EU i weekendens og mandagens aviser
11. december 2017
Weekendens og mandagens EU-tophistorier
Institutionelle anliggender: Brexit-aftalen
Flere medier skriver i weekendens og mandagens aviser om Brexit-aftalen mellem EU og Storbritannien. Altinget skriver fredag, at lange natteforhandlinger torsdag førte til et gennembrud i forsøget på at lægge grundstenene til en skilsmisseaftale mellem EU og Storbritanien. EU-Kommissionen giver grønt lys til, at forhandlingerne kan bevæge sig fremad og begynde at handle om det fremtidige forhold mellem de to. EU-Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker sagde: “Dette er en svær forhandling, men vi har nu nået vores første gennembrud. Hvis de 27 medlemslande er enige i vores bedømmelse, vil EU-Kommissionen og chefforhandler Michel Barnier stå klar til at begynde arbejdet på anden fase af forhandlingerne med det samme.” I en analyse i Politiken lørdag, skrives der, at det seneste halve års Brexitforhandlinger har været pinefulde. Og selvom parterne er nået til enighed om første fase, venter de sværeste forhandlinger. EU-præsident Donald Tusk sagde: ”Lad os huske, at de sværeste udfordringer er foran os. Vi ved alle, at skilsmisser er svære. Men at skilles og samtidig bygge en nyt forhold op er meget sværere. Siden den britiske afstemning er der gået halvandet år. Så meget tid er brugt på den nemme del af aftalen.” Politiken søndag, skriver at EU-Kommissionens chefforhandler, Michel Barnier, vurderer, at ”reelle handelsforhandlinger” først kan begynde i oktober næste år, når traktaten om britisk udtrædelse er vedtaget og ratificeret af de øvrige 27 medlemslandes regeringer og parlamenter samt EU-Parlamentet. Proeuropæer og Storbritanniens tidligere vicepremierminister Nick Clegg, siger i Information lørdag, at fredagens foreløbige skilsmisseaftale mellem EU og Storbritannien kun er et 'mikroskopisk skridt i den store forhandling' og at det ikke tegner godt for fremtiden. Lederen i Jyllands-Posten lørdag, skriver, at det var en befrielse for alle parter, at Storbritannien og EU nu er kommet i hus med første fase af skilsmisseforhandlingerne. Begge parter har bøjet af for at få klappet første fase af, og det er glædeligt i sig selv. Kristeligt Dagblad, lørdag, skriver i en nyhedsanalyse, at enighed om første fase af Brexit viser, at briterne trods teatertorden er villige til strække sig langt for at få en aftale med EU. Lederen i Politiken mandag, skriver at Brexit-aftalen mellem EU og Storbritannien er et rigtigt skridt i den forkerte retning. ”Rigtigt, fordi aftalen om rammerne for de videre Brexitforhandlinger viser ansvarlighed og realisme fra såvel EU's som Storbritanniens side. Forkert, fordi Brexit aldrig kommer til at stå tilbage i den europæiske historie som andet end en tragisk, kolossal fejltagelse,” skrives der. Politiken skriver søndag, at der fortsat er uvished om Brexit efter årtiers britiske opgør om Europa. I en analyse i Berlingske lørdag skrives der, at forløbet med Irland, der tidligere på ugen nægtede at sige ja til de forhold som den britiske premierminister Theresa May havde forhandlet hjem med EU, viser, at der kan komme alle mulige forhindringer i vejen for en Brexit-aftale. I en artikel i indblik i søndagens Jyllands-Posten, skrives der, at spørgsmålet om den irsk-nordiske grænse er én af fire fakta der forklarer verden, da den er et af stridspunkterne for at udarbejde en aftale for Storbritanniens udtræden af EU. I et portæt af Arlene Foster, leder af det nordirske parti Democratic Unionist Parti, i Politiken søndag, skrives der, at kvinden, hvis parti stemte for Brexit i modsætning til de 56 procent i Nordirland, som ville blive i EU, får indflydelse på de videre forhandlinger om Brexit. Politiken lørdag, skriver at EU-modstandere har jublet over Theresa May's løfter om at kvitte EU's indre marked. Men for at tækkes sin nordirske regeringspartner har May måttet indgå aftale med EU, som bringer briterne så tæt på det indre marked, at de næsten forbliver medlemmer. Nordirland har afskåret resten af Storbritannien fra at forlade EU's indre marked og toldunionen helt, så i praksis kunne briterne lige så godt fortsætte med at være medlem. Kritikere og eksperter mener, at det kan meget vel blive