Weekendens og mandagens EU-tophistorier
Udenrigspolitik: USA vil have Europa med i Iranaftale
Flere medier skriver om den politiske tumult i kølvandet på USA´s nye kurs overfor Iran. Jyllands-Posten og BT skriver mandag, at USA ønsker at arbejde sammen med sine europæiske allierede for at indgå en ny aftale, der kan dæmme op for Irans ”skadelige opførsel”. Det siger den amerikanske udenrigsminister Mike Pompeo. ”Jeg har håb om, at vi i de kommende dage og uger kan nå frem til en aftale, som virkelig kan fungere, og som virkelig beskytter verden mod iranernes dårlige opførsel. Ikke bare når det gælder deres atomprogram, men også deres raketter og deres skadelige opførsel,” siger han. Den europæiske vrede gælder også, at USA vil genindføre sanktioner mod Iran. USA forbeholder sig også ret til at straffe europæiske firmaer, der handler med Iran. EU håber, at de europæiske virksomheder undtages. Berlingske citerer mandag den franske finansminister Bruno Le Maire: ”Når det gælder økonomisk suverænitet, er det tid for Europa at skride fra ord til handling og forsvare sig mod de sanktioner, USA vil indføre over for udenlandske virksomheder, som arbejder i Iran. Sammen med alle vores europæiske allierede vil vi kollektivt diskutere med USA for at opnå forskellige regler, det vil sige undtagelser.”
Kilder: BT, mandag, s. 5; Jyllands-Posten, mandag, s. 8; Berlingske, mandag, s. 25; MetroXpress, mandag, s. 3; Børsen, mandag, s. 20
Interne anliggender: Løkke taler varmt for EU
Berlingske søndag skriver, at statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) på Europa-dagen i onsdags holdt en stærk forsvarstale for det europæiske samarbejde, som i de seneste ti år har mistet støtte fra millioner af europæere efter finanskrisen i 2008 og massetilstrømningen af flygtninge og immigranter i 2015-2016. Løkke lagde ikke skjul på, at der fortsat er ting, som ikke fungerer i samarbejdet, og han fastslog også, at EU ikke skal vokse sig større, som det aktuelle budgetforslag fra Kommissionen lægger op til. EU skal fokusere på de væsentlige udfordringer, som har betydning for borgerne - og holde sig væk fra detailregulering og udfordringer, som de enkelte nationalstater selv kan løse, lød det fra statsministeren. Men Løkke slog også fast, at han ikke ville putte med, at han er europæer, og at det er vigtigt at kæmpe for et samarbejde, der har været garant for fred og stabilitet på et kontinent, der tidligere lagde grund til morderiske storkrige. Han fremhævede desuden, hvordan EU har været en motor for vækst og velstand - ikke mindst efter indførelsen af det indre marked, der har stimuleret samhandelen i Europa. Altinget beretter mandag, at udenrigsminister Anders Samuelsen (LA), er draget til Bruxelles for at være med til at diskutere EU-Kommissionens Syvårs budgetudspil. I en kommentar i Ekstra Bladet søndag skriver Hans Engell, politisk kommentator: ”Lars Løkke sætter nu vand over til en ny folkeafstemning om de danske EU-forbehold. Ikke lige nu, men ret hurtigt efter et kommende folketingsvalg. Jeg vil give ham et godt råd: Lad være! Med Lars Løkke i spidsen for en ja-kampagne er sandsynligheden for, at afstemningen bliver en taber, overvældende stor. At vinde EU-afstemninger i Danmark kræver nemlig en regeringschef, der bredt opleves som troværdig. Og det er ikke lige billedet nu. Tværtimod. Så hvis Løkke vil hjælpe EU-projektet på vej, lader han det ligge til efter et valg.”
