Mandag den 11. juni

Tophistorier

Trump skal stå ansigt til ansigt med vrede allierede: ”Ingen leder varer evigt”
Flere aviser skriver, at G7-topmødet blev præget af dyb uenighed om handel, klima og mulighederne for Ruslands genindtræden i G7. Den tyske forbundskansler Angela Merkel meldte ud, at EU-landene er enige om, at Rusland ikke kan vende tilbage til G7, men den amerikanske præsident Donald Trump overraskende sagde, at Rusland burde deltage i gruppens årlige møde. Mødet sluttede spændingsfyldt, efter den franske præsident, Emmanuel Macron, sagde: ”Måske er den amerikanske præsident ikke bekymret for at være isoleret, men vi har ikke noget imod at være seks, hvis det bliver nødvendigt” ifølge Berlingske lørdag. Den udmeldning fik Trump til at forlade topmødets slutkommuniké og trak underskriften på slutdokumentet tilbage. ”På baggrund af Justins usande erklæringer på hans pressekonference og det faktum, at Canada lægger voldsom told på vores amerikanske landmænd, arbejdere og virksomheder, har jeg givet USA's repræsentanter instruks om ikke at underskrive mødets kommunike, mens vi ser på toldsatserne på de biler, der oversvømmer det amerikanske marked,” skrev Trump på Twitter ifølge Politiken mandag. Siden er Macron blevet beskyldt for at ville svække USA's politiske position inden Singaporemødet med Nordkorea. Donald Trump forlod topmødet inden klimadrøftelserne, og præsidenten blev yderligere isoleret fra resten af G7 som følge af den nye told på stål og aluminium. ”Især tager vi det ikke let, at toldsatserne er indført med henvisning til national sikkerhed. Det er ret fornærmende over for de canadiere, der har stået skulder ved skulder med amerikanske soldater i fjerne lande i konflikter siden Første Verdenskrig,” sagde Macron på det afsluttende pressemøde ifølge Politiken mandag.
Berlingske, lør. s. 14, 16; Politiken, man. s. 9; Berlingske, søn. s. 10; Information, man. s. 8-9, 20, Berlingske, man. s. 14, Jyllands-Posten, man. s. 18, Jyllands-Posten, søn. s. 8, Kristeligt Dagblad, lør. s. 4 (11.06.2018)

Prioritede historier

Konservativ borgerkrig om Brexit er brudt ud i lys lue
Britisk Brexit-politik handler efterhånden mere om interne konservative stridigheder end det fremtidige forhold til EU, og i denne uge har det stået lysende klart, at De Konservative hverken kan eller vil selv. Det skriver Kristeligt Dagblad. Premierminister Theresa May ønsker, at briterne efter Brexit vil følge de samme toldsatser og handelsbetingelser, som EU-landene følger. Det vil nemlig betyde at handel over den irske grænse vil kunne fortsætte uændret. Men Brexit-høgene i hendes parti ønsker, at det britiske farvel til EU skal give dem muligheden og retten til at indgå frihandelsaftaler med andre lande, hvilket de ikke vil være i stand til, så længe briterne skal følge EU's regler. Brexit-minister David Davis var ikke enig i den tekst, som Theresa May havde skrevet, og derfor blev offentliggørelsen af et planlagt arbejdspapir forsinket på ubestemt tid. Information skriver, at den britiske udenrigsminister, Boris Johnson, risikerer at udløse en ny ophedet Brexit-diskussion, efter at han er blevet optaget på bånd med opsigtsvækkende udtalelser om faren for en nedsmeltning i forhandlingerne med EU. “Forestil jer Trump forhandle om Brexit. Han ville gå forbandet hårdt til værks. Der ville ske alle mulige former for sammenbrud, alt muligt kaos. Alle ville tro, at han var blevet skør, Men rent faktisk kan man komme nogen vegne på den måde. Det er godt at tænke på,” siger Johnson. Udtalelserne fra Johnson er blevet afsløret af mediet Buzzfeed News og indtil videre afviser Premierminister Theresa Mays talskvinde at kommentere på udtalelserne. Berlingske skriver lørdag, at Storbritannien aldrig vil acceptere told på grænsen mellem Nordirland og resten af landet. Det siger en talsmand for premierminister Theresa May fredag med henvisning til en plan for grænsen til Irland. EU's chefforhandler, Michel Barnier, kritiserer fredag den britiske forhandlingsmåde, da han mener, at briterne må “respektere deres egne røde linjer, ligesom vi respekterer deres røde linjer”. Børsen skriver mandag, at 31 storbanker og finansvirksomheder flytter EU-hovedkvarter til Irland efter Brexit, hvilket styrker Dublins position som tech-hovedstad. “De internationale banker mener, det er fornuftigt at have et kontor i EU, selvom de beholder de fleste aktiviteter i London. Frankfurt får en masse sammen med Paris og Amsterdam, men Dublin får også en betydelig portion af dem,” siger Owen Callan, der er finansiel analytiker på Investecs kontor i Dublin.
Kristeligt Dagblad, lør. s. 7; Information, lør. s. 13, Berlingske, lør. s. 11, Børsen, man. s. 20 (11.06.2018)

