Gå til hovedindholdet
Repræsentation i Danmark
Supplerende information11. februar 2019Repræsentationen i Danmark

Mandag den 11. februar

Dagens EU-tophistorier

Udenrigspolitik: EU-landene enige om russisk gasledning
Flere medier skriver om den russiske gasledning Nord Stream 2. Børsen mandag skriver, at EU's medlemslande er enige om en ændring af EU's gasdirektiv, der har afgørende betydning for, at den russiske gasledning Nord Stream 2 kan blive en realitet. Det bekræfter EU-diplomater i Bruxelles. Dermed er landene klar til snart at forhandle med EU-Parlamentet om direktivet. Det er faldet på plads efter forhandlinger med Frankrig, konstaterer den tyske forbundskansler, Angela Merkel, om den dramatiske slutspurt i forløbet. “Det er en god dag. Det havde ikke været muligt uden godt samarbejde mellem Tyskland og Frankrig,” siger Merkel ifølge det tyske nyhedsbureau dpa. Kommissionens udspil til ændring af gasdirektivet kunne reelt have bremset den russiske gasledning. Politiken lørdag kan fortælle, at gasrør fra tredjelande skal være omfattet af gasdirektivet, som EU-Kommissionen havde lagt op til i et forslag. Det står ikke klart, hvor store konsekvenserne vil være for Nord Stream 2. Politiken mandag skriver, at hensynet til især Tyskland, men også Rusland bør gå forud for et dansk hensyn til USA. Seniorforsker Hans Mourtizen fra Diis advarer om risiko for et russisk modspil i Arktis. Danmark vil få mest ud af, at regeringen godkender de oprindelige planer for at føre den tysk-russiske gasledning Nord Stream 2 gennem dansk territorialfarvand syd for Bornholm. Sådan lyder en opsigtsvækkende anbefaling fra seniorforsker Hans Mouritzen fra Dansk Institut for Internationale Studier, Diis. Han har netop udgivet et notat om den storpolitiske klemme, som gasprojektet har bragt Danmark i. Stribevis af amerikanske lobbyister har i klar tekst forklaret regeringen og centraladministrationen, at Danmark er i en særlig position ved at kunne sige nej til den optimale rute for gasledningen gennem den danske del af Østersøen. Det amerikanske argument, der især støttes af Polen og de baltiske lande, er, at mere russisk gas vil gøre Europa afhængigt af en lunefuld præsident Putin og et stadig mere aggressivt Rusland. Dertil kommer den amerikanske interesse for at sælge flydende LNG-gas fra de nye amerikanske gasfelter i Midtvesten og på Østkysten. Politiken mandag skriver også, at selv om Tyskland måtte give sig, bliver gasledningen en realitet. Danmark har mistet sin undskyldning for at trække sagen i langdrag.

Information mandags analyse af situationen, går på at stormagterne ikke længere kan kende venner fra fjender: ”Danmarks eneste interesse er at imødekomme alle parter, og lige præcis dét synes efterhånden umuligt. Et døgn er lang tid i international politik. Det må Danmark og enhver anden stat med interesse for den planlagte tysk- russiske gasledning Nord Stream 2 erkende efter en tilspidset uge, hvor gasledningen for en stund så ud til ikke at blive til noget.
Det hele begyndte torsdag aften. Her valgte Frankrig at skifte alliance, dagen før diplomater fra EU-landene skulle mødes for at diskutere et danskstøttet forslag om, at EU's gasdirektiv fremadrettet også skal regulere Nord Stream 2. ”Det er Frankrigs intention at støtte godkendelsen af direktivændringen,” sagde en talsmand fra landets udenrigsministerium.
Den pludselige udmelding var et chok for Berlin og Moskva. Frankrig havde hidtil støttet gasledningen, men landets U-vending betød, at den EU-fløj, der har bakket EU-Kommissionens forslag om en ændring af gasdirektivet op, nu havde kvalificeret flertal.

Med ét hang Nord Stream 2's skæbne i en tynd tråd. En ændring vil nemlig betyde, at EU's gasdirektiv fremadrettet skal gælde oversøiske gasledninger og ikke som hidtil kun gasledninger trukket over land. Det betyder i praksis, at det statsejede russiske energiselskab Gazprom, der ejer Nord Stream 2, ikke må have monopol på gasleverancen. Gasledningen skal med andre ord kunne benyttes af flere energiselskaber for at sikre så billig gas som muligt. Det sætter spørgsmålstegn ved selve projektets rentabilitet og vil kunne blive dets endeligt.”
Kilder: Information, lørdag, s. 6; Information, mandag, s. 6-7; Børse,n mandag, s. 16; Politiken, lørdag, s. 7; Politiken, mandag, s. 7

