Mandag den 12. november

Tophistorier

Endnu en Johnson-bror går fra May i vrede
Flere af weekendens aviser skriver, at den britiske vicetransportminister Jo Johnson træder tilbage, efter at have kaldt Theresa Mays forhandlinger om Brexit en vildfarelse. Samtidig kræver han en ny EU-folkeafstemning. Jo Johnson skriver i sin afskedsartikel, at Theresa May og hendes regering har forkludret forhandlingsprocessen og efterladt briterne med et valg, som er et valg mellem "trældom og kaos". Han skriver også, at det er under lavmålet for en stolt nation som Storbritannien og en "fadæse for britisk statsmandskunst uden sidestykke siden Suez-krisen." Theresa May er i øjeblikket ved at lægge sidste hånd på en aftale med Bruxelles - en aftale, der formentlig kommer til at betyde, at briterne vil forblive i en toldunion med EU, indtil teknologien gør det muligt at have en grænseløs grænse mellem Irland og Nordirland. Sådan en toldunion vil betyde, at briterne ikke kan indgå egne frihandelsaftaler med andre lande. De skal følge EU-regler og love, uden selv at have indflydelse på dem. Jo Johnson mener, at der er brug for en ny folkeafstemning, hvor briterne stemmer om tre muligheder: Mays forhandlingsresultat, en "no-deal"-hård Brexit og det nuværende medlemsskab af EU. Tidligere på ugen viste en meningsmåling, at briterne har skiftet mening om Brexit. Et markant flertal, 54 procent mod 46 procent, vil nu blive i EU. Det skriver Berlingske søndag. Flere aviser skriver også om, at Brexit-forhandlingerne er løbet ind i problemer, og er gået i stå. Det mener i hvert fald den britiske minister for international handel, Liam Fox. "Vi er løbet ind i problemer mod slutningen af forhandlingerne," siger han til tv-stationen Sky News. Han bliver også spurgt, hvad der vil ske, hvis ikke Storbritannien får sin vilje i de krav, der mangler at blive forhandlet på plads. Hertil svarer han: "Jamen, i så fald er vi måske ikke i stand til at nå en aftale med EU." Det står i B.T. søndag. Storbritanniens premierminister Theresa May er blevet fanget med en opposition, der enten nægter at stemme for hendes Brexit-forslag eller er direkte imod at forlade EU. En af de mest prominente kritikere, Jacob Rees-Mogg, sagde fredag, at Theresa May ikke har nok stemmer i hendes eget parti til at bære forslaget til en aftale med EU igennem. Ifølge Mogg må hun derfor håbe på støtte fra oppositionen. Berlingske skriver mandag om forskellige personligheder, som både er for og imod Brexit, der flygter fra Storbritannien. Det drejer sig blandt andre om Jacob Rees-Mogg, der går ind for en super-Brexit, men alligevel flytter sine investeringer ud af landet. Også skuespiller John Cleese, som er indædt modstander af EU og elsker Brexit, flytter nu til Caribien, og Nigel Lawson, den tidligere finansminister og modstander af EU, har søgt permanent opholdstilladelse i Frankrig. Også Nigel Farage, tidligere leder af UKIP, har sikret sine to børn et tysk pas, så de frit kan rejse i Europa efter Brexit. I Berlingske mandag kan man læse, at det britiske pund kan komme til at stige kraftigt, hvis Brexit-forhandlingerne kan bane vej for en længe ventet skilsmisseaftale senere på måneden. Ifølge britiske medier stræber både premierminister Theresa May og EU-præsident Donald Tusk, efter et gennembrud i løbet af få dage. Hvis det bliver til en aftale om en overgangsperiode, i hvilken England vil kunne handle frit med EU, vil det kunne få pundet til at stige kraftigt. "Pundet kommer til at stige kraftigt, hvis vi får en aftale om en overgangsperiode. I sådan en situation vil den britiske vækst komme til at være stærkere, end markedet forventer. Investorerne er generelt for pessimistiske omkring Storbritanniens økonomiske vækst," siger James Athey, porteføljeforvalter hos Aberdeen Standard Investments. Makroøkonom i Sydbank, Søren Kristensen, understreger, at valutaen i historisk perspektiv er meget lav, og det derfor kan være det rette tidspunkt at købe ind i Storbritannien. I et debatindlæg i Information skriver Ditte Maria Brasso Sørensen, director of training and development hos ReD Associates, blandt andet: "Selv om datoen ikke er sikker, så er det sikkert, at Storbritannien forlader EU. Det har skærpet frygten for, at EU vil stå svækket, og at andre lande gøre som briterne. Og det har fået debatten om faren ved dem, der bliver, til at træde i baggrunden For nylig forsikrede Polen, at landet vil nedlægge veto mod ethvert forsøg fra EU's side på at sanktionere Ungarn. Meldingen kom i kølvandet på, at Europa-Parlamentet har igangsat en såkaldt artikel 7-procedure mod Ungarn. Artikel 7 i Lissabon-traktaten giver EU mulighed for at gribe ind over for medlemsstater, der forbryder sig mod EU's værdier. [...] Polens melding er vigtig. For at EU kan sanktionere en medlemsstat, skal der være enstemmighed i Det Europæiske Råd (fraregnet den medlemsstat, der er under anklage). Hvis Polen lover at blokere sanktioner mod Ungarn, kan de således ikke gennemføres, og artikel 7-proceduren bliver tandløs. [...] Erklæringen fra Polen cementerer et politisk klima, hvor både Polens og Ungarns regeringer er slået ind på en mere EU-kritisk kurs. Men selv om regeringerne i både Polen og Ungarn er stærkt EU-kritiske, har hverken Polen eller Ungarn dog i sinde at forlade EU. Det farlige er, at de bliver." Kristeligt Dagblad skriver lørdag, at den svenske handels- og europaminister Ann Linde, og den irske premierminister, Leo Varadkar, udtrykte håb om, at en aftale om Storbritanniens afsked fra EU er lige på trapperne. "Jeg tror, det er mere sandsynligt end ikke, at vi lander en aftale i de næste uger," sagde Varadkar. EU's udenrigs- og europaministre samles på mandag til møde om Brexit.
Berlingske, søn, s. 15; Berlingske, lør, s. 11; Ekstra Bladet, lør, s. 13; Information, lør, s. 5, 21; Jyllands-Posten, lør, s. 10; Kristeligt Dagblad, lør, s. 7; B.T., søn, s. 9; Børsen, man, s. 22; Berlingske, man, s. 5 (12.11.2018)

