Mandag den 15. marts

Tophistorier

Åbenhed er vejen til vaccinetillid
Flere af weekendens og mandagens aviser skriver om situationen omkring AstraZeneca-vaccinationerne, der flere steder er sat på hold. Der er betydelig skepsis i store dele af Europa over for vaccinen fra AstraZeneca, efter vaccinen er sat på pause i Danmark og flere andre europæiske lande. Det sker efter vaccinen er sat i forbindelse med tilfælde af blodpropper. Det skriver Politiken lørdag. Avisen har talt med professor Michael Bang Petersen, der står i spidsen for Hope-projektet, der er etableret for at følge danskernes adfærd under pandemien. Han mener, at det kan være med til at undergrave tilliden til en vaccine, også selvom der ikke viser sig at være noget om sagen. "Vi kan se, at det skaber lavere grad af villighed til at lade sig vaccinere, når der opstår negativ omtale af en vaccine. Så det kan godt skabe en kortvarig bekymring i forhold til vaccinerne. I Danmark har vi set, at folk foretrækker Pfizer frem for AstraZeneca, hvis man spørger dem direkte. Derudover har vi set, at der har været skepsis over for AstraZeneca i andre europæiske lande. Der er helt bogstaveligt millioner af ubrugte doser rundtomkring i Europa på grund af skepsis mod vaccinen. Tidligere har bekymringen været i forhold til den lavere effektivitet," siger han. Tidligere overlæge i Lægemiddelstyrelsen og medlem af EU's Bivirkningskomité under Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA), Doris Stenver, er enig i, at det kan give anledning til panderynker i befolkningen. "Men jeg mener bestemt ikke, at man kan sige, at det er gået for hurtigt med godkendelsen af vaccinerne. Det er en meget, meget grundig godkendelsesproces, vi har i EU," siger hun.

I B.T. mandag kan man læse, at Norges lægemiddelstyrelse lørdag hasteindkaldte en pressekonference, efter det stod klart, at tre ansatte i sundhedsvæsenet er blevet ramt af alvorlige blodpropper efter at have modtaget vaccinen fra AstraZeneca. "Jeg skal understrege, at jeg ikke kender den præcise diagnose, men det, man kommer til at tænke på, er den tilstand, der hedder DIC, som dækker over, at der opstår små blodpropper i selve blodkarrene," siger læge og sundhedskorrespondent i DR Peter Qvortrup Geisling til B.T. Den danske lægemiddelstyrelse reagerede fredag, da en 60-årig dansk kvinde døde af en blodprop, kort tid efter at hun var blevet vaccineret med AstraZeneca-vaccinen. Kvinden havde et usædvanligt klinisk billede med et lavt antal blodplader, blodpropper i små og store kar samt blødning. Det ligner ikke det kliniske billede, der normalt viser sig ved blodpropper. "Sygdomsbilledet er højst usædvanligt og er netop i gang med at blive grundig undersøgt i Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) og de andre lægemiddelmyndigheder i EU," skriver Lægemiddelstyrelsen i en pressemeddelelse.

I Ekstra Bladet kan man lørdag læse en kommentar af Erik Høgh-Sørensen (DF), medlem af Regionsrådet i Nordjylland. Han skriver blandt andet: "Så gik det galt med en af de nye vacciner fra AstraZeneca, hvis bivirkninger i ekstremt sjældne tilfælde måske kan være dødelige. Igen reagerede statsministeren og Sundhedsstyrelsen med unødvendig panik og stop for AstraZeneca-vaccinen. Det havde været bedre at informere og advare folk om risikoen og så lade de villige træffe et personligt valg. [...] Ud over statsministerens mangel på statsmandsevner er der en vigtig lære af AstraZenecasagen: Eurofile danske politikere vil, hvis de får chancen, give EU's nye 'sundhedsunion' både magt og penge. Det bør ikke ske. Vi har nu set, hvad der sker, når Lægemiddelstyrelsen gøres til ekspeditionskontor for EU's tilsvarende styrelse."
Politiken, lørdag, s. 7; B.T., mandag, s. 6; Ekstra Bladet, lørdag. s. 14 (15.03.2021)

Sebastian Kurz i internt stormvejr
Statsminister Mette Frederiksen og hendes nære allierede, Østrigs kansler Sebastian Kurz, besøgte for over en uge siden Israel og fik en aftale om en forskningsfond med landets premierminister, Benjamin Netanyahu. Turen giver fortsat efterdønninger og kritik, skriver Politiken lørdag. I Danmark bliver Mette Frederiksen kritiseret af oppositionen og støttepartierne, hvorimod kritikken mod Sebastian Kurz er intern. Særligt Kurz' bemærkninger om EU's langsommelighed til den tyske avis Bild, er faldet hans partifæller i især Tyskland for brystet. Da han talte med Bild, sagde han, at EU's medicinalagentur, EMA, som godkender vacciner, er alt for "langsomt", samt at Østrig ikke længere "kun skulle være afhængig af EU, når næste generation af vacciner skal produceres". Det skete på samme tidspunkt, hvor kritikken væltede ned over EU-Kommissionen. Ifølge tyske Peter Liese, der er mangeårigt medlem af EPP i EU-Parlamentet og i mange år fremtrædende medlem af regeringspartiet CDU, var det dråben. Han sendte i sidste weekend et personligt brev til kansleren, hvori han skriver, at Kurz' udtalelser, er "helt uacceptable", og at han, om nogen, bør have været orienteret om, hvad EU-Kommissionen har gjort i forbindelse med indgåelse af vaccinekontrakter og efterfølgende køb og udrulning. "Det er altid let at bebrejde EU-Kommissionen, når noget går galt i EU, eller når man tror, at noget går galt. Men Sebastian Kurz har haft mulighed for at være involveret siden sidste sommer, hvor vaccinerne kom på dagsordenen," fortæller Liese, da Politiken mødes med ham virtuelt. Liese mener, at Kurz skader de konservative værdier. "En af vores værdier er at gå i brechen for det europæiske projekt og gå imod uretfærdig kritik. Man kan selvfølgelig kritisere EU-Kommissionen, men i det her tilfælde var det for mig helt uacceptabelt," siger Peter Liese. Ifølge diplomatiske kilder blev Sebastian Kurz klar over, at han var gået over stregen, hvorfor han ifølge de samme kilder ringede til kommissionsformand Ursula von der Leyen - også konservativ partifælle. Efter interviewet med Peter Liese afholdt Sebastian Kurz fredag en pressekonference, hvor han anklagede EU for at have skjulte aftaler om vaccinekøb. EU's fælles vaccineindkøb er baseret på det simple princip, at alle medlemslandene skal modtage lige mange doser i forhold til befolkningstal. Netop det princip mener Kurz ikke, at EU-Kommissionen og udvalgte lande overholder, skriver Jyllands-Posten søndag. Kurz nævnte blandt andet Danmark som eksempel på et land, der på nuværende tidspunkt har modtaget uforholdsmæssigt mange vacciner. Anklagen bliver afvist i Bruxelles.
Politiken, lørdag, s. 10, Jyllands-Posten, søndag, s. 18 (15.03.2021)

