Mandag den 14. juni

Dagens EU-tophistorier

Udenrigspolitik: Brexit-skænderi skyggede over enighed på G7-topmøde
Storbritanniens exit fra EU stjal meget opmærksomhed på G7-topmødet, hvor USA’s forhold til Europa, klima og en fælles front mod Rusland og især Kina blev diskuteret. Det skriver flere aviser. Der blev aftalt en udfasning af kulfyrede kraftværker og afgivet løfter om støtte til grønne klimaformer i fattige lande. Greenpeace kritiserer lederne for blot at bekræfte hinanden i allerede aftale løsninger fra 2009, men Boris Johnson, Storbritanniens premierminister, fastslog, at man tager klimaarbejdet seriøst, og at beskyttelse af planeten prioriteres højt af verdens topledere. De deltagene EU-lande stillede krav til Storbritannien om, at briterne respekterer den protokolaftale, der er blevet indgået om Nordirland, som en del af Brexit-aftalen. I den forbindelse antydede Frankrigs præsident Emmanuel Macron, at Nordirland, i forbindelse med EU-kontrol af varer, muligvis ikke var en fuldbyrdet del af Storbritannien. Udtalelsen blev kaldt ”en fornærmelse” af den britiske udenrigsminister. Boris Johnson slog fast, at han for alt i verden vil sikre sit lands suverænitet, og Emmanuel Macron udtalte herefter på et pressemøde, at han respekterede aftalen om Storbritanniens suverænitet i forbindelse med Brexit-aftalen. Onsdag brød den seneste forhandlingsrunde omkring implementeringen af den Nordirske protokol sammen, og næstformand i Europa-Kommissionen, Maros Sefcovic, udtalte i den forbindelse, at: ”Vores tålmodighed er tyndslidt,” og, at: ”forholdet mellem Storbrittanien og EU er ”nået til en skillevej.”. Protokollens nådesperiode udløber den 1. juli, og man frygter en handelskrig, hvis man ikke inden da når frem til en fælles aftale om omkring reguleringsstandarder for salg af forarbejdet kød. EU er repræsenteret til G7-topmødet ved EU’s præsident og EU-Kommissionens formand. Der blev til G7-topmødet også noteret lettelse blandt de deltagende lande over præsidentskiftet i USA, som, markerer en amerikansk tilbagevenden til rollen som global verdensleder, hvor samarbejdet med USA nu forventes mere forudsigeligt. ”Det har været et usædvanligt produktivt G7-møde, ”udtalte præsident Joe Biden i forbindelse med topmødet.

Til Politiken søndag udtaler Danmarks ambassadør i USA, Lone Dencker Wisborg, at uanset om det er Joe Biden eller Donald Trump, som er præsident, så er der ikke er den store forskel på Danmarks samarbejde med USA. Blandt andet har USA beholdt Trumps ståltariffer mod EU, han har opretholdt Trumps blokade af WTO, og ligesom Trump favoriserer han en ”Buy American” politik. Dog ser Lone Dencker Wisborg, at USA’s mål om at begrænse Kina skaber bånd mellem Europa og USA. ”Der er et ønske tværs over Atlanten om at nærme sig hinanden om, hvordan vi håndterer Kina. Sammen er vi stærkere. USA kan ikke håndtere Kina alene. De har brug for Europa,” udtaler Lone Dencker Wisborg.

Boris Johnson udtaler ifølge B.T. lørdag, at topmødet også er en mulighed for at lære af coronakrisen, så man kan undgå at begå de samme fejl, næste gang en lignende krise rammer. ”Vi skal sikre, at vi tager ved lære af pandemien. Vi skal sikre, at vi ikke gentager de samme fejl, som vi uden tvivl har begået i løbet af de seneste 18 måneder, siger Boris Johnson, som videre udtaler: ”Og vi skal sikre, at vi tillader vores økonomier at komme sig.” Joe Biden lagde på mødet op til, at man danner en alliance mod Kina. G7-lederne opfordrede i den forbindelse blandt andet Kina til at respektere menneskerettigheder, og fundamentale frihedsrettigheder. Og der blev bedt om kinesisk åbenhed omkring, hvorvidt Covid-19 ved et uheld slap ud fra et laboratorium. G7-landene vil endvidere lade det få konsekvenser, hvis kinesiske eksportvarer er produceret ved hjælp af tvungen arbejdskraft. Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, slår i forbindelse med USA’s ønske om en hårdere kurs overfor Kina fast, at Europa hverken skal være en vasal af Kina, eller underlagt USA’s politik.”

I en kronik i Børsen lørdag skriver Thomas Bustrup, international direktør i Dansk Industri og Stephen Brugger, excecutice director, Amcham Denmark, at: ”USA og amerikanske virksomheder har i mange år haft et godt øje til Danmark. Vi har højteknologiske virksomheder, en bomstærk life science klynge, enestående grønne virksomheder, der kan hjælpe USA med at nå i mål med landets klimamål, og ikke mindst højt kvalificerede medarbejdere, hvilket gør, at vi er en attraktiv destination for amerikanske investeringer. Afskaf straftold. Strømmen af varer, services og investeringer mellem EU og USA er den største livsnerve i den globale økonomi. [...] Sidste år beløb den sig til astronomiske 7300 milliarder kroner, mens EU's samhandel med Kina til sammenligning “blot” var på 5000 milliarder kroner. Derudover kommer en fjerdedel af alle udenlandske investeringer i EU fra USA, og EU står tilsvarende for en fjerdedel af de udenlandske investeringer i USA. [...] Ved topmødet bør EU's kommissionsformand Ursula von der Leyen, rådsformand Charles Michel og Joe Biden kigge hinanden dybt i øjnene og spørge: "Can we make it better?" Og svaret må helt klart være: "Yes we can!" [...] Først og fremmest skal Joe Biden se at få fjernet den straftold, som Donald Trump indførte på europæisk stål og aluminium. EU har svaret igen med straftold på forskellige amerikanske varer, og på den måde står vi og sparker hinanden over skinnebenene. Det må stoppe. [...] Sidste år underkendte EU-Domstolen EU's hidtidige aftale med USA om overførsel af persondata. EU og USA skal derfor hurtigst muligt forhandle en holdbar løsning. Ellers risikerer vi begge at blive hægtet af den digitale udvikling og tabe i den globale konkurrence.
Kilder: Jyllands-Posten, mandag, s. 10, lørdag, s. 15; Information, lørdag s. 7; Kristeligt Dagblad, lørdag, s. 10, B.T., lørdag, s.12; Politiken, søndag, s. 7, 18; Børsen, søndag, s. 34-35

Udenrigspolitik: Biden opfordrer Vesten til en fælles alliance mod Kina
USA’s præsident, Joe Biden, opfordrer G7-partnerne til at støtte USA i en fælles kamp mod Kina. Det skriver Jyllands-Posten søndag. Med investeringsplanen ”Build Back Better for the World, skal der gøres noget ved Kinas voksende, globale indflydelse. Investeringsplanen er et modsvar til Kinas ”Vej og Bælt-fond,” som via støtte til infrastrukturprojekter i tredjeverdenslande har øget Kinas politiske og økonomiske indflydelse. I den forbindelse har præsident Joe Biden udtalt på Twitter: ”Jeg ser frem til at styrke vores forpligtelse til et multilateralt samarbejde med vores allierede og partnere for at opbygge en mere retfærdig og inkluderende global økonomi.” USA´s beslutning om at sende en milliard covid-vacciner til fattige lande, skal også ses som en del af denne strategi. Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, der tidligere har udtrykt skepsis over for Joe Biden og USA’s lederrolle, tweetede dog, at: ” Nu, da vi er sammen, forenet og fast besluttet på at gøre en forskel, er tiden kommet til at levere. Jeg er sikker på, at vi vil, Joe Biden.”.

B.T. skriver søndag, at G7-landene er blevet enige om en global plan, der skal hjælpe med opbygning af infrastruktur i fattige lande. Aftalen skal ses som et modtræk til lignende kinesiske initiativer, som har øget kinesisk indflydelse i tredjeverdenslande.

Politiken skriver, mandag, at fremtidens trusler, militært og økonomisk kommer fra Kina, og at NATO i den anledning står overfor nogle svære valg på NATO-topmødet. Generalsekretær i NATO, Jens Stoltenberg, har slået fast, at: ”Nato ser ikke Kina som en modstander”, men, at Kina defineres, som: ”et autoritært land, der ikke deler vores værdier.” Præsident Joe Biden og USA omtaler Kina som en ”systemisk rival”, og i det hele taget har Jens Stoltenberg en udfordring med at finde en fælles holdning til Kina i Nato. EU og Kina har indgået en aftale om gensidige investeringer, og mange lande, inklusive Frankrig og Tyskland, ser ud til, at skulle presses til at være med i en håndfast erklæring mod Kina. Professor på Syddansk Universitet, Sten Rynning, vurderer NATO’s udfordringer på følgende måde: ”USA arbejder henimod, at der skal skabes en strategisk politik i Nato i forhold til Kina. Uden at nævne Kina direkte har man fokuseret på begreber som resilience (modstandskraft), udholdenhed og cyberforsvar. Der er en proces i gang, ”forklarer Sten Rynning og fortsætter: ”Men hvis en militær alliance skal være sit navn værd, så skal den definere, hvilke modstandere man står overfor. USA's begreb systemic rival om Kina er en mellemposition. Systemisk viser alvoren, rival er ikke en definition af Kina som direkte fjendtlig, ” fortæller Sten Rynning, og afrunder: ”Hvis Nato kan nå til enighed om de ting i en sluterklæring, så vil det være et stærkt politisk signal.”

