Gå til hovedindholdet
Repræsentation i Danmark
  • Supplerende information
  • 10. februar 2020
  • Repræsentationen i Danmark
  • 39 min læsetid

Mandag den 10. februar

Tophistorier

Brexit skal bruges til nytænkning
Berlingske og Jyllands-Posten skriver i weekenden og mandagens aviser om Brexit. Berlingske mandag skriver, at EUs chefforhandler Michel Barnier og den britiske premierminister Boris Johnson med hver sin tale har taget hul på de kommende Brexit-forhandlinger. Barniers optræden var som altid afmålt, kølig og nøgtern og sigende for EUs position forud for de kommende forhandlinger med Storbritannien. Her var ingen svulstige adjektiver om egne fortræffeligheder eller evner. Blot en opridsning af de spilleregler, EU vil stå fast på, at Storbritannien skal følge, når briterne endeligt forlader unionen 1. januar 2021. Barnier understregede: ”Vi er nødt til at sikre, at konkurrencen er og forbliver åben og fair.” Anledningen for Michel Barniers tale var, at EU-Kommissionen nu har offentliggjort det forhandlingsmandat, man forventeligt vil møde Storbritannien med. Det er et samlet EU27, der giver Barnier mandat til at forhandle på vegne af de 27 medlemslande. Johnson sagde i sin tale: ”Vi er klar til ét stort spil multiskak, hvor vi vil kaste os ind i mere end én forhandling ad gangen, og hvortil vi skal bruge de muskler, nerver og instinkter, som dette land ikke har haft brug for i et halvt århundrede, men som vi nu har trænet op til kamp.” Johnson understregede på ny, at Storbritannien ikke har tænkt sig at underlægge EUs regler i fremtiden. Johnson har ved flere lejligheder talt om en ”Canada-style” handelsaftale, altså en aftale på nogenlunde samme betingelser, som dem det nordamerikanske land har i sin aftale med EU. Modsat Canada vil Storbritannien dog blive tvunget til fortsat at efterleve EUs regler om statsstøtte, arbejdsmarkedsforhold og miljøkrav. Det fastslog Michel Barnier nok en gang i mandags.
I en kommentar i Jyllands-Posten søndag skriver journalist og korrespondent Ulla Terkelsen blandt andet: ”I stedet for at surmule videre skal EU gøres så vidunderligt, at ingen af de tilbageblevne får lyst til at forlade festen. […] Det, jeg lagde mest mærke til i de britiske aviser, der stadig fordøjer den store forandring for briterne og for Europa, var udtalelser af Tony Blair, tidligere britiske Labour-premierminister. Flammende EU-tilhænger. […] Hvis vi skal blive i den blairske optimisme, så må det derfor nu være op til de svigtede, tilbageblevne ved EU-bordet at gøre EU så vidunderligt, at ingen af de tilbageværende i fremtiden kunne drømme om at stikke af ligesom briterne. Fordi EU's party simpelthen er byens bedste. Det er da en flot udfordring fremfor at planlægge straffeekspeditioner mod briterne og surmule videre.”
Lørdag skriver Jyllands-Posten, hvad Brexit betyder for danske rejsende til Storbritannien. I en pressemeddelelse fra Visitbritain lyder det: ”Indrejsereglerne bliver ikke ændret i 2020.” EU-rejsende, som besøger Storbritannien på en ferie eller et kortere ophold efter den 31. januar i år, skal for eksempel ikke have visum. Hvad EU-rejsende skal have visum til, ventes først at ændre sig i 2021.
Jyllands-Posten, lørdag, s. 12; Jyllands-Posten, søndag, s. 30; Berlingske, mandag, s. 12-13 (10.02.2020)

Prioritede historier

Industrien sikrer mere barsel til mænd
Flere af weekendens og mandagens aviser skriver, at et af de mest fremtrædende resultater af den overenskomst, der søndag blev forhandlet på plads på industriområdet er, at fædre får yderligere tre ugers øremærket barsel, så de i alt kommer op på otte uger. ”Det mest bemærkelsesværdige ved aftalen er den øremærkede barsel til den anden forælder. Det er lidt pudsigt, at det er arbejdsgiverne, der har taget det ind til bordet, fordi det er en rettighed, og derfor typisk vil være et lønmodtagerkrav,” lyder det fra Laust Høgedahl, arbejdsmarkedsforsker ved Aalborg Universitet, til Information mandag. EU har tidligere vedtaget et direktiv, der gør øremærket barsel på tre uger til en rettighed, men direktivet var endnu ikke blevet omsat til dansk lov og har mødt modstand blandt politikerne på Christiansborg. Politiken mandag skriver, at Europa-Parlamentet i 2019 vedtog 2 måneders øremærket forældreorlov til fædre. I direktivet hedder det, at forældre samlet skal have mindst 4 måneders forældrelov, og at moren ikke kan overtage farens 2 måneder, hvis ikke han selv vil gøre brug af dem. Det betyder, at halvdelen af forældreorloven kan gå til spilde. EU-direktivet træder i kraft i Danmark i 2022. Administrerende direktør i Dansk Industri Lars Sandahl Sørensen, der for første gang har siddet for bordenden ved overenskomstforhandlingerne på arbejdsgiversiden udtaler til Børsen mandag: “De otte uger, vi giver her, er betalte. Det er de ikke, i det som EU har meldt ud. Samtidig tager vi ikke noget fra kvinderne, fordi vi har lagt de yderligere tre uger til mændene.” Han mener, at ændringen kan være med til at få flere kvinder ind på det private arbejdsmarked. I et debatindlæg i Information lørdag skriver Camilla Gregersen, formand for Dansk Magisterforening følgende om barselsorlov: ”Ligestillingen har reelt ikke rokket sig meget de sidste 20 år. Det er stadig mænd, der tjener mest, og det er stadig kvinderne, der løfter de fleste opgaver i hjemmet. De seneste måneders debat har dog tændt et håb om øget ligestilling. For nu ser vi centrale dele af erhvervslivet, der åbent bakker op om øremærket barsel. Det er blevet et fælles anliggende godt hjulpet på vej af den kommende implementering af EU-direktivet, der øremærker otte ugers forældreorlov til begge forældre. Jeg drager et lettelsens suk over, at der er udsigt til handling efter årtiers stilstand på ligestillingsområdet. Der er desværre en faldgrube ved direktivet. For Folketinget kan vælge at implementere det ved at øremærke to måneder af den forældreorlov, der er til deling nu. Men gør man det, lægger man det oven i de 14 ugers barselsorlov efter fødslen, som er øremærket til moderen i dag. Det vil cementere og forstærke, at moderen skal holde en markant længere barsel end partneren. Der er i stedet en nem løsning: Øremærk tre måneder til hver forælder, og lad dem selv fordele resten. Det vil gøre det muligt at dele barslen lige - men også skabe mulighed for, at en af forældrene kan tage en større del. Det vigtige er, at det bliver legitimt for begge at tage del i omsorgsopgaverne fra start. Det vil være godt for barnet, den enkelte forælder, parforholdet, fordelingen af arbejdsopgaver i hjemmet og ligelønnen på arbejdsmarkedet.” Også andre lande har barselsspørgsmål højt på dagsordenen. Information lørdag skriver, at den finske regering har præsenteret en ny barselsreform, som social- og sundhedsminister Aino-Kaisa Pekonen mener ”vil forbedre ligheden mellem forældre”. Den nye reform, som tidligst kan træde i kraft i efteråret 2021, går ud på, at begge forældre får tildelt hver 164 dages betalt barselsorlov, hvilket svarer til knap syv måneder. Det vil dog være muligt for den ene forælder at overføre 69 dage til den anden forælder. Under det nuværende system er der øremærket cirka to måneder til fædrene, og mødrene fire måneder, og så er der cirka seks til deling. Den samlede barselsperiode øges derfor - fra de nuværende 11,5 måneder til 14 måneder.
Berlingske, mandag, s. 6; Information mandag, s. 11; Politiken, mandag, s. 4; Børsen, mandag, s. 14-15; Jyllands-Posten, søndag, s. 31; Information, lørdag, s. 14 (10.02.2020)

