Mandag den 12. marts

Tophistorier

Trumps told "skader USA's forhold til EU"
Flere af weekendens og dagens aviser skriver om den eventuel kommende handelskrig mellem USA og EU, hvor Trump nu har lagt yderligere pres på europæerne. Information mandag skriver, at det i weekenden ikke lykkedes EU's handelskommissær Cecilia Malmström at få Donald Trump til at undtage EU fra USA's varslede straftold på importeret stål og aluminium. Ifølge Børsen i dag, skrev Trump lørdag aften, efter mødet i Bruxelles, på sin Twitter-konto: "Den europæiske union, vidunderlige lande, der behandler USA meget dårligt på handel, klager over toldsatserne på stål og aluminium. Hvis de dropper deres forfærdelige hindringer og toldsatser på amerikanske produkter, så vil vi ligeledes droppe vores.” Denne udtagelse skaber undren hos Michael Bremerskov Jensen, chefkonsulent for EU og international handel hos Dansk Erhverv, som ikke mener at vi skylder amerikanerne noget. Jyllands-Posten, skriver lørdag, at Canada og Mexico slipper for ny ståltold i USA og det samme ønsker Europa, Japan, Sydkorea og Australien. ”Vi ser på muligheden for at blive undtaget,” siger Jyrki Katainen, EU-kommissær for vækst og beskæftigelse, og tilføjer, at målet er at ”løse problemet uden for store krigsomkostninger.” Ifølge Politiken lørdag er Canada og Mexico undtaget, fordi Donald Trump vil genforhandle den nordamerikanske handelsaftale NAFTA, så den bliver bedre for USA. Chrystia Freeland, Canadas udenrigsminister, påpeger, at Canada behandler NAFTA som et ”komplet separat tema”. Politiken skriver ligeledes i dag, at EU's reaktioner minder om reaktionen i 2002, hvor præsident George W. Bush forsøgte sig med en told, der havde mange lighedspunkter med den, som Donald Trump i torsdags underskrev i Det Hvide Hus. Stephen Brugger, direktør i American Chamber of Commerce in Denmark (Amcham Denmark), der repræsenter over 220 virksomheder, heriblandt en lang række af de største i Danmark, mener, at Donald Trump både skyder sig selv økonomisk i foden og skader forholdet til de nærmeste allierede i Europa. ”USAs unilaterale handlinger løser ikke problemet (global overkapacitet af stål, red.) og risikerer i stedet at skade USA's forhold til Europa, dets mest uforbeholdne allierede,” siger Brugger. Han mener derimod, at USA og EU skal arbejde sammen om at reducere den globale overkapacitet på stål og aluminium. I en analyse i Børsen i dag, skriver udenrigsredaktør, Hakon Redder: ”Det er svært at se, at Donald Trump - hvis han fastholder sit dekret om importafgifter - ikke gentager fortidens fejl.” Jens Chr. Hansen, erhvervskommentator i Berlingske, skriver i ugen på forkant: ”Hvad virkeligheden helt konkret bringer, efter Trump har sat sin underskrift på en lov om ny importtold på stål og aluminium til USA, er straks mere uvist. Man må tage det alvorligt, når Trumps økonomiske toprådgiver, Gary Cohn, går i protest. Omvendt tyder meget på, at ekstratolden har så mange undtagelser, at Trumps retorik i vid udstrækning er teatertorden. […] En egentlig handelskrig mellem USA og EU er velsagtens afblæst i denne omgang, og mon ikke NAFTA-landene, Canada, USA og Mexico, finder ud af noget håndterbart.”
Børsen, mandag, s. 20, 21; Berlingske, mandag, s. 16; Information, mandag, s. 9; Politiken, mandag, s. 5; BT, søndag, s. 5; Jyllands-Posten, søndag, s. 2; (12.03.2018)

