Mandag den 14. januar

Weekenden og mandagens EU-tophistorier

Institutionelle anliggender: Det simple kryds for Brexit var alt andet end simpelt
Berlingske skriver mandag, at briterne står på tærsklen til udmeldelsen af EU, men de stadig ikke har fundet ud af, hvad de stemte på. May har i to et halvt år arbejdet hen mod en aftale om Storbritanniens exit fra EU. På tirsdag skal aftalen til afstemning i parlamentet, og alt tyder på, at den bliver stemt ned. Parlamentet har tidligere vedtaget, at May skal fremlægge en plan senest tre dage efter afstemningen, hvis aftalen bliver stemt ned. Hvad sådan en plan kommer til at indeholde afhænger af nederlagets størrelse. Hvis nederlaget ikke bliver ret stort, vil hun stort set kunne sende den samme aftale til afstemning igen. "Hun vil sikkert foretage nogle ændringer af aftalen for at få flere til at stemme for den, men hun kan reelt ikke lave større forandringer end nogle rent kosmetiske," siger Sara Hagemann, der er lektor ved London School of Economics, og som rådgiver det britiske parlament. Mays partifællers modstand kan paradoksalt nok også føre til, at hun justerer teksten i den anden retning, så Storbritannien får et tættere fremtidigt forhold til EU, end aftalen lægger op til i sin nuværende form. "Sandsynligheden for, at det ender i et blødere Brexit, må de hårdeste EU-modstandere virkelig tage med i deres overvejelser. Hvis May taber afstemningen tirsdag, kan det meget hurtigt bevæge sig i den retning," siger Stephen Booth, politisk chef ved tænketanken Open Europe i London.

Politiken skriver søndag også, at britisk politik er i dyb krise op til afstemningen tirsdag, og at en af grundene skal findes i den særlige stammekultur, som er opstået i det britiske samfund omkring Brexit. "Brexit er meget identitetsskabende, fordi det er en skillelinje, som indeholder en masse andet end EU. Det er et opgør mellem to meget forskellige grupper: socialliberale over for socialkonservative. Den ene gruppe er mere højtuddannet, bor i de store byer og er åben over for indvandring og multikulturalisme. Og den anden gruppe er lidt ældre, bor på landet og bryder sig ikke om den måde, verden har ændret sig på, med globalisering og mere liberale normer," siger Sara Hobolt, professor på London School of Economics til Politiken.

På Altinget kan man også mandag læse om tirsdagens afstemning i det britiske parlament. Altinget skriver, at hvis briterne beslutter at blive i EU, så vil de have danskernes støtte. 58 procent af danskerne mener nemlig, ifølge en Kantar Gallup undersøgelse foretaget for Berlingske, at Storbritannien bør være medlem af EU. Undersøgelsen viser også, at danskerne mener, at EU's største udfordringer er klima og migration.

Flere aviser skriver, at May og Corbyn advarer om en Brexit-katastrofe, hvis Storbritannien forlader EU uden en aftale. "Hvis det ikke lykkes at få en Brexit-aftale på plads, vil det være et katastrofalt og utilgiveligt tillidsbrud i forhold til vort demokrati," skriver May i et indlæg i Sunday Express. Corbyn advarer også om, at det vil være katastrofalt uden en aftale. Han foretrækker en aftale frem for en ny EU-folkeafstemning. Det skriver Berlingske, B.T. B.T.metro og Børsen mandag.

Labours Jeremy Corbyn varsler stadig en mistillidsafstemning rettet mod Theresa May imens hun giver parlamentet en opsang og hendes modstandere arbejder i kulissen. Labours Jeremy Corbyn er under pres for at give støtte til en ny folkeafstemning, men han tøver. Han bekræftede dog søndag, at han går efter et mistillidsvotum mod regeringen, for at få et valg, hvis aftalen tirsdag falder fra hinanden. Han vil dog ikke sige hvornår. Det skriver Politiken mandag.

I Kristeligt Dagblad kan man mandag læse, at politiet strammer kursen foran det britiske parlament forud for tirsdagens afstemning. Det sker efter, at britiske politikere har måttet løbe spidsrod gennem hadske Brexit-demonstranter. Den politiske nervøsitet samler demonstranter fra begge sider, som håber at kunne påvirke politikerne i den ene eller den anden retning.

Flere aviser skriver lørdag, at Færøerne har en frihandelsaftale klar med Storbritannien, som kan træde i kraft, når Storbritannien træder ud af EU. Det oplyser Poul Michelsen, der er landsstyremand i udenrigsanliggender, til det grønlandske medie Sermitsiaq. "Samhandlen med Storbritannien er sikret og kan fortsætte uhindret, når landet forlader EU," oplyser han til Sermitsiaq ifølge Jyllands-Posten, Kristeligt Dagblad og B.T. lørdag.
Kilder: Pol., man, s. 1, 4, søn., s. 4, lør., s. 10-11; Berl., lør., s. 12; søn., s. 12-13, man., s. 6, 8-9; Altinget, man.; B.T., man., s. 12, lør., s. 10; Bør., man., s. 20; B.T.metro, man. s. 9; Krist. Dagblad, man., s. 4, lør., s. 2; JP, lør., s. 8

