Mandag den 15. juni

Tophistorier

Brexit bliver det endelige brud med EU
Flere aviser skriver lørdag, at den britiske regering formelt har udelukket at forlænge en overgangsperiode for at købe tid til at forhandle nye handelsaftaler med EU. ”Jeg kan officielt bekræfte, at Storbritannien ikke vil forlænge overgangsperioden. 1. januar 2021 vil vi være tilbage i kontrol og have genvundet vores politiske og økonomiske uafhængighed,” skriver den indflydelsesrige minister Michael Gove på Twitter fredag. B.T. lørdag skriver, at i Bruxelles konstaterer EU-kommissær Maros Sefcovic, at Gove taler i klart sprog. ”Jeg opfatter det som en definitiv konklusion på denne diskussion,” siger han ifølge AFP.Berlingske bringer lørdag en analyse af økonomisk redaktør Ulrik Bie. Han skriver blandt andet: ”Storbritannien har fået alvorlige økonomiske øretæver af coronakrisen - flere end andre industrilande. Genåbningen er desuden kun foregået langsomt, da der er tvivl om smitteinddæmningen. Derfor vil de økonomiske tæsk fortsætte - og så har vi slet ikke talt om Brexit. […] Forhandlingerne mellem EU og Storbritannien om det fremtidige forhold har ikke rigtigt bevæget sig, og på mandag bliver de så genoptaget på topniveau. Den britiske regering holder fortsat fast i, at man ikke vil gå med til en forlængelse af den overgangsordning, der udløber ved årsskiftet. En forlængelse skal besluttes inden 1. juli. Der er fortsat meget stor afstand mellem de to parter på de centrale områder som fiskeri og de europæiske krav om, at toldfri britisk adgang til EUs marked forudsætter, at britiske virksomheder ikke får en konkurrencefordel ved et mere lempeligt britisk regelsæt på områder som fødevarestandarder, arbejdsmiljø og miljø. Men også selskabsskatten er i spil sammen med reglerne for statsstøtte og offentlige udbud. Boris Johnson havde håbet, at fremskridt i handelsforhandlingerne med USA ville lægge pres på Bruxelles, men heller ikke her sker der særlig meget. Den britiske strategi er lige nu i massiv modvind. […] Selv om man kunne mene, at forberedelserne til et hårdt Brexit nu har fundet sted mere end én gang, kan kombinationen af fortsat coronakrise og risikoen for et hårdt Brexit betyde, at det opsving, som de fleste lande lige nu oplever i genåbningsfasen, bliver endnu mere blodfattigt i Storbritannien.”

Mandag skriver Jyllands-Posten, at der i weekenden blev blødt lidt op på retorikken i forhold til Brexitspørgsmål. I London bebudede regeringen, at der - i en periode - langt hen ad vejen vil være åbne grænser ind i landet for varer fra resten af Europa. Lempelsen kommer, før premierminister Boris Johnson mandag mødes med EU's topfolk, heriblandt EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen. Håbet er, at mødet kan skubbe til de træge forhandlinger om en ny handelsaftale mellem briterne og EU. Opblødningen af grænsekontrollen handler dog ikke så meget om brexitforhandlingerne, men mere om at imødekomme britiske virksomheder, der har haft nogle hårde måneder under corona-nedlukningen. Det britiske erhvervsliv har adskillige gange advaret om, at det ikke i øjeblikket kan håndtere at forberede sig på de lukkede grænser, som brexit vil medføre fra årsskiftet, hvis der ikke laves en handelsaftale med EU.

Jyllands-Posten bringer et debatindlæg af Svend Roed Nielsen, seniorrådgiver, Tænketanken EUROPA, som blandt andet skriver: ”Coronakrisen, genopretningen af Europa og de benhårde forhandlinger om det næste EU-budget har de seneste måneder fuldstændig overskygget det, mange eller havde regnet med ville være forsidestof dette forår: Slaget om den endelige brexit-aftale. Ikke desto mindre mødes premierminister Boris Johnson i dag, mandag, virtuelt med kommissionsformand Ursula von der Leyen og rådsformand Charles Michel for at drøfte det fremtidige forhold. […] Premierminister Boris Johnson har afvist at forlænge forhandlingerne, og fastholder han dette, er oktober sidste chance for at nå til enighed om en detaljeret aftaletekst, hvis den skal nå at blive godkendt i alle institutioner og lande. […] Det er på høje tid, at parterne overvejer, hvor der kan fires på kravene. Et kompromis kunne basere sig på en model, hvor briterne ikke får fuld adgang til det indre marked. Til gengæld slækker EU på kravet om, at Storbritannien til enhver tid skal følge EU-regler. Samtidig skal briterne så indstille sig på, at forsøg på protektionisme eller dumping gennem for eksempel statsstøtte straks kan imødegås med modforanstaltninger og sanktioner fra EU's side. Udgangspunktet for level playing field vil være situationen i EU og Storbritannien, når aftalen træder i kraft. Både Storbritannien og EU har efterfølgende fuld ret eller ”suverænitet” til at ændre deres regler, men hvis konsekvensen heraf er øget protektionisme eller dumping over for modparten, så kommer der sanktioner. […] Ulempen ved denne model, hvor et ekspertpanel skal sikre level playing field, er, at virksomheder på begge sider af Kanalen vil skulle leve med lidt større usikkerhed og flere handelskonflikter. Men er alternativet et hårdt brexit, er det trods alt en mindre sten i skoen. Både fra britisk side og fra EU bør man derfor overveje, hvordan man kan arbejde sig op ad skyttegraven.”
B.T, lørdag, s. 2; Jyllands-Posten, lørdag, s. 14, mandag, s. 11, 22; Ekstra Bladet, lørdag, s. 18; Berlingske, lørdag, s. 12-13, 14 (15.06.2020)

Fra hujende fis til en forhandling med de andre
Regeringen har haft en meget bastant retorik, hårde krav og trusler om veto i forhold til EU-budgettet, men de seneste uger har regeringen nuanceret og blødt op. På fredag indleder EU's stats- og regeringschefer slutforhandlingerne om EU's næste syvårige budget og den historisk store fond, der skal genoprette Europas økonomi efter coronakrisen. Forhandlingerne ventes dog at strække sig hen over sommeren, skriver Jyllands-Posten søndag. Tirsdag i folketingssalen spurgte Dansk Folkepartis formand, Kristian Thulesen Dahl, om statsminister Mette Frederiksen ville stå så fast på sine hårde holdninger til EU's nye budget og genopretningsfond, og om hun ville bruge det ultimative våben: et veto. Til det svarede hun: ”Jeg vil generelt advare imod, at EU's medlemslande går til forhandlinger om noget, der er så vitalt og afgørende, nemlig Europas fremtid, med et veto. Opgaven er jo ikke at vetoe. Opgaven er at få et budget på plads. ” Berlingske skriver mandag, at den tyske u-vending har sendt den danske regering på kurs mod sit første store nederlag. Det var en regulær bombe, der ændrede dynamikken i Bruxelles fundamentalt, da Tyskland ændrede holdning og nu var indstillet på at lave direkte overførsler til trængte lande. ”Det har haft meget stor betydning,” siger Margrethe Vestager, næstformand i EU-Kommissionen, om den tyske u-vending ifølge Berlingske. Siden 2018 har der været små bevægelser, der indikerede, at Tyskland bevægede sig i en ny retning. ”Vi har haft et generationsskifte i den økonomiske debat i Tyskland, så meningerne har forandret sig, og finansministeriet lytter til andre stemmer nu,” siger Lucas Guttenberg, tidligere tysk økonom i Den Europæiske Centralbank (ECB), i dag vicechef ved Delors Instituttet i Berlin.

