Mandag den 13. maj

Mandag d. 13. maj 2019

Tophistorier

Forslag om fuldt asylstop
Flere af weekendens og mandagens aviser skriver om asylpolitik og migration. Fredag lancerede Dansk Folkepartis Morten Messerschmidt et krav, at der efter valget skal indføres et fuldt asylstop i Danmark. Morten Messerschmidt, medlem af EU-Parlamentet og folketingskandidat (DF), skriver i en kommentar i Berlingske lørdag: ”De tragiske hændelser i Middelhavet og deres ubærlige ofre er ene skabt af den idé, at man ved at komme til Europa - herunder Danmark - kan få et bedre liv. Med menneskesmugleres bistand har den mulighed tændt håbet i millioners hjerter. Et håb, der alt for ofte har fundet sit endeligt i Middelhavet. Alle må kunne se konsekvenserne af den fejlslagne udlændingepolitik i form af gadeoptøjer, bandeskyderier, overfald på danskere, jøder, homoseksuelle og andre udvalgte grupper. Dette må stoppe. Vi vil ikke finde os i det,” skriver Messerschmidt blandt andet. Til Kristeligt Dagblad lørdag siger han: ”Fordi smertegrænsen for længst er overskredet for fremmede i Danmark. Vi har uoverkommelige problemer på alle mulige fronter: Kriminalitet, manglende integration og folk, der vil vende Danmark ryggen. Dertil har jeg aldrig forstået logikken i at insistere på, at folk skal komme til Europa, når vi kan hjælpe flere i nærområderne.”

Statsminister Lars Løkke Rasmussen mener ifølge Berlingske lørdag, at et krav om fuld asylstop fra Dansk Folkeparti er i strid mod konventionerne og kommer derfor ”ikke til at ske”. Statsministeren henviser til, at hvis Danmark melder sig ud af konventionerne, vil Danmark ikke kunne vedblive at være med i den europæiske Dublin-forordning om behandling af asylansøgere i Europa. ”Det betyder, at der kan komme folk til Danmark, som faktisk har søgt asyl i et andet land først, og dem kan vi så ikke returnere. Vi risikerer i virkeligheden - selv om jeg ikke tror, det er målet med det - at få en ophobning af asylansøgere i Danmark. Så det er ikke en god idé,” siger han. Mads Fuglede, udlændinge- og integrationsordfører (V), kommenterer ligeledes i Berlingske lørdag på asylsagen. Han skriver i en kommentar blandt andet: ”Skulle man realisere et asylstop i morgen, så ville det umiddelbart indebære, at vi skulle træde ud af Dublin-forordningen. Og det vil være et problem. For formålet med Dublinreglerne er jo netop at sikre, at asylansøgere ikke kan shoppe rundt mellem EU-landene. Er vi ikke en del af det samarbejde, kan vi ikke længere returnere asylansøgere til andre EU-lande, som de først har været i kontakt med. Stik imod intentionen, vil et asylstop altså kunne føre til, at Danmark i stedet bliver en asylmagnet, fordi asylansøgere, der har fået afslag i et andet land, vil søge lykken i Danmark.”

Berlingskes leder skriver lørdag: ”Der er absolut gode argumenter for at gøre op med det nuværende asylsystem, som lokker såvel flygtninge som migranter til at tage ud på farefulde rejser for at nå frem til europæiske lande, hvor de søger om asyl. En industri af menneskesmuglere lever af trafikken, og vi bruger uforholdsmæssigt mange penge på at hjælpe de heldige, som når frem til os frem for de millioner af flygtninge, som opholder sig tættere på verdens værste konfliktområder. […] Asylpresset kan dog ikke trylles væk bare ved at sige ”asylstop”, og det er svagheden ved flere af forslagene på området. Dansk Folkepartis Morten Messerschmidt forklarede fredag i et interview, at asylansøgere blot skulle afvises ved grænsen, men det er de færreste asylansøgere, som melder sig ved grænsen, så det bliver ikke så let. Et ensidigt dansk stop for asylbehandling ville også betyde, at Danmark skulle trække sig ud af det europæiske Dublin-samarbejde, som afgør, hvor ansøgninger om asyl skal behandles i EU. […] Et isoleret asylstop vil også kollidere med Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, som forpligter os til at beskytte flygtninge mod at blive sendt tilbage til lande, hvor de er i fare. […] I den bedste af alle verdener skulle Danmark kunne sende asylansøgere til FN-drevne lejre i andre lande og på samme tid forpligte sig til at tage imod anerkendte kvoteflygtninge fra de samme lejre, men en sådan løsning er utopi uden internationalt samarbejde.”

I et debatinterview i Berlingske lørdag bliver forfatter Carsten Jensen og professor emeritus Uffe Østergaard spurgt ind til håndteringen af migration i EU. Ifølge Carsten Jensen vil EU-valget vise, om europæernes moralske kompas er gået i stykker. “Efter min mening skulle flygtninge være fordelt efter kvoter, sådan at de i forhold til de enkelte landes størrelse og økonomi kunne tage flere eller færre. På den måde ville der ikke være den følelse af, at man bliver overbelastet. Eller at man er blevet svigtet af unionen,” siger Carsten Jensen. Han mener, at EU og Danmark bør tage et moralsk ansvar for at hjælpe udsatte mennesker. For Uffe Østergaard fremstår Carsten Jensens håb om fælles, humanistisk asylpolitik naiv. For Europas velfærdsstater kan ikke håndtere presset fra millionvis af migranter, der vil til Europa for at søge lykken og et bedre liv. “Vores samfundsmodel er mere skrøbelig, end vi havde forventet, og den forudsætter, at indvandrerne overtager vores værdier. Det viser sig, at de er lutheranske. Meget mere end vi havde gjort os klart. Socialdemokratiet siger, at vi alle sammen er socialdemokrater, men de socialdemokratiske værdier er i virkeligheden sekulariseret lutheranisme. Det er en større pakke og vanskeligere at få indvandrere til at passe ind i,” siger Uffe Østergaard. Han mener, at EU's skæbne afhænger af, at de ydre grænser bliver styrket, og at man bygger et Fort Europa, der ikke kan gennemtrænges så nemt, som det skete, da 1.400 fortrinsvis afrikanske mænd i 2018 over flere omgange stormede porten mellem Marokko og det forjættede land Spaniens forlængede klat jord på det afrikanske kontinent, eksklaven Ceuta.