Macron brugte fredsdag til en kraftig advarsel mod nationalisme
Flere af weekendens og dagens aviser skriver om 100 årsdagen efter Første Verdenskrig, hvor en række stats- og regeringsledere markerede afslutningen i Paris. Statsminister Lars Løkke Rasmussens budskab på dagen var, at fred desværre ikke er en given ting, og derfor skal vi lære af fortiden. Han peger blandt andet på, at nationalisme og en mere udbredt skepsis over for internationale institutioner, som ting at tage sig i agt for. ”For mange er begyndt at sætte spørgsmålstegn ved de internationale institutioner som FN og EU og hele det internationale samarbejde. Hvis de får ret, får vi et problem,” siger statsministeren ifølge B.T. mandag. Både Politiken, Berlingske og Jyllands-Posten skriver mandag, at det var Emmanuel Macon, der blev omdrejningspunktet ved mindehøjtideligheden med sin tale. Her opridsede han, hvad der kan føre til sådan en krig med ordene: ”Patriotisme er nationalismens diametrale modsætning. Nationalisme er et forræderi mod patriotisme. Når man siger ”vores interesser først, uanset hvad der sker med andre,” så har man udslettet den mest dyrebare ting, en nation kan have, det, som får den til at leve, det, som skaber storhed, og det, der er det mest vigtige: dens moralske værdier,” sagde Macron med klar henvisning til Donald Trumps 'America First'-dogme. Ifølge Jyllands-Posten, er den udmelding en understregning af, at høje moralske værdier og internationale institutioner som EU og FN er svaret på bølgen af højreekstremisme. Den største forskel mellem ham og Trump, forklarede Macron i et interview med CNN, er, at Macron er overbevist om, at samarbejde er godt for alle, mens nationalister tror på den stærkes ret, og at lande skal gå enegang. Jyllands-Posten skriver søndag, at Donald Trump med sin sædvanlige ekspertise i at tweete øjeblikkets dagsorden slog en aggressiv tone an forud for weekendens mindehøjtideligheder omkring 100-årsdagen for afslutningen af Første Verdenskrig. På Twitter erklærede han sig fornærmet over et forslag fra Frankrigs præsident Macron om at oprette en selvstændig europæisk hær, der skal beskytte det gamle kontinent ”mod Kina, Rusland og selv USA.” ”Måske skulle Europa først betale sin fair del af NATO, som USA fortrinsvis finansierer,” foreslog Trump. Henrik Jensen, historiker, lektor emeritus og forfatter, stiller i en kronik i Jyllands-Posten lørdag spørgsmålstegn til, om Europa nogensinde kom over Første Verdenskrig. Henrik Jensen skriver blandt andet: ”I EU vil det ske opbyggeligt, M & M vil se hinanden dybt i øjnene, og selv disse års udgave af det store dyr i åbenbaringen vil komme over fra staterne for at deltage i festlighederne i Paris. Signalet er: Vi er videre, og så sætter vi parentes om de katastrofer, Første Verdenskrig førte til. Men kom vi nogensinde over Første Verdenskrig? Krigen standsede, men forvandt katastrofen? Fandt Europa nogensinde meningen og retningen igen?” Lederen i Politiken skriver søndag: ” Først efter Anden Verdenskrig lykkedes det at skabe de institutioner og strukturer, der i over 70 år har sikret freden i vor del af verden: EU, FN, NATO og menneskerettighedskonventionerne. Ingen af dem er perfekte, men de har overordnet set være en enorm succes og skabt grundlaget for en bølge af velstand og forbedret livskvalitet over det meste af kloden de senere årtier. Derfor er det både kortsigtet og uklogt, når politikere i både Europa og USA - senest den socialdemokratiske gruppeformand Henrik Sass Larsen - går til frontalangreb mod dem. En verdensorden er svær at opbygge, men let at ødelægge.” Information bringer lørdag en artikel, hvor lederen af sikkerhedskonferencen i München, Wolfgang Ischinger, giver sit bud på, om verden står fora en ny verdenskrig. ”Jeg tror ikke, vi står foran en storkrig eller en slags verdenskrig. Det er der ingen af stormagterne, der har appetit på,” siger han og fortsætter: ”Men det bekymrer mig, at vores orden og internationale regler, ja alle vores former for samarbejde i en globaliseret verden, er ved at falde fra hinanden. […] Vi har i dag en større gensidig mistillid end i de værste tider under Den Kolde Krig. Dengang var det i det mindste muligt at forhandle og skabe traktater og nedrustningsaftaler som SALT og START. Hvad forhandler Rusland og USA om i dag? Om ingenting! Man opsiger aftaler. Man truer med at droppe INF-traktaten (om landbaserede mellemdistanceraketter, red.) Andre aftaler om våbenkontroller er for længst opgivet. NATO laver en kæmpe øvelse i Norge, russerne laver kæmpe øvelser, men vi snakker knap nok sammen.”
Jyllands-Posten, man, s. 12-13; Jyllands-Posten, søn, s. 12-13; Jyllands-Posten, lør, s. 25; Berlingske, søn, s. 16-17; B.T., man, s. 14; B.T. søn, s. 24-25; Politiken, man, s. 2; Politiken, søn, s. 1; Kristeligt Dagblad, man, s. 1; Berlingske, ma (12.11.2018)