I en kommentar i B.T. lørdag, skriver kommentator Søs Marie Serup blandt andet: ”Statsminister Mette Frederiksen har positioneret sig som 'budgetbisse' og en del af EU's nu gennemhullede sparebande. En position, hun naturligvis må fravige i den aktuelle situation. […] Regeringen hævder, at EU-Kommissionens udspil til budget vil betyde en årlig stigning i Danmarks bidrag på mellem seks og syv milliarder kroner. Men det tal er ikke retvisende til en offentlig debat, for som Luca Guttenberg, deputy director ved Delores Instituttet, siger til DR: ”Sådan kan man ikke regne, hvis man vil give borgerne et indtryk af, hvad de faktiske stigninger i Danmarks EU-bidrag er.” Bundlinjen er efter en længere og meget teknisk udredning, at den forventede stigning i Danmarks bidrag til det kommende EU-budget er meget mindre end det tal, der bliver diskuteret politisk. Og så skal man ovenikøbet trækket Danmarks EU-rabat fra det markant lavere tal. Læg dertil, at det er komplet usandsynligt, at EUs gigantiske corona-redningspakke ikke også drysser af på Danmark. […] Mængden af fjender, benspænd og point sat ind på forkerte politiske konti i både Danmark og Bruxelles står på ingen måde mål med, hvad hverken S eller V får ud af deres manøvrer om EUs budget. Lige om lidt får Danmark igen brug for støtte i EU til klimapolitik og meget andet. Og så må de stakkels danske EU-diplomater gå rundt med bøjede nakker og forklare, at sådan er det jo heller ikke ment. Det er, hvad man får ud af at bruge EU-politik til klodset udført dansk indenrigspolitik.”

Jyllands-Posten bringer lørdag et debatindlæg af Karin Riis-Jørgensen, tidligere medlem af Europa-Parlamentet, senior advisor og Claus Richter, direktør, København. De skriver blandt andet: ”Den næste tegneserieagtige EU-kurs, som Danmark hidtil har taget - vi har endnu til gode at se, om denne kurs ændres afgørende - kan blive dyr både på den korte og den lange bane. For det første virker det besynderligt, at Danmark fastholder, at EU kun skal gøre det, som man altid har gjort, når vi står midt i den største krise. For det andet styrer Danmark direkte ind et politisk nederlag på det kommende EU-topmøde senere på måneden, som kan isolere Danmark i andre vigtige EU-sager. For det tredje er det ganske enkelt hjælp til selvhjælp at sikre, at tyskerne, franskmændene og italienerne fortsat køber danske fødevarer og energiteknologi. Genopretningspakken er EU's største investering i det indre marked. […] Som de fleste husker, fik Joakim von And med tiden et lysere sind og blev mere generøs. Vi må håbe, at det også vil ske for Danmark og de EU-positive partier. Glem EU-modstanderne. De er uden for pædagogisk rækkevidde. De forbliver gnavne og nærige og holder på den forkerte hest.”

Politiken bringer mandag en kronik af Laurs Nørlund, tidligere kabinetchef og direktør i EU-Kommissionen. Han skriver blandt andet: ”Danmark har et valg. Vi kan vælge at melde os ind i kampen for at fremme vores synspunkter internationalt og for en bedre verden ved at maksimere vores indflydelse i EU, eller vi kan vælge at sætte os på sidelinjen og uden for indflydelse. Valget burde være enkelt. […] Danmark fører en politik i EU, der mangler sammenhæng i sin form og i sit indhold, og som marginaliserer landet i EU's beslutningsprocesser og skaber usikkerhed for vitale danske interesser. […] Vi kan melde fra, som vi gør nu, eller vi kunne sidde med ved bordet og forsøge at præge de store beslutninger i den rigtige retning, sådan at EU kan gøre krav på positionen som leder af den frie verden, for det job er ledigt lige nu. Som den førende magt for miljøet, som foregangsområde for social nytænkning og fremskridt, for en udligning af ubalancen mellem den rige og den fattige verden, for respekten for individet og dets rettigheder, for en bedre verden. Jeg synes, at vi skal melde os ind i kampen.”

Politiken bringer søndag et debatindlæg af Thomas Barnebeck Andersen, økonomiprofessor, Syddansk Universitet og Asker Voldsgaard, ph.d.-studerende, University College London. De skriver blandt andet: ”Eurokonstruktionen slår igen revner, og eurolandene diskuterer en uholdbar lappeløsning. Men til forskel fra tidligere kriser vil EU-Kommissionen denne gang have den danske stat til at betale for udgifter i de ramte eurolande. Det er en helt forkert vej at gå. At redningsplanen bygger på, at ikke-eurolande paradoksalt skal forsyne eurozonen med euro, vidner om, at grundlæggende reformer af eurozonen ikke kan vente længere. […] Sydeuropæerne er havnet i en gældsfælde på grund af euromedlemskabet. ECB, som indtil videre har inddæmmet problemet, er svækket på grund af en kendelse fra den tyske forfatningsdomstol. Eurolandene kan selv løse problemet ved at danne en finanspolitisk union, men den politiske vilje er ikke til stede. Man tilbyder i stedet en lappeløsning, som ikke løser ikke euroens bygningsfejl. Og man vil have den danske stat til at afholde en del af regningen for lappeløsningen. Det er et lille, men umiskendeligt skridt i retning af deltagelse i euroen, selv om danskerne har stemt nej til euroen ved to folkeafstemninger. […] Strukturel mangel på euro i eurozonen er ikke et problem, Danmark hverken kan eller bør løse. Vi skal i Danmark tilskynde eurolandene til at få udbedret bygningsfejlen i euroen, men den danske stat bør hverken hæfte for eller subsidiere et kuldsejlet valutaeksperiment. Et dansk veto begrundet med en forståelse for euroens bygningsfejl vil være en brugbar støtte for eurozonen, som endnu en gang er på vej til at udskyde nødvendige reformer. Hvis ikke de politiske ledere i eurozonen ønsker den fulde pakke som i USA, vil den bedste løsning være at genindføre nationale valutaer. En kombination, hvor eurolande, som insisterer på utilstrækkelige lappeløsninger, udtræder af euroen, kan også være en farbar vej. Det er i alle fald ikke en løsning at vikle flere EU-lande ind i eurozonens selvskabte problemer.”
Jyllands-Posten, søndag, s. 6-7; Berlingske, mandag, s. 4-5; B.T., lørdag, s. 24; Politiken, søndag, s. 1-2 (15.06.2020)

Prioritede historier

Stadig flere lande tager nu imod turister - Europas genåbning
Flere af weekendens og mandagens aviser skriver om genåbningen af turismen i EU. Jyllands-Posten lørdag og B.T. mandag skriver, at flere landes regeringer er begyndt at lempe restriktionerne for indrejse. De lande, som så småt begynder at åbne op for turismen, omfatter Belgien, Cypern, Frankrig, Grækenland, Holland, Island, Italien, Kroatien, Norge, Portugal, Schweiz, Spanien, Sverige, Tyskland og Østrig. Den danske regering har udmeldt at rejsevejledningerne til Tyskland, Island og Norge, bliver lempet fra den 15. juni. Det betyder, at Udenrigsministeriet ændrer rejsevejledningen fra orange til gul for de lande. For resten af Europa og verden frarådes som minimum fortsat alle ikke-nødvendige rejser foreløbigt frem til den 31. august. I Børsen mandag kan man læse, at næsten alle Europas grænser er åbne. Dog har det lidt længere udsigter med at tillade turister fra blandt andet USA og Kina.

Jyllands-Posten søndag skriver, at det blå sygesikringskort dækker, hvis man for eksempel brækker et ben i Frankrig eller får Covid-19 i Spanien. Det er på trods af, at Udenrigsministeriet fortsat fraråder rejser til andre lande end Tyskland, Norge og Island. Det fastslår Stina Soewarta, der er repræsentationschef for EU-Kommissionens kontor i Danmark. "Det blå sygesikringsbevis gælder, som det hele tiden har gjort. Det har ikke noget med Udenrigsministeriets rejseanbefalinger at gøre. Det er derimod et grundlæggende princip, at når man rejser i Europa, bliver man behandlet på lige fod med borgerne i det land, som man befinder sig i," siger hun til Jyllands-Posten.