Morten Løkkegaard (V) og Ulla Tørnæs (V), hhv. Venstres spidskandidat til europaparlamentsvalget og minister for udviklingssamarbejde, skriver i et debatindlæg i Politiken mandag blandt andet: ”Befolkningstilvæksten eksploderer i Afrika, og migrationspresset imod Europa stiger markant i de næste årtier. Alene af den grund er det uden for diskussion, at vi skal styrke kontrollen med EU's ydre grænser. […] Flere EU-lande skal gøre som Danmark og bidrage med det FN-aftalte minimum på 0,7 procent af bni i udviklingsbistand. Hvis blot de 20 EU-lande, som er med i OECD's udviklingskomite, ville gøre som Danmark - ja, så ville udviklingsbistanden alene fra disse EU-lande vokse med næsten 50 procent - 280 milliarder kroner - om året. EU har allerede styrket mange af de konkrete indsatser i Afrika. Blandt andet gennem EU's ,trustfond for Afrika, som blev oprettet i 2015 for at styrke EU's samarbejde med de afrikanske lande om migration. […] Men alle skal være med. [...] Vi skal udvikle et europæisk noget-for-noget-princip, hvor EU-landene kollektivt stiller krav om, at lande skal tilbagetage egne statsborgere uden lovligt ophold i EU til gengæld for udviklingsbistand. Desuden skal vi oprette et nyt EU-program for hjemsendelsesstøtte.”

Pernille Weiss, spidskandidat for De Konservative, siger til Jyllands-Posten søndag, at “EU skal snarest muligt have lavet en ny asylpolitik, som adskiller flygtninge og migranter på en måde, hvor flygtninge får hurtig, human og effektiv hjælp tættest muligt på deres hjemland. Derudover skal EU arbejde tættere med FN, så der er kvalitet i opgaveløsningen, og så vilkårene, for at alle lande i Europa selvfølgelig tager kvoteflygtninge, er til stede. EU skal også hurtigst muligt i gang med et langt mere resultatskabende samarbejde med Afrikas lande, så migrationspresset aftager, fordi afrikanerne kan se en fremtid i deres eget land. Målet skal være at få migrationen til Europa under kontrol og få skabt et frugtbart og ligeværdigt naboskab mellem EU og Den Afrikanske Union baseret på retsstatsprincipper, FN’s Verdensmål, Parisaftalen og forhåbentligt også en handelsaftale.“ Politiken skriver søndag, at siden flygtningekrisen i 2015 har EU-landene indgået en aftale med Tyrkiet, der har sat en prop i den illegale trafik ind i Europa gennem Grækenland. Samtidig bliver der fra europæisk side samarbejdet med kræfter i Libyen, hvilket har bremset tilstrømningen over Middelhavet. Derfor er asyltallet faldet i hele Europa.
Politiken, man, s. 6; Kristeligt Dagblad, lør, s. 2; Jyllands-Posten, søn, s. 33; Berlingske, lør, s. 1, 2, 6, 8-9, 10; B.T., lør, s. 6; Politiken, søn, s. 12 (13.05.2019)

Prioritede historier

Boris Johnson hives i retten for valgflæsk
Berlingske mandag kan fortælle, at en indsamlingskampagne i Storbritannien har indbragt så mange penge - 3,3 millioner kroner, at arrangørerne nu går til domstolene for at få dømt tidligere udenrigsminister Boris Johnson (foto), som de beskylder for misbrug af den offentlige tillid og for med overlæg at have vildledt op til folkeafstemningen om britisk medlemskab af EU. B.T. Metro Danmark mandag skriver, at kampagnen, der kalder sig Brexit Justice, har samlet penge ind via såkaldt crowdfunding. Der ligger nu 370.000 pund til at få den konservative Johnson dømt. Avisen The Independent skriver, at der er berammet en første høring i sagen i domstolen Westminster Magistrates Court på tirsdag den 14. maj. Retsmødet skal afgøre, om sagen skal afvises, eller om den kan tages videre i retssystemet. Op til Brexitafstemning den 23. juni 2016 førte Boris Johnson kampagne for at få Storbritannien ud af EU. Et flertal af vælgerne var enige med ham. ”Det handler om, at løgne i politik skal stoppe. Det er ikke om at stoppe Brexit. Det har domstolene ikke magt til,” lyder fra Marcus Ball, anklager, der skal føre sagen mod Boris Johnson.

Børsen mandag kan fortælle, at det nystiftede britiske Brexitparti, der under ledelse af tidligere Ukip-leder Nigel Farage stiller op til valget til Europa-Parlamentet, står til 34 procent af stemmerne. Det viser en måling i avisen The Observer. Det er mere, end Det Konservative Parti og Labour sammenlagt ser ud til at få ved valget 23. maj i Storbritannien, viser målingen. Premierminister Theresa Mays konservative regeringsparti bliver i målingen fjerdestørst med kun 11 procent af stemmerne. Labour står til 21 procent, mens Liberaldemokraterne bliver tredjestørst med 12 procent opbakning, viser målingen.
Berlingske, mandag, s. 16; B.T. Metro, mandag, s. 10; Børsen, mandag, s. 18 (13.05.2019)

