Skip to main content
Europa-Kommissionens logo
Repræsentation i Danmark
Supplerende information12 April 2021Repræsentationen i Danmark

Mandag den 12. april

Tophistorier

Brøler i Lægemiddelstyrelsen lå bag, da Sundhedsministeriet undlod at støtte dansk vaccine
Flere af weekendens og mandagens aviser skriver om de forskellige udfordringer og problemer med coronavaccine i EU. I Information kan man mandag læse, at det ikke var korrekt, da Lægemiddelstyrelsen i sommer oplyste Sundhedsstyrelsen om, at en EU-aftale forhindrede en aftale om støtte til og køb af dansk vaccine. Sådan lyder det nu fra både Sundhedsministeriet og EU-Kommissionen. Nu bliver Lægemiddelstyrelsen kritiseret for et helt "skandaløst" og "fuldstændig uacceptabelt" forløb. Information har tidligere afdækket, at Lægemiddelstyrelsen i juli 2020 holde et møde med forskere på Københavns Universitet om AdaptVac-vaccinen. Formålet var, at undersøge mulighederne for en aftale om at reservere millioner af vaccinedoser til Danmark "til kostpris" mod offentlig støtte. Efter mødet anbefalede Lægemiddelstyrelsen, at Sundhedsministeriet indgik en aftale om vaccinekandidaten, som indebar støtte med ti millioner euro, altså 75 millioner kroner. Men i slutningen af juli indgik AdaptVac en licensaftale med medicinalselskabet Bavarian Nordic, og det fik Lægemiddelstyrelsen til at skrive til Sundhedsministeriet, at "vinduet for national aftale med AdaptVac nu var "lukket". På baggrund af rådgivningen fra Lægemiddelstyrelsen undlod Sundhedsministeriet sidste sommer at indgå en aftale om støtte til og indkøb af AdaptVac-vaccinen. Men den faglige rådgivning fra styrelsen viser sig nu at være baseret på, hvad der ifølge EU-Kommissionen og Sundhedsministeriet er en fejlfortolkning af EU-aftalen. "Det er fuldstændig uacceptabelt, at myndighederne ikke sikrer sig, at de svar, man giver, er korrekte, når de har så stor betydning for Danmarks forsyningssikkerhed og rolle i den globale produktion af vacciner," siger Peder Hvelplund, coronaordfører i Enhedslisten. Han har indkaldt sundhedsminister Magnus Heunicke (S) til samråd i sagen. I Venstre er man også rystet. "Det er helt skandaløst. Hvis man ikke har styr på juraen i forhold til lægemidler i Lægemiddelstyrelsen, hvem pokker skulle så have det? Det er utrygt for at sige det mildt. Vi er nødt til at få redt trådene ud i det her og placeret et ansvar," siger sundhedsordfører Martin Geertsen.

B.T. skriver lørdag, at der for alvor kommer fart på det danske vaccinationsprogram de kommende måneder, hvilket blandt andet skyldes ankomsten af vaccinen fra Johnson & Johnson. Onsdag kom Det Europæiske Lægemiddelstyrelse EMA dog med en bekymrende melding. Peter Arlett, chef for lægemiddelovervågning i EMA, udtalte på pressemødet, at vaccine fra Johnson & Johnson bruger den samme teknologi, som vaccinerne fra AstraZeneca og russiske Sputnik. "Da vaccinen blev vurderet, var der et tidligt tegn på en øget risiko for venøs trombolisme (blodpropper i de dybe vener), der endnu ikke er blevet bekræftet. Fredag udsendte EMA en pressemeddelelse, hvor det fremgår, at de er påbegyndt en granskning af vaccinens sikkerhed efter et ’signal' om blodpropsygdom efter vaccination.

I Ekstra Bladet søndag kan man læse et debatindlæg af Hans Engell, journalist og tidligere medlem af Folketinget. Han skriver blandt andet: "Mette Frederiksen (S) har ingen planer om et valg i utide. Ikke noget med at lægge kommunal- og folketingsvalg sammen til efteråret. Hvis statsministeren kan holde skuden i gang og få det meste af regeringens politik igennem, kommer valget i foråret 2023. [...] Corona-Pandemien er fortsat det absolutte hovedtema. Men uanset hvor meget støj, der er på skærmen, er sagen den, at der ikke kan samles flertal eller føres politik uden om Mette Frederiksen. Og alt tyder på, at Danmark inden længe vil nærme sig det punkt, hvor statsministeren kan meddele, vi er ude af den helt alvorlige del af krisen. Der er styr på sundhedssektoren, smittetallene, vaccinationerne og coronapasset, og forude venter en sommer, hvor danskerne kan bevæge sig mere frit. [...] Problemet er resten af verden, hvor det går væsentlig langsommere – og ikke mindst et EU, der har vist sig helt ude af stand til at håndtere coronakrisen og sikre de nødvendige forsyninger af vaccine. EU har coronamæssigt spillet fuldstændig fallit sammenlignet med lande som England, USA, Israel, Rusland og Kina. Så meget, at selv Angela Merkel nu vil hente Sputnik V fra Rusland til de tyske borgere, fordi EU ikke kan levere."

Jyllands-Posten bringer søndag en klumme af Ulla Terkelsen, klummeskribent for Jyllands-Posten. Hun skriver blandt andet: "Der er markant forskel på, hvordan lederne i Europa har håndteret coronapandemien. Og deres evne til at passe på befolkningen kommer til at afgøre deres politiske skæbne. [...] Når det gælder bekæmpelsen af pandemien, er det svært at svare på europæernes vegne. For der er virkelig forskel mellem landene. [...] For sygdommen viser ingen tegn på tilbagetog i Frankrig. Den tredje bølge kom. For fuld styrke. Macron var for letsindig i januar. [...] I Danmark er det omvendte tilfældet. Der bliver statsministeren kritiseret for at lukke for meget ned og for langsomt op. Men hun kan, i modsætning til den franske præsident, henvise til pæne tal for inddæmningen af sygdommen. [...] Det samme gælder for stats- og regeringscheferne i pandemien. Deres omdømme og vælgertilslutning er for tiden afhængig af, hvor sunde deres landes borgere er. Britiske Boris Johnson blev hængt ud som brexitklovn, ude som hjemme, i starten af pandemien. Men så fik han vaccinesprøjterne kørt i stilling, lukkede samfundet stramt ned på trods af protester fra hans egne, konservative rækker og vaccinerede løs. Nu må briterne igen gå i pubhaver blandt de blomstrende påskeliljer. [...] Nu er vi i krig med virus. Stats- og regeringslederne vil blive bedømt på en eneste ting: hvor godt de passede på os i krigen med virus."

Politiken bringer søndag et debatindlæg af Michael Seidelin, journalist og korrespondent på Politiken. Han skriver blandt andet: "Meget er sagt og skrevet om EU’s indsats i forhold til covid-19- epidemien, og i de seneste dage har ikke mindst den britiske presse hånet amatørerne i Bruxelles, som i modsætning til de smarte briter ikke har været i stand til at skaffe det tilstrækkelige antal vacciner til europæerne. Politiske ledere i flere EU-lande, senest den østrigske forbundskansler, Sebastian Kurz, har også forsøgt at dække over deres egen talentløshed ved at gøre EU til syndebuk. [...] Men sagen er, at selv en tøvende, forsinket og utilstrækkelig reaktion fra EU’s side er langt at foretrække frem for et nationalistisk kapløb, hvor økonomisk og anden muskelkraft ville gøre et eller et par lande til vindere, mens de andre stod tilbage som tabere. Danmark ville helt sikkert have været blandt dem. [...] Medlemslandene står bag den langsommelige godkendelsesprocedure af vacciner og andre lægemidler. ’Forsigtighedsprincipperne’ er i højere kurs i EU end i USA og senest i Storbritannien. [...] Der er med andre ord god grund til at se kritisk på EU’s indsats – men manglerne ligger som så ofte før hos medlemslandene."

Lørdag bringer Politiken et debatindlæg af chefstrateg i Nordea, Andreas Steno Larsen. Han skriver blandt andet: "Når selv den über-eurofile tidligere leder af Alliancen af Liberale og Demokrater for Europa (Alde) i EU-parlamentet, Guy Verhofstadt, turnerer med en sønderlemmende kritik af EU’s vaccineprogram, så ved man, at den er helt gal. EU er foreløbig blevet efterladt på perronen af Storbritannien og USA, som har vaccineret en langt større del af befolkningen, end EU har formået hidtil. Og det skyldes primært en både overdrevent godtroende og nølende EU-politik i forhold til vaccineprogrammet. Mens EU har handlet langsomt og godmodigt, så har USA og Storbritannien rullet krigsmaskineriet ud for at sikre, at deres borgere kunne modtage vaccinen så hurtigt som muligt. [...] Det paradoksale ved denne amerikanske vaccinenationalisme er, at en stor del af de leverede vacciner stammer fra BioNTech-Pfizer, hvis vaccine jo oprindeligt er udviklet midt i EU’s industrielle centrum: Tyskland. Her skal man dog nok lige bemærke, at BioNTech mestendels er en udviklingsvirksomhed, mens Pfizer som partner leverer selve det store produktionsapparat. Når man kigger på det makkerskab nu, kan det godt undre, hvorfor EU ikke blokerede for, at BioNTech valgte en amerikansk partner i form af Pfizer, da det åbnede for muligheden for amerikansk vaccinenationalisme. Havde EU gennemtrumfet, at BioNTech skulle have valgt en europæisk partnervirksomhed, kunne vaccineregnestykket have set væsentligt anderledes ud allerede nu. Dette står som den første store skamstøtte over EU’s vaccineprogram."
Information, mandag, s. 1,4,5; Ekstra Bladet, søndag, s. 12; Jyllands-Posten; Politiken, lørdag, s. 12, søndag, s. 4; B.T., lørdag, s. 10 (12.04.2021)

