Mandag den 13. marts

EU i dagens aviser

11. -13. marts 2017

Weekendens og mandages EU-tophistorier

Udenrigspolitik: Lars Løkke aflyser møde med tyrkisk regeringschef

De landsdækkende aviser skriver, at grundet af krisen mellem Tyrkiet og Holland, vil statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) udskyde et besøg fra den tyrkiske regeringschef, Binali Yildirim. “Den tyrkiske karakteristik af de vestlige demokratier og de aktuelle udfald mod Holland vil betyde, at et møde netop nu vil blive udlagt som udtryk for, at Danmark ser mildere på udviklingen i Tyrkiet, hvilket ingenlunde er tilfældet,” sagde Lars Løkke Rasmussen til DR og TV2 News i en presseseance i Statsministeriet søndag. Udskydelsen af mødet handler ifølge statsministeren om timing og bekymring for, at det ville blive opfattet forkert, hvis den tyrkiske premierminister skulle besøge Danmark i slutningen af marts. I en analyse i Berlingske mandag, skriver Ole Damkjær, at på grund af udviklingen i Tyrkiet de seneste år, har det været lidt af en balancegang at fastholde regeringens målrettede forsøg om at styrke samarbejdet med Tyrkiet. BT skriver mandag, at fordi tyrkerer bosiddende udenfor Tyrkiet, har mulighed for at stemme i hjemlandet, rykker valgkampen ud over de tyrkiske grænser og ind i EU. Løkke har måske afværget en diplomatisk krise i Danmark, skriver BT i en kommentar mandag. Den tyrkiske regering med præsident Recep Tayyip Erdogan i spidsen har de seneste dage levet fuldt op til klicheen om tyrkisk forfølgelsesvanvid og det er dybt bekymrende, skriver Politiken mandag. Mehmet Ümit Necef, lektor ph.d., Center for Mellemøststudier ved SDU siger i Jyllands-Posten mandag: ”Vi har ytringsfrihed herhjemme. Jeg er fuldstændig enig i den kritik, der er af præsident Erdogans styre. Det er udemokratisk, og det fortsætter med at gå den forkerte vej. Men vi skal stadig leve op til vores egne demokratiske principper. Også selv om vi ikke er enige med det tyrkiske styre.” Lars Aslan Rasmussen (S) og SF's Serdal Benli er dog klar til at arrangere en demonstration imod besøget, hvis den tyrkiske premierminister skulle vælge at dukke op. ”Så må vi sige til Yildirim, at han er velkommen til at holde vælgermøder her, så snart hans regering ikke fængsler journalister og politikere. Tyrkiet er i øjeblikket ikke et demokrati. Så at påberåbe sig fundamentale demokratiske rettigheder i andre lande på den måde giver ingen mening,” siger Lars Aslan Rasmussen i en leder i Jyllands-Posten.

Kilder: Politiken, mandag, s.1,4; Berlingske, mandag, s.3; BT, mandag, s.6-7,13; Ekstra Bladet, mandag, s.5; Jyllands-Posten, mandag, s.9,18;