resultatet af en aftale, som EU-Kommissionen og Storbritannien indgik fredag morgen. Jyllands-Posten skriver lørdag, at Storbritannien efter tre dages forhandlinger i den nye aftale forpligter sig til stadig at “garantere, at der undgås en hård grænse” på den irske ø. Men svaret på, hvordan det skal ske, er udskudt. EU's Brexit forhandler, Michel Barnier udtrykte sig så således: “Det vigtige er, at Storbritannien har forpligtet sig på at finde en løsning. Så skal vi nu arbejde på at finde fælles regler. Hver ting til sin tid.” Professor i statskundskab ved Københavns Universitet, Marlene Wind, skriver i BT lørdag, at det ikke har været let at komme til en åbning i forhandlingerne om den første fase i briternes EU-exit. Og at det først er når de resterende 27 EU-lande beslutter at gå videre til næste fase, at de rigtig svære forhandlinger går i gang. I en analyse i Information mandag, redegøres der for, hvad de kringlede kompromisser i første fase af Brexit-forhandlingerne betyder for det fremtidige forhold. For hvor tilhængerne af Brexit, såsom miljøminister Michael Gove har erklæret at ”Theresa May vandt” og at aftalen er ”i hele Storbritanniens interesse”, mener Remain-siden imidlertid, at samme aftale sikrer, at Storbritannien bevæger sig i en retning af en såkaldt ”blød” Brexit. Berlingske og BT skriver mandag, at det britiske oppositionsparti Labour i en tv-debat på BBC, maner rygterne om en ny Brexit-afsteming til jorden. Ulla Terkelsen skriver i et debatindlæg i Jyllands-posten, søndag: ”EU har også en interesse i at gøre skilsmissen svær. Det er for at forhindre, at endnu flere medlemmer flyver væk fra EU's rede. Det må ikke gå for glat, så den britiske flugt danner mode og bliver til en folkevandring.” På torsdag træder stats- og regeringscheferne fra de 27 EU-lande til et topmøde, hvor de skal drøfte den videre vej fremad i forhandlingerne om britisk udtræden af EU, skriver Politiken søndag og Klummen i Berlingske mandag.
Kilder: Altinget, fredag; Berlingske, lørdag, s.10; Berlingske, mandag, s. 6, 16; BT, lørdag, s. 14; BT, mandag, s. 17; Information, lørdag, s. 1,6; Information, mandag, s. 11; Jyllands-Posten, lørdag, s. 12, 20; Jyllands-Posten, søndag, s. 2, 30; Kristeligt Dagblad, lørdag, s. 7; Politiken, lørdag, s. 6, Politiken, søndag, s. 2, 6; Politiken, mandag, s. 1
Migration: Grænsekontrol hele vejen vil virke
”Korruption er dybest set årsagen til migrationsbølgen”. Sådan lyder den første sætning i et interview med historiker Uffe Østergaard i Politiken, lørdag. Han mener, at demokratiseringen har lange udsigter, da det er lykkedes at bremse strømmen af migranter og flygtninge ved at støtte og samarbejde med banditter, militser og diktatorer. Østergaard skriver: ”Det er en meget høj pris at betale. Måske også for høj. Samarbejdet med militser og diktatorer undergraver de kulturelle værdier og normer, som er forudsætninger for vores velfærdsstat.” Til trods for at reportager beskriver, hvordan EU's nye partnere undertrykker befolkninger og knægter menneskerettighederne, er den førte politik ifølge Uffe Østergaard nødvendig. ”Det er selve grundpillerne i vores samfund - velfærdsstaten og det europæiske samarbejde - der er under pres fra indvandringen,” siger han. Christian Friis Bach, generalsekretær i Dansk Flygtningehjælp mener, at EU skal bremse migration, men at den nuværende løsning ikke dur. Det skriver Politiken, lørdag. I stedet skal EU hjælpe Afrika med lokale asylsystemer, for at stoppe strømmen af migranter fra Afrika. Christian Friis Bach siger: ”Vi har fuld forståelse for, at EU gerne vil gøre noget for at beskytte sine grænser og bremse flygtninge og migranter. Det kan godt lade sig gøre, men det skal ske, samtidig med at vi sikrer beskyttelsen af flygtninge og migranter og står fast på vores værdier. Inden for den ramme vil vi gerne pege på kreative og innovative løsninger.” Han mener, at den franske plan om at etablere lejre i afrikanske lande, hvor embedsmænd fra EU-lande kan behandle ansøgninger om asyl, er urealistisk og i strid mod EU-retten. Han foreslår i stedet at alle lande på migranternes rute skal have opbygget hver sit lokale asylsystem, der lever op til international standard, kombineret med ordentlige humanitære