Prioriterede historier

Kina skælder ud på Danmark
I sidste uge kritiserede udenrigsminister Jeppe Kofod (S) sammen med flere vestlige lande og EU, at Kina har ændret i Hongkongs valgsystem. Det har lørdag fået den kinesiske ambassade i Danmark til at skrive en udtalelse ud på sin hjemmeside, hvor de beder Danmark om, at blande sig uden om, hvad der foregår i Hongkong, skriver Politiken søndag. "Vi opfordrer den danske side til at respektere fakta og retsreglerne og standse enhver indblanding i Hongkongs anliggender og Kinas interne anliggender," skriver ambassaden. Ifølge Kina handler ændringerne om at sikre, at Hongkong får en mere patriotisk regering og at understøtte den demokratiske udvikling i Hongkong. Men ændringerne medfører i praksis, at demokratiet i Hongkong bliver undergravet, mener Australien, USA, Canada, Storbritannien og EU - herunder Danmark.I Politikens leder søndag kan man blandt andet læse: "Pas jer selv! Budskabet til Danmark var ikke til at misforstå, da Kinas ambassade i København lørdag rettede en syngende diplomatisk lussing mod udenrigsminister Jeppe Kofod. [...] Lussingen var nemlig en reaktion på Jeppe Kofod, der sammen med det øvrige EU har kritiseret de nye indskrænkninger af demokratiet i Hongkong, som Kina varslede i torsdags. Stik mod Kinas tidligere løfter om frem til 2047 at respektere den tidligere britiske kronkolonis demokrati lægger det kinesiske styre op til yderligere indskrænkninger af den demokratiske repræsentation i Hongkongs institutioner. Fremover vil man endda indføre en sorteringsmekanisme, så man sikrer, at Hongkongs politikere er loyale over for Beijing. Var der nogen, som kom til at tænke på Vogternes Råd i Irans præstestyre. Også den såkaldte G7-klub med nogle af verdens vigtigste nationer, herunder USA og Japan samt EU, udtrykte fredag bestyrtelse over det kinesiske løftebrud. For Danmark kommer det tilmed i slipstrømmen på et andet brandvarmt drama. Politiken og Jyllands-Posten har således afsløret, hvordan myndighederne i Hongkong har bedt den danske regering om juridisk assistance til at komme efter danske politikere, der i december sidste år hjalp demokratiforkæmperen Ted Hui med at flygte fra Hongkong til Danmark. Også her stillede den kinesiske ambassade i København sig bag kravet, som Danmark naturligvis har afvist. Nu melder spørgsmålet sig: Hvem er det, der skal blande sig uden om hvad? Mon ikke tiden er inde til, at udenrigsminister Jeppe Kofod indkalder den kinesiske ambassadør til en kammeratlig samtale? Den ene har tydeligvis mere brug for at blive belært om retsstatsprincipper end den anden. "

Politiken bringer mandag en analyse skrevet af avisens Asienkorrespondent Claus Blok Thomsen. Han skriver blandt andet: "Hvis Danmark bliver en del af Joe Bidens internationale alliance mod Kina, vil det få konsekvenser, lyder budskabet i en erklæring fra den kinesiske ambassade i Danmark. [...] Advarslen handlede ikke om demokratiforkæmperen Ted Hui, som danske politikere sidste år hjalp med at flygte fra Hongkong til Damark. I den sag har den politiske ledelse i Hongkong og Beijing stadig ikke besluttet sig for, om den skal udløse en politisk krise. Derimod gik advarslen på, at den danske regering skal lade være med at tilslutte sig det, som Beijing opfatter som et amerikansk ledet korstog mod Kina. [...] Advarslen var en direkte reaktion på, at udenrigsminister Jeppe Kofod (S) i fredags gik sammen med USA, Australien, Canada og Storbritannien om at kritisere Kinas ændring af valgreglerne i Hongkong, som reelt vil betyde, at politikere, der er kritiske over for Kina, fremover ikke vil kunne blive valgt til det lokale parlament i Hongkong. Ifølge Storbritannien er det et grundlæggende brud med den aftale, der lå til grund for Storbritanniens overdragelse af Hongkong til Kina i 1997, og i fredags gav Jeppe Kofod i et tweet udtryk for, at han er enig i den antagelse. [...] Fortsætter Jeppe Kofod med at kritisere Kina, vil et godt gæt være, at den kinesiske reaktion næste gang bliver væsentlig hårdere. Selv ønsker Jeppe Kofod helst at følge den linje, som EU har forsøgt at anlægge over for Kina. Den går på tre ben og indebærer, at EU-landene skal fortsætte handlen med Kina og samarbejdet inden for områder af fælles interesse som klima og sundhed og dertil føre en kritisk dialog om Kinas brud på menneskerettighederne og knægtelse af basale frihedsværdier."
Politiken, søndag, s. 1, 9, mandag, s. 2 (15.03.2021)

Arbejdsmarkedspolitik

Prisen for eksemplets magt
I Jyllands-Posten leder lørdag kan man blandt andet læse: "Inden udgangen af dette årti vil det danske samfund mangle 99.000 faglærte, viser en prognose fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). [...] Løsningen, der ofte høres, er at importere faglært arbejdskraft fra andre EU-lande, men Tyskland vil ifølge prognoser mangle 3 millioner faglærte i 2030, og dette mønster går igen i mange lande. Hvis den manglende arbejdskraft skal importeres, vil det skulle være fra lande uden for EU, hvilket rammer lige ind i den altid betændte udlændingedebat. [...] Der vil komme endnu flere akademikere i de kommende år - næsten 150.000 flere. Så længe det er ingeniører, it-specialister, læger m.fl., er det en sund udvikling, men der kan med fordel skæres ned på produktionen af kandidater, der med største sandsynlighed ender i dimittendledighed."
Jyllands-Posten, lørdag, s. 22 (15.03.2021)

Finansielle anliggender

Alle spurter efter den gamle sorteper
De europæiske banker har siden finanskrisen forgæves forsøgt at kæmpe sig tilbage, og har været ramt af den ene - ofte selvforskyldte - dårligdom efter den anden, skriver Berlingske lørdag. Nu er der håb for banksektoren i Europa og bankernes aktier. I år er de europæiske banker allerede steget med 20 procent, men analytikere tror ikke, at kursfesten er slut endnu. OECD vurderer, at verdensøkonomien styrer mod den højeste vækstrate siden 1973.
Berlingske, lørdag, s. 23 (15.03.2021)

Handel

Spildt skattearbejde koster firmaer 300 millioner
Børsen mandag skriver, at 2500 koncerner er tvunget til at lave dyr skattedokumentation, som ifølge eksperter er meningsløs for både virksomheder og skattemyndigheder. De skal nemlig lave en såkaldt transfer pricing-dokumentation af de priser, som koncernens selskaber bruger, når de handler med hinanden. Det giver mening, hvis ét selskab ligger i Danmark og et andet i udlandet, for så kan skæve priser flytte skattepligtig indkomst til det sted, hvor skatten er lavest. Men som reglerne er i Danmark, skal koncernerne også lave dokumentation af priser, selvom begge selskaber ligger i Danmark, hvor der er tvungen sambeskatning og én og samme selskabsskat på 22 procent. "Reglerne giver generelt ikke mening og blev kun indført, fordi Skatteministeriet troede, at det var et EU-krav, men det har vist sig ikke at være tilfældet. Det vil være godt at få fjernet et lovkrav om meningsløs dokumentation," siger Jacob Bræstrup, skattepolitisk chef i Dansk Industri.
Børsen, mandag, s. 12-13 (15.03.2021)

