Gå til hovedindholdet
Repræsentation i Danmark
Supplerende information14. oktober 2019Repræsentationen i Danmark

Mandag den 14. oktober

Dagens EU-tophistorier

Sikkerhedspolitik: EU spiller nøglerolle i forholdet til Erdogan
Flere medier skriver om Tyrkiets invasion af det nordlige Syrien, og dets konsekvenser. Kristeligt Dagblad mandag fortæller, at EU mødes i dag for at diskutere Tyrkiets militæraktion i det nordøstlige Syrien. Under invasionen er det lykkedes flere hundrede Islamisk Stat-sympatisører at flygte fra tidligere kurdisk bevogtede lejre. Blandt dem kan flere være svenske og norske statsborgere. ”Den tyrkiske præsident Recep Tayyip Erdogan truer med at trykke på den knap, som kan afbryde flygtningeaftalen mellem Europa og Tyrkiet og sende flere millioner flygtninge vestpå, men EU blevet vant til den tyrkiske præsidents retorik, og når sagen i dag tages op i EU, vil medlemmerne ikke lade sig true,” siger Cecilie Felicia Stokholm Banke, seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS). Udtalelsen kom efter, at flere stats- og regeringsledere i EU havde kritiseret den militæroperation, som Tyrkiet indledte onsdag i sidste uge, at præsident Erdogan truede med at ”åbne portene og sende 3,6 millioner flygtninge” mod Europa. I Politiken søndag fortæller Graham Butler, der er lektor i EU's udenrigspolitik ved Aarhus Universitet, hvilke sanktioner, han mener, er en mulighed for EU: ”Medlemsstaterne har flere muligheder for at vise deres utilfredshed med Tyrkiet. De kan lave sanktioner mod det tyrkiske militær. De kan indefryse bankkonti og grunde i Europa. Det har EU før gjort mod udenlandske ledere, eksempelvis Mubarak i Egypten under det arabiske forår. Grunden til, at Europa ikke reagerer med det samme, er, at Tyrkiet siden migrationskrisen i 2015 har ageret som ingenmandsland mellem Vesten og Mellemøsten og har taget imod alle flygtningene i betaling for penge fra EU-stater. Det giver Tyrkiet indflydelse,” siger han.

I Ekstra Bladets leder søndag kan man blandt andet læse: ”Efter USA har overladt de kurdere, der var med til at nedkæmpe Islamisk Stat, til pludselig selv at blive nedkæmpet af den gigantiske tyrkiske invasionshær, ligner Vesten - inklusive Danmark - en svigefuld kujon. Der er blot et problem. Ikke alene kan den tyrkiske præsident true med at åbne porten for flygtningestrømmen til Europa, hvis nogen her skulle være utilfredse. Han kan også tilbyde en ny og længe efterspurgt løsning på flygtningestrømmen. […] Erdogan tilbyder at etablere 140 landsbyer og byer, i første omgang for én million hjemvendte syriske flygtninge i området. Nye skoler, hospitaler, 200.000 boliger, universiteter og sportsfaciliteter. Prisen vil, ifølge tyrkiske medier, løbe op i anslået 170 milliarder kroner. Hvilket Tyrkiet mener, EU har en stor interesse i at være med til at betale. Man skal forestille sig danske politikere vælge mellem nul syriske flygtninge og at redde kurderne i det nordøstlige Syrien. Ingen kan være i tvivl om, at præsident Recep Tayyip Erdogan selv ønsker at knuse kurdisk selvstyre. Men derudover har han ikke alene noget for EU meget mere alvorligt at true med. Han har også noget at tilbyde. Vi vil se det, før vi tror, at EU og Danmark vælger en hård og ikke en blød linje. Og det vil Erdogan nok også.”

I sin analyse af situationen, skriver Berlingske lørdag og Jyllands-Posten søndag, at Erdogan bruger invasionen til at stå stærkere indenrigspolitisk og samtidigt får han stærke kort på hånden udenrigspolitisk. Jyllands-Posten søndag skriver: ”Erdogans storslåede plan er, at området i stedet for skal befolkes af 2 millioner ud af de 3,6 millioner syriske flygtninge i Tyrkiet. Og regningen på 27 milliarder dollars for denne genhusning skal ikke betales af Tyrkiets allierede Rusland og Iran, men af EU, som endnu en gang af frygt for en ny flygtningestrøm skal til lommerne.” Berlingske lørdag skriver: ”Erdogan bliver skældt ud og kritiseret internationalt, men i Tyrkiet er hans Syrienoffensiv en vindersag. Den løser ikke blot præsidentens største politiske problemer, men samler landet og strammer Erdogans klemme på Europa netop der, hvor det gør mest ondt på EU-landene. […] Præsidenten havde tabt tre valg i træk, han havde mistet sit flertal i parlamentet, lagt landets økonomi i ruiner og kastet Tyrkiet ud i diplomatiske kriser med USA, EU, Rusland og det halve Mellemøsten. Herfra var der kun en vej, så det ud til - og den vej gik nedad. I hvert fald frem til onsdag i denne uge, da de første tyrkiske jagerfly bombede det nordlige Syrien, og der blev vendt op og ned på alt. Med offensiven mod den kurdisk kontrollerede del af Syrien har Tyrkiets mægtige mand ikke alene formået at samle en dybt polariseret tyrkisk befolkning bag sin mission. Han har samtidig spillet sig den måske bedste geopolitiske trumf på hånden: Kontrollen over millioner af flygtninge og tusinder af jihadister, som han reelt kan gøre med, hvad han vil. […] Siden 2016 har EU betalt Tyrkiet 45 milliarder kroner for at holde de syriske flygtninge på den tyrkiske side af Middelhavet og ude af EU-landene. Med aftalen er det da også lykkedes at reducere antallet af flygtninge, der ankommer til de græske øer markant. Til gengæld har Europa de facto deponeret sin grænsekontrol hos Erdogan.”

Politiken søndag beretter, at Det Syriske Observatorium for Menneskerettigheder har oplyst, at kampene indtil videre har kostet 123 soldaters liv fra begge sider af fronten og 20 civile. Over 100.000 mennesker er flygtet fra deres hjem, efter at den tyrkiske offensiv startede for 4 dage siden. Og det tal bliver ved med at stige, ifølge FN's Fødevareprogram, WFP. Lørdag holdt de 22 medlemsstater i Den Arabiske Liga krisemøde i Kairo i Egypten. Generalsekretæren for Den Arabiske Liga, egyptiske Ahmed Aboul Gheit, rådede på mødet Tyrkiet til at trække sin militæroffensiv ud af Syrien. Syrien var medlem af Den Arabiske Liga, indtil landets regering nedkæmpede demonstranter i det arabiske forår i 2011. Den libanesiske udenrigsminister, Gebran Bassil, sagde på krisemødet, at Syrien skal tilbage i organisationen. Kristeligt Dagblad lørdag skriver, at den tyrkiske offensiv i det nordøstlige Syrien har ifølge FN's børneorganisation UNICEF allerede sendt omkring 70.000 mennesker på flugt fra deres hjem i grænsebyerne Tell Abiad og Ras Al Ain. Der er mange børn blandt de fordrevne, siger UNICEF. UNICEF Danmarks kommunikationsdirektør, Line Grove Hermansen, siger, at der allerede nu er eksempler på, at skoler indtages af de stridende parter. ”Parterne i konflikten bør beskytte børnene på alle tidspunkter. De bærer intet ansvar for krigen, men det er alligevel dem, som lider mest,” siger hun. UNICEF er til stede i området og har i første omgang nødhjælp klar til at hjælpe 45.000 børn og deres familier i en måned med mad, rent vand og medicin.

