Mandag den 11. september

EU i weekendens og mandagens aviser

9.-11. september 2017

Weekendens og mandagens EU-tophistorie

Migration: Kvoteordning og grænsekontrol
I weekendens og mandagens dagblade er der fokus på kvoteordning og grænsekontrol. Tysklands forbundskansler Angela Merkel udtaler i et interview med avisen Frankfurter Allgemeine søndag, at EU-lande som ikke vil deltage i kvoteordningen for flygtninge, selv kan nægtes anden EU-bistand. Det skriver BT mandag. I sommers har EU-Kommissionen taget de første formelle skridt i retning af retssager mod de lande, der ikke vil tage imod EU’s kvoteflygtninge. Jyllands-Posten skriver mandag i en notits, at Merkels kommentar opfattes som en advarsel til østeuropæiske lande, som modtager store økonomiske bidrag fra EU. I sin Signatur skriver Politiken søndag, at det lader til, at EU-Kommissionen er ved at give sig i spørgsmålet om medlemslandenes kontrol med egne grænser. Det sker efter pres fra Tyskland, Frankrig og selvfølgelig også Danmark. Dog beretter flere medier i denne uge, at Kommissionen er på vej med et udspil om en slags fleksibel grænsekontrol, som gør det muligt at bruge terrortruslen som begrundelse for at lukke grænserne. Det skriver Politiken søndag. Lørdag skriver Kristeligt Dagblad, at EU vil vide hvem der rejser ind i unionen efter de seneste års massive strøm af migranter og flygtninge over Middelhavet. EU’s Konkurrencekommissær Margrethe Vestager oplyser, at EU derfor vil indføre et system som USA’s Esta, der tjekker folk, før de rejser ind i landet. Tom Jensen, ansvarshavende chefredaktør, skriver i en kommentar i Berlingske, at han tror tiden er kommet til at erkende, at man må forsøge at finde en ny måde at håndtere grænser og grænseløshed på i Europa. ”En måde, der forhåbentlig kan videreføre alt det gode, grænseløsheden bar med sig. Samtidig med at man gør sig klart, at værdien af et åbent Europa risikerer at blive underløbet fuldstændig af de problemer, grænseløsheden har vist sig at medføre, hvis ikke man gør sig klart, at der trods alt alligevel må være en grænse,” skriver Jensen i avisen. Lørdag skriver Information, at EU-borgere, der ønsler at arbejde i Storbritannien efter Brexit, kan blive underlagt nye, strenge immigrationskrav, der på mange måder svarer til dem der i dag gælder for ikke-EU-borgere. Dette protesterer en lang række erhvervsledere dog over, da de påpeger, at Storbritannien har brug for de 2,2 mio. EU-borgere, der i dag arbejder i landet.
Kilder: BT, mandag, s. 17; Berlingske, søndag, s. 28; Information, lørdag, s. 14; Jyllands-Posten, mandag, s. 10; Kristeligt Dagblad, lørdag, s. 3; Politiken, søndag, s. 4

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Interne anliggender: Den tyske valgkamp
Aviserne har også haft fokus på den tyske valgkamp i weekenden og mandagens aviser. Berlingske skriver lørdag, at Tysklands indvandringskritiske højreparti, Alternative für Deutschland (AfD), fredag fik prominent besøg fra den forhenværende UKIP-leder Nigel Farage. Farage er med egne ord kommet til Berlin for at støtte ”En ny bevægelse i Europa.” Tyskland går til valg den 24. september og tyskerne selv mener, at det har været den kedeligste valgkamp i mands minde. Det skriver Berlingskes leder lørdag. ”Valgkampen har denne gang mere formet sig som en »samtale« mellem enige partiformænd i de to store partier end en egentlig kampplads for politiske brydninger. Det hele foregår i en alt for pæn atmosfære mellem kansler Angela Merkel fra det kristeligt demokratiske unionsparti, CDU, og hendes samarbejdspartner i regeringen, det socialdemokratiske SPDs formand, Martin Schulz,” skriver avisen. Også Jyllands-Posten skriver lørdag, at nogle mener, at det er en kedelig valgkamp. Dog er det sådan det bør foregå i et oplyst demokrati, mener andre. Avisen skriver, at efter 12 år med Merkel som kansler er der ikke meget der tyder på, at tyskerne for alvor ønsker ændringer. Dog skriver Børsen mandag, at selvom Merkels sejr synes sikker, er det ikke alle tyskere der er lige begejstret. Det fik kansleren at føle i sidste uge under flere valgmøder i det tidligere Østtyskland. Mandag skriver Børsen også, at dramaet i valgkampen er flyttet til kampen om at blive den bedste tre’er. ”Det kan blive afgørende, hvem der bliver den tredje kraft. Hvis det liberale FDP får 10-11 pct., er der mulighed for, at det er nok til at danne regering med CDU. Men hvis FDP og De Grønne hver får 7-8 pct., er Merkel nødt til at bringe to partier ind i regeringen,” forudser Holger Sandte, Nordeas chefanalytiker for Europa.
Kilder: Børsen, mandag, s. 18, 19; Berlingske, lørdag, s. 13, 44; Jyllands-Posten, lørdag, s. 18