Institutionelle anliggender: Hård test af EU's sammenhold i vente

Berlingske lørdag skriver, at efter balladen om formandsvalget torsdag, blev stemningen forbedret dagen efter, men der er stadig en hård test, som ventes i Brexit-forhandlingerne. Det var alle 27 EU-lande, inklusiv Polen, som mødte op til fredagens diskussion om fremtidens EU med en mere konstruktiv attitude end dagen før. I en analyse i Politiken lørdag, skriver Thomas Lauritzen, Europaredaktør, bruxelles, at mens Brexit nærmer sig er EU's fremtidsfest i fare. Han mener, at Polen tog EU-topmødet som gidsel, da de modsatte sig de resterende EU landes genvalg af Donald Tusk som EU-præsident. I slutningen af næste uge eller mandagen efter forventes EU at modtage Storbritanniens formelle anmodning om at blive meldt ud af EU og dermed sættes der endelig gang i to års hårde forhandlinger om betingelserne for Brexit. Fredag bekræftede Tysklands forbundskansler, Angela Merkel, at de andre medlemslande forbereder et ekstraordinært topmøde torsdag 6. april for at vedtage EU's udgangspunkt for forhandlingerne, skriver Politiken. ”Det kan få dybtgående politiske og økonomiske konsekvenser for Storbritannien, at forlade EU uden at forholde sig til sine forpligtelser i EU's budget. Hvis Storbritannien ønsker at være favoriseret handelspartner med EU, inklusive en overgangsordning, er det tænkeligt, at EU-partnerne vil kræve et finansielt bidrag efter Brexit,” lyder forudsigelsen i Overhusets rapport. Det skriver Berlingske søndag. Børsen skriver lørdag, at en ny måling viser, at et flertal af danskerne først og fremmest mener, at regeringen skal varetage danske interesser. Den britiske premierminister Theresa May sagde på EU-topmødet, at det er på tide at sætte gang i skilsmissen fra EU. Men EU-Kommissionen og en række centrale lande ventes at kræve, at briterne betaler en skilsmisseregning på 60 mia. euro, før der overhovedet kan blive tale om at forhandle om det fremtidige handelsforhold. Jyllandsposten skriver mandag, at Brexit nu kan mærkes på briternes tegnebog, da priserne er begyndt at stige. Inflationen i januar 2016 var på 0,3 procent, men i de 12 måneder til januar 2017, var den på 1,8 procent og de officielle prognoser siger, at inflationen vil stige til 2,4 procent i løbet af i år. I en debat i Politiken skriver Peter Vesterdorf ,at Storbritannien bør gennemføre en folkeafstemning mere, inden de melder sig ud af EU. Han mener, at det vil være rimeligt og demokratisk forsvarligt. Kristeligt dagblad skriver mandag, at Theresa May's manglende vilje til at inddrage andre, kan udløse en ny folkeafstemning om et selvstændigt Skotland. "Men med den måde, som Theresa May går til forhandlingerne på, vil det være mere sandsynligt. Det er ikke definitivt, men der er et pres på den skotske regering for at få en ny folkeafstemning,” siger professor Nicola McEwen fra centret for forfatningsmæssige forandringer ved universitetet i Edinburgh i Kristeligt Dagblad. I en analyse i Information skriver korrespondent i London, Mette Rodgers, at med udsigten til Brexit og sidste uges valgresultat i Nordirland, betyder det, at det nu ikke længere er umuligt at se Nordirland slå Skotland i kapløbet om at forlade Storbritannien.

Kilder: Politiken, lørdag, s.2; Politiken, søndag, s.5; Berlingske, lørdag, s.16; Berlingske, søndag, s.20; Børsen, lørdag, s.16-19; Information, lørdag, s.12; Jyllands-Posten, mandag, s.10; Kristeligt Dagblad, mandag, s.1

Udenrigspolitik: Konflikten er springfarlig

I en analyse i Information mandag, skriver Lasse Ellegaard, at krisen mellem Tyrkiet og Holland kan eskalere med begges landes ekstremt vigtige valghandlinger lige om hjørnet. Krisen mellem Tyrkiet og Holland blev ikke mindre, da præsident Recep Tayyip Erdogan, stillede spørgsmålet til EU, om hvad EU vil stille op med 'denne fascistiske holdning og tilbagevenden til nazismen' på tidspunktet efter at Tyrkiets udenrigsminister, Mevlüt Cavusoglu, ”ikke var ønsket” ved et vælgermøde i Rotterdam og da den tyrkiske familieminister, Fatma Betul Sayan Kaya, lørdag forsøgte at krydse grænsen i bil fra Tyskland, men omgående og uvenligt blev sendt tilbage. Jyllands-Posten skriver søndag, at de aflyste valgmøder og landingsforbud har fået Tyrkiets præsident til at se rødt og nu er det ikke kun tyskerne, som bliver beskyldt for at være nazister, men også hollænderne. Mandag skriver Jyllands-Posten, at Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdogan, søndag pustede til en eskalerende diplomatisk konflikt med Holland ved at true regeringen i Haag med, at den kommer til at 'betale prisen' for at skade relationerne til Ankara. Tyrkiet har opgivet tre årtiers ønske om optagelse i EU. Det konkluderer en forskere og politiske iagttager, efter at præsidenten kaldte Holland for 'naziefterkommere og fascister'. Det skriver Kristeligt Dagblad mandag. Politolog Ludvig Schulz siger, at EU stadig er Tyrkiets største økonomiske partner, men på længere sigt vil Erdogan formentlig arbejde for en stærk økonomisk alliance mellem Tyrkiet, Rusland og Kina på bekostning af samarbejdet med EU siger Ludwig Schulz. I BT, mandag, skriver Jonas Vester, at EU risikerer at skubbe Tyrkiet og Erdogan yderligere fra sig og i favnen på Putin.