Trumps told "skader USA's forhold til EU" (fortsættelse)
Jyllands-Posten lørdag, skriver, at ingen er tættere forbundet økonomisk, historisk, kulturelt og ideologisk end USA og Europa, og det er derfor svært at se noget sagligt argument for at indlede en handelskrig. Daniel S. Hamilton, adm. direktør for Center for Transatlantic Relations ved Johns Hopkins University i Washington DC, kommenterer på Trumps handelskrig. “Præsident Trump har ret i, at USA har et betydeligt underskud på samhandelen med Europa, men straftolden kommer på et tidspunkt, da den transatlantiske handel faktisk er inde i en proces i retning af balance i kraft af en relativt svag dollar og det økonomiske opsving i Europa,” siger Hamilton. Rune Lykkeberg, chefredaktør hos Information, skriver i en kommentar lørdag, at Trump har ret i to ting. ”Den ene er, at konkurrencen med Kina om stål og aluminium er ulige, fordi den kinesiske industri er stærkt statssubsidieret. Det klagede Obama også over. […] Den anden ting er, at der er tabere i den globale frihandel. For en global betragtning er uligheden faldet i verden over de seneste årtier, fordi flere hundrede millioner kinesere og indere har oplevet en markant økonomisk fremgang. Men i de enkelte lande er uligheden steget. De amerikanske arbejdere og den lavere middelklasses lønninger er stagneret, mens overklassens er steget dramatisk,” skriver Lykkeberg. Donald Trump får dog opbakning fra iværksætteren Elon Musk, forretningsmanden bag Tesla, SpaceX og SolarCity, som i ét ud af i alt seks tweets, skrev: “Jeg er generelt imod importafgifter, men de nuværende regler gør tingene meget vanskelige. Det er som at konkurrere i et olympisk løb med blysko.” Det skriver Berlingske, lørdag. De nye toldsatser træder i kraft om 11 dage, og inden da skal EU forsøge at finde ud af, om man vil forsøge at forhandle en undtagelse på plads, eller om man vil gengælde med lignende toldsatser på amerikanske produkter, skriver Børsen mandag.
Berlingske, lørdag, s. 8; BT, lørdag, s. 19; Information, lørdag, s. 2; Jyllands-Posten, lørdag, s. 10-11; Politiken, lørdag, s. 2; (12.03.2018)

Prioritede historier

Marine Le Pen vil samle den franske højrefløj
Et nyt partinavn skal skabe tillid til Marine Le Pens hårde kurs. Søndag løftede partileder Marine Le Pen sløret for den højrenationalistiske bevægelses nye navn, som er "Rassemblement national", som på dansk kan oversættes til "National samling". Det skriver flere aviser om i weekendens og dagens aviser. Den nye linje skal bane vejen til regeringsmagten i Frankrig, men strategien kan risikere at gøre det højrenationale parti til et flop. Det skriver Kristeligt Dagblad, lørdag. I en analyse i Jyllands-Posten lørdag, står der, at Marine Le Pen er under maksimalt pres fra alle sider for igen at vise stærkt lederskab og genfinde partiets tabte selvtillid. Mange medlemmer er skeptiske og ifølge Politiken sagde et medlem i weekendens partikongres, at det måske er Marine og ikke det gode, gamle navn, der er problemet. Politiken, søndag, skriver, at Marine Le Pen mener, at tiden er inde til at skifte stil og politik. “Ordet samling udtrykker vores vilje til at samle (...) Dette navn bør være et råb om at slutte sig til os, og vi henvender os til alle, som har Frankrig i deres hjerter,” sagde hun under stort bifald fra deltagerne på partiets kongres i Lille i går. Hun satser voldsomt på valget til EU-Parlamentet næste år og hun forestiller sig, at de euroskeptiske partier i blandt andet Italien, Østrig, Sverige og en stribe østeuropæiske lande sammen kan få flertal i EU-Parlamentet. “Vores mål er klart: Vi vil til magten,” tordnede Marine Le Pen fra talerstolen, hvor hun endnu engang gav sit syn på faren ved globalisering, indvandring og ikke mindst den europæiske union, som Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, i modsætningen til Le Pen er en stor tilhænger af, skriver Jyllands-Posten. Marine Le Pen skal igennem to retssager for misbrug af partistøtte og misbrug af EU-midler i de kommende måneder, men trods det er hun optimistisk, skriver Politiken, mandag.
Jyllands-Posten, lørdag s. 13, mandag s. 10; Kristeligt Dagblad, lørdag s. 6, mandag s. 1; Politiken, søndag s. 7, mandag s. 6 (12.03.2018)