Institutionelle anliggender

Coronakrisen viser tydeligt, at EU taber pga. navlepilleri og paragrafrytteri
Timothy Garton Ash, professor i europæiske studier ved Oxford University, skriver i et debatindlæg blandt andet: "Hvis europæiske ledere reelt kerede sig om Europas fremtid, ville de fokusere på, hvad EU rent faktisk kan udrette på vegne af borgerne. For et år siden modtog vi den chokerende nyhed, at Italien ville lukke ned for at dæmme op for en mystisk, ny virus, der tilsyneladende havde spredt sig til Europa fra Kina. Inden for et par uger gjorde Spanien, Frankrig og Storbritannien det samme. Og nu, et år senere, er vi stadig her - stadig i undtagelsestilstand. [...] På hvilket andet tidspunkt har vi ellers været så bevidste om, at vores individuelle handlinger - og regeringernes - har direkte indflydelse på, om vi og dem, vi holder af, lever eller dør? Denne gang kæmper europæere ikke mod hinanden, men snarere mod en fælles fjende: den diabolske, muterende, piggede virus, der er som blodets Hitler, lungernes Stalin. Den fælles, eksterne trussel burde have forenet os. Men er det sket? Og hvad vil der ske, når den umiddelbare solidaritet ebber ud, og de langsigtede virkninger indfinder sig på forskellig vis rundtomkring i Europa? Vil EU i sidste ende komme stærkere eller svagere ud af krisen? [...] Indtil videre har EU's coronaindsats været både en kolossal succes og en kolossal fiasko. Succesen kom i form af budgetaftalen for de næste syv år og en særlig europæisk genopretningsfond, kendt som Next Generation EU, til en samlet værdi af 13.800 milliarder kroner. Aftalen, der desuden banede vej for fælleseuropæisk gældsstiftelse, var det største fremskridt for EU's økonomiske integration siden indførelsen af euroen. Den åbner for, at EU hjælper samtlige medlemslande på fode igen og opbygger et værn mod kommende kriser."
Politiken, mandag, s. 7 (15.03.2021)

Hviderussisk sang smidt ud af Melodi Grand Prix
Når Det Europæiske Melodi Grand Prix skydes i gang 18.-22. maj i Rotterdam, vil det sandsynligvis blive uden Hviderusland som deltager, skriver Berlingske lørdag. Det skyldes, at organisatorerne fra European Broadcasting Union (EBU) har afvist den hviderussiske sang grundet tekstens politiske undertoner. "Sangen sætter spørgsmålstegn ved konkurrencens ikkepolitiske natur," lyder det fra EBU i en pressemeddelelse. Sangen, der på dansk hedder "Jeg skal lære dig", indeholder politiske budskaber, som gør grin med flere hundredtusinder af hviderussere, der det seneste halve år har protesteret mod valgfusk og den siddende præsident Aleksandr Lukasjenko. "Jeg skal lære dig at danse efter piben/Jeg skal lære dig at bide på krogen/Jeg skal lære dig at rette ind," lyder det i omkvædet. EU og andre vestlige lande anerkender ikke Lukasjenko som Hvideruslands legitime præsident efter sommerens svindelfyldte valg, og ifølge kritikere ville det bidrage til regimets legitimitet, såfremt Hviderusland fik lov at deltage i Eurovision.
Berlingske, lørdag, s. 17 (15.03.2021)

Storbritannien er ikke længere en stormagt - og når briterne opdager det, kommer de forhåbentlig krybende tilbage til EU
I en kommentar i Berlingske lørdag skriver Ulrik Federspiel, formand for Det Udenrigspolitiske Selskab, blandt andet: "Mens Danmark siden Første Verdenskrig udenrigspolitisk orienterede sig mod Tyskland, fulgte vi efter Anden Verdenskrig i Storbritanniens europapolitiske fodspor. Briternes udenrigspolitik har traditionelt gået ud på, at ingen magt på kontinentet skulle kunne true Det forenede Kongerige (UK). [...] Hvis man læser Boris Johnsons tale til München-sikkerhedskonferencen i januar, får man et fingerpeg om, hvor britisk udenrigspolitik bevæger sig hen post Brexit. Talen gennemsyres af, at Storbritannien er Europas førende magt. Landet vil forøge sine forsvarsudgifter betydeligt, og man får indtrykket af, at det magtmæssigt skal kompensere for Brexit. Jeg har ingen illusioner om, at Storbritannien vil indlede et ægte samarbejde med EU på det udenrigspolitiske område. Man vil tværtimod forsøge at splitte EU, som briterne - heldigvis uden held - forsøgte det under Brexit-forhandlingerne. [...] Storbritannien vil alligevel slå på det nære forhold til USA og det globale - som Johnson udtrykker det: Global Britain. EU, mener han, er en regional organisation. Når man læser præsident Bidens tale til konferencen, får man ikke samme indtryk. Tværtimod siger Biden, at USA vil arbejde tæt sammen med EU. Storbritannien nævnes ikke. Vi skal i Danmark vænne os til en ny virkelighed uden Storbritannien. Vi må ikke lade os trække ud af EU af den britiske sirenesang. Og hvem ved, om Storbritannien om 10-15 år skifter mening, når det viser sig, at Global Britain kun var en drøm, når Skotland og Nordirland ønsker at kappe båndene til Det forenede Kongerige, og når den britiske økonomi lider mere, end den allerede gør."
Berlingske, lørdag, s. 11 (15.03.2021)

Interne anliggender

Coronapas skal være klar i maj
B.T. og Politiken skriver søndag, at opgaven med at udvikle et digitalt coronapas i Danmark er kommet et skridt videre, da virksomheder nu kan byde ind på opgaven. Til at starte med er coronapasset tiltænkt til at kunne fremvises, hvis man skal rejse til et land, hvor der er krav om negativ test eller vaccination, hvorfor appen også skal kunne matche de krav, der er i EU.
Politiken, lørdag, s. 2; B.T., lørdag, s. 13 (15.03.2021)

Efter Kristian Jensen står de næste slag om Moskva, Nato og Bamako
Flere af weekendens aviser skriver om Venstres Kristian Jensen, som de kommende år skal sikre Danmark en plads i FN's Sikkerhedsråd. Regeringen ændrede for nylig en bekendtgørelse, så det blev muligt i særlige tilfælde at udpege politikere til diplomatstillinger uden stillingsopslag. Det er blevet kritiseret af flere organisationer, herunder blandt andet Djøf og DM. I EU og i alle andre nordiske lande, har der i årtier været tradition for, at tidligere toppolitikere kunne udnævnes, hvis det var den rette person til posten, skriver Ekstra Bladet søndag.Børsen bringer lørdag en analyse af Helle Ib, politisk kommentator, som blandt andet skriver: "Den voldsomme opmærksomhed, Kristian Jensens nye diplomatjob som særlig repræsentant for Danmark har skabt, vidner om grundlæggende magtkampe mellem regering og embedsmænd og tvist om Udenrigsministeriets position. Kristian Jensen får kontor i Udenrigsministeriet og skal i de kommende år arbejde for, at Danmark sikres en plads i FN's Sikkerhedsråd i 2025-2026. Udpegningen af ham repræsenterer et nybrud; der er ikke tradition for, at politikere udpeges til diplomatposter, og embedsmandsværket bekymrer sig om, hvorvidt Jensen blot er første i rækken."