Berlingske skriver lørdag, at flere europæiske lande har vurderet, at smittetrykket i Sverige er så højt, at de ikke vil have besøg af svenske turister. Det er den svenske indenrigsminister Mikael Damberg skuffet over. "Der er en oprørthed over situationen, ikke mindst i grænseområdet," siger han til Dagens Nyheter. Sveriges egne grænser har været åbne for EU-borgere under hele coronaudbruddet.

I Berlingske mandag kan man læse, at færre europæere i år vil krydse landegrænser for at holde ferie, hvilket kan give en økonomisk mavepuster for flere sydeuropæiske lande. I både Spanien og Italien udgør turismen 15 procent af beskæftigelsen. Derfor står de to lande til et ekstra stort økonomisk slag hen over sommeren. "Dels mangler de turister udefra, men dels vil deres egne indbyggere i mange tilfælde også mangle penge, fordi deres økonomi i forvejen er hårdt ramt. Det ser meget bekymrende ud," siger siger cheføkonom i Danske Bank, Las Olsen, til Berlingske.
Jyllands-Posten, lørdag, s. 12-13, søndag, s. 7; Børsen, mandag, s. 17; B.T., mandag, s. 10; Berlingske, lørdag, s. 12, mandag, s. 8-9 (15.06.2020)

Pres på regeringen for at åbne grænserne endnu mere
Flere af weekendens og mandagens aviser skriver om grænseåbningerne i Europa, som står for døren op til sommerferien. Kristeligt Dagblad og Jyllands-Posten skriver lørdag, at presset på regeringen øges for at åbne grænserne endnu mere. Fra mandag kan danskerne tage til Tyskland, Norge og Island, men flere partier mener, at regeringen bør lempe grænseåbningerne yderligere. "Ifølge EU-Kommissionen er det fuldt forsvarligt at åbne grænserne i hele Europa," siger Martin Lidegaard, udenrigsordfører i De Radikale, til Kristeligt Dagblad. I Venstre er man enig. "Rejsevejledningen bør lempes så hurtigt som muligt. Det er på tide. Situationen er, at der ikke har været en klar rød tråd i restriktionerne," siger Michael Aastrup Jensen, udenrigsordfører i Venstre. Meldingerne kommer, efter at EU-Kommissionen torsdag anbefalede, at landene i Schengensamarbejdet bør hæve restriktioner ved de indre grænser på mandag. I Jyllands-Posten kan man læse, at dele af Folketinget er så utilfreds med regeringens håndtering af situationen omkring grænseåbningerne, at det kræver en forklaring fra udenrigsminister Jeppe Kofod (S). På et møde i Udenrigspolitisk Nævn fik ministeren besked på, at regeringen bevæger sig på kanten af grundloven, fordi den ikke har rådført sig med de øvrige partier i Folketinget i spørgsmålet om genåbning af grænserne. I et skriftligt svar til Jyllands-Posten beklager Kofod, at nævnet ikke er blevet tilstrækkeligt informeret, og lover, at både han og justitsminister Nick Hækkerup hurtigst muligt vil orientere Udenrigspolitisk Nævn. Det kommer ifølge udenrigsministeren til at ske, når regeringen har set på, hvilken model vi kan bruge til at sikre en kontrolleret og forsvarlig åbning af de europæiske grænser over sommeren.

Også Børsen skriver, at der er pres på regeringen for at ændre plan for åbning af grænserne. Både indefra og udefra. Onsdag gjorde tidligere statsminister Lars Løkke Rasmussen (V), efter et møde i Folketinget, status på Twitter. "Må ikke referere fra Udenrigspolitisk Nævn, så nøjes med at fastslå, at der ikke er hoved og hale i regeringens såkaldte genåbning af de danske grænser. Virker som Omvendtslev: Vi holder lukket medmindre … Burde være: Der er åbent, medmindre. Trist for vision om Øresundsregion," skrev han. Presset udefra kommer fra EU. EU's kommissær for indre anliggender, Ylva Johansson, har understreget, at der nu er så godt styr på coronasmitten i EU-landene, at de interne grænsekontroller bør droppes.

Berlingske lørdag skriver, at selvom turister fra Norge, Tyskland og Island fra mandag igen er velkomne i Danmark, så er der stadig fare på færde. Det mener Allan Randrup Thomsen, professor i virologi ved Københavns Universitet. "Alt andet lige - og jeg er jo kendt for at være den forsigtige type - ville jeg strengt taget gerne vente med grænseåbning til efter sommerferien. Det ville reducere risikoelementet, "siger han til Berlingske og fortsætter: "Hvis de indre grænser er åbne, så er vi afhængige af laveste fællesnævner. Så hvis et andet EU-land er mere risikovilligt end Danmark, kan det blive indgangsporten til en større epidemi i EU."

Berlingske lørdag skriver, at priserne på flybilletter rammer en ny bundrekord, mens coronavirussen i mange lande løjer af og den danske regering åbner en dør på klem for at lempe de skrappe danske rejserestriktioner. Udenrigsminister Jeppe Kofod (S) siger til DR, at regeringens rejsevejledninger for sommeren kan komme til at ændre sig. "Jo før, jo bedre. Vi ser på modeller for, hvordan vi får danskerne trygt ud at rejse. Men det er også vigtigt, at vi ikke underminerer vores indsats mod coronavirus herhjemme," sagde han forleden i DR1-programmet "Spørg Borgen".

I Jyllands-Postens leder søndag kan man blandt andet læse: "Fredag eftermiddag kunne danskerne pludselig tage forskud på rejselysten, da Tyskland uventet åbnede grænsen før tid. [...] Indtil fredag eftermiddag måtte hverken de eller de nordmænd og islændinge, som er blandt de første udvalgte, som Danmark lukker ind, overnatte i Danmarks hovedstad. Efter hårdt pres måtte regeringen ændre den besynderlige regel, og meget tyder heldigvis på, at det ikke stopper her. [...] Både Folketingets partier og rejsebranchen presser på for, at regeringen ændrer holdning. For tyskerne er der ingen forhindringer for at rejse i hele EU."

Politiken bringer lørdag et debatindlæg af Andreas Steenberg, udlændingeordfører for Radikale Venstre. Han skriver blandt andet: "Gang på gang bliver regeringens meningsløse politik om indrejserestriktionerne udstillet. I sidste uge fortalte TV Avisen for eksempel om amerikanske Cornell, som ikke må besøge sin danske kæreste, Ida, der er kræftsyg og ligger for døden. Men han må gerne indrejse til begravelsen. [...] Søren Riis Paludan, der er professor i virologi og immunologi, siger, at han ikke ser den store risiko ved at åbne grænserne. EU-Kommissionen anbefaler en gradvis åbning af EU's ydre grænser fra 1. juli. Så hvordan vil regeringen retfærdiggøre, at man fortsat nægter disse kærestepar at se hinanden? [...] Vi kan tillade 500 hujende og syngende mennesker på et stadion, men ikke tillade en gravid dansk kvinde at blive genforenet med sin amerikanske kæreste. Hvad er meningen med det?"
Kristeligt Dagblad, lørdag, s. 3; Jyllands-Posten, lørdag, s. 1, 12-13, søndag, s. 32; Berlingske, lørdag, s. 9, 16-17; Politiken, lørdag, s. 5; Børsen, lørdag, s. 28, 29, 31 (15.06.2020)

Det digitale indre marked

IT-giganter stopper salg af ansigtsgenkendelse til politiet
Berlingske mandag skriver, at flere IT-giganter nu stopper salget af ansigtsgenkendelsesteknologi til politiet efter urolighederne i USA. IBM og Amazon var de første til at melde sig på banen og nu melder Microsoft også, at de vil stoppe salget af systemerne. Microsoft, der er verdens største softwareproducent, vil afvente, at der kommer lovgivning på plads, før det igen bliver muligt for politiet at bruge software, som kan bruges til at genkende folks ansigtstræk og således kunne identificere dem. "Vi sælger ikke vores ansigtsgenkendelsesteknologi til det amerikanske politi, og før der foreligger en stærk, national lov, der bygger på menneskerettigheder, vil vi ikke sælge denne teknologi til politiet," siger Microsoft i en udtalelse. I EU er man i gang med at udarbejde regler for brug af såvel ansigtsgenkendelse som kunstig intelligens, der i et vist omfang hænger tæt sammen. Reglerne skal sikre, at begge dele kun anvendes på en forsvarlig og tillidsfuld måde.
Berlingske, mandag, s. 9 (15.06.2020)