forhold og en skærpet grænsekontrol. Jyllands-Posten skriver lørdag, at den tyrkiske præsident Recep Tayyip Erdogan fredag afsluttede et to dages besøg i Athen, hvor han sammen med den Grækenlands premierminister, Alexis Tsipras, snakkede om flygtninge. De to lande er afhængige af hinanden. Grækenland er afhængigt af, at Tyrkiet overholder sin del af flygtningeaftalen med EU, mens Erdogan omvendt har en interesse i, at Grækenland påtager sig rollen som fortaler for Tyrkiet over for EU. Trine Christensen, generalsekretær i Amnesty International skriver i et debatindlæg i Altinget, mandag, at der er akut brug for et totalt kursskifte både i EU og herhjemme i forhold til håndteringen af mennesker på flugt. Hun skriver: ”Danmark og EU bør gentænke hele måden at håndtere flygtningekriser på, så vi tager ansvar i stedet for at forsøge at betale andre for at løse problemerne for os. Ansvaret skal løftes både igennem genopbygning af de krigsramte lande, ved massiv støtte til nærområderne, og ved at EU og Danmark tager imod en større del af de mennesker på flugt, der har mest brug for at komme i sikkerhed her og nu.” De europæiske lande står over for en stor opgave de kommende år – at tage sig af hundredvis af børn, som er vokset op under Islamisk Stat i Syrien og i Irak. Det skriver Jyllands-Posten, mandag. Den største frygt for de europæiske myndigheder handler især om de børn, som Islamisk Stat har gjort til deciderede børnesoldater. Også i Danmark er asylpolitik på dagsordenen i forbindelse med udformning af den nye finanslov. Yderligere stramninger af flygtninges ret til familiesammenføring kan være i strid med Den Europæiske Menneskeretskonvention, vurderer juridiske eksperter overfor Information. Det skriver Altinget, fredag. Jens Vedsted-Hansen, juraprofessor Aarhus Universitet og ekspert i menneskerettigheder, tror, at at både Højesteret i Danmark og Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i Strasbourg ville afvise det.
Kilder: Politiken, lørdag, s. 1, 4; Jyllands-Posten, lørdag, s. 10; Jyllands-Posten, mandag, s. 10-11; Altinget, mandag; Altinget, fredag;
Andre EU-historier: Prioriterede emner
Institutionelle anliggender: Tyske socialdemokrater vil til magten for at skabe Europas Forenede Stater
Martin Schulz, SPD-formand gik torsdag eftermiddag til kamp for Europas Forenede Stater på en socialdemokratisk partikongres i Berlin. Det skriver Berlingske lørdag og søndag. Inden 2025 skal Nationalstaternes Europa erstattes af Europas Forenede Stater og de medlemsstater, der ikke ønsker at medvirke til mere EU, må ifølge Martin Schulz indstille sig på at følge Storbritannien ud af unionen. Det skriver Berlingske i en analyse lørdag. Udmeldingen vækker glæde både hos kansler, Angela Merkel og i Paris, hvor præsident Emmanuel Macron af hensyn til eurozonens fremtid har tilskyndet de tyske socialdemokrater til at danne regering med Merkel. Tyskland er derfor kommet et skridt nærmere en ny regeringsdannelse og i næste uge mødes Martin Schulz med Angela Merkel og CSU-formand Horst Seehofer i Berlin. Lederen i Information, lørdag, skriver, at selv glødende proeuropæere mener, at Martin Schulz's udsagn om en Europas Forenede Stater er dumdristige. Martin Schulz tilføjede til begrebet Europas Forenede Stater, at det skal være borgernes føderale Europa, der som et ”meningsfuldt supplement til medlemslandene” bør hvile på en forfatning, som EU-landene enten kan stemme for - eller de vil ”automatisk forlade EU”. Avisen Die Zeit betegner Schulz' visioner som den ”europapolitiske ækvivalent til en omgang russisk roulette.” Morten Messerschmidt, mep (DF) skriver i et debatindlæg i Politiken mandag om Martin Schulz. ”Det er vel ikke for meget at sige, at socialdemokraten Martin Schulz gør det svært at være en dansk socialdemokrat, som bliver tvunget til at vælge mellem Europas Forenede Stater under uofficiel tysk ledelse og Danmark,” og forsætter: ”Derimod gør Martin Schulz det lidt lettere at tilhøre den del af befolkningen, som ikke mener, at ethvert direktiv eller Tagesbefehl fra Bruxelles og Berlin er udtryk for den højeste visdom og retfærdighed - og som derfor må forlade EU, når Martin Schulz ultimatum udløber i 2025: Brexit kommer til at blegne i sammenligning.”