Administration

Ligrøveri og selskabstømning
De Radikale og Enhedslisten mener, at Dansk Folkeparti har snydt EU for mindst 600.000 kroner ved at lænse konto i Messerschmidts 'fond' kort før konkurs. “Det er lig-røveri og selskabstømning, når DF ved, at Parlamentet har krav på 1,3 millioner kroner og de så alligevel tømmer kassen. Dansk Folkeparti har taget 600.000 kroner til sig selv,” siger Jens Rohde ifølge Ekstra Bladet, søndag. Folkebevægelsen mod EU kræver alle bilag frem i lyset efter Ekstra Bladets afsløring af den delvise DF-betaling trods et løfte om det modsatte. “Det afslører helt åbenlyst, at vi stadig ikke har fået belyst sagen ordentligt, og det er dybt bekymrende med alle deres skiftende forklaringer og finter. Vi må kræve åbenhed og gennemsigtighed om EU-midlerne,” fortæller Rina Ronja Kari, medlem af Europa-Parlamentet for Folkebevægelsen mod EU.
Ekstra Bladet, søndag, s. 16-17 (12.03.2018)

Grundlæggende rettigheder

MeToo-støtter maner til eftertanke
Det er tid til at passe på, at MeToobevægelsen ikke kører af sporet, mener EU's kommissær for ligestilling, Vera Jourova ifølge en artikel i Jyllands-Posten, mandag. ”MeToo er meget vigtig, for den åbnede øjnene for mange mennesker, som er i stand til at tænke. Men på samme tid reagerede mange af dem, der ikke tænker så godt, meget hårdt imod bevægelsen. Det har skabt et mærkeligt miks i den offentlige debat, hvor nogle har været meget for, og andre har været meget imod MeToo,” siger Vera Jourova. MeToobevægelsen er ifølge kommissæren kørt af sporet, fordi den offentlige debat er begyndt at fokusere på verbale overgreb, som har skabt den kontra-effekt, hvor folk vender sig mod MeToo og siger, at det er jo slet ikke så alvorligt. Derudover er det vigtig ikke at anklage folk uden at høre deres side af sagen, og kommissæren bryder sig derfor ikke om den offentlige lynch, der sker især online på sociale medier. ”Jeg foretrækker andre måder at løse problemerne på, end ved at anklage konkrete mennesker online,” siger kommissæren.
Jyllands-Posten, mandag, s.11 (12.03.2018)

Vi er ikke i mål med ligestillingen
Politiken lørdag bringer en analyse, lavet af Jossi Teen-Knudsen, økonom i Tænketanken Kraka. Han skriver blandt andet: “NÅR DET handler om synet på egentlig kønsdiskriminering, er Danmark det land i EU, hvor færrest borgere (19 procent) mener, at kønsdiskriminering er udbredt. Det er i sig selv glædeligt, men resultatet skal fortolkes varsomt. Vores naboland Sverige - som vi ellers ligner på mange punkter - er det land i EU, hvor flest borgere (53 procent) mener, at kønsdiskriminering er udbredt. At Danmark og Sverige indtager en henholdsvis første- og sidsteplads, vidner om, at folk i forskellige lande har forskellige opfattelser af, hvornår der er tale om kønsdiskriminering, og hvor grænsen går. […] VI ER I Danmark nået langt med ligestilling, og det er en stor fordel for dansk økonomi, at så mange kvinder er aktive på arbejdsmarkedet. Men set ud fra objektive kriterier ligger vi ikke helt i top - i modsætning til vores selvopfattelse. Svaret er ikke positiv særbehandling af kvinder eller indgribende krav om kvindeandele i ledelserne. I stedet må vi fortsætte kampen for, at den bedst egnede får ønskejobbet uanset køn, og at kvinder og mænd med samme kompetencer og ansvar aflønnes ens.”
Politiken, lørdag, s. 6 (12.03.2018)

Institutionelle anliggender

EU i internt slagsmål om gasledning
Den russiske gasrørledning Nord Stream 2, der skal føres gennem dansk farvand og ende i Tyskland, har længe skabt splittelse i Europa og i denne uge blev situationen yderligere tilspidset, da Ministerrådet modsagde EU-Kommissionen. Det skriver Information. På den ene side har en række lande med Polen, Ukraine og USA i spidsen længe plæderet for, at gasledningen udgør en sikkerhedsrisiko, da gassen kan bruges til at afpresse og potentielt spille EU-landene ud mod hinanden, men en række hovedsageligt vesteuropæiske lande, med Tyskland i spidsen, mener, at foretagendet er en udelukkende økonomisk gevinst for Europa, da gassen øger konkurrencen på det indre marked. Danmark har længe indtaget en ufrivillig rolle i centrum for konflikten og den prekære situation fik sidste år Danmark til at anmode EU-Kommissionen om at gå ind i spørgsmålet, ligesom et enstemmigt folketing ændrede lovgivningen på energiområdet: Med tilbagevirkende kraft skulle blandt andet sikkerhedspolitiske hensyn inddrages, ved ansøgninger om oversøiske gasledninger.
Information, lørdag s. 14 (12.03.2018)