Finansielle anliggender

Luftfarten: Det er sidste chance for at redde jobs
Hvis ikke Danmark lemper rejserestiriktionerne nu, som EU anbefaler, er 8.000 jobs inden for luftfartsbranchen i fare. Det skriver Politiken mandag. "For luftfartsindustrien er det intet mindre end en katastrofe, at vi i Danmark går enegang i forhold til en langsommelig genåbning," siger Jacob Pedersen, luftfartsekspert og aktieanalysechef i Sydbank, og fortsætter: "Jeg er faktisk overrasket over, at alle de danske flyselskaber lever endnu. Forhåbentlig kan de genvinde noget af det tabte, når vi begynder at lukke op, men det er klart, at det bliver sværere og sværere for hver dag, der går." Peter Hummelgaard (S), beskæftigelsesminister, skriver i en kommentar til Politiken: "Der er ingen tvivl om, at luftfarten er meget hårdt ramt af coronakrisen og fortsat vil være det i en længere periode. Regeringen er klar over, at der er behov for yderligere hjælp til en række brancher, når hjælpepakkerne udfases. Det sidder vi og forhandler om i øjeblikket, og vi ser også positivt på et partnerskab, så vi kan håndtere udfordringerne i fællesskab."
Politiken, mandag, s. 1 (15.06.2020)

S: Venstres selvmordsmanøvre skader Danmarks position i EU
Niels Fuglsang (S), medlem af Europa-Parlamentet, skriver i et debatindlæg på Altinget mandag blandt andet: "Det må være hårdt at være Jakob Ellemann. Venstres leder har endnu ikke markeret sig med ét eneste originalt synspunkt, og derfor griber han nu til uansvarlige og lette angreb på regeringen. Desværre for os alle skader han i samme ombæring Danmarks muligheder for at få en god aftale om EU’s nye budget. [...] Sagen er jo, at regeringen er enig i, at EU's budget ikke skal vokse. Regeringen har sågar meldt sig ind i en alliance af lande, der kæmper netop den sag. Mette Frederiksen har sagt klart og tydeligt, at EU's budget bør blive på 1,0 procent af BNI, al den stund landbrugsstøtte og strukturmidler stadig fylder alt for meget og gavner for lidt. Vi ved ikke, hvordan EU's budget kommer til at se ud endnu, og derfor er det heller ikke rimeligt at bede om finansiering nu."
Altinget, mandag (15.06.2020)

Slagsmål på vej om fordeling af Europas nye coronamilliarder
Jyllands-Posten skriver mandag, at fordelingen af Europas coronamilliarder skaber uenighed blandt EUs medlemslande. For hvordan skal pengene fordeles? "Som det ligger nu, synes jeg, det rammer for skævt. Vi vil arbejde for, at pengene målrettes, så de rammer de hårdest ramte lande. Det kan være Spanien og Italien. Der er andre lande, der sikkert også vil være glade for at modtage støtte, men hvor argumentet for, at de er særligt udsatte på grund af covid-19, ikke står lysende klart og stærkt," sagde finansminister Nicolai Wammen (S) i Folketingets Europaudvalg sidste uge. Indtil videre handler armlægningen især om den del af fonden, der skal gå til medlemsstaternes offentlige investeringer. Kommissionen har som udgangspunkt foreslået, at støtten fordeles, så Italien får 20,4 procent af puljen. Spanien står til 19,9 procent, Frankrig til 10,4 procent, og Polen til 8,6 procent Derefter følger resten af EU-landene med mindre tildelinger.
Jyllands-Posten, mandag, s. 12-13 (15.06.2020)

Grundlæggende rettigheder

Statens Serum Institut har taget noget af det mest dyrebare fra os
Information bringer mandag en kommentar skrevet af Thomas Prien-Larsen og Katja Sidenius, henholdsvis skribent og it-konsulent. De skriver blandt andet: "Vores data er en eftertragtet og personlig valuta. Derfor kommer det bag på os, at Statens Serum Institut (SSI) har fået adgang til borgernes data med grønt lys fra myndighederne, men uden at spørge os direkte. [...] Da det drejer sig om anonymiseret data, er oplysningerne undtaget EU's persondataregler. I mellemtiden har EU gjort det lovligt at spore individer med tilstrækkeligt belæg. [...] Før COVID-19 krydsede den danske grænse, diskuterede man, hvordan EU, sammenlignet med Kina, ville håndtere spredningen og samtidig bevare friheden og privatlivet. Denne debat ser nu ud til at være en saga blot. Det er vigtigt at huske, at politiske beslutninger danner grundlaget for nye normer. I dag opgiver vi frihedsrettigheder i håbet om at komme sikkert ud af coronakrisen. I morgen vil der være en ny krise i horisonten. Kampen for rettigheder tager år at vinde, men et øjeblik at tabe. [...] Sandheden er, at vi sjældent opdager, hvor vi er på vej hen, før det er for sent. Hvis COVID-19 har lært os én ting, så er det, at vi skal handle hurtigt - før det ender galt."
Information, mandag, s. 17 (15.06.2020)

Institutionelle anliggender

Det ømme punkt: Coronakrisen kan gøre os alle til små kinesere
I en kommentar i Politiken søndag skriver politisk kommentator Kristian Madsen blandt andet: ”Coronakrisen understreger en ting, vi allerede lærte under finanskrisen: Der er ingen troende markedskapitalister tilbage på direktionsgangene i danske virksomheder, når virksomhederne risikerer at lukke. Erhvervslivet, der normalt frabeder sig enhver statslig indblanding i det effektive marked, bliver uhyre stærke lobbyister på Finansministeriets stengang, når de økonomiske udsigter forværres drastisk. […] ”Men alt er unormalt i øjeblikket. Og mange andre landes virksomheder er på jagt efter nogle af de styrkepositioner, vi har. Derfor er det fornuftigt at have en nødfaldskærm, men jeg håber virkelig ikke, at vi skal bruge den,” som DI-direktør Lars Sandahl Sørensen sagde i dagbladet Børsen. Andre landes virksomheder betyder her kinesiske statsvirksomheder, som bl.a. EU-kommissær Margrethe Vestager har advaret EU-landene om lurer på at købe op, hvis coronakrisen ligesom finanskrisen ender i et brandudsalg af aktiver. Hvis kapitalen på markedet i virkeligheden kommer fra kinesiske statsvirksomheder, er det næsten endnu værre: Tænk, hvis Kina pludselig ejede Lego? Men i virkeligheden forfølger den danske stat nu på et begrænset område en kinesisk strategi, hvor markedslogikken afløses af strategiske investeringer i særligt vigtige virksomheder udpeget af staten. […] Mens samfundet i øvrigt gradvis ser ud til at være ved at vriste sig fri af coronaen, vil erhvervslivet i en længere periode befinde sig midt i et virvar af pakker, statstilskud og særordninger med hele erhvervslivets fuldtonede opbakning.”
Politiken, søndag, s. 2 (15.06.2020)

Fejl og Fakta
Politiken skriver i ”Fejl og Fakta” lørdag: ” Statsminister Mette Frederiksen (S) sagde i Folketingets spørgetid i denne uge, at ”Danmark skal betale 7 milliarder kroner ekstra om året, hvis EU-Kommissionens forslag til budget og genopretningspakke bliver vedtaget,” skrev vi på side 11 i 1. sektion i går. Der kan være tvivl om beløbet, men det er rigtigt, at det er kroner. Senere skrev vi dog, at ”hendes eget Finansministerium 'kun' siger 6,7 milliarder euro”. Det beløb kan også diskuteres. Derimod er det sikkert, at vi ikke skulle have skrevet euro. Det er kroner.”
Politiken, lørdag, s. 2 (15.06.2020)