Økonomi: Bekymring om global nedtur
Flere medier skriver om afmatningen i den globale økonomi og dets konsekvenser. Børsen mandag fortæller, at finansminister Kristian Jensen (V) advarer om, at dansk økonomi kan blive klemt mellem overophedning og en europæisk nedtur. Brexit, handelskrig, tysk og svensk økonomi i knæ, italiensk økonomi i recession. De dårlige nyheder står i kø, og på bare et halvt år er udsigterne for europæisk økonomi gået fra lys til grumset. Også fra finansminister Kristian Jensens (V) kontor ser den økonomiske udvikling værre ud, end den har gjort længe. Finansministeren ser med bekymring på svækkelsen af europæisk økonomi, som han frygter kan udvikle sig i en selvforstærkende spiral. “Der er en stor usikkerhed, som gør, at mange virksomheder holder igen med at investere. Og så kan krisesnakken blive en selvopfyldende profeti,” siger finansministeren. I sidste uge vurderede flere danske økonomer, at en opbremsning i verdensøkonomien aktuelt er det største faremoment for dansk økonomi. “Den største trussel mod opsvinget i dansk økonomi er ikke mangel på arbejdskraft, men en nedgang i den globale økonomi,” lød det fra Niels Rønholt, cheføkonom i Jyske Bank. Berlingske mandag skriver, at den tyske økonomi er på vej ned i gear. Det er blevet endnu tydeligere den seneste uge, hvor flere sløje nøgletal for den tyske økonomi er blevet offentliggjort. Det er særligt i den tyske industri, at det knager. Fra november til december faldt ordreindgangen i den tyske industri uventet med 1,6 procent, og set over det seneste år er den faldet med knap syv procent. Samme nedadgående tendens kan aflæses i de seneste tal for industriproduktionen, der er faldet med fire procent det seneste år. Også den ellers stærke tyske eksport har mødt udfordringer på det seneste. For selv om eksporten steg lidt i december i forhold til måneden før, og den samlede eksport var rekordhøj i 2018, er overskuddet på Tysklands handelsbalance skrumpet. Den svage udvikling i tysk eksport er også et af de forhold, som EU-Kommissionen fremhæver i sin seneste prognose for europæisk økonomi, der netop er blevet offentliggjort. ”Nedgangen var primært forårsaget af svækket eksportvækst og voksende tilbageholdenhed hos forbrugerne, særligt i anden halvdel af året,” skriver EU-Kommissionen om årsagen til, at tysk økonomi tabte pusten sidste år. EU-Kommissionen ser også en række udfordringer for tysk økonomi i det kommende år. ”Nedadrettede risici relaterer sig til lavere end forventet vækst i handel med udlandet, dæmpede investeringer, svagere erhvervs- og forbrugertillid og langsommere og svagere effekt af planlagte finanspolitiske initiativer,” skriver EU-Kommissionen, der nu forventer, at den tyske økonomi vil vokse med 1,1 procent i år. Så sent som i efteråret forventede EU-Kommissionen en vækst på 1,8 procent.

Den nedjusterede vækstprognose fra EU-Kommissionen kommer i kølvandet på en lignende nedjustering fra Den Internationale Valutafond (IMF), der forventer, at tysk økonomi vil vokse med 1,3 procent i år. Den pludselige opbremsning i Europas største økonomi kan ikke undgå at få mærkbare konsekvenser for de øvrige europæiske lande. Tyskland er Danmarks største enkeltstående eksportmarked med en andel på 15 procent. Omkring årtusindskiftet gik knap en femtedel af dansk eksport til Tyskland.
Kilder: Berlingske, lørdag, s. 16; Berlingske, mandag, s. 6-7; Børsen, mandag, s. 4, 12-13

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Naboskabspolitik: Had og grove skældsord fyger over grænsen mellem Frankrig og Italien

