Mandag den 13. august

Tophistorier

Iran-sanktioner kan få handelskrig til at genopblusse
Blot få uger efter EU-kommissionens formand, Jean-Claude Juncker, og den amerikanske præsident, Donald Trump, gav håndslag på nye rammer for EU og USAs samhandel, er tonen igen skærpet, og en ny handelskrig lurer i horisonten, det skriver Berlingske lørdag. Omdrejningspunktet er de amerikanske sanktioner mod Iran, der trådte i kraft tirsdag og som rammer mange europæiske virksomheder, fordi USA forbyder egne selskaber at handle med selskaber, der har direkte eller indirekte forbindelse til Iran. Flere virksomheder, heriblandt Mærsk, Total, de største danske banker og Den Europæiske Investeringsbank har meddelt, at de stopper deres aktiviteter i Iran, men det falder ikke i god jord i EU. ”Vi opfordrer alle små og mellemstore virksomheder til at styrke handlen med Iran,” sagde EU's udenrigschef, Federica Mogherini, da de amerikanske sanktioner trådte i kraft tirsdag. Samme dag annoncerede Mogherini sammen med udenrigsministre fra Tyskland, Frankrig og Storbritannien, at de amerikanske sanktioner bliver modsvaret af en EU-lovgivning, der beskytter europæiske virksomheder. “EU's modsvar forsøger at gøre de amerikanske sanktioner mindre effektive, end USA ønsker. Derfor kan man sagtens forestille sig, at USA på sin side vil indføre ekstra sanktioner over for EU, og så kører møllen igen,” siger professor i økonomi ved Aarhus Universitet Christian Bjørnskov. Samme vurdering lyder fra Jacob Funk Kirkegaard, der er seniorforsker ved Peterson Institute for International Economics i Washington. Han konstaterer, at de amerikanske sanktioner »utvivlsomt« kan føre til en ny handels- eller investeringskrig mellem EU og USA. Udover at kompensere europæiske virksomheder, der kommer i klemme, har EU valgt at forbyde europæiske virksomheder at rette ind efter de amerikanske sanktioner. En talskvinde for Federica Mogherini sagde mandag, at EU vil kunne straffe virksomheder, der retter ind efter de amerikanske sanktioner. I et svar til Berlingske bekræfter en talsperson fra EU udtalelsen og understreger, at det i givet fald er de nationale domstole, der skal træffe afgørelse. Ifølge Christian Bjørnskov er den bedste løsning for EU at få Trump tilbage til forhandlingsbordet. Børsen skriver søndag, at butiksejer Victor Lytvinenko, stifter af Raleigh Denim Workshop, stejlede, da det gik op for ham, at han skulle betale en skat på yderligere 25 procent, en afgift som EU i juni måned pålagde amerikansk fremstillede jeans som et modsvar til præsident Donald Trumps afgifter på stål og aluminium. USA eksporterede jeans for 31 millioner dollar til Europa sidste år svarende til omkring 16 procent af industriens totale globale eksport. Berlingske beretter lørdag, at aktierne har bevæget sig lidt op og ned i takt med udviklingen i den internationale handelskrig, som Trump har igangsat. Det er især de lande, som rammes hårdest af Trumps handelsrestriktioner og af den stigende amerikanske rente, også er dem, som falder mest.
Berlingske, lørdag, s. 4-5, 10-11; Børsen, søndag, s. 16-20 (13.08.2018)

Prioritede historier

Større europæisk vækstnedgang truer
I en kommentar i Jyllands-Posten mandag skrives der blandt andet: ”Siden udgangen af den såkaldte eurokrise, hvor der opstod tvivl om de sydeuropæiske landes evne til at vedligeholde deres statsgæld, har eurozonens vækst været på 1,9 procent, hvilket har været ganske godt. Meget tyder imidlertid på, at vi over de kommende måneder kommer til at opleve en større vækstnedgang. Mange af de såkaldt højfrekvente datapunkter, der hænger tæt sammen med bnp-væksten, viser allerede en langsommere vækst i forhold til årets første to kvartaler. Dertil kommer, at eurozonens detailhandel har haft en ret svag udvikling i de seneste måneder. Den årlige vækst lå ved udgangen af juni måned på kun 1,2 procent. Europæisk industriproduktion har i de seneste måneder ligget ret højt. I det seneste halve år har niveauet typisk ligget på 3-6 procent, hvilket altså er betydeligt højere end bnp-væksten og højere end væksten i detailhandlen, som kan tjene som en stedfortræder for efterspørgslen, som europæiske virksomheder oplever. Når væksten i fremstillingsindustrien i lang tid er væsentligt højere end væksten i efterspørgslen efter dens produkter, tvinges virksomhederne typisk til at skrue ned for forventninger og produktion - også selv om den europæiske eksportindustri for tiden hjælpes af en svag euro. […] De politiske initiativer vil med sikkerhed øge det italienske budgetunderskud betydeligt, og det indtræffer dermed på et tidspunkt, hvor eurozonens økonomi går ned i gear. Den cocktail har potentialet til at skræmme investorerne væk fra Europa, øge presset på euroen og samtidig skabe en bevægelse mod USA, som er den hurtigst voksende økonomi med de mest attraktive finansielle markeder. Foreløbig tyder det dog på, at den forestående vækstnedgang vil være midlertidig, og at den langsigtede udvikling i eurozonen med faldende arbejdsløshed, højere huspriser, stærkere bankvæsen og højere indkomster kommer til igen at understøtte væksten, efterhånden som vi kommer ind i 2019.” Børsen skriver ligeledes mandag om mangel på arbejdskraft som blandt andet er årsagerne til, at danske virksomheder taber markedsandele for milliarder på eksportmarkederne. “En forklaringer skal med stor sandsynlighed findes i, at euroen er blevet styrket, hvilket jo så også betyder, at den danske krone er blevet styrket betragteligt,” siger Søren V. Kristensen, makroøkonom i Sydbank til Børsen mandag. En stærk euro, og dermed en stærk krone, gør det sværere at eksportere til lande uden for EU, men tabet af markedsandele kan dog ikke kun forklares ud fra den styrkede krone.
Børsen, mandag, s. 14-15; Jyllands-Posten, mandag, s. 16 (13.08.2018)