Genopdag Tyskland
I Politikens leder mandag kan man blandt andet læse: "Den dansk-tyske grænsedragning er smukt vidnesbyrd om, at to landes blodige stridigheder faktisk kan finde en fredelig slutning. [...] Det er værd at ihukomme i en tid, hvor Tyskland atter er EU's dynamo i genopretningen efter coronaen. Og det er om noget værd at fejre i en verden skændet af raceuroligheder, intolerance og ufred. [...] Intet enkeltstående land har historisk betydet mere for Danmark. Hverken økonomisk, politisk eller kulturelt. Derfor kan det undre og bekymre, at Tyskland i det 21. århundrede trods fysisk naboskab glider stedse mere ud af vores bevidsthed, hvilket blandt andet kan ses på tyskstudierne på landets universitet, der efterhånden er reduceret til det rene ingenting."
Politiken, mandag, s. 1 (15.06.2020)

Margrethe Vestagers tanker om en krisetid
De seneste fire måneder har ledende næstformand i EU-Kommissionen Margrethe Vestager godkendt coronastatsstøtte for mere end to billioner euro. Hun synes, at coronakrisen har vist, at menneskerne kan løse store udfordringer, når det virkelig gælder, og det gør hende optimistisk i forhold til andre udfordringer som klimaet. ”Jeg er ikke objektiv iagttager, jeg er sådan en optimistisk realist. Når man har set, hvad vi kan fra det ene øjeblik til det andet, så kan vi også, når vi har mere tid til det, gøre virkelig vidtgående ting. Vi kan planlægge at bekæmpe klimaforandringer, vi kan lave overgangsmodeller, så folk ikke påvirkes, og vi kan skabe nye arbejdspladser. Der er så meget, vi kan gøre. Og når vi har gjort det her, så kan det ikke virke uoverkommeligt at bekæmpe klimaforandringer. Det tager jeg virkelig med mig,” siger hun og fortsætter: ”Produktionen var så småt begyndt at rykke tættere på Europa igen. Mere kan digitaliseres og automatiseres, og man har brug for kortere leveringstider. Den udvikling, tror jeg, vil blive forstærket big time. Samtidig vil vi ikke acceptere at være afhængige af få leverandører. For eksempel kom virkelig meget af vores beskyttelsesudstyr fra kinesiske leverandører. Det går ikke. Før krisen var der 10 producenter af masker i Europa. Nu er der 500. Grundessensen af paracetamol produceres kun i Indien. Det tror jeg, vi laver om. Hele den udvikling forstærkes af den grønne omstilling. I en cirkulær økonomi kommer vi ikke til at sende så mange ting frem og tilbage til Kina, og transport skal ikke være en kæmpe omkostning. Globaliseringen kommer til at se anderledes ud fremover. Men det giver bare heller ikke mening at forestille sig, at vi lukker ned og afskærer os fra omverdenen uden for Europa. Vi er ikke uafhængige af andre. Jeg har tænkt meget over det paradoks, at man kun kan bestemme selv, fordi man har respekt for, at andre er en del af ligningen.”
Jyllands-Posten, søndag, s. 1, 8-9 (15.06.2020)

Ny statslig fond skal afskrække kinesiske opkøbere
Flere europæiske lande ruster sig mod virksomhedsopkøb fra blandt andet kinesere i kølvandet på coronakrisen og Danmark melder sig med en ny statslig krisefond ind i klubben. Det skriver Jyllands-Posten lørdag. Peter Thagesen, underdirektør i interesseorganisationen Dansk Industri, mener, at den nye danske statslige krisefond, som finansminister Nicolai Wammen annoncerede torsdag aften, blandt andet skal ses i det lys. ”Man frygter, at vi har gode, sunde og veldrevne virksomheder, som midlertidigt kan få problemer, og så kommer for eksempel kineserne og opkøber dem. Så er det bedre at holde dem på statens hænder i en periode,” siger Peter Thagesen. I april advarede EU's konkurrencekommissær, Margrethe Vestager, mod, at for eksempel Kina vil overtage nødlidende europæiske selskaber under coronakrisen, og hun opfordrede EU-landene til at spænde ben for det og anbefalede direkte landene om at købe sig ind i virksomheder, hvis kineserne stod for døren. ”Det er meget vigtigt, at man er klar over, at der er en virkelig risiko forbundet med, at virksomheder, som er sårbare, kan blive udsat for en overtagelse,” sagde hun dengang til avisen Financial Times. I oktober træder en EU-lovgivning, der skal granske udenlandske opkøb nøjere, i kraft.
Jyllands-Posten, lørdag, s. 6-7 (15.06.2020)

Interne anliggender

Lugten af boulangeriet
Berlingske bringer søndag et interview med Dansk Folkepartis formand Kristian Thulesen Dahl. Han har opgivet at ændre EU indefra, og partiet skal nu kaldes for EU-modstandere frem for EU-skeptikere, for ifølge Thulesen Dahl skal Danmark helt ud af unionen. ”Vi har skrevet det meget klart også i vores programmer, at vi er modstandere af EU. Og så er det egentlig bare et definitionsspørgsmål, hvornår man synes, at muligheden for at reformere det indefra er så svag, at man faktisk synes, man er bedre stillet ved at stå udenfor med en aftale, hvis det kan lade sig gøre,” siger Kristian Thulesen Dahl og fortsætter: ”Om man er inde eller udenfor EU skal gerne være udtryk for en langsigtet politik. Det er klart, at jeg mener, at vores økonomiske velstand i høj grad ligger i muligheden for at handle med andre lande, og derfor vil vi selvfølgelig kæmpe for, at vi bliver en del af et frihandelsområde, hvor vi kan sælge vores varer til de andre markeder, også i Europa, og det er der, hvor vi selvfølgelig synes, at Danmark som EU-land må presse på for, at Storbritannien faktisk får en ordentlig frihandelsaftale med EU. Man må tro på, at fornuften sejrer til sidst. Og så vil det også være interessant for os at se, om vi i princippet ville kunne melde os ind i sådan en aftale i stedet for det nuværende EU-medlemskab.”

Jyllands-Posten bringer mandag et debatindlæg af Georg Strom, ph.d, Lejre, som blandt andet skriver: ”Storbritannien kan vælge en frihandelsaftale som Norges - det nævner DF's formand, Kristian Thulesen Dahl. Så er de nødt til at følge EU's beslutninger, men uden at have nogen indflydelse. Så er det bedre at være medlem. Alternativt kan Storbritannien lave sine egne regler for arbejdsforhold, miljø og standarder for produkter, men så kan briterne ikke være del af det frie marked. Hverken den britiske regering eller Kristian Thulesen Dahl har opdaget, at de er nødt til at vælge. De kan ikke både få frihandel og lov til at sætte deres egne regler. […] Så er der Thulesens sidste argument - det med at bevare vores danske kultur. For mange år siden grinede folk, da Kristen Poulsgaard, fra DF's forgænger, blev citeret for, at Danmark var for lille et sprogområde til at have sin egen ballet. I dag må vi indse, at han havde ret. Det er nødvendigt med et internationalt samarbejde for at bevare en levende kultur, og EU er den eneste organisation, som kan bære det.”