I en analyse i Jyllands-Posten lørdag kan man blandt andet læse: "Regeringen står ikke alene med ønsket om at udpege politikere som ambassadører. Også støttepartiet SF og Venstre bakker op og er klar til at gå langt videre end den specialopgave, som tidligere udenrigsminister Kristian Jensen (V) har fået med at skaffe Danmark en plads i FN's sikkerhedsråd i 2025. Venstres udenrigsordfører, Michael Aastrup Jensen, mener, at politisk udpegede diplomater kan styrke udenrigstjenesten: "At være politisk udpeget betyder ikke nødvendigvis, at det skal være politikere. Det kan også være en person med en stærk erhvervserfaring eller en anden erfaring. Det vil kunne styrke udenrigstjenesten," siger Michael Aastrup, som understreger, at de politiske udnævnelser ikke må være "belønninger eller vennetjenester". [...] Michael Aastrup Jensen henviser til, at ambassadørens rolle er forandret til mere og mere at være en person, der også er meget fokuseret på det, man kalder public diplomacy: Ambassadøren er aktiv på sociale medier, i pressen og leverer en lobbyindsats. [...] En beskrivelse, som får den erfarne diplomat, tidligere departementschef og USA-ambassadør Ulrik Federspiel til at undre sig og spørge, om Aastrup ikke har fulgt med udviklingen: "Nu har Michael Aastrup siddet i, jeg ved ikke hvor mange år, i Udenrigspolitisk Nævn, og så antyder han, at ambassadørerne ikke har opdaget, at de sociale medier eksisterer. Aastrup afslører en afgrundsdyb uvidenhed. Der er masser af public diplomacy, det har stået på siden Muhammedkrisen, og det har kun taget til. Tror han bare, at ambassadørerne læser i aviser? De taler med alle fra præsidenter og nedefter. Det er konkrete ting, hvor han tager helt fejl," siger Ulrik Federspiel. Han tvivler på, at politikere i ambassadørrollen vil styrke Danmarks indflydelse, og at de vil få den rette information: "Baseret på både forskning og mig egen erfaring gennem 37 år vil jeg svare, at det tror jeg ikke, at de kan," siger Ulrik Federspiel og uddyber: "Udlandet har vænnet sig til, at danske diplomater er neutrale, og jeg har selv oplevet flere gange, at min samtalepartner har spurgt, om jeg var politisk udpeget. Når jeg sagde, at det var jeg ikke, havde de mere tillid og åbnede for posen." Samme opfattelse kommer fra flere ambassadører, som Jyllands-Posten har talt med. Udenrigsministeriet har for nylig gennemført en mindre rokade på ambassadørposterne. Den helt store kommer i sommeren 2022. [...] Både posten som Nato-ambassadør, ambassadør i Rusland og som FN-ambassadør ventes at komme i spil. Blandt ministeriets ansatte hæfter man sig ved, at også fjerne egne som Bamako i Mali eller risikable Kabul i Afghanistan skal besættes. Frygten er, at karrierediplomaterne tvinges ud på de fjerne destinationer, fordi politikere får de nære ambassader."

Journalist Pierre Collignon skriver i et debatindlæg i Berlingske lørdag blandt andet: "Venstre har allerede fået en ny post som "særlig udsending" til Kristian Jensen, som skal arbejde for, at Danmark får en plads i FNs Sikkerhedsråd. Der er ikke så mange, som kan se, hvordan Kristian Jensen skal kunne udføre den mission bedre end en karrierediplomat, men det er lige meget. Det sikrer, at Venstre er ombord, og så er turen kommet til Socialdemokratiet. Helle Thorning-Schmidt, der allerede sidder i Facebooks tilsynsråd, kan blive tech-ambassadør i Californien. Tidligere fødevareminister Mogens Jensen får Paris. Han elsker god mad og fortjener oprejsning efter minkskandalen. Henrik Sass Larsen vil gerne repræsentere regeringens EU-kritiske kurs i Bruxelles, og så mangler vi bare at placere Jeppe Kofod. [...] Vi skal ikke ønske amerikanske tilstande. Vi har lige haft fornøjelsen af Carla Sands, som sluttede tre års ophold i Danmark med at dele Donald Trumps grundløse konspirationsteorier om valgsvindel, og nu skal en ny amerikansk ambassadør begynde forfra. Derfor burde Venstre ikke ukritisk heppe med på den socialdemokratiske plan. Den danske udenrigstjeneste er barberet alt for langt ned over de seneste mange år. Vores EU-ambassade er i dag på størrelse med Cyperns, Luxembourgs og Estlands. Men vi får ikke en stærkere udenrigstjeneste ved at bringe forvirring og et unødvendigt, fordyrende ekstra led ind i diplomatiet."

Politiken bringer søndag et debatindlæg af journalist Noa Redington, der blandt andet skriver: "Selvfølgeligt bliver Danmark ikke en bananrepublik, fordi Jensen får lov til at spise i medarbejderkantinen på Asiatisk Plads. Selvfølgelig vil der også i fremtiden være fine ambassadørposter til Udenrigsministeriets dygtige medarbejdere. Eller udenrigstjenesten, som man siger, med en imposant selvfølelse, man ikke møder i eksempelvis Fødevarestyrelsen. [...] Jo, det letteste er at bagatellisere udnævnelsen af Kristian Jensen. Og det er også det, som regeringen gør ved at fremhæve hans enorme og unikke evner. På samme vis håber embedsmændene og deres faglige organisationer, at det snart går over, så alt kan vende tilbage til gode gamle dage. Så maskinen kan køre videre. Det er her, det bliver farligt. For Kristian Jensens nye titel er endnu et eksempel på, at både politikere og embedsmænd svigter i den afgørende diskussion om indretningen af den danske centraladministration. Man er helst fri. [...] Den politiske klasse mangler ganske enkelt evnen til at artikulere en sammenhængende vision for, hvordan den ønsker, at forholdet mellem embedsmænd og politikere skal udvikle sig. Horisonten rækker lige til det mest åbenlyse. At det er sjovere at være regeringens særlige repræsentant end det modsatte."
Jyllands-Posten, lørdag, s. 6-7; Politiken, søndag, s. 12; Berlingske, lørdag, s. 3, Børsen, lørdag, s. 16-17 (15.03.2021)

Erhvervsministeren lover yderligere hjælp til trængte hoteller
Erhvervsminister Simon Kollerup (S) vil se på yderligere økonomisk støtte til hotelbranchen, skriver Jyllands-Posten lørdag. Det sker efter Jyllands-Posten fredag kunne fortælle, at 7 af 10 københavnske overnatningssteder har optaget gæld på grund af massive økonomiske tab under coronakrisen. Ifølge Kollerup er regeringen opmærksom på, at særligt hotellerne lider og har gjort det længe. "Vi har derfor i øjeblikket en dialog med EU-Kommissionen for at se, om vi kan hjælpe yderligere. Det har vi set lignende eksempler på i andre lande," skriver ministeren i en mail. I mailen nævner han en sag fra Tyskland, hvor der i et vist omfang kunne ydes kompensation til faste omkostninger efter krisebestemmelsen til delvist tvangslukkede virksomheder. EU-Kommissionen valgte i sagen at hæve loftet for statsstøtte fra 22 til 75 millioner kroner pr. virksomhed.
Jyllands-Posten, lørdag, s. 8 (15.03.2021)