Slovakiet betvivler kvaliteten af russiske doser
Flere af weekendens og mandagens aviser skriver om den russiske coronavaccine Sputnik V. I Jyllands-Posten lørdag kan man læse, at de doser af Sputnik V, som Slovakiet har modtaget, adskiller sig fra dem, som har fået sikkerheds-stemplet af internationale forskere. De er også forskellige fra dem, som Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) lige nu er ved at gennemgå. Det oplyste Slovakiets lægemiddelstyrelse torsdag. EMA begyndte i starten af marts et såkaldt rolling review af vaccinen med henblik på, at dens anbefalinger skal munde ud i en godkendelse af vaccinen fra EU-Kommissionen. Ifølge flere medier ventes en afgørelse formentlig først til maj. Medlemmer af EU-Parlamentet og eksperter i sikkerhedspolitik har tidligere advaret mod at købe russiske vacciner, af frygt for at EU dermed gør sig mere politisk afhængig af Rusland, som unionen i forvejen har et anspændt forhold til. B.T. , Børsen og Ekstra Bladet skriver, at Tyskland forhandler om at købe den russiske Sputnik V vaccine. En forudsætning for aftalen vil være, at Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) vil anbefale en godkendelse af vaccinen, og at den herefter bliver godkendt i EU. Derudover skal Rusland kunne levere doserne i løbet af de næste få måneder.
Jyllands-Posten, lørdag, s. 16; B.T., lørdag, s. 6; Børsen, mandag, s. 12; Ekstra Bladet, lørdag, s. 16 (12.04.2021)

Prioriterede historier

Vrede i EU over klodset tyrkisk stolediplomati i #Sofagate
I sidste uge tirsdag fik Tyrkiets præsident Recep Tayyip Erdogan besøg af EU-præsident Charles Michel og EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen. Flere af weekendens aviser skriver om den akavede situation, der opstod, da der kun var stillet to stole frem. Stolene indtog Erdogan og Michel, og tilbage stod von der Leyen, inden hun tog plads i en sofa lidt væk fra de to andre. Fra mange lande lyder det, at det var en klar provokation af EU og europæiske værdier på flere måder, skriver Politiken lørdag. Erdogan trak for få uger siden Tyrkiet ud af Tyrkiet-konventionen, der beskytter kvinder mod vold, og nu signalerer han, at EU-Kommissionens første kvindelige formand ikke er ligeværdig, mener Iratxe García Pérez, der er leder af socialdemokraterne i Europa-Parlamentet. Ifølge Politiken mener Marlene Wind, professor på Institut for Statskundskab ved Københavns Universitet, at Erdogan sender et signal om, at han betragter EU-Kommissionen som underordnet Rådet, hvor stats- og regeringscheferne sidder. Charles Michel har modtaget meget hån og kritik, da han blev siddende på sin stol. Han har sidenhen skrevet på Twitter, at han er ked af, hvordan det så ud, men at siddearrangementet skyldtes en streng tolkning af protokol-reglerne fra Tyrkiets side.

I en kommentar i Berlingske lørdag skriver Troels Heeger, journalist ved Berlingske Opinion, blandt andet: "Da EU-kommissionsformand Ursula von der Leyen for nylig besøgte Tyrkiets præsident Erdogan i følgeskab med EU-rådspræsident Charles Michel, blev hun i modsætning til de to herrer henvist til en siddeplads i en sofa. En diplomatisk cause célèbre, der under navnet "Sofagate" er blevet et billede på Europas forhold til sultanen i Ankara, påpeger journalisten Andrea Ravazza i den italienske avis Avvenire."

I Politiken søndag kan man læse et debatindlæg af Stine Bosse, formand for Europabevægelsen, der skriver om stolehændelsen i Tyrkiet. Hun skriver blandt andet: "Hændelsen er ikke blot sjusk eller dårligt design. Det er velplanlagt tyrkisk sexisme. Ved tidligere møder har Jean Claude-Juncker, Donald Tusk og Erdogan siddet ved siden af hinanden. Alle kvinder, der er eller har været i nærheden af magten, ved, at der skal noget ekstra til. Mere mod. Mere forberedelse. De har oplevet, at mænd stjæler deres pointer og tager al anerkendelse. Måske netop derfor gør det ondt på mig, at repræsentanterne på mødet bogstavelig talt er blevet siddende i deres fastlåste kønsroller og har diskuteret EU’s traktat artikel 2, der netop bl.a. omhandler ligestilling mellem mænd og kvinder, og mens man har diskuteret det faktum, at Tyrkiet har trukket sig fra Istanbul-konventionen. Istanbul-konventionen er en konvention, som aktivt skal forebygge vold mod kvinder. [...] Charles Michel skulle som det mest naturlige have undladt at sætte sig og udstillet Erdogans usympatiske demonstration. Akkurat som EU skal stille sig op for kvinders rettigheder i hele verden. De regimer, som kommissionen skal stå imod, er særligt Kina, Rusland, nordafrikanske lande og Tyrkiet. Alle lande med patriarkalske strukturer."
Politiken, lørdag, s. 14, søndag, s. 4; Berlingske, lørdag, s. 2 (12.04.2021)

En bus i brand og 55 sårede betjente: Her er, hvad du skal vide om optøjerne, der lige nu ryster Nordirland
Flere af lørdagens aviser skriver om gadeurolighederne i Nordirland, hvor biler er blevet sat i brand og molotovcocktails og murbrokker er blevet kastet mod politiet. Information skriver lørdag, at volden, som har fundet sted i overvejende unionistiske kvarterer, ser ud til at være planlagt af organiserede grupper, der blandt andet består af kriminelle bander. Det kaotiske Brexit-forløb har vist, hvor vanskeligt det er at forene de protestantiske unionisters ønske om et tæt forhold til det øvrige Forenede Kongerige på øen Storbritannien og de katolske republikaneres ønske om et tæt forhold til EU-landet Irland. Det skriver Politiken lørdag. "Jeg mener, situationen er meget alvorlig," lyder det fra Katy Hayward, der er professor i politisk sociologi ved Queen’s University i Belfast. Efter Brexit-forløbet "føler unionisterne sig forrådt af den britiske regering, og at Nordirlands plads i Det Forenede Kongerige i høj grad er under pres," siger Hayward. Spændingerne i Nordirland er taget til efter grænsekontrollen trådte i kraft i januar i kølvandet på Brexit. Varer skal nu kontrolleres mellem Storbritannien og Nordirland, hvorfor Nordirland bliver forskelsbehandlet i forhold til resten af Det Forenede Kongerige, hvilket er helt uacceptabelt for unionisterne. Befolkningen i Nordirland stemte imod Brexit, men Democratic Unionist Party (DUP) støttede Brexit, da partiet så Brexit som et middel til at styrke Nordirlands plads i Storbritannien. Det blev dog tydeligt med de særordninger, som blev udarbejdet i den ’hårde’ Brexitaftale mellem Boris Johnson og Bruxelles, at højere politiske mål med fokus på Storbritanniens suverænitet havde forrang. Ifølge Nordirlands justitsminister, Naomi Long, har Boris Johnsons "uærlighed" omkring konsekvenserne af et hårdt Brexit for Nordirland har bidraget til unionisternes vrede, ved at vildlede dem til at tro, at der ikke ville komme kontrol med varer fra Storbritannien.
Jyllands-Posten bringer lørdag en analyse skrevet af avisens udsendte medarbejder, Sahm Venter. Han skriver blandt andet: "Unge nordirere afskød fyrværkeri og kastede sten og mursten mod politiets pansrede køretøjer, som torsdag aften spærrede en gade på den uofficielle frontlinje tværs gennem den nordirske hovedstad, Belfast. For anden aften i træk eksploderede gadevolden, og politiet svarede igen ved at true med vandkanoner, hvis demonstranterne ikke trak sig tilbage. Det havde ingen effekt, hvorefter vandkanonerne blev affyret flere gange. Det hjalp heller ikke. [...] Volden er ifølge nogle iagttagere iscenesat af voksne, men ingen ved præcis hvem. Nogle mener, at hårdkogte narkobander puster til konflikten, mens andre vurderer, at pro britiske loyalister med politiske motiver står bag. Under alle omstændigheder følges konflikten internationalt, for der er frygt for, at den skal eskalere, 23 år efter at Langfredagsaftalen afsluttede næsten 30 års borgerkrig, hvor mindst 3.500 mennesker blev snigmyrdet, dræbt af terrorbomber eller skudt under sammenstød mellem sikkerhedsstyrker og paramilitære grupper. [...] Fordømmelse og opfordringer til at indstille volden vælter ind fra hele verden. Regeringerne i både Dublin og London advarede mod udviklingen, og premierminister Boris Johnson sendte sin minister for Nordirland, Brandon Lewis, på hastebesøg i Belfast. Selv den amerikanske præsident, Joe Biden, gik ud og understregede, at Nordirland ikke må synke tilbage i kaos. [...] Uroen har ulmet, siden Storbritannien forlod EU i begyndelsen af året. Som led i brexit-aftalen er der etableret en grænse i Irske Hav mellem Nordirland og resten af Storbritannien for at undgå indførelse af grænsekontrol mellem nordirerne og EU-landet Irland. En garanti for en åben grænse mellem Irland og Nordirland er en del af Langfredagsaftalen. Pro britiske politikere har i månedsvis brokket sig over grænsen i Irske Hav. Nordirlands største politiske parti, Democratic Unionist Party (DUP), gik ved folkeafstemningen i 2016 ind for brexit, selv om der i denne del af Storbritannien var flertal for at blive i EU. Nu siger DUP, at brexit ikke blev som lovet."
Information, lørdag, s. 13; Politiken, lørdag, s. 9; Jyllands-Posten, lørdag, s. 14-15 (12.04.2021)