Flere af weekendens og mandagens aviser skriver om den diplomatiske strid mellem de to nabolande Frankrig og Italien. Michael Seidelin, Politikens europakorrespondent i Paris, skriver i en nyhedsanalyse mandag blandt andet: "Præsident Macron kalder italienske ledere for 'spedalske', og de svarer igen med opfordringer til åbent oprør mod Macron. EU er den store taber. Stemningen risikerer at nå kogepunktet, når Italiens regeringschef, Guiseppe Conte, i morgen skal tale om EU's fremtid i EU-Parlamentet. Ganske vist er de egentlige beslutningstagere i Italien de to partiledere og viceregeringschefer, Luigi Di Maio og Matteo Salvini, men den altid smilende og affable juraprofessor får den ubehagelige opgave at skulle forsvare de to partilederes nyeste provokationer. De har på mindre end en uge formået at udløse en diplomatisk krise mellem Italien og Frankrig. Den kulminerede sidste uge med den franske regerings beslutning om at kalde den franske ambassadør i Rom hjem til Paris, og spørgsmålet er nu: 'Er det alvorligt, doktor?'. [...] Endnu alvorligere er det, at den fransk-italienske strid forstærker de i forvejen alvorlige modsætninger i EU mellem en, populært formuleret, nationalistisk og populistisk fløj omkring Italien, Polen og Ungarn - og lande som Frankrig og Tyskland, der definerer sig som åbne og liberale nationer." Information bringer lørdag en leder om samme emne. De skriver blandt andet: "I starten af Anden Verdenskrig reagerede Paris ved at hjemkalde sin ambassadør fra Rom. Og for første gang siden tog den franske regering torsdag det samme skridt. Denne gang i protest over det, som blev beskrevet som 'gentagne, grundløse' angreb fra italienernes side. Det er den hidtidige kulmination på en bemærkelsesværdig diplomatisk strid mellem to ellers traditionelt nære EU-lande. Selv om situationen i en vis grad kan tilskrives aggressiv italiensk retorik og sarte følelser i Frankrig, så er det også udtryk for et politisk opbrud midt i Europa. Både den populistiske højre- og venstrefløj i Italien - repræsenteret af landets to regeringspartier, Lega og Femstjernebevægelsen - rykker hårdt for at skabe sig politiske alliancer hen over europæiske landegrænser frem mod valget til Europa-Parlamentet i maj. De vil et opgør med de traditionelle magtpartier, og for dem gælder det om at stå stærkt for at få den største mulige magt til at påvirke EU's fremtidige kurs. [...] I striden er der hykleri både i Frankrig og Italien. De italienske partier hyler selv op, så snart udlandet lufter den mindste kritik af deres politik. Og Macron, der normalt er varm fortaler for en fælles politisk diskussion på tværs af landegrænser, som kan skabe en stærkere fælles europæisk identitet - og som selv mødes med andre landes oppositionsledere - ser nu italienernes fremfærd som en enorm fornærmelse." Også Jyllands-Posten skriver i lørdagens leder om krisen: "Det er jo ikke, fordi Europa har måttet undvære kriser på det seneste, men der har åbenbart manglet noget, mener den italienske regering, så nu har den udløst en rask lille strid med nabolandet Frankrig. Den nyeste udvikling er, at Paris har trukket sin ambassadør i Rom hjem til rådslagninger, som det hedder. [...] Indre anliggender hos nabolande skal man behandle varsomt, dersom det ikke gælder grove brud af menneskerettigheder eller retsstatslige principper. Striden i Catalonien, og tidligere i Nordirland, har udlandet overladt til de pågældende stater selv at løse. Det må også gælde Frankrig. Hvad ville Italien i øvrigt have sagt, hvis det var Paris, som havde krævet en ny ledelse i Rom?"
Kilder: Politiken, mandag, s. 6; Information, lørdag, s. 24; Jyllands-Posten, lørdag, s. 22