Vestager ruster EU til datakrig
Børsen skriver mandag, at EU-Kommissionens ledende næstformand, Margrethe Vestager, og det team af kommissærer, der arbejder med digital omstilling i EU, i et udspil til en ny datastrategi, lægger op til at skabe et “fælles europæisk datarum”, hvor Europas virksomheder og myndigheder skal dele kæmpestore mængder af anonymiserede data til fælles nytte. I udkastet, som Børsen har fået adgang til, lyder det blandt andet, at virksomheder i USA og Kina kan samle data ind på store hjemmemarkeder, og Kommissionen vil nu ligeledes give Europas virksomheder et “indre marked for data”. “Alle virksomheder, store som små, har behov for at arbejde med data, men det er svært i Europa i øjeblikket, fordi adgangen er så fragmenteret og besværlig,” lyder det fra Dansk Industris direktør for det digitale område, Lars Frelle-Petersen. Han mener, at der er et stort behov for, at Europa melder sig ind i kampen, når det gælder data og kunstig intelligens. Vestagers team ventes at præsentere det nye udspil sammen med en hvidbog om kunstig intelligens. Der kan dog stadig forekomme ændringer, før strategien godkendes af hele Kommissionen. Udkastet flugter ifølge Børsen med tidligere meldinger fra både Vestager og den franske kommissær for det indre marked, Thierry Breton. Til avisen Financial Times udtalte Breton for nylig, at han vil “sikre, at vi ikke går glip af den nye bølge af industrielle data”. Den franske kommissær pointerer, at “virksomhederne producerer flere og flere data: Transport, hospitaler, patienter, biler, fly. Mit mål er, at vi forbereder os, så disse data bliver brugt for europæere, af europæere og med vores værdier.” I udkastet som Børsen har set, fremgår det ikke om datadeling skal være en mulighed for EU's virksomheder, eller om det vil blive et lovkrav. Ifølge kommissionen er målet at: ”Skabe et fælles europæisk datarum, et ægte indre marked for data, hvor personlige såvel som fortrolige data er sikre, og hvor virksomheder har let adgang til en næsten uendelig mængde af industrielle data af høj kvalitet, som øger væksten og skaber værdi”. På den måde vil Europas tech-sektor kunne tage kampen op med giganterne ude i verden. “I 2030 skal den datamængde, der lagres og behandles i Europa, og den europæiske andel af dataøkonomien som minimum svare til Europas økonomiske vægt,” skriver kommissionen desuden. Administrerende direktør i Finans Danmark Ulrik Nødgaard bakker op om tankerne. ”Mere og bedre data vil give banker og finansvirksomheder mulighed for at give “mere målrettede tjenester og tilbud til kunderne”, siger han og oplyser, at Finans Danmark foretrækker at datastrategien med tiden munder ud i regulering. “Det kan være fint at lave forsøg med frivillighed. Men hvis dette udspil skal blive en game changer, så skal der være regulering og spilleregler, så virksomheder kan se, at det både er muligt og sikkert.” For iværksætter Jacob Knobel er det lækkede dataudspil “overordnet spændende” men han kan dog godt savne en plan for, hvordan man bedre støtter EU's tech-sektor samt hvor fri adgangen til de fælles data bliver. ”Jeg kan godt være bekymret for, at vi nu lægger en masse industridata og offentlige data ud, som USA's og Kinas virksomheder også kan gå i gang med. Det er jo helt tydeligt, at de ikke har tænkt sig at dele det samme med os. Så det er vigtigt at have fokus på, hvem der får adgang til hvad,” siger Jacob Knobel.
Børsen, mandag, s. 1, 16-17 (10.02.2020)

