Mandag den 12. juni

EU i weekendens og mandagens aviser

12. juni 2017

Weekendens og mandagens EU-tophistorier

Institutionelle anliggender: OECD: Ultrahård Brexit rammer briterne
I dagens udgave af Børsen kan man læse, at briterne skal forvente en hård medfart ved Brexit, i hvert fald hvis man skal tage tænketanken OECD i Paris for gode varer. De spår, at der ikke er kommet en ny handelsaftale på plads i 2019, når Storbritannien udtræder. ”Økonomien vil gå ned i tempo i 2018 og i 2019 på grund af usikkerheden om Brexit-forhandlingerne. Usikkerheden, og det forventede resultat, forudses at underminere forbruget og især investeringerne," fastslår OECD's økonomer i organisationens halvårlige rapport i sidste uge. Tænketankens bekymring understøttes af flere aviser, herunder Altinget, fredag, leder i Berlingske og artikler i Kristeligt Dagblad, Jyllands-Posten, Information og Politiken lørdag, som kan fortælle om tab af mandater til Theresa May i forbindelse med valget, som ellers var udskrevet for at styrke sit flertal. Politiken beskriver søndag Theresa Mays problemer kogt ned til tre problemer. Modstanden fra Skotland, Nordirland og Parlamentet i London. Usikkerheden breder sig til Bruxelles ifølge en analyse i Berlingske lørdag, som ser valgresultatet som noget rod.
Kilder: Børsen, mandag, s.16, 17; Børsen, lørdag, s. 13, 16; Altinget, fredag; Berlingske, lørdag, s. 10-11, 12, 44; Jyllands-Posten, lørdag, s. 4-5; Kristeligt Dagblad, mandag, s. 3; Kristeligt Dagblad, lørdag, s. 8; Politiken, søndag, s. 8; Politiken, lørdag, s. 5.

Interne anliggender: Hun tog en chance – og tabte
Flere aviser er henover weekenden enige om, at Theresa May tog en chance ved valget, og tabte. Det fremgår blandt andet af Politiken i dag, som refererer til hende som ”dead woman walking”. Som det lørdag og søndag fremgår af både BT, Information og Jyllands-Posten, så mislykkedes hun i at sikre sit klare mandat ved valget, og som Berlingske skriver søndag, så er hendes stærkeste kort i disse svære tider, at der ikke er andre kandidater til lederposten. Corbyn presser dog på, som valgets egentlige vinder, idet han gerne vil have retten til at danne regering. Det skriver Berlingske søndag. Men som det fremgår af Jyllands-Posten, Kristeligt Dagblad og Politiken lørdag, så kan det blive de ti mandater fra DUP, som bliver afgørende for Theresa Mays overlevelse. Usikkerhed eller ej, hun er nu i gang med at sætte sit ministerhold, fremgår det af MetroXpress i dag, og hun beholder mange af sine tidligere ministre.
Kilder: Politiken, mandag, s. 4, 5, 7; Berlingske, søndag, s. 4-5; BT, søndag, s. 22; Information, lørdag, s. 10-11; Jyllands-Posten, søndag, 12, lørdag s. 2-3, 5, 20; Kristeligt Dagblad, lørdag, s.1, 7; Politiken, lørdag s. 4, 5; MetroXpress, mandag, s. 2.

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Økonomi: Renterne vil være lave længe endnu
Den økonomiske vækst er stigende, euroen styrket og europæiske aktier er populære. Det skriver Jyllands-Posten i dag. Men alligevel er inflationen i eurozonen for lav til, at Den Europæiske Centralbank (ECB) vil opgave den lemlige pengepolitik. “Renten har nået bunden, men det varer længe, inden den bliver sat op,” udtalte Mario Draghi, centralbankchef til mødet i Tallinn forleden. Derfor forbliver den ledende rente i euroområdet på nul procent, skriver BT lørdag. Børsen søndag sætter fokus på globale aktier, som de seneste måneder har budt på en lang optur. I følge Henrik Arnfred, seniorrådgiver i fondsmæglervirksomheden Investering & Tryghed, vil den kommende rigsretssag mod USA's præsident Trump, økonomisk opbremsning i Kina, samt et muligt parlamentsvalg i Italien, kunne påvirke aktierne. Det netop overstået parlamentsvalg i Storbritannien gjorde kun få udsalg på obligationsmarkedet, både i Storbritannien og på de øvrige markeder i Europa. Det skriver Jyllands-Posten, lørdag.
Kilder: Jyllands-Posten, mandag, s. 20; Jyllands-Posten, lørdag, s. 28; BT, lørdag, s. 17