Arbejdsmarkedspolitik

Hvad venter vi på, Simon Kollerup?
I et debatindlæg i Berlingske mandag skriver Hans Toft, borgermester i Gentofte Kommune for Det Konservative Folkeparti, blandt andet: "Vi foreslog derfor en ny model for lærlingeklausuler – for at sikre flere lærlingepladser og dermed flere faglærte. [...] Kommuner skal have mulighed for kun at indgå kontrakter med virksomheder, der det seneste år har haft lærlinge ansat – og på den måde tilgodese virksomheder, der udviser samfundssind på dette område. [...] Det kræver, at danske regler ændres, og for helt store kontrakter at også EU-reglerne ændres. Derfor anmodede jeg allerede i sommeren 2019 erhvervsministeren om at tilvejebringe det nødvendige lovgrundlag, så landets kommuner og regioner med deres store kontraktgrundlag kan yde et væsentligt bidrag til, at vi får flere dygtige faglærte i Danmark. [...] Desværre er intet sket. [...] Dette er særligt ærgerligt og uforståeligt, når ministerens embedsmænd og også ministeren selv i et svar til Gentofte Kommune erklærer sig enig i, at lærlingemodellen er mulig at gennemføre for den del, som er kontrakter, der ikke er omfattet af EU-reglerne."
Berlingske, mandag, s. 23 (12.04.2021)

Vil vi have reel ligestilling, må arbejdsmarkedet give mænd ret til løn under barsel
I en kommentar i Berlingske mandag skriver Linea Søgaard-Lidell, medlem af Europa-Parlamentet for Venstre, blandt andet: "Jeg fik min karrieres største chance fem dage efter, at jeg blev mor. 26. januar 2020 kom min datter Ellen til verden, og 31. januar fik jeg min plads i Europa-Parlamentet. Det rejste et stort spørgsmål: Skulle jeg virkelig starte mit nye hverv med at være på barsel i mange måneder? Det er ikke et usædvanligt dilemma for kvinder på min alder. [...] Mænd går i gennemsnit på barsel i omkring en måned, mens en kvinde tager ni måneder. For en gennemsnitlig akademiker-kvinde koster det 1,2 millioner kroner at få to børn i tabt lønindkomst, forbigåede lønstigninger og forfremmelser. Det er et stort problem for ligestillingen på arbejdsmarkedet, og det skal der gøres noget ved. Men kommende EU-regler, der fra næste år vil øremærke to måneders barsel til mænd, bliver ligegyldige for ligestillingen, hvis ikke fagforeninger og virksomheder følger trop og giver mænd ret til mere af det, der rent faktisk betyder noget: Løn under barsel. Jeg tror nemlig ikke, at mænd tager lidt barsel, fordi de er modvillige over for at tage sig af deres børn. Jeg tror, at deres vilkår er for dårlige. Rigtig mange kvinder har ret til mange måneder med løn under barsel, mens mænd typisk har ret til markant mindre [...] Heldigvis er flere af virksomhederne i EU begyndt at lave visionære løsninger. Volvo vil for eksempel fra april 2021 give alle 40.000 medarbejdere – uanset køn og land – mulighed for mindst 24 ugers forældreorlov med 80 procent af deres løn dækket."
Berlingske, mandag, s. 22 (12.04.2021)

Det digitale indre marked

Aktivist: Slet ikke nok
Ifølge en af verdens bedste kendt dataaktivister, advokaten Max Schrems fra Østrig, er brugerne i årevis blevet ulovligt sporet på Apple-udstyr, der er født med et unikt nummer kaldet IDFA, som bruges til at følge dem på nettet. Det skriver Ekstra Bladet lørdag. Det unikke nummer, som Apple modsat udviklerne stadig kan skaffe sig adgang til, ligger som standard på udstyret. Max Schrem mener, at det er et klart brud på EU's cookieregler, fordi brugerne ikke har givet lov til at blive sporet.
Ekstra Bladet, lørdag, s. 13 (12.04.2021)

Derfor bakker Altinget op om ny lov om ophavsret
Christoph Nørgaard, administrerende direktør på Altinget og Mandag Morgen, skriver i en kommentar i Altinget mandag blandt andet: "Tirsdag skal Folketinget diskutere en ny lov om mediernes ophavsret. Loven vil blandt andet betyde, at techgiganter skal forhandle med medierne og potentielt betale for deres brug af det indhold, som danske medier hver dag producerer. Lovforslaget er samtidig begyndelsen på Danmarks implementering af EU’s direktiv om ophavsret, og på den måde er der tale om et stort og afgørende nybrud i den årelange diskussion om techselskabernes rolle i den moderne medievirkelighed. For med EU-direktivet og med lovforslaget, som er fremlagt af kulturministeren, sender de danske og europæiske politikere nu et afgørende signal om, at de både har viljen og evnen til at regulere de store techvirksomheder, som opererer globalt, og som derfor i årtier har levet højt på, at ingen rigtig vidste, hvem der havde ansvaret eller kompetencen til at sætte politiske rammer for deres virke. [...] Kort fortalt medfører lovforslaget, at der skal indgås aftaler mellem dem, der producerer indhold, og dem, der anvender indholdet på eksempelvis sociale medier. På Altinget bakker vi op om den ambition, og som et af de første og vel nok det største danske medie, der er født som netmedie, bilder vi os også ind, at vi kender problemstillingen og faldgruberne."
Altinget, mandag (12.04.2021)

Kritik: Facebooks svar på massivt datalæk "giver ikke helt mening"
I Jyllands-Posten mandag og Ekstra Bladet lørdag kan man læse om et massivt datalæk fra Facebook, som har resulteret i, at flere hundrede millioner brugere har fået stjålet deres data af cyberkriminelle. Facebook mener dog ikke der er tale om et hack. Der blev nemlig aldrig brudt ind på dets servere. Ligesom begivenheden ikke er ny, men senest fandt sted i sommeren 2019. Og der er heller ikke tale om læk af passwords. Facebook understreger desuden over for flere tech-medier, at firmaet for længst har rettet fejlen, der gav hackere mulighed for at tiltuske sig de mange data. Ifølge Ekstra Bladet nægter Facebook at informere de ramte brugere. Facebook skal ikke regne med, at kritikken af den dårlige beskyttelse af brugernes data forsvinder lige med det samme. Blandt andet er de irske datamyndigheder, som på vegne af EU fører tilsyn med Facebook, nu gået ind i sagen og har krævet en redegørelse. Det sker efter Facebook undlod at informere myndighederne om sagen. Flere borgergrupper, der kæmper for bedre beskyttelse af netbrugernes privatliv, overvejer også et søgsmål i EU mod Facebook for brud på GDPR-reglerne. Får de medhold, hvilket dog er tvivlsomt sker, kan det koste det amerikanske firma en bøde i milliardklassen.
Jyllands-Posten, mandag, s. 14-15; Ekstra Bladet, lørdag, s. 2 (12.04.2021)

Finansielle anliggender

Europæiske aktier risikerer at tabe kampen om opsvinget
I Jyllands-Posten mandag kan man læse, at europæiske aktier tabte terræn til globale og amerikanske aktier sidste år. Trods gunstige forhold risikerer de nu at tabe endnu mere. Det mener Citigroup, UBS og Nordea. "Mange har været positive om de europæiske aktier siden november, men jeg køber den ikke. Man snakker stadig om, hvor dybe spor pandemien vil sætte i Europa. I USA snakker man om det modsatte. Der er spørgsmålet, hvor kraftigt opsvinget bliver," siger Andreas Østerheden, chefstrateg i Nordea. Samtidig taber man ifølge Citigroup, UBS og Nordea nu også kapløbet til USA om at yde finanspolitisk medvind til opsvinget – og misser dermed måske chancen for at sætte gang i en langvarig vækstperiode. Aktiestrateger er også blevet bange for, at Europa, ligesom efter finanskrisen, skyder sig selv i foden og ødelægger et muligt opsving. Det skyldes blandt andet de seneste måneders fumleri med vaccineudrulningen i Europa. Selvom de europæiske aktier på papiret burde overhale de amerikanske, så er det ikke, hvad man ser. Man står nu et år inde i en global pandemi med klare paralleller til tiden efter finanskrisen. Det påpeger Nordea og Nykredit. De gentagne og hårde nedlukninger i Europa under pandemiens første år ramte områdets mange banker og industriselskaber, som tilsammen fylder omtrent 31 procent af det brede MSCI Europe-indeks, samt den store turismeindustri hårdt.
Jyllands-Posten, mandag, s. 10-11 (12.04.2021)

Skal centralbanker tøjle ulighed, klima og husprisstigninger
Jyllands-Posten bringer mandag en kommentar af chefstrateg i Nykredit, Frederik Engholm, som blandt andet skriver: ”Selv om vi måske ikke ligefrem fornemmer det i forårskulden, går det faktisk fremad i verdensøkonomien. Og endda i raskt tempo. Det er konklusionen i den nye prognose, som Den Internationale Valutafond, IMF, netop har sendt på gaden. IMF forudser således, at den globale vækst i år vil nå hele 6 pct. Det er markant højere, end fonden spåede i januar, ligesom det nu også viser sig, at nedgangen sidste år blev mindre end tidligere vurderet. […] Siden bunden i begyndelsen af august sidste år er de 10-årige statsrenter således steget med næsten 1,25 procentpoint i USA, mens de tilsvarende europæiske renter er steget noget mindre. Forskellen skyldes især, at opsvinget i USA er stærkere end i Europa, men også at den europæiske centralbank, ECB, meget klart har signaleret, at den ikke accepterer en stigning i realrenten på nuværende tidspunkt, hvor opsvinget trods alt fortsat er skrøbeligt, især i de forgældede og hårdt covid-19-ramte sydeuropæiske lande. Derfor har ECB både interveneret verbalt i markedet, når renten har haft kurs mod nord, og sat handling bag ordene ved at øge de ugentlige opkøb af værdipapirer under deres store pandemiopkøbsprogram for at holde renterne nede. Og det smitter af på Danmark, for Nationalbanken skygger jo ECB for at holde kronen fast over for euroen. […] Så den dag, som nok ligger langt ude i horisonten, hvor centralbankerne begynder en normalisering af pengepolitikken, og markedsrenterne igen får lov til at blive sat af markedet, er der risiko for, at festen slutter med et brag.”
Jyllands-Posten, mandag, s. 16 (12.04.2021)