Apple har fået EU på nakken
Ekstra Bladet søndag skriver, at en klage fra den svenske musiktjeneste Spotify over Apple har nu fået EU til at sætte en officiel undersøgelse i gang. Spotify beskylder Apple for at behandle dem og andre apps dybt uretfærdigt, fordi Apple selv har en økonomisk interesse i lignende tjenester. Konsekvensen er ifølge Spotify urimelige gebyrer og rå chikane. Politiken lørdag skriver, at EU-Kommissionen har godkendt Facebooks opkøb af de to konkurrenter. Konkurrencekommissær Margrethe Vestager vil ikke gøre sig til dommer over, om det var en fejl. Undersøgelsen fandt sted, før Vestager blev kommissær. Vestager afviser dermed en af Facebooks stiftere, der vil have selskabet splittet op. Mark Zuckerberg er blevet så magtfuld, at det udgør en trussel mod demokratiet. Facebook er blevet for stor og bør splittes op. Det skriver Chris Hughes, der grundlagde Facebook sammen med Mark Zuckerberg på et kollegieværelse på Harvard, i et debatindlæg i The New York Times. At opdele en virksomhed er det mest vidtgående, man overhovedet kan gøre. Det er svært at få en domstol til at give medhold. Og du ender formentlig i en retssag, som vil vare de næste ti år. Det gælder om at finde noget, der kan virke. Og som virker med kort aftræk,” siger Vestager. Børsen mandag skriver blandt andet, at spidskandidaterne til Europa-Parlamentet er splittede på spørgsmålet om, hvorvidt der skal fastsættes et bundniveau for EU-landenes selskabsskat. Blandt fortalerne for en minimumsselskabsskat er Socialdemokratiet, De Radikale, SF, Venstre, Enhedslisten og Alternativet. Argumenterne går på, at selskabsskatterne rundt omkring i Europa over de seneste år er faldet og faldet, og at det er blevet for let for store internationale virksomheder at hoppe rundt for at betale mindst muligt i skat. Her tænker politikerne særligt på eksempelvis Facebook, Apple og Nike. På den anden banehalvdel er Folkebevægelsen mod EU, LA, DF og De Konservative, der er imod, fordi “skat er et nationalt anliggende,” siger Peter Kofod, spidskandidat for DF.
Børsen mandag, s. 14; Politiken lørdag, s. 9, 13; Ekstra Bladet søndag, s. 12 (13.05.2019)

USA sender bombefly til Den Persiske Golf
Jyllands-Posten og Kristeligt Dagblad skriver begge lørdag, at USA har sendt hangarskib og fly til Mellemøsten. Det Hvide Hus oplyst, at skibet og flyene skal dæmme op for “trusler” fra Iran. Jyllands-Posten skriver, at på det seneste har USA lagt yderligere pres på Iran med nye sanktioner. Onsdag meddelte Iran, at landet vil trække sig delvist fra den atomaftale, der blev indgået i 2015, og som præsident Donald Trump har trukket USA ud af. EU opfordrede torsdag Iran til fortsat at respektere aftalen og tilføjede, at man vil forsøge at opretholde handel med Iran trods de amerikanske sanktioner. Kristeligt Dagblad skriver, at USA og Iran i 2015 indgik en atomaftale sammen med de fire andre permanente medlemmer af FN's Sikkerhedsråd, EU og Tyskland. Præsident Donald Trump trak USA ud af aftalen sidste år og har ad flere omgange genindført hårde økonomiske sanktioner mod Iran, senest i denne uge, efter at den iranske præsident, Hassan Rouhani, i onsdags meddelte, at landet vil trække sig delvist fra aftalen. Carina Ann Meyn, adjunkt ved Forsvarsakademiet med speciale i amerikansk sikkerhedspolitik og brugen af atomvåben i international politik, tvivler på, at militære trusler kan presse Iran til at indgå en ny aftale med USA, sådan som Donald Trump ønsker. Hun hæfter sig ved, at USA åbenlyst mangler en strategi for, hvordan en ny aftale kan komme i vej.

Politikens leder skriver blandt andet: ”Også i striden om Irans atomteknologi opfører præsident Donald Trump sig som en overgearet elefant i en glasbutik. Han svækker USA's troværdighed ved ikke at stå ved sin forgængers indgåede aftale med Iran om at droppe sanktioner til gengæld for, at Iran lægger låg på sin atomudvikling i 10 år. Han blæser på, at aftalen er indgået sammen med USA's nærmeste allierede i Europa og med Rusland og Kina. Han nøjes ikke med selv at lægge nyt pres på Iran, men lægger også pres på de amerikanske partnere i Europa for at få dem til at deltage i amerikanske sanktioner. Og nu truer han først Iran med en amerikansk militær optrapning ved Den Persiske Golf og opfordrer straks efter Iran til at ringe ham op på et nummer, som han har bedt Schweiz aflevere hos præstestyret i Teheran. […] EU-landene har ingen grund til at sympatisere med Trumps taktik, men al mulig grund til at opfordre præstestyret til at gribe telefonen og tilbyde forhandling. EU har også al mulig interesse i selv at tage kontakt til Washington og Teheran for at bede begge parter opgive optrapningen, før den risikerer at udløse en ny skæbnesvanger konflikt.”

Politiken bringer søndag en analyse af Flemming Splidsboel Hansen, forsker ved Dansk Institut for Internationale Studier. Han skriver blandt andet: ”Iran får en vis støtte fra Rusland, selv om Putin ikke er så begejstret for det religiøse grundlag for styret i Teheran. […] Blandt atomaftalens tilbageværende garanter - Rusland, Frankrig, Storbritannien, Tyskland, Kina og EU – er Rusland den mest oplagte forhandler. Landet har det tætteste forhold til Iran og har spillet rollen som brobygger i mange år. På sin egen pudsige måde er det måske en konflikt, som kan bringe Rusland og forskellige vesteuropæiske stater tættere på hinanden. Hvis alle er enige om, at alternativet til atomaftalen sandsynligvis er meget værre end aftalen, ja, så er der måske grundlag for at finde en fælles politik. Alternativet banker allerede på døren, for Iran har givet Rusland og de øvrige stater 60 dage til at finde en løsning. Tiden løber allerede, og der bliver travlt i regeringskontorerne i Moskva. Der står også meget på spil for Rusland, som måske af og til kunne ønske sig allierede, som var nemmere at håndtere. Men i det mindste er det en velkendt opgave for de russiske politikere: Iran skal afskærmes, og dets isolation skal brydes. Det er en del af forsikringspolicen.”
Politiken, søndag, s. 8; Jyllands-Posten, lørdag, s. 24; Kristeligt Dagblad, lørdag, s. 7; Politiken, mandag, s. 1 (13.05.2019)