EU hverken kan eller vil beskytte de europæiske folks frihed og deres måde at leve på
Pernille Vermund, formand for Nye Borgerlige skriver i en kronik i Berlingske mandag: ”Min vigtigste prioritet er danskernes frihed og sikkerhed. EU svækker begge dele. Når EU bryder sammen - hvilket er, hvad jeg mener, vi er vidne til i slowmotion - vil unionen blive erstattet af et andet samarbejde, som i langt højere grad vil dreje sig om praktiske aftaler for at sikre frihandel, udveksling af arbejdskraft og frie kapitalbevægelser. Det ser jeg frem til. I mellemtiden mener jeg, at Danmark bør forberede sig på at forlade EU og finde sammen med ligesindede lande, der ønsker at handle frit med hinanden uden at blive påtvunget EU's overstatslige målsætninger om en stadigt snævrere union. Næste år forlader Storbritannien EU. Flere lande vil følge. Jeg mener, at danskerne ved en folkeafstemning bør have mulighed for at tage stilling til, om Danmark skal opgive mere selvbestemmelse til unionen, eller om vi skal søge vores frihed i et samarbejde med andre lande frigjort fra unionsmålsætningen. Unionen har i snart 30 år forsøgt at give sig selv en demokratisk legitimitet. Man har udviklet et charter med rettigheder, givet parlamentet reel indflydelse på lovgivningen, givet tilskud til opbygning af politiske partier og brugt milliarder af euro på reklamekampagner for unionen. Det har ikke virket. unionen bliver ikke opfattet som legitim repræsentant for den europæiske folkevilje. Alene af den grund at der ikke findes én europæisk nation. Der findes mange. Og selv om vi har meget til fælles, er vi ikke bundet sammen i et nationalt fællesskab. [...] EU's katastrofale håndtering af den illegale migration fortæller historien om et system tilkalket i en krampagtigt fastlåst politisk korrekthed, som hverken kan eller ønsker at gøre det rigtige og nødvendige. I EU må man ikke kritisere islam, for så er man racist. Man må ikke tale imod Flygtningekonventionen, for så er man et inhumant, ondt menneske, og man må ikke foreslå de løsninger, der rent faktisk vil virke, for så er man populist. Man skulle tro, at EU-systemet ville have takket Ungarn for at løse en stor del af det problem, EU havde ansvaret for, men ikke evnede at løfte, da migrantkatastrofen i 2015 på grund af EU og Merkel løb løbsk. Men sådan var det ikke. Tværtimod blev Ungarn mødt med fordømmelse og udskamning. [...] Jeg har ingen tiltro til, at EU-systemet vil evne at tage de rigtige og nødvendige beslutninger. Danmark bør derfor træffe beslutningerne selv. Og hvis man er eller ønsker at blive statsminister i Danmark, er der ingen grund til at tøve med at indføre et totalt stop for spontan asyl og konsekvent udvise de udlændinge, der bliver dømt for kriminalitet. Det er den løsning, som vil virke. Det er også den løsning, som andre EU-lande vil nå frem til med tiden. Visegrad-landene er på den kurs, Østrig peger i samme retning. Der er et opbrud. De europæiske folk har forskellige historier. De fleste af dem fyldt med konflikter og krige i forsvaret af egne grænser, folkenes selvbestemmelsesret og friheden til at leve sit eget liv. EU-systemet vil falde sammen, fordi de europæiske folk et efter et vil kræve, at nogen beskytter deres frihed og deres måde at leve på. Og det hverken kan eller vil Unionen. Det kan kun den suveræne nationalstat funderet i demokrati, retsstat og respekt for individets rettigheder.”
Berlingske, mandag, s. 24-25 (13.08.2018)