Institutionelle anliggender: Når der bliver sået tvivl om EU´s fundament, må vi yde tvivlen al den modstand vi kan.
De europæiske værdier er til granskning for tiden, og i et interview i lørdagens udgave af Politiken, kan man i et interview med Dansk Industris administrerende direktør, Karsten Dybvad læse, at vi skal forholde os kritiske overfor et EU. Når der stilles spørgsmål til fundamentale spilleregler, så er det vigtigt at deltage mener han, og at Danmark kan blive hørt, fremgår af et debatindlæg i Berlingske lørdag, hvor Erik J. M. Pedersen, næstformand i Europabevægelsen ridser tallene op. 500 millioner mennesker i de 28 medlemsstater, og alle repræsenteret i både det Europæiske Råd og i Europa-kommissionen. Men skal Danmark forblive i EU eller ej? Morten Uhrskov Jensen, formand for Dansk Samling siger nej i et debatindlæg i Børsen i dag. Klummen i Information lørdag kigger mere på dilemmaet med forbehold og forhold til USA, og Helle Ib kigger i Berlingske lørdag på dilemmaerne i forhold til arbejdskraften og konsekvensen ved Brexit. I Jyllands-Posten søndag kan man læse et indlæg fra Per Nyholm, tidligere udenrigskorrespondent, og han mener at Europa er på rette vej, med kombinationen af Emmanuel Macron´s sejr i det franske parlamentsvalg og Theresa May´s nederlag, som har fået europæerne til at tænke.
Kilder: Politiken, lørdag, s. 4; Berlingske, lørdag, s. 41; Børsen, mandag s. 2; Børsen, lørdag s. 20; Information, lørdag, s. 2, 8-9; Jyllands-Posten, søndag, s. 24

Klima: Planeten har slet ikke brug for Paris-aftalen
Den globale klimaaftale, Paris-aftalen, kan i fremtiden være uden USA. I hvert fald hvis Trumps udmelding om at annullere USA's deltagelse holder. Udmeldelsen har skabt vrede og forargelse over hele verden. Det skriver Politiken, søndag. Politiken søndag skriver også, at Kina er i gang med århundredets store udviklingspolitiske kraftanstrengelse, den nye Silkevej, som er et netværk af transportruter. Ruterne skal binde det euroasiatiske dobbeltkontinent, og inkludere også søveje over Det Indiske Subkontinent. Også i Danmark er klima på dagsordenen. Klimarådet er netop udkommet med anbefalinger til reducering af drivhusgasudledninger frem mod 2030 – anbefalinger, der kan leve op til EU's krav inden for ikke-kvotesektor, kaldet "biler, bønder og boliger." Det skriver Altinget fredag. I rådets anbefalinger bliver det danske landbrug skånet og ifølge Christian Ibsen, direktør, tænketanken Concito bør landbruget tænke videre end anbefalingerne for 2030. "Som det også fremgår af rapporten, så vil det være relativt overkommeligt at nå hen til 2030, men 2030-pakken bør ikke være et mål i sig selv, da det er en trædesten frem mod 2050,” siger Ibsen. Det danske landbrug har lige nu fokus på det britiske valg, som skaber nervøsitet. Det skriver Jyllands-Posten lørdag. Landbrug & Fødevarer vil forberede sine medlemmer på, at Brexit kan ende med, at der ikke bliver indgået en handelsaftale med EU og Storbritannien. I et debatindlæg i Jyllands-Posten søndag bliver Natura 2000 diskuteret – Pakken foreslår, at Natura 2000-områderne udvides, så der kan skabes nye vækstmuligheder, og det vækker glæde hos store dele af dansk landbrug. Derudover skriver Jyllands-Posten lørdag, at en ny offentliggjort rapport fra Det Europæiske Miljøagentur, som vurdere badevandskvaliteten i hele EU, Albanien og Schweiz viser, at flere områder i Danmark lever op til standarden for god badevandskvalitet.” Det er opmuntrende at se, at flere og flere badevandsområder i hele Europa lever op til de højeste kvalitetsstandarder”, siger Hans Bruyninck, Miljøagenturets administrerende direktør.
Kilder: Politiken, søndag, s. 1-2, 7; Altinget, fredag; Jyllands-Posten, lørdag, s. 4-5, s- 19; Jyllands-Posten, søndag, s. 25