Information skriver lørdag, at når USA og Rusland mødes til topmøde i Genéve i næste uge, så er der ikke udsigt til et mindre anspændt forhold de to nationer imellem. Rusland-kenderen Marvin Kalb udtaler: ”Her i Washington spørger vi: Hvorfor er Putin så fokuseret på at drive kiler ind mellem politiske modstandere i USA og udnytte defekter i vores demokrati frem for at finde fælles fodslag om at løse problemer som klimaet, pandemien og sikkerhed?” Stephen Sestanovic, tidligere amerikansk ambassadør i det tidligere Soviet Unionen, under Bill Clinton, kommenterer: ”Biden vil fastholde, at han ikke kun taler på USA's vegne, men på alle de allieredes vegne”

I et debatindlæg i Jyllands-Posten søndag skriver Per Nyholm, publicist og tidligere udenrigskorrespondent, blandt andet: ”Biden i Europa skal vise, at USA genindtager den globale scene, ”Amerika Først” er fortid, indtil videre. Biden er diplomat, ikke et psykisk tilfælde. USA ønsker en ordning med Iran, USA forlader Afghanistan, USA mistror både Israel og Hamas i Gaza. [...] Europas problemer er overskuelige, de lader sig løse. Storbritannien har forladt EU, men forbliver i Nato. I Tyskland forestår et vigtigt forbundsdagsvalg om tre måneder, Frankrig skal ud i et ikke meget mindre vigtigt præsidentvalg næste år. Spanien, Tyrkiet og Østeuropa kunne være bedre demokratier. Det er omgivelserne, der tynger: cyberangreb, terror, flygtningestrømme og klimaændringer, et aggressivt, men beregneligt Rusland, Nordafrika og Centralasien, Mellemøsten som altid. [...] Den stilfærdige præsidents nærvær i Europa gør klart, at Vestens verden begynder at ligne sig selv. Grund til modløshed ses ikke. Demokratierne står stærkere, end de selv tror.”

I Børsen søndag, skriver udenrigsredaktør Hakon Redder i en analyse, at præsident Joe Bidens møde med Ruslands præsident Vladimir Putin nok ikke bliver en blød afslutning på Joe Bidens Europatur: ”Det kan blive en dramatisk afslutning på Bidens europæiske rundrejse, der efter weekendens G7-topmøde i Cornwall indebærer en tur til Bruxelles med et topmøde i Nato-regi og tirsdag et møde med Ursula von der Leyen og andre topfigurer fra EU. Over for EU vil Joe Biden reparere på det indbyrdes forhold, der nåede et lavpunkt, da præsident Trump kaldte EU “værre end Kina” og truede med handelskrig. Nu kan USA's straftold på stål og aluminium fra EU endog være på vej til at blive fjernet. Omvendt synes præsident Biden parat til at forværre forholdet til Putins Rusland. [...] Præsident Biden protesterer kraftigt mod russisk indblanding i den seneste valgkamp, som han nu har efterretningstjenesternes ord for fandt sted - og for russiske cyberangreb med krav om løsepenge samt for Ruslands behandling af oppositionslederen Aleksej Navalnyj og deres aggression over for Ukraine.

I en kommentar i Berlingske, søndag, skriver Jonas Parello- Plesner, Direktør for Aliance of Democracies Foundation og non-resident senior fellow ved German Marshall Fund i Washington, at: ”Symbolsk satte Biden kort før Europa-besøget endnu flere kinesiske firmaer på den amerikanske forbudsliste. Og det amerikanske Senat vedtog med støtte fra begge partier - et særsyn - en konkurrenceevnepakke, hvis hovedoverskrift er at kunne matche Kina. [...] G7-topmødet i Cornwall illustrerer også det skifte. Udover de vanlige syv (i praksis ni med EUs ledere) havde værten Boris Johnson også inviteret ledere fra Australien, Indien, Sydafrika og Sydkorea med til det idylliske Cornwall. Dermed samles både verdens største økonomier og demokratier. Budskabet var klart til Kina og Rusland, at der er en begyndende samlet front. Det gælder også særligt på teknologi og internet, hvor Kina har udbygget sin egen alternative model med censur, overvågning og systematisk tilsidesættelse af individuelle rettigheder. Den frie verden skal have et ordentligt modspil hertil baseret på individets rettigheder. Sværdslagene omkring det kinesiske teleselskab Huawei indtog på 5G-markedet i Danmark, og Europa var blot en første krydsning.” [...] For os i Danmark er det gode nyheder, hvis USA under Biden lykkedes med at genindtage sin ledende rolle blandt demokratierne. Og det skal Europa også være med til at sætte dagsordenen for, så den frie og demokratiske verden genvinder sin glans.
Kilder: Jyllands-Posten, søndag, s.14, 32; Berlingske, søndag, s. 44; Politiken, mandag, s. 6, 7, 14; B.T, søndag, s. 2; Information, lørdag, s. 1; Børsen, søndag, s. 2-3

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Migration: Europæiske socialdemokratier siger nej til Mette Frederiksens store asylplan
Flere af weekendens aviser skriver om den modtagelse statsminister Mette Frederiksens (S) og Socialdemokratiets plan om at oprette asylcentre uden for Danmark har fået. Flere af Socialdemokratiets søsterpartier i EU tager nu afstand fra den danske migrationspolitik. Isabel Santos, talsperson for socialdemokraterne i EU-parlamentet, er stærkt bekymret. "Jeg er virkelig chokeret over den her lov. Jeg er virkelig chokeret. Det er komplet uden for rammerne af det internationale system til beskyttelse af flygtninge. Det er selv uden for rammerne af den nye migrationspagt. Den er jeg kritisk over for, men det her er meget værre. Det er i komplet modstrid med og underminerer det internationale beskyttelsessystem for flygtninge," siger hun. Hun er ikke den eneste blandt Europas socialdemokrater, der afviser den danske asylmodel. Det skriver Politiken, som har talt med ledelsen i den socialdemokratiske gruppe i Europa-Parlamentet, S&D, om hvorvidt andre europæiske socialdemokratier deler den danske migrationspolitik. "Jeg mener, at den tilgang, Danmark foreslår, er ret unik, ikke bare sammenlignet med andre socialdemokratiske regeringer, men generelt på tværs af alle EU's medlemslande," svarer Birgit Sippel, der er talsmand i retspolitiske spørgsmål i S&D, i en mail. Mette Frederiksen har ellers gjort det klart, at hun ønsker at få de andre socialdemokrater i EU med på ideen om et asylcenter uden for Europa. Internt i den socialdemokratiske familie mødtes Mette Frederiksen i sommeren 2018 med partiledere fra søsterpartier i Belgien, Italien, Østrig og Holland. Bagefter erklærede hun, ifølge Berlingske, at de var enige om, at asylprocessen og beskyttelsen skal flyttes ud af Europa. "Det er banebrydende, at du har fem socialdemokratiske ledere, der er så enige om, at beskyttelsen af flygtninge skal foregå uden for Europa, og dermed definitivt gør op med forestillingen om, at folk overhovedet skal komme til Europa," sagde hun dengang. Isabel Santos vil nu have EU-kommissionen til at se nærmere på den danske udlændingepolitik. "Jeg vil henvende mig til kommissionen og bede om deres opfattelse af, hvad der sker i Danmark, for jeg er virkelig bekymret. Det er meget trist for alle europæere. Det er ikke Danmarks ånd. Det bekymrer mig og gør mig meget trist," siger hun. Da loven blev vedtaget i Danmark i sidste uge, sagde en talsperson for kommissionen, Adalbert Jahnz, at asylbehandling uden for EU stiller alvorlige spørgsmål ved adgangen til både at søge asyl og modtage beskyttelse og ikke er muligt med de eksisterende EU-regler.

I Jyllands-Posten søndag kan man også læse om den modstand den danske lov har fået. Her er det den svenske EU-kommissær, der udtaler sig. Hun lægger ikke fingre imellem i sin kritik af modtagecentre i tredjelande. Lørdag kaldte hun det vedtagne lovforslag for "fuldkommen urealistisk". "De ønsker ikke, at det skal være muligt at søge asyl fra EU-territorium - det er en klar krænkelse af de grundlæggende menneskerettigheder. Jeg går aldrig med til at afvige fra Genève-konventionen og EU-traktaten," siger hun til til Dagens Nyheter. Mattias Tesfaye (S), udlændinge- og integrationsminister, har afvist, at et modtagecenter uden for landets grænser vil komme på kant med Danmarks internationale forpligtelser.