I et debatindlæg i Politiken lørdag, skriver Sara Omar, forfatter: ”Kære statsminister, udenrigsminister, EU, Nato og USA. Dette er en appel til jer om at tage ansvar og lægge pres på den internationale koalition. Jeg er i skrivende stund fyldt med dyb sorg og frustration over det svigt, kurderne, endnu en gang, udsættes for af omverden. Vesten tøvede ikke med at bruge kurderne som kanonføde i kampen mod IS, men når de selvsamme kurdere nu udsættes for tyrkiske luftangreb og artilleribombardement, står I ikke nok op for dem. I fylder tv-skærmen med nødvendige ord, hvor I tager afstand, men der er brug for meget mere end det. Erdogan myrder kurderne med koldt blod og lader blodet flyde. Og der er brug for handling. […] Det er ikke nok blot at tage afstand samt at fordømme Erdogans ugerninger i øjeblikket. Både Danmark og EU må stoppe med at eksportere våben til Tyrkiet. Vi må ikke undervurdere vigtigheden af, at de ansvarlige for dette blodbad skal mærke sanktioner. Vi må ikke svigte kurderne og de andre uskyldige minoriteter i området! Vi må ikke lade endnu en etnisk udrensning ske.” I et debatindlæg Børsen lørdag, skriver Helle Ib, politisk kommentator, at Tyrkiets militære aggression i det nordlige Syrien kan komme til at præge de danske politiske dagsordener på en række områder, herunder: udlændingepolitik, overvågningsinitiativer, grænsekontrol, terrortrussel, aktivistisk udenrigspolitik.
Kilder: Politiken, lørdag, s. 2; Politiken, søndag, s. 8; Kristeligt Dagblad, lørdag, s. 6; Kristeligt Dagblad, mandag, s. 1; Berlingske, lørdag, s. 8-9: Børsen, lørdag, s. 4-7; Ekstra Bladet, søndag, s. 40; Information, lørdag, s. 24; Jyllands-Posten, søndag, s. 36

Institutionelle anliggender: EU nærer forsigtig optimisme om ny Brexitaftale
Flere aviser skriver lørdag, at der er forsigtig optimisme at spore i Bruxelles, efter at EU-Kommissionen fredag morgen meddelte, at ”EU og Storbritannien er blevet enige om at intensivere diskussionerne over de kommende dage”. Det skriver Politiken og Jyllands-Posten, lørdag. EU-forhandler Michel Barnier og den britiske Brexit-minister Stephen Barclay holdt fredag morgen et to timer langt møde og efterfølgende orienterede Michel Barnier diplomater fra EU's 27 øvrige medlemslande om situationen og han fik grønt lys til at gå i realitetsforhandling om en ny eller justeret aftale. Fra EU's side har både kommissionsformand Jean-Claude Juncker og EU-præsident Donald Tusk været ude med hårde ord og Donald Tusk beskyldte Boris Johnson for at spille et stupidt politisk spil om ansvarsfraskrivelse. Fredag var han dog faldet noget ned. ”Der er ingen garanti for succes, og tiden er næsten gået. Men selv den mindste chance skal forfølges. Et Brexit uden aftale vil aldrig være EU's valg,” sagde Tusk ifølge Politiken lørdag. Børsen skriver, at torsdag og fredag holder EU-lederne topmøde i Bruxelles. Hvis Brexit-forhandlerne på rekordtid har nået en aftale, så er det her, den skal godkendes af lederne fra de øvrige 27 EU-lande, og derefter skal aftalen også vedtages i EU-Parlamentet og det britiske parlament. Hvis det mislykkes at indgå en ny Brexit-aftale, vil fokus i stedet være på Boris Johnson for at se, om han følger den såkaldte Bennlov, der pålægger ham at forlænge Brexit-fristen. Børsen skriver mandag, at de mildere toner fra Brexitfronten var med til at styrke det britiske pund markant fredag. Investorerne har en lidt større tiltro til, at en egentlig Brexit-aftale mellem Storbritannien og EU kan blive en realitet. "Vi understreger dog også, at der meget vel kan være lang vej igen. Johnson er samtidig i en kattepine, da en Brexit-aftale ikke kan blive meget mere EU-venlig, før han mister sin opbakning fra de mest pro-Brexit konservative parlamentarikere," kommenterer makroanalytiker hos Sydbank, Kim Blindbæk ifølge Børsen.

Berlingske lørdag bringer en analyse af korrespondenterne Poul Høi og Michael Alsen. De skriver blandt andet: “EU og briterne vil i de kommende dage forhandle i døgndrift om et kompromisforslag, som er sidste chance for et Brexit-gennembrud. For første gang længe er der tro, håb og næsten kærlighed i luften. Her er forklaringen på, at det nu endelig lysner. […] Siden den irske og britiske premierminister torsdag mand til mand blev enige om »en mulig vej til succes«, er detaljerne halvandet døgn senere endnu ikke sluppet ud, ligesom parterne heller ikke er begyndt at dolke hinanden i ryggen. Det er værd at notere, som en højtstående diplomat siger til Berlingske. Normalt ville britiske politikere på nuværende tidspunkt være i totterne på hinanden, og EU-kilder ville påpege, at Johnson-regeringens forslag ikke var løsningsorienterede og kun havde et indenrigspolitisk sigte. Dette er endnu ikke sket. Tværtimod har selv de hårdeste britiske Brexiteers lovet at være ”pragmatiske” med hensyn til et eventuelt kompromis, og EU-siden har generelt været loyal. […] Ifølge medier som Irish Times, RTE, Reuters og The Times har Boris Johnson nu rykket sig her. I det nye udspil er der således ingen grænsekontrol mellem Nordirland og Irland, ligesom et flertal i det nordirske parlament skal afgøre fremtidige relationer mellem Nordirland og EU, og ingen parter får veto. […] Generelt er der en fornemmelse af de sidste dage. Johnsons ultimative og truende forhandlingsfacon - »dø, om så det gælder« - har ikke ført til noget gennembrud, tværtimod, og nu er det få minutter før rulleteksterne. Hvis filmen skal have en meningsfuld afslutning, så er det nu.”