Togskinnerne i Torino deler de umage regeringspartier
Flere aviser skriver mandag, at Italiens nye finansminister Giovanni Tria, i et interview med avisen Corriere della Sera, lover, at landet vil blive i euroen og vil begrænse sin gæld. “Vores mål er at øge væksten og beskæftigelsen. Men vi har ingen planer om at øge væksten gennem underskud på de offentlige budgetter,” siger Tria ifølge Information og han fortsætter: “Ikke alene ønsker vi ikke at forlade euroen. Vi vil handle på en måde, så forholdene ikke nærmer sig en situation, hvor de måske udfordrer vores deltagelse i euroen.” Politiken skriver, at de fem ministre, som skal indfri de mange løfter fra Lega og Femstjernebevægelsen er: Luigi Di Maio, som bliver arbejdsminister og vicepremierminister. Lorenzo Fontana bliver familieminister. Matteo Salvini bliver indenrigsminister og vicepremierminister. Paolo Savona bliver Europaminister. Sidstnævnte er ham, som Italiens præsident nægtede at udnævne til ny finansminister. Både Lega og Femstjernebevægelsen gik efter posten som premierminister, men kompromiset blev at udnævne juraprofessor Giuseppe Conte. Den 53-årige premierminister Conte er politisk uprøvet, han ser sin opgave som at være “vogter over den radikale forandring”, som de to populistiske regeringspartier har stillet vælgerne i udsigt. Jyllands-Posten bringer søndag et debatindlæg skrevet af Morten Balling, professor emer., Institut for økonomi, Aarhus Universitet. Han skriver blandt andet: “Det store spørgsmål er nu, hvorledes italienerne, andre europæere, kreditorer, investorer og politikere og embedsmænd i EU-institutioner og internationale organisationer som IMF, vil reagere på regeringsgrundlaget. Foreløbig har reaktionen på de finansielle markeder ikke været lovende. Der har mildt sagt været større interesse for at sælge italienske statsobligationer end for at købe.”Børsen bringer en kronik skrevet af George Soros, investor. Han skriver blandt andet: “Efter de sidste tre måneders krise har Italien nu en regering, der er baseret på en usikker koalition mellem Femstjernebevægelsen og Lega. [...] Snarere end at forsøge at give Italien en lærestreg bør EU stille sig selv dette spørgsmål: “Hvad kan Europa lære af kaosset i Italien?” […] Den Europæiske Union har mange problemer, der skal behandles på juni-topmødet. Men Italien er blevet det mest presserende, fordi det truer selve de værdier, hvorpå EU er grundlagt. Europas opløsning er ikke længere en talemåde: det er den barske virkelighed. EU konfronteres med en lang række trusler, både eksternt og internt. Udefra trues EU af Trumps Amerika, Putins Rusland, Erdogans Tyrkiet, Assads Syrien samt Libyen, som er en anløben stat. Indefra underminerer Polen og Ungarn de værdier, hvorpå EU er grundlagt, mens Italien fremstår som den mest presserende udfordring. EU har ikke mange chancer for at undgå opløsning, medmindre den fransk-tyske alliance holder. Men den alliance er truet på grund af valget til Europa-Parlamentet i 2019, hvor de er indbyrdes modstandere i relation til at kontrollere valget af den næste formand for Europa-Kommissionen.”
Information, man. s. 5; MetroXpress, man. s. 4; Børsen, man. s. 18; Jyllands-Posten, man. s. 14; søn. s. 22; Politiken, man. s. 1, 4, Børsen, søn. s. 2-4 (11.06.2018)