Prioritede historier

EU og USA langt fra handelsaftale - uenige om omfang
Børsen skriver mandag, at EU og USA er langt fra en handelsaftale, selvom forhandlingerne skrider frem. Truslerne om amerikansk importtold på diverse europæiske produkter lurer stadig under overfladen. Sådan lød vurderingen fra EU's handelskommissær Cecilia Malmström fredag eftermiddag i Bruxelles. Hun mener, at amerikanerne er svære at forhandle med, da de vil inkludere fødevare- og landbrugsindustrierne til en eventuel aftale for en handelsaftale isoleret til industrivarer. "Det kommer absolut ikke til at ske. Vi har været krystalklare om, at vi ikke vil forhandle på landbrug. Vi er klar til at starte en afgrænsning af emner, men amerikanerne har en lidt anden tidslinje," sagde Malmström. På onsdag flyver Malmström til Washington D.C. for at mødes med den amerikanske handelsambassadør Robert Lighthizer, for at fortsætte diskussionerne. Det er afgørende for Europa, at den internationale handelsorganisation WTO bliver reformeret hurtigst muligt. Ellers risikerer organisationen at blive handlingslammet i en periode, hvor der nemt kan opstå yderligere handelskonflikter. I et debatindlæg på Altinget mandag skriver Stina Soewarta, chef for EU-Kommissionens Repræsentation i Danmark, blandt andet: "Handelsaftaler virker. Det virker ret oplagt at sige det i et land som Danmark, men en ny rapport fra Europa-Kommissionen giver syn for sagn. [...] En af de naturlige konsekvenser af EU's indre marked og toldunion er, at Europa også forhandler fælles handelsaftaler. [...] Aftalerne forhandles af Europa-Kommissionen på baggrund af mandater og retningslinjer, der gives af alle medlemslande i Rådet. Når handelsaftalerne er færdigforhandlet, godkendes de af Rådet og Europa-Parlamentet - og (afhængig af aftalens indhold) af alle nationale EU-parlamenter. [...] EU er langt det største marked for varer fra de fattigste lande i verden, og der er toldfri adgang for næsten alle varer (undtagen våben) fra disse lande. Men særlige handelsaftaler har til eksempel hjulpet Ghana til ikke kun at eksportere de rå kakaofrugter til EU, men forarbejde dem til kakaosmør eller pulver. Det giver arbejde i Ghana, som er med til at sikre unge en fremtid der. Og det giver på længere sigt en bedre økonomisk udvikling, der også kan sikre et marked for europæiske varer i fremtiden. Så der er god grund til at være glad for handelsaftaler, og glad for at EU kan forhandle på vegne af 500 millioner forbrugere - det største og rigeste frihandelsområde i verden." Berlingske bringer søndag et debatindlæg af Anna Libak, folketingskandidat for Venstre og tidligere udlandsredaktør på Berlingske. Hun skriver blandt andet: "Det er dumt at tale NATO ned. Specielt i en situation, hvor man ikke selv er villig til at bruge penge på forsvaret. For tiden er det i Danmark i forsvars- og sikkerhedspolitiske kredse blevet populært at mene, at EU selv i højere grad bør stå for sin sikkerhed. For man kan ikke længere fæste lid til USA, hedder det sig: Hør bare Donald Trump, der drager hele NATO-samarbejdet i tvivl. [...] Men derfor er det selvfølgelig stadig forkert af Donald Trump at så tvivl om amerikansk forsvarsvilje. NATO hviler frem for alt på afskrækkelse: fjenderne skulle gerne tro på, at vi vil dø for hinanden. Trumps udtalelser ændrer bare ikke ved, at der for Danmark sjældent har været bedre argumenter for at satse på NATO end nu. [...] For det første, fordi Trumps USA selv satser på NATO. Under Trump har USA således ført en Ruslandspolitik, som man skal tilbage til Reagan for at finde lige så hård. [...] Samtidig har man aktivt forsøgt at presse Tyskland - og Danmark - til at sige nej til gasledningen Nord Stream II, så EU-landene ikke økonomisk bidrager yderligere til at styrke det Rusland, der arbejder for at svække Europa med fake news-kampagner, cyberangreb, verbale trusler og militære provokationer. USA har også opsagt INF-aftalen om mellemdistancemissiler, som Rusland i årevis har blæst på.” Kristian Mouritzen, sikkerhedspolitisk korrespondent på Berlingske, skriver søndag i en analyse blandt andet: "Europas stormagter med Frankrig i spidsen tror ikke længere på, at USA med sikkerhed hjælper i tilfælde af en konfrontation med for eksempel Rusland. [...] Den franske præsident, Emmanuel Macron, sagde det ret tydeligt til en fransk radiostation fredag aften: "Vi er nødt til at forsvare os selv over for Kina, Rusland og selv USA. Når jeg hører præsident Donald Trump meddele, at han forlader en større nedrustningsaftale, som blev til efter 1980ernes krise om euromissiler, hvem er så det største offer? Det er Europa og dets sikkerhed." [...] Trump har nu ved to store NATO-topmøder opført sig irrationelt med forskellige udmeldinger. Og det drejer sig ikke kun om striden om de europæiske bidrag til alliancen. Det rækker langt videre end det med en dybereliggende mistro til NATOs grundpille: USA. [...] Usikkerheden blandt to af Europas stærkeste militære magter, Frankrig og Storbritannien, blev åbenbaret, da en fælles undersøgelseskomite barslede med en rapport, hvor en af hovedmændene bag rapporten, den tidligere NATO-generalsekretær George Robertson, efter det amerikanske valg sagde, at med det britiske Brexit og med resultaterne fra midtvejsvalget i USA er det nødvendigt at styrke den europæiske søjle." Forfatter Kim Leine skriver lørdag i et debatindlæg i Kristeligt Dagblad blandt andet: "Vi bliver nødt til at affinde os med Donald Trump indtil videre. Og vigtigere end det: med trumpismen. Ikke kun i USA, men rundt om os til alle sider her i Europa og snart også her i Danmark. [...] Man kan dårligt åbne en avis uden at læse om det: Demokratiet er under angreb. Stadig flere demokratisk valgte ledere opfører sig mere og mere som enevældige herskere: Trump, Putin, Erdogan, præsidenterne i den tidligere østblok, i Latinamerika, og de søger næsten alle mod højre. [...] Sammenlignet med alt det her tager de europæiske demokratier og hele EU-systemet sig ud som et meget tungt og gammeldags maskineri på en ø, der skrumper ind og bliver mindre og mindre.!"
Redaktør Børsen, mandag, s. 1, 22-23; Altinget, mandag; Berlingske, søndag, s. 18, 35; Kristeligt Dagblad, s. 10 (12.11.2018)