Kilder: Berlingske, søndag, s. 7; Ekstra Bladet, søndag, s. 10; Altinget, mandag
Andre EU-historier: Prioriterede emner
Sikkerhedspolitik: USA og Israel synkronsvømmer og ændrer magtbalancen
Berlingske skriver søndag, at forholdet mellem USA og Israel er bedre, end det længe har været. Udviklingen skyldes ikke mindst den amerikanske præsident Donald Trumps lunkne opbakning til en tostatsløsning med palæstinenserne, den omstridte beslutning om at flytte den amerikanske ambassade i Israel fra Tel Aviv til Jerusalem samt Trumps nylige beslutning om at trække USA ud af atomaftalerne med Iran, skriver Berlingske. Mandag markerer 70-årsdagen for oprettelsen af staten Israel, og det er samtidig dagen, hvor USA’s nye ambassade i Jerusalem indvies med deltagelse af blandt andet Ivanka Trump og Jared Kushner, skriver Information mandag. Khalil Shikaki, som er stifter af analyseinstituttet Palæstinensisk Center for Politik og Research (PCPR) i Ramallah, fortæller til Information, at flytningen af den amerikanske ambassade har fået palæstinensernes tro på en mulig fred til at styrtdykkede. Shikaki efterlyser, at andre lande er villige til at træde i stedet for USA i mæglingen mellem Israel og palæstinenserne: “Hvis EU for eksempel tog mere ansvar frem for at læne sig så meget op ad amerikanerne, så ville europæerne måske kunne forhindre - eller i det mindste udskyde - det øjeblik, hvor Oslo-konstruktionen bryder fuldstændig sammen,” siger han til Information. Politiken skriver mandag, at israelernes regeringsleder, Benjamin Netanyahu, er løbet ind i en politisk ydmygelse, da alle EU-lande minus fire har boykottet hans invitation til at fejre, at USA nu anerkender Jerusalem som Israels hovedstad, og at supermagten har flyttet sin ambassade op til Jerusalem fra Tel Aviv. Det store flertal af EU-stater - med Frankrig, Tyskland og Storbritannien i spidsen - står nemlig fast på, at Jerusalem bør kunne tjene som hovedstad for både israelere og palæstinensere - og beholder derfor indtil videre deres ambassader i Tel Aviv. Berlingske bringer mandag en kronik af Martin Lidegaard, udenrigsordfører for Radikale Venstre. Han skriver blandt andet: “EU har ikke de samme militære muligheder som USA. Til gengæld har vi én fordel, som ingen andre har, og som kan have reel indflydelse på israelere og palæstinensere: Vi udgør det økonomiske fundament for begge parter. Israel, gennem vores omfattende handel, som er en hjørnesten i Israels økonomi. Palæstina, gennem vores direkte støtte, som de palæstinensiske områder er helt afhængige af. På begge områder kan EU både skrue op og ned for vores økonomiske engagement.”
Kilder: Berlingske, søndag, s. 16-17; Information, mandag, s. 8-9; Politiken, mandag, s. 6; Berlingske, mandag, s. 24-25
Institutionelle anliggender: Skandaløs afstraffelse af Polen
Jyllands-Posten bringer lørdag et debatindlæg af Kenneth Kristensen Berth, EU-ordfører (DF). Han skriver blandt andet: “Forestillingen om EU som demokratiets vogter fremstår mere og mere aparte. I lyset af, at forsøget på at fratage Polen landets stemmeret, som afstraffelse for en domstolsreform EU ikke mener lever op til EU-værdien "retsstatsprincipper", som er indeholdt i den forkætrede Lissabon-traktat, snart lider skibbrud, vil kommissionen nu i stedet ramme polakkerne på pengepungen. Polens tilgodehavender fra EU skal indefryses, indtil polakkerne makker ret. Man må give EU-Kommissionen, at det ikke skorter på opfindsomhed i forsøget på at få medlemslandene til at rette ind. Men udemokratisk og uværdigt er det. For hvad er EU's værdier egentlig andet end elastik i metermål?” Politiken bringer søndag et debatindlæg af den britiske historiker og professor i europæiske studier ved Oxford University, Timothy Garton Ash, som er uenig med Kenneth Kristensen Berth. Han skriver blandt andet: “Jeg er overbevist om, at Storbritannien fortsat vil være et liberalt demokrati, selv hvis landet træder ud af EU; modsat vil Ungarn og Polen fortsat være EU-medlemmer, selv om de ophører med at være liberale demokratier. I de selvsamme lande, hvor principper om frihed og et samlet Europa for tre årtier siden vandt frem, er de selvsamme principper ved at blive pillet fra hinanden.”