Kilder: Berlingske, lørdag, s. 11; Berlingske, søndag, s. 41; Information, lørdag, s. 24; Politiken, mandag, s. 6
Udenrigspolitik: EU diskuterer Jerusalem
EU's udenrigsministre mødes i dag, mandag, med den israelske premierminister Benjamin Netanyahu, for at drøfte USA's anerkendelse af Jerusalem som hovedstad i Israel. Det skriver Børsen, mandag. Den israelske regeringen vil have, at Europa kommer mere ind i kampen. Det skriver Jyllands-Posten, søndag. Den israelske premierminister søger derfor for første gang i 22 år opbakning i Bruxelles. Også den danske udenrigsminister Anders Samuelsen deltager i mødet, hvor Danmark bør sige fra over for Israel's ulovlige bosættelser og kortslutning af fredsprocessen. Det skriver Martin Lidegaard (R), Rasmus Nordqvist (AL), Christian Juhl (EL) og Holger K. Nielsen (SF), alle medlemmer af Folketinget, i et debatindlæg i Politiken, mandag. Ifølge en kommentar af Margrete Auken, mep for SF, næstformand i Europa-Parlamentets Palæstinadelegation i Information, mandag, bør EU's udenrigsministre til mødet med Benjamin Netanyahu benytte lejligheden til at gøre det klart, at det vil gå ud over Israels privilegier, hvis ikke landet retter ind efter Folkeretten. Mødet mellem parterne skyldes, at Donald Trump har besluttet at flytte den amerikanske ambassade til Jerusalem, og anerkender herved byen som Israels hovedstad. Det skriver Leila Stockmarr, Ph.D. og politisk chef hos Alternativet i et debatindlæg i Politiken, mandag. Ifølge Stockmarr er det uhørt og et meget alvorligt fundamentalt skred, der fortjener massiv fordømmelse og opmærksomhed. ”Det er et eklatant brud på international lov og aftaler, og en hån mod palæstinenserne og alle, der arbejder for en retfærdig fred. Desuden åbner beslutningen en - særdeles farlig - ladeport for yderligere formaliseringer af brud på internationale love og aftaler,” skriver hun og fortsætter: ”Mens USA nu cementerer sin ubetingede støtte til Israels ekspansionsprojekt, burde vi kunne sætte vores lid til Europa og EU. Sidstnævnte er helt passiv som aktør i konflikten og har endnu ikke kunnet svinge sig op til at vise lederskab og format til at tage autoriteten til sig og agere progressiv modpart til USA.” BT skriver mandag, at Jerusalem som Israels hovedstad har skabt sammenstød i de palæstinensiske områder i Gazastriben og på Vestbredden, og i Beirut og Jakarta. Den franske præsident Emmanuel Macron bad i går den israelske premierminister Benjamin Netanyahu om at udvise 'mod' over for palæstinenserne. Mange radikale palæstinensere drømmer stadig om en jødefri palæstinensisk stat med Jerusalem som hovedstad og de ser derfor ikke realiteterne i øjnene, for det kommer aldrig til at ske, mener Poul Højlund, udenrigs- og EU-ordfører, Nye Borgerlige, Kjellerup. Det skriver Jyllands-Posten, mandag. Per Nyholm, publicist og tidligere udenrigskorrespondent skriver i et debatindlæg i Jyllands-Posten, søndag, at Trump leger med åben ild foran en tønde fyldt med benzin, da han prøver at tilfredsstille et fundamentalistisk jødisk og et fundamentalistisk evangelisk publikum.