Det digitale indre marked

EU bør have digital skat
Kristeligt Dagblad og Børsen skriver begge mandag, at det ærgrer Socialdemokratiets formand, Mette Frederiksen, at det var småt med resultater, da europæiske finansministre tidligere på ugen mødtes for at diskutere skat og store it-selskaber. Hun mener, at Danmark blokerer for en løsning ved at afvise de forslag, som andre lande byder ind med, og kalder det "uholdbart", at digitale virksomheder som Facebook og Google ikke betaler skat i Danmark, selv om mange danskere bruger deres tjenester. Hun efterlyser en mere aktiv dansk tilgang til spørgsmålet. I et debatindlæg i Politiken lørdag skriver Ravi Vatrapu, professor, leder af Centre for Business Data Analytics, CBS: ” Techgiganter som Facebook og Google underskrev 16. oktober 2018 et nyt adfærdskodeks, der skal bekæmpe forekomst og spredning af fake news. Kodekset er det første af sin slags for digitale platforme, og ambitionen er, at ledende digitaleplatforme som Google, Facebook og Twitter ved hjælp af selvregulering kan bekæmpe fake news. […] EU-Kommissionen står bag initiativet, og jeg blev udpeget til at rådgive om kodekset. Jeg var talsperson for den rådgivende gruppe, som bestod af repræsentanter for medierne, samfundet, faktatjekkere og forskere. Vi er samstemmigt enige om at være kritiske over for kodekset. Jeg mener, at der er fem problemer med det. […] For det første lever kodekset ikke op til EU's egen definition på selvregulering. […] For det andet indeholder kodekset ingen politisk forpligtelse eller nogen teknisk løsning på, hvordan man systematisk måler mængden, typen og hastigheden af produktionen, distributionen og brugen af fake news på tværs af hele det digitale økosystem. […] For det tredje forpligter kodekset sig ikke til at give uafhængige forskere adgang til data. […] For det fjerde søger adfærdskodekset at reducere økonomisk vinding for leverandørerne af fake news, men de tager ikke truslen om fake news fra ondsindede parter med politiske motiver seriøst. […] For det femte er de foreslåede nøgleindikatorer til at måle kodeksets effekt uklare.”
Politiken, lørdag, s. 4; Kristeligt Dagblad, mandag, s. 2; Børsen, mandag, s. 20 (12.11.2018)

Pape vil dæmme op for spredning af terror på nettet
Ifølge justitsminister Søren Pape Poulsen (K) spiller internettet en afgørende rolle, når terrorister skal rekruttere nye medlemmer og sprede propaganda. ”De seneste terrorangreb i Europa har vist, at netop terrorrelateret indhold har haft stor betydning i forhold til at radikalisere og inspirere såkaldte ensomme ulve til at udføre terrorangreb. Det er den tendens, vi særligt er bekymrede for. Internettet muliggør en lynhurtig spredning af materiale til et stort antal brugere uden hensyntagen til tid og sted,” siger han ifølge Berlingske og Jyllands-Posten lørdag. Samrådet, som Rasmus Nordqvist fra Alternativet havde indkaldt til, omhandler et udkast til en EU-forordning om bekæmpelse af terrorindhold online.
Berlingske, lørdag, s. 24; Jyllands-Posten, lørdag, s. 8 (12.11.2018)

Grundlæggende rettigheder

Sass og konventionerne
Informations lederskribent skriver lørdag: "Henrik Sass Larsen (S) leverede onsdag en analyse af, hvorfor mere ekstreme partier får grobund rundt omkring i Europa. En af årsagerne er Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, forklarede han i programmet Pind og Sass på TV 2 News. Domstolen har "blandet sig i alle mulige og umulige sager gennem tiden". Den er "noget af det mest ødelæggende for menneskerettigheder", og derfor bør vi i Danmark "rode os ud" af "alle mulige internationale konventioner og domstole" og ”kalde det hjem til Danmark igen, så det ikke er dem, der sidder og bestemmer”. [...] Men Henrik Sass Larsen argumenterer altså tilsyneladende for at trække Danmark ud af konventionen. Som Amnestys generalsekretær Trine Christensen har udtalt i Politiken, er det en retorik, vi normalt hører fra autokrater som Orbàn og Putin. [...] Det chokerende er ikke udsigten til en mulig dansk udmelding af Den Europæiske menneskerettighedskonvention under en socialdemokratisk regering. Det kommer ikke til at ske, alene af den grund at det ville udgøre et problem i forhold til det danske EU-medlemskab." Helle Ib, journalist og politisk redaktør på Børsen, skriver lørdag i et debatindlæg i Børsen blandt andet: "Den magtfulde gruppeformand Henrik Sass Larsen (S) blev i sidste uge sat på plads efter sit angreb på Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol og udtalelserne om, at Danmark bør “rode sig ud af” internationale konventioner. Partiformand Mette Frederiksen måtte slå utvetydigt fast, at Socialdemokratiet ikke kommer til at arbejde for udtræden af konventionerne. Et sådant skridt ville da også, ikke mindst i EU-regi, være historisk opsigtsvækkende og dybt problematisk. [...] På Europadagen i maj i år brugte Lars Løkke anledningen til at trække Venstre ind på en lidt mere EU-venlig linje og betone, at mængden af aggressioner og uro i verden kun taler for et stærkere Europa. [...] Mette Frederiksen erklærede i juni, at forbeholdene også i fremtiden vil være grundlaget for dansk EU- politik, lige som S-formanden for en uge siden åbnede for en folkeafstemning om deltagelse i bankunionen. En afstemning er ikke juridisk påkrævet. Men det vil umiddelbart være bedst for den “demokratiske samtale”, lød det fra S-formanden."
Information, lørdag, s. 2; Børsen, s. 2 (12.11.2018)

Handel

Mercosur-forhandlingerne genoptages snart
En handelsaftale mellem EU og den sydamerikanske handelsblok Mercosur har været på standby siden det brasilianske valg. Men muligvis i denne uge vil forhandlingerne genoptages. Det skriver Børsen, mandag. “Vi prøver at se, om vi snart kan afholde et afsluttende møde både på teknisk niveau, men også på ministerniveau. Der har været intensive meningsudvekslinger over telefonen de seneste uger. Vi oplever fremskridt, men der er stadigvæk vigtige ting, der skal løses,” sagde EU's handelskommissær Cecilia Malmström i Bruxelles i fredags. Udenrigsminister Anders Samuelsen (LA) håber, at det lykkes at få bragt forhandlingerne succesfuldt ud af den afsluttende fase, så Mercosur kan tilføjes til lande som Japan, Canada og Mexico, som EU for nylig har landet handelsaftaler med. “Det er et godt skridt i den rigtige retning, hvis vi kan få sådan en aftale på plads i forlængelse af de andre aftaler, vi har held med at få rullet hjem i øjeblikket. Så det skal bare have et godt skub fremad,” sagde han.
Børsen, mandag, s. 22-23 (12.11.2018)