Berlingske bringer lørdag en analyse af investeringsjournalist Sara Sjølin. Hun skriver blandt andet: ”Der er vanvittigt meget støj på finansmarkedet i øjeblikket. Enhver overskrift om handelskrigen sender aktierne ud i store fald eller stigninger, mens det evige Brexit-kaos dagligt dikterer blandt andet pundets skæbne. Heldigvis var der på begge dagsordener optræk til positive nyheder i løbet af ugen. Trump siger, at handelsforhandlingerne med Kina går ”rigtig godt,” og investorerne klynger sig til håbet om, at der kan komme en delvis aftale. Samtidigt har den britiske premierminister Boris Johnson og hans irske sidestykke Leo Varadkar åbnet for en Brexit-aftale, der effektivt kan fjerne truslen om en no deal-skilsmisse. Trods fremskridtene er hverken Brexit eller handelskrigen dog emner, der forsvinder lige foreløbig, og på den korte bane er der et andet tema, der er afgørende for aktiernes fremtid: Regnskabssæsonen. […] Jeg var på en tur til London i løbet af ugen, hvor jeg mødtes med mange britiske finansfolk. Udmeldingen fra dem alle var klar: De er dødtrætte af Brexit, og bliver nærmest kede af det, når de snakker om det. De tror alle, at der kommer en forlængelse til 31. januar, og at der i mellemtiden bliver holdt nyt parlamentsvalg for at bryde dødvandet. Selv de såkaldte ”remainers” - dem der stemte for at blive i EU - vil bare gerne have Brexit hurtigt overstået nu, fordi den nuværende situation holder alle i et limbo, hvor der ikke bliver ansat nye folk eller taget investeringsbeslutninger.”
Kilder: Politiken, lørdag, s. 11; Berlingske, lørdag, s. 6, 14; Jyllands-Posten, lørdag, s. 12; Børsen, søndag, s. 2-3, mandag, s. 28, 30

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Udenrigspolitik: Europas mageløse fallit
I sin analyse af den højspændte situation i Syrien, skriver Berlingske lørdag: ”Den amerikanske præsident, Donald Trumps forvirrende og modsatrettede meldinger har skabt en række sikkerhedspolitiske kaostilstande, der hver for sig kan være sprængfarlige for den vestlige forsvarsalliances fremtid i Mellemøsten. […] Trumps ønske om helt at forlade Syrien så hurtigt som muligt, og inden den amerikanske valgkamp for alvor går i gang, efterlader Rusland og Iran sammen med Syriens præsident, Bashar al-Assad, som sejrherrer. Dermed kan Syrien endelig være faldet til fordel for Assad-regimet, som så vil være i gæld til Iran og til Rusland. Endelig vil Tyrkiet med den nuværende offensiv sidde i en styrket position, hvis Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdogans strategi lykkes. Tyrkiet vil blive den magt, der sammen med Rusland, Iran og Assad vil kontrollere en stor del af den udvikling, der de kommende år vil være toneangivende for hele Mellemøsten. Taberne er USA, NATO, EU og Israel. I B.T. lørdag skriver Søs Marie Serup Politisk kommentator: ”Endnu engang udstiller de komplekse magtstrukturer i området Vestens magtesløshed. Tyrkiet er vestens allierede som medlem af NATO, men landet har også indgået en aftale med EU om at tage imod tusindvis af flygtninge. En aftale, der trods mange bekymringer har været vigtig i forhold til at bremse strømmen af flygtninge og migranter, der har søgt mod Europa. Og som Erdogan truer med at ophæve.” I et debatindlæg i Berlingske lørdag skriver Søren Pind (V): ”I denne uge så vi en amerikansk præsident ofre Vestens allierede ved en telefonopringning, da han meddelte Tyrkiets præsident, Erdogan, at USA trækker sig ud af det nordlige Syrien. Vestens sikkerhed er dermed truet, og vore interesser er på spil. Nu må nok være nok. […] Europa må løfte sin egen kapacitet. Landene må sammen opbygge et stærkt og troværdigt forsvar med udgangspunkt i den britiske og franske nukleare kapacitet. Tunge transportfly, tankere og flådefartøjer med moderne slagkraft må udvikles og indkøbes. Samtidig må man på europæisk plan sikre, at Europa selv har den cyber- og hybridkapacitet, som det 21. århundrede kræver, hvis vi skal kunne forsvare vores livsform og samfund. Det er sørgeligt, at Europa ikke længere kan regne med USA. Men hvis man vil fred, skal man forberede sig på krig. Trumps forræderi har enorme konsekvenser for Europa. Vi har en pligt til at det ikke går Europa, som det nu går kurderne.”

I et debatindlæg i Kristeligt Dagblad mandag, skriver Johannes Henriksen, debatredaktør: ”Trumps usle Syrien-exit kalder på, at Europa træder i karakter. Det er en god leveregel, at når man har mest travlt med et pege fingre ad andre, skal man vove at kigge på sig selv. For tiden står politikere og meningsdannere i kø for at jamre over Trumps feje tilbagetrækning af amerikanske soldater i Syrien, Erdogans brutale angreb på kurderne og Putins problematiske rolle i kulissen. Og sandt nok er der ikke meget godt at sige om de tre statslederes fremfærd i den syriske konflikt. Men hvad vi i virkeligheden burde bruge mindst lige så meget tid på, er Europas rolle i alt dette. Hvad gør vi egentlig selv ud over at beklage os over alle de andre? […] Meget af det har med USA at gøre. Med Trump, javist, hvis eneste konstant er hans maniske forsøg på at lave studehandler, som ofte hvirvler mere kaos op, end de løser. Men det stikker også dybere. […] Hvad skal Europa gøre i den situation? Ja, vi kan selvfølgelig sætte vores lid til, at Jean-Claude Junckers og Ursula von der Leyens løftede pegefingre fra Bruxelles vil vise vejen. Men virkeligheden er, at det mest af alt bare er ord. Magtesløse ord. Hvis Europa faktisk ønsker at tage sin egen sikkerhed og sin egen eksistens alvorligt, skal der helt andre boller på suppen. Det gælder i forhold til Tyrkiet, hvor spørgsmålet er, hvor længe vi skal forlade os på Trump-lignende studehandler med Erdogan, som han ikke tøver med at bruge imod os. Det gælder i forhold til Syrien og andre højspændte konflikter i regionen, som vi fra europæisk side bør gribe langt mere aktivt ind i, både fordi der er tale om humanitære katastrofer, og selvfølgelig også fordi det er i vores interesse at undgå de enorme flygtningestrømme, som følger af krig og ufred. Alt for længe har vi vænnet os til, at andre løser eller undlader at løse konflikter i vores umiddelbare interesseområder. Samlet udgør Europa verdens største økonomi. Vi kan ikke blive ved med at lurepasse på, hvad Putin, Trump, Erdogan og alle de andre finder på.”
Kilder: Berlingske, lørdag, s. 9, 16; B.T., lørdag, s. 2; Kristeligt Dagblad, mandag, s. 10