Erdogan truer USA
Berlingske skriver søndag, at den tyrkiske præsident Recep Tayyip Erdogan truer i et debatindlæg i The New York Times USA med at finde nye allierede, hvis NATO-partneren ikke retter ind og respekterer Tyrkiets måde at gøre tingene på. ”Før det er for sent, må Washington opgive den vildfarelse, at vores forhold kan være asymmetrisk og acceptere, at Tyrkiet har alternativer,” lød budskabet fra Erdogan, der understregede, at Tyrkiet ikke er bleg for at tage militære skridt for at beskytte sine nationale interesser. Flere analytikere påpeger over for The New York Times, at den eskalerende krise mellem USA og Tyrkiet nu risikerer at kaste lange skygger over verdensøkonomien. Fra et europæisk perspektiv risikerer de diplomatiske udfordringer desuden at skabe ekstra spændinger i forhold til unionens flygtningeaftale med Tyrkiet, som er en central del af EU's migrationspolitik. Børsen skriver mandag, at Ruslands udenrigsminister, Sergej Lavrov, i dag mødes med Tyrkiets udenrigsminister Mevlüt Çavusoglu, i Tyrkiets hovedstad Ankara. På dagsordenen er blandt andet konflikten i Syrien og en fredsaftale i Mellemøsten og Ukraine. Der vil højst sandsynlig også blive drøftet de to landes respektive forhold til USA. Begge lande er i Donald Trumps kikkert for tiden i forhold til økonomiske sanktioner, fredag var den tyrkiske valuta, liraen, under voldsomt pres af den årsag.
Børsen, mandag s. 28; Berlingske, søndag s. 8 (13.08.2018)

Vold, mord og hadefuld retorik mod migranter er opskriften på stor politisk succes i frygtens Italien
I et debatindlæg i Jyllands-Posten lørdag skriver Jette Elbæk Maressa, international korrespodent, blandt andet: ”Søndag den 27. maj stod meget på spil i Italien. Landets præsident, Sergio Mattarella, havde blokeret udnævnelsen af Paolo Savona, en stærkt euro-kritisk finansminister. De to partier, som stod til at danne regering, Lega og Femstjernebevægelsen, svarede igen ved at opfordre borgerne til at gå på gaden mod præsidenten. Krisen blev afværget, da Savona i stedet blev minister for europæiske anliggender. […] Afdækningen i Italien af omfangsrige aktiviteter, som skal så tvivl om demokratiet, står ikke alene. Ud over USA er der kommet eksempler frem fra bl.a. brexit-afstemningen i Storbritannien, hvor profilerne støttede englændernes brud med EU, og i Spanien, hvor den spanske stat stod for skud op til og under afstemningerne i Catalonien. En nærliggende tanke er, at disse desinformations- eller påvirkningskampagner udgår fra Kreml. Metoderne er ikke uvante med dem, som blev anvendt under Den Kolde Krig, men de italienske eksempler tyder på, at virkeligheden er mere broget. Kampen mod demokratiet føres også indefra og på egen grund. Det er her, at den helt store udfordring ligger.” Berlingske skriver ligeledes lørdag, at Salvini på rekordtid er blevet en af Europas mest omtalte, kontroversielle og indflydelsesrige politikere. Det skyldes blandet andet at Salvini på udebane skændes med Spanien og Frankrig om migranter og på hjemmebane raser venstrefløjen og dele af den katolske kirke. Politiken skriver søndag at ifølge en meningsmåling er Matteo Salvini den mest populære politiker i Italien, og hans parti ligger til at få 32 procent af stemmerne mod 17,4 procent ved parlamentsvalget i marts. Matteo Salvinis mål var at marginalisere det klassiske centrum-højre under ledelse af Silvio Berlusconi, mens Femstjernebevægelsen tog stemmer fra centrumvenstre, vurderer den politiske analytiker og historiker Paolo Borioni fra universitetet La Sapienza i Rom. Og det lykkedes: ”Hverken centrumvenstre eller centrum-højre har formået at løse landets fundamentale problemer, og mange føler sig svigtet af EU i migrantspørgsmålet,” siger Paolo Borioni. Ved valget i marts fik Silvio Berlusconis parti, Forza Italia, kun 14 procent af stemmerne mod 17 procent til Lega efter en kampagne, hvor Lega, men også dele af Femstjernebevægelsen, som er splittet i spørgsmålet om udlændingepolitik, gav tilstrømningen af migranter ansvaret for Italiens problemer. I dag repræsenterer de to partier godt 60 procent af vælgerne. ”Vores byer bliver løbet over ende af afrikanere, og vi står helt alene. EU svigter os,” lød det på valgmøderne fra Matteo Salvini, som i hans og Femstjernebevægelsens fælles regeringsprogram lovede at udvise op til 500.000 illegale indvandrere og uregistrerede flygtninge.
Jyllands-Posten, lørdag, s. 16; Berlingske, lørdag, s. 12; Politiken, søndag, s. 3 (13.08.2018)

Det digitale indre marked

Sociale medier skal sikre ytringsfrihed
I et debatindlæg i Politiken lørdag skrives der om, at borgernes grundlæggende rettigheder udfordres, når stater og virksomheder regulerer indhold på sociale medier. Der skrives blandt andet: “I mange år har vi opfattet de sociale medier som en gevinst for demokratiet. Her kan alle give deres mening til kende og indgå i dialog med politikere, meningsdannere og hinanden. I en repræsentativ måling blandt danske Facebook-brugere, som YouGov netop har foretaget for Institut for Menneskerettigheder, svarer næsten halvdelen da også, at sociale medier er en gevinst for ytringsfriheden, mens knap en tredjedel svarer, at sociale medier har ført til, at de bruger deres ytringsfrihed mere end før. [...] På EU-niveau har EU-Kommissionen indgået en aftale med en række af de store platforme, så de hurtigt reagerer på uønsket indhold. Retningslinjerne i aftalen pålægger de store it-virksomheder, der ejer platformene, at fjerne ulovligt indhold inden for et døgn. Via frivillighedens vej har Google, Twitter, YouTube og Facebook altså forpligtet sig til at fjerne ulovligt indhold fra deres platforme. [...] FN har tidligere slået fast, at rettigheder, der gælder offline, også gælder på internettet. I en ny rapport, som blev præsenteret ved FN's Menneskerettighedsrådfor nylig, satte FN's specialrapportør for ytringsfrihed, David Kaye, for første gang fokus på de store platforme og deres moderation af brugergenereret indhold. Rapporten kommer med anbefalinger til både virksomheder og stater. [...] Rapporten kommer på et tidspunkt, hvor mange stater er ivrige efter at give virksomheder mere ansvar over det brugergenerede indhold på deres platforme, og hvor EU beder virksomhederne om at agere dommere. Netop derfor er det vigtigt at få udstukket en klar menneskeretlig kurs. Der er gode menneskeretlige grunde til, at der bliver taget hånd om eksempelvis hate speech på sociale medier. Men de midler, der tages i brug, må ikke gå på kompromis med hverken retssikkerhed eller andre grundlæggende rettigheder.”
Politiken, lørdag, s. 4 (13.08.2018)