Mette Frederiksens nye kurs
EU-forskeren Marlene Wind er vant til at forsvare EU mod indædte modstandere, og er en af de mest ihærdige fortalere for gavnligheden af det europæiske samarbejde, men nu er hun selv ved at få nok af boblen i Bruxelles. Det fortæller hun i et debatinterview med Berlingske søndag. Med sin nye bog ”Tribaliseringen af Europa. Et forsvar for vores liberale værdier” ønsker Marlene Wind at råbe liberale og demokratiske kræfter i Europa op, inden det er for sent. Marlene Wind mener også, at statsminister Mette Frederiksen forsømmer en oplagt mulighed, når hun undlader at begrunde sin afvisning af optagelsesforhandlinger med Nordmakedonien og Albanien med henvisning til eksisterende problemer med korruption i østeuropæiske medlemslande. ”Hvorfor siger hun ikke, at det er det, der er problemet. Hvorfor argumenterer hun ikke med, at vi skal have mere styr på demokratiet i disse lande?” siger Marlene Wind og fortsætter: ”Det forekommer hyklerisk, at man igen og igen understreger, hvordan EU er blevet et demokrati, men når det kommer til stykket, kigger man den anden vej. Hvis ikke engang vi i Europa kan stå fast på de her værdier og principper, hvad er der så tilbage? Vi sætter rask væk Portugal og Grækenland under administration under finanskrisen. Det var der ingen, der syntes, var mærkeligt. Men når det kommer til det, som jeg mener, er det allervigtigste, fordi det er fundamentet for det liberale demokrati, så vakler man.” I en politisk analyse i Politiken søndag skriver politisk redaktør Anders Bæksgaard også om Mette Frederiksen og forklarer hvordan vi kan blive vidne til en ny æra i politisk kommunikation, hvor statsministeren læner sig op ad stilen fra Trump og Johnson. Bæksgaard skriver: ”Et mønster tegner sig, når statsminister Mette Frederiksen præsenterer sin politik. Et mønster, som minder om det USA-præsident Donald Trump og ditto i Storbritannien, Boris Johnson, har haft held med, og som frustrerer især politiske modstandere (og medierne), der får sværere ved at trykteste statsministerens politiske strømpile. Formlen, som Mette Frederiksen sætter bag noget nær alle politiske udspil fra regeringen, bygger på en god portion 'priming' og patos. Iscenesættelsen er alfa og omega, og talelinjerne taler til maven frem for hovedet, hvad end vi taler klima, nedslidning, udsatte børn eller tryghed. Men fælles for statsministerens politiske udspil det seneste halve år er også, at de højtbelagte målsætninger kun sjældent følges op med konkrete politiske initiativer, der anviser vejen derhen.” Berlingske Medias CEO Anders Krab-Johansen nævner ligeledes Frederiksen i en kommentar: ”Socialdemokratiet er ikke til at kende igen. Udlændingepolitikken er stram, retspolitikken er hård, den kulturelle elite må passe sig selv, statsministeren er tydeligt EU-skeptisk, og de økonomiske reformer er lagt på hylden til fordel for mere traditionel fordelingspolitik. […] Mette Frederiksen har sejret ad helvede til hos vælgerne ved at flytte sit parti i værdipolitik og velfærdspolitik.”
Berlingske, lørdag, s. 4; Berlingske, søndag, s. 36-37; Politiken, søndag, s. 2 (10.02.2020)

Det digitale indre marked

Like-funktion kan give medansvar for Facebooks behandling af persondata
Advokaterne Hans Sønderby Christensen (H), Sønderby Legal, og advokat Patrick Goergen, begge specialiserede indenfor området skiver i Jyllands-Posten mandag om en EU-dom, der gør virksomheder medansvarlige for Facebooks persondatabehandling, hvis de har integreret Facebooks ”Synes godt om”-knap på deres hjemmeside. Christensen og Goergen skriver blandt andet: ”Sagen omhandlede en tysk online-tøjforhandler, Fashion ID GmbH & Co. KG (herefter Fashion ID). På sin hjemmeside havde virksomheden integreret Facebooks ”Synes godt om”-knap. Når en internetbruger besøgte hjemmesiden, blev den besøgendes personoplysninger (f.eks. IP-adresse) overført til Facebook. Overførslen skete automatisk ved brugerens indlæsning af hjemmesiden, uden at den besøgende var opmærksom på det, og uanset om den pågældende var medlem af Facebook eller havde klikket på ”Synes godt om”-knappen. Den tyske forbrugerbeskyttelsesorganisation, Verbraucherzentrale NRW eV (herefter NRW), kritiserede Fashion ID for at overføre oplysninger om hjemmesidens besøgende til Facebook i strid med EU's persondataregler. For det første fordi overførslen skete uden samtykke fra brugerne. For det andet fordi det stred imod de oplysningskrav, som følger af persondatareglerne. NRW anlagde på den baggrund sag ved Landgericht Düsseldorf (den regionale ret i første instans i Düsseldorf, Tyskland). Retten gav NRW delvis medhold. Fashion ID appellerede afgørelsen til Oberlandesgericht Düsseldorf (den regionale appeldomstol i Düsseldorf, Tyskland). Appeldomstolen var blandt andet i tvivl om, hvorvidt Fashion ID kunne anses som dataansvarlig i henhold til persondatareglerne, når Fashion ID ikke havde indflydelse på behandlingen af de personoplysninger, der blev overført til Facebook. I den forbindelse var der også tvivl om, hvem det i givet fald påhviler at indhente samtykke og give oplysning til de personer, hvis personoplysninger behandles. Appeldomstolen besluttede på den baggrund at udsætte sagen og forelægge spørgsmålene for EU-Domstolen. EU-Domstolen besvarede spørgsmålene i henhold til EU's persondatadirektiv, som den 25. maj 2018 blev afløst af EU's persondataforordning. Eftersom de grundlæggende bestemmelser om dataansvarlige i direktivet er videreført i forordningen, har dommen også betydning for den fremtidige anvendelse af persondatareglerne. EU-Domstolen indledte med, at formålet med det tidligere gældende persondatadirektiv var at sikre et højt beskyttelsesniveau af fysiske personers grundlæggende rettigheder og frihedsrettigheder. […] Med dommen har EU-Domstolen således fastslået, at den automatiske overførsel af hjemmesidebrugeres personoplysninger, som sker via et socialt modul såsom Facebooks ”Synes godt om”knap, og uden at der er indhentet samtykke eller givet den pågældende bruger oplysning om behandlingen af personoplysningerne, er i strid med EU's persondataregler.”
Jyllands-Posten, mandag, s. 12 (10.02.2020)

