Mandag den 15. maj

EU i weekendens og mandagens aviser

15. maj 2017

Weekendens og mandagens EU-tophistorier

Interne anliggender: Tysk valg i kanslerens favør
Berlingske skriver fredag, at Delstatsvalget i Tysklands folkerigeste stat for længst er blevet udpeget til et afgørende slag i den tyske valgkamp, men få dage før valget i Nordrhein-Westfalen ligner Hannelore Kraft langtfra en sejrherre. At valget i Nordrhein-Westfalen er blevet til en generalprøve på efterårets tyske forbundsdagsvalg, må ærgre den ellers populære Kraft, der indtil for nylig så ud til at være sikker på genvalg. Berlingske skrev i søndags, at søndagens delstatsvalg i Nordrhein-Westfalen kan ende med et bittert nederlag til de tyske socialdemokrater. Berlingske og Børsen mandag, beretter, så at valget er faldet ud til Angela Merkels fordel. En sviende vælgerlussing til det tyske SPD, og med al sandsynlighed en afsked med højtflyvende socialdemokratiske drømme om slå Angela Merkel. Sådan kan man opsummere resultatet af søndagens massivt hypede delstatsvalg i Nordrhein-Westfalen, hvor vælgerne vendte tommelfingeren nedad til den siddende ministerpræsident Hannelore Krafts rød-grønne regering, der har siddet tungt på magten siden 2012. SPD fik blot 30,5 procent af stemmerne. Det var det tredje socialdemokratiske nederlag på stribe her ved årets sidste delstatsvalg. I Information mandag, siger tysklandkender Christian Benne, professor i tysk og europæisk litteratur og idéhistorie på Københavns Universitet, at det er en overraskende sejr, som forbundskansler Angela Merkels parti, CDU, søndag sikrede sig ved det tyske delstatsvalg i Nordrhein-Westfalen. Information mandag skriver, også at Merkel og Macron mødtes i Berlin, og at forholdet kunne være varmere. Den socialdemokratiske udenrigsminister Sigmar Gabriel kræver et opgør med den ufleksible tyske sparepolitik for at give mere spillerum for europæisk vækst og Macrons franske reformer. Jyllands-Posten søndag, skriver at valget i den tyske delstat, Nordrhein-Westfalen, er historisk. Under et pressemøde tog den siddende ministerpræsident, Hannelore Kraft, selv ansvaret og gik af som formand for partiet i delstaten. Politiken søndag, skriver om en socialdemokratisk katastrofe. Heller ikke tredje gang blev lykkens gang for de tyske socialdemokrater og kanslerkandidat Martin Schulz, der efter et fortvivlende nederlag i den store delstat Nordrhein-Westlfanen nu vakler videre frem mod efterårets landsdækkende valg med særdeles bange anelser. ”Partiet fik et choknederlag,” sagde SPDs næstformand, Ralf Stegner, til tv-stationen ZDF. Modkandidaten Angela Merkel kan derimod gå styrket ind i valgkampen med et enormt mentalt overskud, efter den overbevisende sejr til hendes konservative parti, CDU.
Kilder: Berlingske, fredag, s. 20; Berlingske, søndag, s. 12-13; Berlingske, mandag, s. 3; Børsen, mandag, s. 20; Information, mandag, s. 5, 9; Jyllands-Posten, mandag, s. 12; Kristeligt Dagblad, lørdag, s. 7; Politiken, mandag, s. 5