Institutionelle anliggender: Brexit gør ondt på flere måder
Flere af weekendens og mandagens aviser skriver om de mulige konsekvenser ved Brexit samt den løbende udvikling. I Børsen mandag kan man læse om de mulige økonomiske konsekvenser, som danske virksomheder står overfor. Jacob Pedersen, aktieanalysechef i Sydbank, mener, at vanskelighederne afhænger meget af, om det bliver et hårdt Brexit. "Hvis briterne crasher ud, så vil det få betydning for europæiske aktier, ikke kun britiske aktier. Den tendens vil danske aktier ikke kunne undgå," siger han og fortsætter: "Et hårdt Brexit er ikke indregnet i aktiekurserne, mener jeg. Hvis det sker, vil der blive uddelt nogle brede slag til selskaberne." I Børsen søndag kan man læse, at den britiske premierminister Theresa May igen torsdag kommer til at stå over for Underhuset, efter EU har afvist hendes krav om en genforhandling af udtrædelsesaftalen. Parlamentsmedlemmerne skal efter planen stemme om Mays Brexit-strategi torsdag, men ikke om selve udtrædelsesaftalen, og der er derfor lagt op til intense politiske manøvrer i Westminster i dagene op til. May står over for en uge med kampe på tre fronter: Den første er at overbevise den konservative brexit-fløj om at stemme for udtrædelsesaftalen og undgå no-deal-scenariet. Front nummer to blev åbnet tidligere på ugen af Labour-leder Jeremy Corbyn. Han er klar til at støtte aftalen, sikre May flertal og redde premierministeren fra det, der ligner en umulig politisk situation - men kræver til gengæld, at May bøjer sig og accepterer, at Storbritannien bliver i en toldunion med EU. Den tredje front, May skal kæmpe på i ugen der kommer, er mod de grupper af MP'er, der vil tage styringen og gennemtvinge en udskydelse af Brexit eller en ny folkeafstemning. Børsen skriver mandag, at Benny Engelbrecht (S), finansordfører, mener, at udsigten til at Storbritannien forlader EU i et hårdt Brexit, samtidig med at der er valgkamp til et folketingsvalg i Danmark, er det værst tænkelige sammenfald. "Min største bekymring er, at der kommer et hårdt Brexit på et tidspunkt, hvor valget ikke er overstået, og at vi så vil være i en handlingslammet situation," siger Engelbrecht. Finansminister Kristian Jensen (V) er enig i, at det er et uheldigt sammenfald. Han siger, at regeringen har forberedt sig så godt på et hårdt Brexit, at man allerede nu er klar til at håndtere det. Men rammer det under en valgkamp, kan han også godt få øje på udfordringerne. "Hvis det kommer midt under en valgkamp, vil Danmark have sværere ved at agere i EU-sammenhænge. Derfor tror jeg, det er vigtigt, at partierne får tilkendegivet en opbakning til den linje, vi har", siger han. Information bringer lørdag en kommentar af Sara Dybris McQuaid, lektor ved Center for Irske Studier på Aarhus Universitet. Hun skriver blandt andet: "Det hyperfokuserede blik på selve grænsen i Irland overser, at Brexit allerede har gjort alvorlig skade på andre dele af Langfredagsaftalen. Grænsen i Irland har været øverst på Brexit-dagsordenen siden september 2017, hvor EU annoncerede sine tre hovedoverskrifter for forhandlingerne: Mennesker, Penge og Irland. [...] Hvis det bliver et hårdt Brexit, hvor Storbritannien forlader både det indre marked og toldunionen uden en aftale, så løber man ikke kun risikoen for en hård grænse, der kan fungere som en katalysator for vold, og ødelægge omhyggeligt genopbyggede forhold. Et hårdt Brexit ville også betyde, at Storbritannien og Irland ville vokse fra hinanden igen og ikke længere være i et fælles marked på en fælles færd." Jyllands-Posten bringer mandag en kommentar af Per Hansen, investeringsøkonom i Nordnet. Han skriver blandt andet: "Idéen om et guldrandet, lykkeligt Brexit, som EU-kritikerne solgte til vælgerne i 2016, ligner mere og mere en illusion. [...] Briterne er ikke helt vågnet op til virkeligheden endnu, og når de gør, vil de sande, at der ikke er penge til nye supersygehuse, og at de østeuropæiske håndværkere, som skulle opføre dem, er på vej til at blive uønskede. Den britiske idé om Brexit anno juni 2016 findes ikke. [...] Briterne har stemt for et Brexit, som ikke findes. En gratis udtræden, hvor der ikke er tilknyttet betingelser, og hvor man ikke skal tilpasse sig kompromisser. I en økonomisk modelverden svarer det til en lukket økonomi uden skatter og afgifter og uden transaktionsomkostninger."
Kilder: Børsen, mandag, s. 6, 12-13, søndag, s. 2-3; Information, lørdag, s 13; Jyllands-Posten, mandag, s. 16

Andre EU-historier

Handel: Vestager går uforvarende kinesernes ærinde
Berlingske mandags lederskribent, skriver blandt andet: ”EU-Kommissionen med Margrethe Vestager i spidsen sagde i onsdags stop for den planlagte fusion mellem franske Alstrom og tyske Siemens' togdivision. Ideen med fusionen var at skabe en førende europæisk leverandør af jernbaneudstyr, der kunne konkurrere globalt ikke mindst med den fremstormende kinesiske jernbanevirksomhed CRRC, som selv er resultatet af en fusion af to store kinesiske virksomheder. Vestagers begrundelse for at afvise fusionen er, at den fusionerede virksomhed ville blive alt for dominerende på det europæiske marked og dermed hæmme konkurrencen i Europa. Siemens og Alstroms modargument - bakket op af deres respektive regeringer - er, at det er alt for snævert at se på det europæiske marked isoleret, det relevante marked er det globale marked for jernbaneudstyr, hvor den fusionerede europæiske virksomhed kun ville have en markedsandel på ni procent mod CRRCs globale markedsandel på 12 procent. Umiddelbart ligner det ikke en konkurrencetruende koncentration. Vestagers modsvar består i en profeti om, at det er usandsynligt, at den kinesiske konkurrent kommer til at sælge tog og jernbaneudstyr til Europa i en overskuelig fremtid. De europæiske konkurrencemyndigheder optræder som spejderdrenge, eller som idioterne i den globale landsby, som det er blevet formuleret af den tidligere franske udenrigsminister Hubert Védrine, ved at stå i vejen for at etablere en stærk europæiskspiller. Vinderen er et hensynsløst og merkantilistisk Kina, der ikke skyr nogen midler og lader hånt om alle spilleregler. Vesten har også haft en noget naiv tilgang til Kinas optagelse i WTO. Kina har udnyttet alle fordelene uden at tage de tilknyttede regler, der skal sikre fairness i samhandlen, særligt alvorligt.”
Kilde: Berlingske, mandag, s. 2