Landbrug: Plan om fiskekvoter får kritik
Flere aviser skriver, at mandag og tirsdag er fiskeriminister Mogens Jensen (S) til møder i EU med et ønske om at hæve fiskekvoterne, selvom det går imod anbefalinger fra EU-Kommissionen, som tidligere på året fastslog, at der skal fiskes mindre i Østersøen, hvor torskebestanden er presset. Flere miljøorganisationer og støttepartier kritiserer, at regeringen ikke vil følge EU-Kommissionens anbefalinger. ”Det er et dødt hav, vi kigger ud på, hvis regeringen handler uansvarligt her. En grøn regering må sikre, at den natur, vi giver videre, ikke bliver fattigere. Forskerne har tændt alle advarselslamper, men regeringen drøner videre. Vi er ved at smadre en hel fiskebestand. Jeg er dybt bekymret,” siger Danmarks Naturfredningsforenings præsident, Maria Reumert Gjerding, ifølge Berlingske, lørdag. Mogens Jensen afviser kritikken og siger ifølge Berlingske, at hans opgave er at sikre en balance mellem gode forhold for miljøet og gode forhold for fiskerne. ”Jeg er selvfølgelig optaget af, at vi har et bæredygtigt havmiljø. Men vi ønsker også at tage hensyn til det fiskeri, der holder til omkring Østersøen. Uanset hvordan forhandlingerne ender, så vil fiskerne komme under pres. Det må jeg også tage ansvar for,” siger Jensen, der har indkaldt til drøftelser med alle fiskeriinteressenter for at lave en langsigtet strategi for fiskeri i Østersøen. Jyllands-Posten skriver søndag, at fiskerne dog ikke ønsker hævede fiskekvoter, men at man beholder de nuværende kvoter. ”Vi ønsker, at fiskeriet i Østersøen fortsat skal være bæredygtigt. Det, vi har foreslået, er, at kvoten forholdes uændret i forhold til det niveau, det ligger på i år. Det vil fortsat give vækst i bestanden, samtidig med at fiskeriet fortsat får mulighed for at eksistere,” siger Kenn Skau Fischer, underdirektør i Danmarks Fiskeriforening.
Kilder: B.T., søndag, s. 6; Børsen, mandag, s. 14; Politiken, søndag, s. 2; Jyllands-Posten, søndag, s. 2; Berlingske, lørdag, s. 4, 5

Andre EU-historier

Det digitale indre marked: Der skal langt mere til, hvis Vestager skal vinde kampen mod tech-giganterne
I et debatindlæg i Berlingske mandag, skriver Bjarke Calvin, CEO, Insight Media: ”I realiteten har Vestagers sværdslag haft stor symbolsk betydning, men ikke de store konsekvenser. De bøder, som Google og andre har modtaget, er forsvindende små i forhold til deres indtjening, og de såkaldte GDPR-regler, som har gjort det sværere at opbevare og bruge folks data, er et lille skridt på vejen, men langtfra nok til at løse det grundlæggende problem med datarettigheder. Vestager vandt et par slag mod tech-giganterne i sin tid som EU-kommissær, men hun vandt ikke krigen. I denne uge fik hun så bevilliget en omgang mere på slagmarken, og det er en god anledning til at se på, hvad der faktisk skal til for at skabe et internet, der tjener mennesker, inklusiv EU-borgere, i stedet for nogle få teknologivirksomheder. […] I internet-alderen bliver alt i vores verden styret af data, og hvis nogle få virksomheder sætter sig på de oplysninger, er Skat et mindre problem. Det vi har set med Brexit og Trump, og den generelle gnaven i demokratier og civilsamfund verden over er kun et bølgeskvulp i forhold til den tsunami, vi er på vej mod, hvis vi ikke sikrer vores rettigheder til data. Det kræver mere end overfladisk regulering og forholdsvis små bøder. Det kræver, at Vestager og EU går forrest med en grundlæggende renovation af hele internettets fundament. […] Hvis Vestager, med EUs lovgivning i ryggen, krævede, at virksomheder skulle adskille data og services, ville det ryste tech-giganterne, og skabe langt større konkurrence. Det ville betyde, at man kunne se alle sine venner, likes, opdateringer, billeder og så videre på Facebook eller en hvilken som helst anden social medie-tjeneste. Det ville give os forbrugere langt bedre rettigheder til vores data, fordi vi ikke længere ville være kidnappet af Facebook.”
Kilde: Berlingske, mandag, s. 24-25

Migration: Danmark strides med andre EU-lande om tusindvis af asylansøgere
Berlingske mandag skriver, at flygtningekrisen fra 2015 har udviklet sig til et permanent problem for det europæiske asylsamarbejde, mener professor Thomas Gammeltoft-Hansen. Det understreger striden mellem de europæiske lande. Den tyrkiske præsident Erdogan har som led i Tyrkiets offensiv i Syrien truet med at åbne døren til Europa for millioner af flygtninge, ligesom en migrantbølge i de disse måneder skyller ind over Grækenland. Et nyt pres på EUs ydre grænser kan dermed være på vej, og flere EU-lande forsøger i disse måneder at finde frem til nye løsninger på det altoverskyggende problem i EU-samarbejdet: Flygtninge- og migrantstrømmene. Noget tyder da også på, at der er behov for et serviceeftersyn af asylsystemet i EU. I hvert fald viser nye tal fra Udlændingestyrelsen, at der er store udfordringer med hensyn til at klarlægge, hvem der har ansvaret for at tage imod en del af de asylansøgere, som når frem til Danmark og de øvrige EU-lande. Ifølge Thomas Gammeltoft-Hansen, der forsker i flygtningeret ved Københavns Universitet, understreger tallene, at den fælles europæiske asylpolitik er i krise. ”De europæiske lande har mistet tilliden til hinanden og til EU-systemet siden flygtningestrømmen i 2015, og det har efterhånden udviklet sig til en dybereliggende politisk tillidskrise i forhold til EUs regler og det fælles asylsystem,” siger Thomas Gammeltoft-Hansen.
Kilde: Berlingske, mandag, s. 6

Handel: Vestager bør feje for egen dør i Airbus-sagen
Berlingskes lederskribent skriver mandag: ”I begyndelsen af oktober fyrede præsident Trump en ny salve af i handelskrigen mod Europa. Den 18. oktober indfører USA nye toldsatser mod europæiske varer. Dansk ost og forarbejdede kødprodukter bliver også ramt. Det er vel, hvad man kan forvente af en Trump, der ikke er meget for internationalt forpligtende samarbejde, og som blæser på internationale regler, der møjsommeligt med USA i spidsen er opbygget i tiden efter Anden Verdenskrig? Det er ”America first”, også når det er i strid med spillereglerne? Ikke altid. I den seneste eskalation af handelskrigen mellem USA og EU følger Trump verdenshandelsorganisationen WTOs spilleregler til punkt og prikke, mens EU, personificeret ved konkurrencekommissær Margrethe Vestager, indtager skurkerollen. Balladen udspringer af en gammel strid om konkurrenceforvridende subsidier til europæiske Airbus og amerikanske Boing. WTO afgjorde tidligere i år, at EU havde undladt at få tilbagebetalt milliarder af dollars i ulovlig statsstøtte til Airbus. Så kan den krænkede part, USA, ifølge WTOs regler svare igen med straftold på krænkerens varer. […] EU bærer således et tungt ansvar for den seneste eskalation af handelskrigen. Hvorfor har EU ikke for længst fået ryddet op i sumpen af ulovlige subsidier til Airbus? Svaret er sørgeligt enkelt, det har EU ikke, fordi EU-Kommissionen har ligget under for nogle snævre industriinteresser til skade for EUs borgere. De seneste fem år har EU haft en meget aktivistisk og berømmet konkurrencekommissær, der som bekendt hedder Margrethe Vestager. Hun har været hurtig på aftrækkeren, når det gælder mistanke om ulovlige statssubsidier i form af gunstige skatteaftaler især til amerikanske multinationale selskaber, også i langt mindre oplagte sager end den om Airbus. […] Der god grund til at spørge, hvor Vestager og EU-Kommissionen har været henne i Airbus-sagen. Trumps tosserier er ikke den eneste årsag til den eskalerende handelskrig mellem EU og USA. Der er i høj grad behov for, at EU fejer for egen dør, før handelskrigen eskalerer helt ud af kontrol.”
Kilde: Berlingske, mandag, s. 2