EU til briterne: I kan ikke vælge og vrage
Formand for Det Europæiske Råd, Donald Tusk, fremlagde onsdag sit udkast til, hvordan forholdet mellem EU og briterne skal foregå, når briterne endegyldigt har forladt EU-samarbejdet, skriver Altinget fredag. Tusk mener ikke, at Mays ønsker om at stå uden for EU's indre marked, toldunion og EU-Domstol, men alligevel bevare en friktionsløs adgang til dele af det marked, harmonerer med grundlaget for et regelbaseret fællesskab som EU. "Ingen medlemsstat er frit stillet til at vælge kun de sektorer i det indre marked, som det kan lide, eller kun acceptere EU-Domstolens rolle, når det passer i dets kram. Det betyder samtidig, at det er udelukket, at et ikke-medlem kan indtage en sådan "bland selv"-holdning," sagde EU-formanden. Tusk vil i stedet tilbyde briterne en frihandelsaftale på linje med den, som EU har indgået med lande andre steder i verden – at der ikke er told eller mængdebegrænsninger på varer, men som indebærer told- og sikkerhedskontrol ved grænserne, sådan som det gælder for alle lande, der står uden for det indre marked og toldunionen.
Altinget, fredag. (12.03.2018)

Halekupering er ren symptombehandling
Altinget bringer et debatindlæg skrevet af Birgitte Damm, chefkonsulent, dyrlæge, ph.d, Dyrenes Beskyttelse. Hun skriver blandt andet: ”EU-kontrollen kritiserer både svineproducenter, svinedyrlæger og de danske myndigheder for på hver sin måde at bidrage til, at 98,5 procent af de danske grise halekuperes, på trods af at rutinemæssig halekupering er forbudt”. Sådan siger Dyrenes Beskyttelse om en rapport fra EU-Kommissionens kontrol, der har været på besøg i Danmark. Det har fået formand for faggruppen Svin i Den Danske Dyrlægeforening, Ken Steen Pedersen, til tasterne. Formanden mener, at Dyrenes Beskyttelse baserer sin udtalelse på, at EU-kontrollen ved sit besøg oplevede en enkelt dyrlæge, der i en besætning med halekuperede grise ikke havde lavet en handlingsplan for halebid, som er det, der søges undgået, når man klipper grisenes haler. Men det er forkert. […] Grisene fortjener bedre liv, og Danmark er ikke tjent med den sag om traktatbrud, der venter, hvis ikke vi begynder at leve op til EU's direktiv til beskyttelse af svin.”
Altinget, fredag (12.03.2018)

Massivt skift i borgernes syn på EU's problemer
I en artikel i Politiken mandag, har Tænketanken Europa analyseret på tal fra Eurobarometer, om borgernes syn på hvilke områder der er EU's største udfordringer. Analysen viser, at borgerne i EU har vendt og op ned på, hvad der er EU's største problemer. I 2014 mente 4 ud af 10, at økonomi var en af EU's to vigtigste udfordringer, men de seneste tal viser, at indvandring og terror nu er EU's største udfordringer. Ifølge EU-forsker er fokus på indvandring en naturlig følge af, at millioner af flygtninge og migranter rejste ind i Europa i 2015 og 2016. ”Jeg ville være blevet meget overrasket, hvis ikke flygtningekrisen havde ændret vælgernes syn på EU's største udfordringer,” siger Derek Beach, professor i statskundskab ved Aarhus Universitet og forsker i holdninger til EU-samarbejdet. Terrorisme har taget det største spring. Seks procent i både Danmark og EU-landene som helhed så det som et hovedproblem i 2014. I 2017 er det mere end hver tredje. Tænketanken mener, at borgernes ændrede syn på EU's udfordringer kan give en helt anden debat op til valget til Europa-Parlamentet næste år.
Politiken, mandag, s. 5 (12.03.2018)