Kilder: Information, lørdag, s.9; Information, mandag, s.7; Berlingske, søndag, s.10; BT, mandag, s.7; Jyllands-Posten, søndag, s.11, Jyllands-Posten, mandag, s.8-9; Kristeligt Dagblad, mandag, s.1

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Institutionelle anliggender: EU-formand formand beroliger østlande

Åå et pressemøde efter afslutningen af fredagens topmøde blandt de 27 EU-lande, forsøger EU-Kommisionens formand, Jean-Claude Juncker, at lægge en dæmper på især flere østeuropæiske landes bekymringer. ”Udgangspunktet er, at vi bevæger os samlet som en union. Jeg har noteret mig, at nogle ser idéen om et EU i flere hastigheder, som at vi indfører et nyt skel - en ny form for jerntæppe. Det er ikke hensigten,” siger Juncker. Det skriver både Information og Kristeligt Dagblad lørdag.

Kilder: Information, lørdag, s.9; Kristeligt Dagblad, lørdag, s.6

Interne anligender: Fremgang i vente for Wilders ved valget i Holland

I Holland står den EU- og indvandringskritiske Geert Wilders til fremgang ved valget på onsdag. Det skriver Berlingske i en reportage søndag. Den siddende premierminister Mark Rutte fra det borgerligt liberale VVD-parti ligger dog knebent foran Wilders Frihedsparti i meningsmålingerne, omend der er tale om en tilbagegang fra valget i 2012. “Regeringen er stadig meget blød over for indvandringen, og det samme gælder hele EU, som lukker alt for mange ind. Muslimerne har skabt et parallelsamfund, og de bliver ikke integreret, og som jeg ser det, hænger det sammen med religionen islam,” siger den 60-årige Xandra Lammers, som har tænkt sig at stemme på Wilders parti, der i øvrigt ifølge BT søndag ganske kuriøst ikke har andre medlemmer end stifteren selv. Jyllands-Posten fortæller søndag, at den ventede fremgang til Wilders protestparti er paradoksal, da hollandsk økonomi til at vokse 2 procent næste år, hvilket er den højeste vækst i Europa. Samtidig er der overskud på de offentlige finanser, og arbejdsløsheden er lav. Ifølge Wilders-vælgerne er den økonomiske vækst dog sket på bekostning af velfærden. Wilders selv er en kontroversiel figur. Det fortæller Cas Mudde, en hollandsk professor ved University of Georgia i USA som har skrevet bøger om og forsket i den europæiske højrefløj i BT søndag: “Han er en fare for det liberale demokrati. Han er meget autoritær og respekterer ikke mindretals rettigheder,” siger Mudde. Også Politiken bringer søndag et portræt af Geert Wilders. Her fortælles det, at den såkaldte afislamisering af Holland fylder halvdelen af det politiske program. EU og håbet om 'nexit' har dog trods alt fået syv ord med på vejen. I en kommentar i Politiken søndag udtrykker avisens tidligere ansvarshavende chefredaktør Bo Lidegaard håb om, at vælgerne i Holland og senere på året i Frankrig og Tyskland vil “stimle sammen på midten - og om det europæiske samarbejde.” Jyllands-Posten fortæller mandag, at resultatet af det hollandske valg ventes med spænding på de finansielle markeder. Her er holdningen dog, at manglende mulighed for politiske legekammerater hos andre partier ventes at holde Wilders uden for indflydelse.