Politiken lørdag har talt med Socialdemokratiets udlændingeordfører Rasmus Stoklund og forelagt ham den kritik, som partifæller i Europa-Parlamentet har rettet mod den danske regering efter vedtagelse af den nye asyllov, som lægger op til at oprette et asylcenter uden for EU's grænser. "Det er man velkommen til ikke at bryde sig om. Men jeg mener ikke, at det er rigtigt, at det er i strid med konventionerne. Vi gør os netop meget umage for at sikre, at hvis vi skulle lykkes med at lave en aftale med et land, så skal det være inden for rammerne af de internationale forpligtelser, vi har tiltrådt," siger han. Han afviser samtidigt at der skulle ligge noget "højredrejet eller fordækt" i den danske plan med et modtagecenter og udtaler: "Tværtimod vil det her sikre, at vi vil komme til at kunne bruge langt flere penge på at hjælpe nogle af verdens allerdårligst stillede flygtninge."

I Politiken lørdag kan man desuden læse, at den tidligere Nato-chef, 78-årige Javier Solana, også kritiserer sine danske partifæller for planen. "I har nok mere end andre en følelse af nation. Jeres størrelse, jeres sprog, jeres fortid. Men hvis I vil blive ved med at være europæere, så skal man gøre det binomialt. Der er to sider af mønten, som man skal prøve at gøre så kompatible som muligt," siger Solana og fortsætter: National identitet er på en måde populisme. Og populisme er ikke en måde at regere på. Ingen kan kæmpe imod populisme med ord. Populisme er følelser. Populisme er ting, der ikke er forbundet til rationel tænkning." Statsminister Mette Frederiksen (S) er ofte blevet kritiseret for netop at mangle international solidaritet. De danske socialdemokrater har ofte nationale argumenter når Europa for eksempel diskuterer hjemtagelse af europæiske børn fra syriske lejre. På spørgsmålet om han mener, at socialdemokraterne i Danmark har bevæget sig for langt hen imod en populistisk opfattelse af nationalitet, svarer han: "For eksempel de seneste beslutninger om migration er hårde. Og de er meget populistiske. 'Vi vil ikke have nogen, der ikke er danske her'. I gør det svært for folk, der ikke er ligesom jer danskere, at bo hos jer. Som du kan forestille dig, er det meget svært i en internt forbundet verden. Vi bevæger os mod en verden, hvor tingene blandes mere. Forestil dig, at I kunne få intellektuelle fra Bangladesh. Eller fantastiske folk fra Kina eller Latinamerika, som kan løse et problem, I måske har med kvante-computing. Ville I også sige nej til dem? Det er ikke en ærlig position. Synes jeg. Dybt nede er det ikke en ærlig position."
Kilder: Politiken, lørdag, s. 8, 16; Jyllands-Posten, søndag, s. 2

Andre EU-historier

Grundlæggende rettigheder: Hvorfor skal der spilles EM-kampe i Baku?
Berlingske bringer søndag en analyse skrevet af Lykke Friis, direktør for Tænketanken Europa. Hun skriver blandt andet: "Det skaber kritik, at der spilles EM i Aserbajdsjans hovedstad, Baku. Nu er en af UEFAs hovedsponsorer - det aserbajdsjanske statsejede olieselskab, SOCAR - pludselig stoppet som sponsor for UEFA. Uden forklaring. Men den nye sponsor kan også skabe problemer. [...] Lørdag var Baku endnu engang centrum for en stor fodboldbegivenhed, da den første af fire EM-kampe, der skal spilles i Aserbajdsjans hovedstad, blev afviklet. Og også denne gang er der mange, som undrer sig. Ironien er da også svær at overse. UEFAs daværende præsident, Michel Platinis oprindelige tanke med et EM over hele Europa var, at det skulle være en hyldest til europæisk sammenhold og Europas værdier. Demokrati og menneskerettigheder har imidlertid trænge kår i Aserbajdsjan. [...] Beslutningen om i 2014 at tildele Aserbajdsjan EM-kampene blev taget på trods af, at landet længe har været under massiv kritik. Ifølge organisationen Human Rights Watch slår præsident Aliyev hårdt ned på enhver form for opposition, også ved hjælp af tortur.
Kilde: Berlingske, søndag, s. 32

Institutionelle anliggender: Fællesskabet knirker i Europa: De små stater tyranniserer de store og giver langfingeren til fælles interesser
Marlene Wind, EU-forsker og professor på Københavns Universitet, skriver i et debatindlæg i Berlingske lørdag blandt andet: "Har de små lande fået al for megen magt i EU? Er det overhovedet rimeligt - og ikke mindst demokratisk - at EU-landenes stemmer ofte vejer lige tungt? Når Luxembourg, som er på størrelse med Düsseldorf, eller Danmark, der har færre indbyggere end Hessen, har samme indflydelse som Tyskland med 82 millioner indbyggere? Hvad blev der egentlig af det gode gamle princip om 'one man one vote'? Det gælder i hvert fald ikke i EU. Det britiske ugemagasin The Economist stillede i sidste uge spørgsmålet og pegede på, hvor vildt det egentlig er, at EU’s mange miniputstater stadig oftere blokerer fælles beslutninger og fører sig frem, som var de ti gange større, end de i virkeligheden er. [...] Alligevel - og i stedet for at glæde sig over at EU’s traktatfædre bevidst gav de små EU-lande en magt, som deres forfædre under tidligere tiders europæiske storkrige kun kunne drømme om - obstruerer mange af dem lystigt fælles EU-politikker og agerer til stor skade for fællesskabet. Især når det passer ind den hjemlige EU-bashing. Og ja, det kunne være Danmark, som med sin nye asylpolitik og trussel om deportation til Afrika, de facto har givet de øvrige EU-lande langfingeren. [...] Men ud over intern free-riding og mangel på solidaritet, kan små landes friløb også have store udenrigspolitiske konsekvenser. Nogle små EU-lande gnider for eksempel så meget lår med diktaturer som Kina og Rusland, at de i stigende grad blokerer for fælles udenrigspolitiske beslutninger om sanktioner eller fælles fordømmelser af overgreb. [...] Så selvom de fleste EU-ledere - i forbindelse med starten på »Konferencen om fremtidens Europa« som løber frem til maj næste år - har meldt ud, at der ikke er brug for traktatændringer, kunne noget tyde på, at det ville være passende snart at kigge grundigt på, om de små landes tyranni er blevet for stor."
Kilde: Berlingske, lørdag, s. 10

xGrundlæggende rettigheder: Danmark skal have en feministisk udenrigspolitik
Andreas Reventlow, vicedirektør i International Media Support, Bjarne B. Christensen, generalsekretær i Sex & Samfund, Charlotte Slente, generalsekretær i DRC Dansk Flygtningehjælp, med flere, skriver lørdag en kronik i Information. I den kan man blandt andet læse: "Ligestillingskampen har fået fornyet kraft både herhjemme og globalt. Samtidig er årtiers kamp for kvinders rettigheder og beskyttelse truet af kritisk tilbagegang. Som foregangsland er det tid til, at Danmark integrerer ligestilling på højeste niveau globalt gennem en feministisk udenrigspolitik. [...] Sverige, Canada og Mexico har allerede en feministisk udenrigspolitik, der har støttet ligestillingskampen globalt på forskellige måder. Fælles for disse lande er, at man ikke tror på, at en lige, fredelig eller retfærdig verden kan opnås uden at have ligestilling i centrum, når det gælder handel, diplomati, sikkerhed eller udviklingspolitik. [...] Kvinder og LGBTIQ+-personer har i høj grad været frontløbere i flere af de sociale protestbevægelser, vi har set spire frem rundt omkring i verden det seneste år. Både i Myanmar, Argentina, Nigeria, Colombia og Belarus er kvinder, nogle gange med livet eller friheden som indsats, gået forrest i demonstrationerne. I EU har vi været vidne til, hvordan LGBTIQ+personer i Polen og Ungarn har kæmpet mod 'LGBTIQ+-frie zoner' og nedslag på deres rettigheder. [...] EU vurderer, at Verdensmål 5 om ligestilling er et af de dårligst finansierede Verdensmål (GAPIII), og OECD peger på, at kun én procent af den globale udviklingsbistand til ligestilling går til lokale feministiske organisationer eller kvindeorganisationer. [...] I det danske civilsamfund håber vi, at regeringen og de andre partier på Christiansborg vil gøre en feministisk udenrigs- og udviklingspolitik til en realitet."
Kilde: Information, lørdag, s. 18-19