Administration

Har DFs ledelse og Morten Messerschmidt slet ikke forstået noget?
I et debatindlæg i Berlingske søndag skriver Ole Kamstrup: ”EUs antisvindelenhed OLAF har bedt Morten Messerschmidt om yderligere oplysninger til brug i undersøgelsen om DF-politikerens mulige misbrug af EU-midler. Messerschmidt har afvist med henvisning til uklar formulering fra OLAF. Man må tage sig til hovedet! Har Dansk Folkepartis ledelse og Messerschmidt ikke forstået, at en nødvendig forudsætning for retskafne borgeres tilgivelse for muligt misbrug af EU-midler kræver, at Messerchmidt og DF indgår i et betingelsesløst og effektivt samarbejde om at få alle relevante oplysninger frem, så OLAF kan komme til en konklusion hurtigst muligt? Dette gælder også spørgsmålet om DFs ledelses rolle som hæler, hvis OLAF konkluderer, at Messerchmidt har misbrugt EU-midler.” Sagen om Messerschmidt undersøges nu på andet år. Ifølge OLAF skyldes den lange sagbehandling, at Messerschmidt modarbejder efterforskningen.
Berlingske, søndag, s. 39; Ekstra Bladet, søndag, s. 36 (11.06.2018)

Arbejdsmarkedspolitik

AE: Intet behov for at lempe regler for udenlandsk arbejdskraft
I et debatindlæg på Altinget skriver Emilie Agner Damm, senioranalytiker, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE), blandt andet: ”Regeringen og flere arbejdsgiverorganisationer har i fællesskab slået på tromme for at lempe reglerne for udenlandsk arbejdskraft. Konkret har det været fremme at lempe beløbsordningen. Beløbsordningen betyder, at udenlandske arbejdstagere uden for EU i dag skal tjene knap 418.000 kroner for at kunne arbejde i Danmark. Godt halvdelen af fuldtidsbeskæftigede faglærte tjener i dag mere end dette niveau. […] Der er fri bevægelighed for arbejdstagere inden for EU's grænser. På det europæiske arbejdsmarked er der omkring 250 millioner personer, og der er cirka 20 millioner ledige i EU. Disse personer er ikke omfattet af beløbsordningen og kan frit tage et job i Danmark. Alligevel er de danske virksomheder blandt dem, der slår færrest ledige job op i den europæiske jobdatabase, Eures.”
Altinget, mandag (11.06.2018)

Det digitale indre marked

100 irere skal bevogte vores privatliv
Næstkommanderende i det irske datatilsyn er Dale Sunderland. Datatilsynet fungerer som EU's datasherif, hvorfra medarbejdere skal forsvare europæernes private data mod techgiganternes forretningsmodeller. ”GDPR har givet det irske datatilsyn en helt central rolle i reguleringen af de store teknologivirksomheders aktiviteter her i Europa. Det er skræmmende... Men jeg må samtidig indrømme, at jeg er ret begejstret over det,” siger Sunderland til Politiken lørdag. Den 25. maj fik EU-borgere nye rettigheder for deres personlige data under navnet GDPR. I Irland har mange multinationale virksomheder deres europæiske hovedkvarter, på grund af den lave irske selskabsskat på 12,5 procent for forretningsindkomster. Da Irland fungerer som vært for disse selskaber, er datatilsynet blevet sidste led i fødekæden af embedsmænd, som tager stilling til EU-borgernes klager over databeskyttelse. Jyllands-Posten beretter mandag, at den danske mediebranche ikke er blevet så hårdt ramt, som frygtet, da den økonomiske effekt har været begrænset.
Politiken, lørdag, s. 2, 6; Jyllands-Posten, mandag, s. 6-7 (11.06.2018)