Kilder: Jyllands-Posten, lørdag, s. 19; Politiken, søndag, s. 3
Sundhed: Tun pumpes med kemi og sælges som frisk
Politiken skriver lørdag, at en stor aktion, som EU-Kommissionen, Europol og en række medlemslandes fødevare- og politimyndigheder iværksatte sidste år på foranledning af whistleblowers fra fiskeindustrien, har afsløret udbredt svindel med tun, der pumpes med kemi for at farve tunen rød. “Denne svindel skaber en vildledning af forbrugerne, der tror, at de har købt frisk fisk, og det skaber også en risiko for, at fiskene indeholder meget histamin og giver allergiske symptomer som astma og hævelser,” siger Eric Marin, sektionsleder for håndhævelse i EU-Kommissionens generaldirektorat for sundhed og forbrugerbeskyttelse og leder af koordineringen af arbejdet i EU Food Fraud Network. “Det er alvorligt. Nitrit kan omdannes til potentielt kræftfremkaldende nitrosaminer, og histaminforgiftning kan være ganske alvorligt. Det er noget, du kan dø af,” fortsætter Marin.
Kilde: Politiken, lørdag, s. 6
Klima: I Bonn endte første slag i kampen om Paris-aftalens sjæl uafgjort
Politiken skriver lørdag, at klimaforhandlere de sidste uger har været forsamlet i Bonn til forhandlinger om Paris-aftalens fremtid. Målet er at omsætte aftalens ord til handling og at håndtere USA’s præsident Donald Trumps beslutning om at trække sig ud af aftalen. Det sidste er ikke let. EU forsøger sammen med andre ligesindede lande at holde Paris-fanen højt, men det er vanskeligt, når USA ikke er på banen med fuld gennemslagskraft, og det betyder, at alle hensyn og interesser bliver tilgodeset i arbejdet med, hvordan et praktisk samarbejde under Paris-aftalen skal udformes, skriver Politiken lørdag.
Kilde: Politiken, lørdag, s. 10
Andre EU-historier
Landbrug: EU belønner de største forurenere og kødproducenter
Jyllands-Posten bringer mandag et debatindlæg af Kristian Sloth, landbrugspolitisk rådgiver for Greenpeace i Danmark. Han skriver blandt andet: “Greenpeace kræver og forventer, at EU i den kommende reform af landbrugsstøtten giver støtten ud fra, hvor meget modtageren forurener, i stedet for, som nu, efter hvor meget jord modtageren ejer. Cirka halvdelen af Danmarks samlede areal - eller 80 procent af landbrugsarealet - bruges til produktion af foder til dyr, der altovervejende eksporteres. Og da EU-støtten tildeles efter, hvor meget jord modtageren har, støtter EU massivt produktionen af et af verdens mindst bæredygtige levnedsmidler, nemlig kød. EU må i den kommende reform af landbrugsstøtten skifte fokus fra at støtte produktion af kød til i langt højere grad at støtte produktion af planter til menneskeføde. Vi opfordrer konkret til, at EU forhøjer støtten til produkter, som for eksempel brødkorn, frugt og grøntsager, og nedsætter støtten til produktion af foder til dyr.”