Merkel er ikke færdig, men EU har brug for, at hun står stærkere
Jyllands-Posten, mandag, bringer en international debat & analyse skrevet af Ian Bremmer, direktør for konsulentvirksomheden Eurasia Group. Han skriver blandt andet: “En tysk regering er endelig kommet på plads, men den er presset fra især højre. Med et USA med Donald Trump ved roret har EU dog brug for, at Tyskland er stærkt og i stand til at lave reformer af det europæiske samarbejde sammen med Frankrig. Spørgsmålet er, hvad en hårdt trængt Angela Merkel kan levere. […] Et politisk svagere Tyskland er dårligt nyt for EU, fordi en svækket Angela Merkel vil resultere i et EU uden stærk ledelse på et tidspunkt, da reformer står på dagsordenen. Emmanuel Macron har slået til lyd for gennemgribende ændringer, der har til formål at styrke eurozonen og dæmme op for bitter nationalisme med en fælles politik om forsvar, skatter og asylregler for hele EU. Han har luftet tanken om et eurozoneparlament, eurozoneministre, et eurozonebudget, bedre samordning af skattepolitikken og fælles fodslag i grænsekontrolspørgsmål. Den franske præsident har imidlertid brug for den tyske forbundskanslers solide opbakning for at sikre sig, at lederne af Det Europæiske Råd, EU-Kommissionen, EU-Parlamentet og Den Europæiske Centralbank kan sige ja til disse planer, før de alle bliver udskiftet i 2019.”
Jyllands-Posten, mandag s. 18 (12.03.2018)

Oprøret i Italien har metastaser og vil kunne mærkes i Bruxelles
Jyllands-Posten, søndag, bringer et debatindlæg skrevet af Ulla Terkelsen. Hun skriver blandt andet: ”Europa lever i forvejen i "forvirringens tid". Det havde været uoverskueligt med fortsat politisk limbo i det vigtigste land i EU. Så kontinentets bekymrede systembevarere udsendte et lettelsens søndagssuk over socialdemokraternes ja. Det kunne mærkes i hele Europa, mens kirkeklokkerne ringede til gudstjeneste og messe på vores mere eller mindre kristne kontinent. Tyskland får en regering om lidt. Efter måneders kaos. Forvirringen hørte midlertidigt op i Berlin. Orden i sagerne igen for en tid. Og Frankrigs præsident Macron sagde straks højt hurra. En pressemeddelelse om søndagen fra hans bevægelse La République En Marche erklærede, at nu ville det europæiske projekt, uddybningen af eurozonen, de tysk-franske føderalistiske visioner, den slags ville alt sammen få ny élan! […] Et stort flertal af italienerne havde stemt for excentriske eurokritiske outsidere, for anti-establishment-partier, der vil det helt modsatte af regeringerne i Bonn, Paris og systemet i Bruxelles. Signalet fra Rom: kaos og oprør. Italien er med i euroen og den tredjestørste økonomi i EU-samarbejdet efter Tyskland og Frankrig. Oprøret har metastaser og vil kunne mærkes helt til Bruxelles.” Berlingske, mandag, bringer et debatindlæg skrevet af forfatter og journalist Samuel Rachlin. Han skriver blandt andet: ”Europa havde ikke brug for endnu et wakeup call, for alle ved, den er gal med den politiske sundhed på kontinentet, og at politikere søger efter melodien, der blev væk. Men valget i Italien blev alligevel endnu et råb til Vestens demokratier om at vågne op og tage sig sammen. […] Det italienske valg har udkrystalliseret krisen i Europa. De etablerede partier higer og søger, mens populisterne ruller frem over alt. Storbritannien kæmper med Brexit i en krise udløst primært af populisten Nigel Farage. Efter AFDs markante fremgang blev Tyskland kastet ud i en lang regeringskrise, hvor det politiske system ikke var lammet, men dog svært handicappet. I Østrig, Ungarn, Polen, Tjekkiet og Norge sidder populistiske partier enten på regeringsmagten eller indgår i koalitioner. Populismens tid i Europa har indfundet sig.”
Jyllands-Posten, søndag s. 24; Berlingske, mandag s. 24-25 (12.03.2018)