Kilder: Berlingske, søndag, side 12-13; BT, søndag, side 12-13; Jyllands-Posten, søndag, side 10-11; Politiken, søndag, side 2, 7; Jyllands-Posten, mandag, side 15

Andre EU-historier

Sikkerhedspolitik: Tyskland vil kickstarte Afrika

I en debat i Politiken skriver Knud Vilby, at tysk marshallplan for Afrika er et modsvar til Trump, som har krævet at de europæiske Nato-partnere øger deres forsvarsbudgetter. Forbundskansler Angela Merkel sagde ved en sikkerhedskonference i München i februar, at sikkerhed ikke blot afhænger af militære bevillinger, men også af andre indsatser af betydning for fred og udvikling, herunder udviklingsbistand. USA finansierer en stor del af Nato's samlede udgifter, men i forhold til udviklingsbistand ligger USA i bunden. Marshallplanen har tre søjler: Økonomisk aktivitet, handel og beskæftigelse - Fred, sikkerhed og stabilitet - Demokrati, retsregler og menneskerettigheder.

Kilde: Politiken, s.6

Sikkerhedspolitik: Trump og Putin gør verden ustabil igen

I en kommentar i Berlingske skriver Samuel Rachlin, at Trump og Putin gør verden ustabil igen. ”Nu drejer frygten sig om russisk støtte til Geert Wilders og hans Frihedsparti og om et par måneder til Le Pen og Front National under det franske præsidentvalg efter samme mønster og metoder, man har set tidligere både i Europa og USA. Hacking, skjulte pengestrømme og provokatører gør det ud for den »bløde magt«, som russerne har så svært ved at få greb om. Til gengæld har de god sans for de centrifugalkræfter, der er ved at splitte Europas politiske system og åbne samfund. De ved hvordan man bedst kan udnytte systemets svagheder eller konflikter med indvandrere og flygtninge. Hvis det går, som Moskva håber, vil resultatet blive yderligere destabilisering i Europa og stadigt flere analytikere forudsiger, at det bliver fatalt for EU.” Erhvervsminister Brian Mikkelsen (K) har været på en uges rundtur i USA og han er mere bekymret, end da han rejste af sted. Det skriver Berlingske lørdag. ”Jeg er blevet bekymret efter at have været herovre i en uge, hvor jeg blandt andet har mødtes med en række topmedlemmer fra Kongressen. Når jeg oplever den usikkerhed, der er i begge lejre, og når ledende politikere fra begge sider af Kongressen ikke ved, hvad der skal ske, så bliver jeg virkelig bekymret,” siger Brian Mikkelsen. Berlingske Leder, mandag, skriver at Rusland æder Nato-alliancen op bagfra. Putins drøm er ikke alene at splitte Nato ad, men også at knuse EU, så der igen kan være russisk dominans over Østeuropa.

Kilde: Berlingske, lørdag, s.6; Berlingske, mandag, s.28-29,32

Sikkerhedspolitik: Danske politikeres besøg i Rusland ramt af indrejseforbud
Berlingske skriver søndag, at en norsk journalist, der fungerede som guide for en gruppe folketingsmedlemmer, blev afvist ved grænsen af den russiske sikkerhedstjeneste FSB.
”Det er totalt rystende og grotesk. Vi kan ikke sætte os ind i, i vores del af verden, at sådan noget overhovedet kunne forekomme. Vi var rystede alle sammen, men det har ikke ændret vores rejseplaner,” siger formanden for Udenrigspolitisk Nævn, Søren Espersen (DF).
Berlingske, søndag, s.26

Konkurrence: Google, Apple og privatkopiering

Berlingske skriver mandag, at Googles øverste ansvarlige for Android, Hiroshi Lockheimer, mener, at konkurrencekommissær Margrethe Vestager også bør kaste et øje på konkurrenten Apples mobilkontrol. Opfordringen kommer i kølvandet på EU's anklage om, at Google tvinger mobilproducenterne til at give apps til centrale Google-tjenester en fremtrædende plads på mobilskærmene og dermed holde konkurrenterne ude. “Vi medgiver, at Android absolut er succesfuld, men det gælder også for Apple. Når man ser sig omkring i enhver by - også i San Francisco, hvor jeg bor, ser man ret mange iPhones. Det er svært at ignorere iOS (Apples mobilsoftware, red.), selv om denne sag ikke omfatter iOS. Vi forstår selvfølgelig, hvad Kommissionen ser efter. Vi føler dog, at vi har meget stærke argumenter for, hvordan vi arbejder, og hvordan Android sikrer diversitet på mobilmarkedet. Og mange af dem, der arbejder med og udvikler til Android, er baseret i Europa, så de kan eksportere deres produkter,” fastslår Android-topchefen. I et debatindlæg i Politiken søndag kritiserer Lena Brostrøm, formand for Dansk Artist Forbund og Copydan Kulturplus, med flere, den danske blankmedieordning for at være forældet og “direkte i strid med EU-lovgivningen” og opfordrer til at lade sig inspirere af Sverige, når en ny ordning skal udfærdiges.