Institutionelle anliggender

Macron, Vestager og Løkke vil forene kræfterne i tiden før valget til Europa-Parlamentet
Jyllands-Posten skriver lørdag, at den franske præsident Emmanuel Macrons En Marche-bevægelse fredag meddelte, at den ønsker at forene kræfter med det liberale europæiske parti, Alde. ”Vi skal have en ny koalition for et nyt Europa,” erklærede Astrid Panosyan og fortsatte: ”Vi vil danne en ny gruppe i Europa-Parlamentet efter valget. Alde er den kerne, som En Marche ønsker at bygge koalitionen sammen med.” Annonceringen er kulminationen på måneders spekulation om, hvor Macron vil satse på at skabe opbakning til sit politiske mål om et langt stærkere og tættere samarbejdende med EU. Med samarbejdet satser Alde-strategerne på, at partiets gruppe kan blive større og få mere indflydelse i Europa-Parlamentet efter valget i maj 2019. Altinget skriver i dag mandag i en analyse, at når Lars Løkke Rasmussen tirsdag tager imod syv liberale statsministre fra andre EU-lande på Marienborg, er det en slags andendagsgilde i den liberale familie. Dermed kan den liberale ALDE-gruppe realistisk gøre sig håb om at overhale socialdemokraterne som den næststørste gruppe i EU. Målt på antallet af statsministre er det allerede sket.
Jyllands-Posten, lørdag, s. 13; Altinget, mandag (12.11.2018)

Manfred Weber favorit til at tage over efter Juncker som kommissionsformand
EU-parlamentets største politiske gruppering, centrumhøjre-fraktionen EPP (Europæisk Folkeparti) har nu indstillet det mangeårige tyske europaparlamentsmedlem Manfred Weber som sin kandidat til tage over efter Jean-Claude Juncker som EU-Kommissions-formand, skriver Information lørdag. EPP's afstemning udspillede sig på baggrund af uenighed inden for gruppen om, hvordan EU bedst skal håndtere Ungarns stadig mere autoritære premierminister, Viktor Orbán, som foruroliger med nationalistisk retorik og udemokratiske love mod ngo'er. Pernille Weiss, kandidat til Europa-Parlamentet, Konservative skriver i et debatindlæg på Altinget: ”Konservative støtter Manfred Weber som "spitzenkandidat" til posten som Junckers efterfølger til EU-kommissær. Han - og implicit vi - er blevet slået i hartkorn med typer som italienske Berlusconi og ungarske Orbán, som vi 'pleaser' i stedet for at gøre det tilsyneladende politisk korrekte. […] Danmark har ikke været dygtig nok til at have en bred samarbejdskreds i EU. Med støtte til Weber melder vi os tydeligt ind på midtbanen af europæisk politik, fordi det markerer, at vi støtter kompetencer og konkrete resultater, der styrker Europabåde indadtil og udadtil.” I debatredaktøren i Berlingske lørdag skrives der blandt andet: ”Mange medlemmer af Europa-Parlamentet mener, at de er de rette til at bygge bro mellem vælgerne og Den Europæiske Unions magtorganer. De skælder ud over, at de politiske forhandlinger i Ministerrådet er for gedulgte, og de vil også gerne bringe ledelsen af EU-Kommissionen under stærkere parlamentarisk kontrol - efter samme princip som regeringer er underlagt parlamentarisk kontrol i medlemslandene. Problemet er bare, at EU ikke er et land, og derfor findes der ikke simple demokratiske trylleslag. Vi ser det igen nu, hvor forberedelserne til det næste EU-valg i maj 2019 er gået i gang. Her vil de største partier i Europa-Parlamentet forsøge at forcere sig til større indflydelse på udnævnelsen af den næste formand for Kommissionen. De gjorde det samme i 2014 med en selvopfundet procedure, hvor hvert parti vælger sig en spidskandidat, eller ”Spitzenkandidat” på tysk, og så giver hinanden håndslag på, at de ikke vil acceptere andre som formand for Kommissionen end deres egne kandidater. […] Vi lever i tider med usikre valgprognoser, og flere regeringschefer vil måske forsøge at sabotere ”Spitzenkandidaten”-processen, men Manfred Weber har den tyske kansler, Angela Merkel, i ryggen, og PPE vil trods alt nok blive den største gruppe i Parlamentet igen, så manden har gode chancer for at erstatte Jean-Claude Juncker som formand for EU-Kommissionen.”
Information, lørdag, s. 8-9; Altinget, mandag; Berlingske, lørdag, s. 3 (12.11.2018)

Udemokratisk? Ungarn tager førstepladsen
I et debatindlæg i Politiken lørdag skriver Søren Riishøj, ekspert i Østeuropa og lektor emeritus ved Syddansk Universitet, blandt andet: ”Det er ikke mange måneder siden, at Ungarns Viktor Orbån igen var på plads i Europa-Parlamentet, denne gang under debatten om at indføre straffesanktioner over for Ungarn i henhold til Lissabon-traktatens paragraf 7. Det gode gamle liberale demokrati og magtens tredeling er nemlig under pres, og det ikke kun i Ungarn. […] Det er en udbredt opfattelse i vest, at skillelinjen mellem liberalt og illiberalt går mellem 'det ny Europa' i øst og 'det gamle Europa' i vest, men det er en forsimpling. Det illiberale gen - det synspunkt, at det liberale demokrati ikke er 'demokratisk' - finder vi også i det gamle Europa. I 'det ny Europa' er fokus især rettet mod Visegrad-staterne - Polen, Tjekkiet, Slovakiet og Ungarn. Landene på Balkan og i Sydøsteuropa derimod betragtes som tilbagestående og nærmest uden for pædagogisk rækkevidde. Men de er også med i EU.”
Politiken, lørdag, s. 6 (12.11.2018)