Institutionelle anliggender

Det hele går ad helvede til, sønnike
I en Signatur i Politiken søndag skriver journalist Lærke Malmbak blandt andet: ”Verden skrider, og som forælder har jeg svært ved at placere mig midt i det. […] Men den nat, natten for Brexit-afstemningen, blev det et forrygende uvejr. […] I tiden op til Brexit-afstemningen turnerede den polskamerikanske journalist Anne Applebaum rundt med en opsigtsvækkende analyse: Tre dårlige valg kunne føre Vesten mod afgrunden. Det første valg faldt dårligt ud: Briterne stemte sig ud af EU. Det andet valg gik ligeså: Donald Trump blev præsident i USA. Mens det tredje valg endte anderledes end dommedagsprofetien: Marine Le Pen blev ikke valgt til præsident i Frankrig. […] Der er røster, som insisterer på, at det går fremragende i verden. At vi bliver klogere og rigere og hiver flere ud af ekstrem fattigdom. Men på andre vigtige parametre går det ærligt talt ad helvede til. Den udvikling, Applebaum foreskrev, buldrer fortsat derudad. I sidste uge blev briternes 'leave' til det endelige farvel til EU. I USA står Donald Trump med dyster sandsynlighed til genvalg i efteråret. Selv om nationalister er uden for regeringsmagten i mange EU-lande, skaber de et stadig kraftigere undertryk, der truer med at eksplodere. I Italien, i Tyskland, i Frankrig, i Sverige, for bare at nævne nogle. Og var der for resten ikke også noget med klimaet?”
Politiken, søndag, s. 4 (10.02.2020)

Trump, Johnson og Frederiksen vælger vinderne
Berlingskes politiske redaktør Ulrik Bie skriver i en kommentar i Berlingske mandag, at præsident Donald Trump har sat nye standarder for, hvor meget indflydelse en politiker kan have på alle aspekter af økonomien. Bie skriver blandt andet: ”Kan man manipulere sig til en valgsejr? På trods af tre års rullen med øjnene af Donald Trump må europæiske politikere efterhånden indse, at den amerikanske præsident har sat nye standarder for, hvordan en politiker kan dreje på alle mulige knapper for at sikre sig genvalg. Det er ikke kun et spørgsmål om, at der er givet fuld skrue på finanspolitikken, hvor de føderale underskud står til at stige kraftigt de kommende år. […] Den britiske premierminister Boris Johnson har smidt al konservativ økonomisk snusfornuft ud af vinduet; der skal være flere offentligt ansatte, flere offentlige investeringer, lavere skatter - og regeringen er ikke bleg for at give tvivlsom statsstøtte til et flyselskab eller nationalisere togdrift. Hvad skete der med det konservativ-liberale værdisæt? Det røg ud af vinduet, da Johnsons vælgerplatform skiftede fra Londons forstæder til de midt- og nordengelske lavere middelklasser. […] Erhvervslivet er også blevet tabere i den nye konservative linje. For forude venter Brexit-forhandlinger med EU, og hvor hårdt tør man kritisere en regering, der som en romersk kejser kan bestemme over ens økonomiske liv eller død? De eneste, der for alvor kritiserer regeringens forslag til nye migrationslove og forhandlingsoplæg til frihandelsaftale med EU, er de brancher, der alligevel ikke har en fremtid i Storbritannien uden EU. […] Det har givet regeringen en historisk magt over erhvervslivet. Om det er Trump, Johnson eller Frederiksen. Det er ikke sundt for samfundsudviklingen, når magthaverne kan dreje på alle knapperne.”
Berlingske, mandag, s. 2 (10.02.2020)

”Jeg tror ikke, Orbán fortæller os noget som helst om fremtiden for det europæiske demokrati”
Den verdensberømte canadiske filosof og politiker, der nu er rektor på Det Centraleuropæiske Universitet, Michael Ignatieff, mener, at vi bruger ordet ”krise” alt for meget. Det skriver Information mandag. Ignatieff siger: ”Vi har alle brug for fortællinger for at forstå vores eget liv og den tid, vi lever i, og fortællingen om populisterne er blevet det dominerende narrativ om politik i Vesten.” Han siger yderligere: ”Populisme er ikke et tegn på, at det liberale demokrati er ved at gå i stykker, det er et tegn på, at demokratiet fungerer som det skal. Brexit er ikke et tegn på, at demokratiet ikke fungerer, tværtimod er det et demokratisk signal til eliten: 'I bliver ved med at sige, at Europa er godt for vores lokalsamfund, men vi kan ikke se det. I bliver ved med at sige, at der ikke er noget alternativ, men det må der da være'. Ulighed, geografiske skel ... Populismen er et signal fra befolkningen om, at systemerne ikke fungerer for almindelige mennesker. Vi ser en eksplosion af demokratiske signaler. Det er vanvittigt at sige, at demokratiet er i fare.” Han fortsætter: ”Ideen om, at Europa - fra Ungarn til Polen, Tjekkiet og Italien, Alternative für Deutschland og Marine Le Pen - står over for en uniform bølge af antidemokratiske bevægelser, der vil omstyrte det liberale demokrati, er en pessimistisk fortælling, som kun virker overbevisende, fordi den giver form til tidens strøm. Men fortællingen om populismen udelukker agens; at tingene kan forandre sig og gå anderledes. Den antager noget om fremtiden, som ikke er rigtigt: Viktor Orbán kommer ikke til at være her for evigt. I oktober stemte indbyggerne i Budapest ud af det blå på en oppositionskandidat, og ungarsk politik er nu forandret. Hr. Salvini vandt ikke i Emilia-Romagna. Hr. Trump har 40-45 procents opbakning, ikke 65 eller 75 procent.”
Information, mandag, s. 8-9 (10.02.2020)

Interne anliggender

IRA-parti kan blive kongemager ved irsk valg
Flere aviser skriver i weekenden om mandagens valg i Irland. Berlingske lørdag skriver, at til trods for, at den irske premierminister Leo Varadkar har fået styr på den irske økonomi og afværgede en dramatisk Brexit-krise, kan et stort problem koste ham sejren ved det irske valg, hvor nationalistpartiet Sinn Fein står som favorit. Jyllands-Posten skriver lørdag, at Leo Varadkar er i dybe vanskeligheder, hvis meningsmålingerne holder. Information lørdag skriver, at for første gang nogensinde står det gamle IRA-parti Sinn Féin til at blive Irlands største parti ved valget, der blandt andet har stor opbakning fra landets unge. Dermed er det politiske opbrud, der har forandret europæisk politik i de senere år, også nået til Irland. Sara Dybris McQuaid, der er leder af Center for Irske Studier på Aarhus Universitet, siger: ”Irland håndterede krisen ved at spænde livremmen ind, det var virkelig EU's duks, og den offentlige sektor er blevet beskåret kraftigt. ” Jyllands-Posten søndag skriver, at politiet i Nordirland tirsdag fandt en bombe under en kølecontainer. Meningen var, at den skulle være sendt til England og detoneret, netop som Storbritannien forlod EU den 31. januar. I de seneste par år har spændingerne i Nordirland været øget. Eksperter mener, at det skyldes usikkerheden og debatten om Brexit. Og om det ender med en hård grænse mellem Nordirland og Irland. Om grænsen i Det Irske Hav mellem Storbritannien og den irske ø. Vreden over, at Nordirland stemte nej til Brexit, men at man i England stemte for.
Berlingske, lørdag, s. 20; Information, lørdag, s. 1-7; Jyllands-Posten, lørdag, s. 13; Jyllands-Posten, søndag, s. 14 (10.02.2020)