Arbejdsmarkedspolitik

Kandidaterne til EU-Parlamentet er uenige om, hvordan man bedst bekæmper underbetaling i transportbranchen
B.T. skriver søndag, at i Bruxelles har en ny EU-lovpakke på transportområdet længe været et stort diskussionsemne og den er endnu ikke vedtaget. Næste skridt er, at EU-Parlamentet skal forhandle med EU-landenes transportministre og EU-Kommissionen, men hos Dansk Folkeparti har man svært ved at tro på, at den bliver effektueret i rimelig tid. DF mener ikke, at problemet skal løses i EU, men nationalt. Her vil det være nemmere at sikre og danske løn- og arbejdsvilkår på danske arbejdspladser, mener Anders Vistisen. I april stemte Venstre, SF, De Radikale, Folkebevægelsen mod EU og Socialdemokratiet for at støtte pakken.
B.T., søndag, s. 6-7 (13.05.2019)

Det digitale indre marked

EU's indre marked skal også være for forbrugerne
I et debatindlæg i Jyllands-Posten mandag skriver Vagn Jelsøe vicedirektør, Forbrugerrådet Tænk følgende: ” Den 26. maj skal vi alle sammen til stemmeurnerne, når der er valg til Europa-Parlamentet. Og uanset om de fleste af os instinktivt synes, at folketingsvalget er det vigtigste, forholder det sig faktisk anderledes, når vi taler om forbrugerpolitik. For 80 pct. af al forbrugerlovgivning kommer i dag fra EU. Så det er vigtigt, at valget til Europa-Parlamentet ikke drukner i den hjemlige valgkamp. Uanset hvilket forhold man har til det europæiske fællesskab, kommer man ikke uden om, at EU på forbrugerområdet hen over de seneste årtier har fået gennemført vigtige regler, der gør det tryggere at være forbruger. […] Den afgående EU-Kommission havde skabelsen af et digitalt indre marked som en vigtig prioritet, og det har vi kunnet mærke. […] Med den øgede handel på nettet er det digitale område helt afgørende i den forbindelse. Og selv om der er grund til at glæde sig over de nævnte fremskridt, håber vi på fortsat fremskridt på det digitale område med nye initiativer fra den kommende EU-Kommission og fra det nye Europa-Parlament. […] Danmark er et af de mest digitaliserede lande i verden. Derfor har vi en særlig interesse i, at EU's lovgivning har skarpt fokus på digital forbrugerbeskyttelse. Ligesom vi har en særlig interesse i, at reglerne på det digitale område også bliver håndhævet. Her ligger en opgave for vores kommende EU-repræsentanter.”
Jyllands-Posten mandag, s. 29 (13.05.2019)

Skal afspejle vores europæiske værdier – EU vil forme fremtidens internet
EU-Kommissionen vil med projektet Next Generation Internet (NGI) styre udviklingen af fremtidens internet i en retning, der er til gavn for europæiske virksomheder og borgere, skriver Jyllands-Posten mandag. Projektet skal blandt andet fremme teknologisk innovation, så europæiske virksomheder i fremtiden bedre kan hamle op med internetgiganterne. Derudover er visionen at sikre en progressiv udbredelse af teknologierne, så de understøtter værdier som inklusion, samarbejde, transparent og privatlivets fred. ”Visionen og projektet er et forsøg på at skabe fremtidens internet ud fra europæiske værdier. Det er godt set af EUat definere, udvikle og skalere løsninger for fremtidens internet ud fra et EU'sk etik og værdisæt,” forklarer Natasha Friis Saxberg, der er en af landets førende digitale rådgivere, og tilføjer: “Det er et nobelt initiativ, men sammenlignet med den globale konkurrence er midlerne, EU har afsat, begrænsede. Der burde for eksempel afsættes langt flere midler til at udvikle løsningerne for at øge kvantitet, kvalitet og udbredelsen.” It-forsker Berit Skjernaa fra Alexandrainstituttets Security Lab bifalder EU-initiativet og mener initiativet følger hensigten i GDPR - EU's persondataforordning.”NGI går ind og understøtter de innovative virksomheder, som vil udvikle tekniske løsninger til dette. Da mange rundt om i verden ser med stor interesse på, hvad der foregår i EU inden for digitale rettigheder, tror jeg også, at visionen vil være med til at give europæiske virksomheder et forspring, når det gælder forretningsmodeller, som ikke er baseret på eksklusiv adgang til persondata,” siger hun.
Jyllands-Posten, mandag, s. 14, 16 (13.05.2019)

Finansielle anliggender

Når man bliver syg, har man brug for en læge. Når markedet bliver sygt, har man brug for en socialdemokrat
Jeppe Kofod, spidskandidat for Socialdemokratiet til Europa-Parlamentsvalget, skriver i en kronik i Berlingske mandag blandt andet: ”Fra 1997-2017 er selskabsskatten i de 28 nuværende EU-lande faldet fra over 35 pct. til under 22 pct. i gennemsnit. Og tendensen fortsætter. Europas lande er fanget i et skatteræs mod bunden, hvor den ene dominobrik vælter den næste. Det bliver vi nødt til at stoppe! Derfor har Socialdemokratiet foreslået en fælles bund under selskabsskatten blandt EU-landene. […] Derfor har vi brug for et effektivt EU-samarbejde til at tøjle internetgiganterne, så vi sammen kan sikre, at også de kommer til at betale deres fair skat i Europa og i Danmark. Men her blokerede finansminister Kristian Jensen (V) for vedtagelsen af en konkret model for beskatning af internetgiganterne. Venstre ville hellere vente på en hypotetisk OECD-løsning. Så må vi og statskassen bare se tiden an og håbe på en løsning, mens Facebook, Apple og Google lystigt fortsætter med at betale under én pct. i skat af deres europæiske fortjenester.”
Berlingske, mandag, s. 24 (13.05.2019)