Ugens målinger: Færre danskere vil ud af EU
En ny måling foretaget af Megafon for TV2 viser, at der er færre danskere, som vil ud af EU i forhold til i juni 2016, da briterne stemte om udtræden af EU. Målingen viser, at 68 procent af de adspurgte ikke ønsker, at der afholdes en tilsvarende folkeafstemning i Danmark om fortsat dansk EU-medlemskab. Det skriver Altinget mandag. "Vi ønsker at finde et resultat, der fungerer for EU, og som holder EU sammen. Vi har intet strategisk ønske om et Dexit eller et andet udfald, hvor andre lande forlader EU," siger den britiske udenrigsminister, Jeremy Hunt til TV 2 ifølge Altinget. Kilde: Altinget, mandag
Altinget, mandag (12.11.2018)

Vi må redde det europæiske samarbejde fra EU
Politiken bringer mandag en kronik af Søren Kjeldsen Kragh, professor i samfundsøkonomi. Han skriver blandt andet: ”Det nuværende EU er i opløsning. Men der er ingen vej uden om samarbejde i Europa. Løsningen hedder Nationernes Europa. EU har længe været i dyb krise. Det har vist sig på mange måder. I juni 2016 besluttede et flertal af Storbritanniens befolkning, at man skulle melde sig ud af EU. Det er ikke blot i Storbritannien, at der er stor utilfredshed. I de seneste mange år er EU-skeptiske partier dukket op i alle EU-landene, utilfredsheden hænger sammen med såvel konkrete som mere generelle forhold. [...] Det EU, som vi kender i dag, står ikke til at redde. Skal det europæiske samarbejde reddes, kan det ske enten ved at etablere et nyt europæisk system eller ved at reformere EU, således at det kommer til at fungere på en måde, som befolkningerne accepterer. [...] En union bygger på ideen om, at alle lande skal være med inden for alle sagsområder. I et Nationernes Europa er der ikke krav om, at alle lande skal være med i alt.”
Politiken, mandag, s. 5-6 (12.11.2018)

Vores gamle nye filosoffer
Politiken bringer mandag en kommentar af korrespondent Peter Wivel, som blandt andet skriver: ”Europa har igen brug for tænkere, der forklarer os, hvorfor retssamfundet er afgørende vigtigt. [...] Den ny filosof er blevet en gammel filosof. Raphael Glucksmann, Andre Glucksmanns søn, og en kreds af personligheder fra fransk åndsliv, politik og erhvervsliv kommer derfor ikke en dag for tidligt med det manifest, de udsendte i sidste uge: 'Place Publique' ('Det Offentlige Rum'), hedder den nye front. Unge Glucksmann er træt af en venstrefløj, der er forhekset af det populistiske højres succes. Mellem de franske nationalister og deres epigoner på venstrefløjen gaber et tomrum, som præsident Macrons liberale parti, En Marche, ikke kan udfylde. Raphael Glucksmann og hans venner vil inden valget til EU-Parlamentet i maj næste år opstille en liste, der forsvarer et demokratisk, solidarisk og økologisk Europa. De finder Trumps, Orbans, Salvinis og nu også Brasiliens Bolsonaros tvivlsomme sejre skræmmende.”
Politiken, mandag, s. 7 (12.11.2018)

Interne anliggender

Angela Merkel er den tyske retsstats Mutter Courage
I en analyse i Jyllands-Posten søndag skrives der blandt andet: ”Selv om de fleste europæiske medier synes enige om, at Angela Merkels tid var forbi, længe før hun meddelte det, afholder det ikke selvsamme medier fra at spekulere i, hvem der skal træde i hendes sko, når hun ikke længere er Tysklands kansler. Ikke mindst under finans- og eurokrisen blev Tysklands "Mutti" betragtet som en slags garant for, at EU nok skulle ride stormen af. Langtfra til alles tilfredshed. […] Selv om Merkel er udråbt som symbol på europæisk samling, da den økonomiske krise rasede, blev hun også et lige så stærkt symbol på splittelsen, da flygtningekrisen pressede EU. […] Meget tyder da også på, at det langtfra er givet, at det bliver Merkels egen familie, de europæiske kristendemokrater, som er selvskrevne til at løfte arven. Det konservative parti kan se tilbage på en lang historie som medbyggere af Europa i sam- og modspil med socialdemokraterne. Men heller ikke i europæisk sammenhæng er det givet, at de historiske partier vil stå stærkest. Nøjagtig som det er sket ved flere nationale valg i EU, trænges de af nye eller nyere partier - på den ene side af EU-visionære som den franske præsident Emmanuel Macrons En Marche, på den anden af EU-kontrære som Lega og Femstjernebevægelsen, som nu har regeringsmagten i Italien.” I Europas Akse i Politiken lørdag skrives der blandt andet: ” Da Merkel i sidste uge oplyste, at hun ikke genopstiller som partiformand på sit parti CDU's landsmøde i december, gentog mediernes portrætartikler de gængse beskrivelser af kansleren som en dreven administrator, der havde slebet alle ender og kanter af sine modstandere og forvandlet tysk politik til et regnestykke. Også journalister har harddiske at øse af. […] Man er ikke sit lands leder i 13 år uden at kunne sit håndværk - og da slet ikke som Tysklands første gennemført ukorrupte politiske kansler. Merkel har undgået den forsmædelige skæbne, andre europæiske toppolitikere som Sarkozy, Berlusconi eller Tony Blair har lidt, og som USA's Trump med foruroligende held fremstiller som et eksempel til efterfølgelse. Ikke en eneste skandale klæber til Merkel.”
Politiken, lørdag, s. 4; Jyllands-Posten, søndag, s. 14 (12.11.2018)

Historien er nærværende overalt i Polen
Kristeligt Dagblad bringer en artikel lørdag om Polen, som søndag kan fejre 100 år som selvstændig nation. I artiklen nævnes blandt andet sagen, hvor Polens præsident, Andrzej Duda, indsatte 27 nye dommere ved landets højesteret. Det sker trods kritik af præsidenten og regeringen, som beskyldes for at underminere demokratiet og retsstaten. Udnævnelserne handler om de pladser, der blev ledige, da en omstridt lov om at sænke pensionsalderen for højesteretsdommere fra 70 til 65 år trådte i kraft. Siden er 23 dommere blevet tilbudt at vende tilbage, efter at EU-Domstolen i oktober gav EU-Kommissionen medhold i, at denne del af en større retsreform var i strid med princippet om domstolenes uafhængighed. Den nationalkonservative regering begrunder retsreformen med, at det er nødvendigt at rydde op i et korrupt retssystem og fjerne de dommere, der blev indsat under det kommunistiske styre. Regeringen i Warszawa beskylder EU for at blande sig i interne anliggender og for at overtræde unionens kerneværdier i den igangværende konflikt med EU-Kommissionen, som sidste år iværksatte en procedure mod Polen for ikke at leve op til retsstatens principper. Det kan i yderste konsekvens føre til, at Polen som det første land mister sin stemmeret i EU's ministerråd, hvilket Ungarn dog vil blokere for.
Kristeligt Dagblad, lørdag, s. 6 (12.11.2018)