Grundlæggende rettigheder: Stop nu hetzen: Israel er ikke det nye Sydafrika
Peter Wivel, forfatter og journalist, skriver i en kronik i Politiken lørdag blandt andet: "Den israelske stat har, skriver den ansete observatør af menneskerettigheder, overskredet den sidste tærskel og gjort sig skyldig i to forbrydelser mod menneskeheden, nemlig apartheid og forfølgelse. Det er første gang, at en større og anerkendt ngo er gået så vidt i sin kritik af Israel som at bringe apartheid på bane. [...] Dens omfattende kortlægning af den israelske diskrimination over for arabiske og palæstinensiske medmennesker inden for det geografiske område, som Israel består af eller har kontrol over, er rystende læsning. Men HRW skulle have ladet ordet apartheid blive i giftskabet. Ordet stammer fra dengang, Sydafrika var et erklæret racistisk land. Det dækkede over den nu kompromitterede og kriminelle overmennesketeori, hvormed Sydafrikas hvide racister begrundede deres herredømme. [...] Øst-vest-afspændingen efter Murens fald skabte behov for en anerkendt, international, uafhængig retsinstans. Den kom i 1998, da 123 nationer, bl.a. EU, Sydamerika, Afrika, Canada, Japan og Australien - men i sidste ende ikke USA, Rusland og Kina - på et møde i Rom vedtog statutterne for The International Criminal Court (ICC) der har sit sæde i Hollands regeringsby, Haag. ICC begyndte sit arbejde i 2002. Ordet apartheid, der nu var en saga blot i sit sydafrikanske hjemland, slap med over som en af flere forbrydelser, som ICC medtog i sit retsgrundlag under overskriften 'Forbrydelser mod menneskeheden'."
Kilde: Politiken, lørdag, s. 5-6

Institutionelle anliggender: Mario Draghi har fået Italien tilbage i det gode selskab i EU
Jyllands-Posten bringer mandag et debatindlæg af Alberte Bové Rud, ph.d.-studerende ved Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS). Hun skriver blandt andet: "Ikke nok med, at Mario Draghi, Italiens premierminister, har formået at samle en bred samlingsregering i et notorisk tumultarisk italiensk politisk klima, så er han også lykkedes med at indynde sig hos EU-ledelsen i Bruxelles. [...] Efter i årevis at have forårsaget hovedpiner i Bruxelles modtager Italien nu skulderklap af EU-ledelsen. Draghi og formanden for EU-Kommissionen, Ursula von der Leyen, er kammeratlige, hans nationale politiske udspil bliver accepteret af EU, og når Draghi udtaler sig om europæiske anliggender, spidser europæerne ører og oversætter hans udtalelser til avisoverskrifter. [...] Typisk har EU været utilfredse med italienernes risikovillighed, når det kom til økonomiske investeringer, og arret af eurokrisen har EU bedt Italien holde igen, mens italienerne omvendt har ønsket at bruge flere penge for at få vendt den forgældede skude. [...] Blandt de væsentligste politiske temaer, Italien og Draghi ønsker opprioriteret, er en fælleseuropæisk handlingsplan for de migranter og flygtninge, der krydser Middelhavet, og et endeligt opgør med EU's præference for sparsommelighedspolitik. En politik, Italien i årevis har raset imod. Draghis ambitioner om at præge EU er dog under tidspres. Senest i 2022 skal Italien til valg, og Draghi har ikke udtrykt ønske om at opstille ved denne lejlighed."
Kilde: Jyllands-Posten, mandag, s. 24

Klima: Fremtidens energikilde er rykket nærmere
I Jyllands-Posten mandag kan man læse om, hvordan fusionsenergi kan løse verdens energiproblemer, og hvordan forskere i USA, Europa og Kina bringer drømmen om en løsning tættere på. En række nye innovationer i Vesten og Østen tyder på, at drømmen om fusionsenergi ikke er så langt væk. Det skyldes mange års forskning på området, et startup-boom, men også USA's rivalisering med Kina. Selvom Kina er kommet sent ind i kampen om fusionsenergi er Kina med i førerfeltet, Ikke mindst fordi fusion ikke udleder drivhusgasser og derfor er blevet en vigtig brik i landets plan om at blive CO2-neutral i 2060. EU, USA, Kina, Rusland, og en lang række andre lande, arbejder dog sammen om det store ITER-projekt, som er et fusionsanlæg i Frankrig, der skal være verdens første forsøg på at bygge et egentligt fusionskraftværk. De første tests skal udføres i 2025, men egentlig kommerciel anvendelse vil først komme på tale i 2040.
Kilde: Jyllands-Posten, mandag, s. 12-13

Udenrigspolitik: Håndtryk til en evig gåde: Rusland
Politiken bringer en kommentar af avisens analytiker og kommentator Flemming Ytzen. Han skriver blandt andet: "Russisk indflydelse strækker sig over ni tidszoner; fra Europa til Beringstrædet, hvor mindre end 100 kilometer adskiller amerikanske og russiske kystlinjer. Rusland er nærområde til det kronisk ustabile Mellemøsten, har dyb indflydelse i de tidligere sovjetstater i Centralasien og deler en lang grænse med Kina. Det gigantiske lands arktiske kystlinje besejles af isbrydere, som i antal langt overgår, hvad USA og Canada kan stille med. U.S. Geological Survey anslår, at Arktis rummer en tredjedel af klodens olie- og gasreserver. [...] Nord Stream-2 er tæt på færdiggørelse, og i sidste fase har Joe Biden overraskende valgt at ignorere de sanktioner mod virksomheder, der arbejder på gasledningen. Dette sker af hensyn til USA's hovedallierede i Europa, Tyskland. Europas politik over for Rusland vil derfor i lang tid fremover afhænge af, hvorledes det tyske valg i efteråret falder ud. De Grønne vil få brug for at skrue ned for modstanden mod det 70 milliarder kroner dyre Nord Stream-2, der i øvrigt er så tæt på at være færdigt, at dens leverancer allerede er tænkt ind i tysk energipolitik. Mens der overalt tales om nødvendigheden af grøn omstilling, står og falder stabilitet i Europa stadig med fossile leverancer fra giganten i øst i årtier fremover."
Kilde: Politiken, mandag, s. 7

Sundhed: 40 år med aids og stadig ingen vaccine
Korrespondent Anne M. Sørensen, skriver mandag i Politikens Signatur, blandt andet: "4 årtier og næsten 40 millioner døde ofre for aids senere står vi stadig uden vaccine. Den situation sætter unægtelig den hastighed, hvormed covid-19 vaccinerne er udviklet, i relief. [...] Da Sydafrika udviklede en kopimedicin mod aids i 1990'erne, fordi folk døde i et rædselsfuldt omfang, stod medicinalfirmaerne i kø for at anlægge sag mod landet. Kun et massivt pres fra det civile samfund på globalt plan fik dem til modvilligt at stikke piben ind. Det samme pres er lige nu under opbygning for, at fattige lande kan producere vaccine mod covid-19 lokalt. Men modstanden er stor i EU, USA og Japan, der har de største medicinalindustrier. [...] En nedlukning af verden, mundbind og karantæne havde naturligvis ikke hjulpet spor under aids- epidemien, da hiv-virus smitter gennem kropsvæsker og ikke er luftbåren som corona. Kun oplysning, medicin og vaccine kan gøre en forskel. Hvis aids havde dræbt lige så mange i Vesten, som sygdommen gjorde i Afrika, havde vi mon så haft en vaccine meget hurtigere? Det havde vi nok."
Kilde: Politiken, mandag, s. 7

Klima: En biodiversitetslov vil få klimakrisen og biodiversitetskrisen ind på samme lystavle
Steen Gade, formand for Vejle Kommunes Klimaråd og bestyrelsesmedlem og initiativtager til Nyt Europa, skriver i et debatindlæg på Altinget mandag blandt andet: "Vi er bagud på biodiversitet i Danmark, EU og globalt. Derfor er der behov for en parallel til Parisaftalen og den danske klimalov. [...] Præsidenten for EU-Kommissionen sagde det ved lanceringens af Kommissionens ambitiøse biodiversitetsstrategi i maj for et år siden på denne måde: "At skabe en sund natur igen er nøglen til vores fysiske og mentale velvære, og det er en allieret i kampen mod klimaændringer og udbrud af sygdomme". [...] Mange andre citater vil kunne stables op, herunder et par af mine miljøklummer i de sidste år. Men citater er jo ikke nok. Realiteten er, at der er langt større fokus på klimaændringerne, og desværre i praksis alt for lidt forståelse for, at forbedringer af biodiversiteten er af afgørende betydning for klimaet. Vi er simpelthen kommet bagud, når det gælder biodiversitet. Både i Danmark, i EU og globalt. [...] Det bedste vil være et lovforslag fra regeringen, straks når Folketinget åbner i oktober og lige op til FN's biodiversitetskonference senere i oktober. Derfor håber jeg, at Københavns gader op til Folketingets åbning vil kunne genlyde af ivrige stemmer, der nu kræver: "Biodiversitetslov nu, biodiversitetslov nu" på samme melodi, som det før sidste valg lød: "Klimalov nu, klimalov nu". EU-samarbejdet vil kunne hjælpe os på vej, fordi presset fra "The Green Deal" kan blive stort. 30 procent af landarealet og 30 procent af havarealet skal beskyttes inden 2030, heraf ti procent stærkt beskyttes."
Kilde: Altinget, mandag