Kilde: Jyllands-Posten, mandag, s. 16
Klima: Vi må styrke sundheden ved at mindske forureningen
Jyllands-Posten bringer mandag et debatindlæg af Philippe Grandjean, professor i miljømedicin Syddansk Universitet og Harvard University, og Niels Holm-Nielsen, forhenværende embedslæge og formand for Embedslægeforeningen. De skriver blandt andet: “Således inviterede EU-Kommissionen Danmark og de andre medlemslande til at deltage i et stort projekt, som skulle måle, hvor meget forurening befolkningen er udsat for. Kommissionen satte et meget stort beløb på højkant, men landene skulle selv betale halvdelen af udgifterne. De danske myndigheder valgte at fravælge dette tilbud og har endda søgt at modarbejde projektet. Det gennemføres nu på vågeblus, hvor danske forskere og laboratorier selv må finde finansiering for at kunne deltage og opnå EU-støtte. Argumentet fra Miljøstyrelsen er, at man skal forebygge frem for at måle. Det lyder besnærende, men forebyggelsen er så langt bagud, at måling af vores udsættelse for giftstoffer kan hjælpe med prioriteringen af, hvor der skal sættes ind.”
Kilde: Jyllands-Posten, mandag, s. 17
Retlige anliggender: Fri bevægelighed for grænseoverskridende investeringer
Jyllands-Posten bringer mandag en analyse af Hans Sønderby Christensen, advokat (H), specialist i EU-ret, og Patrick Goergen advokat, specialist i EU-ret. De skriver blandt andet: “EU-Domstolen fastslår i en dom fra 6. marts, at Ungarn har handlet i strid med EU-retten - herunder reglerne om kapitalens frie bevægelighed - ved indførelsen af en lov, der uden kompensation og uden hensyn til andre kriterier lader registreringen af brugsrettigheder til landbrugsarealer bortfalde for virksomheder og EU-borgere, der ikke er nærtstående familiemedlemmer til ejeren af landbrugsarealet.”
Kilde: Jyllands-Posten, mandag, s. 8
Økonomi: Renten i USA hæves langt mere, end markedet forventer
Jyllands-Posten bringer mandag en kommentar af Frederik Engholm, chefstrateg hos Nykredit. Han skriver blandt andet: “Når renterne stiger i USA, er der typisk en tendens til, at andre dele af verden også oplever stigende renter. Ikke én-for-én, men retningen er som regel den samme. Det skyldes, at en del investorer ved udsigt til højere afkast på amerikanske obligationer sælger ud af deres danske, hvorved kursen falder og renten stiger. Mens Den Europæiske Centralbank (ECB) nærmest dikterer niveauet for de korte renter i det meste af Europa, er lange renter i højere grad bestemt globalt. Derfor de førnævnte forbundne kar. Samtidig vil for eksempel ECB kunne hæve renten med mindre økonomisk gennemslag, når USA samtidig hæver renterne, da styrkelsespresset på euroen bliver modereret. Det giver altså mere rum til ECB-forhøjelser i 2019, hvis USA strammer politikken kraftigere.”
Kilde: Jyllands-Posten, mandag, s. 16
Arbejdsmarkedspolitik: Det gælder også patientsikkerheden
Jyllands-Posten bringer søndag et debatindlæg af Jesper Brink Svendsen, formand for Lægeforeningens uddannelsesudvalg. Han skriver blandt andet: “Søren Søndergaard, EU-ordfører for Enhedslisten, sætter i et indlæg 9/5 fokus på de udfordringer, det giver, at læger fra andre EU-lande kan få arbejde i det danske sundhedsvæsen. Han peger på, at uddannelserne har forskellig længde fra land til land og retter et kritisk lys på, at der ikke er samme sprogkrav til læger fra EU-lande som til læger fra lande uden for EU. Nationale sprogkrav er et vigtigt element i den debat. Men der er også et andet, som Søren Søndergaard ikke nævner i sit indlæg, der er lige så vigtigt. Det er arbejdsgivernes ansvar.”