Andre EU-historier

Migration: ”Forsvar Europa” går til kamp mod redningsskibe i Middelhavet
Med mottoet ”Forsvar Europa” går aktivister med rødder i den nationalkonservative bevægelse Identitarian i kødet på de humanitære organisationer, der redder migranter og flygtninge i Middelhavet. Det skriver Berlingske søndag. ”Vi forbereder en stor redningsaktion i Middelhavet. Det er en mission, der skal redde Europa ved at standse den illegale indvandring. Vi vil samle en besætning, udstyre et skib og sejle ud på Middelhavet for at jagte de skibe, der står bag menneskehandlen,” lyder det fra aktivisterne. De beskylder NGO-skibene for at samarbejde med menneskesmuglerne og bistå dem med at sejle migranterne og flygtninge til Europa. NGO´erne afviser at de samarbejder med menneskesmuglerne i Libyen, der er transitland nummer et for afrikanske, mellemøstlige og asiatiske migranter og flygtninge, der vil til Europa. NGO´erne er dog opmærksomme på, at aktivisterne i Forsvar Europa kan give næring til de politikere i EU, der også er kritiske over for de humanitære redningsaktioner i Middelhavet.
Kilde: Berlingske, søndag, s. 12

Administration: Rikke Karlsson under anklage
Dansk Folkepartis påståede misbrug af EU-støtte for 2,5 millioner kroner nu tager nu en ny drejning. Rikke Karlsson, som i 2015 meldte sig ud af DF i protest mod Morten Messerschmidt, er sjældent til stede i EU-Parlamentet. Sidste år deltog hun kun i 12 møder i de tre udvalg, hun var medlem af. Det skriver BT mandag. EU-ekspert Rasmus Nørlem Sørensen, som er sekretariatsleder og chefanalytiker i oplysningsforbundet Demokrat i Europa, DEO, mener, at Rikke Karlsson svigter sine vælgere og at hun, ved ikke at møde op, frasiger sig indflydelse.
Kilde: BT, mandag, s. 8-9

Institutionelle anliggender: Forslag om EU-regler for gasledning
EU-Kommissionen fremlagde i går de regler, som i følge dem, skal omfatte Nord Stream 2-gasledningen. Samtidig anmodet de medlemslandene om mandat til at forhandle med Rusland. Det skriver Kristeligt Dagblad lørdag. Men EU-Kommissionen møder modstand fra Ukraine. Det skriver Berlingske mandag. Andreij Kobolijev, direktør og bestyrelsesformand for det ukrainske gasselskab Naftogaz er i Danmark, for at overbevise Danmark om at sige nej til aftalen. Derfor er EU-Kommissionen i klemme, idet Tyskland er for rørledningen, Ukraine imod, mens flere lande, her i blandt Danmark, tøver og håber EU vil træffe en afgørelse. Kommissionen prøver derfor at skabe et kompromis, for at få enighed i EU-kredsen. En af de kompromiser er, at rørledningen i Østersøen skal kunne bruges af andre leverandører.
Kilder: Kristeligt Dagblad, lørdag, s. 3; Berlingske, mandag, s. 11