Klima

Handelsaftaler skal ikke koste skoven livet
Politiken bringer søndag et debatindlæg af Gry Bossen, politisk koordinator hos Verdens Skove, Kristine Clement, kampagneleder for Landbrug og Skov hos Greenpeace, Magnus Jensen Nielsen, handelspolitisk aktivist i Global Aktion, Ingvild Haukeland, aktiv i NOAHs økonomiske retfærdighedsgruppe. De skriver blandt andet: "Udenrigsminister Jeppe Kofod har igen og igen udtalt, at EU's handelsaftale med den sydamerikanske handelsblok Mercosur, bestående af Brasilien, Argentina, Paraguay og Uruguay, ikke er en perfekt aftale, men at den er bedre end ingen aftale. Desværre forholder det sig sådan, at for klimaet, miljøet, Sydamerikas oprindelige folk og ikke mindst Amazonas-regnskoven er ingen aftale bedre end en dårlig aftale. EU-Mercosur-aftalen vil øge importen af råvarer med høj risiko for afskovning, eksempelvis sukkerrør til produktion af ætanol, soja til dyrefoder og oksekød. Aftalen stiller ikke krav til, at disse råvarer med garanti skal være produceret uden at have forårsaget afskovning. Aftalen vil medføre tiltagende skovrydning og naturbrande i Sydamerika, fordi landbrugsmetoderne på ingen måde er bæredygtige. [...] Jeppe Kofod har udtalt, at det ikke er aftalen, der skaber problemet med afskovning. Det er korrekt så langt, at afskovningen allerede foregår, og at EU's import fra de sydamerikanske lande allerede medvirker til rydningen af unikke økosystemer. Netop derfor, og fordi studier forudser, at afskovningen vil stige markant som konsekvens af aftalen, er det enormt vigtigt, at EU tager sit ansvar og sin rolle i denne problematik alvorligt. Det inkluderer naturligvis, at en handelsaftale med Mercosur-landene må og skal sikre imod afskovning og overtrædelser af oprindelige folks rettigheder. [...] Aftalen giver ikke EU deciderede muligheder for at trække i bremsen, når landene svigter deres forpligtelser. Derfor er det også svært at forstå, at udenrigsministeren føler sig så sikker på, at aftalen vil give EU mere indflydelse på, hvad der foregår i Brasilien. Det eneste nye redskab, EU får, er muligheden for at nedsætte en ekspertkomité, som kan give EU ret i, at landene ikke overholder bæredygtighedskapitlet, men uden mulighed for at handle på det. [...] Aftalen har allerede været 20 år undervejs, så EU kan godt tillade sig at vente lidt længere for at sikre, at den reelt vil styrke den grønne omstilling globalt. Handel mellem Europa og Sydamerika forsvinder ikke, blot fordi vi genåbner forhandlingerne for at sikre en bedre aftale, men det gør Amazonas, hvis vi lader være."
Politiken, søndag, s. 4 (15.03.2021)

Kun få penge bliver brugt grønt i genoprettelsen af økonomien
Der er brugt næsten 100.000 milliarder kroner på at få verdens økonomi i gang efter coronakrisen, men der er ikke blevet tænkt grønt, skriver Politiken søndag. Det britiske analyseinstitut, Vivid Economics, har gennemgået hjælpepakkerne i 29 lande og i EU. Ifølge deres rapport er langt de fleste penge blevet brugt på tiltag, der på langt sigt vil belaste klimaet og naturen. Det fremgår i rapporten, at 92.000 milliarder kroner er brugt på industrier, der har negativ effekt på klima, miljø og biodiversitet, mens omkring 10.000 milliarder er blevet brugt til for eksempel grøn omstilling. "Resultaterne af undersøgelserne viser, at regeringerne i de forskellige lande har fejlet i stor stil i forhold til at gribe muligheden for at bygge en mere grøn økonomi og minimere skaden på klimaet og biodiversiteten," lyder det i rapporten. Danmark ligger suverænt i toppen, hvis man kigger på de lande, der har tænkt i langsigtede grønne tiltag. På listen kan man også finde Canada, Sverige, Finland og en række andre vesteuropæiske lande.
Politiken, søndag, s. 14 (15.03.2021)

Nu bliver der grebet ind over for greenwashing af investeringer
Jyllands-Posten mandag at Finanstilsynet nu holder øje med, at ingen sælger deres investerings- eller pensionsfond som værende mere bæredygtige, end de egentlig er. Tilsynet vil slå hårdt ned på såkaldt greenwashing. Reglerne træder i kraft nu, men detailreguleringen kommer først i 2022. Derfor vil Finanstilsynet ikke de næste måneder have den store bødeblok med ud til selskaberne. "Det her er et nyt område. Men det betyder ikke, at det er ok, hvis selskaber prøver at smyge sig uden om kravene og markedsføre produkter som bæredygtige, hvis de ikke lever op til reglerne. Vi vil slå hårdt ned på greenwashing, hvor et produkt forsøges solgt som grønnere, end det egentlig er," siger Theodor Christensen, vicekontorchef i Finanstilsynet med ansvaret for tilsyn med bæredygtighed. "Det her er ikke bare tom luft fra EU. De finansielle virksomheder tvinges til at øge deres transparens og være langt mere konkrete, både om hvordan man skruer op for ”gode investeringer”, og hvordan man samtidig undgår at skade arbejdstageres beskyttelse. Oplysningsforpligtelserne bliver meget strengere," siger Helena Barton, partner i Deloitte med speciale i bæredygtighed.

Jyllands-Posten skriver desuden, at EU sætter nyt blus under den grønne bølge ved at øge kravene til bæredygtige investeringer. Onsdag den 10. marts trådte nye krav til investeringsprodukter i kraft i EU i form af den såkaldte disclosureforordning, der er en forløber for EUs taksonomi om bæredygtige investeringer. De stadig mere specifikke krav ventes at få flere penge til at flyde over i de bæredygtige fonde. To af de helt store danske udbydere venter, at næsten alle nye fonde vil blive etableret som bæredygtige. "De krav, de institutionelle investorer, herunder liv- og pensionsselskaber, møder fra lovgivningen og fra sine kunder gør, at vi må forvente, at endnu flere penge i de kommende år vil blive investeret enten i artikel 8- eller artikel 9-fonde. Samtidig har vore detailinvestorer også stigende fokus på at investere bæredygtigt. Den grønne bølge er bestemt ikke forbi," siger investeringsdirektør Thomas Otbo, Danske Bank Asset Management.
Jyllands-Posten, mandag, s. 12, 13 (15.03.2021)

Konkurrence

Regeringen sparker ny postaftale til hjørne
Flere af weekendens aviser skriver, at regeringen i lang tid har sigtet mod en ny postlov, men at uventede klagesager i EU nu har sat en stopper for den. Derfor udskyder regeringen, med transportminister Benny Engelbrecht (S) i front, nu aftalen. Udskydelsen skyldes at en nylig beretning fra Rigsrevisionen, som kritiserer Post Danmarks regnskabspraksis, har fået "en større erhvervsorganisation" til at klage til EU-Kommissionen. Netop beretningen fra Rigsrevisionen offentliggjort i januar ses af blandt andet brancheorganisationen ITD, fragtkoncernen Danske Fragtmænd og vognmandsforeningen DTL som en rygende pistol i forhold til en årelang kritik af, at Postnord kanaliserer penge mellem den statsstøttede brevforretning og selskabets godsforretning, som drives i direkte konkurrence med private firmaer. Selvom transportministeren i et brev til statsrevisorerne den 11. februar skider revisionens kritik ned, har EU-klagen fået ham til at trække i bremsen. "I lyset af de allerede indgivne klager vil jeg derfor svare kommissionen, at jeg vil hilse en sådan undersøgelse fra kommissionens side velkommen. Derfor giver det efter min opfattelse ingen mening at søge ny lovgivning gennemført, når det må forventes, at der vil pågå undersøgelser fra kommissionens side," skriver Engelbrecht.
Jyllands-Posten, mandag, s. 5; Børsen, mandag, s. 12; B.T., lørdag, s. 4 (15.03.2021)