Under al kritik at EU-debat negligeres
I et debatindlæg i Jyllands-Posten skriver Victoria Brohus blogger og stifter af ”EU bider ikke", blandt andet: ”Men fælles for alle de 179 MF'ere er dog, at de fuldstændig negligerer EU-debatten. Vælgerne hører sjældent mere end et spagt pip om EU fra en minister hist og her. Det er under al kritik. Langt størstedelen af vores lovgivning er besluttet i EU, og EU-samarbejdet danner rammerne for vores liv her i Danmark. Derfor er det bydende nødvendigt, at politikerne tager et samlet skridt for at få rykket EU langt højere op på dagsordenen - uanset hvad de måtte mene om EU. […] Jeg tror fuldt og fast på, at danskerne ønsker at debattere EU-politik og lade deres stemme blive hørt. I kølvandet på Brexit og en historisk høj valgdeltagelse ved europaparlamentsvalget har flere danskere fået øjnene op for vigtigheden af, at vi taler om det europæiske samarbejde og deler vores visioner for EU's fremtid.”
Jyllands-Posten, lørdag, 23 (10.02.2020)

Klima

Danmark har brugt milliarder på utroværdige klimakreditter
Politiken mandag skriver, at klimaprojekter under FN blev kontrolleret af konsulenter, som var hyret af projektejerne selv. Ifølge eksperter betød det, at mange projekter modtog penge for en klimaeffekt, som de ikke leverede. Leder for Berkeley Carbon Trading Project på Berkeley Universitet i USA, Barbara Haya, siger: ”De konsulenter, som validerer og verificerer projekterne, er betalt af projektudviklerne selv. Hvis de ønsker at få nye opgaver senere, så er chancen for, at de igen bliver hyret, meget større, hvis de godkender projekterne.” Politiken skriver søndag, at tre af verdens førende eksperter på klimaområdet vurderer, at over halvdelen af de klimaprojekter, som staten og danske selskaber har investeret i for at reducere deres CO2-udledninger, er nyttesløse. Politikens kortlægning af Danmarks brug af klimakompensation viser, at staten og danske selskaber tilsammen overførte 31,5 millioner kroner klimakreditter under FN's Kyoto-aftale. De to forskere, Martin Cames og Lambert Schneider, som er henholdsvis afdelingschef og researchkoordinator på det anerkendte tyske forskningsinstitut Oko-Institut, er medforfattere til to omfattende rapporter om klimaprojekter under Kyoto-aftalen, som blev offentliggjort i 2015 og 2016. Rapporten i 2016 blev udført for EU-Kommissionen og analyserede mere end 5.000 FN-godkendte klimaprojekter. Rapporterne afdækker, hvordan mange typer klimaprojekter, som intuitivt lyder klimavenlige, rummer flere alvorlige fejl og risici. Rapporterne kan læses som en alvorlig kritik af markedet for køb og salg af klimakreditter, som FN oprettede, og Danmark gjorde brug af.
Politiken, søndag, s. 1, 4-7; Politiken, mandag, s. 6 (10.02.2020)

EU-chef undskylder joke om Greta-syndrom
Både B.T. og Ekstra Bladet skriver søndag, at EUs udenrigschef, spanske Josep Borrell, har måtte sande, at klimaforandringerne er et emne, man skal være varsom med at lave sjov med. Det sker efter, at han under et møde i EU-Parlamentet onsdag kom med en henkastet bemærkning om unge klimaaktivister. Borrell kritiserede de unge for ikke at være klar over, hvor dyrt og svært det bliver at gennemføre de gennemgribende tiltag i kampen mod klimaforandringerne. Han beskrev tendensen, som de unge er blevet ramt af som ”Greta-syndromet”. Det er især denne kommentar, Borrell har mødt heftig kritik for. Lørdag undskyldte han derfor på Twitter: ”Jeg vil gerne undskylde til alle, som har følt sig krænket af min upassende kommentar om den vigtige ungdomsbevægelse, der bekæmper klimaforandringerne.” EU-Kommissionen har store ambitioner på klimaområdet. Klimaforandringerne har en central plads i kommissionens handlingsplan og kommissionen har lovet at bruge milliarder af euro om året for at sikre, at EU er klimaneutral i 2050. I en kommentar i Jyllands-Posten lørdag skriver sikkerhedspolitisk korrespondent, Jørn Mikkelsen, blandt andet: ”Den klimakamp, som Thunberg er bannerfører for, har alle ingredienser til også at blive en hidtil uset generationskamp. Og det kan sagtens blive grimt. […] Overalt viser de nye generationsfronter sig. Det er ikke for sarte sjæle. […] Faktisk er generationskampen ikke kun forbeholdt klimaet. Da Brexit-beslutningen forelå, viste det sig, at et klart flertal af ældre havde stemt for, mens yngre briter i højere grad ønskede at blive i EU. […] Klimakampen kan komme til at sætte disse strømninger på spidsen.”
B.T., søndag, s. 13; Ekstra Bladet, søndag, s. 32; Jyllands-Posten, lørdag, s. 22 (10.02.2020)

Kina udfordrer Danmark som grøn supermagt
Berlingske skriver mandag, at en ny analyse fra Patent- og Varemærkestyrelsen, viser at den grønne industri i Danmark ikke er omstillingsparat på sigt, mens Kina og resten af verden buldrer afsted med nye, klimavenlige patentansøgninger. Rapporten advarer derfor om, at man kan frygte, at ”den grønne industri i Danmark ikke er tilstrækkelig omstillingsparat.” Rapporten understreger, at Danmark stadig har en grøn styrkeposition på markedet. Danmark er samtidig det land i EU, hvor eksporten af energiudstyr udgør den største andel af den samlede vareeksport.
Berlingske, mandag, s. 6 (10.02.2020)