Interne anliggender: Udenlandske interesser skal ikke have lov at overtage lodsningsområdet i danske farvande
I et debatindlæg i Information mandag, skriver Lars Sigvardt, formand for Danske Lodser: ”Stort set alle europæiske lande har regler, der sikrer nationale lodser i deres farvande. I Danmark er man i gang med en liberalisering af området. Men at miste kontrollen i vores farvande er ikke den rette vej at gå. Det er jo ganske absurd, at et par russiske krigsskibe gennem Storebælt kan skabe nyhedsoverskrifter, samtidigt med vi har en lov, der åbner for, at udenlandske interesser kan overtage lodsningsområdet igennem danske farvande fra den 1. januar 2020. […] I Danske Lodser er vi derfor oprigtigt bekymrede for Danmarks ret til at håndhæve suveræniteten i de danske stræder, der internationalt set er en såkaldt 'international korridor', hvor alle skibe har ret til frit at passere i transit. Inden for de senere år har vi set problemer ved Krim og i Kertjstrædet. Og netop nu ser vi store udfordringer i Hormuzstrædet. Har Danmark først ladet overvågningen af de danske stræder - blandt andet gennem lodsning - gå os af hænde, kan den være umulig at genvinde. Rusland er den eneste Østersøstat, der ikke er medlem af EU. Rusland har stærke interesser i de danske farvande, da langt størstedelen af den last, som passerer her, er russisk råolie. Ser man alene på de økonomiske, geopolitiske og strategiske interesser, er der oprigtig grund til at være bekymret over, hvor hovedinteressen i de danske sunde og bælter ligger.”
Kilde: Information, mandag, s. 17

Arbejdsmarkedspolitik: Jeg forsvarer den danske model
I et debatindlæg i Jyllands-Posten mandag, skriver Marianne Vind medlem af Europa-Parlamentet (S): ”På lederplads i Jyllands-Posten den 7. oktober påstås det, at jeg har haft travlt med at skyde den kommende kommissionsformand Ursula von der Leyens forslag om en europæisk mindsteløn ned. I forlængelse af dette beskyldes jeg tilmed for såkaldt "nationalegoisme". Det er helt korrekt, at jeg kæmper imod EU-lovgivning omkring danske lønninger - og jeg står ved mit udsagn om, at det ville være gift for vores arbejdsmarkedsmodel. Det gør jeg, fordi jeg som tidligere tillidsrepræsentant på Novozymes og tidligere næstformand i HK/Privat ved, at gode lønninger og ordentlige arbejdsvilkår oftest er et resultat af forhandlinger mellem fagforeninger og arbejdsgivere. […] Hvis vi virkelig vil bane vejen for gode lønninger og ordentlige arbejdsvilkår, må og skal vi støtte arbejdsmarkedets parter i andre lande og gøre dem i stand til at håndtere disse spørgsmål selv.”
Kilde: Jyllands-Posten, mandag, s. 19

Migration: Migranterne sejler igen deres egen sø
I et debatindlæg i Politiken mandag, skriver Michael Seidelin, udenrigskorrespondent, blandt andet: ”En trængt præsident Macron trækker udlændingekortet. Præsident Emmanuel Macron har i flere måneder stået i spidsen for forsøg på at finde en såkaldt fordelingsmekanisme for de migranter, som de humanitære organisationers redningsskibe nu igen bringer til havne i Italien eller Malta. Han har truet såkaldt 'usolidariske' lande, der nu også gælder Danmark, med sanktioner af forskellig art, som der ikke er skygge af dækning for i EU-traktaterne. Præsidenten har også leveret fake news, som da han efter et første møde om fordeling udtalte, at op til måske 14 lande havde accepteret et fransk-tysk udspil. Det blev dementeret samme dag, og efter nye møder mandag og tirsdag i sidste uge er status, at mindre end seks lande er enige om en fordelingsmekanisme - og alligevel ikke helt. For det første er formuleringerne i teksten så vage, at den stort set er ligegyldig, som Læger uden Grænser og organisationen SOS Méditerranée vurderede i en erklæring udsendt i sidste uge. […] Aftalens betydning allerede mere end begrænset, og den illustrerer de eksisterende brudflader i EU. […] De central-og østeuropæiske lande slår bremserne i, når talen falder på flygtninge og migranter, og en række lande er enige med den danske regering og udlændinge- og integrationsminister, Mattias Tesfaye (S), i, at en aftale om fordeling vil få endnu flere migranter til at søge lykken i menneskesmuglernes gummibåde.”
Kilde: Politiken mandag, s. 7

Konkurrence: Retssikkerhed går forud for profit
I et debatindlæg i Berlingske søndag, skriver Andrew Hjuler Crichton, generalsekretær for Advokatsamfundet, blandt andet: ”Advokatsamfundet havde i september den store fornøjelse at have konkurrencekommissær Margrethe Vestager som hovedtaler på en international konference i København. Ved den lejlighed sagde Margrethe Vestager, at ”konkurrence til tider bliver betragtet som en universalløsning på alle samfundets problemer. Men det kan det ikke være.” Vi er meget enige i, at der er andre hensyn end konkurrence. Det er naturligvis en løbende diskussion og balance, og derfor er vi glade for, at vi har politikere - også i Danmark - som kan skelne og vurdere, og holde fast i grundlæggende, vigtige principper. Vi skal naturligvis slippe konkurrencen løs der, hvor det giver mening. Men prisen må ikke være retssikkerheden. For retssikkerhed står altid over forretning og profit.”
Kilde: Berlingske, søndag, s. 13