Andre EU-historier

Klima: Putins gas og EU’s grønne kvotemarked
Børsen skriver mandag, at mens regeringens forsøger at finde værktøjer, der potentielt kan stoppe russisk gas fra at blive et endnu stærkere våben for Vladimir Putin, forsøger Danmark samtidig sammen med EU allierede at skubbe unionen foran sig i forsøget på at bremse Nord Stream 2. Det lykkedes den danske regeringen at holde liv i muligheden i juni, ved at give EU-Kommissionen mandat til at forhandle direkte med Rusland. I Bruxelles har Kommissionsformand Jean-Claude Juncker udtrykt sin misbilligelse af projektet. Politiken skriver lørdag, at Frankrig og Tyskland forsøger at få gang i EU’s grønne kvotemarked for udledning. Avisen skriver at Tyskland ikke har kurs mod at opfylde sin ambitiøse mål om i 2020 at have skåret 40 procent af sine CO2 udledninger i forhold i 1990.
Kilder: Børsen, mandag, s. 17; Politiken, lørdag, s. 11

Retlige anliggender: Forandring på vej
Berlingske skriver mandag, at internetgiganter som Google, Facebook og Microsoft har styret internettets udvikling uden demokratisk kontrol. Dog er brugerne trætte af at blive maklet for data, så en ny EU-regulering og nye tjenester er på vej. EUs nye persondataforirdning træder i kraft 25. maj 2018, og så bliver der sat grænser for, hvilke data tech-firmaer må indsamle og bearbejde. Gry Hasselbalch, medstifter af den uafhængige tænktetank DataEthics.eu, uafhængig dataetisk ekspert for EU-Kommissionen siger, at der givetvis kommer flere kæmpestore bøder til Facebook og Google. Berlingske skriver mandag i en anden artikel, at det var en begivenhed af de helt sjældne, der ramte Margrethe Vestager og EU-Kommissionen i onsdags, da EU-Domstolen kom med en stærkt overraskende melding og sendte sagen om en bøde på næsten otte milliarder kroner til chipgiganten Intel tilbage til en lavere retsinstans. Avisen skriver, at det meget vel kan få betydning for en af de allerstørste sager på Konkurrencekommissærens bord.
Kilder: Berlingske, mandag, s. 10, 14-15

Udvidelse: Umuligt tyrkisk EU-medlemskab
I et debatindlæg i Jyllands-Posten søndag skriver Michael Aastrup Jensen, udenrigsordfører (V), at det har i lang tid virket, som om Tyrkiet mere bejler til et medlemskab af Den Arabiske Liga end til et EU-medlemskab. ”Derfor er det på tide at stoppe med at foregive, at Tyrkiet bliver medlem af EU. Det ved vi alle, at det ikke bliver. Hvorfor så fortsætte de udsigtsløse forhandlinger? I stedet kunne vi bruge kræfterne på at udvide samarbejdet mellem EU og Tyrkiet på de områder, hvor det giver mening. Eksempelvis i forhold til at imødegå migrantstrømme og terrorbekæmpelse,” skriver Jensen i avisen.
Kilde: Jyllands-Posten, søndag, s. 22