Facebook trapper kraftigt op i Danmark
Facebook åbner dansk kontor i København og bygger løs i Odense for at få fat i særligt de danske virksomheder og reklamebureauer. Facebook har været ramt af skandaler siden det kom frem, at 87 millioner Facebook-brugeres data blev udleveret til et britisk analysefirma, selvom det er ulovligt. Det resulterede i, at EU den 25. maj indførte nye og skrappe regler for persondatabeskyttelse. ”Det har helt klart skadet tilliden til vores varemærke. Det har vi også erkendt og taget konsekvensen af. Der er ikke plads til folk, der opfører sig skidt, på vores platform, og vi har hyret 20.000 ansatte til at få ryddet ud. Samtidig har vi givet brugerne værktøjer, så de får fuldt indblik i deres oplysninger, og hvad der sker med dem. Vi har lavet en masse ændringer, så alt kan ses på ét sted. Vi støtter EUspersondataforordning og opfylder den fuldtud,” siger Nicola Mendelsohn, Facebooks europadirektør til Berlingske lørdag.
Berlingske, lørdag, s. 4-5 (11.06.2018)

Institutionelle anliggender

Den ekstreme midte
Det antages, at figurer som Donald Trump og Silvio Berlusconi på den ene politiske fløj er trusler mod demokratiet, mens venstrepopulismen udgør truslen på den anden side. Men David Adler har for nyligt lavet en undersøgelse, som viser, at det er midtervælgerne, der er autoritære. Midtervælgerne i Europa er kendetegnet ved deres tilhørsforhold til EU. De taler fra tid til anden om et demokratisk underskud i EU, men samtidig er netop dette underskud det, der er tiltrækkende for midten ved EU. Underskuddet betyder, at man kan forpligte EU-landene til at føre økonomiske politikker, som ofte går imod befolkningernes ønsker.
Information, lørdag, s. 21 (11.06.2018)

Tysklands sorte nul er EUs sorte hul
Politiken bringer et debatindlæg skrevet af korrespondent Erik Jensen. Han skriver blandt andet: “Angela Merkels stramme udgiftspolitik og tøven over for Macrons EU-visioner udgør efterhånden en stor fare for sammenhængskraften. […] Ikke meget nyt der for landene i Sydeuropa, som havde håbet på, at den ide om et reelt europæisk budget til investeringer, Macron har lanceret, ville få medhold. Men ikke fra Tyskland. [...] Angela Merkel vil gerne reformere EU, men ikke starte forfra, sådan som Emmanuel Macron også har drømt. Og uanset hvad der skal ske, må det aldrig nogensinde ramme det elskede 'sorte nul'. […] Heller ikke i hjemlandet har Merkels svar affødt beundring. 'Madame Vielleicht' (Madame Måske) kaldte avisen Tagesspiegel kansleren i en overskrift. Magasinet Spiegel er dog lidt mere optimistisk og mener, at Angela Merkel kan have en pointe i, at EU må udvikle sig, men langsomt, i disse år. Magasinet konkluderer: Macron leverer overskrifterne, Merkel leverer alt det, der står med småt. Den fransk-tyske arbejdsdeling kan man leve med i Paris.”
Politiken, lør. 14-15 (11.06.2018)