Kilder: Børsen, mandag, s. 32; Politiken, mandag, s. 6; Politiken, mandag, s. 5; BT, mandag, s. 18-19; Information, mandag, s. 17; Jyllands-Posten, søndag, s. 10, 26; Jyllands-Posten, mandag, s. 18
Andre EU-historier
Handel: Frihandelsaftale med Japan
Jyllands-Posten, lørdag og Børsen, mandag skriver om den indgåede frihandelsaftale mellem EU og Japan. EU-Kommissionen oplyser i en pressemeddelelse, at handelskommissær Cecilia Malmström og den japanske udenrigsminister, Taro Kono, er nået frem til de endelige konklusioner for en handelsaftale. "Det er lige til tiden. Vi leverer på vores løfte om at gøre denne win-win-aftale endeligt færdig i år," siger Cecilia Malmström. Frihandelsaftalen med Japan er den største, EU har handlet på plads. Aftalen mellem de to parter har været på forhandlingsbordet siden 2013. Den vil blandt andet gøre det lettere for virksomheder at eksportere varer mellem de to økonomier, skriver de to dagblade.
Kilder: Børsen, mandag, s. 26; Jyllands-Posten, lørdag, s. 7, 10
Klima: Nu åbner Kina sluserne for vandprojekter
De kinesiske myndigheder vil have renere drikkevand til befolkningen. Og med 45 millioner kroner i støtte fra EU-Kommissionen, er vejen banet for flere danske vandløsninger i Kina. Henrik Dissing, der er specialkonsulent hos Miljøstyrelsen siger: ”De skal omsættes til seminarer, workshops og studiebesøg, så kinesiske vandselskaber for eksempel kan komme til Danmark og se, hvordan de danske løsninger fungerer i praksis. EU-midlerne skal blandt andet bruges til udvikling og tilpasning af dansk vandteknologi til kinesiske forhold, og det er vi allerede godt i gang med.”
Kilde: Børsen, mandag, s. 20
Det digitale indre marked: Tak for persondataforordningen
I et debatindlæg på Altinget, skriver Hanne Marie Motzfeldt, lektor ved Aarhus Universitet om den nye persondataforordning. ”Reformen er faktisk et af EU's bedre påhit. Kommissionens superøkonomer blev sat til at finde en vej ud af finanskrisen. De fandt en kur. De mener, at et velfungerende digitalt marked vil forøge EU's BNP med 415 milliarder euro. Kuren hedder altså digitalisering. Vi skal skabe Det Digitale Indre Marked. Europa skal være førende internationalt på gode, stærke, robuste og sikre it-løsninger,” skriver Motzfedt.
Kilde: Altinget, mandag
Handel: Når såkaldt frihandel fører til magtfordrejning
I et debatindlæg i Information skriver Johan Keller, aktiv i miljøorganisationen NOAH, om frihandelsaftaler. ”Handelsaftaler angriber demokratiet. I CETA-aftalens reguleringsråd vil canadiske og canadisk-baserede amerikanske firmaer sidde med ved lovgivningsbordet i EU, før europæiske erhvervslobbyister og de få ngo-repræsentanter kan komme med. I dette forum skal de transatlantiske virksomhedslobbyister nok få verfet miljøbeskyttelsesforanstaltninger af vejen, inden embedsmændene begynder at formulere lovforslaget. [...] I NOAH udgav vi tidligere på året en rapport, 'Giftig handel', der viser, at Folketinget på baggrund af anbefalinger fra EU-Kommissionen og EU's fødevareagentur (EFSA) har fornyet eller stærkt forhøjet maksimalgrænseværdierne for en række pesticider i årene 2014-2017. Stofferne kan muligvis medføre kræft, diabetes og nedsat fertilitet, og begrundelsen i EU for at slække grænseværdierne anføres udelukkende som hensyn til import af dem fra tredjelande.” skriver Keller.