Migration

EU vil have børn hjem fra syriske lejre - men de danske socialdemokrater stemmer imod
Et flertal i Europa-Parlamentet vil have de europæiske børn hjem fra de kurdiskkontrollerede lejre i det nordlige Syrien. De mener, at de europæiske lande har ansvaret for deres egne statsborgeres børn, som befinder sig i lejrene, skriver Information lørdag. Herhjemme er det længe blevet diskuteret, om vi skal hente de mindst 20 danske børn hjem. Torsdag nåede spørgsmålet til EU, da medlemmerne af Europa-Parlamentet skulle stemme om en resolution om Syrien i forbindelse med tiåret for borgerkrigens begyndelse. Medlemmerne skulle i den forbindelse også forholde sig til et ændringsforslag, som kræver, at staterne henter børn af deres egne statsborgere hjem fra lejrene. 140 medlemmer stemte imod, 75 stemte blankt og 472 stemte for. Ændringsforslaget er en holdningstilkendegivelse da Europa-Parlamentet ikke har en formel kompetence til at beslutte, hvad staterne skal gøre. I den socialdemokratiske gruppe stemte fire imod ændringsforslaget, herunder de danske socialdemokrater Marianne Vind, Christel Schaldemose og Niels Fuglsang. "Det er en rød linje for os. Min oplevelse er, at det kan være lidt nemmere for Europa-Parlamentet at sige, at selvfølgelig skal de her børn hjem, men de skal ikke forholde sig til de problemer, der opstår omkring sikkerhedsrisikoen vedrørende forældrene," fortæller Niels Fuglsang.
Information, lørdag, s. 10 (15.03.2021)

Italien afslutter stor granskning af redningsskibe på Middelhavet - ngo'er raser over anklagerne
I Jyllands-Postens indblik mandag, skrevet af Marie Louise Albers, kan man blandt andet læse: "Er hjælpeorganisationernes redningsskibe i Middelhavet direkte medskyldige i, at flere illegale flygtninge og migranter kommer til Europa? Det er et af de spørgsmål, som har fyldt meget i debatten om Europas migrationspolitik i de seneste år, og nu bliver et nyt kapitel tilføjet til den glødende diskussion. Efter næsten fire års granskning af en række ngo-skibe, der har opereret i middelhavsfarvandet mellem Italien og Libyen, har anklagemyndigheden i den sicilianske by Trapani i starten af marts afsluttet sin efterforskning. Den lægger nu op til at rejse formelle anklager mod mindst tre hjælpeorganisationer og 21 individer. [...] De italienske anklagemyndigheder har endnu ikke fremlagt beviser og konklusionen på deres undersøgelse for offentligheden, men ifølge avisen La Repubblica går anklagerne blandt andet på, at skibenes redningspersonale skulle have overtaget migranter direkte fra menneskesmuglernes både. Ngo'erne skulle ifølge anklagerne også have sørget for, at migrantbådene blev sendt tilbage mod Libyen, så de kunne bruges til at fragte flere mennesker til Europa. [...] Flere hjælpeorganisationer fremhæver ofte, at deres manglende tilstedeværelse på havet fører til, at flere migranter mister livet på havet. Kritikere derimod mener, at netop deres tilstedeværelse er med til at få flere migranter til at tage rejsen, fordi de ved, at de kan blive reddet i land af ngo'erne. [...] Italien har i mange år været den primære rute for migranter fra Nordafrika ind i Europa. Antallet af ankomster er faldt drastisk i de seneste år, særligt efter at EU indgik et tættere samarbejde med Libyen om at bekæmpe menneskesmuglere. I 2020 er der dog igen set en stigning i antallet. Stigningen er fortsat i starten af 2021, hvor næsten 5.700 illegale migranter i årets to første måneder er nået til Italien."
Jyllands-Posten, mandag, s. 14-15 (15.03.2021)

Regeringen vil lovgive om asyllejre i udlandet, men får kritik får at slække på et centralt kriterium
Jyllands-Posten søndag skriver om det nye danske forslag om et modtagecenter uden for EU, hvilket modtager stor kritik af eksperter. Jyllands-Postens gennemgang af lovteksten og bemærkningerne viser, at der intet står om, at tredjelandet, hvor modtagecenteret skal ligge, behøver at være et demokrati. I stedet står der, at landet skal have tiltrådt og respektere FN's Flygtningekonvention. Et krav, som et utal af verdens ikke-demokratier opfylder - Egypten, Iran og Afghanistan eksempelvis. Det modtager kritik fra Martin Lemberg-Pedersen, lektor og migrationsforsker på Københavns Universitet. "I lovforslaget er demokrati forsvundet og erstattet af nogle løst formulerede krav, som det hypotetiske tredjeland skal overholde. Men det er svært at tage garantierne om rettigheder seriøst, hvis man går bort fra at kræve demokratiske institutioner," siger han. Regeringen har indtil videre været hermetisk lukket i snakken om, hvilke lande man er i dialog med om modtagecenteret. Oprindeligt var planen, at Danmark helst skulle etablere et modtagecenter uden for Europa sammen med EU eller en række andre EU-lande. EU-sporet blev resolut skudt ned, da unionens nye flygtningekommissær, svenskeren Ylva Johansson, besøgte København i december 2019.
Jyllands-Posten, lørdag, s. 6-7 (15.03.2021)

Sådan kan Europa undgå at bruge ulovlige metoder mod migration på den ydre grænse
Jyllands-Posten søndag bringer en artikel om, hvordan Danmark, Tyskland og Holland bør gå sammen om et pilotprojekt på Malta for at vise resten af Europa, hvordan man kan sikre asylbehandling i EU og samtidig få sendt de migranter retur, der ikke har brug for beskyttelse. Det foreslår en række eksperter. "Push backs foregår tydeligvis regelmæssigt, selv om det officielt ikke accepteres. Det viser, at Ungarns premierminister, Viktor Orban, havde ret, da han konstaterede, at europæerne er hyklere, når det gælder grænsebevogtning. De vil gerne have den lukket, men de vil ikke stå ved, hvad det kræver. Det har Orban ikke haft problemer med, og han har vedtaget lovgivning, der gør push backs mulige. Hvis de demokratiske kræfter i Europa ikke får udviklet en bedre strategi, kommer Orbans linje til at vinde. Og konventionerne vil tabe," siger stifter af European Stability Initiative (ESI), Gerald Knaus, som har fulgt det seneste års beskrivelser af push backs på EU's ydre grænse tæt. "Man kan ikke sige, at Europas grænser bare skal være åbne. For så ender det i den brutalitet, vi det seneste år har set på EU's ydre grænse. Situationen kræver et andet svar. I Tyrkiet-aftalen blev retten til at søge asyl kombineret med effektiv grænsekontrol," siger Knaus. Han foreslår at en mindre gruppe EU-lande går sammen om et pilotprojekt. "Se på Malta, som har svært ved selv at returnere afviste asylsøgere, og som ikke får hjælp fra resten af EU. Derfor tager det længere og længere tid for Malta at afgøre ansøgningerne. En mindre gruppe lande som Holland, Danmark og Tyskland kunne gå sammen med Malta for at vise resten af Europa, hvordan det kan gøres," siger han.
Jyllands-Posten, søndag, s. 12-13 (15.03.2021)