Sikkerhedspolitik: NATO's krav får Østeuropa til at opruste
Tilbage i juli 2016 blev der, på et NATO-topmøde i Warszawa, besluttet, at forøge den militære tilstedeværelse i Østeuropa i frygt for, ved en eventuel valgsejr til Donald Trump, at planerne ville blive skrotte. Det skriver Information lørdag. Men indtil videre, tyder alt på, at beslutningen bliver fastholdt. En af årsagerne her til skyldes, at den polske regering og forsvarsminister Antoni Macierewicz, har indgået våbenkontrakter i milliardklasse med amerikanske firmaer og droppet europæiske. Den polske regering lægger op til at øge militærudgifterne til tre procent af BNP, en procent mere end Trump og NATO kræver. Der sker derfor en oprustningsbølge i øst.
Kilde: Information, lørdag, s. 20

Handel: Regeringen vil forhandle med en besættelsesmagt
I en debat i Politiken søndag, kritisere Søren Søndergaard, Rasmus Nordqvist og Holger K. Nielsen, Medlemmer af folketinget og Europaudvalget for henholdsvis Enhedslisten og Alternativet og SF, regeringen. Regeringen har orienteret Europaudvalget, at de støtter EU-Kommissionen i deres forhandlinger om en handelspræference for det besatte Vestsahara med besættelsesmagten Marokko. Ifølge ovenstående debattører, er beslutningen i mod EU-retten og folkeretten, samt mod sidste års vedtagelse fra et enigt Folketing. EU-domstolen slåer ellers fast, at Vestsahara ikke er omfattet af de aftaler, Marokko indgår, da Vestsahara er en tredjepart i forholdet mellem EU og Marokko.
Kilde: Politiken, søndag, s. 5

Økonomi: Her er fremtiden
Cirkulær økonomi er fremtiden. Det skriver Politiken søndag. Danmark ønsker at være de første med cirkulær økonomi, som i onsdags blev diskuteret i et forum med 12 erhvervsledere. Men indtil videre har finnerne lagt sig i spidsen, som allerede for to år siden besluttede at gøre cirkulær økonomi til landets strategiske målsætning. EU-Kommissionen har også fremlagt en handlingsplan for cirkulær økonomi. Det fortæller Daniel Calleja Crespo, EU-kommissions generaldirektør for miljøet. “At gøre økonomien cirkulær er nok den største udfordring, vi står med. Vi ved, det skal gøres, der er ikke noget alternativ,” fortæller han.
Kilde: Politiken, søndag, s. 12

Institutionelle anliggender: “Sprængstof i det italienske valg”
Hvis et EU-fjendtligt parti vinder det Italienske valg, vil det få konsekvenser for resten af Europa. Det mener Jacob Graven, cheføkonom, Sydbank i et interview i Børsen mandag. "I Italien er der potentiale til, at EU-fjendtlige partier kan overtage magten, og det vil altså være en gamechanger. For vælger Italien en regering, der vil trække landet ud af EU, vil det få kæmpestore finansielle og økonomiske konsekvenser - langt ud over Italiens grænser. Det vil være hele EU og euro-konstruktionen, der vil komme i spil og måske komme i fare for at brænde sammen igen,” fortæller han. Det Italienske valg, finder senest sted i maj 2018, men forventes afholdt til efteråret.
Kilde: Børsen, mandag, s. 2

Retlige anliggender: Kompensation til flypassagerer for aflysning af flyafgang
EU-Domstolen har netop i en ny dom præciseret flyselskabers forpligtelse til at betale kompensation i forbindelse med aflysning af en flyafgang. Det skriver Jyllands-Posten mandag. Hvis der forekommer aflysninger, hvor passagerne ikke har fået meddelelse herom mindst to uger før planlagt afgangstidspunkt, er flyselskaber forpligtet til at betale kompensation. Dette er også gældende, hvis passageren har købt billetter igennem rejsebureau. EU-Domstolen pointere, at flyselskaberne kan undslippe, hvis de kan godtgøre, at forsinkelsen eller aflysningen skyldes usædvanlige omstændigheder.
Kilde: Jyllands-Posten, mandag, s. 10