Kilde: Information, mandag, s. 18
Retlige anliggender: Wissmann sælger hver femte nye bil i verden. Og har en direkte linje til Merkel
Dieselskandalen pressede kun kortvarigt tyske bilfabrikanters image, og nu har deres omsætning igen prægtige globale udsigter. Branchen har ifølge kritikere adgang til at skrive med på tysk og europæisk lovgivning, skriver Information, mandag. ”Hvorfor skulle en EU-Kommissær, der har talt med en masse ngo'er, ikke også tale med repræsentanter fra industrien? Jeg kan ikke se noget forkasteligt i, at især faglige spørgsmål rettes mod den industri, der producerer bilerne og skal løse problemerne med skadelig udstødning og klima. Jeg ved godt, at de forbindelser skandaliseres, men jeg er meget ... forundret over det,” siger Matthias Wissmann, den tyske bilbranches cheflobbyist og præsident i Verband der Automobilindustrie (VdA). Wissmann siger yderligere: ”Selv EU-Parlamentet, der var med i lovgivningsprocessen, siger, at den foregik uden en videnskabelig vurdering af følgerne. Ud over fejlene i industrien må man også sætte spørgsmålstegn ved denne regulering. Hvordan kan det forklares, at man må stå otte timer i et værksted med 950 mikrogram, mens der kun må være 40 mikrogram et sted, hvor man kører forbi i få sekunder?”
Kilde: Information, mandag, s. 8-9
Konkurrence: EU-Domstolen underkender Irlands afgift i forbindelse med leasing og leje
I en ny dom har EU-Domstolen taget stilling til, hvorvidt det er foreneligt med EU-reglerne om fri udveksling af tjenesteydelser, at en person, som leaser eller lejer en bil i en anden medlemsstat end den, hvor den pågældende er bosiddende, er forpligtet til at betale den fulde registreringsafgift ved indregistrering af bilen i den medlemsstat, hvor vedkommende har sin bopæl, skriver Jyllands-Posten, mandag. Derfor har EU-Domstolen slået fast, at Irland ikke kan opkræve den fulde registreringsafgift for biler, som er leaset eller lejet i en anden medlemsstat, og som indføres midlertidigt i Irland for en leasing- eller lejeperiode, der er fastlagt og kendt på forhånd.
Kilde: Jyllands-Posten, mandag, s. 12
Arbejdsmarkedspolitik: Finanslov med blik for social dumping
Regeringen og Dansk Folkeparti er blevet enige om, at det skal være slut med lastvogne, der holder langtidsparkeret på de danske rastepladser. Det skriver Altinget. Samtidig er Dansk Folkeparti og regeringen blevet enige om, at regeringen i forbindelse med EU's nye vejtransportpakke skal arbejde for, at der ikke sker en "yderligere åbning af markedet for cabotagekørsel" og for at få strammet kravene om de såkaldte postkassevirksomheder. Sidstnævnte tiltag er allerede en del af EU-Kommissionens udspil til en ny vejpakke fra maj.
Kilde: Altinget, mandag
Konkurrence: Nu flytter SAS medarbejdere og fly til England og Spanien
I den kommende uge åbner SAS sin første base uden for Skandinavien. SAS' nye skridt er fuldt ud lovligt, men også kontroversielt. Ikke mindst fordi SAS selv tidligere har kritiseret den slags såkaldt 'regelshopping' og talt for, at EU skal arbejde for ens krav til alle flyselskaber. Henning Jørgensen, professor på Aalborg Universitets Samfundsvidenskabelige Fakultet, siger: ”Det ville være en fælles europæisk regulering, der skulle til for at sikre, at flyselskaberne ikke spilles ud mod hinanden og ikke lader den konkurrence, der finder sted, få alt for negative virkninger. Men der er ikke politisk vilje eller fællesfølelse nok til det i EU.”