Kilde: Jyllands-Posten, søndag, s. 23
Arbejdsmarkedspolitik: Vi mangler kompetencer - ikke hænder
Politiken bringer søndag en analyse af Søren Heisel og Frederik I. Pedersen, henholdsvis forbundssekretær og cheføkonom i 3F. De skriver blandt andet: “Midlertidige flaskehalse på arbejdsmarkedet med mangel på særlige kvalifikationer bør kunne løses ved hjælp af den frie bevægelighed i EU. Der er over 17 millioner ledige EU-borgere, heraf knap 8 millioner i Sydeuropa, hvor ledigheden fortsat er meget høj. Det må med en ekstra og måske reorganiseret indsats fra Øst- mod Sydeuropa samt ordentlige løn- og arbejdsvilkår være muligt at afhjælpe midlertidige flaskehalse inden for EU’s grænser. Er der på de danske virksomheder derudover helt særlige behov for specialister, som det tager længere tid at uddanne, og hvor udbuddet i EU er begrænset, må man se nærmere på positivlisterne, som er etableret til netop dette formål.”
Kilde: Politiken, søndag, s. 6
Klima: Regering i sort?
Politiken bringer søndag et debatindlæg af Claus Ekman, direktør i Det Økologiske råd. Han skriver blandt andet: “Forleden kom det frem, at regeringen agter at troppe op til EU-forhandlinger om 2030-målsætningen for vedvarende energi med et mandat, der støtter 27 procent eller mere. Herhjemme er regeringens mål for andelen af vedvarende energi i 2030 mindst 50 procent, men i EU er 27 procent tilsyneladende nok. Mandatet går stik imod regeringens egen ide om, at grøn omstilling og vækst skal gå hånd i hånd. Danmark er nemlig førende inden for grøn energiteknologi og eksporterer årligt for over 30 milliarder kroner til EU-landene. Hvorfor så ikke få EU til at stramme op? Det vil gavne den grønne omstilling og skabe grundlag for øget eksport af dansk energiteknologi.”
Kilde: Politiken, søndag, s. 5
Sikkerhedspolitik: En Merkel-Trump-Putin-alliance vil være alvorlig for Danmark
Altinget bringer lørdag en analyse af Mikkel Vedby Rasmussen, professor ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet. Han skriver blandt andet: “Ved første øjekast er resultatet af den amerikanske, franske og britiske bombning af mål i Syrien 14. april 2018 et dramatisk forværret forhold mellem Vesten og Rusland. Men i reaktionerne på angrebet tegner der sig et noget andet billede. EU’s reaktion på angrebet på Syrien var at konstatere, at det havde fundet sted, og så i øvrigt tale om en syrisk fredsproces, som primært eksisterer på papir. Oversat fra diplomatisk var EU’s udmelding en kritik, og en temmelig hård kritik, al den stund at EU netop plejer at sætte humanitære værdier, som vel må inkludere at slå til mod regeringer, der bruger kemiske våben, højt. […] Institutionerne i Bruxelles siger i stigende grad, hvad de regner med, Berlin gerne vil høre, så de to udsagn kan på den måde siges at være forbundne. Men de afspejler også en grundlæggende skillelinje mellem de europæiske stormagter. Frankrig og Storbritannien ser deres sikkerhedspolitik i globale termer, mens Tyskland ser sin sikkerhed i regionale termer.”
Kilde: Altinget, lørdag
Det digitale indre marked: Hackere og lykkeriddere lugter penge i GDPR
Den 25. maj strammes persondatabeskyttelsen betydeligt i hele EU, og der er ved at opstå en industri, som vil kræve at få indsigt i de gemte data. Det skriver Berlingske mandag. EU indfører den største opstramning, siden internettet blev folkeeje. Loven omfatter virksomheder, organisationer, foreninger og myndigheder og skal give europæere mere kontrol over deres egne data. Er der ikke styr på databeskyttelsen, kan der vanke bøder på op til fire procent af den globale årsomsætning i en virksomhed eller op til 148 millioner kroner. Samtidig gør hackere og kriminelle klar til at finde huller i IT-systemerne og stjæle data, så de bagefter kan presse penge af virksomheden, organisationen eller myndigheden. Det fortæller Reza Ahmadian, advokatfuldmægtig og databeskyttelsesansvarlig hos advokatfirmaet Delacour.