Tilgiv sydeuropæerne deres gæld eller se euroen falde
Berlingske bringer lørdag en kommentar af Rasmus Hougaard Nielsen, cand.polit. og formand, Gode Penge. Han skriver blandt andet: “I Nordeuropa har vi siden finanskrisen formået at genskabe en høj grad af beskæftigelse og økonomisk stabilitet. I sydeuropæiske lande, som f.eks. Grækenland og Italien, befinder man sig til gengæld fortsat i en situation med høj arbejdsløshed kombineret med faldende lønninger og voksende gæld, hvilket er et uholdbart udgangspunkt for et konstruktivt og ligeværdigt økonomisk samarbejde. Det centrale tema til EP-valget burde derfor helt naturligt være, hvordan vi genskaber økonomisk balance og et sundt handelsforhold mellem Syd- og Nordeuropa. […] Den økonomiske ubalance er først og fremmest forårsaget af et fejlkonstrueret euro-projekt. […] Euroen medførte, at prisen på penge, i form af renten, stort set blev den samme i hele eurozonen, hvormed finansieringsomkostninger for offentlige såvel som private underskud pludselig blev den samme i Grækenland og Italien som i Tyskland og Danmark.”
Berlingske, lørdag, s. 4 (13.05.2019)

Handel

EU er truet af Trumps tre knockout
USA’s forhøjelse af straftolden op kinesiske varer trådte i kraft fredag, og økonomer frygter, at Kinas modsvar kan udløse tre hårde knockout til europæisk økonomi. ”Hvis handelskrigen mellem USA og Kina eskalerer, rammes eurozonen på tre måder: gennem usikkerhed, sideeffekter og reduceret handel og på valutakurserne. Det sidste især hvis den kinesiske regering aggressivt anvender valutakursen som et politisk svar,” fastslår Ethan S. Harris, cheføkonom i den amerikanske storbank Bank of America Merrill Lynch, i en mail ifølge Børsen mandag. Den udvikling vil kun blive forværret med et fjerde nyrehug til især tysk økonomi, hvis præsident Donald Trump fredag beslutter sig for at indføre en importafgift på 25 pct. på udenlandske biler. Børsen bringer ligeledes en analyse af udenrigsredaktør, Hakon Redder. Han skriver blandt andet: ”Alt mens den amerikanske præsident skruer voldsomt op for sin retorik og selvfølelse i forhandlinger med Kina om en handelsaftale, så kan der på fredag springe en økonomisk bombe af tilsvarende størrelse. 90 dage efter at præsidenten modtog en rapport om sammenhængen mellem importen af udenlandske biler og USA's nationale sikkerhed, forventes Trump nu at træffe sin afgørelse. Det kan blive en importafgift på 25 pct., ensbetydende med en kæmpe økonomisk bet for især tysk bilindustri. […] vi ved, at biler og bildele udgør ca. 10 pct. af EU's eksport til USA, samt at EU er parat til gengældelse. Så en ny handelskrig henover Atlanten bliver særdeles kostbar.”

Berlingske bringer søndag en analyse af økonomisk redaktør Ulrik Bie. Han skriver blandt andet: ”Forhandlingerne mellem Kina og USA om en handelsaftale endte uden resultat, og den forhøjede straftold træder dermed i kraft. Det vil kunne mærkes mere end tidligere, men det ser Trump tilsyneladende ikke som et problem. […] Kina vil få svært ved at svare igen, da USA ikke eksporterer så mange varer til Kina (deraf handelsunderskuddet). Men man kan stadig ramme Boeing-fly, hvilket vil gavne både Airbus og ambitionen om, at Kina skal opbygge sin egen flyindustri. Råolie er også en vigtig brik, ikke mindst fordi Kina er storkøber af olie fra Iran, som den amerikanske regering også forsøger at ramme. Desuden kan serviceindustrien blive trukket ind i konflikten og amerikanske virksomheders muligheder for at afsætte i Kina - både varer og tjenesteydelser - vil komme i fokus. […] Tiden vil vise, om det skaber splid i den solide politiske opbakning til en hård Kina-kurs, som Trump har fra fagforeninger og demokrater. Intet tyder på, at handelskonflikten med Kina står foran en umiddelbar afslutning. Og imens kan vi i EU vente på præsidentielle tweets om manglende adgang for amerikanske landbrugsvarer (især svine- og oksekød). For slet ikke at tale om tyske biler.”
Berlingske, søndag, s. 18; Børsen, mandag, s. 18-19 (13.05.2019)

Institutionelle anliggender

EP-valget kan ses som en slags europæisk sangkonkurrence
I ”Ulla Terkelsens verden” i Jyllands-Posten søndag, skriver hun blandt andet: ”Valget kan minde om en sangkonkurrence. Italienske Guiseppe versus tyske Ludwig. Det rigtige ”Melodi Grand Prix”, som det hedder i danske folkemunde, finder også sted den 18. maj. Samme dag som et stormøde i Milano. […] I dag hedder Lega Nord kun Lega. Lederen Matteo Salvini opfattes som en karismatisk skikkelse i hele Italien, også nede i det sydlige, ja i hele Europa. Fremfor oprindeligt kun at ville styrke Norditalien, vil Salvini nu styrke hele Italien, i betydningen nationalstaten, versus EU. For nylig holdt repræsentanter for de partier, der vil have mindre EU og mere nationalstat, et møde i - ja - netop Milano for at tilkendegive, at de vil prøve at stå sammen efter valget i det nye europæiske parlament. Der var ingen fællessang via Verdi ved den lejlighed, men samklang. Den samme kreds skal have endnu et EU-skeptisk møde med milaneseren Salvini som hovedperson i Milano den 18.”
Jyllands-Posten, søndag, s. 30 (13.05.2019)

En stemme på et transnationalt Europæisk Forår
Information bringer i ”Læst Udefra” lørdag en artikel om Europæisk Forår. Europæisk Forår dækker over en række nationale partier, der alle er affilierede med DIEM25. Bevægelserne DIEM25 (Democracy in Europe Movement 2025) er et forsøg på at samle den europæiske venstrefløj og græsrodsbevægelser omkring en dagsorden, der fokuserer på demokratisering og økonomisk reform i EU. Europæisk Forår er den første transnationale liste i EU. Ideen om transnationale lister, altså opstillingslister, hvor europæiske borgere på tværs af nationale skel kan stemme på det samme politiske program, er en gammel ide i EU. Fortalere understeger, at transnationale lister vil motivere europæiske partier til at gå til valg på europæiske, og ikke som nu nationale, dagsordener. Hvis Alternativet får et mandat til europaparlamentsvalget er ideen, at deres mandat, sammen med andre mandater fra koalitionen, skal gå til Europæisk Forår. Hvor Europæisk Forår så vil gå hen med deres mandater er stadig uklart. På den ene side er en stemme på Alternativet til europaparlamentsvalget altså en stemme på en grøn og social transnational bevægelse, der i sig selv er et nybrud med EU's institutioner. Men Alternativet har også indgået et valgforbund med De Radikale til det kommende europaparlamentsvalg. Valgforbundet betyder, at hvis Alternativet ikke får stemmer nok til selv at få et mandat, vil de i stedet gå til De Radikale. De Radikale sidder i Europa-Parlamentets liberale gruppe ALDE. Ender Alternativets stemmer med at gå til De Radikale, betyder det altså, at de kommer til at føde ind i Europa-Parlamentets liberale gruppe. På den måde skaber Alternativets position mellem Europæisk Forår og De Radikale uklarhed for deres vælgerne om, hvad det er for et politisk projekt, de ender med at støtte.
Information, lørdag, s. 19 (13.05.2019)