I Ekstra Bladet søndag skriver Hans Engell i ”Borgen lige på” blandt andet: ”Det er noget af en kajeryster, der rammer DF og Kristian Thulesen Dahl denne weekend. Lørdag vågnede han op til en Gallup-måling, der sender DF ned på 6,1 procent og 11 mandater. Et politisk styrt af dimensioner. Uendelig langt fra de 37 mandater og 21,1 procent ved valget i 2015. Og endda fem mandater minus siden valget sidste år. […] På EU-fronten er striden om det kommende EU-budget en gave til DF og NB. Mette Frederiksen kommer til at æde en betydelig stigning i budgettet, og det vil hun blive hudflettet for i Folketinget. NB har opfordret DF til samarbejde om EU-modstanden. Lige kækt nok. Men også her må DF betale for, at profilen har været slingrende. Nu er anti-EU-linjen klar. Hermed tager Thulesen Dahl et afgørende strategisk skridt. Ingen af de andre partier - end ikke Enhedslisten - forestiller sig i dag udmeldelse af EU. Men sin beslutning har DF sagt nej til at kunne deltage i en regering. Selv om der efter kommende valg bliver blåt flertal, må DF som EU-modstandere melde pas.”
Berlingske, søndag, 2. 16-17; Jyllands-Posten, mandag, s. 19; Ekstra Bladet, søndag, s. 10 (15.06.2020)

Klima

Nye beregninger: Tysklands nye afgift på diesel kan øge Danmarks CO2-udledning markant
I 2021 sætter Tyskland afgiften op på diesel med omkring 60 øre per liter, hvilket kan få flere til at tanke diesel i Danmark. Det vil have mærkbare, negative konsekvenser for Danmarks CO2-regnskab. Det viser beregninger lavet af Peter Bjerregaard, som er markedsreguleringschef for det tyske energiselskab E.ON. Det skriver Information mandag. Et nyt udvalgssvar fra Skatteministeriet viser det samme."Det er velkendt, at store forskelle mellem landenes afgifter fører til øget grænsehandel. Så den tyske forøgelse af afgiften vil føre til, at flere vognmænd vil køre til Danmark fra Tyskland for at tanke diesel. Omfanget af effekten har en størrelsesorden, der gør, at det vil påvirke vores CO2-regnskab negativt i mærkbar grad," siger Peter Birch Sørensen. Jeppe Juul, seniorrådgiver for transport i Rådet for Grøn Omstilling, bakker op om budskabet. "Det er nærmest grotesk, at Danmark har en af de laveste dieselafgifter i Vesteuropa, samtidig med at vi bryster os af at have nogle af de mest ambitiøse overordnede målsætninger på klimaområdet. Det hænger ganske enkelt ikke sammen," siger han.
Information, mandag, s. 6-7 (15.06.2020)

Regeringens lovkrav er ingen garanti for grøn biomasse, skriver embedsmænd i et notat
I et notat fra embedsmænd i Klimaministeriet og Energistyrelsen rejses der alvorlig tvivl om effekten af de lovkrav, som regeringen vil indføre for at sikre bæredygtigheden af Danmarks massive forbrug af træbiomasse. ”Det vurderes dog samlet set ikke muligt gennem implementering af VE-II-direktivet at skabe sikkerhed for, at anvendelsen af træbiomasse til energi i det omfang, det sker i dag, er bæredygtig,” skriver embedsmændene i et af dokumenterne dateret 22. november 2019, som Information har fået aktindsigt i. Claus Ekman, direktør i Rådet for Grøn Omstilling, mener, at embedsmændene udtrykker sig klart og tydeligt. ”Det står sort på hvidt, at lovkravene ikke kan sikre bæredygtigheden af træbaseret biomasse i det omfang, det anvendes i dag. Vi kan altså ikke sikre bæredygtighed alene ved at stille krav, så længe vi bruger så meget, som vi gør nu,” siger han. Det omtalte VE-II-direktiv er et EU-direktiv med fælles europæiske bæredygtighedskrav til brugen af biomasse, og det skal under alle omstændigheder indføres i dansk lov senest 1. juli 2021. ”Vi når ikke ret langt ved at certificere de her typer af biomasse, der påvirker klimaet. Så EU's og statens rolle bør være at sætte en afgift på biomasse og forbyde det biomasse, som vi ikke vil have. Det er ikke godt nok kun at have en biomasseafgift på den del, der ikke kan dokumenteres bæredygtig. Det skubber bare andre ud i nogle ikke bæredygtige biomassetyper,” siger professor i energiplanlægning Brian Vad Mathiesen fra Aalborg Universitet.
Information, lørdag, s. 1-8 (15.06.2020)

Migration

Frygter asyl-lappeløsning
EU-Kommissionen er på trapperne med et forslag til en ny asyl- og migrationspagt, skriver B.T. lørdag og Berlingske mandag. Udlændinge- og integrationsministeren Mattias Tesfaye (S) understreger, at hvis solidaritet bliver et system for obligatorisk omfordeling af asylansøgere og en del af EU-Kommissionen forslag, er svaret fra Danmark et klart nej. ”Vi frygter, at det ender med en lappeløsning, fordi man ikke tager fat om det grundlæggende problem: Sætter du foden på europæisk jord og siger asyl, har du mulighed for en fremtid i Europa,” siger Mattias Tesfaye. Over halvdelen af dem, som ulovligt kommer til EU, har ikke ret til beskyttelse, og de skal sendes hjem, men det er ikke nemt og ifølge ministeren bruger EU 'alt for mange ressourcer på det'. Tesfaye mener, at asylbehandlingen skal flyttes uden for EU, men han tror ikke, at det ikke bliver en del af EU-Kommissionens forslag. Formodningen baserer han på en samtale, han havde i denne uge med EU's kommissær for indre anliggender, Ylva Johansson. Marie De Somer, som er programchef for EU's migrationspolitik ved tænketanken EPC er enig i Tesfayes vurdering. ”Det er en idé, der findes derude, og jeg vil ikke sige, at den er død. Men jeg tror ikke på, at den nogensinde vil tage faktisk form,” siger hun. EU-Kommissionen har igen og igen udskudt sit forslag og ifølge Marie De Somer ændres forslaget hele tiden.
B.T., lørdag, s. 7; Berlingske, mandag, s. 9 (15.06.2020)

Mens Europa demonstrerer mod racisme, drukner tusinder i Middelhavet
Den halve verden insisterer på, at 'Black Lives Matter', og Margaritis Schinas, der er EU's migrationskommissær med ansvar for at 'fremme vores europæiske levevis' roser europæerne for at være verdensmestre i menneskerettigheder, men samtidig gør EU intet for at redde druknende migranter i Middelhavet. EU og Italien træner den libyske kystvagt og betaler den for at redde eller rettere fange bådflygtninge på Middelhavet og sejle dem tilbage til Libyen, men Sacha Petiot, landechef for Læger uden Grænser i Libyen kan berette om skudsår, forbrændinger, brækkede lemmer. Selvom EU underviser den libyske kystvagt i menneskerettigheder, er der intet, som tyder på, at det hjælper. Sacha Petiot fortæller, at af og til skyder libyerne efter migranterne, når de indhenter dem på havet og de tæver folk med trosser eller skubber dem i vandet og efterlader dem der. Der er ikke noget, som tyder på, at EU har planer om at kaste redningsveste ud i Middelhavet. I et interview med Politico indrømmer migrationskommissær Margaritis Schinas dog, at der er hårdt brug for et nybrud i unionens asyl- og flygtningepolitik, men det handler alene om at få EU-landene til at enes om en solidarisk fordeling af de flygtninge og migranter, der når frem til Europa. Margaritis Schinas er sikker på, at når EU-landene kommer under Tysklands formandskab det kommende halve år, så vil landene blive enige om en fast struktur for, hvordan man fordeler asylansøgere mellem sig, så det hele ikke hænger på modtagerlande som Malta og Italien og enkelte andre nationers velvilje fra sag til sag.
Politiken, s. 10 (15.06.2020)

Sikkerhedspolitik

Minister vil skærpe kontrol af våbeneksport
Erhvervsminister Simon Kollerup foreslår ovenpå sagen om Terma's salg af våben til De Forenede Arabiske Emirater, at skærpe kontrollen af våbeneksport. "Vi vil fra regeringens side være åben overfor at øge det kontroltryk, som Erhvervsstyrelsen kan lægge. Sådan at man kan tage på kontrolbesøg i den enkelte virksomhed og være mere proaktiv overfor virksomhederne. Og samtidig vejlede virksomhederne til at få indgivet de ansøgninger, der skal indgives, når det er relevant. Det er tiltag regeringen vil tage," sagde Simon Kollerup til TV 2 ifølge Altinget efter et samråd om Terma-sagen i Folketingets udenrigsudvalg fredag. Enhedslisten er positiv overfor erhvervsministerens udmelding. "Men vi skal også have strammet lovgivningen helt grundlæggende. Og jeg synes man skal se på hele strukturen for hvordan de her tilladelser bliver givet. Jeg ser det her som et første skridt i den rigtige retning," fastslog Enhedslistens udenrigs- og forsvarsordfører Eva Flyvholm.
Altinget (15.06.2020)