Grundlæggende rettigheder

Det er en nem løsning at smække overvågningskameraer op. Men det giver ingen mere frihed
Politiken mandag bringer et debatindlæg af cand. scient. Arne Grinder-Hansen. Han skriver blandt andet: "Som konsekvens af et modbydeligt mord i London er debatten om utryghed i gademiljøet, især for kvinder, blusset op, og da ingen ønsker, at det skal være situationen i Danmark, rejser det naturligvis spørgsmålet: Hvad kan gøres? Justitsminister Nick Hækkerup mener, at svaret er øget overvågning – en situation, han stiller op som et valg mellem et lille tab af formel frihed mod en mere reel frihed. Det er ikke første gang, at Hækkerup gør sig til fortaler for mere overvågning. [...] At overvågning er en del af vores hverdag, er allerede et faktum, vi ikke kan komme uden om. Så hvad er vores frihed, når vi nærmest alle går rundt med en potentiel mikrofon og gps i vores telefoner? Man kan godt stille spørgsmålet, om vi allerede har givet køb på retten til uovervåget frihed. Der er dog den afgørende forskel, at hver enkelt af os selv har den fysiske kontrol over enheden, og der har også været interesse fra bl.a. EU’s side for at føre mere kontrol med de data, der gives til private aktører. Men grundlæggende set mangler lovgivningen stadig at følge trop med den hastige teknologiske udvikling. Overvågningskameraer er kun en del af dette, for så meget af vores liv foregår gennem digitale medier, der kan gemme vores kommunikation."
Politiken, mandag, s. 7 (12.04.2021)

Kvinders rettigheder i Tyrkiet er under pres. Der er brug for international solidaritet
Information bringer mandag en kronik skrevet af Duygu Cakir og Nilgün Erdem, hhv. forfatter og cand.mag. i Mellemøststudier og forfatter, lærer og cand.pæd.antr. De skriver blandt andet: "Selv om Tyrkiet var et af de første lande, der skrev under på Istanbul-konventionen i 2011, trak præsident Erdogan Tyrkiet ud af aftalen lørdag den 20. marts. En konvention, som ellers havde til formål at forebygge og bekæmpe vold mod kvinder i og uden for hjemmet. Religiøse og konservative grupper har talt imod den europæiske konvention, fordi de mener, den håner familieværdier og advokerer for LGBT+-miljøet, selv om konventionen ikke eksplicit siger noget om LGBT+-rettigheder. [...] I dag er Erdogan kommet frem ved at bruge det vestlige ideal om demokrati som et pejlemærke. Han forhandlede om EU-medlemskab, gav demokratiske frihedsrettigheder til kurderne i form af kurdiske tv-kanaler. Mest markant ændrede han landets infrastruktur, sænkede arbejdsløsheden, byggede nye supermotorveje og lejlighedskomplekser, og minareter skød i vejret i hobetal på kryds og tværs af hinanden. Men prisen for at have løftet de tyrkiske folks levevilkår har været begrænsninger af ytringsfriheden og menneskerettighederne. [...] Hvad angår kvinders rettigheder, mener Erdogan ikke, at Tyrkiet har brug for EU. Han mener, at Tyrkiet kan udarbejde sine egne love, der taler ind i samfundets struktur med familien i centrum. [...] I det patriarkalske autokrati i Tyrkiet dækkes der over mandens magt over kvinden, hendes ære, hendes krop, sjæl, færden og frihed selv efter en skilsmisse eller et brud. Kvinder i Tyrkiet står således evigt i gæld til mænd."
Information, mandag, s. 2 (12.04.2021)

Institutionelle anliggender

DBU er uforstående
Arbejdernes Landsbank ønsker at afbryde samarbejdet med Dansk Boldspil-Union (DBU). Weekendavisen skrev i sidste uge torsdag, at der i ledelsen hos Arbejdernes Landsbank har været dyb bekymring over udsigten til det danske landsholds mulige deltagelse ved VM i Qatar næste år. B.T. skriver lørdag, at Weekendavisen erfarede, at VM i Qatar er årsagen til, at Arbejdernes Landsbank vil ud af aftalen, men det har banken afvist. Ifølge banken er den nye kviklånsaftale årsag til det ønskede brud. Erhvervsministeriet oplyser, at det dog allerede er vedtaget, at kviklånsaftalen, man var utilfreds med, bliver ændret. "Erhvervsministeriet oplyser, at der er lagt op til, at ændringerne i kviklånsaftalen træder i kraft allerede den 1. maj. Ændringerne strider ikke imod nogen EU-forordning, og det får dermed ikke nogen betydning for aftalen," skriver Erhvervsministeriet til Ritzau.
Ekstra Bladet, lørdag, s. 2-3 (12.04.2021)

Dansk rederi: Brexit giver nye muligheder
Da briterne egenhændigt besluttede at forlænge overgangsperioden for en række brexit-regler, vakte det vrede reaktioner i EU, skriver Børsen mandag. De nye regler for bl.a. fødevarekontrol skulle være trådt i kraft 1. april og 1. juli, men de er nu udsat til henholdsvis oktober og januar. Det har betydet, at EU-Kommissionen åbnede en sag mod briterne for aftalebrud og i EU-Parlamentet har man indtil videre udskudt at sætte en dato for den formelle godkendelse af handelsaftalen med briterne. DFDS har dog forståelse for den britiske beslutning og de ser også muligheder i Brexit. Fra rederiets adm. direktør Torben Carlsen lyder det: “De har jo fået ret hård kritik. Men efter vores bedste overbevisning er det ikke noget, de har gjort for at genere EU. Det er simpelthen, fordi de var hundebange for, at de ikke var klar.” I organisationen Danske Rederier mener viceadministrerende direktør, Jacob K. Clasen, at “det er gået bedre, end man kunne frygte. På godt og ondt har vi haft god tid til at forberede os – både i rederierne, i den danske toldstyrelse og på den britiske side,” siger han og tilføjer: “Det er klart, at det er mere bøvlet end før at handle med briterne, men det fungerer.”

Børsen bringer mandag en analyse af EU-korrespondent Louise With. Hun skriver blandt andet: ”Det går bedre med brexit end frygtet, lyder meldingen fra de danske rederier. Efter mere end fire års tovtrækkeri er skilsmissen blevet virkelighed, og i lørdags rundede vi de første 100 dage. På forhånd var der hidsig retorik og adskillige nærdødsoplevelser, hvor EU og briterne balancerede på kanten af no deal-scenariet. Men til sidst kom der en deal. Og selvom den ikke er uden børnesygdomme – og der fortsat er storpolitisk konflikt om indfasningen – så fungerer samhandlen altså i det store og hele for eksportørerne i det daglige. […] Det bliver en opgave for forskere og historieskrivere at beregne, hvad prisen var for brexit – og hvorvidt den overhovedet kan adskilles fra prisen for corona. Formentlig vil både tilhængere og modstandere af brexit bøje tallene efter forgodtbefindende. Den britiske regerings egne rådgivere i Office for Budget Responsibility har spået, at brexit ikke vil ramme som et slag, men som en mistet mulighed på den lange bane – med et bnp der bliver ca. 4 pct. lavere, end det kunne have været. Men for de danske eksportører er brexit en realitet. Nu gælder det om at få det bedst mulige ud af situationen.”
Børsen, mandag, s. 34, 35 (12.04.2021)

Den nationalliberale mand er blevet fredløs
Asger Aamund, bestyrelsesformand, skriver i en kronik i Jyllands-Posten lørdag blandt andet: "Hvordan ser en nationalliberal mand ud? Han er en person, der fundamentalt bekender sig til både fædrelandet og også til et internationalt samfund under hæsblæsende forandring. NL-manden - eller bare NL, som vi af pladshensyn må kalde ham - ved, at i Danmark har han rod. [...] NL-manden er stærk tilhænger af Nato-samarbejdet, som i mere end 70 år har sikret freden i Europa. Han græmmer sig over, at vores forsvar i dag har ringere kampkraft end den 9. april 1940 og støtter ekspræsident Trumps revselse af Natos hensygnende beredskab. [...] NL bekender sig til global frihandel og et tæt internationalt, kommercielt og forskningsmæssigt samarbejde. Men han ønsker en ende på departementschefstyret i EU, som bør demokratiseres og koncentrere sig om det frie handelssamarbejde uden den tiltagende politiske centralstyring fra Bruxelles. [... ] Sidste chance for den nationalliberale mand er Nye Borgerlige, som har meget at byde på: en ægte liberal vækstpolitik og en håndfast migrantpolitik, men ak, partiet vil have os ud af EU uden en plan for fremtiden, der kunne redde økonomi og velstand."
Jyllands-Posten, lørdag, s. 27 (12.04.2021)