Arbejdsmarkedspolitik: EU kan bane vejen for fridage til omsorg og pleje
Berlingske og Jyllands-Posten mandag fortæller, at det kan være hårdt og barskt på samme tid at passe et job og pleje et familiemedlem med alvorlig sygdom. Nu vil et EU-direktiv, der skal give pårørende i medlemslandene ret til fem årlige omsorgsdage, gøre det nemmere at få tid til begge dele. Ældre Sagen håber, at det kommer til at gælde alle pårørende, og at det bliver med fuld løn: ”Men som minimum en sats, der svarer til sygedagpenge. Det vigtigste er, at der bliver en eller anden form for økonomiskkompensation,” siger chefkonsulent og faglig koordinator Marie Lilja Jensen. Hun peger på, at mange ældre og midaldrende har et udbredt ønske om omsorgsdage til at passe eksempelvis en ægtefælle eller syge forældre. En befolkningsundersøgelse foretaget af KMD i 2018 viste, at flere end hver tredje af de adspurgte pårørende mellem 18 og 70 år, der er erhvervsaktive eller studerende, har anvendt ferie eller fridage på at kunne hjælpe. 16 procent har meldt sig syge, fordi deres helbred blev påvirket af rollen som pårørende, mens 17 procent har overvejet at forlade arbejdsmarkedet.
Kilder: Jyllands-Posten, mandag, s. 2; Berlingske, mandag, s. 3

Udenrigspolitik: USA advarer EU mod at omgå Iran sanktionerne
Berlingske mandag skriver, at det er respektløst, at EU i et forsøg på at opretholde atomaftalen, omgår USAs handelssanktioner mod Iran. Det siger USAs ambassadør i Tyskland, Richard Grenell, i et interview med Frankfurter Allgemeine Zeitung. Kritikken går i høj grad på Tyskland, Frankrig og Storbritanniens brug af den såkaldte Instex-mekanisme, der muliggør handel med Iran ved at anvende andre valutaer end den amerikanske dollar. Instex-mekanismen blev taget i brug i slutningen af januar i et forsøg på at holde liv i atomaftalen fra 2015.
Kilde: Berlingske, mandag, s. 13

Migration: EU-landene fortsat presset af flygtningestrømmene
Flere medier skriver om migrationen til Europa og dets konsekvenser. Information mandag skriver at EU-landene har iværksat flere tiltag for at mindske antallet af migranter, som når Europa over Middelhavet. Tyrkiet får milliarder i finansiel støtte og politiske indrømmelser fra Bruxelles for at stoppe migranters videre færd til Grækenland. Libyen får støtte til sin kystvagt, der har fået til opgave at forhindre migranter i at forlade libysk farvand og søge mod Europa. Desuden tilbyder EU også støtte til Niger for at blokere migrantruten mod Libyen og derfra Europa. Tal fra FN indikerer, at EU-landenes forsøg på at stoppe migrationsstrømmen har en effekt: Sidste år krydsede næsten 139.000 migranter og flygtninge Middelhavet til Europa, sammenlignet med over 172.000 i 2017. Berlingske søndags lederskribent skriver blandt andet: ”Det internationale asylsystem fungerer meget dårligt, og det var som bekendt ved at gå helt galt i 2015, hvor EUs alt for skrøbelige grænser smuldrede. Heldigvis er vi i gang med at få styr på situationen, ikke mindst ved hjælp af aftaler med landene lige uden for EU. Antallet af asylansøgere er både herhjemme og i EU samlet set støt faldende. […] Sandheden er, at der hverken vil være økonomiske midler eller politisk vilje til at hjælpe flygtningene, hvis vi ikke har kontrol over antallet af mennesker, der kommer hertil, og antallet af mennesker, der bliver her.” Information lørdag skriver, at det strider umiddelbart mod de europæiske menneskerettigheder at lade flygtninge vente på familiesammenføring i tre år. Sådan lyder konklusionen fra Europarådets menneskerettighedskommissær, Dunja Mijatović, der fredag offentliggjorde sine observationer om de danske familiesammenføringslove. ”Europarådets menneskerettighedskommissær er en uafhængig institution under Europarådet, og hendes konklusioner har ingen direkte konsekvenser for hverken Danmark eller Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols afgørelse,” siger Louise Halleskov Storgaard, der er lektor i EU- og menneskeret på Aarhus Universitet.
Kilder: Information, mandag, s. 12-13; Information, lørdag, s. 6; Berlingske, søndag, s. 2