Kilde: Berlingske, mandag, side 10; Politiken, søndag, side 4

Handel: LO: CETA gavner beskæftigelsen

I et debatindlæg i Information mandag skriver LO’s næstformand Arne Grevsen, at CETA-aftalen ifølge LO har positive effekter for det danske arbejdsmarked. “Mere end 600.000 danske arbejdspladser er afhængige af, at virksomhederne kan eksportere deres varer og tjenesteydelser. Stærkere internationale rammevilkår er en væsentlig forudsætning for, at vi fortsat kan bevare en stor beskæftigelse på disse områder. I en tid, hvor nationalismen og protektionismen har medvind, har en lille åben økonomi som Danmark (og resten af Norden) brug for, at EU skaber færdselsregler for den globale samhandel,” skriver Arne Grevsen og konkluderer: “Når EU i de kommende år skal forhandle nye handelsaftaler, giver CETA-aftalen os et stærkt udgangspunkt for at forbedre arbejdstagernes vilkår i blandt andet Sydøstasien.”

Kilde: Information, mandag, side 18

Udenrigspolitik: Nye alliancer

I et debatindlæg i Jyllands-Posten lørdag forklarer Danmarks udenrigsminster Anders Samuelsen (LA), at han vil tage initiativ til at supplere Danmarks traditionelle alliancer med at skabe bedre netværk med lande, som ikke er store og tætte allierede. “Det er særligt nødvendigt nu, hvor en tæt ven og partner som Storbritannien forlader EU. Formålet er at sikre danske interesser i et EU, der lige nu ændrer sig, og hvor lande søger alliancer på kryds og tværs. Det handler om klassiske mærkesager som indre marked, frihandel, rammevilkår for erhvervslivet og afbureaukratisering,” skriver udenrigsministeren.

Kilde: Jyllands-Posten, lørdag, side 19

Handel: Eksport af overvågningssystemer

Danske firmaer har de seneste to år eksporteret overvågningssystemer for i gennemsnit 218 millioner kroner årligt til lande uden for EU. Det skriver Information lørdag. Eksporten af overvågningssystemer får dog hård kritik af menneskeretsorganisationer og privatlivsforkæmpere, fordi diktaturstater er blandt kunderne. “Vi ved, at det lige præcis er overvågningsteknologi, som ligger til grund for, at menneskeretsaktivister, advokater eller journalister i autoritære lande bliver fængslet, tortereret og forfulgt,” siger generalsekretær Trine Christensen. Tre typer overvågningsteknologi er i dag omfattet af EU's regler for eksportkontrol: systemer til overvågning af internettet, teknologi til overvågning og forstyrrelse af mobilkommunikation samt såkaldt ‘indtrængningssoftware’, der kan give fuld kontrol over en mobil, tablet eller computer. Danmark har de seneste to år udelukkende haft eksport af systemer til internetovervågning.

Kilde: Information, lørdag, side 8-9

Institutionelle anliggender: Unionen sårbår for nationale dagsordener

Jyllands-Posten skriver lørdag i en analyse, at striden om genudnævnelsen af Donald Tusk som EU's præsident har udstillet, hvor sårbar unionen er for nationale dagsordener. Tusk fik nemlig opbakning fra alle lande undtagen hans eget hjemland, Polen. Opgøret om Tusk signalerer ifølge Jyllands-Posten, at unionen er splittet i kølvandet på brexit, hvor Storbritannien under de kommende skilsmisseforhandlinger ventes at forsøge at bruge særinteresser som en måde at spille de øvrige EU-lande ud mod hinanden i forsøget på selv at få den bedst mulige aftale. Derfor ønsker man at sende et stærkt signal om enighed om EU's fremtidige kurs på 60-årsdagen for Rom-traktaten om to uger. Den fremtidige kurs er dog allerede genstand for debat: Tyskland og Frankrig ønsker et EU i flere hastigheder, mens øst- og centraleuropæerne er imod. Information skriver mandag, at fadæsen med Polen og Tusk bekræfter Polen som “EU's nye uregerlige problembarn”, og at opgøret tegner billedet af et land, som er mere splittet end nogensinde før.