Arbejdsmarkedspolitik: Nej til lovbestemt mindsteløn
I et debatindlæg i Berlingske søndag, skriver Dennis Kristensen, fhv. forbundsformand, FOA: ”En mindsteløn, der betyder, at arbejdsmarkedets parter ikke længere selv knækker nødderne, som DA og LO garanterede fortsat at knække i fælles annoncer op til den danske folkeafstemning i 1972 om tilslutning til Fællesmarkedet. Den danske model, hvor arbejdsmarkedets parter uden politisk indblanding lægger arm og indgår overenskomster, har i vores snart fem årtier lange medlemskab af først EF og nu EU været under pres i flere omgange. Ofte som følge af forskellene på arbejdsmarkederne i Nordeuropa og Skandinavien på den ene side og arbejdsmarkederne i Syd- og Østeuropa. Men også som følge af forsøg på at gennemtvinge harmonisering af lønmodtagernes vilkår på tværs af Europa. Det hårdeste pres stammer fra arbejdskraftens frie bevægelighed på tværs af landegrænser og udvidelsen af EU med en række østeuropæiske stater. Super-europæerne og globaliserings-eliten satte her de modeller, hvor lovgiverne respekterer arbejdsmarkedets parters suverænitet, under et gevaldigt pres. […] Med årene er jeg blevet tilhænger af en EU-model med grundlæggende fælles beskyttelse af lønmodtagerne, som arbejdsmarkedets parter bygger rettigheder ovenpå gennem kollektive overenskomster. Og jeg har også i kraft af mit tidligere job skullet manøvrere mellem syd- og østeuropæiske forbund, der ønsker lovgivning om mindsteløn, og nordiske forbund, der i stedet bygger på overenskomster mellem parterne. De sydeuropæiske forbund presser regeringer i gaderne med massedemonstrationer og generalstrejker, mens vi i Norden presser arbejdsgivere i mødelokaler med forhandling og konfliktberedskab.”
Kilde: Berlingske søndag, s. 38

Sikkerhedspolitik: Danmark presser på for at få IS-krigere dømt i Irak
Jyllands-Posten søndag skriver, at den tyrkiske offensiv mod kurdiske områder i Syrien har fået en række lande, heriblandt Danmark, til at accelerere forhandlingerne med Irak om oprettelse af en specialdomstol for hurtigt at få dømt krigere fra Islamisk Stat. Målet er at forhindre, at kampene i området og den kendsgerning, at mange kurdiske fangevogtere har forladt fængslerne for at drage til fronten, vil åbne fængselsportene på vid gab, så farlige IS-fanger forsvinder ud i naturen, skriver den franske avis Le Monde. 12 tilbageholdte danske statsborgere er blandt de ca. 2.000 IS-krigere, der risikerer at blive tikkende bomber under såvel regionen som deres hjemlande, hvis de kommer på fri fod. Tirsdag drøftede justitsminister Nick Hækkerup planen om at oprette en international domstol for fremmedkrigere i Mellemøsten med EU-kolleger på et møde i Luxembourg. Efterfølgende sagde han, at 16 vesteuropæiske lande støtter ideen, men ikke, hvem de er, eller at forhandlingerne foregår med Irak.
Kilde: Jyllands-Posten, søndag, s. 14

Klima: Den yderste dag er blevet klimaaktivismens indre drivkraft
I et debatindlæg i Jyllands-Posten søndag, skriver Mikael Jalving, historiker og forfatter: ”Først kæmpede venstrefløjen for økonomisk socialisme, derpå for multikulti. Nu gælder det klimakampen, den nye religionserstatning. Forleden gjorde jeg noget, jeg ikke skulle have gjort. Jeg satte mig ned for at overvære høringen af den kommende klimakommissær i EU, den hollandske socialdemokrat Frans Timmermans. Jeg kom ind i transmissionen, hvor en svensk - ja, svensk - klimaaktivist spørger kommissæren, hvorfor han ikke vil arbejde for en målsætning om 55 procent reduktion af drivhusgasemissioner i 2030 i stedet for 50 procent. Hertil svarer kommissæren, at han selv ønsker en reduktion på 55 procent, men vil afvente data, der underbygger kravet. Han tilføjer så, at han imidlertid vil være meget overrasket, hvis forskningen ikke viser, at 55 procent er nødvendig. Husk lige, kære læser, vi befinder os i EU, ikke i USSR. Men det er efterhånden ét fedt. Også i Den Europæiske Union skaber synkroniseringen af synspunkter og forskning en menighed, der marcherer i takt. Først ønsker man sig et eller andet abstrakt, siden leverer videnskabens nyttige idioter den politiske ammunition.”
Kilde: Jyllands-Posten søndag, s. 36

Institutionelle anliggender: Det vil Brexit koste virksomhederne
I en analyse i Berlingske søndag, skriver korrespondent Peter Suppli blandt andet: ”I den britiske havneby Dover er det business as usual, men udenfor Dover er alt kaos - Brexit-kaos, her bare 18 dage inden en mulig hastig britisk retræte fra EU. Den britiske regering er blevet hårdt kritiseret for ikke i tide at have gennemtænkt alle konsekvenser af Brexit og for ikke at have forberedt sig på, hvordan man skal håndtere det utal af udfordringer, der vil dukke op efter skilsmissen fra EU - lige fra toldbehandling i havnene, over håndteringen af EU-borgere med bopæl i Storbritannien, til problemet Nordirland, der deler en landegrænse med EU-medlemmet Irland. Når rapporten udkommer netop nu, er den også et indspil i den stadige diskussion internt i britisk politik og i forhold til EU-modparterne. […] HMRC har regnet ud, at hver enkelt håndtering af de nye toldpapirer vil koste en stor virksomhed 28 pund pr. styk og tage en medarbejder en time og tre kvarter at håndtere. Dette skal ganges med de cirka 215 millioner årlige forsendelser, som vil være omfattet af kravet om detaljerede toldpapirer. Og dette er kun prisen for virksomhederne. For myndighederne vil omkostningerne formentlig være på mindst samme niveau, så selv om alles øjne netop nu er rettet mod Boris Johnson i Downing Street og hans EU-modparter i Bruxelles, vil de snart blive rettet mod Dover. For i netop Dover vil vi se de første direkte konsekvenser af det britiske EU-farvel - hvornår det så end bliver.”

Jyllands-Posten skriver søndag, at bilproduktionen i England er hårdt ramt på grund af usikkerheden omkring Brexit. I Swindon lukker Honda-fabrikken og Nissan-fabrikken i Sunderland vil lukke produktionen af X-trail-modellerne. I Ellesmere Port ved Liverpool har den franske PSA-koncern sagt, at den overvejer at flytte hele produktionen af de populære Astra-biler til Sydeuropa som følge af Brexit, og Jaguar Land Rover har også bebudet nedskæringer som følge af Brexit. Toyota og BMW har bebudet, at de vil stoppe produktionen i nogle dage og sende folk hjem, hvis der bliver vanskeligheder med at få dele til bilproduktionen frem til tiden. ”Hele spørgsmålet om Brexit har nu varet i tre år. Deal eller no deal. Der er en elite, der sidder i en boble inde i Westminster, og de ser hele spørgsmålet om Brexit som en slags prestigeprojekt. Men for os almindelige mennesker har usikkerheden, og ikke mindst hvad der sker efter et Brexit, enorm betydning for vores dagligdag,” siger Alan Tomala, som arbejder i bilindustriarbejdernes fagforening og han fortsætter: ”Det bliver en katastrofe for området. Det er umuligt at se, at vi kan skabe et arbejdsmarked, hvor alle de, der bliver berørt af Honda-lukningen, kan komme i arbejde igen.”
Kilder: Berlingske, lørdag, s. 23; Jyllands-Posten, søndag, s. 16-17