Udenrigspolitik

Fogh gør Danmark til centrum for nye stridigheder mellem Kina og Vesten
Politiken mandag skriver, at Danmark kan blive omdrejningspunktet for nye stridigheder mellem Kina og Vesten, når Danmarks tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) torsdag og fredag er vært for en stor international konference med navnet The Copenhagen Democracy Summit. Formålet med konferencen er at styrke kampen for demokratien. Ikke mindst i forhold til Kina. Konferencen, som afholdes digitalt, vækker allerede nu vrede i Kina, da Taiwans præsident er blandt deltagerne. Det kinesiske styre regner Taiwan som en del af Kina og ser derfor ikke med milde øjne på, at Taiwans præsident er blandt talerne, og at Taiwan dermed bliver fremstillet som et selvstændigt kinesisk land. Danmarks udenrigsminister Jeppe Kofod (S) afviser kritikken fra Kina. "Min holdning er soleklar: I Danmark er ytrings- og forsamlingsfriheden grundlovssikrede rettigheder. Og det er ikke min rolle som udenrigsminister i Danmark at blande mig i konferencer eller møder arrangeret af et privat selskab. Det står helt fast. Forudsætningen for den demokratiske debat er det frie ord," siger han.
Politiken, mandag, s. 7 (15.06.2020)

Kina anklages for at sprede falske nyheder om corona i Europa
Information mandag skriver, at EU-Kommissionen advarer om, at Kina står bag en kæmpe bølge af falske nyheder, rettet mod Europa, om coronavirussen. Kommissionen advarer, at det kan skade EU-landenes demokrati og borgernes sundhed. "På lige fod med Rusland har Kina gennemført målrettede påvirkningsoperationer og desinformationskampagner om COVID-19 i EU," lyder det i en rapport fra Kommissionen. "Hidtil har det især været Rusland, der har stået for en kampagne i Europa, som skulle skabe kaos og være ødelæggende, men under coronakrisen ser vi i stigende grad, at Kina gør brug af samme taktik," siger Mareike Ohlberg fra tænketanken German Marshall Fund i Berlin. Hun forsker i kinesiske påvirkningskampagner og beskriver det som et vendepunkt, at EU nu åbent peger fingre af Kina. Sidste år blev Kina af EU-Kommissionen stemplet som en "systemisk rival", hvilket blev set som et stærkt tegn på, at europæiske nationer ikke længere ser på Kina som en venligtsindet partner.
Information, mandag, s. 1, 8, 9 (15.06.2020)

Trump trækker tropper ud af Tyskland….måske. Men fredsaktivisters fest må vente
Politiken bringer en analyse af Østeuropa-analytiker Uffe Gardel. Han skriver blandt andet: ”Rod, strid og uforudsigelighed er de eneste faste elementer i Donald Trumps udenrigspolitik. Det er ikke så overraskende, at de også præger hans nye beslutning om at skære voldsomt ned på de amerikanske troppestyrker i Tyskland. Faktisk ved vi ikke engang med sikkerhed, om Trump faktisk har besluttet at skære ned på troppestyrkerne; der er ikke kommet nogen officiel udmelding, så vi kender kun beslutningen via omtale i den amerikanske avis The Wall Street Journal samt i det tyske nyhedsmagasin der Spiegel. […] I værtslandet selv, altså Tyskland, er der meget stille fra officielt hold. Man har ikke hørt fra USA, og man vil ikke kommentere mediehistorier, sagde forsvarsminister Annegret Kramp-Karrenbauer (CDU), mens den socialdemokratiske udenrigsminister, Heiko Maas, sagde en lille smule mere: ”Det er kompliceret,” sagde han om forholdet til USA og tilføjede, at skulle man få besked om, at amerikanerne vil trække nogle af deres tropper ud, ”så tager vi det til efterretning.” […] Det er et åbent spørgsmål, hvordan dette skridt vil blive opfattet i Rusland. De amerikanske tropper i Tyskland indgår naturligvis i NATO's generelle afskrækkelse, men de befinder sig langt fra de russiske grænser. Flyttes nogle af dem i stedet til Polen, vil det ikke nødvendigvis få Rusland til at føle sig mere tryg; det kan sagtens tænkes, at man i Moskva egentlig ville foretrække at have 9.500 amerikanske soldater stående i Sydtyskland frem for måske et par tusinde ekstra i Polen, klos op ad sin nærmeste allierede, Hviderusland. Omvendt kan det såmænd også tænkes, at Putin ville benytte lejligheden til at presse Hviderusland til at tage imod russiske troppestyrker - noget, det hidtil er lykkedes den hviderussiske regering at undgå. Under alle omstændigheder: Spændingerne i brudfladen mellem NATO og det russiskdominerede område vil tage til.”
Politiken, lørdag, s. 12 (15.06.2020)

USA har sat Thorning i spil som Libyens mægler
Flere aviser skriver lørdag, at Washington ønsker, at Danmarks tidligere statsminister Helle Thorning-Schmidt skal indtræde som mægler for FN mellem de stridende parter i det borgerkrigshærgede og kaotiske Libyen. FN's generalsekretær, António Guterres, har for nylig foreslået, at den tidligere udenrigsminister i Ghana, Hanna Tetteh, skal stå i spidsen for FN's mission i Libyen, hvilket USA har indvilliget i, men på betingelse af at der oprettes en ny post som fredsmægler. Jyllands-Posten lørdag skriver, at det er tvivlsomt, om Thorning-Schmidt kan få den nødvendige opbakning fra FN's Sikkerhedsråd, hvor flere af de 15 medlemslande ifølge Reuters indtil videre er imod de amerikanske planer om en ny fredsmægler. Derudover har Thorning-Schmidt har ikke kommenteret meldingen fra USA og derfor er det stadig uklart, om hun vil have opgaven og anser sig selv som kandidat. Lektor på Forsvarsakademiet Peter Viggo Jakobsen vurderer, at USA sandsynligvis har peget på Thorning, fordi hun kommer fra en småstat, der hverken har interesser på spil eller en skjult dagsorden i konflikten. ”Amerikanerne signalerer med valget af Thorning, at det er Europa, der skal tage ansvaret og ledelsen. USA satser nok på, at Thorning stadig har nogle forbindelser i Europa fra sin statsministertid, så hun kan være med til at trække i trådene og få europæerne til at stille med soldater til en fredsbevarende mission, hvis det skulle lykkes hende at få en fredsaftale på plads,” siger Peter Viggo Jakobsen ifølge Jyllands-Posten. Statsministeriet eller Udenrigsministeriet i Danmark har ikke ville bekræfte, at Helle Thorning er blevet bragt i spil.

Information bringer en analyse af journalist Lasse Ellegaard. Han skriver blandt andet: ”Fundet af otte massegrave i det krigshærgede Libyen i og omkring byen Tarhuna sydøst for landets hovedstad, Tripoli, har igen aktualiseret det uløste problem med den splittede nordafrikanske oliestat. […] Det ser dog ud til, at der skabes et momentum for forhandlinger om en samlingsregering - situationen er utålelig (og økonomisk belastende) for såvel EU som Rusland, de arabiske interessenter og ikke mindst Tyrkiet, og Tobrukparlamentets formand, Aguila Saleh, der hele tiden har været stemt for at forliges, siges at være styrket i forhold til general Haftar. Udsigten til en ny mæglingsrunde er således realistisk, også fordi Rusland er blødt op. Dels trak Vladimir Putin en russisk militærstyrke - den såkaldte Wagnergruppe - tilbage fra den libyske front, dels inviterede han Tripoliregeringens udenrigsminister til Moskva i forrige uge - formentlig efter aftale med Ankara. Hvad det bliver til, er ikke afklaret - måske en genoptagelse af FN-forhandlingerne, der fandt sted i Geneve, og hvor danske Helle Thorning-Schmidt nævnes som del af et FN-mæglerteam, eller Tyrkiet og Rusland kan sætte sig sammen efter samme model som Astana-processen, der siden 2017 har styret den politiske proces omkring Syrien. Det vil vise sig - noget tyder i hvert fald på, at der er en vilje til at finde en løsning.”
Jyllands-Posten, lørdag, s. 6; Politiken, lørdag, s. 9; Information, lørdag, s. 13 (15.06.2020)