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Finansielle anliggender: Euroen - en forpjusket fødselar
Berlingske bringer mandag en analyse af euroen i anledningen af den fælles-europæiske valutas 20-års fødselsdag. Der skrives blandt andet: “Det er faktuelt forkert, at euroen forhindrer omprioriteringer i finanspolitikken; Portugal og Irland er beviser på det modsatte. Det er også faktuelt forkert, at Italien har ført en slap finanspolitik; det inflationskorrigerede offentlige forbrug var i 2018 lavere end i 2008. Men faktum er også, at de fleste eurolandes gæld er højere end ved euroens indførelse, og at den ekstremt lempelige pengepolitik har givet enorme rentebesparelser, der har stået for en stor del af de seneste års budgetforbedringer. […] Euroen er ingen magisk løsning på problemer, men kræver nøjagtigt lige så hårdt arbejde som alt andet. Kan eurolandene klare sig i den globale konkurrence? Det er det afgørende spørgsmål, der bestemmer euroens skæbne på lang sigt. Med eller uden euroen kommer en lang række lande ikke uden om at skulle gennemføre flere af de reformer, der for tiden er så upopulære. Berlingske bringer lørdag et kommentar af Daniel Gros, økonom og direktør for tænketanken Centre for European Policy Studies. Han skriver blandt andet: “Selv om euroen måske ikke ligefrem er elsket, så er den bredt anerkendt som et vigtigt element i den europæiske integration. Ifølge den seneste meningsmåling fra Eurobarometer er støtten til euroen med 74 procent højere end nogensinde før. Mindre end 20 procent af indbyggerne i eurolandene er modstandere af den fælles valuta. Selv Italien har et solidt flertal for euroen (68 procent mod 18) - og her finder vi den tredje lærdom fra euroens første to årtier: Trods sine mange fejl har den fælles valuta leveret arbejdspladser, og der er ikke meget opbakning bag en afskaffelse af den. Men måske skal den vigtigste lektion findes et andet sted. Euroens første 20 år formede sig meget anderledes, end de fleste havde spået, og det understreger vigtigheden af at anerkende, at fremtiden formentlig bliver forskellig fra fortiden. Og derfor er det kun en forpligtelse på fleksibilitet og en villighed til at håndtere nye udfordringer, der kan sikre den fælles valutas fortsatte succes.”
Kilder: Berlingske, mandag, s. 9; Berlingske, lørdag, s. 11

Retlige anliggender: Bekymret Khader frygter “underminering” af Danmarks udlændingepolitik
Berlingske skriver søndag, at flere politikere på Christiansborg frygter, at en afgørelse ved EU-Domstolen vil gå Danmark imod, og at dommen vil åbne for tusindvis af familiesammenføringer fra Tyrkiet. Sagen drejer sig om, hvorvidt Danmark ulovligt har nægtet tyrkere familiesammenføring med henvisning til det såkaldte tilknytningskrav. Hos de Konservative opfordrer udlændingeordfører Naser Khader til, at Danmark følger Storbritanniens eksempel. Skiftende britiske regeringer trodsede nemlig i årevis Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i spørgsmålet om stemmeret til indsatte i landets fængsler, og først efter en omfattende diplomatisk kamp blev der forrige år indgået et kompromis, der gav stemmeret til en større gruppe indsatte. “Vi kunne godt lære lidt af Storbritannien, hvor man kraftigt argumenterede imod domstolen. Når der falder en dom i danske domstole, er der ikke andet at gøre end at rette sig efter det, men det er anderledes med EU-Domstolen. Der er eksempler på andre lande, der har taget afgørelserne til diskussion, herunder Storbritannien,” siger Naser Khader. Lektor i EU- og menneskeret på Juridisk Institut ved Aarhus Universitet Louise Halleskov Storgaard fortæller, at det er kutyme, at Danmark følger domme fra de europæiske domstole. “Der er en række eksempler de senere år på sager inden for udlændingeområdet - både fra menneskerettigheds- og EU-Domstolen - hvor sagerne er gået Danmark imod, og hvor der har været politisk utilfredshed med udfaldet, men hvor myndighederne alligevel har rettet ind og har efterlevet dommene,” siger hun. Berlingske bringer lørdag en kommentar af avisens debatredaktør, Pierre Collignon. Om sagerne, der ligger til grund for retssagen, skriver han blandt andet: “Dette ‘gift, skilt, gift igen’-mønster kan genfindes i 22 ud af 25 tyrkiske klagesager, som Udlændinge- og Integrationsministeriet modtog i perioden 2014-2017. Det kan ligne en finte for at omgå danske udlændingeregler, men skal man tro parrets advokater, bør det ikke diskvalificere dem fra retten til familiesammenføring. ‘Hvis denne kæde af begivenheder faktisk har været tilsigtet,’ skriver advokaterne i et svar til EU-Domstolen, viser det netop, at parret gennem mange år har ‘kæmpet for en dag at kunne flytte sammen til Danmark,’ og at de derfor må være topmotiveret for at blive integreret. En særpræget logik, som næppe vil vinde stor politisk opbakning i Danmark. Mit bud vil være, at mange danskere tværtimod vil se den mulige finte som en kilde til yderligere utilfredshed over en dom, der går Danmark imod.”
Kilder: Berlingske, søndag, s. 20-21; Berlingske, lørdag, s. 3