Sundhed

Abortmodstandere vil undgå vaccine
Jyllands-Posten søndag skriver, at amerikanske katolske biskopper onsdag har meddelt, at man bør foretrække at modtage vaccinerne fra Pfizer og Moderna frem for den såkaldte vektorvaccine fra Johnson & Johnson, der torsdag blev godkendt i EU, hvis man har mulighed for at vælge. Det skyldes, at man i udviklingen af vaccinen har anvendt såkaldte cellelinjer fra et aborteret foster. "Brug af døde fostre til udvikling af medicin er noget, vi mener er etisk forkert, fordi man jo så anvender materiale fra et liv, der er blevet afbrudt under en provokeret abort. Det kan vi ikke gå ind for," siger Kerstin Hoffmann, kommunikationssekretær i Retten til Liv, til Jyllands-Posten.
Jyllands-Posten, søndag, s. 8 (15.03.2021)

Global vaccinestrid: Står patenter over sundhed?
Kristeligt Dagblad lørdag skriver, at medicinalselskaber ikke vil lade fattige lande producere de coronavacciner, som deres befolkninger venter på. De kritiseres nu for at sætte patenter over menneskeliv. Under AIDS-epidemien i 90erne fik Sydafrika og Indien lov til at producere den vigtige medicin, som kun rige lande havde adgang til. Nu er verden midt i en global nødssituation, men de fattigste må se til, mens den rige del af verden beskytter sig. Indien og Sydafrika har sat sig i spidsen for en koalition af omkring 100 lande, der ønsker at gøre det lettere at få lov til at producere de vaccinedoser, der er så hårdt brug for. Forslaget støttes af internationale hjælpeorganisationer som Læger uden Grænser og Oxfam, der peger på, at de rige landes vaccine-nationalisme endnu engang sætter verdens svageste og mest udsatte befolkninger bagest i køen. Det har udløst en global magtkamp om, hvorvidt patentrettigheder skal veje tungere end sundhed. En lille håndfuld rige lande med USA, Storbritannien og Japan, men også EU i spidsen, forsvarer medicinalfirmaernes ret til at beskytte deres patenter og blokerer for, at WTO kan vedtage forslaget om en midlertidig ophævelse af patenterne, så længe pandemien raser.
Kristeligt Dagblad, lørdag, s. 7 (15.03.2021)

Medie: BioNTech booster vaccineproduktion i ny alliance
I Berlingske mandag kan man læse, at det tyske firma BioNTech, som står bag den EU-godkendte coronavaccine, har indgået en aftale med Pfizer og 11 andre virksomheder for at øge produktionen. Det skriver The Wall Street Journal ifølge Berlingske. BioNTech håber med den nye alliance at kunne producere mindst to milliarder doser vaccine i år. Indtil videre har langt de fleste vaccinerede borgere i Danmark fået et stik i armen med doser fra netop Pfizer/BioNTech. Og efterhånden som det har stået klart, at øvrige vacciner først bliver godkendt og leveret senere, har Danmark sikret sig flere doser. I dag har Danmark en aftale via EU om at kunne købe 9,2 millioner doser af vaccinen fra Pfizer/BioNTech ifølge Lægemiddelstyrelsen.
Berlingske, mandag, s. 6 (15.03.2021)

Netanyahus nye vaccinealliancer lægger pres på Mette Frederiksen
Politiken søndag skriver, at Israels ministerpræsident Benjamin Netanyahu har lavet nye vaccinealliancer med udskældte højrefløjsregeringsledere, heriblandt Ungarns Victor Orban og Tjekkiets Andrej Babis, som begge har været på besøg i Jerusalem. Nu vokser kritikken af Mette Frederiksen fra begge sider af Folketinget. "Danmark kom til at optræde som en nyttig idiot i Netanyahus benhårde højreorienterede kampagne i Israel. Det er jo dybt pinligt. Og Tjekkiet og Ungarns besøg i Jerusalem tilføjer kun yderligere bekymring i forhold til samarbejdet," lyder det fra SF's politiske ordfører, Karsten Hønge. Også Michael Aastrup Jensen (V), udenrigsordfører, undrer sig. "Jeg forstår ikke helt, at Mette Frederiksens bagland i det europæiske socialdemokrati er helt så glade for, at hun omgås med så konservative kræfter, som hun gør. Men det må Mette Frederiksen jo selv stå model for, det skal jeg ikke blande mig i," siger han. Det vides ikke, om Benjamin Netanyahu satser på at samle sine allierede i et fælles samarbejde eller vil køre dem sideløbende. Det vides heller ikke, om den socialdemokratiske danske statsminister i givet fald vil være indstillet på at udvide samarbejdet. Den højrenationale Viktor Orban kritiseres bredt for at indsnævre demokratiet i Ungarn og hetze mod EU. Hans parti er netop blevet suspenderet fra den konservative gruppe i Europaparlamentet.
Politiken, søndag, s. 12 (15.03.2021)

Tredje bølge rammer Italien nu, og regeringen trækker i nødbremsen
Italiens premierminister, Mario Draghi, advarer om, at Italien står over for en ny bølge af coronasmitte, skriver Politiken lørdag. Fra mandag lukker skoler, butikker, restauranter og museer i mange italienske regioner for at bremse smitte. Landets sundhedsmyndigheder kunne fredag melde om næsten 27.000 nye smittetilfælde og 380 coronadødsfald i løbet af det seneste døgn.
Politiken, lørdag, s. 2 (15.03.2021)

Vaccinationsmilepæl er nået
Flere af weekendens og mandagens aviser skriver, at en milepæl er nået i Danmark, da en ud af to danskere nu har fået mindst et af de to stik, som kræves for at være færdigvaccineret. 249.323 danskere har fået to stik, hvilket svarer til 4,3 procent af befolkningen. Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) kalder på Twitter indsatsen for en "vaccinationsmilepæl". "Vi skal fortsat smitteforebygge og huske de gode vaner, men med den fjerde vaccine på vej til Danmark går det bestemt den rette vej nu," skriver han. Han henviser til den coronavaccine fra Johnson & Johnson, som torsdag blev godkendt til brug i EU. Vaccinen kræver - modsat de vacciner, der nu bruges - kun ét stik for at være effektiv. Danmark har via EU lagt billet ind på at kunne købe vacciner fra Johnson & Johnson til 8,2 millioner personer. Kristeligt Dagblad kan mandag tilføje til historien, at Danmark torsdag suspenderede brugen af vaccinen fra AstraZeneca i to uger, hvilket kan være med til at forsinke vaccinationsprocessen.
Jyllands-Posten, mandag, s. 2; Kristeligt Dagblad, mandag, s. 2; B.T., mandag, s. 4; Politiken, mandag, s. 2 (15.03.2021)

Udenrigspolitik

Dansk pensionsselskab fastholder Hviderusland
I mandagens Børsen kan man læse, at mens mange store danske formueforvaltere sælger ud af hviderussiske statsobligationer, så beholder Industriens Pension for 137 millioner kroner. De har ikke tænkt sig af afhænde dem, lyder det i et skriftligt svar til Børsen fra selskabets pressechef. Meldingen kommer i halen på et udsalg fra andre danske investorer som Nordea, Akademikerpension, Jyske Bank, Bankinvest og Sparinvest, der alle enten har solgt, er i gang eller skal til at sælge deres beholdninger af statsobligationer i Hviderusland, der ifølge Institut for Menneskerettigheder betegnes som “Europas sidste diktatur”. Allerede i slutningen af august 2020 valgte EU, Storbritannien, USA og Canada at indføre sanktioner over for landets ikkedemokratisk valgte præsident og andre ansvarlige personer, der stod bag den påståede valgsvindel i 2020 og den efterfølgende undertrykkelse og voldelige adfærd over for den hviderussiske befolkning.