Populisme
Jyllands-Posten, søndag, bringer en kommentar skrevet af journalisten Niels Lillelund. Han skriver blandt andet: ”Der så meget, folk ikke forstår, og det er naturligvis, fordi folk er dumme. Derfor stemmer de på Trump eller på Femstjernebevægelsen eller Macron - nej, ikke Macron, for han ser lækker ud og siger lækre ting og er tilhænger af EU, så han er ikke populist, for kendetegnende for en populist er det, at de er modstandere af EU eller i det mindste skeptiske ved synet af en stavrende Juncker, der vakler kindkyssende rundt i parlamentet, og ved det syn kunne folk godt få den tanke, om alt nu også er i orden i Europa, om der er styr på det, og det er ligesom, når man hører, at de svenske domstole er begyndt at fortolke en kvindes alt for sorte og blå øje som et udtryk for søvnmangel, ja, når folk hører den slags historier, lidt for mange af dem, begynder de at stemme helt forkert, vælger grimme mænd og kvinder ind tinget, og det analyseres i pressen, hvor vi ikke bryder os om det, når folk stemmer på de forkerte.”
Jyllands-Posten, søndag, s. 15 (12.03.2018)

Interne anliggender

Kritikken af Femern Bælt-forbindelsen sejler
I en kommentar i Jyllands-Posten, lørdag, skriver Steen Rosenbak, chefredaktør, at Femern-forbindelsens økonomi i stigende grad ser vakkelvorn ud. Folketinget ønsker dog ikke sagen undersøgt, for investering af politisk prestige vejer tungere end skatteydernes penge. Han skriver blandt andet: “Prisen for entreprenørarbejdet viste sig at være undervurderet med 9 mia. kroner i de oprindelige budgetter. Og da forventningerne til støtte fra EU's kasser samtidig var overvurderet med 5 mia. kroner stod det klart for de fleste, at en genovervejelse af byggeriet ville være på sin plads, inden flere af skatteydernes penge blev bundet i garantier for en projektøkonomi, der var brudt sammen.” Jyllands-Posten, lørdag, bringer et debatindlæg skrevet af Ole Birk Olesen, transport-, bygnings- og boligminister. Han skriver blandt andet: “Jyllands-Posten har de seneste dage bragt en række artikler om Femern Bælt-projektet, som baserer sig på gamle historier og forældede oplysninger. Det kulminerede med avisens leder den 7. marts under onlineoverskriften "Økonomieni Femern-projektet sejler". En usaglig påstand, når Femern A/S faktisk har priser på 75-80 procent af anlægsentrepriserne, og der er sat 7,3 mia. kroner af til reserver efter anbefaling fra rådgivningsfirmaet EY's eksterne kvalitetssikring af risici og reserver. […] Og når avisen skriver, at der er tvivl om EU-støtten til projektet, så blander avisen EU's kommende budgetforhandlinger sammen med en forlængelse af støtteperioden på den allerede tildelte EU-støtte på 4,4 mia. kroner til sænketunnelen.”
Jyllands-Posten, lørdag s. 2, 19 (12.03.2018)

Klima

Information og transportformens etiske udfordring
Information, mandag, bringer et debatindlæg af Kjeld A. Larsen, formand for Rådet for Bæredygtig Trafik. Han skriver blandt andet: “I Rådet for Bæredygtig Trafik (RBT) arbejder vi blandt andet på at få opbygget og opgraderet internationale togforbindelser, herunder nattog. Det er en sej kamp, hvor vi både bearbejder Europa-Parlamentet, Nordisk Råd og danske politikere. Men den afgørende sejr vil først være i syne, når kravet kommer massivt nedefra fra potentielle brugere af togrejseformen. […] Tænk om vi i Europa, sådan som det siden EU's oprettelse har været hensigten, havde gjort alvor af at forbinde Europas hovedstæder med et velfungerende togsystem, også udstrakt til de europæiske lande i Østeuropa, som ikke er medlemmer af EU, herunder til russiske byer. […] RBT kan med sine vidende togeksperter bidrage til et sådant tillæg. Og vi behøver ikke at blive belønnet med andet end glæden ved at bringe os et lille skridt i retning af en mindre klimaudfordret klode.”
Information, mandag s. 18 (12.03.2018)