Klimatold er det mest effektive instrument til at sikre grøn omstilling. I hvert fald i teorien
Mandag skriver Information, at EU har planer om en klimatold, der skal sikre, at andre landes manglende afgifter på CO2-udledning, ikke giver konkurrencefordele. Da EU-kommissionsformand Ursula von der Leyen i december talte på World Economic Forum i Davos om Europas vej til en grønnere fremtid, lød det: ”Den Europæiske Green Deal er vores nye vækststrategi. Det nye - og forskellen fra vores model baseret på fossile brændsler - er, at vi vil fremme en vækst, der ikke udvinder ressourcer, men som giver mere tilbage til planeten, end den tager væk.” Hun understregede dog, at der er et kraftigt men: ”Den Europæiske Green Deal er vores nye vækststrategi. Det nye - og forskellen fra vores model baseret på fossile brændsler - er, at vi vil fremme en vækst, der ikke udvinder ressourcer, men som giver mere tilbage til planeten, end den tager væk.” EU-Kommissionens plan for at sikre ”rimelighed”, når man reducerer udledningen af drivhusgasser, hedder Carbon Border Adjustment Mechanism. Det er i grove træk en klimatoldmur, som pålægger de produkter, der importeres til EU-området fra lande uden en pris på CO2-udledning, en særlig skat. Den seneste tid er der kommet øget pres på EU-systemet for at indføre tolden, fordi det skandaleramte europæiske kvotesystem endelig er begyndt at fungere. Lars Gårn Hansen, miljøøkonomisk vismand, er ikke i tvivl om, at toldmuren er det mest effektive instrument - i hvert fald i teorien. EU har foreløbigt sagt, at de vil analysere mulighederne for en skat i 2020 og være klar med et eventuelt forslag i starten af 2021. Men allerede nu har både USA og Kina meldt ud, at de er klar til at gengælde eventuelle hævede toldsatser. Og det bekymrer John Nordbo, klimapolitisk rådgiver i CARE Danmark. Nordbo siger: ”Jeg er stærkt kritisk over for en CO2-told. Ud fra en helt overordnet global klimastrategisk betragtning så er vi ikke i en situation, hvor EU skal forsøge at løse klimaproblemet på egne præmisser og inden for egne grænser.”
Information, mandag, s. 4-5 (10.02.2020)

Landbrug

Havbrug risikerer lukning i løbet af et par måneder
Politiken skriver lørdag, at nogle eller alle de 19 danske havbrug risikerer at skulle lukke ned i op til et par år, mens de afventer en vurdering af, om og hvordan de påvirker Natura 2000-områder. På baggrund af en ny dom fra EU-Domstolen, vurderer Kammeradvokaten, at Miljøstyrelsen ikke bare kan lade havbrugene fortsætte driften, mens den får udarbejdet de såkaldte habitatkonsekvensvurderinger. Opgaven med at udarbejde de manglende vurderinger af havbrugenes mulige indvirkning på Natura 2000-områder skal sendes i et EU-udbud. Miljøstyrelsen regner med, at de første vurderinger vil være klar i begyndelsen af 2021, hvorefter styrelsen skal tage stilling til eventuelle konsekvenser for det enkelte havbrug. Processen ventes at strække sig over hele 2021, før de sidste havbrug er behandlet.
Politiken, lørdag, s. 10 (10.02.2020)

Migration

Mur på havet skal stoppe flygtninge
Det møder stærk kritik, at Grækenland vil bygge en flydende barriere for at bremse den øgede tilstrømning af flygtninge. Det skriver Information lørdag. Den flydende mur skal være med til at mindske tilstrømningen til de stærkt overfyldte græske flygtningelejre, hvor utilfredsheden over forholdene er så eksplosiv, at det har ført til sammenstød mellem asylansøgere og politi. I en udtalelse fra Amnesty Internationals researchleder i Europa, Massimo Moratti, lyder det: ”Planen er livsfarlig.” Både EU og FN har kritiseret, at muren til havs kan blokere flygtninge fra at søge asyl. Adalbert Jahnz, talsmand for EU-Kommissionen, siger: ”At opføre en barriere er ikke i sig selv imod EU-lovgivning,” og han uddyber: ”Men fysiske barrierer må ikke være en forhindring for at søge om asyl, som er en ret beskyttet af lov.” Politiken skriver lørdag, at Astrid Castelein, der leder kontoret på Lesbos for UNHCR, der er FN's flygtningeorganisation, slår fast, at barrieren vil være i strid med internationale regler, hvis den faktisk kommer til at forhindre asylsøgere, der befinder sig i græsk farvand, i at nå Grækenlands kyst. Tommaso Santo fra Læger uden Grænser, siger: ”Man vil have, at migranter i en dårlig situation sender sms'er hjem og forklarer, hvad der sker, når man når Europa. Så bliver man fanget på en ø midt i Det Ægæiske Hav uden nogen service. Så skal man forklare sine venner, at det her er Europa. Afskrækkelse er en del af strategien. For Europa. Ikke bare for Grækenland.” Den græske integrationsminister har givet Tyrkiet skylden for stigningen i antallet, der kommer. Tyrkiet skal ifølge en aftale med EU fra 2016 tage asylansøgere, der er rejst fra Tyrkiet til EU, retur. I en kommentar i Berlingske søndag skriver Charlotte Slente, generalsekretær, DRC Dansk Flygtningehjælp, blandt andet: ”Hvis vi vender blikket ud mod verden, er der til gengæld ikke meget at glæde sig over. Ifølge FNs Flygtningeagentur, UNHCR, er antallet af flygtninge, asylansøgere og internt fordrevne verden over steget fra 43,3 millioner i 2009 til 70,8 millioner i 2018. Over 25 millioner af dem er flygtet ud af deres eget land, og af dem befinder op mod 80 procent sig i nærområderne. […] Vi i Europa - og Danmark - bør løfte vores del af ansvaret og udvise solidaritet ikke blot med de mennesker, der har behov for beskyttelse, men også med de lande, som i forvejen huser størstedelen af verdens flygtninge. […] Vi kan vise opbakning til initiativer, der søger at omfordele de mennesker, som ankommer til EUs eksterne grænser. Vi kan bakke op om redningsmissioner i Middelhavet, så både med flygtninge og migranter ikke skal drive omkring i ugevis uden mulighed for at komme i sikker havn.”
Information, lørdag, s. 14-15; Politiken, lørdag, s. 12; Berlingske, søndag, s. 38 (10.02.2020)