Har Emmanuel Macron og venner set for meget Monty Python?
For nylig lykkedes det for Europas højrenationale kræfter at danne en ny stærk alliance på initiativ af Italiens vicepremierminister, Matteo Salvini. Som Emmanuel Macron har påpeget adskillige gange, er der i den grad brug for et fælles bolværk mod højrekræfterne. Ellers kan EU-samarbejdet på sigt risikere at blive rullet tilbage, skriver Berlingske mandag. Samme opfattelse har det mangeårige medlem af Europa-Parlamentet Daniel Cohn-Bendit, der både har været medlem af parlamentet for de tyske og de franske Grønne. Han plæderer for, at De Grønne i Tyskland skal danne en fælles gruppe med Macrons En Marche!. Lige så vigtigt er det, at ”storfusionen” vil kunne bryde de to traditionelle gruppers dominans. Siden det første direkte valg til Europa-Parlamentet har forsamlingen dybest set været domineret af den socialistiske og den konservative gruppe. Denne gang tyder målingerne imidlertid på, at de to store grupper ikke længere vil kunne samle et flertal, og at en stærk ny midtergruppe med omkring 100 mandater ud af 751 dermed vil kunne indtage rollen som europæisk kongemager. I praksis vil det betyde, at gruppen vil have en god mulighed for at sætte klare fingeraftryk i den kamp om EU-topposter, der indledes efter valget.
Berlingske, mandag, s. 10 (13.05.2019)

Ingen kontrol af, om EU-borgere stemmer to gange
En række EU-borgere kan stemme to gange til det forestående valg til Europa-Parlamentet. Jyllands-Posten søndag skriver at EU-borgere, som bor i et andet EU-land end deres eget, har ret til enten at stemme i deres nye land eller i deres hjemland, f.eks. med en brevstemme eller ved at møde op på hjemlandets ambassade. EU-landene har alle forskellige systemer og fremgangsmåder, når de afholder valg til Europa-Parlamentet, hvilket giver mulighed for at kunne stemme to gange. Ifølge loven må man dog kun stemme ét sted, men der er ingen, der efterfølgende kontrollerer, om eksempelvis en udlandsdansker har stemt til både det danske EP-valg og til det franske. ”Sådan en kontrol sker ikke. Det er en fortrolig oplysning, som vi ikke fortæller andre om. Det er en privatsag, om man stemmer eller ej,” lyder det fra Christine Boeskov, valgkonsulent i Økonomi- og Indenrigsministeriet.
Jyllands-Posten søndag, s. 16 (13.05.2019)

Magt. Sådan får man indflydelse i EU-Parlamentet
Politiken bringer søndag en analyse af Maja Kluger Dionigi, seniorforsker ved Tænketanken EUROPA. Hun skriver blandt andet: ”Ingen af de nuværende 13 danske medlemmer af EU-Parlamentet (EP) er at finde i top-100 over de meste indflydelsesrige europaparlamentarikere (mep'er). Det viser en ny undersøgelse fra organisationen VoteWatch, der analyserer mep'ernes aktiviteter og stemmeadfærd. Undersøgelsen vægter indflydelser efter bl.a. deltagelse, ordførerskaber og udvalgsposter. På førstepladsen ligger parlamentets formand, Antonio Tajani. Han er efterfulgt af Manfred Weber, spidskandidaten for parlamentets centrum-højre-gruppe, EPP. Tredjepladsen går til formanden for det økonomiske udvalg, italienske Roberto Gualtieri. […]De danske parlamentarikere er generelt mindre loyale over for deres politiske gruppe end deres europæiske kolleger. De danske EU-forbehold kan desuden være en sten i skoen for danske parlamentarikere i sager, der berører forbeholdene. Modsat rådet har de danske mep'er dog stemmeret på forbeholdsområderne.”
Politiken, søndag, s. 6 (13.05.2019)

Messerschmidt: Hvem lagde egentlig mærke til, at det var Europadag
Altinget bringer et debatindlæg af Morten Messerschmidt (DF), medlem af Europa-Parlamentet. Han skriver blandt andet: ”Nå, for søren. Så var det igen Europadag i går. Men hvem lagde mærke til det? Jeg må indrømme, at jeg ikke skænkede den syntetiske mærkedag en tanke, førend jeg så nogle små, våde EU-flag på en bus. Alligevel hører vi, at aldrig før har danskerne været så glade for EU. Mindst syv ud af ti danskere vil ikke forlade Den Europæiske Union, viser adskillige meningsmålinger, som jeg ingen grund ser til at betvivle. Og selv om danskerne ikke var vidne til det sejpineri, som det britiske folks vej ud af EU er blevet udsat for, ville der formentlig stadig være et flertal blandt danskerne for ikke at bryde med den tilvante tryghed, der følger af 45 års medlemskab af, hvad der dengang i 1972 blev præsenteret som Det Europæiske Økonomiske Fællesskab, altså et økonomisk samarbejde. Men jeg tror, at den danske EU-elite tager munden for fuld, når den i sine medier fremstiller danskernes forsigtighed som glæde og begejstring. For hvis danskerne virkelig ønskede at overføre mere magt til Bruxelles, så havde de vel ikke stemt nej til Maastricht og nej til euroen?”
Altinget, lørdag (13.05.2019)