Klima: Danmark må lægge pres på Tysklands kulforbrug
Flere medier skriver om klimakampen og dets konsekvenser. I et debatindlæg i Information mandag skriver, Lars Aagaard, direktør hos Concito og Christian lbsen, administrerende direktør hos Dansk Energiinformation.dk: ”Regeringen bør sige klart til den tyske regering, at den skal udfase kul hurtigere, åbne sit elmarked for vindmøllestrøm og investere mere i sit højspændingsnet. Tyskland er ved at udvikle sig til Europas problembarn, når det gælder klima- og energipolitik. Mange danskere har sikkert hørt om Tysklands beslutning om at lukke landets atomkraftværker senest i år 2022. At Tyskland ligesom Danmark har øget andelen af vedvarende energi. Men hvor vedvarende energi er til gavn for klimaet, er det mere usikkert, om timingen af lukningen af atomkraftværkerne er et skridt i en grønnere retning. For konsekvensen af den tyske energipolitikbliver, at de ender med at bruge for meget kulkraft frem mod det planlagte kulstop i 2038. Her bliver klimaet desværre den store taber. Det er uholdbart. Og tyskerne ved godt, den er ravruskende gal.” Information lørdag fortæller, at en spritny meningsmåling lavet for PolicyWatch viser, at klima er det vigtigste emne for danskerne ved det kommende valg til Europa-Parlamentet. Klima er dermed vigtigere for vælgerne end flygtninge og migration. Således peger 50 procent af de adspurgte på klima som et af de vigtigste emner, mens miljø og migration deler andenpladsen med 39 procent. Catharina Sørensen, der er forskningschef i Tænketanken Europa, siger at migration over de seneste år gradvist er blevet mindre interessant for vælgerne, mens klima og miljø omvendt vinder terræn. Jyllands-Posten søndag skriver, at ifølge de seneste tal fra Eurostat steg EU-landenes forbrug af primær energi i 2017 med cirka en procent. Det er tredje år i træk, at energiforbruget er steget. Primær energi er en betegnelse for alle de fossile og vedvarende energikilder, der indgår i energiproduktionen. Et af EU's 2020-mål er ellers at reducere energiforbruget med 20 procent i forhold til tidligere prognoser. For at nå dette mål ville EU-landene skulle reducere deres energiforbrug med 5,3 procent frem mod næste år. Lidt bedre går det med målsætningen om at øge andelen af vedvarende energi i det europæiske energimiks til 20 procent. Allerede i 2016 leverede vedvarende energikilder som vind, sol og vand 17 procent af det endelige energiforbrug. En række lande, herunder Danmark, har allerede nået deres officielle 2020-mål. I 2017 blev 34 procent af Danmarks endelige energiforbrug dækket af vedvarende energi.
Kilder: Information, mandag, s. 17; Information, lørdag, s. 15; Jyllands-Posten, søndag, s. 2

Arbejdsmarkedspolitik: I hele Europa kæmper man med pensionen
Kristeligt Dagblad mandag skriver, at mange europæiske lande drøfter, hvordan de kan mildne konsekvensen af højere pensionsaldre. Indtil nu er tendensen kun gået én vej i Europa siden årtusindskiftet: Pensionsalderen er blevet sat op. Gennem en årrække har den ene pensionsreform afløst den anden i de europæiske lande med det formål at hæve pensionsalderen, og i de fleste lande ligger den nu omkring 65 år. Dét overordnede billede ændrer sig næppe. Men i kølvandet på den stigende pensionsalder er ved at opstå en diskussion om, hvorvidt det er rimeligt, at alle mennesker skal arbejde lige længe. Ikke blot i Danmark, hvor Socialdemokratiet for nylig foreslog at indføre en tidligere pensionsalder for mennesker med hårdt fysisk arbejde, men også i andre europæiske lande. "Vi ser den samme diskussion i de andre europæiske lande og helt ned i detaljen. Flere steder kæder man pensionsalderen sammen med den forventede levetid og sætter et bestemt antal år af til at være pensionist i. I Danmark er det 14,5 år, andre steder 18 år. Men det rejser jo spørgsmålet om, hvordan man sikrer, at folk rent faktisk lever det antal år, efter at de er gået på pension," siger Jørgen Goul Andersen, professor ved Aalborg Universitet med speciale i velfærdspolitik. Valdis Zargorskis, der er leder af pensionsgruppen i EU's generaldirektorat for beskæftigelse, fremhævede allerede i efteråret 2017, at det er urealistisk at forvente, at de, der arbejder i farlige og opslidende jobs, kan arbejde længere, selvom den generelle pensionsalder stiger i EU.
Kilde: Kristeligt Dagblad, mandag, s. 1, 3