Retlige anliggender

Danmark bryder reglerne
Inden politikerne giver tilladelse til at anlægge en ny motorvej, opføre en vindmøllepark eller bygge en metro, laves der en VVM-redegørelse, der vurderer virkningen for miljøet. Ekstra Bladet lørdag skriver at ifølge EU overholder Danmark ikke reglerne på området, og derfor sendte EU-Kommissionen i oktober en åbningsskrivelse til Danmark, som Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg havde på dagsordenen i januar. At EU går ind i sagen vækker glæde hos jurist og formand for Borgerbevægelsen mod en motorvej i Egholm-linjen Louise Faber som siger: ”Det skærer hul i den mur af tavshed, vi bliver mødt med, når vi kommer med en faglig kritik af politikernes beslutningsproces.” EU-Kommissionen rejser 31 kritikpunkter af Danmarks implementering af VVM-direktivet viser Miljø- og Fødevareministeriets orientering om sagen. En åbningsskrivelse er det første skridt på vejen mod en retssag ved EU-Domstolen, men medlemslandet får mulighed for at svare, før det kommer dertil.
Ekstra Bladet, lørdag, s. 5 (10.02.2020)

Svindelsigtet nordjydes store nedtur
Ekstra Bladet søndag skriver om en 69-årige nordjyde som for få måneder siden var direktør i et tilsyneladende succesrigt firma og drønede rundt i en kæmpe Mercedes. I dag er situationen noget anderledes. Han er blevet sigtet for momssvindel for 27 millioner kroner, firmaet er konkurs, og den store bil er konfiskeret. Inden konkursen havde hans firma modtaget omkring 5 millioner kroner fra Europa-Kommissionens såkaldte Horizon 2020-program til støtte af forskning og udvikling. De penge skal nu retur. Af redegørelsen fra Kammeradvokaten, der er indsat som kurator i den sigtede direktørs selskab fremgår det at ’Horizon 2020 har gjort krav på tilbagebetaling.’ Pengene fra Europa-Kommissionen var øremærket udviklingen af en maskine, der efter hensigten skal kunne bortskaffe vindmølleblade på en miljømæssig og økonomisk bæredygtig måde. Men det er uvist, om den nogensinde er blevet udviklet.
Ekstra Bladet, søndag, s. 27 (10.02.2020)

Sikkerhedspolitik

Macron advarer mod våbenkapløb
Jyllands-Posten skriver lørdag, at den franske præsident, Emmanuel Macron, i en tale på landets krigsskole, l'École de Guerre, i Paris, fredag, slog fast, at Frankrigs atomslagstyrke er med til at garantere hele Europas sikkerhed i en tid, hvor der er usikkerhed om USA's vilje til at forsvare sine allierede. Frankrig er efter Brexit den eneste atommagt i EU, og Macron understregede, at Frankrigs vitale interesser har en europæisk dimension. Tidligere forsvarschef Henri Bentégeat forklarer til avisen Le Monde: ”Det første spørgsmål fra Europa lyder, hvem der afgør, hvornår et lands vitale interesser er truet. Den kendsgerning, at den beslutning ligger helt og alene hos den franske præsident, er en blokering for europæerne.” Præsident Emmanuel Macron opfordrede europæerne til ikke blot at være tilskuere til et nyt våbenkapløb i en tid, hvor internationale våbenaftaler tømmes for indhold, og både USA og Rusland producerer mindre atomvåben til brug som angrebsvåben.
Jyllands-Posten, lørdag, s. 16 (10.02.2020)

Udenrigspolitik

Hvis Europa ikke skal blive taber i magtkampen mellem Kina og USA, skal vi bruge magtens sprog
I en kommentar i Berlingske lørdag skriver EUs udenrigschef og vicepræsident i Europa-Kommissionen, Josep Borrell, blandt andet: ”De geopolitiske omvæltninger, vi nu om dage er vidne til, understreger det presserende behov for, at Den Europæiske Union finder en ny vej fremad i en verden, der i stigende grad er kendetegnet af rå magtpolitik. […] Vi europæere er nødt til at justere vores mentale indstilling for at kunne håndtere verden, som den er, og ikke som vi håbede, den ville være. For at undgå at blive tabere i konkurrencen mellem USA og Kina skal vi igen lære at bruge magtens sprog og opfatte os selv som en førende geostrategisk aktør. […] Hvordan skal Europa gribe denne nye verden an? Mange siger, at EUs udenrigspolitik aldrig vil lykkes, fordi Europa er for svagt og for splittet. Det er selvfølgelig sandt, at det går ud over vores kollektive troværdighed, hvis medlemsstaterne er uenige om hovedlinjerne for vores handling. Nogle gange er vi kun enige om at udtrykke vores betænkeligheder, men ikke om, hvad vi vil gøre ved dem. […] Europa skal undgå både resignation og spredning. Resignation betyder, at man synes, at verdens problemer er for mange eller for fjerne til, at alle europæere kan føle sig berørt. Det er afgørende for en fælles strategisk kultur, at alle europæere ser sikkerhedstrusler som et kollektivt anliggende. […] Hvis vi udnytter Europas handels- og investeringspolitik, finansielle styrke, diplomatiske tilstedeværelse, lovgivningskapacitet og voksende sikkerheds- og forsvarsinstrumenter, har vi masser af indflydelsesmuligheder.”
Berlingske, lørdag, s. 11 (10.02.2020)

Kina censurerer FN og truer Taiwan
I et debatindlæg i Jyllands-Posten lørdag skriver Michael Danielsen, formand for Taiwan Corner, blandt andet: ”Vi står foran global værdikamp med Kina, der tvinger os til at forsvare vores demokratiske værdier. Ligesom USA bør EU og Danmark reagere på, at Kina nu indfører censur i FN-systemet. […] Det er en direkte trussel mod Taiwans sundhed, at Kina har magt over FN-systemet, EU og Danmark til at nægte Taiwans lige adgang til information fra WHO som observatør. Det er i disse dage, at det afgøres, om Taiwan skal være observatør. EU støtter i ord Taiwans deltagelse, men har ikke lagt politisk magt bag ordene af frygt for at tabe magtkampen med Kina. Flere europæiske lande er reelt tavse i WHO, da frygten for Kina er højere end sundheden for 23 millioner mennesker.”
Jyllands-Posten, lørdag, s. 23 (10.02.2020)