Kilde: Berlingske, mandag, s. 10
Migration: Integrationen har slået fejl i Sverige
Berlingske og BT fortæller mandag om en ny paneuropæisk holdningsundersøgelse, hvor 28.000 respondenter i alle EU’s 28 medlemslande har svaret på spørgsmål om indvandring og integration. Ifølge undersøgelsen opfatter danskerne i væsentlig højere grad end svenskerne og tyskerne integrationen i hjemlandet som en succes. Et resultat, der ifølge udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) viser, ”at vi er mere ambitiøse og mindre naive, end man har været i Sverige og Tyskland”. I undersøgelsen, det såkaldte Eurobarometer for EU-Kommissionen, svarer 50 procent af de adspurgte danskere, at de opfatter integrationen af immigranter herhjemme som succesfuld. 46 procent af respondenterne svarer det modsatte. Tre ud af fire svenskere er utilfredse med integrationen i Sverige.
Kilder: Berlingske, mandag, s. 1, 4-5; BT, mandag, s. 14-15
Interne anliggender: Macrons EU-vision i klemme
I Børsen mandag skriver Hakon Redder, udenrigsredaktør, Børsen: ”EU undgik, hvad kerneeuropæerne frygtede ved sidste års valg i Holland, Frankrig og Tyskland. Populistiske valgsejre. Men i eurozonens tredjestørste økonomier billedet diametralt modsat. I sidste uge tegnede alt til et italiensk nyvalg til sommer. Efter parlamentsvalget i marts er det foreløbigt ikke lykkedes at danne regering, men om få dage kan Italien have en regering, der vil være enestående i EU-sammenhæng. […] Meldingerne fra Rom indikerer, at Italiens nye premierminister ikke bliver nogen af de to partiers ledere. Men helt uprøvede, og i europæisk kontekst, ukendte figurer. Som Femstjernebevægelsens Robert Fico eller Ligas Giancarlo Giorgetti. Uanset hvem, kan han spolere Emmanuel Macrons ambitioner om dybere integration i EU.”
Kilde: Børsen, mandag, s. 22
Handel: EU holder et vågent øje med Kina i Grækenland
Børsen fortæller mandag, at EU for tiden sætter fokus på den kinesiske tilstedeværelse i EU, og at den franske præsident, Emmanuel Macron, foreslår, at medlemslandene bør indføre en screeningsproces for investeringer fra tredjelande. Processen skal blandt andet sikre, at afgørende infrastruktur og sikkerhedsmæssige interesser beskyttes mod udenlandske investeringer. Tilliden til myndighedernes kontrol og toldbehandling er afgørende for, at det indre marked kan fungere. Det vurderer Peter Thagesen, underdirektør i DI. “Hvis vi fortsat skal have en befolkning, der støtter op om frihandel, skal det forløbe under forhold, som folk har tillid til. Al form for snyd, svindel og bedrag skal der skrides ind overfor,” siger Peter Thagesen. Havnen i Piraeus blev i 2016 opkøbt af det kinesiske shippingselskab Cosco, og opkøbet er en af mange investeringer i kinesiske virksomheder, den kinesiske stat har foretaget i Europa de seneste år.
Kilde: Børsen, mandag, s. 21
Interne anliggender: Danskerne tvivler på EU rentabilitet
Altinget mandag fortæller, at Dansk Erhverv har spurgt danskerne: Giver Danmarks medlemskab af EU over- eller underskud? 32 procent siger, at medlemskabet giver overskud, 18 procent svarer, at det giver underskud, og 32 lægger sig midt i mellem og siger, at det går lige op. Der er altså delte meninger i befolkningen, og det kan være helt forståeligt, da regnestykket ikke er helt simpelt. Det forklarer Peter Nedergaard, professor ved Københavns Universitet, der forsker i EU og international politik.
Kilde: Altinget
Detaljer
- Publikationsdato
- 14. maj 2018
- Forfatter
- Repræsentationen i Danmark