Beskæftigelse, vækst og investeringer: Ulla Tørnæs: Vi skal forbedre vejen fra forskning til faktura
På Altinget kan man mandag læse et debatindlæg af Ulla Tørnæs (V), uddannelses- og forskningsordfører. Hun skriver blandt andet: "Vi skal turde omsætte gode ideer, kreativitet og nysgerrighed til konkrete resultater for virksomheder og arbejdspladser i Danmark. Derfor er det også godt, at vi i Danmark har en målsætning om at investere endnu mere i forskning om grøn teknologi og sundhed. [...] Det er helt afgørende, at vi får tegnet en lige linje mellem investeringer i forskning, arbejdspladser og vækst. Det er nemlig ikke givet, at flere midler til grønne forskningsprojekter skaber flere iværksættere og nye arbejdspladser, hvis ikke vi sikrer virksomhedernes adgang til eksempelvis test- og udviklingsfaciliteter. [...] Også i EU er der det seneste år blevet sat mere fokus på at omsætte vores viden fra universiteterne til produkter for virksomheder og borgere. Det skal blandt andet ske gennem det spritnye Europæiske Innovationsråd samt en ekstrabevilling på fire milliarder euro til EU’s forskningsinitiativ Horizon Europe, som satser stort på forskning i grøn omstilling som en del af den fremtidige vækst og velstand i EU-landene."
Kilde: Altinget, mandag

Interne anliggender: Folkeskolen føder it-forbrugere, ikke kyndige digitale borgere
Claus Rydkjær, administrerende direktør i Capgemini Danmark, skriver i et debatindlæg i Børsen mandag blandt andet: "Digitaliseringen af samfundet og vores liv buldrer derudad. Alligevel bliver vores unge fortsat spist af med en simpel opdragelse til it-forbrugere i folkeskolen. Og selv om seneste Icils-undersøgelse, der tester 8. klasseelevers itfærdigheder, placerer danske elever i top i EU, kniber det med at uddanne kompetente, digitale borgere på landets skoler. [...] Det risikerer at gå ud over vores konkurrenceevne og førerposition på offentlig digitalisering. Og når it-branchen anslår, at vi i 2030 mangler 19.000 it-eksperter herhjemme, er det dybt alvorligt. [...] Men uddannelsespolitisk mangler retningslinjerne, som sikrer skoleelever en solid indsigt i, hvordan teknologi spiller ind i og kan udvikle samfundet. De komplekse sider af livet som digital borger må på banen, hvis vi skal skabe andet end it-forbrugere, og hvis vi ikke skal løbe tør for danske it-kompetencer. Den digitale dannelse og uddannelse skal i gang fra dag ét i folkeskolen, så vi i stedet for at skabe digitale konsumenter skaber kritiske, digitale borgere og kreatører."
Kilde: Børsen, mandag, s. 35

Beskæftigelse, vækst og investeringer: Fredericia udvider havnen
Børsen mandag skriver, at Fredericia udvider havnen og ADP A/S investerer et trecifret millionbeløb i en moderne containerterminal og en ny RO/RO terminal, som forventes at blive taget i brug i slutningen af 2024. "Fredericia Havn har en afgørende betydning for værditilvæksten og jobskabelsen i Fredericia, og den kommende havneudvidelse vil styrke den position og dermed bidrage til den fortsatte positive erhvervsudvikling til gavn for havnens mange kunder, samarbejdspartnere og servicevirksomheder," siger borgmester i Fredericia Steen Wrist (S). Fredericia Havn er direkte koblet op på de store europæiske havne som Hamburg, Bremerhaven og Antwerpen og ser sig selv som et miljørigtigt alternativ til den internationale lastbiltransport, som er blevet mindre attraktivt efter indførelsen af EU's Vejpakke. Børsen skriver desuden, at grøn udvikling inden for godstransport forventes at accelerere de kommende år, hvorfor en opgradering af Hirtshals Havn nu bliver sat i gang. Hirtshals Havn er en del af EU's prioriterede transportnetværk TEN-T, og udviklingen af Hirtshals Havn vil sikre en bedre udnyttelse af den samlede kapacitet på det nordeuropæiske sø-, vej- og banenet.
Kilde: Børsen, mandag, s. 20, 26

Udenrigspolitik: Gammel Stasi-spion redder Putins gasrørledning
Berlingske bringer søndag et portræt af den tyske forretningsmand Matthias Warnig, som i mange år har stået Ruslands præsident Putin nær. Det er ifølge Berlingske endnu engang lykkedes tyskeren, at redde sin gamle russiske ven fra amerikanske sanktioner. Den 65-årige østtysker, som er tidligere Stasi-spion, er i dag en af de mest indflydelsesrige udenlandske forretningsmænd i Rusland. Han er desuden direktør for det selskab, som står bag gasledningen NordStream 2 AG. Gasrørledningen, der løber gennem Østersøen fra Rusland til Tyskland, skulle have ligget færdig i 2018, men er først blevet ramt af dansk modstand og siden amerikanske sanktioner. Med tre års forsinkelse er det første af de to tvillingerør netop blevet færdiggjort. Op til denne måneds topmøde mellem USA's præsident, Joe Biden, og Ruslands Vladimir Putin nævnte den amerikanske udenrigsminister Matthias Warnig i en pressemeddelelse: "Jeg har besluttet, at det er i USAs nationale interesse at droppe de planlagte sanktioner mod Nord Stream 2 AG og dets CEO, Matthias Warnig," lød det fra Blinken.
Kilde: Berlingske, søndag, s. 28-29

Migration: EUs udskældte vagtkorps bliver igen sablet ned
Den Europæiske Revisionsret kom tidligere på ugen med kraftig kritik af EU's grænseagentur Frontex. Revisionsretten konstaterede, at Frontex ikke er deres opgave voksen, og en stribe af sager sætter nu spørgsmålstegn ved, om EU skal give mere magt og flere ressourcer til vagtkorpset. "Der er ingen undskyldninger, undersøgelser eller halvhjertede reformprocedurer, der nogensinde kan retfærdiggøre Frontex' eksistens. Vi kræver, at de strukturer og den politik, som forårsager vold og død, bliver afmonteret. I stedet skal vi bygge et system, der sikrer retfærdighed og sikkerhed for alle," sagde en talsmand for en protestgruppe, som demonstrerede foran Frontex' kontorbygninger i Bruxelles onsdag. Alle EU's medlemslande har støttet Frontex med mandskab og materiel, og Bruxelles har pumpet flere og flere penge i Frontex. I 2006 havde Frontex et budget på 19 millioner euro, men i år er det på hele 900 millioner euro. I en 80 sider lang rapport, der udkom tidligere på ugen, har Den Europæiske Revisionsret, der i en dansk kontekst svarer til Rigsrevisionen, kastet et kritisk blik på agenturets gøren og laden. Frontex evner ikke at løse sine kerneopgaver og er dårligt forberedt på at skulle løfte endnu flere i fremtiden, fremgår det af rapportens konklusioner."
Kilde: Berlingske, søndag, s. 18

Udenrigspolitik: Kinesisk universitet i Ungarn endte med Orbán-nederlag
Berlingske skriver søndag, at et folkeoprør i Ungarn mod et kinesisk universitet i hovedstaden Budapest har gjort, at det tætte venskab mellem Ungarn og Kina er truet. For første gang nogensinde skulle et kinesisk universitet åbne sin egen afdeling på europæisk jord. Det var ikke et hvilket som helst universitet, men det prestigefyldte Fudan Universitet, der rangerer blandt verdens 200 bedste. Planerne er nu på vej i vasken efter et oprør. Borgmester i Budapest, Gergely Karácsony, omdøbte i protest sidste uge en række gader i byen til blandt andet Free Hongkong Road, Dalai Lama Street og Uighur Martyr. Tusindvis gik også på gaden i weekenden for at protestere mod planerne. Byggeplanerne for det kinesiske universitet er nu sat på pause og Viktor Orbáns ministre siger, at der ikke kommer en beslutning før efter næste års parlamentsvalg. Herefter vil der komme en afstemning om opførelsen af universitetet i Budapest. Imens har Kina travlt med at forsikre om, at båndene mellem Beijing og Budapest stadig "vokser".
Kilde: Berlingske, søndag, s. 12