Putin nyeste våben hedder historieforfalskning
Information skriver lørdag, at Ruslands Præsident Putin siden efteråret ved flere lejligheder har udtalt, at Polen startede Anden Verdenskrig. En fortælling, der både kan hjælpe ham med at legitimere et autoritært styre indadtil og styrke landets position udadtil. Niels Bo Poulsen, institutchef på Institut for Militærhistorie, -kulturforståelse og Krigsteori ved Forsvarsakademiet, fortæller, at Rusland, i takt med at de har droppet ambitionerne om at blive integreret i Vesten - og nu nærmere ser sig selv i opposition hertil, er begyndt at omskrive historien om Den Store Fædrelandskrig og bruge den strategisk. Ifølge den amerikanske journalist Anne Applebaum, der beskæftiger sig med østeuropæisk og russisk politik, er Polen i dag det mest antirussiske land i både NATO og EU og samtidig det østeuropæiske land med den største hær og den største økonomi. Derfor har Rusland interesse i at udskamme og delegitimere styret.
Information, lørdag, s. 21 (10.02.2020)

Økonomi

De sparsommelige fire er klar til benhård kamp om europæisk budget
EUs 27 regeringschefer mødes om små to uger i Bruxelles. Berlingske søndag skriver, at belgiske Jean Michel, der for nylig tog over fra Donald Tusk som EUs præsident, har indkaldt regeringscheferne til et ekstraordinært topmøde, hvor det eneste punkt på dagsordenen er debat om EUs flerårige budget. Den danske regering går til forhandlingerne med to krav: Man vil fastholde den danske rabat på i omegnen af en milliard kroner om året, og så foreslår man, at EUs syvårige budget skal være på 1,00 procent af medlemslandenes bruttonationalindkomst (BNI). Statsminister Mette Frederiksen har selv peget på, at migration og den grønne omstilling er områder, man burde prioritere højere i stedet for eksempelvis støtten til landbrug og strukturfondene. Selv har kommissionen anbefalet et budget svarende til 1,11 procent af BNI, mens Europa-Parlamentet forslag er 1,3 procent af BNI. EU-Kommissionen finder det nødvendigt med yderligere ressourcer omkring blandt andet den grønne omstilling, bedre beskyttelse af de ydre grænser og digital oprustning. ”Der var benhårde forhandlinger om de forskellige programmer internt, og vi har bestemt ikke fået alt, hvad vi har bedt om. Folk tror tit, man lægger en masse slack (luft, red.) ind i sådan et budget, men fordi vi har et parlament, der tit er mere ambitiøs, og et råd, der er mere påholdende, så er det nødt til at være ret præcist,” siger Danmarks kommissær, Margrethe Vestager, om budgettet. Danmark har allieret sig med Østrig, Sverige og Holland, og bliver kaldt ”de sparsommelige fire”, i sagen. De fire landes regeringschefer afholdt tidligere på ugen et møde, hvor man bekræftede hinanden i, at man fortsat står fast på kravet om et budget på 1,00. På den anden side står lande som Ungarn, Polen og Tjekkiet, der er stærkt afhængige af, at de store budgetposter. For østeuropæiske lande som Ungarn og Polen er det presserende at få en afklaring, eftersom balancen på disse landes nationale budgetter er bundet op på de lukrative støtteprogrammer fra EU. EU-Kommissionen ønsker også en snarlig afklaring, eftersom en stor del af dens arbejde er betinget af, at der kommer klarhed over, hvor store ressourcer man kommer til at råde over. I Groft Sagt i Berlingske mandag skrives der ligeledes om EU's budget: ”EUs østrigske budgetkommissær, Johannes Hahn, har været på en smuttur til Danmark med et budskab om, at Danmark skal slippe flere slanter til EUs budget. Han vil gerne have sådan cirka seks milliarder kroner mere per år fra de danske skatteborgere. Det er slet ikke noget problem, argumenterede han, thi de flere penge er ”en investering” i de fordele, som vi har i kraft af det indre marked. Det er rigtigt, at Danmark har store fordele af det indre marked. Det er imidlertid ikke fordele, som forøges, fordi Danmark lægger flere penge til EU. De to ting har ikke noget med hinanden at skaffe, som flere danske eksperter gik frem og gjorde opmærksom på. Kommissæren havde måske forventet, at de dumme danskere kunne bildes hvad som helst ind. Det gik så ikke denne gang.”
Berlingske, søndag, s. 10; Berlingske, mandag, s. 24 (10.02.2020)

En virus i Kina styrer vores økonomi mere end Christiansborg
Berlingskes politiske redaktør Ulrik Bie skriver i en kommentar i Berlingske lørdag blandt andet: ”Vi lever i en verden af forbundne kar. En verden, hvor stadig flere aspekter af vores hverdag, vores arbejdsliv og vores privatøkonomi bliver styret af forhold, der er ude af danske politikeres kontrol. Japanske investorer har været med til at presse renten ned på danske boliglån. Det samme har faldende priser på teleydelser i Frankrig. En amerikansk præsidents forsøg på at sikre sit genvalg har indvirkning på både vores økonomiske aktivitet og værdien af vores finansielle formuer. Nu er det en virus fra Kina. […] Vores arbejdsmarked er også blevet åbnet, og arbejdskraft fra de tidligere østlande har forøget vores fælles velstand - ikke kun gennem at levere arbejdskraft i Danmark, men den medfølgende stigende velstand i EUs nyeste medlemslande har givet nye markeder for danske produkter. Meget af den stigende sameksistens med omverdenen har vi kaldt globalisering, selv om det i Danmarks tilfælde i lige så høj grad har været en integration med resten af Europa. Globalisering af varestrømme, finansielle strømme og i stigende grad også personer er ikke kommet af sig selv, men er blevet mulig ved de politiske tiltag globalt og herhjemme, der har revet mure ned og åbnet grænsebomme. EU har opbygget et netværk af frihandelsaftaler, der ikke kun har skabt nye markeder for vores produkter, men også har formået at binde en stadig større del af verdensøkonomien sammen med den europæiske. Det er en vigtig forudsætning for at forblive relevant i en verden i hastig forandring. […] Centralbanken har allerede været i gang med at pumpe over 1.100 milliarder kroner ind i økonomien. Man er desuden gået videre med at reducere straftold på en række amerikanske varer, som det var aftalt med USA. Lavere toldsatser burde betyde lavere priser på importerede varer og dermed lavere inflation.”
Berlingske, lørdag, s. 14-15 (10.02.2020)

Detaljer

Publikationsdato
10. februar 2020
Forfatter
Repræsentationen i Danmark