Der er gået Byemand Bob i præsident Biden
I en analyse i Berlingske lørdag skriver Ulrik Bie, avisens økonomiske redaktør, blandt andet: "Samme uge som den danske regering fremlagde et mere traditionelt trafikudspil, opviste USAs præsident Biden stor kreativitet i sin definition af, hvad der er infrastruktur. En gigantisk pakke skal ikke bare opgradere den fysiske infrastruktur, men omfatter også en aktivistisk industripolitik og en udbygning af velfærdsstaten. Og så skal USA være førende på teknologier på klimaløsninger. [...] I alt foreslår Biden at bruge 621 milliarder dollar på transportinfrastruktur, hvoraf den største post faktisk er udviklingen af infrastrukturen for elbiler med 174 milliarder dollar. Derudover er der 650 milliarder dollar til den borgernære infrastruktur, som skal sikre forsyning af eksempelvis vand, el og internet. [...] USA er ikke bagud i forhold til EU. De store eurolande har skåret kraftigt i de offentlige investeringer siden finanskrisen, og særligt Tyskland har et stort behov for investeringer i både fysisk og digital infrastruktur. EUs store genopretningsplan har digitalisering som et af satsningspunkterne, men god gammeldags fysisk infrastruktur vil også spille en rolle i den grønne del af pakken, blandt andet i elforsyning og mere effektiv afvikling af trafik. [...] Biden vil investere 180 milliarder dollar i forskning og udvikling til at gøre USA førende indenfor kritiske teknologier og klimaløsninger, herunder brint og vedvarende energi. Det er noget, der vil øge presset på europæiske politikere for at sende flere ressourcer i den retning også, for ellers sakker vi for alvor bagud i kapløbet med USA og Kina. Det andet hovedspor er at få mere produktion i USA gennem pisk og gulerod. Biden har fokus på virksomhedernes forsyningskæder og vil - ligesom nu også EU - være selvforsynende med halvledere til industrien og pandemiudstyr. [...] Hvad man end mener om Bidens omfattende planer, er det allerede efter få måneder tydeligt, at Bidens aftryk på den amerikanske samfundsstruktur bliver blandt de største i efterkrigstiden. Det var nok de færreste, der for et år siden havde forestillet sig en sådan udvikling."
Berlingske, lørdag, s. 14-15 (12.04.2021)

EU vil afskære Storbritannien fra forskningsprogrammer på strategisk følsomme områder
Jyllands-Posten søndag skriver, at flere EU-lande og universiteter protesterer efter brexit slår igennem indenfor forskning i supercomputere og rumfart. Det skyldes, at en række universiteter og forskere i Storbritannien, Israel og Schweiz er ved at blive udelukket fra de projekter, som EU skal støtte økonomisk fremover. I et konkret forslag til indretningen af EU's forskningsprogram Horizon 2021-27 har EU-Kommissionen lagt op til at afskære en række nuværende samarbejdspartnere uden for EU fra bestemte projekter. Det gælder blandt andet udvikling af fremtidens supercomputere, da de anses for at være strategisk vigtige og vil få en central rolle i fremtidens sikkerheds- og våbensystemer. Forslaget har vagt behørig opsigt i Storbritannien, der trods brexit sidste år bevarede tilknytningen til EU's Horizon-forskningsprogram. Men det er altså ikke nødvendigvis nok til at bevare tilknytningen til de mest følsomme programmer, som kommissionen ønsker at skærme mod tredjelandes indsigt, indflydelse og på sigt udnyttelse. Bevægelsen fra EU-Kommissionen kommer, efter EU i en række sager er blevet kritiseret for at være for naiv i forhold til andre globale aktører som Kina og Rusland. Derfor har kommissionen forpligtet sig til at styrke EU's såkaldte "strategiske autonomi".
Jyllands-Posten, søndag, s. 20 (12.04.2021)

Nedtur for Europas nationalister
I Informations leder mandag kan man blandt andet læse: "Kan du huske katastrofen fra højre: Donald Trump i Det Hvide Hus, Marine Le Pen i Élyséepalæet og planerne om en international front af EU-fjendtlige nationalister rundt i Europa? Trumps PR-manager Stephen Bannon var ligefrem ved at indrette tænketanken bag det hele i et kloster i Italien, hvor han ville dirigere slagets gang for italienske Lega, polske PiS, ungarske Fidesz, franske Rassemblement National og tyske Alternative für Deutschland (AfD). Nu er Trump væk, og Bannon er kylet ud af klostret. Og i weekenden kunne vi atter ånde lettet op. På en partidag, der skulle skyde gang i den tyske valgkamp for AfD, udstillede partiet sin splittelse. [...] I det øvrige Europa er der også overvejende godt nyt fra højrefronten. I begyndelsen af april trommede Viktor Orban, der endelig er blevet gået fra Europa-Parlamentets konservative EPP-gruppe, den polske Mateusz Morawiecki (PiS) og den italienske Matteo Salvini (Lega) sammen i Budapest. Men ikke engang i EuropaParlamentet ser de ud til at kunne danne fælles front. De europæiske reformister i ECR-gruppen med polske PiS og den EU-fj endtlige ID-gruppe med tyske AfD er ikke bare dybt uenige om, hvorvidt EU skal nedlægges. De europæiske nationalister står også milevidt fra hinanden på områder som Rusland-, NATO- og skattepolitik. Faren fra højre er altså national og fragmenteret. Men den findes stadig – ikke mindst i Frankrig, hvor coronakrisen booster den politiske tillidskrise og er ved at ødelægge den sidste rest af Macrons positive, men også alt for liberaliseringsoptimistiske opbrudsstemning."
Information, mandag, s. 2 (12.04.2021)

Interne anliggender

Jensen: Flere politikere som diplomater
Venstres tidligere udenrigsminister og næstformand, Kristian Jensen, blev for nylig udpeget af den socialdemokratiske regering som såkaldt særlig repræsentant med opgaven at sikre Danmark en plads i FN's Sikkerhedsråd. Det skriver Politiken søndag. Jensen mener, at Danmark bør ændre kurs og i langt højere grad begynde at udnævne erfarne politikere frem for embedsmænd til topposter i internationale organisationer. "Hvis vi kigger på den danske repræsentation i EU i øjeblikket, er vi ved at blive meget tynde i toppen," siger Jensen.Politiken bringer søndag et interview med Kristian Jensen. Han mener, at en pæn håndfuld af de mest prestigefyldte ambassadørposter i de vigtigste hovedstæder bør være lukket land for politikere, men omvendt mener han, at politikere med erfaring fra topniveau rummer en dyb forståelse for andre politikeres tankegang. Erfaringer, som på de rigtige poster i bl.a. internationale organisationer bør udnyttes bedre, også af politikere. Kristian Jensen peger som eksempel på sidste års udnævnelse af Statsministeriets mangeårige departementschef Christian Kettel Thomsen til at blive en af otte vicepræsidenter i Den Europæiske Investeringsbank. Ifølge Kristian Jensen kunne det job lige så vel være gået til en politiker. "Der er to skoler, i forhold til hvem landene udpeger til f.eks. Den Europæiske Investeringsbank. Den ene er dygtige embedsfolk. Det er Christian Kettel i høj grad. Den anden skole er tidligere politikere. Den tidligere finske statsminister Alexander Stubb har været vicepræsident. Ved at bruge sådan en som Stubb får han et netværk, der gør, at han kan finde job et andet sted i Europa. Det gør, at Finland har en person med et meget stort netværk og europæisk gennemslagskraft," lyder det fra Jensen.
Politiken, søndag, s. 4-7, 12 (12.04.2021)

Klima

Dansk brint skal levere et vigtigt bidrag til den grønne omstilling
Jyllands-Posten søndag bringer et debatindlæg af Mogens Lykketoft, bestyrelsesformand i Energinet, og Tejs Laustsen Jensen, direktør i Brintbranchen. De skriver blandt andet: "Når vi skal stabilisere klimaet og redde kloden, er det nødvendigt at satse benhårdt på CO2-neutralitet senest i 2050. Det er en spændende, men gigantisk opgave, fordi vi globalt skal mere end tredoble elektricitetsforsyningen, samtidig med at vi holder op med at afbrænde olie, kul og naturgas, uanset hvor meget vi har fundet. [...] Der er allerede produktion af grøn brint i Danmark, og flere spændende projekter er undervejs. Det vil udfolde sig fra midten af dette årti og være i voldsom vækst de efterfølgende år, hvis vi sørger for et godt samspil mellem samfundet og det private erhvervsliv. Vi ved, at efterspørgslen vil være stor. EU-Kommissionen skønner importbehov for brint på 600 TWh (terawatt-timer) i 2030, heraf alene til Tyskland 100 TWh. Danmark skal derfor ruste sig til at levere brint ikke bare til hjemligt brug, men også til eksport af grøn, dansk energi. Det vil være en god mulighed for indtjening og beskæftigelse i Danmark og et massivt klimabidrag til Europa."
Jyllands-Posten, søndag, s. 32 (12.04.2021)

De rige landes klimapolitikker skader udviklingslandene
I en kommentar i Berlingske lørdag skriver Bjørn Lomborg, der er direktør for Copenhagen Consensus og adjungeret docent på Stanford Universitets Hoover Institution, blandt andet: "Verdens rigeste lande har lovet at stoppe med at bruge fossile brændstoffer inden for 29 år, så klimaændringerne kan tackles, hvilket bliver utrolig dyrt. Derfor overvejer G7-landene nu at få verdens fattigste til at betale for det. Det kommer ikke til at ende godt. [...] For at se hvor vanskeligt det er, kan vi tage FNs nylige erklæring om, at vores løfter i Paris reelt betyder, at vi skal reducere verdens udledninger med 7,6 procent hvert år i dette årti. FN bemærker henrykt, at vi næsten nåede dette mål i 2020 med de globale nedlukninger som følge af covid-19. Men i år skal vi bruge det dobbelte af denne reduktion, altså det samme som to nedlukninger, og tre i 2022. Det fortsætter til vi ender med noget, der svarer til elleve globale nedlukninger om året fra 2030. Økonomiske modeller viser, at dette vil koste titusindvis af milliarder dollars om året. Det vil også destabilisere de rige lande. De har oplevet et fald i væksten per person, og i Europa sniger tallet sig nu mod nul. [...] Desuden vil disse reduktioner betyde meget lidt for klimaet. Selv hvis alle OECD-lande skar alle deres CO-udledninger i dag, viser FNs standardmodel, at det ville reducere opvarmning med blot 0,4°C i år 2100. [...] Nu vil de rige lande have verdens fattige til at betale prisen gennem CO2-afgifter. Storbritannien presser på for at gennemtrumfe sådanne afgifter som nøgleprioritet under deres formandskab for G7, og forslaget falder i god jord i USA, Europa og Canada. Efterhånden som USA og Europa driver energipriserne op, flygter stadig flere virksomheder til mindre byrdefulde områder som Kina, Indien og Afrika. Ved at smække afgifter på importvarer ved grænsen i overensstemmelse med deres underliggende udledninger, reduceres disse flytninger. [...] EU og andre er af den opfattelse, at trusler om højere afgifter vil tvinge udviklingslandene til at indføre deres egne dyre klimapolitikker. Dette kunne være en katastrofal fejltagelse. [...] Den effektive måde at håndtere det reelle problem med klimaændring på er en drastisk stigning i investering i forskning og udvikling af grøn energi. Hvis prisen på grøn energi kunne innoveres ned under fossile brændstoffer i løbet af de næste ti år, ville alle med glæde skifte. G7 er nødt til at komme til fornuft og finansiere grøn innovation. Det er simpelthen uacceptabelt at fratage verdens fattige deres to drivkræfter for udvikling - rigelig energi og frihandel."
Berlingske, lørdag, s. 11 (12.04.2021)