Kilde: Politiken, søndag, s. 12, 13
Landbrug: Fiskekvoter
EU-Kommissionen har lagt op til at forbyde kommercielt fiskeri af ål, der er længere end 12 centimeter i Atlanterhavet, Nordsøen og Østersøen, skriver MetroXpress søndag. I en analyse i Politiken, lørdag, skriver Bo Lidegaard, ligeledes om fiskekvoter, men i forhold til Brexit. For hvis briterne efter Brexit nationaliserer EU-kvoter, vil hverken danskerne eller hollænderne kunne fiske i britisk farvand. Det er nærliggende, at de store industrielle trawlere så vil søge andre steder hen, for eksempel Danmark. Hvis der ikke er effektiv kontrol til søs, er det helt overladt til EU-fiskernes hjemlande at kontrollere fangsterne, hvilket de kun har ringe tilskyndelse til.
Kilder: MetroXpress, mandag, s. 8; Politiken, lørdag, s. 12
Retlige anliggender: Hvem ejer kirken?
Lederen i Kristeligt Dagblad skriver lørdag om det nyligt implementerede EU-hvidvaskdirektiv. Et direktiv der slår fast, at visse virksomheder og selvejende institutioner skal registrere fysiske personer som reelle ejere for at skabe øget gennemsigtighed og undgå økonomisk kriminalitet. Således også i kirkerne. ”Det er præcis den slags umærkelige EU-styrede tiltag, som fører til grundlæggende utilfredshed med og magtesløshed over for EU-bureaukratiet,” skrives der. Carl Holst, folketingsmedlem og kirkeordfører for Venstre, skriver i et debatindlæg i Kristeligt Dagblad, lørdag: ”Værre er det - har jeg noteret mig - at menighedsrådene ikke engang er blevet indkaldt som høringspart, da lovforslaget var undervejs. Det rejser en principiel diskussion, nemlig om måden vi implementerer EU-lovgivning og generel lovgivning. For selvfølgelig skal parter, der bliver påvirket af en lovgivning, have mulighed for at give deres mening til kende desangående.”
Kilder: Kristeligt Dagblad, lørdag, s. 8
Institutionelle anliggender: Paris er stadig mange messer værd
Politiken, lørdag, skriver om den fransk-tyske akse. Ifølge Stefan Kornelius, tysk redaktør og forfatter, er den tysk-franske akse afgørende for Europas fortsatte sikkerhed, nu da USA har tabt interessen for Europa. Til spørgsmålet om hvad Tyskland og Frankrig kan gøre i fællesskab for at sikre Europas interesser, svarer Kornelius: ”Tyskland og Frankrig står hinanden nær i sikkerhedsspørgsmål. Her er der allerede en dynamik. Frankrig og Tyskland bliver en kerne i europæisk sikkerhed. Det gælder også Frontex, altså beskyttelsen af EU's ydre grænser, hvor migrationen skal under kontrol. Det er et skæbnetema for Europa og for sammenholdet i Den Europæiske Union. Her vil Tyskland og Frankrig give et fælles svar.” Med valgene af den tyske kansler, Merkel, og den franske præsident, Macron, har Europas to mest magtfulde lande fornyet troen på et samlet og slagkraftigt kontinent.
Kilde: Politiken, lørdag, s. 4
Økonomi: Store virksomheder i risiko for gebyrhop efter bankkrav
Finans Danmark advarer om, at hvis de nye Basel-krav til banker bliver vedtaget, kan store danske virksomheder risikerer højere priser på realkreditlån. Det skriver Børsen, mandag. Basel-komitéen har sat en nedre grænse for, hvor meget kapital banker og realkreditinstitutter som minimum skal sætte til side, hver gang de låner ud. Den grænse bliver nu sat højere for store virksomheder. Det er EU-Kommissionen der beslutter, om Basel-anbefalingerne skal ende i konkret lovgivning.
Kilde: Børsen, mandag, s. 9
Konkurrence: Skattelyliste er et positivt skridt i kampen mod skattely
EU's medlemstater er blevet enige om en liste på 17 lande, der officielt har fået stemplet som skattely for nogle af verdens rigeste personer og selskaber, der ønsker at slippe for at betale skat. Yderligere 47 lande er på en såkaldt gråliste. Danske revisorer opfordrer politikerne til at fastholde presset. Det skriver Charlotte Jepsen, administrerende direktør i FSR – danske revisorer i en kommentar i Berlingske, mandag. Charlotte Jepsen emner, at der er behov for fælles løsninger, både fra EU og fra hele verdenssamfundet.