Økonomi: Sorte skyer trækker ind over Danmark
Børsen skriver mandag, at flere danske økonomer tegner et mere dystert billede af udsigterne for væksten og udsigterne for økonomien, end de gjorde for bare et par måneder siden. Blandt årsagerne er Brexit. “Hvad Brexit ender med er højst uklart, men et hårdt Brexit uden nye handelsaftaler er ikke usandsynligt. Ender det grimt, kan det skade Danmark og resten af EU, og da det er uoverskueligt, hvad det ender med, skaber det en masse usikkerhed, der ikke gavner den økonomiske udvikling,” siger Bo Sandemann Rasmussen, professor i økonomi ved Aarhus Universitet. Det er dog ikke kun Brexit, der udgør en trussel mod den økonomiske og politiske orden. “I flere lande i eurozonen er ledigheden og ubalancerne fortsat store. Samtidig er opbakningen til EU-kritiske partier tårnhøj mange steder. Det kan skabe usikkerhed omkring eurozonen, da EU-kritikere efter valget til Europa-Parlamentet kan fylde en stor del af parlamentet. Holdbarheden i eurozonen kan derfor blive et problem endnu engang,” siger Søren V. Kristensen, makroøkonom i Sydbank. Børsen bringer mandag en kommentar af Steen Bocian, cheføkonom. Han skriver blandt andet: “Ingen tvivl om, at den største geopolitiske risiko knytter sig til det faktum, at Storbritannien ved udgangen af marts forlader EU. Hvad det betyder, for vores muligheder for at eksportere til Storbritannien, er uklart, da briterne endnu ikke har indgået en aftale med EU om de fremtidige vilkår. Tirsdag bliver vi en smule klogere på det videre forløb, når der efter planen er afstemning om Theresa Mays Brexit-aftale i det britiske underhus. Meget tyder dog på, at Underhuset stemmer ‘nej’, og så er vi lige vidt. Hvad der sker efterfølgende, ved ingen. Der er ikke lagt planer for det videre forløb, men ender vi i en situation, hvor Storbritannien forlader EU uden en aftale, så vil det uundgåeligt trække mærkbart ned i vores eksport.” Samme dag beretter Børsen, at Brexit for investorerne til at holde sig væk fra Storbritannien. “Det helt overordnede, en investor skal forholde sig til, er: Kan man analysere sig frem til, hvor det ender henne? Vores team blev hurtigt efter briternes nej til EU i 2016 enige om, at det kan man ikke. Derfor har vi ikke en eneste investering, der rimer på Storbritannien. Vi har ikke noget i England. Ingen aktier, ingen obligationer. For det er totalt gætværk, hvor det ender henne,” siger chefstrateg Henrik Drusebjerg i Carnegie. Jyllands-Posten skriver søndag, at danske forbrugere vil komme til at mærke konsekvensen af et hårdt Brexit i form af moms, told og gebyr af varekøb på f.eks. ASOS og Amazon.co.uk. “Momsfriheden forsvinder, og der kommer gebyr på,” siger kommunikationschef Henrik Theil fra FDIH og fortsætter: “Det bliver ligesom, når folk vil købe et par billige Levi's fra USA. Inden de er færdige med at betale de forskellige afgifter, så er man oppe på samme pris som i Danmark.”
Kilder: Børsen, mandag, s. 4-5, 16-17; Jyllands-Posten, søndag, s. 2

Andre EU-historier

Klima: Gør noget ved mikroplast i havene
Altinget bringer et debatindlæg af Steen Gade miljøklummeskribent, tidligere mangeårig SF-miljøpolitiker og tidligere direktør i Miljøstyrelsen, om regeringens plasthandlingsplan. Han skriver blandt andet: “Hovedindholdet i regeringens forslag er gennemførelsen i Danmark af de beslutninger, der heldigvis allerede er taget i EU-samarbejdet. Og de dele, der kan betegnes som reelt cirkulære, er da også derfra: forbud mod mikroplast i kosmetik, plastposer og udvidet producentansvar fra 2025. Desværre ikke på grund af Danmark i en frontposition under forhandlingerne, men på grund af Europa-Parlamentets ildsjæle.”
Kilde: Altinget, mandag

Udenrigspolitik: Trumps ambassadør i Berlin sender trusselsbreve til tyske virksomheder
Berlingske skriver mandag, at Trumps ambassadør i Berlin truer tyske energivirksomheder med sanktioner, hvis ikke de stopper samarbejdet med Rusland om Nord Stream 2-gasledningen, der skal føre gas direkte fra Rusland til Tyskland. I breve sendt til virksomhederne skriver USA’s ambassadør: “Vi understreger stadig, at firmaer, som engagerer sig i den russiske energisektors eksport, deltager i aktiviteter, som er forbundet med en betydelig sanktionsrisiko.”
Kilde: Berlingske, mandag, s. 6