Konkurrence

Kampen skærpes mod magtmisbrug: Vestager hyrer digitale superhjerner
Den digitale udvikling, herunder magtkoncentrationer, big data og kunstig intelligens, går så ekstremt stærkt, at det kan blive svært for Europas konkurrencemyndigheder at følge med. Det skriver Jyllands-Posten, mandag. Derfor er Margrethe Vestager ved at hyre tre digitale spåmænd, der kan give kommissionen kvalificerede bud på, hvad der rammer EU i de kommende år. Ulla Toft, historiker og direktør, skriver i et debatindlæg i Politiken, søndag: ”Den danske EU-kommissærs korstog mod internationale techvirksomheder koges ofte ned til et spørgsmål om penge. Men det er hele Europas kultur, der er på spil. […] Trangen til at gafle fælles midler til individuelle projekter skal erstattes med en tro på, at europæisk kultur har en værdi. Også i global sammenhæng. Men det kræver, at kommissionens kampgejst udvides til også at omfattende den hastigt voksende kulturindustri - herunder den digitale. Og det er ikke en samlet europæisk kultur, der skal kæmpes for. Den findes nemlig ikke. I stedet skal EU-Kommissionen bidrage til at sikre, at der også i fremtiden er plads til al den krøllede mangfoldighed, der kendetegner Europa. Ellers reduceres værdier til kun at handle om velstand, og det er næppe det fællesskab, vi ønsker,” skriver Ulla Toft.
Jyllands-Posten, mandag, s. 1, 9; Politiken, søndag, s. 3 (12.03.2018)

Migration

Politikere er rystede over græsk flygtningelejr
Danske politikere har besøgt to flygtningelejre på henholdsvis Samos og uden for hovedstaden Athen på fastlandet og de var rystede over, hvad de så. Det skriver Berlingske, lørdag. Antallet af asylansøgere i Danmark var sidste år det laveste i ni år og både politikere og eksperter mener, de to afgørende faktorer for den lavere tilstrømning er: Lukningen af den såkaldt vestlige Balkan-rute i 2015-2016 og EU's flygtningeaftale med Tyrkiet. “Det betyder ikke, at vi skal åbne sluserne for, at alle kommer længere op i Europa. Grækerne skal acceptere, at de ikke alene er et transitland, men også skal håndtere de problemer, der kommer. Selv om de får massiv hjælp gennem EU, virker det ikke, som om den hjælp altid kommer ud det sted, den skal, og til de hænder, der har brug for den,” siger de radikales Sofie Carsten Nielsen.
Berlingske, lørdag s. 8 (12.03.2018)

Ulovlige migranter er en tikkende bombe under Europa
Altinget bringer fredag et debatindlæg skrevet af Morten Messerschmidt (DF), medlem af Europa-Parlamentet. Han skriver blandt andet: “Med EU's lovløse grænser har vi nu i Europa en hær af vagabonder, millioner af rastløse unge mænd på jagt efter et bedre liv. Det er en tikkende bombe; for når håbet svinder om en fremtid og et familieliv i de europæiske velfærdsstater, så vil de i stigende grad blive kriminelle, socialt uregerlige og seksuelt frustrerede. Og når europæerne ikke føler, at deres familier og ejendom bliver beskyttet, vil de uundgåeligt tage sig selv til rette. Det er opskriften på kaos. […] I EU må vi forlange, at der lægges økonomisk pression mod de lande, som nægter at tage imod egne borgere med henvisning til, at EU's udviklingsbistand også er danske penge. Desuden kan EU nægte indrejsevisum til ethvert medlem af regeringerne plus dennes familier i de pågældende lande, indtil de bøjer sig: slut med at bruge bistandshjælpen på indkøbsture til Paris, London og Berlin, farvel til juveler, Rolex og skræddersyede jakkesæt. Jeg ser frem til, at Socialdemokratiet - også nede i Bruxelles - lader sig lede af sin nyfundne realisme og sine løfter til vælgerne. Så skal vi nok finde flertallet til at gøre det nødvendige - for Danmarks skyld.
Altinget, fredag (12.03.2018)

Retlige anliggender

Grænser for kopiering af tv-signaler
Jyllands-Posten skriver mandag, at det engelske selskab VCAST, der udbyder en tjeneste, som giver sine kunder adgang til et system til videooptagelse af fjernsynsprogrammer via en cloud computing-tjeneste, for nylig har fået en dom fra EU-domstolen, som mener, at VCAST's tjeneste var i strid med EU-retten. Selskabet foretog ikke kun kopiering af programmerne, men også stillede disse til rådighed for deres kunder. EU-Domstolen lægger altså vægt på, at VCAST ikke blot tilrettelægger kopieringen, men også giver adgang til kopiering af visse tv-kanalers udsendelser, som derved kan optages på afstand. VCAST-tjenesten har altså en dobbeltfunktion, som består i både kopiering og tilrådighedsstillelse af de værker og frembringelser, som er en del af tjenesten.
Jyllands-Posten, mandag, s. 8 (12.03.2018)