Kilde: Berlingske, mandag, s. 12
Retlige anliggender: EU har en sort boks, hvor 75 pct. af al ny lovgivning bliver klappet af
Information skriver mandag, at Tænketanken Europa mener, at EU's mest udbredte måde at lave lovgivning på er i konflikt med fundamentale demokratiske principper om åbenhed. Det er konklusionen fra tænketankens første udredning af de såkaldte triloger - udvalg, hvor repræsentanter for EU's tre centrale institutioner, Europaparlamentet, Kommissionen og Ministerrådet, mødes og når til enighed bag lukkede døre. Lovgivningsprocessen er effektiviseret, da stadig mere bliver klaret ved førstebehandling, men det sker, som nævnt, på bekostning af demokratiet. ”Effektivitet er fint, men jeg kommer fra et tidligere kommunistisk land, og hver gang jeg hører, at resultatet retfærdiggør midlerne, bliver jeg meget bekymret. Der er grund til at frygte, at det her kan føre til mere EU-skepsis,” siger den bulgarske direktør Assya Kavrakova fra ngo'en European Citizens Action Service.
Kilde: Information, mandag, s. 10-11
Interne anliggender: Frankrigs borgerlige parti vælger ny formand
For det franske borgerlige parti, Les Républicains, har 2017 været et katastrofe år. Det skriver Jyllands-Posten, lørdag. Valget af Emmanuel Macron har både kapret mange af Les Républicains stemmer og stjålet flere af dets populære frontfigurer til sit ministerhold. Søndag d. 10. december skal partiet vælge ny formand og storfavoritten er den 42-årige Laurent Wauquiez. Han er, modsat Macron, mere skeptisk over for EU. ”Jeg tror fuldt og fast på, at der er en anden vej at følge mellem Emmanuel Macrons teknokratiske føderalisme og Marine Le Pen og Jean-Luc Mélenchons Frexit (Frankrigs udmelding af EU, red. ),” sagde Wauquiez for nylig til avisen Le Figaro.
Kilde: Jyllands-Posten, lørdag, s. 14
Institutionelle anliggender: Ungarn og Polen udstiller, hvor svært EU har det, når unionen angribes indefra
Udviklingen i Ungarn og Polen er meget bekymrende. Det mener både den danske udenrigsminister Anders Samuelsen og resten af EU. Det skriver Politiken, mandag. Anders Samuelsen anvender en metafor: ”De har meldt sig ind i en klub og må følge reglerne. ”Han mener at de svigter værdierne om det frie liberale samfund - retsstatsprincipper, uafhængige domstole. Den tyske forsker og forfatter Jan-Werner Müller advarer, at Den Europæiske Union netop nu bliver udfordret på sit fundament af værdier, og Europas manglende reaktion kan få store konsekvenser. ”Problemet er, at hvis man ikke gør noget, så bliver det ikke ved på samme måde. Hvis man ikke gør noget, så bliver det værre. Hvis EU havde sat sig mere igennem over for Orbán for 5-6 år siden, så tror jeg, man kan være ret sikker på, at situationen i Polen i dag ville være anderledes,” skriver han.
Kilde: Politiken, mandag, s. 6
Landbrug: EU-Kommissionen vil kaste kritisk blik på landbrugspakke
EU-Kommissionen vil igen have regeringens svar på, om der endnu en gang er behov for at få regnet på, hvor meget mere kvælstof regeringens Landbrugspakke vil udlede til vandmiljøet. Det skriver Berlingske, lørdag. Det sker efter, at Berlingske for to uger siden kunne fortælle, at en førende forsker på området såede tvivl om det videnskabelige grundlag for pakken. ”Kommissionen har anmodet de danske myndigheder om deres syn på sagen og spurgt til de danske myndigheders vurdering af, hvorvidt det er nødvendigt at revidere beregningerne bag Landbrugspakken,” udtaler, Enrico Brivio, talsmand for EU-kommissionen, i en e-mail. Et seks timer langt samråd i Folketingets miljø- og fødevareudvalg resulterede i, at miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) afviste at ændre Landbrugspakken.
Kilde: Berlingske, lørdag, s. 8
Detaljer
- Publikationsdato
- 11. december 2017
- Forfatter
- Repræsentationen i Danmark