Grundlæggende rettigheder

Saudi-Arabien fører handelskrig mod Canada og bomber skole i Yemen
For tiden er Saudi-Arabien involveret i flere slags krige: En ny handelskrig med Canada. En direkte krig i Yemen samt kampen på hjemmefronten mod menneskerettighedsaktivister og kritikere af kongedømmet. Saudi-Arabiens kronprins, Mohammed bin Salma, har ellers hyret pr-folk for at forbedre Saudi-Arabiens omdømme i Vesten, men flere eksperter mener, at Vesten vender det blinde øje til hans overgreb. Det skriver Politiken lørdag. I tirsdags udsendte USA's udenrigsministerium en erklæring, hvori det hed, at ”Canada og Saudi-Arabien begge er USA's nære allierede,” hvilket vakte opsigt i Canada. ”Canada har overhovedet ingen støtte fra USA i den nuværende strid med Saudi-Arabien”, skrev den canadiske professor Thomas Juneau fra Ottawas universitet i et tweet. Tidsligere i år havde USA's præsident Trump besøg af kronprins Mohammed bin Salman, hvor han triumferede over, at Saudi-Arabien netop havde afsluttet et køb af amerikansk militærudstyr for over 80 milliarder kroner. I EU vil man ikke udtale sig om bilaterale forhold, hvad angår Canada og USA, og fra EU lyder det at man i øvrigt ikke har klarhed over anholdelserne af de to kvindelige aktivister i Saudi-Arabien i sidste uge. ”Saudi-Arabien har længe fået signaler om, at landets brud på menneskerettigheder ikke vil få nogen konsekvenser”, siger Lynn Maalouf, chef for Amnesty Internationals research i Mellemøsten. Jyllands-Posten skriver mandag at et tocifret antal saudiarabiske kvindeaktivister siden maj er blevet fængslet. EU-Kommissionen har bedt Saudi-Arabien om at forklarer hvorfor flere kvindelige menneskerettighedsaktivister i landet er blevet fængslet de seneste måneder. “EU-Kommissionen har været i kontakt med myndighederne i Saudi-Arabien for at få klarlagt omstændighederne i sagen, hvor kvindelige menneskerettighedsforkæmpere i Saudi-Arabien er blevet fængslet - især med henblik på de specifikke anklager mod dem,” forklarer EU's udenrigspolitiske chef, Federica Mogherini i Jyllands-Posten mandag. Canadas udenrigsminister, Chrystia Freeland er sammen med Federica Mogherini enige om at intensivere samarbejdet om menneskerettigheder. Og selvom der blev dræbt mindst 51 under et luftangreb i Yemen torsdag, og 29 børn mistede livet, har hverken Danmark, USA eller andre vestlige lande kritiseret Saudi-Arabien, der leder koalitionen, som stod bag angrebet. Det er generelt sjældent, at de vestlige lande offentligt kritiserer Saudi-Arabien, og saudiaraberne reagerer som regel meget voldsomt, når det endelig sker. Det skriver Politiken lørdag.
Jyllands-Posten, mandag, s. 11; Politiken, lørdag, s. 6 (13.08.2018)

Institutionelle anliggender

Kan et nyt arabisk forår være på vej?
I et indspark i Berlingske lørdag skriver Christian Foldager, cand.mag. i historie og samfundsfag følgende: ”Til trods for Det Arabiske Forår er forholdene i regionen imidlertid ikke blevet væsentligt bedre. Landene er fortsat præget af høj arbejdsløshed, dyb fattigdom og politisk ustabilitet. En ny fødevarekrise vil uden tvivl kunne udløse voldsomme uroligheder på tværs af regionen og destabilisere den skrøbelige politiske situation i lande som Algeriet, Libyen, Egypten og Tunesien. Dertil kommer, at mange lande syd for Sahara ligeledes er dybt afhængige af importeret korn, hvilket kunne få migrantstrømmen gennem Sahara til at vokse i løbet af foråret og potentielt eskalere situationen yderligere i Nordafrika. I Europa har den politiske elite i de regeringsbærende partier med en vis succes formået at mindske antallet af migranter de seneste år, men det kan være en stakket frist. Hvis de stigende fødevarepriser udløser nye uroligheder i Nordafrika og Mellemøsten, vil presset på EU's ydre grænser igen kunne eksplodere. Politisk vil det åbenlyst kunne få store konsekvenser. Ifølge en undersøgelse fra YouGov i år er de europæiske vælgeres vigtigste dagsorden for EU fortsat mindre indvandring. Valget til Europa-Parlamentet næste år vil derfor - uanset udviklingen i Nordafrika - med al sandsynlighed befæste højredrejningen i Europa. Men et nyt arabisk forår kan meget vel styrke højredrejningen yderligere og destabilisere det europæiske samarbejde i EU. De europæiske regeringskontorer bør med andre ord allerede nu forberede sig på det værste scenario.”
Berlingske, lørdag, s. 28 (13.08.2018)