Interne anliggender: EU-kritik er udtryk for dobbeltstandarder
Alle meningsmålinger peger på, at det regerende nationalpopulistiske PiS-parti genvinder magten søndag, men partiledelsen insisterer på at gennemføre de kontroversielle retsreformer, som har bragt landet på kollisionskurs med EU-Kommissionen. Det skriver Information lørdag. I valgkampen har der ikke været den store interesse for regeringspartiets omdiskuterede retsreformer uagtet at disse ifølge både hjemlige og internationale kritikere sætter den polske retsstat på spil ved at undergrave retsvæsenets uafhængighed. I teorien kan en verserende strid med EU om disse få fatale følger for Polen, der risikerer at miste tilskud fra EU's strukturfonde og får frataget stemmeret og dermed indflydelse i Ministerrådet. Polens udenrigsminister, Jacek Czaputowicz, har over for Information og andre europæiske medier udtrykket forhåbninger om, at kommissionsformand Ursula von der Leyens nye kommission ville anlægge ”en mere velvillig holdning” over for Polen end den forrige kommission, men allerede torsdag bekendtgjorde den nye kommission, at man indbringer en ny sag imod det polske regeringsparti ved EU-domstolen. Det skriver Information og Kristeligt Dagblad lørdag. Disciplinærkammeret rummer ifølge EU-Kommissionen ”ingen garantier for uafhængighed og upartiskhed”, ligesom dets dommere ”ikke nyder beskyttelse imod politisk kontrol”. Denne sag føjer sig til en tidligere sag rejst af EU-kommissionen og foranlediget af PiS-regeringens retsreformer om 'tvangspensionering' af højesteretsdommere.
Kilder: Information, lørdag, s. 12-13; Kristeligt Dagblad, lørdag, s. 6

Sikkerhedspolitik: Frihed på udsalg
I en kommentar i Information lørdag skriver Mikkel Vuorela, redaktør for Moderne Tider, blandt andet: ”Igen i denne uge blev vi mindet om, at alting koster. […] Denne uge ankom fremtiden så til kurderne i det nordlige Syrien i form af Trumps fuckfinger efterfulgt af Erdogans knytnæve. Trump meddelte, at amerikanerne intet ville gøre, hvis Erdogan angreb, og så angreb Erdogan. Europæerne så hændervridende på og fandt det allertungeste skyts frem, som vi var villige til at bruge: mundtlig fordømmelse. ”Vi beder Tyrkiet stoppe det,” sagde EU's udenrigsboss, Federica Mogherini, mens Erdogan gjorde det klart, at han ville ”åbne portene og sende 3,6 millioner flygtninge jeres vej«, hvis der var noget pis med Europa.” Trump forsvarede beslutningen: ”Kurderne kæmper for sig selv. De hjalp os ikke i Anden Verdenskrig. De hjalp os ikke i Normandiet for eksempel,” lød det fra manden, der få dage forinden havde omtalt sin egen visdom som great and unmatched - mægtig og uovertruffen. […] Både Venstre og Enhedslisten var åbne over for at sende tropper til det syriske grænseland, men da de for guds skyld ikke måtte deltage i krigshandlinger, var det uklart, hvad de egentlig skulle. Råbe ad bombeflyene? Måske det kunne hjælpe på trygheden. For trygheden er det vigtigste, vi har i Danmark. Ved Folketingets åbning begræd Mette Frederiksen (S), at der blev stjålet fra vejboderne med jordbær, så avlerne måtte sætte kameraer op. Hun ville have trygheden tilbage.”
Kilde: Information, lørdag, s. 4

Institutionelle anliggender: Europa-Parlamentets høringer er en genial måde at ansvarliggøre EU på
Berlingske bringer lørdag et debatindlæg af Marlene Wind, professor i Statskundskab og på iCourts, Juridisk Fakultet, og leder af Center for Europæisk Politik, Københavns Universitet. Hun skriver blandt andet: ”I denne uge har danske Margrethe Vestager været igennem den obligatoriske høring i Europa-Parlamentet. Vestager klarede det godt, men det samme kan bestemt ikke siges om alle øvrige kommissærkandidater. To røg i svinget, allerede før høringerne var startet, og flere er blevet bedt om at møde op igen til nye høringer. […] Lige nu har vi overstået kommissærhøringerne i parlamentet, hvor håbefulde kommissærkandidater i timevis har skullet redegøre for ikke bare deres kommende ansvarsområde, men også deres personlige forhold. Og selvom parlamentet officielt kun godkender den samlede EU-Kommission, og dermed ikke (formelt) kan nedlægge veto mod enkelte kommissærer, er det reelt en høring af den enkelte, vi har set. Er der nogen, som parlamentet ikke kan godkende, må vedkommende trække sig for ikke at risikere, at hele kommissionen falder. Hvor man kan diskutere, om spidskandidatsystemet virkelig gør EU mere demokratisk i sin nuværende form, må man glædes over, hvordan Europa-Parlamentet er blevet stadigt skarpere i rollen som ”kommissærforhører”. Parlamentarikerne er gået til stålet og har vist, at de er denne vigtige opgave voksen. Høringsprocesserne styrker kommissionens samlede troværdighed, skaber transparens og giver uden tvivl EU øget legitimitet. Såfremt medierne i medlemslandene dækkede høringerne (og ikke blot deres egen kommissærkandidat) bare halvt så intenst, som de dækker tilsvarende amerikanske ditto, ville vi som europæere have et langt bedre indtryk af, hvem der arbejder for os.”
Kilde: Berlingske, lørdag, s. 10

Institutionelle anliggender: Analyse: Parlamentet hævner hybris og svækker Europas nye topchef
Altinget skriver mandag, at den Europæiske Unions nye ledelse ser ud til at blive forsinket mindst en måned, mens Frankrig, Rumænien og Ungarn skal finde nye kandidater. EU-Kommissionens kommende leder Ursula von der Leyen hastede i torsdags forvirret rundt mellem improviserede møder med Europa-Parlamentets formand og de politiske gruppers ledere i et forgæves forsøg på at afværge en blokade af en af de vigtigste kommissærer. Altinget skriver, at forløbet har svækket Ursula von der Leyen og afsløret dybe revner i Europas politiske landskab.
Kilde: Altinget, mandag

Institutionelle anliggender: Det sker i EU: Stats- og regeringscheferne samles til topmøde
Altinget fortæller, at Brexit forventes at blive det altoverskyggende emne på dagsorden til ugens EU-topmøde. Ugen byder også på drøftelser om fiskekvoter og en diskussion om, hvorvidt EU skal starte optagelsesforhandlinger med Albanien og Nordmakedonien. EU-Kommissions Brexit-forhandler, Michel Barnier, vil i løbet af mandagen orientere Europa-Parlamentet og de øvrige 27 medlemslande om status efter weekendens intensiverede forhandlinger med briterne. Tyrkiet og Syrien forventes at blive et af de største emner på dagsordenen, når udenrigsminister Jeppe Kofod (S) mødes med de andre EU’s lande udenrigsministre til ministerrådsmøde for udenrigsanliggender i Luxembourg. Ministre skal også blandt andet drøfte Ukraine, og mødet afsluttes med en sen frokost, hvor Ukraines udenrigsminister også deltager.
Kilde: Altinget, mandag