Institutionelle anliggender: Europa er lettet over valget af Macron
Europas ledere ånder i disse dage lettet op efter et fransk præsidentvalg med høj bølgegang. Det skrev Jyllands-Posten fredag. ”Emmanuel Macron havde vind i sejlene og vandt en større sejr over den nationalistiske Marine Le Pen end ventet. Umiddelbart tegner det godt for det europæiske fællesskab. Men ligesom Le Pens nationale front er Macrons bevægelse, En Marche!, en protest, der gør op med det etablerede, politiske system. De gamle, politiske partier er endt i et dødvande, hvor de ikke længere kan forklare de afmagtsfølende vælgere, at de kan sætte den rette kurs for det europæiske samfund. Der er brug for, at de gamle partier vender skuden i det politiske farvand og i højere grad tager ansvar for den sociale og politiske udvikling i Europa,” skriver Louise Lindhagen, cand.mag. historie og EU-studier i et debatindlæg i Jyllands-Posten fredag. I et debatindlæg i Berlingske søndag beskriver, præst og debattør Sørine Godtfredsen, Marine Le Pens politiske bevægelse. ”Marine Le Pen blev ikke i denne omgang Frankrigs præsident, men hendes tilstedeværelse er interessant. Ikke blot repræsenterer hun den bevægelse i Vesten, der vender sig mod indvandring, global udvikling og EU. Hun er samtidig en magtfuld kvinde, der ikke konstant taler om, at hun er netop det. En kvinde,” skriver hun. Information lørdag beretter om, at Europa kunne ånde lettet op, da de franske vælgere i sidste uge kårede centristen Emmanuel Macron som præsident for Den Femte Franske Republik og med et overbevisende stemmetal forkastede Marine Le Pen og hendes neofascistiske og EU-fjendtlige parti, Front National. Jyllands-Posten lørdag og Politiken mandag fortæller, at Macron afventer resultatet af det tyske valg. ”Frankrigs nyvalgte præsident, Emmanuel Macron, har to dominerende udfordringer foran sig: Reformer af Frankrigs økonomi. Og reformer af eurozonen. Det sidste, der lægger op til et sammenstød med de øvrige eurozonelande, venter Macron dog med til efter det tyske valg,” siger præsident Marcons økonomiske rådgiver, Jean Pisani-Ferry. Jyllands-Posten og Kristeligt Dagblad beskriver mandag, Macrons magtovertagelse. ”Fra i aften begynder arbejdet,” lød det fra Macron i hans indsættelsestale i Élysée-palæets mondæne festsal omgivet af venner og familie, politisk allierede og toppen af fransk politik. I et debatindlæg i Politiken fredag, skriver Marlene Wind, professor i satskundskab og EU: ”Macron vandt ikke ved at kopiere nationalisternes retorik og sagde ikke, som vi hører herhjemme, at EU har svigtet. Macron vandt valget på at sige det stik modsatte.” I en analyse i Politiken fredag, underer Stefan Soesanto, der er cyberspecialist ved tænketanken European Council on Foreign Relations, sig over den lækage, der ramte Macrons valgkamp. ”Hvis det var en russisk operation, var det den mest amatøragtige og dårligt udførte aktion, russerne nogensinde har gennemført. Det er mere sandsynligt, at en anden aktør har forsøgt, at blande sig i det franske valg, måske endda for at pege på russerne,” skriver Soesanto.
Kilder: Jyllands-Posten, fredag, s. 21; Jyllands-Posten, lørdag, s. 13; Jyllands-Posten, mandag, s. 3, 8-9; Berlingske, søndag, s. 11, 34; Information, lørdag, s. 26; Kristeligt Dagblad, mandag, s. 3; Politiken, fredag, s. 2, 5; Politiken, mandag, s. 2, 8; MetroXpress København og Vest, mandag, s. 3

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Klima: USA vægter ikke miljøet højt
Berlingske skriver fredag, at USA blot har sendt syv mand til FNs klimatopmøde i Bonn. Syv mand høj er verdens eneste supermagt mødt frem med. Ifølge danske NGOer lød rygtet i Bonn, at Trump allerede onsdag ville gøre alvor af sin tidligere fremsatte trussel. Men tirsdag forlød det, at USA næppe vil træffe en endelig beslutning før G7-topmødet i Italien sidst på måneden. Ifølge medier som BBC og Washington Post peger meget i retning af, at Trump rent faktisk vil ende med at trække USA ud af den møjsommeligt indgåede Paris-aftale, der forpligter klodens lande til at reducere deres drivhusgasudledninger så meget, at stigningen i den globale middeltemperatur vil holde sig under to grader omkring år 2100 i forhold til niveauet ved industrialderens begyndelse. Washington Post skriver således, at Det Hvide Hus tilsyneladende har taget et sving bort fra at blive i Paris-klimaaftalen. Samtidig citerer det amerikanske medie Politico en afrikansk delegeret i Bonn for at sige, at USA reelt er ude af Paris-aftalen. Dog skriver Altinget fredag, at USA trods Trumps signaler om det modsatte, faktisk har underskrevet en erklæring om, at klimaforandringerne er menneskeskabte, og at der er brug for en øget indsats for at bremse dem. Det skete, da udenrigsminister Rex Tillerson torsdag samlede sine kolleger fra de øvrige arktiske lande, heriblandt Danmark, til Arktisk Råds ministermøde i byen Fairbanks i Alaska. I den fælles erklæring fra mødet slår USA sammen med syv andre lande fast, at temperaturen i Arktis stiger med mere end det dobbelte af det globale gennemsnit, hvorefter landene gentager betydningen af den globale indsats for at reducere både drivhusgasser og klimaforurenende stoffer for at afbøde klimaændringerne. Politiken fredag har givet ordet til en række af Folketingets energiordfører, der alle råber vagt i gevær i forhold til at passe på miljøet. Jens Joel (S), Søren Egge Rasmussen (EL), Christian Poll (Alternativet), Ida Auken (R) og Pia Olsen Dyhr (SF), skriver i en debat: ”Klimaet forandrer sig. Og vejret bliver både varmere og voldsommere. En forsmag på den fremtid, der venter vores børn, hvis ikke vi får bremset klimaforandringerne. Vores børn oplever allerede nu flere skybrud og vinterstorme, end vi gjorde, da vi var børn. Vi er enige med den amerikanske guvernør Jay Inslee, som sagde, at vi er den første generation i verdenshistorien, der for alvor mærker klimaforandringerne, men samtidig den sidste generation, der kan gøre noget ved dem. Den luksus vil vores børn ikke have. Deres fremtid afhænger fuldstændig af vores handlinger.”
Kilder: Berlingske, fredag, s. 21; Altinget, fredag; Politiken, fredag, s. 4, 5-6; Politiken, lørdag, s. 10