EU risikerer at komme tomhændet til Joe Bidens klimatopmøde
Den tyske EU-parlamentariker fra Den Grønne Gruppe og en af parlamentets udpegede klimaforhandlere, Michael Bloss, var tydeligt frustreret, da han forleden forlod den seneste forhandlingsrunde med EU-Kommissionen og EU-Rådet om EU’s klimamål for 2030. Det skriver Information mandag. De tre parter skal blive enige om klimastrategien inden den 22. april, som er dagen, hvor USA's præsident Joe Biden har indkaldt 40 verdensledere til virtuelt klimatopmøde, Leaders’ Summit on Climate, for at løfte den globale klimaindsats. Det vil sende et pinagtigt og demotiverende signal til topmødet, hvis Europa møder op uden ambitiøse mål, skriver avisen. "EU-Rådet er ikke imødekommende og opfører sig som et stædigt lille barn. Mange smukke ord, ingen indrømmelser‚" skrev Bloss på twitter efter den femte forhandlingsrunde mellem de tre parter den 26. marts. Parterne er særligt uenige om, hvor meget EU skal reducere sine CO2-udledninger i 2030. Der er endnu ikke en dato for næste forhandlingsrunde – men der gættes på den 20. april.
Information, mandag, s. 11 (12.04.2021)

EU-Kommissionen har gjort 2021 til EU's officielle togår
EU-Kommissionen har erklæret 2021 for officielt togår, skriver Politiken søndag. Initiativet European Year of Rail skal fremhæve togrejsen som bæredygtig, smart og sikker. "For mig at se er udfordringen, at jernbanen igen skal blive den drivende kraft, den engang var. Denne traditionelle transportform, som muliggjorde den industrielle revolution, skal fremover spille en central rolle i endnu en grundlæggende transformation, der fører os til et bæredygtigt, emissionsfrit transportsystem," siger EU's rumænske transportkommissær Adina Valean. EU's fokus på togrejser sker som følge af en stigende klimabevidsthed blandt rejsende, der de seneste år har givet togrejsen et mindre comeback. Poul Kattler, der følger området for togrejser nøje som repræsentant for den danske afdeling af organisationen Backon-Track, er skeptisk over for EU's togår. "Det frygtelige er, hvis den her type kampagner eller pr-stunts ender uden egentlige ændringer eller udviklinger. Et kampagneår har den indbyggede svaghed, at det ikke nødvendigvis er funderet i politisk udvikling på nationalt eller europæisk plan," forklarer han. Han mener dog, at timingen for European Year of Rail er udmærket, da det flugter fint med, at det fra EU-side skal konkretiseres, hvordan fremtidens transport skal blive grønnere. Den danske afdeling af Back-on-Track mener, at man fra EU-side først og fremmest bør have målsætninger for, at man på nationalt plan sætter sig sammen med nabolandene og skaber en langsigtet, fælles strategi. Særligt for togrejsen mellem de europæiske storbyer. "Vi skal have forbundet hovedstæderne med hinanden med en række dag- og nattogsforbindelser. Det kan ikke være rigtigt, at det ikke fungerer i dag, så det vil være et godt sted at begynde," siger Kattler.
Politiken, søndag, s. 21 (12.04.2021)

Et grønnere EU vil starte kæmpe vækstmotor
Børsen bringer en kronik af Bendt Bendtsen, bestyrelsesformand, Synergi; Peter Trillingsgaard, Grundfos og næstformand, Synergi, Lars Tveen, Danfoss og bestyrelsesmedlem, Synergi; Frank Ove Larsen, Rockwool og bestyrelsesmedlem, Synergi; Christian Niepoort, Sustainsolutions og bestyrelsesmedlem, Synergi og Erik Boyter, Windowmaster og bestyrelsesmedlem, Synergi. De skriver blandt andet: ”For nylig offentliggjorde klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen (S) regeringens ambition for de forestående forhandlinger om et nyt EU-mål for energieffektivitet: Står det til regeringen, skal det nuværende mål om at skære 32,5 pct. af EU-landenes energiforbrug i 2030 hæves til 40 pct. Det er en god, ambitiøs og helt rigtig strategi. […] Første udfordring kan opstå i Folketingets Europaudvalg, hvor regeringen skal have opbakning til at arbejde for et 40 pct.-mål i EU. Her er det vigtigt, at de øvrige partier støtter regeringens ambitiøse linje, så Danmark bliver en stærk, grøn stemme for energieffektivitet ved forhandlingerne i Bruxelles. Lykkes det, står Dan Jørgensen over for nogle på papiret svære forhandlinger med sine europæiske kollegaer. I lande som Rumænien, Cypern og Malta vil energiforbruget ifølge EU-Kommissionens seneste gennemgang af EU-medlemslandenes energi- og klimaplaner stige frem mod 2030. Det er stik mod det fælles europæiske mål om at mindske energispildet – og kan meget vel blive en kæp i hjulet på ambitionerne om et markant højere energieffektiviseringsmål, da de lande næppe vil være særlig interesserede i at lægge yderligere pres på sig selv. Der er derfor endnu langt til, at et EU-mål om at skære 40 pct. af energiforbruget i 2030 kan blive en realitet. Men med regeringens ambitiøse udmelding er udsigterne væsentligt lysere. Nu handler det om at få dannet en stærk, fælles front på tværs af partier og landegrænser. Den mission opfordrer vi alle til at bakke op om.”
Børsen, mandag, s. 34-35 (12.04.2021)

Klimapolitikken bygger på tvivlsomme antagelser og fordomme mod kernekraft
Berlingske bringer mandag en kommentar af Ole P. Kristensen, dr.scient.pol. og fhv. professor i statskundskab ved Aarhus Universitet. Han skriver blandt andet: "Den anden overskrift om kernekraft refererer til konklusionerne fra en ekspertgruppe under Europa-Kommissionen. Det er langtfra nyt, at kernekraft er en sikker energikilde, der gør mindre skade på liv, helbred og miljø end andre energikilder. Den vurdering inkluderer håndteringen af det radioaktive affald, som ifølge ekspertgruppen er et løst problem. Kernekraft er altså en sikker energikilde, der er CO2-fri, og så leverer den stabilt i modsætning til sol og vind."
Berlingske, mandag, s. 17 (12.04.2021)

Partier vil have mere beskyttet hav
Politiken søndag skriver, at der på tværs af det politiske spektrum er enighed om, at det er alt for lidt, når regeringen foreslår at udlægge 4,1 procent af de udstrakte danske havområder som strengt beskyttede, altså fri for menneskelig forstyrrelse såsom fiskeri, havvindmøller og råstofindvinding. På europæisk plan er målet 10 procent strengt beskyttet natur plus 20 procent generelt beskyttet natur, et mål, som regeringen støtter. Flere partier hæfter sig ved, at Danmarks Fiskeriforening og Danmarks Naturfredningsforening (DN) i marts kom med et fælles forslag til 10 procent strengt beskyttede havområder. "Når fiskerne selv sammen med DN har påvist områder, der svarer til 10 procent, så virker det lidt pauvert, at regeringen kommer ud med 4 procent. Hvis man vil være foregangsland, kan man jo ikke bare sige, at andre lande må sørge for, at EU når de 10 procent," siger Venstres miljøordfører, Jacob Jensen. Politiken har spurgt miljøminister Lea Wermelin (S), hvorfor en havnation som Danmark ikke skal bidrage mere til at nå det europæiske mål om 10 procent strengt beskyttet hav-natur. Det svarer miljøministeren ikke direkte på. Ministeriet oplyser i et skriftligt svar, at "regeringen støtter de strategiske mål i EU’s biodiversitetsstrategi om 30 procent beskyttede marine områder og 10 procent strengt beskyttede områder, men der er ikke er tale om nationale mål". Ministeren selv lader sig i svaret citere for, at "med ca. 30 procent beskyttede havområder og nye strengt beskyttede områder giver vi tiltrængt bedre plads til hav-naturen og trækfuglene og er fra dansk side med til at løfte i forhold til vores fælles EU-mål".
Politiken, søndag, s. 10 (12.04.2021)