Institutionelle anliggender: Ballade i Bruxelles
Information skriver blandt andet i sin leder mandag: “Torsdag eftermiddag stemte Europa-Parlamentet Emmanuel Macrons kandidat til posten som kommissær for det indre marked ned, så det gav et sug igennem Bruxelles. Sylvie Goulard, som hun hedder, var igennem to høringer og svarede på spørgsmål om muligt misbrug af EU-midler og underligt høje udbetalinger fra en amerikansk tænketank, og da det kom til afstemning, tabte hun med et brag: 82 imod, 29 for, én afstod. Og så var Bruxelles i chok. En fransk kandidat stemt ned. Wow. Og hvad med det fransk-tyske samarbejde? Og nu kan den nye kommission jo ikke nå at være klar til den 1. november som planlagt. […] Men de chokerede reaktioner er alligevel sigende for et EU-system, der grundlæggende har det svært med demokrati. At et stort flertal af folkevalgte, som har til opgave at godkende EU-Kommissionen, afviser en kandidat i en afstemning, kan umuligt være en skandale. Det er tværtimod en demokratisk sejr. […] De folkevalgte stolede bare ikke på Goulard, som jo trods alt også efterforskes af EU's antisvindelenhed OLAF. Skulle de have godkendt hende alligevel i stabilitens navn? Eller fordi Macron og Ursula von der Leyen ville have det? Nej. Parlamentet skal netop kontrollere kommissionen, og hvis processen er hård og grundig, giver det også de godkendte kommissærer mere demokratisk legitimitet til at handle. […] Det er ikke meningen, at demokrati skal være effektivt. Det er rodet, langsomt og ustabilt. Og det skal Bruxelles vænne sig til - man kan ikke bare klappe tingene af i korridorerne længere. Heldigvis.”
Kilde: Information, mandag, s. 2

Udenrigspolitik: Pres på dansk regering: Flertal ønsker våbenembargo mod Tyrkiet
Berlingske skriver lørdag, at Sverige vil forsøge at få EU med til at indføre en våbenembargo mod Tyrkiet. Når EUs udenrigsministre mødes mandag forud for EU-topmødet vil det svenske forslag blive fremført. Partier på tværs af Folketinget ønsker også en våbenembargo mod Tyrkiet. ”Vi i Venstre støtter, at Danmark også laver et våbeneksportforbud mod Tyrkiet. Det er et meget, meget fint signal at sende og et af de få pressionsmidler, vi har. Så vi vil klart opfordre regeringen til at følge trop med Norge og Sverige og gøre det,” siger Venstres udenrigsordfører, Michael Aastrup Jensen, ifølge Berlingske lørdag og han fortsætter: Vi mener, det skal ske i et partnerskab med de nordiske lande, og Sverige er også et EU-land. Det er kun godt, hvis vi kan få resten af EU med. Det er vigtigt, at vi gør det nu, for udviklingen går så hurtigt, at hvis vi skal gøre et eller andet for at prøve at presse tyrkerne til at bremse deres offensiv, så skal det gå stærkt.” De Radikales udenrigsordfører, Martin Lidegaard, støtter Sveriges opfordring til EU-Kommissionen om at forberede en våbenembargo og SF-formand Pia Olsen Dyhr kommer på Twitter ligeledes med en klar opfordring til regeringen om at stoppe for salg af våbendele fra Danmark til Tyrkiet. Ifølge Berlingske er regeringen i færd med at skabe sig et præcist overblik over den danske eksport af våbenkomponenter til Tyrkiet, ligesom man er i dialog med de andre nordiske landes regeringer.
Kilde: Berlingske, lørdag, s. 10

Interne anliggender: Tyrkiets offensiv sår tvivl om udsendelse af dansk lægehold til Syrien
Danmark har forpligtet sig til at sende et lægehold til Syrien som et bidrag i kampen mod Islamisk Stat til foråret, men den tyrkiske præsident Erdogans beslutning om at indlede en egentlig offensiv skaber nu debat beslutningen. ”Det anser jeg for afsluttet. Jeg kan ikke forestille mig, at man kan etablere et militærhospital uden at være 100 procent sikker på, hvem der beskytter én, og det anser jeg ikke som realistisk med den nuværende udvikling. Det var meningen, at det hospital skulle ligge i den amerikanske lejr, og tanken om, at man bare kan etablere det et sted ude på marken, går simpelthen ikke. Der kan ikke længere skabes sikkerhed for de danske udsendinge,” siger Dansk Folkepartis udenrigsordfører, Søren Espersen ifølge Berlingske lørdag. Også de Radikale har på baggrund af tyrkernes invasion og den deraf følgende usikkerhed meddelt regeringen, at man tager forbehold for beslutningen. ”Vi har sagt, at vi tager det forbehold på grund af Tyrkiets invasion, at verden kan se helt anderledes ud. Det er først til foråret, så vi har endnu ikke truffet beslutning om ikke at ville sende dem afsted,” siger partiets udenrigsordfører Martin Lidegaard. Socialdemokratiets udenrigsordfører, Annette Lind, understreger, at man følger situationen nøje. ”Situationen kan ændre sig rigtigt meget, men indtil videre står beslutningen ved magt,” siger hun.
Kilde: Berlingske, lørdag, s. 11

Institutionelle anliggender: Han er i øret på statsministeren i Bruxelles
Politiken bringer søndag et portræt af Danmarks nye EU-ambassadør, Jonas Bering Liisberg. Onsdag i sidste uge havde Kim Jørgensen sin sidste dag på som Danmarks EU-ambassadør og allerede torsdag sad Jonas Bering Liisberg i den danske stol og drøftede det udkast til en Brexit-aftale, som den britiske premierminister, Boris Johnson, netop var kommet med. Da EU-kommissær Margrethe Vestager tog Kim Jørgensen og gjorde ham til chef i sit nye udvidede kabinet var 49-årige Jonas Bering Liisberg det naturlige valg. Jonas Bering Liisberg har en bred juridisk og politisk erfaring. Han har også en stor viden om EU, da han har været her tidligere.
Kilde: Politiken, søndag, s. 8

Interne anliggender: selskaber: Giv os strøm på havnene
En del krydstogtskibe kan tage imod strøm, når de ligger til kajs, men der er kun en sølle procent af de havne, de anløber, som kan give strøm. Miljøminister Lea Wermelin (S) vil tage sagen op i Nordisk Ministerråd og EU. ”Vi skal sætte en grøn retning for krydstogterne, når Danmark får formandskabet i Nordisk Ministerråd til nytår, det har jeg allerede besluttet,” siger ministeren ifølge Politiken søndag og hun fortsætter: ”Det er helt rigtigt, når Københavns Havn siger, at hvis vi bare stiller krav om, at skibene skal modtage landstrøm, sejler skibene til en anden havn. Fra dansk side skal vi spille en aktiv rolle og presse på internationalt, så vi sikrer, at landstrøm rent faktisk bliver en realitet, og vi slipper for, at krydstogtskibene ligger og pulser forurening ud i havne.”
Kilde: Politiken, søndag, s. 26

Detaljer

Publikationsdato
14. oktober 2019
Forfatter
Repræsentationen i Danmark