Institutionelle anliggender: Får populismen ny luft efter coronaen - eller bliver verden mindre skinger?
Ulla Terkelsen, TV2 korrespondent og klummeskribent, skriver i en kommentar i Jyllands-Posten søndag blandt andet: "Vi lærte under pandemien, at vores samfund hænger sammen - trods alle udfordringer i en stor krise. Det skal vi glæde os over, og det er en anledning til at skrue lidt ned for den skingre tone - selv når vi diskuterer noget, vi er meget uenige om. [...] Intet i 1918 i Europa og omegn var som før 1914. Men da syndfloden havde trukket sig, da ragede de grå kirketårne i Nordirland op over vandet. Uberørte af syndfloden. Intet i den irske situation havde ændret sig, den var umulig som før. De store forandringer havde ikke berørt den irske konflikts integritet, som Churchill udtrykker det. Besværet omkring det nordirske spørgsmål i disse uger i forbindelse med Brexit gør hans ord profetiske. Det er stadig plagsomt at finde en endelig løsning. London, Belfast, Dublin og Bruxelles småskændes. [...] Når coronapandemien har trukket sig helt tilbage, bliver det også interessant at se, hvor meget den syndflod forandrede os. Om der bliver et ”før” og ”efter”. Vil debatten i Europa om indvandrere og flygtninge være lige så hidsig som inden? Inden coronaen tog ordet ud af munden på kombattanterne, havde nationale populister vind i sejlene over det meste af Europa. [...] Så kom den store pandemi. Den skingre alarmisme i udlændingedebatterne rundtomkring blev dæmpet af frygten for sygdommen. Frygten for corona forenede. Vores samfund fungerede under syndfloden. Det er svært for os at hade og fordømme et samfund, mens det hjælper os i nødens stund. Der var ingen gadekampe foran hospitalerne, så soldater måtte forhindre ophidsede masser i at trænge ind for at få ilt til lungerne. Der var ingen sortbørshandel med masker, testkit og vacciner. Overalt i Europa stod folk med mundbind på i fredelige køer for at blive testet. Senere ventede vi pænt på vores tur til vaccinering."
Kilde: Jyllands-Posten, søndag, s. 36

Interne anliggender: Da Angela Merkel mistede grebet om magten
I Jyllands-Postens Indblik søndag, af korrespondent Solveig Gram Jensen, kan man blandt andet læse: "Ifølge en ny bog var det valget af Trump, der i sin tid fik Angela Merkel til at genopstille som Tysklands kansler. Hun ville være den frie verdens modvægt til USA's nye præsident. I stedet endte det med, at magten smuldrede mellem fingrene på Merkel før tid, mens hun forgæves forsøgte at bekæmpe covid-19 i Tyskland. [...] Efterhånden bliver det halvvejs umuligt for Merkel at få de 16 ministerpræsidenter til at makke ret. Da tredje bølge når Tyskland, forsøger hun at få en endnu mere omfattende lockdown end hidtil gennemført. Det er først på foråret 2021. På det tidspunkt må tyskerne i forvejen kun mødes med én person uden for husstanden - og her siger ministerpræsidenterne fra. Der er valg i flere af delstaterne, og siden, i september, gælder det Forbundsdagen. Tyske politikere har andet at tænke på end Merkels smittekæder og regnestykker. [...] En del af Merkels metode, der formentlig ikke har øget opbakningen til hende blandt ministerpræsidenterne, er hendes kommunikation med offentligheden. Eller mere præcist: mangel på samme. Det fører hende på kollisionskurs med sin efterfølger som formand for CDU og kanslerkandidat for de borgerlige partier, Armin Laschet, der er ministerpræsident i delstaten Nordrhein-Westfalen og derfor med til konferencerne.”
Kilde: Jyllands-Posten, søndag, s. 16-17

Sikkerhedspolitik: Klimaforandringer er den nye sikkerhedspolitiske trussel
Søndag kan man i Jyllands-Postens Indblik, skrevet af Martin Kaae, avisens korrespondent i Bruxelles, blandt andet læse: "Den globale opvarmning vil i de kommende år udløse tørke, hungersnød og sandsynligvis krige om det vand, der vil svinde ind. Klimaforandringerne kommer også til at forstærke trusler som masseflugt, radikalisering og ekstremisme. Derfor er det på høje tid, når Nato på mandagens topmøde for alvor melder sig ind i klimakampen, mener internationale militære eksperter. [...] En af de helt store udfordringer er de kommende årtiers mangel på vand, der bliver forstærket af den globale opvarmning, og som vil føre til hungersnød og massemigration. FN har anslået, at små 6 milliarder mennesker vil mangle adgang til rent vand mindst en måned om året i 2050. Det kommer næppe til at ramme lande som Holland og Danmark direkte, men det kan følgevirkningerne komme til. [...] Millioner af fordrevne mennesker på jagt efter vand vil skabe en mere skrøbelig, ustabil og farlig verden. Flere ekstremister kan øge terrortruslen mod vestlige samfund. Dertil kommer, at klimaforandringerne vil medføre flere naturkatastrofer og ekstremt vejr. [...] At militæret og sikkerhedspolitiske overvejelser rykker ind i klimakampen, er relativt nyt efter årtiers fokus på global opvarmning og behovet for at reducere udledning af drivhusgasser. Som EU-kommissær med ansvar for EU's grønne pagt er Frans Timmermans en af de helt centrale aktører i den kamp, og også han er begyndt at tale om de sikkerhedsmæssige konsekvenser. 'Klimapolitik er også sikkerhedspolitik. Heller ikke her har vi nogen tid at spilde,' lød det fra Timmermanns i et interview med den tyske tv-station ZDF i maj. 'Hvis vi ikke gør noget hurtigt, kommer vores børn og børnebørn til at føre krig om vand og fødevarer. Så slemt står det til. Klimakrisen er også en geostrategisk krise. Det må vi ikke glemme,' sagde han."
Kilde: Jyllands-Posten, s. 4-6

Klima: Kommer brint til at spille en hovedrolle som grønt brændsel?
Jyllands-Posten skriver søndag om, hvordan brint som brændsel kan komme til at spille en rolle mod klimaforandringer. Brint fremhæves som vej for at undgå kulstof i sektorer, hvor det er svært kun at bruge ren elektricitet. De seneste to års klimaløfter fra virksomheder og regeringer verden over har gjort det klart, at disse sektorer bliver nødt til at ændre sig, hvis 2050-målsætningerne for reduceret CO2-udledning skal opfyldes. Ifølge Det Fælles Forskningscenter under Europa-Kommissionen kan 10-23 procent af EU's energiforbrug dækkes af brint i 2050. Ifølge energiselskabet Shell er tallet 10 procent for hele verden i 2100.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 30-31

Interne anliggender: Fodboldkorruption for fulde tribuner?
Jyllands-Posten søndag skriver om, hvordan et fodboldstadion i en ungarsk landsby fortæller historien om det mest korrupte land i EU. I Felcsút, Ungarns premierminister Viktor Orbáns barndomsby, hvor han stadig bor, ligger der et topmoderne fodboldstadion. "Begreber som retsstat og demokratisk ansvar kan få nogle mennesker til at gabe, men hvis man tager til Felcsút og ser fodbold, så kan de fleste godt se, hvad der i virkeligheden foregår," siger Miklós Ligeti, jurist hos organisationen Transparency International. Han har været med til at dokumentere regeringens svindel med offentlige midler til at bygge fodboldstadioner som det i Orbáns hjemby. Selv før pandemien stadionet sjældent fyldt, men det var logerne til gengæld. På kampdage dominerer de dyre tyske bilmærker ude på parkeringspladsen. Og af de idrætsforeninger, som alle ungarske virksomheder anonymt kan donere et årligt skattefradrag til, er Orbáns lokale klub klart den, der modtager det højeste beløb. Disse skjulte overførsler er blevet kritiseret af EU's antisvindel-enhed og dømt ulovlige af Ungarns egen højesteret. Orbán har aldrig svaret direkte på beskyldningerne om fodboldkorruption, men da han på et pressemøde sidste år blev spurgt, hvorfor EU's antisvindel-enhed har fundet flere uregelmæssigheder i Ungarn end i andre medlemslande, svarede han: "Jeg accepterer ikke præmissen om, at Ungarn skulle være mere korrupt end Østrig eller Tyskland eller Danmark."
Kilde: Jyllands-Posten, søndag, s. 16-17

Retlige anliggender: Dansk Erhverv har fået medhold i en klage over, at der kan sælges pantfri øl og sodavand syd for grænsen
Onsdag gav EU-domstolen Dansk Erhverv og Danmarks Naturfredningsforening medhold i, at EU-Kommissionen ikke har fulgt godt nok op på og krævet effektiv handling fra den tyske regering, når det kommer til pant på øl- og sodavand. Den tyske regering har nemlig vendt det blinde øje til med hensyn til at kræve, at to nordtyske delstater, Mecklenburg-Vorpommern og Schleswig-Holstein, skal være en del af hele det øvrige Tysklands returpantsystem. "I forhold til den danske dagligvarehandel er særreglen for den tyske side af grænsen åbenlyst unfair konkurrence. Derfor har vi klaget. Vi har sagt: 'Er der ikke en voksen til stede?' Og den klage har EU-domstolen altså givet os medhold i. EU-Kommissionen har ikke gjort sit arbejde godt nok, så nu skal den kigge på sagen igen. Der findes ingen undtagelser i den tyske lovgivning på det her område, så det er helt absurd, at Tyskland igen og igen bare har fået lov til at køre videre, uden det har haft nogen form for konsekvenser," siger Lotte Engbæk Larsen, markedschef i Dansk Erhverv til B.T.
B.T., lørdag, s. 16