Ny EU-måling: Vælgerne halverer DF og sender De Konservative ud
En ny Norstat-måling, foretaget for Jyllands-Posten og Altinget, viser, at Dansk Folkeparti står til en markant vælgerlussing, der vil halvere partiet, når danskerne om blot 16 dage skal vælge 14 nye medlemmer af Europa-Parlamentet. Det skriver Jyllands-Posten lørdag. Samtidig står De Konservative med den relativt ukendte Pernille Weiss (K) i spidsen til at ryge helt ud, hvilket vil være første gang, siden der blev indført valg til EU-Parlamentet i 1979. DF scorede 26,6 pct. af stemmerne i 2014, men rasler i målingen ned til 13,4 pct. Det vil betyde, at partiet går fra fire til to mandater. Socialdemokratiet står til gengæld til en markant fremgang og kan med 27,7 pct. af stemmerne mod 19,1 pct. i 2014 generobre positionen som det største danske parti i parlamentet og kaprer fire mandater mod tre i dag, viser målingen. Norstat-målingen viser også, at Enhedslisten for første gang ville blive repræsenteret i Bruxelles, mens Folkebevægelsen mod EU bevarer sit mandat. Det betyder, at den venstreorienterede skeptiske stemme bliver styrket, mens de borgerlige EU-kritikere bliver kraftigt svækket.

Berlingske skriver lørdag, at langt de fleste danskere ikke ved, hvilke danske politikere der sidder i Europa-Parlamentet. Det viser en måling, som Voxmeter har foretaget for Ritzau. Ifølge Marlene Wind, professor ved Københavns Universitet, er det langtfra godt nok. ”Vi har været medlem af EU i snart 50 år. Det er lang tid. Derfor er det meget overraskende, at så få kan nævne nogen overhovedet. Det er dybt bekymrende for vores demokrati, fordi EU og Europa-Parlamentet er medbestemmende på utroligt mange ting, der påvirker vores hverdag - alt fra klima, miljø og det indre marked til, hvad vi kommer i maden, og hvordan vi skal kunne bevæge os rundt i unionen,” siger Marlene Wind. Hun undrer sig over, at langt de fleste danskere fortsat gerne vil være medlem af EU, når de samtidig ikke ved, hvem Danmark har valgt ind til at sidde der.
Jyllands-Posten, lørdag, s. 20; Berlingske, lørdag, s. 23 (13.05.2019)

Skru ned for populismeforskrækkelsen i EU
Berlingske bringer lørdag et debatindlæg af debatredaktøren Pierre Collignon. Han skriver blandt andet: ”Den Europæiske Union er mere populær end nogensinde, og Europas førende EU-kritikere tør ikke længere tale om at forlade hverken euro eller EU. […] En stribe af Europas mest fremtrædende kritikere af EU fører i disse dage kampagne for at blive valgt ind i Europa-Parlamentet på paroler, der lyder som vage aftryk af deres tidligere så hårde retorik mod eurokraterne i Bruxelles. […] Den folkelige opinion har rykket sig markant de seneste to år, og det kan man i høj grad takke de britiske EU-modstandere for. Det ynkelige skue af britiske politikeres manglende evne til at gennemføre Brexit, har gjort mange EU-skeptiske europæere opmærksomme på, at der er gedigne fordele forbundet med EU-medlemskabet. Samtidig er EU kommet ud af nogle dybe kriser: Euroen har overlevet finanskrisen. Arbejdsløsheden er nede på det laveste niveau siden årtusindskiftet, antallet af asylansøgere er kommet under kontrol efter krisen i 2015 ... og pludselig er EU mere populær end nogensinde. 68 procent af europæerne mener i dag, at medlemskabet af EU er en fordel. I Danmark er tallet 84 procent. Derfor kan det godt være, at EU-skeptiske partier kan ende med at få en femtedel af pladserne i Europa-Parlamentet, men det store flertal af europæerne bakker altså op om medlemskabet af EU. […]Kritik af bureaukrati eller euroregler skal heller ikke ses som en trussel mod det europæiske projekt. De kritiske stemmer kan tværtimod styrke EU ved at tvinge de ansvarlige politikere til at tage nogle beslutninger, som gør en positiv forskel i europæernes hverdag.”
Berlingske, lørdag, s. 3 (13.05.2019)

V-kandidat elsker Macrons facon og vil udfase benzin og diesel
Berlingske bringer lørdag en artikel om Venstres spidskandidat til Europa-Parlamentet, Morten Løkkegaard. Han mener, at interessen for, hvad EU beskæftiger sig med, stiger, og det skyldes paradoksalt nok en begivenhed, han begræder. ”Intet har hjulpet mere til at skabe en europæisk offentlighed end Brexit. For når det handler om legitimitet og en fælles samtale om politiske emner, er der intet så velgørende som en stor krise,” konstaterer Løkkegaard. Han har tidligere kaldt Brexit for ”europæisk politiks år nul”. Et år nul, som Frankrigs præsident, Emmanuel Macron - en ledestjerne for mange liberale i Europa - gerne vil bruge som anledning til at sætte turbo på den europæiske integration. Andre mener derimod, at Brexit snarere bør føre til, at EU kommer på en slankekur. I forhold til det forestående valg har Venstre ifølge Morten Løkkegaard to førsteprioriteter: Klima og migration. Venstre har bl.a. foreslået en såkaldt klima- og miljøpagt i EU, der skal sikre klima- og miljøvurderinger af al EU-lovgivning, ligesom partiet ønsker at brede VLAK-regeringens ambition om et stop for salg af benzin- og dieselbiler i 2030 ud til hele EU.
Berlingske, lørdag, s. 22-23 (13.05.2019)

Klima

Danmarks trumfkort: Sig dog nej til Putins gasledning
Peter la Cour, forlægger, cand.phil. i samfundsfag, skriver i en kommentar i Berlingske mandag blandt andet: ”Russerne er i fuld gang med at anlægge en ny gasledning, den såkaldte Nordstream II, i Østersøen fra Rusland til Tyskland. I dette øjeblik nærmer de sig Bornholm og dansk farvand. De har i lang tid haft en ansøgning liggende om at føre ledningen tæt forbi Dueodde. Om den danske regering direkte har syltet sagen skal være usagt. Men statsminister Lars Løkke Rasmussen har i realiteten overladt det til EU at afgøre sagen, hvilket lidt for meget ligner en dansk suverænitetsafgivelse til EU, hvor Tyskland har en stærk økonomisk interesse i gasledningen. Men det er alene - og bør selvfølgelig alene være - Danmark, der bestemmer, om Putins gasledning skal gå gennem dansk territorialfarvand. Hverken EU eller andre!”
Berlingske, mandag, s. 27 (13.05.2019)