Interne anliggender: Tysklands AfD vil kæmpe for et Dexit
Information og Kristeligt Dagblad skriver, at det højreorienterede tyske parti Alternative für Deutschland (AfD) på en partikongres søndag stemte for at indlede en kampagne for Tysklands udtræden af EU op til det kommende valg til Europa-Parlamentet. “Hvis EU ikke bliver omdannet i overensstemmelse med partiets idéer ‘inden en passende tidsramme’, så må Tyskland forlade EU,” hedder det således i et manifest, som de delegerede vedtog på partikongressen i den østtyske delstat Sachsen.
Kilder: Information, mandag, s. 9; Kristeligt Dagblad, mandag, s. 5

Økonomi: Der er brug for en ny tilgang til økonomiske kriser
Information skriver, at Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE Rådet) har samlet nyere forskning fra blandt andet IMF, OECD og indflydelsesrige amerikanske økonomer som Larry Summers og Janet Yellen i et analysenotat, der anbefaler, at særligt EU-landene skal ændre kurs væk fra den sparepolitik, som dominerede i tiden efter finanskrisen. EU’s medlemslande bør i højere grad “arbejde sammen om at stimulere efterspørgslen under økonomiske kriser. Derudover bør EU lempe deres regler om medlemslandenes finanspolitik og statsgæld, så de har bedre mulighed for at stimulere efterspørgslen,” skriver AE Rådet i analysen.
Kilde: Information, mandag, s. 7

Udenrigspolitik: Menneskerettigheder i Egypten når et nyt lavpunkt
Jyllands-Posten skriver mandag, at krænkelserne af menneskerettigheder i Egypten ifølge en ny rapport fra EU’s udenrigstjeneste er gået fra “betydelige” til “substantielle”, selv om EU investerer milliarder og øger samarbejdet. Ryan Hendrickx fra mellemøstkontoret hos Amnesty International i Bruxelles og mellemøstekspert Amr Magdi fra Human Rights Watch peger på, at når EU tydeligvis er opmærksom på problemerne, så burde kritikken og presset på Egypten fylde langt mere i EU’s dialog med præsident al-Sisis regime. “Vi kommer ikke til at se store forandringer de kommende måneder. EU er optaget af at styrke samarbejdet med Egypten om migration for at holde kysten lukket. Men EU har støtteprogrammer for 11 milliarder euro med Egypten. Man burde stille betingelser om, at de kun får penge, hvis folk ikke bliver mishandlet,” siger Magdi.
Kilde: Jyllands-Posten, mandag, s. 1, 10-11

Klima: EU-støtte skal være afhængig af klimaindsats
Altinget bringer mandag et debatindlæg af Morten Helveg Petersen, medlem af Europa-Parlamentet. Han skriver blandt andet: “I Europa-Kommissionens forslag til EU’s budget for den næste syvårsperiode lægges der op til, at EU-støtte fremover kan tilbageholdes, hvis modtageren overtræder EU’s grundlæggende rettigheder. […] Jeg foreslår, at vi går skridtet videre og tilsvarende stiller krav om, at det skal have konsekvenser, hvis medlemslandene ikke overholder deres klimaforpligtelser. Hvis et medlemsland overskrider de aftalte målsætninger for vedvarende energi og energieffektivitet i EU-lovgivningen, skal Europa-Kommissionen kunne sanktionere ved at tilbageholde strukturfondsmidler.”
Kilde: Altinget, mandag

Udenrigspolitik: Handelssamarbejdet i verden er endt i slagsmål på det oprørte hav
Jyllands-Posten bringer mandag en kommentar af Carsten Staur, Danmarks ambassadør ved OECD i Paris. Han skriver blandt andet: “Frem for at tage diskussionen med Kina inden for dette systems rammer og søge samarbejde med bl.a. EU om vejen frem har USA valgt at søge konfrontationen alene. Og i stedet for at fastholde den værdimæssige overhånd, som menneskerettigheder og liberale frihedsværdier altid har givet USA, synes man nu på vej til at sætte også dette over styr. Totalitære regimer får ikke længere det politiske modspil, de fik tidligere. Det amerikanske kursskifte har betydet, at efterkrigstidens multilaterale institutioner i dag er under stærkt pres, også værdipolitisk: FN, Nato, WTO - og EU har som bekendt også sit at slås med.”
Kilde: Jyllands-Posten, mandag, s. 16

Institutionelle anliggender: EU’s demokratier holder stand, og kvinder deltager mere
Kristeligt Dagblad skriver mandag, at det årlige indeks over demokratiets tilstand, som analysegruppen Economist Intelligence Unit, EIU, netop har offentliggjort, viser, at demokratierne i EU stadig holder skansen, selvom Europa er den region, der følge EIU har oplevet de fleste tilbageskridt i det forgangne år i. EIU regner nemlig både Rusland og Tyrkiet med. “Det vil sige, at konklusionen ikke er beregnet på EU. Mange EU-lande oplever mindre tilbageskridt, men ikke det dramatiske skred væk fra demokrati som Rusland og Tyrkiet. Den nuværende tilbagegang i EU sker først og fremmest i Italien og Østrig, og her drejer det sig mere om indvandrere end de institutionelle aspekter af demokratiet som sådan,” siger Richard Youngs, seniorforsker ved tænketanken Carnegie Europe. Svend-Erik Skaaning, demokratiforsker og professor i statskundskab ved Aarhus Universitet, er enig: “Det overordnede billede i EU er stabilitet. Når vi ser på den store demokratiske fremgang, der skete fra 1989 og op gennem 1990'erne, er det, vi oplever nu, blot et lille skvulp,” siger han.
Kilde: Kristeligt Dagblad, mandag, s. 1, 4