Interne anliggender

Der bliver aldrig ro om udlændingepolitikken
I en kommentar i Berlingske lørdag skriver Amalie Lyhne blandt andet: ”Der er et meget bredt flertal for at føre en stram udlændingepolitik i Danmark, og derfor må de partier, der er imod - de små partier i rød blok erkende deres nederlag, droppe ambitionerne om at få lempet noget som helst og i stedet søge indflydelse på andre politikområder. […] Støttepartier kan ikke forvente at få indflydelse på det hele, og i EU- politikken har vi i årevis haft en lignende situation: Et bredt flertal på midten er grundlæggende EU-positive, og de EU-kritiske partier på fløjene har i bund og grund resigneret og i stedet søgt indflydelse andre steder. Derfor er EU- politik ikke en kampplads. Det er den samme form for accept og ro, som Mette Frederiksen ønsker at skabe om udlændingepolitikken.”
Berlingske, lørdag, s. 40 (11.06.2018)

Ud at flyve med den østrigske komet med kurs mod magt i EU
Politiken bringer et portræt af den østrigske kansler Sebastian Kurz. Der står blandt andet: “Positionen som Europas yngste regeringschef i blot en alder af 31 år skal vises frem og give pote. Østrigerne kunne igen se, at deres regering altid er klar til at arbejde i fædrelandets tjeneste. Selv på en rejse til Bruxelles for at møde spidserne i den Europæiske Union, som Østrig 1. juli overtager formandskabet for. Hvilket mange i unionen frygter, efter at Sebastian Kurz og Heinz-Christian Strache med et par effektfulde tiltag i den forløbne uge langede en lige højre ud mod 'den politiske islam', som de siger. Først måtte regeringen på rejsen til Bruxelles svare på spørgsmål om planerne om at anbringe asylansøgere uden for Østrig. En plan, som danske Lars Løkke Rasmussen som bekendt har taget til sig.” Kristeligt Dagblad skriver lørdag, at på et hasteindkaldt pressemøde meddelte landets forbundskansler, Sebastian Kurz, i går med flere af sine ministre i Wien, at Østrigs højre-regering har erklæret krig mod politisk islam og nu vil lukke mindst syv moskéer, mens op mod 60 imamer ventes at blive udvist. "Det er sikkert rigtigt at lukke islamistiske moskéer, hvis man vil svække islamismen. Men for Kurz drejer det sig nok snarere om at have en stærk tyrkisk præsident som fjendebillede til sin anti-islam-kampagne," siger Michel Reimon, østrigsk EU-parlamentsmedlem for De Grønne, til APA.
Politiken, man. s. 2, Kristeligt Dagblad, lør. s. 7 (11.06.2018)

Vil Løkke definere det åbne samfunds borgerlighed?
I en kommentar i Information lørdag skriver Rune Lykkeberg blandt andet: ”Der er to udlægninger af Lars Løkke Rasmussens nye position som det åbne samfunds borgerlige leder. Og Dansk Folkeparti dementerer dem begge […] Mellem EU, frihandelsaftaler, den liberale verdensorden og kosmopolitisme på den ene side og forsvar for nationale grænser, hård indvandringspolitik og globaliseringskritik på den anden. […] Og i USA hvor Demokraterne forsvarer den liberale orden, der har privilegeret deres egne nye vælgere, mens Donald Trump siger ”Amerika først”. Den økonomiskeulighed stiger uanset, hvem der regerer. […] Det er ikke længe siden, at statsministeren komplimenterede sig selv for at have bekæmpet ”overimplementering”, hvilket er en politisk eufemisme for ikke at tage EU's regler alt for alvorligt. Og hans integrationsminister løber systematisk det, de kalder en ”procesrisiko”, som jo betyder, at man vedtager grænsesøgende lovgivning, som kan blive underkendt af EU.” I Ekstra Bladet skriver Hans Engel søndag: ”Men man kan da ikke udelukke, at hvis der bliver blåt flertal efter et valg inden for det kommende år, bliver det en del af en aftale mellem regeringen og Dansk Folkeparti, at Løkke får EU- kommissærposten, og DF til gengæld indtræder i regeringen. Kort sagt kan posten som Danmarks EU- kommissær blive en del af en større politisk aftale efter det kommende valg.”
Information, lørdag, s. 2; Ekstra Bladet, søndag, s. 11 (11.06.2018)