Sikkerhedspolitik: Et iskoldt pust fra gamle dage kan teste Europas sammenhold
Europa er udfordret på mange måder i disse år. Indvandring, Brexit og svigtende tillid til EU, men det er først nu, at den største trussel mod fællesskab er ved at vise sig. Rusland og USA har opsagt INF-aftalen og nu truer en ny kold krig. Derfor ligger der en hård europæisk debat og ulmer. Meget taler for, at USA især føler sig hæmmet over for Kina, der ikke er med i INF-aftalen, og som derfor har en strategisk fordel i Asien. Men det er europæerne, der kan komme til at betale prisen. Nato er solidarisk over for USA i kritikken af Ruslands overtrædelse af INF-traktaten. Det har åbnet for uenighed mellem EU-lande.Polens udenrigsminister leger med tanken om, at nye raketter vil kunne opstilles på polsk jord. Blandt sikkerhedspolitiske eksperter vil det ikke være en overraskelse, hvis et af de baltiske lande melder tilsvarende ud. Det forventes at Tyskland vil være den hårdeste modstander af en ny opstilling, da en krig i Europa altid vil gå hårdest ud over Tyskland. Under debatten ligger også frygten for en afkobling af USA fra Europa, hvis ikke der opstilles nye mellemdistanceraketter.
Kilde: Jyllands-Posten, lørdag, s. 22

Interne anliggender: Orbán er europamester i at afvikle demokrati
Den amerikanske NGO Freedom House siger i sin årlige rapport, at Ungarn ikke længere er "frit", men kun "delvist frit". Det er første gang et EU-medlemsland rykkes ned blandt de "delvist frie" nationer. "Ungarn udgør den mest dramatiske tilbagegang, som Freedom House nogensinde har kortlagt inden for EU," lyder det i rapporten. Victor Orbán, Ungarns premierminister, har tidligere sagt, at et demokrati ikke nødvendigvis behøver at være liberalt. "Vi har erstattet det forliste liberale demokrati med et kristent demokrati for det 21. århundrede, som garanterer folks frihed og sikkerhed," sagde han efter sin valgsejr sidste år. Det skriver Information lørdag og B.T.metro mandag. Ekstra Bladet skriver mandag, at Victor Orbán vil have de ungarske kvinder til at få flere børn for at undgå migranter. Han vil hjælpe dem på vej ved at lade kvinder, der har minimum fire børn, slippe for at betale indkomstskat. I sin tale til nationen søndag, sagde han blandt andet: "De vil have lige så mange migranter ind, som der mangler børn, så tallene passer. Vi ungarere tænker på en anden måde. I stedet for kun at se på tal, vil vi have ungarske børn. Migration er overgivelse for os."
Kilder: Information, lørdag, s. 14-15, Ekstra Bladet, mandag, s. 10; B.T.metro, mandag, s. 4

Det digitale indre marked: Vil Kina spionere? Tyskland holder døren på klem for Huawei - men kun lige akkurat
Nu er der enighed i den tyske regeringstop om spillereglerne for udbud af 5G-nettet. Den kinesiske tech-gigant Huawei bliver ikke udelukket, men reglerne bliver så stramme, at døren reelt bliver smækket i. Det tyske udenrigsministerium og erhvervsministerium argumenterede imod et decideret forbud. Selv om begge ministerier er nervøse for spionage, er de også bekymrede over et muligt forbuds konsekvenser for Tysklands samhandel med Kina. Samtidig advarer USA's EU-ambassadør, Gordon Sondland, på ny europæerne mod at åbne dørene og netværkene for de kinesiske tech-giganter. "Jeg kan ikke se overbevisende grunde til at indgå handler med Kina, så længe de har en struktur, der gør det muligt at manipulere eller spionere mod kunderne," sagde han.
Kilde: Berlingske, lørdag, s. 22

Institutionelle anliggender: Dansker får magtfuld toppost i EU
Den erfarne danske EU-embedsmand Pia Ahrenkilde får posten som generaldirektør for kommunikation i Europa-Kommissionen. Om stillingen siger tidligere dansk EU-ambassadør og formand for Tænketanken Europa, Poul Skytte Christoffersen: "Enhver generaldirektørstilling i kommissionen er ganske magtfuld. Nok også mere magtfuld end en dansk departementschefstilling, fordi EU trods alt dækker et område med 500 millioner mennesker - det er en større butik." Han mener samtidigt, at en post som generaldirektør for kommunikation i Europa-Kommissionen er vigtig, fordi det er et område, hvor "EU ikke rigtig har brilleret". "Det er en svær post, for når du skal sælge dine budskaber som kommission og sælge budskaber om EU, er du ikke alene om det," siger han.
Kilde: Berlingske, lørdag, s. 22