Institutionelle anliggender: Gør EU stærkere i 2019
Berlingske bringer søndag en kronik af Bjarke Møller, direktør i Tænketanken EUROPA og adjungeret professor, CBS. Han skriver blandt andet: “Det er ikke i dansk interesse at svække EU, som nationalisterne ønsker. Over for globale klimaforandringer, grænseoverskridende miljøforurening, fremtidens folkevandringer, terror, nye sikkerhedstrusler fra autoritære lande uden for Europa og globale sundhedsepidemier har vi behov for et stærkere EU, der kan beskytte borgerne. Og lad os få en europæisk forsvarsunion som supplement til NATO. Trumps USA kan vi desværre ikke stole på. Gennem EU kan vi præge globaliseringen i stedet for hjælpeløst at formes af den. Som handelsmagt er EU med til at definere fremtidens standarder. Vi ender som tabere i globaliseringen, hvis vi forskanser os bag nationale grænsebomme.”
Kilde: Berlingske, søndag, s. 44-45

Interne anliggender: Tag et dobbeltvalg, Lars Løkke
Søndag skriver Berlingskes lederskribent blandt andet: “Det er tidligt i januar, og det politiske kommentariat er allerede i fuldt selvsving omkring mulige valgdatoer frem mod midten af juni. For én gangs skyld kan man ikke tillade sig affærdige spekulationerne som utidige. For valget af dato kan blive ganske afgørende for, hvordan valgkampen bliver. Og hvordan valget til syvende og sidst falder ud. Derfor kommer Berlingske nu med en konkret anbefaling til Lars Løkke Rasmussen: Udskriv folketingsvalget til afholdelse samtidig med Europaparlamentsvalget 26. maj. […] Et valg, hvor EU er en uadskillelig del af ligningen, kan tvinge partierne til at fokusere på det egentlig ret afgørende tema i tiden: Forholdet mellem nationalstaterne og de internationale organisationer, og hvordan vi håndterer globaliseringen, så vi indløser dens gevinster uden at snuble i dens fælder. Et kombineret EU- og folketingsvalg kunne fremprovokere nogle helt nødvendige diskussioner om, hvordan vi bedst klarer det at være et lille land med en lille, åben økonomi i en stor, stor verden.”
Kilde: Berlingske, søndag, s. 2

Interne anliggender: Efter 10 års fremgang går det nu tilbage i Rumænien
Søndag rapporterer Jyllands-Posten fra Rumænien, der netop har overtaget formandskabet for EU samtidig med, at regeringen kritiseres for at have svækket kampen mod korruption og for at undergrave retsstaten. Rumænien har været i EU-Kommissionens særlige procedure mod korruption og for en stærkere retsstat siden landet blev optaget i EU i 2007, men lige lidt ser det ud til at have hjulpet. Et eksempel er formanden for det regeringsbærende socialdemokrati, Liviu Dragnea, som ikke selv være premierminister, da han er dømt for valgsvindel. EU’s antisvindel-enhed, Olaf, mistænker desuden Dragnea for at have medvirket til svindel med 21 millioner euro i EU-midler, og Rumæniens anklagemyndighed har tiltalt ham i sagen. I denne uge stævnede Dragnea imidlertid EU-Kommissionen i samme sag ved den europæiske domstol, skriver Jyllands-Posten.
Kilde: Jyllands-Posten, søndag, s. 8-9

Institutionelle anliggender: EU-valget kan give overblik over magtforholdet mellem de ny og de gamle politikere
Jyllands-Posten bringer søndag en kommentar af Ulla Terkelsen, journalist. Hun skriver blandt andet: “Det er naturligvis helt idiotisk og dyrt, at det europæiske parlament skal ligge flere steder, også i Strasbourg, udover i Bruxelles og med administration i Luxembourg. Men det er åbenbart umuligt at lave om på. I sig selv pinligt for så ny en opfindelse som parlamentet. Det er ikke romerske institutioner, vi taler om, som har været der i tusindvis af år, og hvor en flytning af senatet ville kunne ødelægge historiske, arkæologisk dyrebare og uerstattelige fundamenter ... Det er ikke engang noget på alder med amerikanske institutioner, der har været der i 250 år. EU-institutionerne er i sammenligning unge - men allerede ramt af stivhed, kan man udlede af den automatiske afvisning af en geografisk sammenlægning af parlamentets aktiviteter, hver gang det bliver foreslået.”
Kilde: Jyllands-Posten, søndag, s. 24

