesterets vedvarende henlæggelse af deres sager - under den betragtning, at først når der foreligger en endelig dom, kan denne appelleres til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. Her forventes det hele elendige foretagende at blive omstødt og efterlade Spanien med en utålelig, international blamage. [...] Jeg gribes af svimmelhed. Er jeg i Usbekistan eller Europa? Hvor er Løkke Rasmussen og Anders Samuelsen? Fangerne derinde er vore sande demokrater, en gentagelse af Vaclav Havel og Lech Walesa og tusinder af anonyme i fortidens kommunistiske Centraleuropa, af Gandhi i Indien og Nelson Mandela i Sydafrika."
Kilde: Jyllands-Posten, søndag, s. 30

Interne anliggender: Tjekkiets velhavende premierminister under beskydning fra Bruxelles
EU-jurister konkluderer i et fortroligt dokument, at Andrej Babis, Tjekkiets premierminister, sidder midt i en interessekonflikt. En tjekkisk koncern i 2013 fik 42 millioner euro i støtte fra EU. Et beløb som var vokset til 82 millioner euro i 2017. Sagen er, at gruppens ejer og stifter også er Tjekkiets andenrigeste mand og premierminister, Andrej Babis. Babis, som begyndte i politik i 2011, har lagt sine aktier over i to forvaltningsfonde. Det er bere ikke nok ifølge EU-juristers vurdering. De konkluderer, at den 64-årige regeringschef har så stor indflydelse på tjekkisk politik, at det er umuligt at forhindre en sammenblanding med hans forretningsinteresser. I første omgang er det op til Tjekkiet af få skaffet de mulige interessekonfliker af vejen. Ifølge parlamentsmedlemmer Philippe Lamberts, som er formand for De grønne i Europa-Parlamentet, er det "utænkeligt, at institutionen ikke reagerer. I det mindste bør man signalere interessekonflikten til de belgiske myndigheder og bede dem bringe det til ophør," siger han til den franske avis Le Monde.
Kilde: Jyllands-Posten, søndag, s. 18

Sikkerhedspolitik: EU's forsvarstog kører - og Danmark er efterladt på perronen
Altinget skriver mandag om Pesco, som er fundamentet for et stærkere, dyrere og mere forpligtende EU-forsvar. Initiativet er et år gammelt men har allerede 34 projekter om øget militært samarbejde og udvikling på tegnebrættet. “Pesco er en politisk succes i den forstand, at man på et år har kunnet enes om 34 militære projekter, som EU skal satse på. Men militært er det ikke en succes, før projekterne reelt set er implementeret og gjort til virkelighed. Men bliver de det, er Pesco et nybrud og en stor hjælp til at forbedre de europæiske landes forsvarskapabiliteter,” siger Ulrike Esther Franke, forsker og militærekspert hos tænketanken European Council on Foreign Relations. Danmark er et af de eneste EU-lande, der ikke er med i Pesco-samarbejdet og det eneste land, der ikke er med i EU’s forsvarsagentur, og forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) og regeringen taler åbent om en folkeafstemning, hvor man vil anbefale danskerne at lade Danmark rykke tættere på EU's fælles forsvar, skriver Altinget.
Kilde: Altinget, mandag

Detaljer

Publikationsdato
10. december 2018
Forfatter
Repræsentationen i Danmark