Institutionelle anliggender: Eksperter: Folks lyst til at forlade EU er blevet overvurderet
Derek Beach, som forsker i vælgeres holdninger til EU, mener at der eksisterer to store misforståelser, når det drejer sig om EU. Beach påpeger, at den første misforståelse er, at der lurer en domino-effekt hvor vælgerne i EU vil forlade samarbejdet efter Brexit. Anden misforståelse er, at at valgsejre til EU-tilhængere er udtryk for ny folkelig opbakning til at udbygge det europæiske samarbejde. Det skriver Politiken mandag. I et debatindlæg bragt i Jyllands-Posten mandag argumenteres der for, at det franske valg er en tydelig sejr for det europæiske samarbejde, men at der fortsat eksisterer en stærk EU-skepsis, som skal tages alvorligt.
Kilder: Politiken, mandag, s. 8; Jyllands-Posten, mandag, s. 18

Migration: Danmark forlænger atter grænsekontrol
Den danske regering har meddelt EU-Kommissionen, at den midlertidige grænsekontrol ved den dansk-tyske grænse, fortsætter indtil 12. november 2017. Den udmelding kommer kun en uge efter, at EU-Kommissionen har opfordret Danmark til at udfase grænsekontrollen. Danmark har fået opbakning fra Bruxelles til forlængelsen. Det skriver flere medier i weekendens dagblade.
Kilder: Jyllands-Posten, fredag, s. 2; Altinget, torsdag; Berlingske, fredag, s. 9; BT, fredag, s. 5; Ekstra Bladet, fredag, s. 8

Andre EU-historier

Institutionelle anliggender: Den skotske valgkamp
Jyllands-Posten skriver mandag at der er gået fisk i den skotske valgkamp. Brexit har åbnet for ”et hav af muligheder” for de britiske fiskere, fordi man vil være i stand til at lukke farvandet for udenlandske fiskere. Men netop dette emne bliver diskuteret voldsomt i den skotske valgkamp. Nationalpartiet SPN ønsker at løsrive Skotland fra Storbritannien, og så melde sig ind i EU, men ifølge et svar fra Karmenu Vella, EU's fiskerikommissær, så vil et nyt EU-land ikke straks kunne bede om et forbehold for hele fiskeripolitikken. Derfor mener de Konservative, at SPN snyder vælgerne.
Kilde: Jyllands-Posten, mandag, s. 12;

Institutionelle anliggender: Labour-leder holder fast i den umulige flirt med magten
Den britiske Labour-leder, Jeremy Corbyn præsenterede i weekenden et udkast til Labours valgprogram. Udkastet blev i den konservative avis The Daily Telegraph præsenteret under overskriften: ”Afsløret: Corbyns manifest for at bringe Storbritannien tilbage til 1970erne.” I stedet for, at søge ind mod midten så vil Labour forsøge at trække vælgerne langt til venstre. I udkastet fremgår det blandt andet, at man vil accpetere Brexit, men fokuserer på at bevare forbindelsen til EU’s indre marked og toldunionen. Det skriver Berlingske mandag.
Kilde: Berlingske, mandag, s. 16-18