Klima: Kampen for et bedre klima er en krig - og vi har brug for flere generaler
Politiken bringer søndag en kommentar af Erik Rasmussen, stifter af den internationale tænketank Sustainia. Han skriver blandt andet: “Mange af verdens lande er gået helt i stå i deres indsats for at holde den globale temperatur nede. Den hidtidige indsats skal femdobles for at holde en temperaturstigning på 1,5 grader, men fraværet af et globalt lederskab gør opgaven noget nær umulig. […] Af de 20 lande, der har kurs mod 3-6 grader, kan de 17 kun noteres for ingen eller mindre fremgang i deres klimaindsats siden 2015. EU og Canada synes derimod at signalere klar fremgang. Samlet set bevæger landene sig mod temperaturstigninger på 3 grader og derover - altså det dobbelte af, hvad politikerne tilbage i 2015 fastsatte som det maksimale mål.”
Kilde: Politiken, s. 3

Institutionelle anliggender: Et højredrejet forår banker på døren
Italiens Matteo Salvine, landets mest magtfulde og omstridte politiker, satser på en alliance af EU-skeptiske højrefløjspartier på tværs af kontinentet frem mod europaparlamentsvalget. Det erklærede han, da han i denne uge var i Polen som led i sit forsøg på at samle europæiske højrefløjspartier forud for valget til Europa-Parlamentet i maj. Der er lagt op til en kamp mellem de liberale kræfter, især anført af Frankrigs præsident Emanuel Macron og den tyske kansler Angela Merkel. Salvine kræver, at Bruxelles giver mere magt tilbage til nationalstaterne. "Vi har altid talt om en fransktysk akse i Europa. Vi vil have en ny balance og en ny energi i Europa, hvor Polen og Italien vil spille hovedroller i et nyt europæisk forår, der vil genføde de europæiske værdier," sagde han onsdag i Polen, hvor han blandt andet mødte lederen af det højreorienterede og EU-skeptiske Lov- og Retfærdighedsparti (PiS), Jaroslaw Kaczynski.
Kilde: Information, lørdag, s. 12-13

Grundlæggende rettigheder: I Serbien er machokulturen formet af krig
Serbien vil optages som medlem af EU inden 2025, men hvordan passer folket og kulturen, der har tætte bånd til Rusland, ind i Vestens tankesæt? Information har talt med tre serbiske mænd i Beograd for at blive klogere på den østeuropæiske mandekultur og maskulinitet. I højrenationale kredse i Serbien anser de EU som en trussel mod både den nationale suverænitet og som noget, der truer de traditionelle familie- og kønsroller med sit fokus på feminisme, frihed og rettigheder til kvinder, homoseksuelle og mindretal. "I Vesten er alt modsat end i Serbien. Der er kvindernes arme lige så store som mine. Kvinderne er fede og mænd er tynde med langt hår," siger Miša Vacić, der med en knyttet næve banker ned i bordet for at understrege sine pointer, og fortsætter: "Manden er skabt til at være en jæger, der fælder træer og går i krig, og kvinden er hjemmegående, laver mad og passer børnene. Det er de sande kønsroller i vores samfund. Vores land har været i krig lige siden begyndelsen af vores eksistens. Du må forstå, at fra 1990-1999 havde vi en permanent tilstand af krig."
Kilde: Information, søndag, s. 22-24

Sikkerhedspolitik: Ingen hær, men et forsvar i rivende udvikling
Ditte Maria Brasso Sørensen, director of training and development hos ReD Associates, skriver i et debatindlæg i Information lørdag blandt andet: "I EU er der fokus på både styrkelse af forsvar og øget militært samarbejde, men det 25 år gamle forsvarsforbehold gør, at Danmark står uden for store dele af samarbejdet. [...] Kigger man på EU internt, er det selvfølgelig en sandhed med modifikationer. For selv om EU ikke har sin egen ordensmagt, der kan hjælpe med at håndhæve EU-love, har EU en række interne økonomiske sanktionsmuligheder til rådighed. Kigger man på EU's militær, er EU stadig speciel sammenlignet med andre storpolitiske spillere, EU har nemlig ingen egentlig hær. [...] Jean-Claude Juncker lovede tidligere på sommeren at styrke EU's grænse- og kystvagt. Denne tæller i dag ca. 1.300 mand plus en reserve på ca. 1.500 mand, men skal ifølge Juncker være en styrke på ca. 10.000 mand i 2020. [...] EU's forsvarsbudget står også til at stige massivt fra 2021. I EU's budget fra 2021 til 2027 afsættes der 13 milliarder euro til støtte af forskning og udvikling af forsvarsteknologi. Stigningen i forhold til tidligere år viser, at forsvars- og sikkerhedspolitik og ønsket om strategisk autonomi er rykket op blandt EU's politiske prioriteter. [...] Danmark er med i EU's grænse- og kystvagt. Frontex-samarbejdet er en videreudvikling af Schengensamarbejdet, som Danmark er en del af. I regeringens nye strategi for Danmarks udenrigspolitik 2019-2020 har regeringen også annonceret, at den ønsker en markant forøgelse af Danmarks bidrag til Frontex."
Kilde: Information, søndag, s. 21