Korruptionen i Central- og Østeuropa truer demokratiet i EU
Berlingske bringer lørdag en analyse skrevet af Anders Åslund, økonom og senior fellow ved Atlantic Council. I den kan man blandt andet læse: "De økonomiske forskelle mellem de central- og østeuropæiske lande, der er kommet ind i EU, og dem, der ikke er det, er et af de mest oversete aspekter af de seneste 30 års geopolitiske udvikling. Men de lande, der kom ind i EU, bakker nu i forhold til grundlæggende demokratiske principper, og det kan få bekymrende konsekvenser for hele EU. [...] De første er gradvist ved at indhente de andre EU-lande med en vækst, der er næsten dobbelt så høj som deres østnaboers; de andre hænger fast i et ingenmandsland mellem EU og Rusland. Divergensen mellem Polen og Ukraine illustrerer tendensen. Ifølge sovjetiske statistikker var Ukraine en smule mere velstillet pr. indbygger end både Rusland og Polen i 1989 - lige før de revolutioner, der væltede kommunismen i Central- og Østeuropa. [...] Imens er EU’s øst- og centraleuropæiske lande braget frem båret af egen iværksætterdrift og direkte investeringer fra udlandet. Under boomet fra 2014 til 2019 voksede deres økonomier i snit fire - fem procent om året, mens Ruslands BNP pr. indbygger faldt til mindre end i Rumænien og selv ikke-EU-medlemmet Tyrkiet. Blandt de 27 EU-lande er kun Bulgarien stadig fattigere end Rusland målt i BNP pr. indbygger. En af grundene til, at de tidligere sovjetstater klarer sig så dårligt, mens central- og østeuropæerne klarer sig så godt, er, at de central- og østeuropæiske lande i starten af 1990erne fik associeringsaftaler med EU. Adgangen til EU-markedet gjorde, at de allerede midt i 1990erne havde rykket to tredjedele af deres handel fra det tidligere Sovjetunionen til EU. Med adgangen til Europas forsyningskæder blev de også de største bilproducenter i EU. [...] Både udenlandske og hjemlige investorer holder nu nøje øje med Ungarns stadig svagere overholdelse af internationale love og den private ejendomsret samt landets brug af diskriminerende skatteregler. For EU kan denne retræte fra god regeringsførelse blive et eksistentielt problem, fordi demokrati og retssamfund følger hinanden. Selvom Ungarn og Polen begge har forbrudt sig mod nogle af EUs grundlæggende demokratiske principper, modtager de stadig massive EU-midler. Og selvom EU stillede særlige betingelser til Rumænien og Bulgarien, gik de ikke langt nok."
Kilde: Berlingske, lørdag, s. 16

Finansielle anliggender: USAs magtfulde kvinde styrer dine boligrenter
Berlingske lørdag skriver om, hvordan inflation USA og Europa påvirker økonomien. Der spås om, hvorvidt det er det midlertidige løft, der får priserne på blandt andet råvarer til at stige, eller om det er første runde i en ny økonomisk dynamik, hvor inflationen er højere og lønvæksten lavere. Svaret vil have stor påvirkning af alle dele af vores privatøkonomi. Janet Yellen, USAs finansminister, har stor indflydelse på, hvordan det kommer til at se ud fremover. Nu står Yellen som styrmand i forsøget på at få præsident Joe Bidens store planer ført ud i livet. Det er investeringer i infrastruktur, plejesektoren og senere også en lang række initiativer, som herhjemme vil falde under velfærdsstaten. Det er milliarder af dollar, der bliver pumpet ud i økonomien. I forbindelse med G7-finansministermødet var Janet Yellen med sin dobbelterfaring fra finansministeriet og centralbanken klar i mælet: "Vi har i mere end et årti kæmpet mod en inflation, der er for lav, og renter, der er for lave. Vi vil have renter tilbage til et mere normalt leje. Derfor er det helt fint, hvis investeringspakkerne hjælper med det. Så det er ikke en dårlig ting. Det er en god ting," sagde hun. Det er man ikke nødvendigvis uenig i hos Den Europæiske Centralbank (ECB) i Frankfurt. Her har man kæmpet mod et fravær af inflation i et årti med blandt andet negative renter. Faktisk satte ECB under ledelse af den nuværende italienske premierminister, Mario Draghi, turbo på pengepolitikken, lige før coronakrisen torpederede verdensøkonomien, selvom arbejdsløsheden i euroområdet på det tidspunkt var tæt på det laveste i euroens historie.
Kilde: Berlingske, lørdag, s. 14-15

Sikkerhedspolitik: Tysk dommer bekræfter, at USA har overvåget vesteuropæiske lande i stor stil
Det bør ikke komme som nogen overraskelse, at USA, gennem danske kabler, har forsøgt at overvåge andre EU-lande. Det siger den tidligere tyske dommer og chefundersøger, Kurt Graulich. ”Intet, efterretningstjenester kan finde på at lave, overrasker mig. Hvis ikke du indhegner deres arbejde og fortæller dem, hvad de må og ikke må gøre, så vil de forsøge alt. De værste eksempler er NSA og GCHQ (den amerikanske og britiske efterretningstjeneste, red.), som overvåger uden begrænsninger. Graulich har tidligere haft til opgave at undersøge, om den tyske spiontjeneste BND var gået for vidt i deres samarbejde med amerikanske NSA om aflytning af tele- og internettrafik.
Kilde: Politiken, søndag, s. 4.

Økonomi: Banker beskyldes for at støtte militærregimet i Myanmar
Erhvervsminister Simon Kollerup (S) truer med sanktioner over for danske banker og virksomheder, som har investeret i virksomheder, der kan linkes til Myanmars militær. Det skriver Politiken søndag. Blandt andet advarer Simon Kollerup om, at EU-sanktioner, indført i april, har forbudt Europæiske virksomheder at stille penge til rådighed for Myanmars militær. ”Jeg kan sige meget klart, at danske investorer skal tage et ansvar for, hvad de investerer i. Det gælder både i forhold til at overholde vedtagne sanktioner, og så handler det også helt grundlæggende om, at man har øje for sit samfundsansvar, når man investerer. Det ansvar forventer jeg selvfølgelig også, at virksomhederne lever op til, udtaler han.
Kilde: Politiken, søndag, s. 1, s. 8

Klima: Meningen med verdensmålene er, at man skal ændre noget
Det er en naturlig udvikling, at klimapolitik er på vej til at blive en del af NATO’s sikkerhedspolitik. Det skriver Jyllands-Posten. Blandt andet skal NATO på et topmøde mandag vedtage flere punkter, hvori klimaudfordringer indgår, som en del af problemstillingerne. Frans Timmermans, EU-kommissær med ansvar for EU’s grønne pagt arbejder også med sikkerhedsmæssige konsekvenser af klimapolitik. Han udtaler: ”Hvis vi ikke gør noget hurtigt, kommer vores børn og børnebørn til at føre krig om vand og fødevarer. Så slemt står det til. Klimakrisen er også en geostrategisk krise. Det må vi ikke glemme.” Sammen med EU’s udenrigspolitiske repræsentant, Joseph Borrel, har Frans Timmermans skrevet i et indlæg, at klimaforandringer risikerer at føre til: ”ødelæggende tørker, hungersnød, oversvømmelse og masseødelæggelser”. De skriver videre: ”Det vil drive nye migrationsbølger og øge antallet og styrken af konflikter om vand, landbrugsjord og naturressourcer markant”. Den tyske officer og forsker, Rene Heise, arbejder med at forberede NATO på fremtiden. Han siger: ”Klimaforandringen bliver en af de største udfordringer for Nato, fordi den øger ustabiliteten, og fordi den gør det sværere for vores militær at udføre sine opgaver på grund af ekstremt vejr og andre skiftende forhold.”
Kilde: Jyllandsposten, søndag, s. 4-5