Sikkerhedspolitik

Ruslands adfærd er stærkt bekymrende
Altinget bringer fredag et debatindklæg skrevet af Anders Samuelsen (LA), udenrigsminister. Han skriver blandt andet: “For nyligt deltog jeg i den årlige sikkerhedskonference i München. Et centralt tema var det store medansvar, Rusland bærer for den usikkerhed, som desværre igen hersker i Europa. […] Fra dansk side ser vi meget gerne en forbedring af forholdet, men at det forudsætter, at Rusland ændrer opførsel. Vi kan ikke se passivt til, mens Rusland udfordrer international lov, vores demokratiske processer og de regelbaserede internationale strukturer, som er afgørende for fred i Europa. Derfor reagerer regeringen på den skærpede sikkerhedssituation og handler sammen med vores allierede og partnere for at fremme vores sikkerhed og stabilitet. Rusland ønsker ikke en direkte militær konfrontation med Nato. Og den situation skal vi fastholde. Det er blandt andet derfor, vi i forsvarsforliget styrker Danmarks bidrag til Natos kollektive forsvar og afskrækkelse. […] Vores støtte til Ukraine og Georgien er en vigtig del af Danmarks bidrag til at fremme sikkerhed og stabilitet i Europa, til støtte for landes ret til frit at vælge deres udviklingsretning og allianceforhold - og til fastholdelse af de internationale spilleregler. Det er regeringens politik, at vi bruger alle redskaber i værktøjskassen for at få Rusland tilbage på et positivt spor.”
Altinget, fredag (12.03.2018)

Udenrigspolitik

Xi Jinpeng vil føre Kina ind I en ny æra -og nu har han hele livet til det
Kinas øverste lovgivende forsamling stemte som ventet søndag for at afskaffe tidsbegrænsningen på præsidentembedet, så Xi Jinping kan blive siddende, så længe han ønsker. Det skriver Information mandag. Kinas præsident Xi Jinping er gået målrettet efter global indflydelse og den kinesiske stat investerer massivt i infrastrukturprojekter, der skal koble Kina bedre sammen med Europa og Afrika, og Kina er også blevet en af de største bidragydere til FN's budgetter og FN's fredsbevarende styrker. Dermed understreger Kina i stigende grad sin rolle som et land, der tager ansvar for internationale problemer. “Kina vil måske udfordre Europa på dets grundværdier, men kun på spørgsmål, der utvivlsomt hænger sammen med Kinas egne indenrigspolitiske spørgsmål,” siger professor i internationale studier ved University of Virginia, Brantly Womack.
Information, mandag s. 8-9 (12.03.2018)

Udvidelse

Tyrkisk minister: Tal til os, vi lytter
Selim Yenel, tyrkisk viceudenrigsminister var i sidste uge på besøg i København og Politiken, mandag, bringer et interview med ham. “EU har givet sine borgere udvikling, et fælles marked, tryghed og fred. Og både euroen og Schengen har været et vældigt gode for europæerne,” siger han. Tyrkiet vil være med i EU, ligesom landet er medlem af Nato og Europarådet og Yenel er parat til at lytte til EU-landenes kritik af Tyrkiet, men spørger også, hvordan Tyrkiet kan hjælpe EU. “Tyrkiet er omgivet af kaos i Mellemøsten. Vi ved det bedre end nogen. Derfor ved vi også, at EU er det fællesskab, man bør være medlem af. Nu beder vi EU: Skub os ikke væk fra jer. Hjælp os hellere med komme videre fra kupforsøget. Det er tid til, at EU re-brander sig selv. Det er måske usædvanligt, at det er mig - udefra - der kommer og siger, at EU tilbyder sine borgere, hvad ingen andre gør. På den anden side: Måske har EU netop brug for, at der kommer nogen udefra og bekræfter EU. Det kan og vil Tyrkiet gerne,” siger landet viceudenrigsminister.
Politiken, mandag, s. 2 (12.03.2018)