Sikkerhedspolitik: Putin kan rette sin aggression mod Danmarks del af verden
Berlingske bringer lørdag et debatinterview med den amerikanske historiker og forfatter Anne Applebaum. Hun siger blandt andet: "På grund af sin relative politiske stabilitet, kan Danmark gøre meget, når det gælder refleksionen over, hvordan man modvirker russisk propaganda. I er et homogent land, så I kan eksperimentere på den front. Danmark er i en interessant position, når det gælder en mere kreativ tilgang til forsvarspolitikken. [...] Det vil være oplagt at skabe en slags skandinavisk Østersø-forsvarsalliance med Sverige, Danmark, Norge og Finland, såvel som Polen og de baltiske lande. Ikke i opposition til NATO, men inden for NATO. Det er slet ingen dum idé. [...] Rusland benytter sit militær til at intimidere Europa. Hvad enten der er tale om fly i dansk luftrum eller ubåde i svenske farvande eller store militærøvelser, der drejer sig om at atombombe Polen, som der har været tale om i de seneste år, er der tale om ting, som skal skræmme og destabilisere europæerne. Det er der ingen tvivl om. Russerne anvender allerede nu militæret som et truende instrument."
Kilde: Berlingske, lørdag, s. 8-9

Institutionelle anliggender: Europa-Parlamentsvalget: Skeptikerne får vind i sejlene, men lille indflydelse
I et debatindlæg i Berlingske lørdag, skriver Maja Kluger Dionigi, ph.d. og seniorforsker i Tænketanken EUROPA, blandt andet: "26. maj 2019 er der valg til Europa-Parlamentet (EP) i Danmark. Skal man tro de nuværende meningsmålinger, ser det ud til at blive en gentagelse af valget i 2014: Tilbagegang for de store politiske grupper og fremgang til de EU-skeptiske partier på yderfløjene. [...] EU-skeptikerne får ikke stor indflydelse i det daglige arbejde, sådan som EP er skruet sammen. For det første er mange af EU-skeptikerne valgt ind på baggrund af deres modstand mod EU-samarbejdet. Arbejdet i EP handler dog ikke om at diskutere, om man er for eller imod EU. Det handler om konkret lovgivning. [...] EU-skeptikerne er en broget skare, der gør det svært for dem at nå til enighed om konkret lovgivning. De er hovedsagelig at finde i grupperne Europæisk Frihed og Direkte Demokrati (EFDD), Et Nationernes og Frihedens Europa (EFN) og De Europæiske Konservative og Reformister (ECR). Stemmedisciplinen inden for og mellem dem er markant lavere end hos EPs midtsøgende grupper. [...] Meget tyder på, at Italiens Matteo Salvini må se i vejviseren efter en samlet front mod det etablerede system. Skeptikerne har særdeles forskellige visioner for EU og tilgange til udøvelsen af deres parlamentariske mandat. Det er svært at se, hvordan de kan få mærkbar indflydelse på det daglige arbejde i EP."
Kilde: Berlingske, lørdag, s. 10

Institutionelle anliggender: Nigel Farage og andre britiske EP-medlemmer får gyldent Bruxelleshåndtryk
Berlingske skriver lørdag, at et 22 sider langt dokument, der er sendt til de 73 britiske medlemmer af Europa-Parlamentet, ifølge mediet Politico, afslører, at selvom britiske politikere ikke længere skal møde op på deres EU-kontorer, så vil de stadig få løn fra EU. Dokumentet skitserer de formelle rettigheder om alt fra antallet af flyttekasser, der kan sendes hjem på EU's regning, til aflevering af iPads og krav på løn efter endt tjeneste. Selvom briterne selv har valgt at forlade EU og kalde deres folkevalgte politikere hjem, har de britiske politikere samme rettigheder som andre EP-medlemmer, der stopper deres parlamentariske arbejde. Det betyder, at de 73 britiske parlamentarikere kan kræve en overgangsydelse på 8.611,31 euro per måned før skat i op til to år, afhængigt af hvor længe de har arbejdet i parlamentet. "Det er vældigt mange penge, som EU-skatteborgere skal betale. Jeg synes jo, at de skulle frasige sig dem," siger Rina Ronja Kari, EU-parlamentariker fra Folkebevægelsen mod EU.
Kilde: Berlingske, lørdag, s. 12