Sommerens målinger: Blå føring, højere forsvarsbudgetter og hårde hvidvaskstraffe
I en måling foretaget af Epinion for DR svarer 40 procent af danskerne sig helt eller overvejende enige i, at Danmarks forsvarsudgifter skal op på to procent af BNP. 27 procent er imod. Danmark bruger på nuværende tidspunkt 1,2 procent af BNP, mens USA bruger hele 3,6 procent. Grækenland er med 2,36 procent det europæiske NATO-medlem, som bruger den største andel af bruttonationalproduktet på forsvar. Det skriver Altinget mandag. TIME Magazine udråbte i 2015 Angela Merkel til leder af den frie verden med titlen "Person of the Year". Tre år og et amerikansk præsidentvalg senere har Kantar Gallup foretaget en måling blandt danskerne som viser, at 36 procent ser Merkel som deres førsteval og deres bedste bud på en leder af den frie verden. Kun fire procent peger på den amerikanske præsident, Donald Trump, som deler fjerdepladsen med Theresa May. Foran dem ligger EU-præsident Donald Tusk med fem procent, og Emmanuel Macron med ti procent.
Altinget, mandag (13.08.2018)

Spild af venstrefløj
Margrete Auken, medlem af Europa-Parlamentet for SF, den Grønne Gruppe, skriver i et debatindlæg i Information mandag blandt andet: ”Pernille Skippers påpegning af den europæiske venstrefløjs voksende styrke er vigtig (Information, den 6. august), og hvis hun inddrog de grønne partier, så det endnu bedre ud. På venstrefløjens traditionelle dagsorden om social solidaritet og kamp mod skatteunddragelse stemmer vi i de Grønne og GUE-gruppen altid sammen i Europa-Parlamentet. Og skønt GUE på nogle menneskerettigheds- og grønne områder er mere splittede end os, kan vi normalt tælle flertallet af dem med her også. Heldigvis er de fleste af partierne indstillede på at kæmpe vores sag inden for vores demokratiske institutioner: EU-Parlamentet og de nationale parlamenter. Kun få på venstrefløjen vil først lege rigtigt med, når EU er “lavet helt om”. [...] Skal EU drejes mere mod venstre, må det ske ad demokratisk vej. Derfor er kampen mod Rådets lukkethed central, og vi Grønne har den højt på dagsordenen - heldigvis med støtte fra EU's ombudsmand. Men vi skal jo også have vælgerne med. Og her er det ærgerligt, at Enhedslistens førsteprioritet er at nedbryde de demokratiskeinstitutioner. Det er spild af venstrefløj, Pernille Skipper.”
Information, mandag, s. 18 (13.08.2018)

Interne anliggender

Orbáns vision for Europa er illiberal
Informations Leder skriver mandag følgende: “Den ungarske premierminister, Viktor Orbán, har før kaldt sig selv for arkitekten bag det illiberale demokrati. Og den rolle må man sige, at han virkelig tog på sig, da han for nylig holdt sin årlige nationalistiske tale for etniske ungarere, der bor i Rumænien. Orbán og hans parti Fidesz vandt i april i år to tredjedele af de 199 sæder i det ungarske parlament - for tredje gang i træk. Det var en historisk sejr, for aldrig i Europas nyere historie har en leder siddet så tungt på magten i så lang tid ad gangen. Nu, hvor Ungarn “har set en succesfuld stabilisering af et politisk system bygget på et nationalistisk og kristent fundament”, sagde Orbán, er det tid til at rette blikket mod opbygningen af Centraleuropa - og derefter opbygningen af et nyt Europa. [...] Med sin tale kridter Viktor Orbán banen op inden EU-parlamentsvalget næste år: Det er en kamp mellem den liberale elite og den nationalistiske, kristne og illiberale højrefløj - en kamp, hvor højrefløjen skal forene sig i sin modstand mod 1968'ernes fejlende elite. Den ungarske premierministers budskab er et ekko af den drøm om en paneuropæisk højrepopulistisk revolte, som Trumps tidligere chefstrateg Steve Bannon præsenterede for nogle uger siden.” Jyllands-Posten skriver ligeledes mandag, at det ikke kun er undervisningen for børn og unge, hvor den ungarske regering skruer på knapperne, også interesseorganisationer i landet har fået skærskilt opmærksomhed i form af en lov, der officielt bærer navnet Stop Soros efter den ungarskfødte mangemilliardær George Soros. Hans interesseorganisation, Open Society Foundations, anklages af Ungarns premierminister, Viktor Orbán, for at hjælpe illegale indvandrere i EU til at få asyl. Med loven har Orbán sørget for, at alle individer eller grupper, som tilbyder ulovlige migranter hjælp til at søge om asyl, risikerer fængsel. Patriotismen og kampen imod den illegale immigration hører til de vigtigste områder i Orbáns politik. Under sin årlige sommertale i den rumænske by Baile Tusnad forudsagde han, at det næste valg til Europa-Parlamentet, som finder sted i 2019, bliver en kamp mellem det liberale demokrati og det kristne demokrati, som han forsvarer. For Orbán at se har den vestlige politiske elite i EU fejlet i at beskytte EU: “Deres hovedformål er at forandre Europa, at sende det ind i en post-kristen æra og ind i en æra, hvor nationer forsvinder. Den proces kunne blive undermineret under de europæiske valg,” lyder det fra Orbán.
Information, mandag, s. 20; Jyllands-Posten, mandag, s. 10 (13.08.2018)