Italienske populister risikerer frontalt sammenstød med EU
Maja Kluger Dionigi, ph.d. og seniorforsker i Tænketanken EUROPA, skriver i en kommentar i Berlingske lørdag blandt andet: ”Den italienske regering skal inden tirsdag komme med et nyt budgetudspil til Europa-Kommissionen. Det sker, efter at Kommissionen i oktober afviste det italienske finanslovsudspil for 2019, fordi det brød med eurozonens spilleregler. […] EU har ikke noget andet valg end at håndhæve sine regler, men kan ikke tvinge Italien til at makke ret. […] EU kan reelt kun ”straffe” medlemslande ved at tilbageholde finansiering, når de er nettobudgetmodtagere eller får finansiel støtte fra EU. Italien er nettobidragsyder til EU’s budget og har afvist finansiel støtte fra EU. EU håber, at de finansielle markeder vil presse Italien til at give efter over for EU, før det bliver nødvendigt at pålægge sanktioner, der er svære at håndhæve i praksis. Den italienske regering håber tilsyneladende på, at den kan holde på sit lang tid nok til, at Bruxelles trækker sig. […] Det værst tænkelige scenario er, at hverken Kommissionen eller den italienske regering giver sig. EU nægter at forberede sig på den finansielle krise, der vil smitte af på resten af Europa, hvis markederne mister tilliden til Italiens økonomi. Det vil føre til en direkte kollision mellem EU og Italien. Et usandsynligt scenario, men kun hvis EU og Italien arbejder sammen for at finde fælles fodfæste.”
Berlingske, lørdag, s. 10 (12.11.2018)

Kritikere: Molbo-løsning forsinker jagt på grænseoverskridende kriminelle
Jyllands-Posten skriver mandag om den kritik, som Venstre og De Radikale har rettet mod det system, som politiet skal bruge for at søge i Europols databaser. Det er nemlig blevet mere besværligt og langsommeligt for dansk politi at indhente oplysninger om grænseoverskridende kriminalitet og terrorister udenfor almindelig kontortid, fordi politiet mistede den direkte adgang til databaserne sidste år. Det gør, at politiet bliver nødt til at ringe og skrive adskillige steder hen, hvis de står med en vigtig sag i for eksempel weekenden. Systemet bliver nu beskrevet af Rigspolitiet i en redegørelse, som Justitsministeriet har sendt til Folketinget, hvor politikerne på tirsdag skal drøfte det. Problemet er opstået efter det danske nej til at ændre retsforbeholdet til en såkaldt tilvalgsordning i 2015. "Man har efter bedste evne strikket en Storm P-model sammen, der i videst muligt omfang stiller os så godt som muligt, selv om vi ikke længere er fuldgyldigt medlem af Europol. Det stiller dansk politi i en dårligere situation, end det havde behøvet at være i," siger Jan E. Jørgensen (V), EU-ordfører.
Jyllands-Posten, mandag, s. 4 (12.11.2018)

Klima

Fandt plastik hver dag
Ifølge EU-Kommissionen er 70 procent af alt affald i havet engangsplastik og efterladte fiskeredskaber. Bare i Europas have og strande ender der omkring 500.000 ton plastik hvert år. Derfor stemte et flertal i EU-Parlamentet i slutningen af oktober for at forbyde en række af de plastprodukter, som oftest ender i havet og på Europas strande, herunder engangsplastik som bestik, tallerkner, sugerør og ballonpinde. Det skriver Politiken søndag. Forslaget mangler endnu at blive behandlet af medlemslandene, før det kan træde i kraft fra 2021. Forslaget fra EU vækker stor glæde hos miljøorganisationen WWF Verdensnaturfonden, hvor biolog og plastikekspert Malene Møhl forklarer, at forbuddet vil sikre hele det europæiske havmiljø, da plastikforurening er grænseoverskridende. ”Der er ingen tvivl om, at direktivet vil have en positiv effekt på mængden af plastik i havene. Det vil ikke fjerne plastik i havet, men det vil forebygge, at tilvæksten fortsætter,” siger hun.
Politiken, søndag, s. 10-11 (12.11.2018)

Grønt EU-tiltag kan koste opsparere dyrt
Jyllands-Posten mandag skriver, at pensionsbranchen og tilsynsmyndighederne advarer om EU's planer om, at klimavenlige investeringer skal regnes for at være mindre risikable end andre investeringer, kun fordi de er grønne. Det kan betyde, at pensionsopsparerne kan blive de store økonomiske tabere i kampen om at reducere CO2-udledningen inden 2030. "Vi finder det stærkt problematisk. Det er afgørende for pensionsopsparernes sikkerhed, at kravet til kapital styres af risikoen ved investeringen," siger Karsten Beltoft, underdirektør i Forsikring & Pension. Samtidig støtter han EU-Kommissionens overordnede handlingsplan, som skal få investorer i Europa til at investere 1.350 milliarder kroner om året i bæredygtig energi. Også Finanstilsynet kritiserer beslutningen, som de mener er politisk. "Vi har bestemt ikke noget imod grønne investeringer, men de skal måles med samme lineal som øvrige investeringer, hvad angår risiko og afkast. Det, mener vi, understøtter de bedst mulige pensioner," siger underdirektør i Finanstilsynet, Per Plougmand Bærtelsen.
Jyllands-Posten, mandag, s. 10-12 (12.11.2018)