Interne anliggender: Catalonien vil ikke opgive selvstændighed
Søndag skriver Jyllands-Posten at Catalonien styrer mod folkeafstemning, og er allerede begyndt at oprette diplomatiske repræsentationer i Europa, også i Danmark. Mariano Rajoy, Spaniens premierminiser, sagde på et pressemøde torsdag, at han vil bede landets forfatningsdomstol om at annullere afstemningen. Avisen skriver, at Spanien på forhånd har truet med at blokere Caraloniens optagelser i EU, og regionens udenrigsminister Raül Romeva lægger ikke skjul på, at netop det punkt kan blive et af de vanskelige knaster.
Kilde: Jyllands-Posten, søndag, s. 9

Sikkerhedspolitik: Nye digitale diplimater skal bekæmpe fake news og russisk misinformation
Politiken skriver søndag, at regeringen har oprettet en enhed, der skal afsløre russisk misinformation og skride ind, så usandheder ikke vinder gehør og skader vort demokrati. ”Vores vestlige demokratiske processer og medier er blevet mere skrøbelige overfor 'fake news', misinformationskampagner og andre ufine metoder. Det har vi blandt andet set med Ruslands forsøg på at påvirke valg i USA og Frankrig. Vi er nødt til at tage det alvorligt, for det er heller ikke noget, Danmark er immun overfor”, lyder det fra udenrigsminister Anders Samuelsen (LA) i en mail til Politiken. Samuelsen uddyber, at indsatsen handler om at blive bedre rustet til at ”modgå forsøg på indblanding i vort demokrati.
Kilde: Politiken, søndag, s. 12

Institutionelle anliggender: Hvorfor fletter vi fingre med udemoktatiske Ungarn
De illiberale regeringer i Polen og Ungarn udgør i dag en større trussel mod EU end Brexit. Det skriver Politiken søndag. Udenrigsminister Anders Samuelsen (LA) tog i sidste uge på charmetur til Ungarn for at finde en ny allieret, nu hvor briterne har sagt farvel til EU. Dog mener flere, at Samuelsens besøg var et helt forkert signal at sende. Både Frankrig og Tyskland har valgt at sende et klart signal til Polen og Ungarn, at det er slut med at opfatte EU som et supermarked, hvor de bare kan cherry picke deres favoritter, mens de lader hånt om Europas fælles demokratiske værdigrundlag og solidariske principper. Dog mener den danske regering altså, at besøget var passende.
Kilde: Politiken, søndag, s. 12

Finansielle anliggender: Efterårsstorme kan ramme finansmarkedet
Berlingske skriver lørdag, at den stabile vækst i den globale økonomi fortsætter. Når man oplever vækst i økonomien, så skal pengepolitikken strammes, og hvornår ECB påbegynder den proces er endnu uvist. Jyllands-Posten skriver mandag, at du bør være bekymret for investeringer i USA. Og i stedet lede efter virksomheder i udviklingslandene eller i Europa, hvis du vil have mest ud af investeringen af dine sparepenge. Henrik Henriksen, chef for PFA Pension Investeringsstrategi, siger: ”Væksten er pæn, renten er lav, og du har en teknologisektor og skifferolie- og -gasbranche, som er meget stærk, men prisen på de amerikanske aktier er i den høje ende.”
Kilder: Berlingske, lørdag, s. 12-13; Jyllands-Posten, mandag, s. 9

Institutionelle anliggender: Junckers sidste vigtige tale skal sætte strøm til EU's momentum
Lørdag skriver Børsen, at Jean-Claude Juncker, formand for EU-Kommissionen, onsdag morgen indtager talerstolen i Europa-Parlamentet i Strasbourg til sin tredje årlige tale om EU's tilstand. Denne tale er den sidste for alvor politisk vigtige kurssætning i kommissionsformandens periode. Det forventes at Juncker onsdag præsenterer konturerne for en sjette model for EU's fremtid, udover de fem forslag, han lagde frem i en hvidbog tidligere i år.
Kilde: Børsen, lørdag, s. 2

Institutionelle anliggender: Hvis det europæiske fællesskab er svaret - hvad er så spørgsmålene?
I et debatindlæg på Altinget fredag fokuserer Stine Bosse, formand for Europabevægelsen, på det europæiske fællesskab. Bosse siger: ”De store lande i Europa har set det. De er ikke i nærheden af tidligere tiders indflydelse på den globale udvikling uden det stærke forpligtende samarbejde. Som Macron udtalte det: "Frankrigs storhed går gennem Den Europæiske Union”.
Kilde: Altinget, fredag