Sådan bliver Europa en grøn supermagt
I Politiken lørdag kan man i et debatindlæg af Bjarke Møller, forfatter og journalist, blandt andet læse: "Den Europæiske Union står ved en historisk skillevej. I 2020'erne kan vi ikke længere vælge business as usual. Den gamle sociale kontrakt er udfordret på grund af stigende ulighed mellem medlemslandene og i de enkelte nationer. Efter coronakrisen befinder vi os i den værste økonomiske krise i 100 år, og vores samfund har aldrig været så gældsatte før. Men vi kan ikke spare os ud af denne krise. Hvis Europa for alvor skal kunne gøre noget ved klimaforandringerne, der er den største og farligste af de muterende megakriser, kræver det massive investeringer. Vender EU27-regeringerne og unionen tilbage til sparevejen som under finanskrisen, vil det stensikkert føre til nye folkelige oprør. [...] Ingen af de nationale varianter af frygtens politik giver et holdbart og effektivt svar på de grænseoverskridende udfordringer, som demokratiet står over for på grund af klimaforandringerne, globaliseringen, finansmarkederne, massemigration og nye geopolitiske trusler. Vi kan ikke løse dem ved at svække EU og satse på et mellemstatsligt samarbejde med suveræne nationalstater. [...] En fundamental forudsætning for at genskabe den folkelige tillid og stimulere håbet er en ny demokratipagt, der knytter de europæiske borgere tættere til hinanden, så EU ikke bare opfattes som et topstyret eliteprojekt. Den anden forudsætning er en ny grøn pagt, der ikke bygger på fossil afbrænding og fortsat destruktion af miljøet, men sikrer grøn omstilling i stor skala til gavn for klimaet og biodiversiteten, EU's grønne investeringsprogram - den såkaldte new green deal - skal mangedobles, så vi i Europa kan omstille helt til en nulemissionsøkonomi i de næste par årtier. Den tredje forudsætning er en ny socialpagt, der giver europæerne social tryghed, opkræver skatter til en solidarisk EU-udvidelse af de nationale velfærdsmodeller og sikrer borgerne gode og solide arbejdspladser."
Politiken, lørdag, s. 4 (12.04.2021)

Vigtig brik for den grønne omstilling
I et debatindlæg i Jyllands-Posten mandag skriver klimaminister Dan Jørgensen blandt andet: "I JP 4/4 lød kritik af regeringens beslutning om at bygge en gasledning til Lolland-Falster. Baggrunden for gasledningen er, at et EU-direktiv om luftforurening tvinger Nordic Sugars to sukkerfabrikker til at udskifte kul og olie med et mindre forurenende brændsel. Det er selvsagt legitimt med kritik af regeringens beslutninger, men kritikerne forbigår flere væsentlige pointer. For det første siges det ofte, at gasledningen i sig selv er klimaskadelig. Men det kommer jo an på, hvilken gas vi fylder på den. [...] Slutteligt ville fraværet af en gasledning med al sandsynlighed resultere i en lukning af en eller begge sukkerfabrikker, da virksomheden hverken ser fuld eller delvis elektrificering som en realistisk mulighed."
Jyllands-Posten, mandag, s. 19 (12.04.2021)

Konkurrence

Bundlinjen: Multinationale skal betale mere i skat
Politiken mandag skriver, at det nu ser ud til, at en global skattereform er på vej, hvilket vil betyde, at de allerstørste multinationale selskaber skal betale skat, hvor de tjener deres penge efter Joe Biden har foreslået, at der indgås en global aftale, som bygger på OECD’s forslag om, at det er salget til forbrugerne i et land, som afgør, hvor meget der skal betales i skat. Den danske EU-kommissær, Margrethe Vestager, har været bannerfører for EU’s bestræbelser på at få teknologigiganterne til at betale en fair skat i de medlemslande i EU, hvor de sælger deres produkter. Men det er ikke lykkedes, og Frankrig og Italien har indført nationale særbeskatninger, som fik Trump og andre amerikanske politikere til at true med repressalier, som kunne udløse en atlantisk skattekrig. I Storbritannien vil Boris Johnson også sende en del af regningen for krisen videre til virksomhederne, og det kommer sikkert også til at ske i andre europæiske lande.
Politiken, mandag, s. 10 (12.04.2021)

USA-forslag ligner hidtil største opgør med multinationales brug af skattely
USA's præsident, Joe Biden, har foreslået en fælles, international minimumsskat på selskaber, skriver Politiken søndag. Biden tror, at der kan findes en løsning, som får multinationale selskaber til at betale skat som andre virksomheder i stedet for at hobe deres milliardoverskud op i skattelylande. I EU har man forsøgt at løse problemet i mere end et årti, dog uden at finde en effektiv løsning. "Det betyder alt. Sådan er det på skatteområdet: Når USA er med, så er dagsordenen for de internationale forhandlinger sat. Andre lande er nu tvunget til at forholde sig til forslaget," lyder det fra Thomas Damsgaard Tørsløv, økonom hos Kraka, som forsker i beskatning af multinationale selskaber. Reaktionerne på forslaget bekræfter hans opfattelse: OECD, EU-Kommissionen og lande som Frankrig, Italien og Holland roser forslaget, og det tyske finansministerium glæder sig ifølge The Financial Times over "den konstruktive attitude" og erklærer, at "den tyske regering tror på, at en aftale kan være på plads i midten af 2021". "Biden-administrationen fører an i kampen for en ny politik for skatteretfærdighed, som ikke kun vil give fordele for USA, men på grund af deres dominerende økonomiske magt også har mulighed for at sprede sig," siger Alex Cobham, direktør for ngo'en Tax Justice Network.
Politiken, søndag, s. 6 (12.04.2021)

Migration

I over et år har Danmark taget opholdstilladelsen fra syrere - nu råber SF op
Jyllands-Posten skriver søndag, at det allerede i 2019 stod klart, at syriske flygtninge kunne sendes hjem. Nu mener SF, at alle hjemsendelser af syriske flygtninge skal droppes omgående. SF forsøger i disse dage, at samle regeringens støttepartier om en erklæring, der skal fungere som et "fælles opråb" til regeringen. Det mener udlændingeordfører i SF Carsten Valentin. På spørgsmålet om hvorfor SF først reagerer nu, svarer han: "Vi har i virkeligheden længe været bekymret over situationen i Syrien. Men det er klart, at det gør indtryk, at Danmark går enegang i EU. Det er en meget voldsom beslutning. Vi har været bekymrede i længere tid. Nu laver vi så et samarbejde for at prøve at sætte fokus på situationen."
Jyllands-Posten, søndag, s. 4 (12.04.2021)

Vi ønsker at have stærk kontrol med indvandring fra Stormellemøsten
I forbindelse med at Udenrigsministeriet har vurderet, at det ikke er sikkert for danske ambassadefolk at opholde sig i Damaskus, bringer Politiken søndag et interview med Socialdemokratiets udlændingeordfører Rasmus Stoklund. På spørgsmålet om, hvorfor syrere, der har opholdstilladelse i Danmark, skal rejse hjem til Syrien, svarer han: "Det skal de også kun i det omfang, at de ikke længere har opholdstilladelse i Danmark. Hvis der er nogle syrere, der ikke længere har brug for beskyttelse, skal de rejse hjem igen. Det er det, der er præmissen for, at man får flygtningestatus og asyl i Danmark." På spørgsmålet "Danmark er det eneste land i Europa, der vurderer, at det er sikkert at sende syrere hjem til Syrien. Hvad er det, Danmark ved, som ingen af de andre europæiske lande ved?" svarer han: "Vi er ikke den eneste regering, eller det eneste land i verden, der laver den vurdering. Vi er et land, der ønsker at have stærk kontrol med indvandring, ikke mindst fra Stormellemøsten, og vi ønsker også at have kontrol med, når man får asyl i Danmark, så er det ikke det samme som at få status som indvandrer i Danmark."
Politiken, søndag, s. 2-3 (12.04.2021)

Retlige anliggender

Rejsebureauer står med kæmperegning efter statsstøtte
Politiken skriver søndag, at mange rejsebureauer står med en kæmpe regning efter de har fået tilskud fra staten. Der var i første omgang tale om lån fra staten, men i lyset af den overrumplende coronapandemi blev det ændret til direkte statsstøtte for perioden frem til og med 13. april – altså en måned efter at grænserne lukkede. I alt blev der ydet statsstøtte til rejsebranchen for 450 millioner kroner, der som udgangspunkt ikke skulle betales tilbage. I slutningen af maj 2020 slår EU-Kommissionen fast, at de penge, som rejsebureauerne får tilbage fra underleverandører, skal returneres til staten. Bureauerne må altså ikke beholde pengene, da de på den måde, populært sagt, vil få statsstøtte for et tab, som de ikke har lidt. "Vi står i en helt ekstraordinær situation med en coronapandemi, som med et slag lukker branchen helt ned. Fra den ene dag til den anden stopper salget af rejser, og samtidig skal vi betale kunderne penge tilbage for rejser, som ikke bliver til noget. Vi skal gå til EU og sige, at i denne ekstraordinære situation kan rejsebureauerne ikke betale statsstøtten tilbage, og hvis EU står fast, må Danmark tage en sag ved EU-Domstolen," siger Lars Thykier, administrerende direktør i Danmarks Rejsebureau Forening.
Politiken, lørdag, s. 14 (12.04.2021)

Sikkerhedspolitik

Europas glemte krig truer med at flamme op
Berlingske lørdag skriver, at russiske tropper igen har taget ophold ved grænserne til Ukraine. Topfolk i Moskva advarer om behovet for at beskytte russere i Ukraine, og en ulmende konflikt i landets østlige del er de seneste uger flammet op med døde og sårede samt beskyldninger fra begge sider. Konflikten brød ud for syv år siden da efter Rusland sendte tropper til den ukrainske Krim Halvø og annekterede området i marts 2014. Det skete efter en opstand i Kiev, der tvang den daværende ukrainske præsident fra magten. Annekteringen udløste økonomiske sanktioner mod Rusland fra EU og USA.
Berlingske, lørdag, s. 14 (12.04.2021)