Migration: Libysk kystvagt returnerer flere hundrede migranter i Middelhavet
En fiskerbåd med over 300 migranter på vej mod Europa, blev tvunget retur til Libyen af den libyske kystvagt. Det er den humanitære organisation Sea-Watch, som har fortalt om hændelsen, og Axel Grafmanns, direktøren i Sea-Watch siger: ”Vi spørger os selv, om EU var involveret i denne tvivlsomme operation.” Netop i Libyen lever tusindvis af flygtninge og migranter i lejre, og det tyske udenrigsministerium sammenligner i et lækket dokument, lejrene med nazisternes koncentrationslejre. For et par måneder siden afsatte EU-Kommissionen 48 millioner euro til de såkaldte ”Safe Spaces” lejre. Det skriver Berlingske mandag.
Kilde: Berlingske, mandag, s. 4

Arbejdsmarkedspolitik: Danske kvinder får færrest år på pension
BT skriver mandag, at danske kvinder sammenlignet med kvinder fra alle andre EU-lande, får færrest år på pension. Danske kvinder kan i gennemsnit se frem til 17,2 år på pension, mens kvinderne fra Luxemborg er topscorere med 20,1 år på pension. Arbejdsmarkedsforsker ved Aalborg Universitet Jørgen Goul Andersen påpeger, at Danmark er det land, hvor vi har grebet ind i tide, sådan at det ikke får voldsomme konsekvenser for velfærdsydelserne i landet, netop som man ser det i andre europæiske lande.
Kilde: BT, mandag, s. 8

Arbejdsmarkedspolitik: Det er snart slut med at hente arbejdskraft i Europa
En analyse udarbejdet af Dansk Metal viser, at antallet af person i den arbejdsdygtige alder frem mod 2030, vil falde med næsten 15 millioner. Thomas Søby, cheføkonom i Dansk Metal, siger: ”Det viser, at vi kun kan løse det her problem selv. Vi må selv uddanne den nødvendige arbejdskraft, for det europæiske arbejdsmarked kommer til at snøre mere og mere til, hvor antallet af folk i den arbejdsdygtige alder falder meget voldsomt, og det gælder især i Polen og i Tyskland.” Også Steen Bocian, cheføkonom i Dansk Erhverv, er bekymret over prognoserne, og påpeger at udenlandsk arbejdskraft er afgørende for det danske arbejdsmarked, hvorfor man ikke må ignorere den demografiske udfordring i Europa. Det skriver Børsen mandag.
Kilde: Børsen, mandag, s. 14

Institutionelle anliggender: Ungarn mellem fascisme og Europa
I et debatindlæg bragt i Jyllands-Posten mandag, skriver Henning Dochweiler, fhv. leder af Det Danske Kulturinstitut Wien og fhv. forstander på Askov Højskole, at Orbán de seneste 15-20 år har vendt sig mod liberale idealer. Orbán har i stedet proklameret et illiberalt demokrati, der, som forfatningen tilsiger, skal bygge på "gud, krone, fædreland, kristendom og familie". Denne tendens viser, hvordan lande som Polen, Tjekkiet, Slovakiet og Ungarn forsøger, at sabotere EU modsat de baltiske lande, som har brugt deres EU-medlemskab positivt.
Kilde: Jyllands-Posten, mandag, s. 19

Institutionelle anliggender: Tyskland og Østrig vil forbyde afstemning om dødsstraf
Østrig og Tyskland ønsker at forbyde tyrkiske indvandrere at deltage i en mulig folkeafstemning om genindførelsen af dødsstraf i Tyrkiet. Det skriver Kristeligt Dagblad mandag. Det sker fordi Tyrkiets præsident Recep Tayyip Erdogan, adskillige gange har nævnt muligheden for at genindføre dødsstraf i Tyrkiet, såfremt befolkningen ønsker det. Både Tyskland og Østrig har underskrevet Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.
Kilde: Kristeligt Dagblad, mandag, s. 4

Institutionelle anliggender: EU-regler kan stoppe fortsat DSB-togdrift
Torsdag oplyste DSB, at man vil drive togdriften i Danmark uden offentlig støtte frem til 2030, så længe man kan beholde sit næsten-monopol. Det forhindrer en EU-aftale dog, da EU’s fjerde jernbanepakke dikterer, at togdriften i hele EU skal sættes i fri konkurrence allerede fra 2023. Derfor er Transportministeriet ved at udarbejde en udbudsanalyse. Transportminister Ole Birk Olesen (LA) er sammen med flere politikere i tvivl om, hvordan de skal håndtere den fremtidige togdrift.
Kilde: Jyllands-Posten, lørdag, s. 4