Ny EU-strategi vil beskytte borgere mod hormonforstyrrende stoffer
I sidste uge vedtog EU-Kommissionen en strategi om at beskytte borgerne og miljøet mod farlige kemikalier. "Denne meddelelse slår fast, at Kommissionen tager hormonforstyrrende stoffer meget alvorligt og agter at styrke sin indsats for at mindske borgernes og miljøets eksponering for disse kemikalier," udtalte kommissæren for miljø, maritime anliggender og fiskeri, Karmenu Vella, i en pressemeddelelse. Det skriver Altinget. EU-Kommissionen forpligter sig til at lave en omfattende screening af den nuværende lovgivning for en vurdering af, om den opfylder strategiens mål om at beskytte menneskers sundhed og miljøet. Kommissær med ansvar for sundhed og fødevaresikkerhed, Vytenis Andriukaitis, sagde desuden i pressemeddelelsen, at den nye strategi viser, at EU-Kommissionen er fast besluttede på at behandle hormonforstyrrende stoffer omfattende og konsekvent på flere områder. ”Det glæder mig, at vi bygger videre på det arbejde, som allerede er gjort i forbindelse med identifikationskriterierne for hormonforstyrrende stoffer i henhold til forordningerne om pesticider og biocider, og som er baseret på Verdenssundhedsorganisationens definition," sagde Vytenis Andriukaitis.
Altinget, mandag (12.11.2018)

Retlige anliggender

De risikerer jobbet, familien og friheden i retfærdighedens navn
Berlingske skriver søndag om, at 'whistlebloweren' er nomineret til Årets Dansker 2018, men ikke som en konkret person. Meget tyder nemlig på, at samfundet er ved at få øjnene op for værdien af whistleblowere. Deres afsløringer om embedsmisbrug, skattesvindel og økonomisk kriminalitet kan koste korrupte politikere og erhvervsfolk karrieren og føre til ny lovgivning. "Mange af de seneste skandaler ville måske aldrig været kommet frem i lyset, hvis de, der lå inde med den viden, ikke havde haft modet til at råbe op. Men de, der gjorde det, tog en enorm risiko. Så hvis vi sikrer en bedre beskyttelse af whistleblowere, kan vi bedre opdage og undgå lovovertrædelser, der er i offentlighedens interesse, som eksempelvis bedrageri, korruption, virksomheders skatteunddragelse eller skade på folkesundheden og miljøet. Der bør ikke være nogen straf for at gøre det rette," sagde Frans Timmermans, næstformand for EU-Kommissionen, da han tidligere i år præsenterede nye regler for whistleblowerregler. Børsen skriver mandag om en af verdens mest indflydelsesrige finansielle whistleblowere, Bradley Birkenfeld, som er tidligere bankrådgiver i UBS. Han tøver ikke med at kalde Danske Banks whistleblower Howard Wilkinson for en helt. Birkenfeld og Stephen M. Kohn fra advokatfirmaet Kohn, Kohn & Colapinto, rejser jorden rundt og taler for behovet for beskyttelse af whistleblowere. "Uden disse love vil whistleblowere aldrig blive fuldt ud og korrekt kompenseret for den risiko, de tager, og i så fald vil et overvældende flertal af de personer, som ellers ville blive whistleblowere, forblive tavse," skrev de i et brev til EU-Kommissionens formand Jean-Claude Junker og parlamentsformand Antonio Tajani i sommer for at brokke sig over EU's nye whistleblowerdirektiv.
Berlingske, søndag, s. 24-25; Børsen, mandag, s. 6-7 (12.11.2018)

EU-dom kan ryste udlændingepolitikken
Om en måned vil EU-Domstolen danne ramme om et principielt slagsmål om tusindvis af afslag på familiesammenføringer. Lektor Peter Starup, som forsker i udlændinge- og EU-ret ved Syddansk Universitet, mener, at nye dokumenter forud for retssagen tyder på, at Danmark taber principiel sag ved EU-domstol. "EU-Kommissionens opfattelse bygger på retspraksis fra EU-Domstolen og er for så vidt ikke overraskende. Men det er to vidt forskellige politiske opfattelser, som kolliderer. I Danmark har vi regler, der bygger på, at integration ikke sker automatisk, selvom man får sin familie hertil, mens EU-Domstolen omvendt mener, at familiesammenføring er et helt uundværligt led i integrationen. Og dybest set kommer en afgørelse an på politiske opfattelser, da de juridiske regler er helt åbne for frie overvejelser. Det er domstolens politiske opfattelse, der bliver udslagsgivende," siger Peter Starup ifølge Kristeligt Dagblad, mandag. Socialdemokratiets udlændingeordfører Mattias Tesfaye ser det som en alvorlig sag for Danmark. "I værste fald skal tusindvis af sager gå om, og det vil være virkeligt ærgerligt. Derfor håber jeg, at regeringen er bevæbnet til tænderne med argumenter, der skal forsvare de afgørelser, som er truffet af de danske myndigheder. Jeg har en forventning om, at regeringen prioriterer sagen meget, meget højt, fordi det kan være en mindre bombe under dansk udlændingepolitik," siger Mattias Tesfaye. Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) har via e-mail til Kristeligt Dagblad meddelt, at hun ikke kan kommentere en verserende sag.
Kristeligt Dagblad, mandag, s. 1-2 (12.11.2018)

Økonomi

Et bedre EU uden vækst
80.000 har allerede skrevet under på, at de ønsker et EU, der i fremtiden arbejder for at højne livskvaliteten for unionens borgere, uden at den økonomiske vækst behøver at vokse. Det skriver Information lørdag. Forslaget til en grøn omstilling uden vækst er oprindeligt fremsat af 230 europæiske akademikere, der i september i år i et brev til EU slog fast, at EU-landene og resten af verden bør indstille sig på - og arbejde efter - en verden, hvor folk får det bedre, men uden at være afhængig af økonomisk vækst. Akademikerne bag underskriftsindsamlingen foreslår blandt andet, at EU nedsætter en fast kommission, der skal undersøge hele spørgsmålet om en fremtid uden vækst, ligesom de foreslår, at den europæiske vækst og stabilitetspagt (SGP) omdannes til en stabilitets- og velfærdspagt. Endelig foreslår de, at der i alle medlemslande etableres ministerier ”for økonomisk omstilling”, hvor fokus er på at forbedre vilkårene for mennesker og natur i stedet for afhængighed af økonomisk vækst.
Information, lørdag, s. 15 (12.11.2018)