Kilde: Jyllands-Posten, lørdag, side 12; Information, mandag, side 10-11

Sikkerhedspolitik: Danmark er for svagt til at stå alene

I et indlæg i Berlingske søndag skriver cand.mag. og skribent Niels Jespersen, at modviljen mod universalistiske værdier og internationalt samarbejde er flyttet fra venstre- til højrefløjen. Det skyldes blandet andet, at “EU og det vil i praksis sige Tyskland, har fejlhåndteret det seneste årtis to store kriser, finanskrakket og flygtningestrømmene så katastrofalt, at det med rette kan hævdes, at Europa ville have klaret sig bedre, om de individuelle lande selv havde skullet finde løsninger. Det er hårde ord, men Merkel er efterkrigstidens værste tyske leder. EU er muligvis væk om få år. Samtidig er krigene i Mellemøsten pinlige fiaskoer og NATO står og falder med valgene i Storbritannien og Frankrig,” skriver Niels Jespersen, men argumenterer samtidig for, at det er “tydeligt, at vi er stærkest, når stormagterne er bundet af internationale institutioner og aftaler.”

Kilde: Berlingske, søndag, side 40-41

Landbrug: Fusion vækker bekymring

Kristeligt Dagblad skriver mandag, at konkurrencekommissær Margrethe Vestager har modtaget en række protester fra europæiske landbrugsforbund omkring en mulig virksomhedsfusion indenfor produktionen af såsæd og sprøjtemidler. Det drejer sig om tyske Bayer og amerikanske Monsanto. ”Det vil få en stor og langt overvejende negativ indvirkning på landmændenes virke globalt. Under monopollignede forhold kan de nemmere sætte den enkelte landmand under pres og påvirke både udbuddet, priserne og de politiske rammebetingelser. Skrækeksemplet er landmanden, der bliver afhængig af et firmas genmodificerede planter og de dertil hørende sprøjtegifte,” siger Christian Rehmer, som er leder af den agrarpolitiske afdeling ved Tysklands største miljøorganisation Bund. Margrethe Vestager udtrykte i efteråret 2016 bekymring for magtkoncentrationen og udtalte, at bønderne “stadig bør have et valg, når de køber såsæd og sprøjtemidler”, men hvordan Vestagers udmelding skal tolkes, vides først med sikkerhed, når EU-Kommissionen fælder sin dom over fusionen mellem tyske Bayer og amerikanske Monsanto. I et debatindlæg i Jyllands-Posten mandag kritiserer Alfred Tværsig Olesen, bestyrelsesmedlem Landsforeningen Bæredygtigt Landbrug, miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) for at have forsikret, at EU har de rigtige grundvandstal fra Danmark, og at EU ikke har blandet sig i den sidste regulering med ekstra efterafgrøder, som er pålagt de danske landmænd, mens kammeradvokaten under edsansvar har forklaret, at danske landmænd er blevet reguleret i gødning på baggrund af indberetninger til EU om, at dansk grundvand for 17 procents vedkommende lå over EU's grænse.