Thulesens bittersøde valgår
I en analyse på Altinget mandag skrives der om Dansk Folkeparti, som har været involveret i flere episoder, man normalt ikke forbinder med partiet. Der skrives blandt andet: ”DF-formand Kristian Thulesen Dahl måtte efter partiets sommergruppemøde bruge en del af sit pressemøde på at præcisere, at Dansk Folkeparti blot har besluttet at kræve en afstemning om Danmarks EU-medlemsskab. Om man vil anbefale en udmeldelse kommer an på udfaldet af Brexit og udviklingen i EU. […] Der er ikke noget, der tyder på, at personstridighederne påvirker opbakningen til DF. Men det er et problem, hvis der ikke er total klarhed om partiets politik. Her er det mest kritiske forholdet til EU, hvor det kan kostestemmer, hvis DF mistænkes for at arbejde for en regulær dansk udmeldelse. Danskerne vil gerne beholde EU-forbeholdene, men der er på den anden side ikke stemning for "Daxit". Slet ikke nu, hvor Brexit fremstår kaotisk, og en helt utilregnelig amerikansk præsident får europæerne til at rykke sammen. Snak om udmeldelse nu er ganske enkelt elendig timing. […] Der er europaparlamentsvalg i maj, og DF står til et uundgåeligt nederlag. Messerschmidts 460.000 stemmer ved sidste EP-valg kan umuligt gentages, og det bliver ikke bedre af, at MELD/FELD-sagen stadig er uafklaret. EU-politikken er også vigtig i forhold til folketingsvalget, der ventes at komme i første halvår 2019. […] Statsminister Lars Løkke Rasmussens (V) holdning til EUhar været præget af opportunisme og taktik, og Venstres kurs har de senere år svinget mellem EU-skepsis og dedikeret EU-opbakning. […] Alligevel bliver det næppe striden om EU, der forhindrer en VO-regering. Thulesens krav om en folkeafstemningom EU-medlemskabet er først "på sigt", med en tidshorisont på måske fem år. Så en folkeafstemningbehøver ikke skrives ind i det næste regeringsgrundlag. […] Derfor tyder alt på, at den danske EU-politik vil blive præget af status quo, hvis der kommer en VO-regering efter valget.”
Altinget, mandag (13.08.2018)

Klima

Omstridt russisk gasledning jagter ny rute forbi Danmark
Selskabet Nord Stream 2 oplyser, at den omstridte russiske gasledning Nord Stream 2 sender ny ansøgning om alternativ rute, der ikke går gennem dansk territorialfarvand. Ifølge Nord Stream 2 går den nye rute gennem den såkaldte danske eksklusive økonomiske zone nordvest for Bornholm. Det skriver Berlingske lørdag. Ukraine ønsker, at EU sætter en stopper for de russiske planer om at anlægge Nord Stream 2. De mener, at hvis Rusland kan eksportere gas til Europa uden om Ukraine, vil det øge Ruslands evne til at lamme Ukraines gasforsyning.
Berlingske, lørdag, s. 6 (13.08.2018)

Migration

EU-lande holder bagdør åben for rigmænd
I Signatur i Politiken mandag skrives der at ni EU-medlemmer sælger statsborgerskaber og opholdstilladelser for milliarder. Der skrives blandt andet: “I juni og juli druknede 721, da de forsøgte at sejle fra Nordafrika til Europa. De havde formentlig alle betalt menneskesmuglerne. I mange tilfælde var hele familiens formue investeret i den unge mand eller kvinde, der skulle gøre lykken i Europa. De havde valgt den forkerte dør til det forjættede land. For mens de kæmpede med bølgerne, stillede rigmænd fra først og fremmest Rusland, de arabiske lande og Afrika sig i kø i et af de ni EU-lande, der tjener milliarder på at sælge både 'gyldne pas' - statsborgerskaber - og 'gyldne visa' - langvarige opholdstilladelser. [...] Det er som sagt småt med fakta. Men de undersøgende journalister fra OCCRP har fundet ud af, at Cypern har tjent mindst 33 milliarder kroner på at hjælpe 1.685 (plus 1.651 familiemedlemmer) ind i EU. De fleste af dem er russere, men også den skattesvindelanklagede amerikanske politikrådgiver Paul Manafort har skaffet sig et cypriotisk pas. [... ] Er der slet ingen protester? Jo, masser. Så sent som for en uge siden betegnede EU's justitskommissær, Vera Jourova, de gyldne ordninger som en sikkerhedsrisiko. Jovist, terrorister kan med lidt snilde skaffe sig gyldne papirer. Europa-Parlamentet har også krævet ordningerne afskaffet.”
Politiken, mandag, s. 7 (13.08.2018)