Hvor er de borgerlige, der faktisk arbejder for at sikre Danmark?
I en kommentar i Berlingske lørdag skriver Søren Pind, fhv. folketingsmedlem for Venstre og fhv. minister, blandt andet: "Så blev det 9. april. Flagene på halv. Erindringen - ja, det er derfor. Først besættelse, siden frihed. April. Maj. Forår. [...] Sørgmodigt sad jeg og lyttede til de sidste livsvidner - Phylis Holm der var familierelateret til nogle af de dræbte i Rønne. Phylis udtalt med P. Det bløde anglofile. Som efter bombardementerne, og efter at russerne havde forladt øen, meldte sig til og blev officer i marinehjemmeværnet - og pludselig udbrød: "Hvor lærte jeg dog at være glad for NATO!" Et udbrud. Helt fra hjertet. "Hvor lærte jeg dog at være glad for NATO!" Som opvokset på øen under Den Kolde Krig ved jeg, hvad hun mente. [...] Hvor var Hollands, Belgiens, Danmarks og Norges "nationale suverænitet", da de tyske tanks rullede, og de tyske fly fløj? Det neutrale Danmark, hvor den politiske debat allerede lang tid forud dikterede, at ved en eventuel tysk invasion - som man fornægtede ville komme - ville man alligevel intet kunne stille op. National suverænitet jo tak ... Skyndsomt vil nogle - men kun nogle - af disse kræfter, der hæver flaget så højt, at det ikke kan nå jorden, og lægger vores internationale forpligtelser og samme retsorden for had, indvende, at deres indvendinger ikke retter sig mod NATO. Det er kun FN, EU, Europarådet, den europæiske Menneskerettighedkonvention og den slags. "Kun"? Men spørgsmålet er: Hvorfor lever vi så ikke op til vores forpligtelser - ikke kun overfor de nævnte, men også overfor selve NATO? Hvorfor har vi gang på gang undslået os for at betale det, vi skal til det forsvarsfællesskab, der har sikret os fred og frihed siden Anden Verdenskrigs afslutning? [...] Den nationale suverænitet sikres bedst ved alliancer, forpligtelser og samarbejde. Ikke ved isolation, neutralitet og flageri. Det er den konkrete virkelighed. Se til Ukraine, hvordan det går dette krigshærgede land - både uden for NATO og EU. Se, hvordan det går de baltiske lande, der indtil for nylig var en del af Sovjetrusland og en knusende undertrykkelse. Mon nogen ville bytte påstået national suverænitet for en udmelding af NATO og EU? I givet fald kun russiske agenter."
Berlingske, lørdag, s. 16 (12.04.2021)

Udenrigspolitik

Biden går i offensiven i Mellemøsten med milliardstøtte til palæstinenserne
Kristian Mouritzen, Berlingskes sikkerhedspolitiske korrespondent, skriver i en analyse i Berlingske lørdag blandt andet: "Palæstinenserne har længe internationalt været "dødt kød". Ingen gad tale om dem. Ingen gad tage deres problemer alvorligt. Mindst af alle i de arabiske stater i Mellemøsten, hvor man for alvor var blevet trætte af en konflikt, der har varet siden staten Israels oprettelse i 1948, og som kun er gået en vej for palæstinenserne: ned ad bakke. [...] Palæstinenserne mistede en af deres mest trofaste lokale bidragydere, da Iraks leder, Saddam Hussein, blev fjernet fra magten i 2003 af den amerikanske invasionsstyrke. EU og selvfølgelig Danmark stod tilbage som palæstinensernes store støtte i en periode under den tidligere amerikanske præsident Donald Trump, som i 2018 fjernede hjælpen til palæstinenserne. Danmark ydede i 2016-2020 445 millioner kroner i støtte til palæstinenserne. I ly af Trumps politik kunne den israelske premierminister, Benjamin Netanyahu, fortsætte Israels internationalt set ulovlige bosættelsespolitik i de besatte områder. Nu er USA vendt tilbage med 235 millioner dollar (1,4 milliarder kroner) i støtte til palæstinenserne. [...] Nu genoptager USA hjælpen til palæstinenserne, og Blinken ved udmærket, at der kommer en vred reaktion fra Israel ud over den melding, der allerede er kommet fra Israels ambassadør i USA, Gilad Erdan. Han svingede sig helt op i de helt høje toner, da han kaldte genoptagelsen af hjælpen for ikke blot "antiisraelsk", men også "antisemitisk". [...] Men Bidens åbning over for palæstinenserne ses også som et klart forsøg på at signalere over for Netanyahu, at USA vil være en troværdig forhandlingspartner for både palæstinenserne og israelerne, hvis fredsprocessen får en ny chance, hvad der dog ikke er udsigt til. Derudover spiller det også ind, at USA generelt står sig bedre i den arabiske verden ved at signalere et humanistisk aspekt i den amerikanske mellemøstpolitik. Og hvis man skal have Iran tilbage til forhandlingsbordet med den såkaldte atomaftale, som stadig eksisterer uden USAs deltagelse, så er det heller ikke et dårligt kort med den nye støtte til palæstinenserne."
Berlingske, lørdag, s. 16 (12.04.2021)

Krisen i Myanmar risikerer at føre til borgerkrig, som kan destabilisere hele Sydøstasien
Information bringer lørdag en analyse skrevet af Thitinan Pongsudhirak, thailandsk politolog og direktør for lnstitut for Videnskab og lnternational Sikkerhed på Chulalongkorn Universitet i Bangkok. Pongsudhirak skriver blandt andet: "Siden kuppet mod den civile regering 1. februar har Myanmars militær myrdet over 530 ubevæbnede civile demonstranter og arresteret tusinder. Nu er landet ikke blot kastet ud i en humanitær krise under hastig forværring. Det risikerer også at synke ned i egentlig borgerkrig. En sådan udvikling vil kunne få omfattende og fatale regionale og endda globale følger. [...] Med tanke på Myanmars strategiske beliggenhed på den korridor, der forbinder Det Indiske Ocean med Stillehavet, og dets grænser med Kina, Bangladesh, Indien, Laos og Thailand kan et voksende voldskaos føre til destablisering af hele regionen. Allerede nu ser vi krisen rokke ved en grundsten i den regionale orden, nemlig samarbejdsorganisationen ASEAN (Association of Southeast Asian Nations, red.). [...] USA og EU har indført målrettede sanktioner mod Myanmars generaler, mens de asiatiske demokratier - såsom Indien, Japan og Sydkorea - har reageret knap så skarpt. Kina, Myanmars største handelspartner, har blokeret for, at FN's Sikkerhedsråd kunne fordømme kuppet i en resolution - en beslutning, der har styrket opfattelsen af, at kineserne er en aktiv støtte for juntaen. Prodemokratiske demonstranter har brændt kinesiske fabrikker i Myanmar ned som gengældelse, og i et øjensynligt forsøg på at undgå at eskalere situationen har Kinas svar på dette været afdæmpet. Rusland, der tilsluttede sig Kinas modstand mod en resolution i FN's Sikkerhedsråd, synes ikke at have sådanne betænkeligheder, måske fordi det næppe selv vil opleve geopolitiske konsekvenser af kaos og borgerkrig i Myanmar. Selv om Kreml har udtrykt bekymring for de civile tab, er Rusland en førende våbenleverandør til juntaen, og i en nylig erklæring tilkendegav Moskva planer om at uddybe "det militære og militærtekniske samarbejde i vores strategiske partnerskabs ånd". I sidste ende vil de vestlige sanktioner nok kun få indirekte virkninger, ikke mindst i lyset af at ASEAN ryster på hånden. Kampen for Myanmars fremtid skal vindes af Myanmars egen befolkning."
Information, lørdag, s. 12-13 (12.04.2021)

USA og Europa glider længere fra hinanden
I et debatindlæg i Jyllands-Posten mandag skriver Ian Bremmer, direktør for konsulentvirksomheden Eurasia Group, blandt andet: "Den tidligere amerikanske præsident Donald Trump har forandret USA – ikke så meget, som hans tilhængere ønskede, men mere, end hans kritikere håbede. USA er dog ikke det eneste land, der har forandret sig de seneste fire år. Mens den nuværende amerikanske præsident, Joe Biden, kæmper for at forsikre USA’s allierede om, at det USA, de husker, er ”tilbage”, er andre blevet ved med at forandre sig. Det gør det umuligt at vende tilbage til sådan, som tingene var. Det gælder især for det transatlantiske samarbejde. Det unikke forhold, der engang eksisterede mellem USA og Europa, kommer ikke tilbage, ikke engang med Joe Biden som præsident. [...] Den første grund til, at forholdet mellem USA og Europa ikke bliver det samme igen, er en begivenhed, der ligger før Donald Trumps præsidentperiode – brexitafstemningen. I årtier var Storbritannien det første land, USA gik til, når der skulle forhandles med Europa. [...] Den anden skillelinje mellem USA og Europa handler om de bredere værdier, som underbygger de politiske valg. Med hensyn til økonomi frembragte Trump-æraen en erkendelse hos de amerikanske politikere af, at det er nødvendigt at tage sig mere proaktivt af problematikker derhjemme. For Demokraterne betyder det mere hjælp til amerikanske arbejdstagere og flere erhvervstilskud. Det lyder måske mere bekendt i Europa, men det vil ikke forhindre Bruxelles i at forsvare det indre marked mod det, man betragter som urimelige konkurrencefordele. [...] Den største kløft handler om geopolitik og opfattelsen af, hvem der er ven, og hvem der er fjende. Det transatlantiske forhold var stærkest under Den Kolde Krig, da sovjetterne udgjorde en fælles fjende, som både USA og Europa måtte fokusere på. I dag ønsker nogle europæere et tættere forhold til Moskva, som de betragter som en vigtig partner på energiområdet. Andre ønsker at give Moskva den kolde skulder på grund af præsident Vladimir Putins aggressive handlinger i andre lande og brud på menneskerettighederne i Rusland. [...] De europæiske ledere er glade for, at der er kommet en mere traditionel præsident som Joe Biden i Det Hvide Hus igen. Lettelsen over, at Donald Trump er væk, kan imidlertid ikke danne grundlag for et stærkt forhold."
Jyllands-Posten, mandag, s. 20 (12.04.2021)

Detaljer

Publikationsdato
12 April 2021
Forfatter
Repræsentationen i Danmark