Klima

Pres på Danmark efter svensk ja til russisk gasledning
Sverige har officielt sagt ja til det omfattende Nord Stream 2-projekt, hvilket presser Danmark yderligere. Det skriver Berlingske, søndag. Den danske regering har hele tiden håbet, at EU kunne overtage forhandlingerne, men Tyskland har set anlægget som rent kommercielt og afvist tanken om russisk pression. I foråret rykkede kansler Angela Merkel sig imidlertid en smule ved at sige, at Ukraine ikke må blive glemt som transitland for gas til EU. Danmark er den sidste brik i puslespillet, men Udenrigsministeriet, der skal foretage vurderingen, om der er udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitiske hensyn, som taler imod, har her et halvt år efter endnu ikke truffet afgørelse i sagen, lyder det i en e-mail til Berlingske.
Berlingske, lør. s. 10 (11.06.2018)

Migration

Narkoalarm i Europa – Markedet blomstrer og forbruget stiger
Narkosmuglere er blevet bedre til at få narkotika til Europa på trods af, at antallet af beslaglægninger er steget. Det er konklusionen fra en ny undersøgelse fra Det Europæiske Overvågningscenter for Narkotika og Narkotikamisbrug (EMCDDA). ”Vi ser i dag øget narkotika-produktion og -tilgængelighed i Europa. Dertil kommer, at markedet for illegale stoffer er yderst dynamisk og tilpasningsdygtigt - og derfor desto farligere,” siger Dimitris Avramopoulos, der er EU-kommissær for migration, indre anliggender og medborgerskab i en pressemeddelelse, skriver Ekstra Bladet mandag. ” I år ser vi for en lang række stoffers vedkommende bekymrende tegn på en øget narkotika-produktion, der nu finder sted i Europa,” siger EMCDDA direktør, Alexis Goosdeel, ifølge Ekstra Bladet mandag.
Ekstra Bladet, mandag, s. 16 (11.06.2018)

Sagen forfra: Dansk asylforslag har rødder tilbage i 1998
I 20 år har EU, Tony Blair og selv FN arbejdet med 'relokalisering' af migranter, som allerede finder sted i dag. I denne uge understregede EU-Kommissionens formand og næstformand, at oprettelsen af lejre til modtagelse og hjemsendelse finder sted på mellemstatsligt plan. Lige nu handler debatten i EU primært om fordeling af migranter og flygtninge efter kvoter, hvilket er et overvejende tysk og italiensk krav. Det er specielt de østeuropæiske lande, som siger nej, og Tyskland arbejder for et kompromis: “Et land kan få 'rabat' på kvoterne mod at yde mere til EU-kassen.
Politiken, lør. s. 12 (11.06.2018)

Skæbner på flugt
Politiken skriver i sin leder, at vi aldrig må glemme, at migranter er mennesker. Avisen skriver blandt andet: “Den medfødte ulighed er roden til, at så mange afrikanere med alle midler og enorme personlige omkostninger forsøger at komme til Europa. De ved, at livsmulighederne er langt bedre her, og er villige til at tage endog meget store risici for at komme hertil. Det kan man ikke bebrejde dem, heller ikke selv om det er åbenbart, at Europa ikke har plads til eller mulighed for at rumme langt de fleste af dem. Det er det moralske dilemma, som EU og medlemsstaterne slås med i disse år. […] Løsningen på det problem er ikke at åbne sluserne og lade alle, der ønsker det, komme til Europa. Så bryder vores samfund sammen. Men løsningen er heller ikke blot at forskanse os bag stadig højere mure. Tværtimod. Vi har både en moralsk pligt og en egeninteresse i at skabe en mere lige verden og mere vækst i Afrika. Der er ikke en enkelt recept, men ingredienserne er velkendte: Det handler om udviklingsbistand, uddannelse, mere rimelige frihandelsaftaler og massive langsigtede investeringer.”
Politiken, man. s. 1 (11.06.2018)