Topembedsmand: ”Kvinderne havde intet håb tilbage. Vi vurderede, at mange kun ville overleve få uger”
I januar 2015 stod Michael Blume, topembedsmand i Baden-Württembergs delstatsregering, for første gang i en flygtningelejr i Nordirak for at finde frem til de 1.100 yazidiske kvinder og børn, der havde allermest brug for hjælp. På vegne af den sydtyske delstat ville han tilbyde læge- og psykologhjælp til kvinder, som har overlevet IS-fangenskab. Tre år senere mener Michael Blume at det har været en succes. Det skriver Politiken søndag. Delstaten har finansieret særmissionen på egen hånd, uden om den tyske forbundsregering, en usædvanlig, men ikke uset fremgangsmåde. Michael Blume mener, at den tyske indgangsvinkel kan fungere som inspiration for fremtidens flygtningepolitik, hvor man koncentrerer sig om at hjælpe “de absolut mest nødlidende” ved at hente dem til Europa, samtidig med at man sætter ind med omfattende nødhjælp i nærområderne. Og der er noget, der tyder på, at Michael Blume ikke er den eneste, der har tænkt tanken. EU-Parlamentet afsatte sidste år 3,7 milliarder kroner til et pilotprojekt, som skal hjælpe 50.000 flygtninge, der opholder sig i afrikanske lande som Libyen og Sudan, hvor de risikerer at blive dræbt eller solgt til slaveri. Næsten alle EU-lande har forpligtet sig til at tage imod nogle af disse flygtninge med “særligt beskyttelsesbehov”, et begreb, der er overtaget direkte fra den tyske særmission.
Politiken, søndag, s. 27 (13.08.2018)

Sikkerhedspolitik

Kanariefuglen i minegangen: Balkan og demokratiernes forsvar
I et debatindlæg i Jyllands-Posten søndag skrives der blandt andet: ”Det er med Balkan som med kanariefuglen i minegangen: Hænger den med næbbet, er der fare på færde. Sensommeren nærmer sig, udsigterne er ikke de bedste. Kan man tage temperaturen i Slovenien, fredsommeligheden selv, medlem af EU og NATO? […] En gevaldig krise trækker op denne weekend på Balkan. USA's præsident Trump saboterer målrettet Tyrkiets usikre økonomi. Hans alt andet end nemme kollega i Ankara, Recep Tayyip Erdogan, truede fredag med, at han vil finde nye venner udenfor NATO. Kan en alliance mellem Tyrkiet og Rusland tænkes? Sagtens. Den vil være katastrofal for Vesten, ikke blot strategisk, men fordi Tyrkiet sidder på fire millioner syriske flygtninge, hvis inderligste ønske er at fortsætte til Europa. Trump ligner på Balkan Ruslands agent. [...] Rusland stritter imod med vold, utidig indblanding og stemmekøb. Kreml formodes i 2016 at have stået bag et kupforsøg i Montenegro, der var lige ved at koste daværende premierminister Djukanovic livet. Nylig har Moskva truet Grækenland og Makedonien, fordi de to lande forsøger at bilægge en årelang strid om Makedoniens officielle navn. Det skal nu ændres til Nordmakedonien, hvorpå makedonerne kan nærme sig NATO og EU. Moskvas reaktion har været så skarp, at premierminister Tsipras i Athen lod fire russiske diplomater udvise. […] Det er med de sårbare lande på Balkan som med Ukraine og Georgien. Moskva anser deres ret til selvbestemmelse for absurd. Så meget mere grund er der til, at Europa med eller uden USA bistår dem og forsøger at ekskludere udefra kommende magter. Som den britiske krigsleder, Churchill, sagde til Stalin på Jalta-konferencen i 1945: "Ørnen bør lade de små fugle synge."
Jyllands-Posten, søndag, s. 22 (13.08.2018)

Tysklands farlige atomflirt
I et debatindlæg i Kristeligt Dagblad mandag skriver Wolfgang Ischinger, der er formand for sikkerhedskonferencen i München og professor i sikkerhedspolitik og diplomatisk praksis ved Hertie School of Governance i Berlin, følgende: “Som i et spil skak er der geopolitiske træk, hvorigennem et land - uforvarende - kan sætte sig selv mat. At åbne for en debat om tyske atomvåben ville præcis være et sådant træk. Ikke desto mindre er dette netop, hvad nogle tyskere for nylig har foreslået. Tilhængere af et atombevæbnet Tyskland hævder, at NATOs atomparaply har mistet al troværdighed på grund af udtalelser fra den amerikanske præsident, Donald Trump. [...] Der findes klogere, mere langsigtede måder at styrke Europas atomforsvar på end introduktionen af en tysk bombe. Frankrig kunne for eksempel være villig til at overveje en udvidet rolle i afskrækkelsen med atomvåben - sideløbende med de roller, som USA og Storbritannien spiller inden for NATO. Mens dette ville kræve en fundamental omlægning og europæisering af Frankrigs atomstrategi, kunne Tyskland og andre europæiske partnere tilbyde finansielle bidrag til et sådant initiativ i forbindelse med en fremtidig europæisk forsvarsunion med en atomar komponent. Disse er dog, i bedste fald, langsigtede muligheder. Kort sagt vil Tyskland, uanset hvad Trump siger, forblive afhængig af USA's atomparaply inden for den overskuelige fremtid. Den bedste måde at opretholde NATOs troværdighed og blive taget alvorligt af USA på er et seriøst arbejde mod alliancens mål om at bruge to procent af dens bnp på forsvarsudgifter samt mere massivt at investere i konventionelle militære kapaciteter - ikke for at tilfredsstille amerikanske krav, men for at beskytte vores egen sikkerhed og forsvarsinteresser. Det handler dog ikke blot om at bruge flere penge. Det handler om at bruge dem mere intelligent, særligt gennem samling og deling af kapacitet samt systematiske fællesindkøb med Frankrig og andre europæiske partnere - herunder den nyligt etablerede europæiske forsvarsfond.”
Kristeligt Dagblad, mandag, s. 8 (13.08.2018)