Migration: Ved EU's ydre grænse: Så tog de os én ad gangen ud af vognen og slog os med knipler En gav mig et knæ i maven
Politiken rapporterer fra Bosnien-Hercegovina, hvor flere tusinde migranter bor i nedlagte fabrikker, mens de afventer muligheden for at krydse grænsen til Kroatien og dermed til Den Europæiske Union. Mange bliver fanget og sendt tilbage til lejrene syd for grænsen. Den nuværende rute går fra Grækenland gennem Makedonien og Serbien til dette kuperede grænseland i Bosnien-Hercegovina. Herfra fortsætter de flygtende, hvis de har heldet med sig, gennem Kroatien og Slovenien til Italien og videre op i Europa. På det seneste er ruten blevet en af de mest benyttede indgange til Den Europæiske Union for migranter og flygtninge. I 2018 talte IOM sig frem til, at omkring 24.000 mennesker rejste ind i Bosnien-Hercegovina med en plan om at komme videre til Kroatien. Året før var det kun 785. Det skriver Politiken lørdag. I B.T. kan man lørdag læse, at 750 millioner mennesker på verdensplan ønsker at emigrere til et andet land. Det svarer til 15 procent af verdens voksenbefolkning. I Afrika er anddelen af personer, der drømmer om at flytte fra deres hjemland, steget fra 30 procent af befolkningen til 33 procent. "Der er mange bestræbelser på at ændre afrikanernes lyst til at drage mod Europa, men på den korte bane ændrer det ikke meget. Der er ingen hurtige løsninger. Det kommer til at tage årtier mindst," siger Bram Frouws, leder af Mixed Migration Centre under Dansk Flygtningehjælp, ifølge B.T. til Jyllands-Posten. Udviklingsminister Ulla Tørnæs (V) fastholder, at den danske og europæiske indsats bærer frugt. "Politikken virker. Vi har fået bedre styr på tilstrømningen af illegale migranter, men det er klart, at vi ikke er i mål, når det kommer til jobskabelse og at skabe et håb om en bedre fremtid, der hvor de (potentielle migranter, red.) er," siger hun. Information skriver lørdag, at antallet af migranter, der når til Europas kyster, er faldet drastisk efter indførelsen af skrappe tiltag, der også har gjort turen over Middelhavet endnu mere dødelig. Eksperter beskriver det som en slående stigning i antallet af dødsfald og ser det som et eksempel på, at europæiske regeringer sagtens kan implementere tiltag, der har til formål at mindske antallet af migranter, men også at det kan have store menneskelige omkostninger.
Kilder: Politiken, lørdag, s. 12-21; B.T., lørdag, s. 16; Information, lørdag, s. 8-9

Udenrigspolitik: Iran har kun hån tilovers for danske sanktioner efter mordplan i Sorø
Politiken skriver søndag i en nyhedsanalyse af EU sanktionerne mod Iran blandt andet: "Præstestyret i Teheran blæser på, at EU i sine sanktioner forsøger at skelne mellem Irans efterretningstjeneste og det civile iranske samfund. Iran har kun hån tilovers for EU's beslutning om at indføre sanktioner imod præstestyret i denne uge. De ambassadører, som anført af den danske ambassadør Danny Annan overbragte nyheden om sanktionerne i det iranske udenrigsministerium i onsdags, "blev vist ud på mindre end ti minutter", skriver det iranske nyhedsbureau, IRNA. [...] Målet for de nye EU-sanktioner, som Danmark ihærdigt har forberedt sammen med Holland og Frankrig, er det iranske efterretningsministerium, generaldirektøren Saeed Hashemi Moghadam samt diplomaten og efterretningsmanden Assadollah Asadi. Moghadam har ifølge EU stået bag attentatplaner imod eksil-iranere og organisationer i udlandet. Asadi har stået bag den praktiske operation i felten. [...] EU satser tvært imod på at gøre sit yderste for at opretholde atomaftalen med Iran, selv om Donald Trump har trukket USA ud af aftalen. Den forpligter Iran til at afholde sig fra at udvikle atomvåben i ti år til gengæld for, at tidligere FN-sanktioner imod Iran ophæves. Men aftalens værdi for Iran er blevet kraftigt svækket efter, at USA har genindført sine egne tidligere økonomiske sanktioner imod præstestyret."
Kilde: Politiken, søndag, s. 8

Interne anliggender: Drop dit krænkelsesshow, Søren Espersen
Bjarke Møller, direktør i Tænketanken EUROPA, skriver i et debatindlæg i Politiken søndag blandt andet: "Måske er årsagen til Søren Espersens vredesudfald, at han og DF er ikke længere har fat i danskerne i EU-politikken? Efter Brexit-kaos og Trumps vilde udskejelser har danskernes EU-opbakning nået nye rekordhøjder. Ifølge en ny Kantor Gallup-måling i Berlingske siger 66 procent af danskerne, at de vil stemme for, at Danmark fortsat skal være med i EU, hvor det i 2016 var 54 procent. [...] Alligevel står DF og fyrer fortidens kanoner af mod EU. Partiets EU-ordfører, Kenneth Kristensen Berth, kaldte forleden EU for "en træls, mørk og beskidt havn". Som Søren Espersen og andre DF'ere har gjort, slår han stadig til lyd for dansk exit-afstemning inden for de næste få år. Kun en fjerdedel af danskerne ønsker den afstemning. [...] Ifølge Eurobarometers målinger føler flere og flere danskere sig også som europæere. I det lys ramte statsministeren plet i nytårstalen ved at tale for EU og internationalt samarbejde. På en række områder efterlyser danskerne stærkere fælleseuropæiske løsninger. Trods flere kriser i de senere år ser flertallet lyst på EU's fremtid. [...] Tillidstallene viser, at Lars Løkke Rasmussen eller danske europaparlamentarikere absolut ikke bør skamme sig over at tale i Europa-Parlamentet. Og Margrethe Vestager har som EU- kommissær vist, at man som dansker virkelig kan gøre en forskel på den store klinge, når man bruger EU's magt til at holde multinationale selskaber i ørerne."
Kilde: Politiken, søndag, s. 5