Hvis alle i verden levede, som vi gør i EU, var klodens ressourcer for i år allerede opbrugt
Et såkaldt 'non-paper' sendt til EU-kommissionsformand Donald Tusk, og som er blevet lækket til blandt andre mediet Euractiv, viser at Danmark er et blandt otte EU-lande, der ønsker en mere ambitiøs EU-klimapolitik, som skal sikre, at EU senest i 2050 er CO2- neutral. ”EU bør vedtage en ambitiøs og langsigtet strategi med et mål om at nå til en netto nuludledning af drivhusgasser senest i 2050,” står der ifølge nyhedsbureauet Ritzau i det to sider lange papir. Det skriver Information, lørdag. Både Danmark, Frankrig, Belgien, Luxembourg, Holland, Portugal, Spanien og Sverige, mener, at det er for vag en formulering, når EU-kommissionsformand Donald Tusk lægger op til en målsætning om, at ”EU engang i fremtiden skal være klimaneutral”. Forud for det kommende FN- klimatopmøde til september i New York, USA, forventes det, at EU strammer sine klimamålsætninger.
Information, lørdag, s. 13 (13.05.2019)

Klimaet er kernen af det, EUskal beskæftige sig med
Mette Bock, Liberal Alliances spidskandidat til EU-valget, bliver i Kristeligt Dagblad mandag blandt andet spurgt ind til, hvad EU skal gøre for at bekæmpe klimaforandringerne? Hertil svarer hun: ”Her er vi inde i kernen af, hvad EU skal beskæftige sig med. Først vil jeg slå fast, at lette løsninger som afgifter på flyrejser og kød ikke løser problemerne. Det er helt andre lavthængende frugter, vi skal tage fat i. Det undrer mig, at EU's energiinfrastruktur ikke fungerer. Det er helt galt, at et land som Danmark, der producerer mere energi, end det kan bruge, ikke kan komme af med det til et land som for eksempel Tyskland, som bruger stadig mere sort og brun energi. Derudover skal EU få etableret aftaler omkring isolering af boliger. Set fra et dansk perspektiv vil det nedbringe CO2-udslippet betydeligt. På den lange bane skal EU investere mere i forskning i ny teknologi, som blandt andet vil betyde, at vi får udviklet mere klimavenlige fly og biler. Det skal vi sætte mere ambitiøse mål for. Hvordan det konkret skal føres ud i livet, må det enkelte medlemsland dog selv bestemme.”
Kristeligt Dagblad, mandag, s. 3 (13.05.2019)

Vi har brug for pensionsselskaberne, hvis vi skal sikre bæredygtig vækst
Berlingske bringer søndag en kronik af Pernille Weiss, spidskandidat til Europa-Parlamentet for Det Konservative Folkeparti. Hun skriver blandt andet: ”I de kommende år bliver der behov for milliardinvesteringer i bæredygtige teknologier og løsninger, hvis vi skal redde klimaet. Forsikrings- og pensionsselskaberne er et oplagt sted at søge kapital. […] EU-Kommissionen har fremlagt en række forslag, som diskuteres i øjeblikket. De omhandler bl.a. en fælles beskrivelse af, hvad ”bæredygtige investeringer” egentlig er. Vi har brug for en klar definition af grønne investeringer på tværs af EU, så alle landene kan sammenligne investeringer og vide, om en investering er grøn eller ej. Det er vigtigt for gennemsigtigheden, at vi taler samme sprog.
Der barsles også med EU-regler for pensionsselskabernes offentliggørelse af oplysninger om bæredygtige investeringer, og hvordan disse investeringer skal fremgå af regnskaberne. Et yderligere forslag vedrører en fælles europæisk mærkningsordning, som gør det enklere for investorer at identificere virksomheder, der lever op til klimavenlige kriterier. Jeg har tidligere luftet tanker om et fælles ”klimasprog” blandt EU-landene, og det bør naturligvis også omfatte den finansielle sektor.”
Berlingske, s. 44-45 (13.05.2019)

Sikkerhedspolitik

Putin er populær i EU's russiske by
Jyllands-Posten skriver mandag, at i EU og NATOs største russiske by vajer ingen separatistiske faner. Byen hedder Daugavpils og er Letlands næststørste efter Riga. Både her og i nabolandet Litauen betragter mange frygten for en ny russisk provokation som overdreven. Jyllands-Posten skriver ligeledes, at i Danmark har frygten for et aggressivt Rusland sat gang i den første militære oprustning siden afslutningen på Den Kolde Krig og Sovjetunionens opløsning i 1991. Danmark er i fuld gang med at opbygge en brigade på 4.000 soldater, som f.eks. skal kunne sendes til Baltikum som en del af NATOs afskrækkelse af Rusland. I 2020 forventes det, at Danmark sender endnu et hold soldater afsted til Estland som en del af NATOs fremskudte tilstedeværelse ved grænsen til Rusland. Flemming Splidsboel Hansen, seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS), forudser, at konfrontationer med russerne i Østersøen og strid om den russisk kontrollerede gasrørledning Nord Stream 2 i dansk farvand fortsat vil være en udfordring for Danmark i det kommende år. Ifølge Socialdemokratiets spidskandidat ved valget den 26. maj til Europa-Parlamentet, Jeppe Kofod, er truslen fra Rusland et eksempel på, hvorfor det er vigtigt at stå sammen om et Europa, der bygger på demokrati, fred og sikkerhed: ”Putin er en diktator, der sidder og forsøger at forpurre demokratiske, europæiske valg og har lavet militære aggressioner mod lande som Ukraine og Georgien,” siger Kofod.
Jyllands-Posten, mandag, s. 16-17 (13.05.2019)