Interne anliggender: Vi er vidne til en nationalkatolsk kontrarevolution. Og EU’s penge bruges til at holde regeringen i live.
Der er ligheder mellem de demokratiske problemer, som man finder i de to EU-lande Polen og Ungarn. Det siger Piotr Stasinski, tidligere redaktør på den liberale polske avis Gazeta Wyborcza ifølge Politiken lørdag. Jaroslaw Kaczynski, som reelt styrer Polen, har et berømt motto: 'Vi får Budapest i Warszawa'. Det at EU ikke har formået at handle, har givet den ungarske regering blod på tanden, så nu plukker den polske regering, det vil sige PiS, forskellige elementer fra den ungarske model og tilpasser dem det polske system, ” forklarer Piotr Stasinski i et interview i Politiken søndag. Han fortsætter: ”Regeringen har gradvis frataget lokale myndigheder deres magt og økonomiske råderum, navnlig i de store byer, hvor mange folk stemmer på oppositionen. Vi får en afgørende prøve på dette styrkeforhold, når der skal tages stilling til, hvordan EU's store hjælpepakker skal anvendes i Polen”. Piotr Stasinski fortæller videre, at ”Den PiS-ledede regering er i det hele taget aktivt imod EU på mange vigtige punkter, herunder kvinders rettigheder, LGBTQ-rettigheder og anti-diskriminationslovgivning. Men samtidig sætter den jo stor pris på EU-medlemskabet, der sikrer midler til den polske økonomi og udgifterne til velfærd,” forklarer han og fortsætter: ”Pengene fra EU's store hjælpepakke vil mestendels blive brugt til at holde PiS ved magten, også med velfærdsindsatser, så så længe regeringen kan manøvrere imellem ikke at acceptere EU's værdier og samtidig tage imod EU's midler, så vil Polen ikke forlade EU. Men hvad angår retsstatsprincipper, magtens deling, uafhængige domstole, anti-diskriminationslove, sikring af menneskerettigheder og borgerrettigheder har Polen allerede - reelt, om end ikke formelt - forladt EU.” På spørgsmålet om EU bør stoppe alt støtte til Polen, svarer Stasinksi: ”Nej, hvad der er brug for er, at EU, Europa-Parlamentet og EU-Kommissionen gør udbetalinger til Polen betingede af, at regeringen respekterer retsstaten og sørger for en retfærdig fordeling af midlerne, så de ikke favoriserer centralregeringen. Og de betingelser skal overvåges resolut, hurtigt og transparent.”
Kilde: Politiken, lørdag, s. 3

Retlige anliggender: EU´s nye offentlige anklager vil se på momssvindel i Danmark
Selvom Danmark står uden for EU’s nye anklagemyndighed, så regner chefanklager Laura Codru a Kövesi med at indgå en aftale med den danske regering om bekæmpelse af momssvindel i Danmark. Hos EU’s nye anklagemyndighed afventer man dog godkendelse til at ansætte flere folk. ”Vi har brug for mindst 50 flere kolleger til at arbejde centralt her fra Luxembourg som sagsbehandlere og økonomiske undersøgere. Vi fik omkring syv millioner euro mere end forventet fra EU-Kommissionen sidste år, men vi har ikke fået godkendelse til at ansætte flere. Hvad havde de tænkt sig, at vi skulle gøre? Købe blomster til vores bygning", spørger Laura Codru a Kövesi.
Kilde: Altinget, lørdag

Grundlæggende rettigheder: De uønskede
I begyndelsen af året afsagde Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (EMD) en dom, som kan betyde, at den danske tiggerlov kan være i strid med menneskerettighedskonventionen. Ifølge dommen i sagen Lacatus mod Schweiz kan det i nogle tilfælde være i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonvention at straffe tiggeri med fængsel, som det sker i Danmark og flere europæiske lande, skriver Information lørdag. ”I Danmark får man 14 dages ubetinget fængsel, hvis man sidder med en papkop foran sig ved en station. I sagen fra Schweiz er straffen noget mindre, så min vurdering var, at den danske lovgivning også måtte være i strid med de menneskeretlige forpligtelser, når nu Schweiz blev dømt,” siger Louise Holck, direktør ved Institut for Menneskerettigheder. Institut for Menneskerettigheder og flere forsvarsadvokater mener derfor, at Danmark bør ændre loven, men det afviser den danske regering. Fra justitsminister Nick Hækkerup (S) lyder det, at det er regeringens ”klare ønske” at begrænse utryghedsskabende tiggeri. Han skriver dog også, at: ”det bemærkes dog, at det må antages, at der vil være en risiko for, at Danmark vil tabe en eventuel fremtidig sag ved EMD (Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, red.) om konventionsforeneligheden af straffelovens § 197, hvis en sådan sag måtte blive indbragt.”
Kilde: Information, lørdag, s. 12-16

Institutionelle anliggender: Europæeres tillid til EU er svundet under coronakrisen
De fleste europæere husker EU som en sand rodebutik, da coronaepidemien ramte Europa i foråret 2020, hvilket har givet sig udtryk i en stigende skepsis over for EU og de europæiske institutioner, skriver Information lørdag. En repræsentativ og Europa-omspændende meningsmåling for tænketanken European Council on Foreign Relations (ECFR) viser, at blandt de 12 EU-lande, som undersøgelsen fokuserer på, er skepsissen steget mest i Tyskland. ECFR meningsmålingen kalder det for ”et wakeupcall for Bruxelles”. ”Opbakningen til EU er der stadig, men den er skrøbelig i stadig flere lande. Det faktum, at to af EU's største og mest indflydelsesrige lande - nemlig Frankrig og Tyskland - er mindst overbevist om behovet for europæisk samarbejde, understreger, at EU pinedød må blive mere effektivt. Begge lande har vigtige nationale valg på vej i løbet af det næste år, som kan vise sig at blive en udfordring for EU's ledere. Vores meningsmåling viser, at EU snart har brugt alle sine livliner,” hedder det i rapporten.
Kilde: Information, lørdag, s. 13-17

Det digitale indre marked: Folkemødet kræver billet i år – og der er stadig plads til, at du kan være med
Mellem 17. og 19. juni løber Folkemødet af stablen i Allinge, hos partnere rundt om i landet og online, men i år er der indført billetsalg til det fysiske Folkemøde på Bornholm for at sikre, at coronaretningslinjerne kan overholdes, skriver Politiken lørdag. Der er stadig billetter til de fleste arrangementer, hvor kun en håndfuld er udsolgt, blandt andet fredag middag på Hovedscenen, hvor både statsministeren og Margrethe Vestager er på programmet. Lykke Friis, direktør for Tænketanken Europa, anbefaler to onlinedebatter og glæder sig til et techtalkshow med Margrethe Vestager. ”Folkemødet er en god lejlighed til at høre, hvad beslutningstagere tænker. Og da EU fylder meget i mit virke, er det måske ikke så overraskende, at jeg glæder mig til at høre Margrethe Vestager. Hvor langt er vi egentlig kommet med EU's coronahåndtering? Hvad kunne have været gjort bedre, og hvad gør EU egentlig, når kansler Merkel ikke længere er kansler? Og så er der naturligvis forholdet til tech-giganterne, håbet om at blive enige om en global skat og det mere menneskelige: Hvordan er man kommissær i hele EU, når Europa er lukket ned?” siger hun til Politiken lørdag.
Kilde: Politiken, lørdag, s. 2, 6

Sundhed: Nu kan danskerne holde ferie på flere græske øer
Udenrigsministeriets nye rejsevejledning, som træder i kraft lørdag kl. 16, åbner med afsæt i faldende smittetal rundt omkring i Europa for flere rejsemål for danskerne, skriver flere af weekendens aviser. I Grækenland åbner tre regioner op, så nu kan danskerne holde ferie på flere græske øer, skriver Jyllands-Posten lørdag. Politiken søndag skriver, at den græske turistminister, Harry Theochari, under et besøg i Danmark i denne uge, har forsøgt at kommunikere til danskerne, at Grækenland er et sikkert rejsemål, og at danske turister er velkomne. ”Vi har sygdommen under kontrol. Vaccinationerne går, som de skal. På øerne, hvor vi først vaccinerede indbyggerne, er 70 pct. nu vaccineret, og det fortsætter der og i resten af landet,” siger Harry Theochari, og fortsætter: ”Smittetallene falder uge for uge, det går godt, vi er meget optimistiske.” Danmark har dog placeret Grækenland i orange kategori, hvilket betyder, at rejser til landet frarådes. De græske myndigheder er blevet kritiseret for, at de har været for forhastede med genåbning. ”Der er nogle, der har sagt, at det var forhastet. Men vi vidste da godt i januar, at vi ikke ville kunne lukke op i februar. Det var aldrig planen. Men vi vidste også, at ting tager tid, og skulle vi være parat til sommer, måtte vi tidligt i gang. Derfor sendte vi allerede i januar et brev til EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen,” udtaler Harry Theochari. Børsen skriver lørdag, at politikerne på Christiansborg i den kommende uge skal mødes og drøfte en yderligere lempelses af de nuværende rejserestriktioner. “Indførelse af EU-coronapas vil gøre det muligt at holde sommerferie i Europa og modtage sommerturister i Danmark, under forudsætning af at man kan fremvise dokumentation på, at man enten er blevet testet negativ, er blevet vaccineret eller er tidligere smittet,” hedder det i aftaleteksten ifølge Børsen.
Kilder: Politiken, søndag, s. 14; Børsen, lørdag, s. 4-11; Jyllands-Posten, lørdag, s. 2, 18