Tyskland strammer flygtningeskruen
Information skriver, at siden flygtningekrisen i sensommeren 2015, er asylansøgere i praksis ikke blevet afvist ved de tyske grænser. Det tyske regeringsparti CSU fra Bayern, hvis leder i forbundsdagen, Alexander Dobrindt, mener, det skal ændres nu. “I stedet for at effektuere de europæiske regler ville Tysklands afvisning ved grænsen føre til, at alle EU-stater kort og godt afviste flygtninge ved deres egne grænser. Men Italien kan ikke bære denne asyludfordring alene,” mener avisen TAZ ifølge Information. Den venstreorienterede avis er en sjælden gang enig med lederen af det liberale FDP, Christian Lindner. “Især med henblik på Italien skal ordningen skabes i sammenhæng med bedre kontrol ved EU's ydre grænser, så vores partnere ikke igen føler sig ladt i stikken af Tyskland,” mener Lindner. På mandag vil CSU præsentere sin 'Masterplan migration' og ifølge Süddeutsche Zeitung er Merkel åben for at komme CSU i møde.
Information, lør. s. 14-15 (11.06.2018)

Sikkerhedspolitik

Fogh og Bush var gode venner, men nu er den tidligere statsminister blevet græsrod i kampen mod en amerikansk præsident
Nato-chef Anders Fogh Rasmussen arbejder sammen med de kræfter i USA, der ønsker stornationen tilbage i rollen som ideologisk global leder. Det sker, da Trump leder USA den forkerte vej, fordi han har misforstået sin opgave. ”Vi har været uenige før. Men denne gang er der stor risiko for, at vi får langsigtede rifter i forholdet mellem USA og Europa. Forskellen er, at vi har fået en amerikansk præsident, som i den grad bekender sig til isolationisme og helt tydeligt ikke gør noget forsøg på at samle sig venner. Tværtimod mener han, at det er en fornuftig amerikansk strategi at lægge sig ud med stort set alle,” siger Fogh til Jyllands-Posten lørdag og fortsætter: ”Trump har misforstået situationen. Hvis han vil gøre USA stor igen, behøver han alliancer. Men man kan ikke true folk ind i en alliance med USA. Det har altid været russernes store fejl, at de tror, man kan true sig til magten. På samme måde prøver Trump at true europæerne til at betale mere til forsvaret eller ved at true med toldsatser for at få indrømmelser. Det er dømt til at gå helt galt.”
Jyllands-Posten, lørdag, s. 6-7 (11.06.2018)

Forsvarsforbeholdet er en klods om benet på demokratiet
I et debatindlæg i Information mandag skriver David Munis Zepernick, radikal europaparlamentskandidat til EP-valget, blandt andet: ”Danmarks forsvarsforbehold var især baseret på frygten for en EU-hær, og dermed møntet på en udvikling, der aldrig kom. På trods af at det kræver enstemmighed blandt alle EU's medlemslande at beslutte en militær mission, og på trods af at det er frivilligt for hvert enkelt land, om det ønsker at deltage i missionen, så har vi i Danmark per automatik afskåret os fra at være med. […] Vi har også sat os selv uden for døren, når der skal træffes vigtige beslutninger på forsvarsområdet, som involverer, at EU skal bakke politiske beslutninger, som vi helhjertet støtter, op med militære midler. Danmark har således ikke kunnet være med i EU-ledede militære missioner, når det gælder bekæmpelse af pirater ud for Somalias kyst, fredsbevarende operationer i Bosnien og beskyttelse af flygtninge i Darfur i Sudan.”
Information, mandag, s. 18 (11.06.2018)

Her både elsker og frygter de Putin
Danmark har 200 soldater stationeret i Estland, blandt andet på grund af Vestens frygt for, at Rusland vil bruge det russiske mindretal til at destabilisere Estland politisk og millitært. Næsten hver tredje ester ser Rusland som en trussel mod landets sikkerhed. Derfor har NATO sendt kampsoldater til Estland, Letland og Litauen, som blandt andet tæller de 200 danske soldater. Når det kommer til opbakningen til NATO, bakker 92 procent af esterne op, mens kun 33 procent af de russisktalende borgere gør det samme. ”I estiske medier siger de, at det er vigtigt, at NATO forsvarer Estland. I russiske medier siger de, at NATO er ude på at starte en krig,” fortæller en ung spejder Maksim Vassiljev, der er født i det uafhængige Estland og opvokset uden Sovjetunionen, til Information lørdag.
Information, lørdag, s. 14-19 (11.06.2018)