Institutionelle anliggender: Kan Vestager blive formand for Kommissionen?
Den nye formand for Europa-Kommissionen bliver udpeget i juli måned. Posten er en af de mest magtfulde i EU og giver stor politisk indflydelse. Margrethe Vestager, EU's konkurrencekommissær, bliver nævnt som en kandidat, der kan komme i spil til posten. Hun har ikke selv meldt sig på banen, men har heller ikke afvist det. Det skriver Berlingske lørdag. I Politikens leder søndag kan man blandt andet læse: "Så gjorde hun det igen. Onsdag nedlagde Margrethe Vestager på EU's vegne veto mod, at tyske Siemens og franske Alstom slog sig sammen for at skabe en toggigant. Med beslutningen viste Vestager atter, at hun er modig og har sine politiske prioriteter helt i orden. [...] Den villighed og det mod til at tage kampen op med de mægtigste kræfter i verden - fra techgiganter til europæiske statsledere - er blevet Vestagers vartegn i hendes knap fem år som EU-kommissær. [...] I en tid med global splittelse og undergravning af den internationale retsorden har Margrethe Vestager vist sig at være et bolværk, og hun vil uden tvivl være det bedste bidrag, Danmark kan sende til EU."
Kilder: Berlingske, lørdag, s. 12; Politiken, søndag, s. 1

Interne anliggende: Jeg har fået et job, jeg ikke har søgt
Peter Kofod blev i mandags præsenteret som Dansk Folkepartis spidskandidat til Europaparlamentsvalget. I et interview med Politiken søndag udtaler han blandt andet: "Danskerne skal have et valg, om vi vil ud af EU. Det kræver, at man kan se, hvilke to valgmuligheder, der er. For det første er jeg ikke i tvivl om, at når briterne er ude af EU, så vil franskmændene og tyskerne sætte blus under kedlerne. Vi vil få langt mere EU, og status quo vil ikke være status quo, som vi kender det i dag. For det andet skal vi vide, hvad Brexit kommer til at betyde. Jeg synes, vi skal fokusere på at samarbejde med partier, der har en stor fællesmængde af politik med Dansk Folkeparti, og som har de samme ambitioner for EU-arbejdet. Hvordan det ender, er endnu uvist, men for mig at se er der helt klart partier, der er dårligt selskab, og som man skal holde sig fra."
Kilde: Politiken, søndag, s. 2-3

Udenrigspolitik: Det knager og brager under Merkels udenrigspolitik
Lykke Friis, Berlingskes korrespondent i Tyskland, skriver i en analyse af Tysklands udenrigspolitik blandt andet: "I den forløbne uge er Tyskland på den internationale scene kommet under gevaldigt pres. Regeringen er på flere områder ude af trit med vælgerne, ligesom tyskerne ikke vil betale mere til forsvaret og i det hele taget er mere bange for Trump, end de er for Kina og Rusland. [...] Den forgangne uge leverede anskuelighedsundervisning i, hvor svært det eksport- og energiafhængige Tyskland har ved at vinde udenrigspolitisk fodfæste i en verden med Donald Trump og nye stormagter. Ugen begyndte med, at Tyskland som sidste land indleverede en plan for, hvor mange penge der fremover skal gå til forsvaret. [...] Tysklands plan vil dog næppe blive modtaget med klapsalver i Washington eller Bruxelles. [...] Endelig har denne uge vist, hvor svært den tyske regering har det med at balancere mellem landets energipolitiske interesser, forholdet til USA og det øvrige Europa. Fredag måtte Tyskland således kaste sig ud i en feberredning i EU for at redde Nordstream 2-gasledningen, der via Østersøen skal levere gas fra Rusland direkte til Tyskland."
Kilde: Berlingske, søndag, s. 12

Det digitale indre marked: Historisk stor reform af internettet er næsten i mål trods massiv modstand
En ny europæisk reform af ophavsretten på internettet vil sikre kunstnere betaling, når de bliver kopieret på Google, Facebook og andre tjenester. Kritikere mener, at det vil undergrave det frie internet. Efter årelange forhandlinger og en historisk ophidset debat er EU nået frem til en model, der skal sikre, at filmskabere, musikere, journalister og alle andre kulturproducenter får bedre betaling end i dag. "Det er et ret omfattende indgreb i den måde, som vi i dag bruger internettet på, hvor brugerne selv lægger ting op," siger Sebastian Schwemer, ekspert i internet- og teknologiregulering og postdoc på Københavns Universitet. Der er uenighed om, hvor store konsekvenser reformen vil få for brugerne. Kritikere mener, at reformen er et massivt indgreb i borgernes frihed til at ytre sig på nettet. De er overbevist om, at den vil tvinge alverdens nettjenester til at udføre omfattende censur. Over 70 fremtrædende aktivister og specialister i internettet har således underskrevet en protest, hvor de opfordrer politikerne i EU til at droppe reformen for "internettets fremtids skyld".
Kilde: Politiken, mandag, s. 3

Detaljer

Publikationsdato
11. februar 2019
Forfatter
Repræsentationen i Danmark