Grundlæggende rettigheder: Nu skal man ikke længere være døden nær
I et debatindlæg bragt i Jyllands-Posten lørdag, skriver Peter Vedel Kessing, seniorforkser på Institut for Menneskerettigheder, at det siden 2010 har været næsten umuligt for alvorligt syge behandlingskrævende udlændinge at opnå humanitær opholdstilladelse i Danmark. Det bliver der nu ændret på, fordi en ny dom fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol kræver, at regeringen skal løsne det stramme greb. Domstolen oplyser, at alvorlige behandlingskrævende sygdomme, der ikke er terminale, også skal kunne føre til opholdstilladelse. Såfremt udlændingen risikerer at blive udsat for en "alvorlig, hurtig og irreversibel forværring af sit helbred" i sit hjemland.
Kilde: Jyllands-Posten, lørdag, s. 21

Handel: Teleselskabers prisstigninger i gråzone
Berlingske skriver fredag, at en stribe teleselskaber har hævet abonnementspriserne, forud for de nye EU-regler. Reglerne påpeger, at man ikke skal betale mere for dataforbrug i udlandet, hvorfor flere selskaber forsøger at dække deres ekstra omkostninger gennem højere abonnementspriser. Jakob Juul, kontorchef i Energistyrelsen, kaldet det: ”En kompliceret sag.”
Kilde: Berlingske, fredag, s. 9

Økonomi: Vækst i EU
EU-Kommissionen forudser små tegn på et økonomisk forår, og hæver derfor prognosen for væksten både i EU og eurozonen i 2017 samt 2018. EU-Kommissionen forventer nu en vækst på 1,9 procent i 2017 og i 2018 for hele EU. Ved vinterprognosen ventede EU en vækst på 1,8 procent i begge år. Pierre Moscovici, EU's økonomikommissær, siger: ”Europa er på vej mod dets femte år i træk med vækst, støttet af lempelig pengepolitik, robust forretnings og forbrugertillid og forbedret verdenshandel. Det er også gode nyheder, at den høje usikkerhed, der har karakteriseret de sidste 12 måneder, er begyndt at aftage.”
Kilde: Jyllands-Posten, fredag, s. 13

Grundlæggende rettigheder: Køn er Ungarns nye ideologiske kampplads
I et interview bragt i Politiken fredag, udtaler Andrea Petö, kønsforsker fra Ungarn, at kønsforskning er blevet en popvidenskab, som alle mulige i Ungarn udtaler sig om. Hun mener, at regeringen bevidst ignorerer ligestillingsproblemerne. Og fører en politik, der reelt forstærker dem. Hun understreger dog, at værdikampen ikke kun vedrører Ungarn, og afslutter: ”Det ikke kun et østeuropæisk fænomen. Over hele Europa er de liberale værdier i fare. Polen og Ungarn er altid i medierne, men man kunne vende blikket andre steder hen. Den danske udlændingelovgivning er jo heller ikke uproblematisk.”
Kilde: Politiken, fredag, s. 9

Handel: Med CETA siger vi velkommen til den nye overklasse
I en kommentar bragt i Information mandag argumenteres der for, at handelsaftalen mellem EU og Canada, ved navn CETA, vender op og ned på de overordnede mål i et demokrati. Aftalen er ikke til hensyn til borgerne eller fællesskabet, men tilgodeser de store virksomheder. Skulle CETA gennemføres, så betyder det at demokratiet med åbne øjne giver dette erhvervsliv nogle privilegier, som strider mod grundprincippet: lighed for loven og ens behandling af alle.
Kilde: Information, mandag, s. 17

Institutionelle anliggender: Det sker i EU
Tirsdag den 16. maj, vil EU-Kommissionen informere EU's europaministre om den proces om brud på retsstatsprincipperne, som netop nu er i gang mod den polske regering. Yderligere skal ministrene forbedrede det næste EU-topmøde. Tirsdag skal EU-domstolen også afgøre, om EU har kompetence til at indgå frihandelsaftaler på vegne af de 28 medlemsstater, eller om hvert land skal ratificere dem. Endeligt vil formand for Europa-Kommissionen, Jean-Claude Juncker, modtage bud fra Bulgarien på en ny EU-kommisær. Det skriver Altinget.
Kilde: Altinget, mandag