Nye stålstorme trækker op i Nato-alliancen
Politiken bringer en kommentar skrevet af journalist Peter Wivel. Han skriver blandt andet: “Efter den amerikanske præsidents beslutning om at pålægge aluminium- og stålimport toldbarrierer, koncentrerer opmærksomheden sig om de økonomiske følger for såvel USAsom de berørte eksportører, Canada, Mexico og EU. Donald Trumps begrundelse - at USA's nuværende import af aluminium og stål er så omfangsrig, at det “truer med at svække USA's nationale sikkerhed” - afskrives som hans sædvanlige vås, som det er nytteløst og tidsspilde at opholde sig ved. Alligevel er begrundelsen en eftertanke værd. Handelsrestriktioner i dette omfang over for Nato-allierede er et særsyn og har tidligere været begrundet med unfair konkurrence, altså prisdumping. I så tilfælde er der tale om straftold. Trumps indgreb lanceres som klokkeklart nationalt nødværge. […] Trump kunne ligne en overgangsfigur mellem et retssamfund og en nation på vej ud i undtagelsestilstand. Hans påstand om, at USA's sikkerhed er truet, er et skarpt hjørne på denne vej og ikke bare endnu et eksempel på hans ødelæggende forhold til sandheden. USA's Nato-partnere er hans fjender.”
Politiken, man. s. 7 (11.06.2018)

Udvidelse

Erdogans SA-bøller skal standses
I en kommentar i Berlingske skriver Naser Khader blandt andet: ”Vi er i Vesten i øjeblikket udsat for en konkret trussel fra islamistiske jihadister, som vi er i gang med at bekæmpe. En anden, dog mere overset, trussel kommer fra den tyrkiske præsident Erdogans bøllegrupper i Vesten. […] Jeg mener, at politiet i Vesten og Danmark bør opgradere trusselsniveauet fra Erdogans bøller til høj. De skal ikke have lov til at lukke munden på dem, der er uenige med ham. Forhandlingerne om Tyrkiets optagelse i EU bør stoppe øjeblikkeligt. Man kunne også straffe ham økonomisk, hvis ikke han får styr på sine bøller. En stor del af Tyrkiets eksport går nemlig til EU-lande. Udover det, mener jeg, at man burde overveje at smide Tyrkiet ud af NATO, for Erdogan har opført sig illoyalt ved at samarbejde militært med NATOs fjender, Kina og Rusland.”
Berlingske, mandag, s. 24-25 (11.06.2018)

“Hvis vi skriver under på, at de er makedonere, hvad er jeg så?”
Information skriver lørdag, at i 25 år har Makedonien internationalt optrådt under det midlertidige navn FYROM, men nu skulle en løsning på navnestriden med Grækenland være lige på trapperne, så vejen kan blive banet for Makedoniens indlemmelse i EU og NATO. Den makedonske navnestrid begyndte i 1991, da Makedonien erklærede sig selvstændigt fra Jugoslavien. Grækenland forlangte, at det nye land måtte finde sig et andet navn, hvis de skulle anerkende landets selvstændighed. Grækenland har i alle disse år nedlagt veto mod, at Makedonien kan blive optaget i internationale fællesskaber som EU og NATO. I sidste uge kom der så pludselig meldinger fra begge lande om, at forhandlingerne om et kompromis var nået til den afsluttende fase, hvilket medførte demonstrationer. Forhandlingsparterne håber, at en aftale kan komme på plads, inden EU-topmødet den 28. juni og NATO-topmødet den 11. juli. Det er store dele af EU og USA, som ønsker, at Makedonien nu kan begynde sin indtræden i de internationale fællesskaber.
Information, lør. s. 12-13 (11.06.2018)