Udenrigspolitik

Et sigende Trump-motto: ”EU blev skabt for at udnytte USA”
I et debatindlæg i Jyllands-Posten mandag skriver Ian Bremmer, direktør for konsulentvirksomheden Eurasia Group, følgende: ”Den amerikanske præsident, Donald Trump, bryder sig ikke om, at nogen fortæller ham, hvad han skal og ikke skal. Men hans forretningsfokuserede tilgang til politiske forhold - jeg giver dig, hvad du vil have, når du har givet mig, hvad jeg vil have - siger mindre om hans holdninger til demokrati og diktatur som styreformer end om en grundlæggende ambition om at skille sig af med begrænsninger. Det gør ham ikke til en tyran. Det politiske system i USA omfatter alverdens kontrolfunktioner over for potentielle diktatortyper. Men hans udenrigspolitik og især hans tilgang til USA's traditionelle allierede er en trussel mod hele den internationale orden. Truslen ses mest tydeligt i hans indstilling til Europa. Mange amerikanske præsidenter har frygtet, at kravene fra Europa ville skabe en uønsket byrde for Washington, og at et stærkt Europa ville begrænse USA's handlefrihed. [...] Men Trump er den første præsident, der agerer, som om man i Washington ville stå bedre, hvis EU gik i opløsning. Vi så det, da Trump efter sigende i juni opfordrede Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, til at trække Frankrig ud af EU og tilbød ham en bilateral handelsaftale som et slags incitament. Vi så det, da Trump advarede den britiske premierminister, Theresa May, om, at en "blød Brexit", hvor de stærke handelsmæssige bånd mellem Storbritannien og EU bevares, ville ødelægge Storbritanniens muligheder for en ny handelsaftale med USA. Vi ser det i Trumps anstrengelser for at opbygge et forhold til en italiensk regering, der repræsenterer den største trussel mod eurozonens fremtid, uanset hvad denne regering end siger om sine umiddelbare hensigter. “EU blev skabt for at udnytte USA”, udtalte Trump i juni foran en jublende skare af tilhængere. Vi ser det i Trumps ønske om at få Rusland tilbage i G7 og undergrave sammenhængskraften i den transatlantiske alliance. “NATO er ikke bedre end Nafta”, har han efter sigende sagt til G7-landene. [...] Alliancer begrænser mulighederne og tapper ressourcer. De er underlagt fælles værdier og fælles interesser. Måske tror Trump på, at USA's magt - i en verden styret af nationale ledere, der ikke er besværet af kontrolsystemer - vil gøre ham til verdens mest magtfulde mand.”
Jyllands-Posten, mandag, s. 20 (13.08.2018)

Ikke kun for de brune øjnes skyld
I en nyhedsanalyse i Politiken mandag skrives der blandt andet: ”Det var et frisk forslag, Tysklands udviklingsminister, Gerd Müller, fremsatte i den tyske avis Die Welt i sidste uge: Drop told på alle varer fra Afrika, og lad EU få sin helt egen Afrikakommissær. Tonerne var ikke nye, men her gav Müller dem væsentlig større volumen ved at være så konkret: Han ville ikke bare tale om at investere i Afrika, men rent faktisk gøre det og samtidig give afrikanske lande uhindret adgang til europæiske markeder. Han blev, selvfølgelig og nærmest rutinemæssigt, belært om, at EU allerede har lempet tolden på de allerfattigste lande, og at EU for bare en måned siden havde meddelt den spanske regering, at man var klar til øgede investeringer i Nordafrika for at begrænse den stigende flygtningestrøm fra Marokko mod Spanien. Når pengene er der, som kommissionsformand Jean-Claude Junckerskrev til den spanske premierminister, Pedro Sanchez. [...] Det er den diskussion, Gerd Müller sætter spotlight på med sit forslag om en anden tilgang til Afrika - som et kontinent, der skal investeres i, og ikke et kontinent, der skal have bistand. Og det vel af mærke netop nu, hvor EU og 79 udviklingslande skal i gang med de afgørende forhandlinger om en fornyet Cotonou-aftale. Aftalen er en partnerskabsaftale om udviklings- og handelspolitik, som blev indgået i 2000 og udløber i starten af 2020. I juni blev EU færdig med sin egen interne proces, og her i slutningen af august skal forhandlingerne med udviklingslandene så gå i gang. EU har delt aftalen op, så den falder i tre dele, hvor de 53 lande i Afrika er den ene del, og EU's mandat har kodeord som fred og stabilitet, fattigdomsbekæmpelse, bæredygtighed, klima, migration og også vækst og investeringer.”
Politiken, mandag, s. 2 (13.08.2018)