Institutionelle anliggender: 25 år efter Maastricht-nej: undtagelser står mejslet i granit
Det er 25 år siden Danmark sagde nej til Maastricht-traktaten og Danmark har 400 gange aktiveret sine forbehold i EU. Diplomater og embedsmænd har arbejdet på højtryk for at afbøde konsekvenserne, men alligevel ser ingen i dag nogen grund til at afskaffe dem. Det skriver Berlingske søndag. Tænketanken Europa har kigget på forbeholdene og skriver i en rapport: “Efter Storbritanniens exit-beslutning er Danmark ved at blive forvandlet til det yderste land i EU-samarbejdet, og det eneste medlemsland, der har taget så mange forbehold over for så centrale dele af EU.” I følge Venstre og Socialdemokratiet er holdningen, at der skal ikke nogen nye afstemninger foreløbig.
Kilde: Berlingske, søndag, s. 18-19

Interne anliggender: Danskerne vil beholde grænsekontrollen
Som det fremgår af Altinget i dag, er danskerne glade ved grænsekontrollen, men de skal ikke regne med at den fastholdes. EU-Kommissionen arbejder energisk på at den skal fjernes. Da grænsekontrollen blev forlænget af EU-kommissionen med et halvt år i maj, så var det kun modvilligt, og EU´s migrationskommissær Dimitris Avramopoulos understregede dengang, at det var sidste gang den ville blive forlænget.
Kilde: Altinget

Interne anliggender: Corbyn beviste at Labour godt kan få mange stemmer ved at følge sit hjerte
Før Theresa May udskrev valg, var der ikke mange, der spåede Jeremy Corbyn nogen succes, men en syv uger lang valgkamp skulle vise dem noget andet, skriver Politiken lørdag. Hans gammeldags og trodsige facon mod den gængse politiske logik var blandt andet noget der appellerede til de unge. En analyse fra Sky News mødte 66.6 procent af de 18-24-årige op til valget, mod blot 43 procent i 2015. Ifølge Politiken kunne de unge lide, at han lød som et almindeligt menneske. Men som det fremgår af Jyllands-Posten lørdag, så menes hans succes også at skyldes, at han trak mange vælgere tilbage fra det EU-kritiske Ukip.
Kilder: Politiken, lørdag, s. 6; Jyllands-Posten, lørdag, s. 6-7

Interne anliggender: Emmanuel Macron midt i hele verden
Valget af Macron som ny præsident i Frankrig er en historie om en ekstraordinær mand, som med glans har bestået den ene prøve efter den anden, skriver Politiken lørdag i en kronik. Som noget af det første i sit embede skabte han en koalitionsregering på tværs af politiske partier som ingen havde troet muligt. Han fortsatte med at give både Donald Trump stof til eftertanke på miljøområdet, og Putin fik en påmindelse om brug af beskidte midler i valgkampe som fake news. Men som BT skriver i dag, så får Macron ikke så meget spillerum som ønsket, medmindre han kan sikre sig et flertal ved den franske nationalforsamling.
Kilder: Politiken, lørdag, s. 5-6; BT, mandag, s. 19

Økonomi: Vi skal ikke acceptere skatteunddragelse
Det går ud over den danske velfærd, når store virksomheder unddrager sig skat, mener Sune Schackenfeldt, administrerende direktør hos Pædagogernes Pension, som har skrevet et indlæg i Politiken i dag. Tænketanken OECD har kigget på tallene, og mener at der udnyttes skattehuller for op mod 2.000 milliarder kroner årligt, hvilket med et forsigtigt skøn svarer til ti procent af selskabsskatten. Det vil for Danmarks vedkommende svare til fem milliarder kroner, eller 5.000 pædagoger.
Kilde: Politiken, mandag, s. 5-6