Kilde: Kristeligt Dagblad, mandag, side 4; Jyllands-Posten, mandag, side 20

Klima: Vindmøller og gasledning

Selvom Verdensnaturfonden WWF frygter, at en kunstig ø med havvindmøller på Dogger Banke kan ødelægge “Nordsøens økologiske hjerte”. Det skriver Politiken lørdag. Eksperter på vindenergiområdet har ellers kaldt forslaget om vindmøllerne, der skal levere strøm til 80 millioner europæere for “spektakulært” og “spændende”, mens energiminister Lars Christian Lilleholt (V) har kaldt øen for Nordsøens svar på Silicon Valley. “Vi reagerer på, at man bare sådan uden videre siger, at man vil bygge en kunstig ø på Dogger Banke uden reference til, at det faktisk er et beskyttet naturområde. Den her form for industrialisering af havet må ikke bare tordne af sted, uden at nogen råber op,” siger Thomas Kirk, der er biolog og programleder for Verdensnaturfondens havbeskyttelsesprogram. Han påpeger, at størstedelen af Dogger Banke er beskyttet af EU’s Natura 2000-direktiver. Energinet.dk’s tekniske direktør Torben Glar Nielsen er uforstående overfor WWF's kritik: “Vi er slet ikke dykket ned i EU-direktiverne endnu. Vi arbejder stadig på idéniveau, og det med at tænke på miljøet er for os helt selvindlysende,” siger Torben Glar Nielsen. I sin leder lørdag kalder Politiken ikke desto mindre projektet for “en gevinst for både klimaet og økonomien”. I et debatindlæg i Jyllands-Posten lørdag argumenterer Kim Beyer-Eskildsen, som er sekretariatschef i Energibrancheforeningen, for, at Danmark bør bidrage til, at rørledningsprojektet Baltic Pipe, der skal lede norsk gas igennem Danmark til Østeuropa via Polen, bliver gennemført. “Hvis vi fra dansk side bidrager til, at Baltic Pipe bliver gennemført, vil vi både gøre klimaet en stor tjeneste, da det vil fortrænge en masse CO2-udledende kul i Polen, mens vi samtidig øger energidiversiteten i EU,” skriver han blandt andet og gør opmærksom på, at Ruslands forsøg på at udvide sin gasledning igennem Nordsøen med en ekstra rørledning (Nord Stream 2) kan resultere i en øget risiko for russisk pression via energipolitikken.

Kilder: Politiken, lørdag, side 1, 9; Jyllands-Posten, lørdag, side 19

Migration: Rigmænd, migration som historisk vilkår og Frontex

Flere EU-lande mister deres rigeste indbyggere til fordel for lande som USA, Australien, New Zealand og Canada. Det skriver Jyllands-Posten lørdag. Således måtte Frankrig, Spanien, Italien og Grækenland ifølge rapporten “The Wealth Report 2017”, lavet af New World Wealth for den globale luksusmægler Knight Frank, sidste år samlet vinke farvel til mere end 20.000 rigmænd. Andrew Amoils, som er researchchef for New World Wealth, nævner stigende religiøse spændinger, social uro og den dæmper, de lægger på den økonomiske vækst, som nogle af årsagerne til migrationen. “Problemet i meget af Europa er brandskatning, overregulering samt til dels en kultur, hvor man skal floves over succes. Når rige så udvandrer, kigger de efter mine erfaringer især på skatteforhold, forretningsmiljø, livsstil og gode opvækstmuligheder for eventuelle børn,” siger den danske iværksætter Lars Tvede, som selv flyttede med sin familie til Schweiz for 22 år siden. I et interview i Berlingske med museumsinspektør Jeanette Varberg fra Moesgaard Museum lørdag, fortæller inspektøren om migration som en historisk vilkår. Her er der dog ikke tale om rigmænd men om flugt fra fattigdom: “Det er vigtigt at få organisationen omkring modtagelsen af migranterne ved EUs grænser sat langt bedre i system og dermed prøve at komme det papirsløse arbejdsmarked i Europa til livs. Og vigtigst er det at sørge for at få rettet op på situationen i Libyen og Syrien. Det er det lange seje træk, men det kræver en stor investering, for årsagen til presset ligger i hjemlandene hos dem, der flygter. Arkæologens trælse svar er det lange seje træk. Politisk er det lettere at give menneskesmuglere skylden, men menneskesmuglerne er et symptom på et problem, som skal stoppes ved hjælp af en international humanitær indsats på en mega stor skala,” opfordrer Jeanette Varberg. Berlingske bringer desuden søndag en reportage fra en operation med det europæiske grænseagentur, Frontex, i Middelhavet syd for Sicilien.

Kilde: Jyllands-Posten, lørdag, side 12-13; Berlingske, lørdag, side 18-19; Berlingske, søndag, side 8