Økonomi

Dilemma: Europa vil redde jobs og vækst - klima og miljø må vente
Politiken bringer mandag en analyse skrevet af avisens Europakorrespondent Michael Seidelin. Han skriver blandt andet: "Politikerne skal forene hensynet til job og vækst med klimaudfordringen. Der er ingen nemme løsninger. [...] I både Frankrig og Tyskland erkender selv de mest fundamentalistiske kræfter i de grønne partier, at hensynet til økonomisk vækst og arbejdspladser vejer tungt af både menneskelige og politiske hensyn. Konsekvenserne af massearbejdsløshed er uoverskuelig, og den vil svække Europa på et tidspunkt, hvor der intet godt er at vente fra hverken USA eller Kina. [...] Og så er der klimaet, hvor miljøhensyn for første gang indgår i kravene til de virksomheder, som modtager støtte. [...] Det lover heller ikke godt, at Airbus ifølge flere franske medier vil skære i programmer til udvikling af fly med elmotorer og andre miljørigtige tiltag."
Politiken, mandag, s. 2 (15.06.2020)

Kinesisk kapital midt i en krisetid
Steen Thomsen, professor ved Center for Corporate Governance, CBS, skriver i en kronik i mandagens Berlingske, blandt andet: "Mulige kinesiske opkøb af svage europæiske virksomheder skaber bekymring, men hvad skal Europa gøre? [...] EU's konkurrencekommissær, Margrethe Vestager, havde den 7. april udtalt, at hun var bekymret for kinesiske opkøb af svage europæiske virksomheder under coronakrisen. Som værn anbefalede hun, at EU's medlemsstater køber aktier i vigtige selskaber. [...] Bekymringen for Kina er i høj grad en konsekvens af Kinas økonomiske succes, der har tilladt landet at hale hurtigt ind på Europa og USA. Givet landets store betalingsbalanceoverskud kan det siges at være et spørgsmål om tid, før flere europæiske virksomheder får kinesisk ejerskab, navnlig i en situation hvor obligationsinvesteringer ikke lønner sig på grund af den lave rente. [...] Det er vanskeligt at modsætte sig kinesisk ejerskab, hvis europæisk erhvervsliv vil have mulighed for at drive virksomhed i Kina. Kina er efter alt at dømme også kommet bedre ud af coronakrisen end Europa, hvilket styrker landets økonomiske og politiske indflydelse."
Børsen, mandag, s. 14 (15.06.2020)

Prognoserne for verdens økonomi bliver værre og værre
Stik mod forventningerne, da coronakrisen begyndte, tegner hver ny prognose for verdensøkonomien et mere dystert billede af en recession, der bliver både dyb og langvarig. Det skriver Politiken, lørdag. Verdensbanken og OECD har som de sidste offentliggjort deres prognoser, i denne uge offentliggjort sine prognoser og der tegner sig et mønster: Siden IMF den 14. april som den første offentliggjorde sin prognose, er alle, der er kommet siden, blevet gradvist værre. ”Vi kommer til at mærke konsekvenserne af coronakrisen årtier ind i fremtiden. (...) Vores opfordring til medlemslandene er at kaste alt andet til side og udelukkende fokusere på at vinde krigen mod denne aggressive virus,” lød det fra Angel Gurría, OECD's generalsekretær, i forbindelse med offentliggørelsen af den verdensøkonomiske prognose. I en kommentar publiceret i en række medier skriver Kenneth Rogoff, økonomiprofessor ved Harvard University: ”Verdensøkonomien vil på den anden side af coronakrisen blive langt mindre globaliseret, da politikere og befolkning vil afvise åbenhed på en måde, der ikke er set siden toldkrigene og devalueringerne i 1930'erne. Biproduktet vil ikke blot blive en langsommere økonomisk vækst, men et betydeligt fald i de nationale indkomster for alle bortset fra de største og mest diversificerede økonomier.”
Politiken, lørdag, s. 12-13 (15.06.2020)

Tunge erhvervsprofiler: Sådan redder vi erhvervslivet ud af coronaens skygge
Berlingske fokuserer mandag i en række artikler på, hvordan erhvervslivet bedst kan reddes efter coronakrisen. Avisen har talt med flere erhvervsprofiler, der kommer med deres bud. "Det afgørende er, at man bør sætte den meget positive ambition for Danmark, at vi skal blive det land i EU, der har forbedret sin konkurrenceposition mest i løbet af coronakrisen. Og når ambitionen er sat: Dimensionere alle indsatser efter at nå pejlemærket," siger formand for DVCA, Christian Frigast. For at nå det overordnede mål kræves tre underspor, lyder det. Et attraktivt investeringsmiljø, en grøn genstart og en arbejdsstyrke rustet til fremtiden. "Europa er på vej ned i en så stor og dyb krise, at EU som institution kan få svært ved at klare den. Vi mener, det ville være rigtigt, rigtigt godt, hvis regeringen slog lidt væk fra sin noget skeptiske holdning. Med Danmarks position inden for grøn omstilling vil vi få meget større gavn af det her end vores andel af en sådan regning, " siger administrerende direktør i PFA, Allan Polack. Her er anbefalingerne, som ekspertpanelet kommer med: "1. Sæt som overordnet ambition, at Danmark bliver det land i EU, der forbedrer sin konkurrenceposition mest i løbet af coronakrisen. 2. Skab en fond med privat kapital og statslig garantistillelse for de mellemstore eksportvirksomheder og deres kritiske underleverandører. 3. Giv mulighed for investeringer i venture- og kapitalfonde under VSO og aktiesparekontoen, og indret aktiesparekontoen som den svenske investeringssparkonto. 4. Giv SMVer mulighed for at afskrive merinvesteringer i forskning og udvikling, digitalisering og grøn omstilling med 130 procent 5. Klimapartnerskaberne skal hurtigt levere en vurdering af jobeffekten i Danmark af deres klimaforslag, og regeringen skal udforme en grøn jobplan. Ministerierne skal accelerere arbejdet med at udvikle en standard for grønne, finansielle produkter, herunder grønne obligationer. 6. Støt EU-samarbejdet og bak op om en EU-genopretningsfond, der også fremmer den grønne omstilling i Europa. 7. Brug aktivering og opkvalificering af ledige under krisen til at opbygge digitale kompetencer - også for de nyuddannede. 8. Sæt Teknologipagten i spidsen for at oprette ti procent nye STEM-studiepladser for kvalificerede ansøgere allerede i år og yderligere ti procent i 2021. 9. Giv mulighed for at minimere lønnedgang ved efteruddannelse og opkvalificering."

Thomas Larsen, Berlingskes politiske kommentator, skriver i en kommentar blandt andet: "Toppen af dansk erhvervsliv appellerer til, at politikerne på Borgen skifter fokus - fra den akutte krisehåndtering til nye planer, der kan styrke Danmarks konkurrencekraft under og efter coronakrisen. [...] Gruppens mest opsigtsvækkende forslag går ud på at etablere en Folkefond, som eksportvirksomheder og deres underleverandører kan låne penge hos. Gruppen lægger op til, at danskerne sammen med bankerne skal kunne bidrage til fonden. [...] Hvis statsminister Mette Frederiksen og de øvrige ministre handler klogt, inddrager de erhvervslivet endnu tættere. For det er i samspillet med erhvervslivet, at de fagligt stærkeste planer kan udformes og realiseres. Hvis oppositionen er klog, dropper den sine arkæologiske studier af regeringens beslutninger fra første fase af coronakrisen - et forehavende, som vælgerne heller ikke synes at være ret interesseret i."
Berlingske, mandag, s. 1, 4-5, 6, 7 (15.06.2020)