I Berlingske lørdag kan man læse, at Nordea, efter at have holdt fast i sine investeringer i statsobligationer fra Hviderusland, nu er begyndt at sælge dem fra på grund af kritik. Kritikken kommer blandt andre fra en tidligere hviderussisk ansat i Nordea og fra Danmarks udenrigsminister Jeppe Kofod (S). Det sker efter en uge med debat om, hvorvidt det er etisk forsvarligt at investere i et land, hvis præsident Danmark ikke anser for legitim. "nvestering i hviderussiske statsobligationer rejser naturligvis spørgsmål i forbindelse med menneskerettigheder og governance. Spørgsmål, som vi diskuterer i forbindelse med vores investeringsstrategi. I de seneste dages debat er der fremført argumenter, som vi har taget med i vores overvejelser," skriver Eric Pedersen, chef for ansvarlige investeringer i Nordea Asset Management, til Berlingske.
Børsen, mandag, s. 20; Berlingske, lørdag, s. 3 (15.03.2021)

En anerkendt demokratiforkæmper fortæller til B.T., at der nu er taget endnu hårdere metoder i brug i Myanmar
B.T. skriver søndag, at militæret i Myanmar ifølge Khin Zaw Win, en anerkendt demokratiforkæmper i landet, nu skyder efter demonstranternes hoveder. Han fortæller også, at juntastyret nu hovedsageligt beror på militæret, da de frygter, at dele af politiet har for meget sympati med de demonstrerende, der kræver den demokratisk valgte leder Aung San Suu Kyi genindsat," siger han. Hans udsagn understøttes af en reportage af norske NRK. Her fortæller en politimand, der har skiftet side, at han fik ordre om at dræbe demonstranter. EU og USA har foreløbig indført økonomiske sanktioner mod ledelsen af militærjuntaen, der til gengæld stadig holder Aung Suu Kyi i fangenskab. Kina er den eneste stormagt, der delvist har anerkendt militærstyret. FN's Sikkerhedsråd inklusive Kina har fordømt blodsudgydelserne i Myanmar. Men Kina, Rusland og Vietnam modsatte sig at kalde militærets magtovertagelse for et kup.
B.T., lørdag, s. 18 (15.03.2021)

Gensyn med gamle dage i den evige sag om Tibet
Kinas daværende præsident, Hu Jintao, var tilbage i 2012 på besøg i Danmark. Under hans besøg forhindrede Københavns Politi aktivister i at demonstrere og vise tibetanske flag, selv om det strider imod grundloven. Det skriver Politiken. En kommission undersøgte hændelsen, og tilbage i 2017 endte hovedansvaret hos to ledende politifolk. Siden er der fundet hidtil ukendte dokumenter og nye vidneudsagn, hvorfor kommissionen har genoptaget arbejdet, og undersøgelsen går nu tilbage til 1995 og frem. De tidligere udenrigsministre Uffe Ellemann-Jensen (V) og Mogens Lykketoft (S) samt statsminister Poul Nyrup Rasmussen (S) var forleden indkaldt i Frederiksberg Ret for at redegøre for det ømtålige forhold mellem Kina og Danmark. I dag er der ikke længere noget europæisk land, der modtager Tibets 85-årige åndelige leder, Dalai Lama, på regeringsniveau. Det er ifølge Mogens Lykketoft en beklagelig udvikling. "At påvirke Kina er meget svært. Man er nødt til at have en pragmatisk tilgang til, hvordan man får hul igennem... Der kommer mere ud af dialog end konfrontation, der alligevel ikke hjælper tibetanere," siger Lykketoft.
Politiken, søndag, s. 8 (15.03.2021)

Krigen, der ændrede spillets regler
Mandag er det 10 år siden, at oprøret mod Syriens præsident Bashar al-Assad startede, skriver Kristeligt Dagblad lørdag. I marts 2011 startede de fredelige protester i den sydsyriske by Daraa. I Libyen var diktatoren Muammar Gaddafi på flugt, og det syntes blot at være et spørgsmål om tid, før Bashar al-Assad ville lide samme skæbne. Men det skete ikke. I oktober 2011 truede præsident Bashar al-Assad med at ”sætte hele regionen i brand”, hvis fremmede magter blandede sig i den syriske borgerkrig. Det havde den ønskede effekt, da de Nato-lande, der havde hjulpet Libyens oprørere med at vælte Gaddafi, tøvede med at blande sig i endnu en uoverskuelig krig. Befolkningen i Syrien blev dermed overladt til Bashar al-Assad, der for alt i verden ikke ønskede at ende sin karriere som andre af regionens præsidenter.I en analyse i Berlingske mandag kan man blandt andet læse: "I dag kan Bashar al-Assad fejre tiårs jubilæum som krigsherre: Syriens diktator regerer nu over en falleret, voldelig, bankerot bunke ruiner. [...] Landets hovedstad er nu under så stram regimekontrol, at Danmark som det første og eneste land i verden sågar har vurderet, at det er sikkert for flygtninge at vende retur. Men på tiårsdagen er sejren, hvis man overhovedet kan tale om nogen, alene et synonym for Assad-regimets overlevelse. Knap en halv million er blevet dræbt (ingen kender det nøjagtige tal, for FN stoppede allerede i 2014 med at tælle). Over 100.000 er "forsvundet" i landets brutale torturkamre. 11 millioner - knap halvdelen af landets befolkning - er drevet på flugt, de fleste fra Bashar al-Assads og hans russiske allieredes luftbombardementer, giftangreb og trussel om anholdelser. [...] I dag er Assad-dynastiets største problem hverken oppositionen, Islamisk Stat eller andre ydre fjender, men derimod den tiltagende desperation hos dem, der enten ikke formåede at flygte eller bevidst valgte at blive. Prisen for de militære sejre har nemlig været et land og en økonomi, der ligger i ruiner, og for de fleste syrere er livet i dag værre, end det var, da de militære kampe var på deres højeste i 2014. [...] Listen af dårligdomme, som krigen i Syrien har resulteret i, er allerede betragtelig - også fra et vestligt synspunkt: Islamisk Stats fremmarch, destabilisering af regionen, flygtningekrisen, der har splittet EU, Ruslands fremmarch i Mellemøsten, underminering af international folkeret og normer, Tyrkiets distancering fra NATO og Irans styrkede position i regionen, som fuldstændig har ændret de regionale magtdynamikker og udstillet Vestens magtesløshed. [...] Vil Syrien udvikle sig til en art Mellemøstens Nordkorea - isoleret fra den globale økonomi, konsolideret som paria i verdenssamfundet og med en leder, der forsøger at forene sin befolkning i offersolidaritet? Vil det udvikle sig til et nyt Somalia - en falleret stat, humanitær katastrofe og ynglested for ekstremisme, kollapset under vægten af fødevaremangel, desperation og kriminalitet? Eller vil Syrien trods det internationale samfunds forsikringer om det modsatte gradvist bevæge sig mod en art normalisering og udvikle sig til en "almindelig diktaturstat", som måske nok er underkastet moralsk forargelse på grund af regimets veldokumenterede krigsforbrydelser, men som Vesten alligevel vil returnere flygtninge til og andre lande gladeligt indgå økonomiske og politiske aftaler med? Stadig flere kræfter i både Europa og den arabiske verden trækker diskret mod det sidste, også selvom Assad ikke frivilligt vil forlade magten, men endnu er Syriens position i det internationale samfund uafklaret."

I Kristeligt Dagblads leder mandag kan man blandt andet læse: "Når FN i dag fremsætter indtrængende appeller om solidaritet med syrerne, udstiller det verdenssamfundets moralske magtesløshed. For det skyldes benhård realpolitik, at Assad har kunnet trække det længste strå i denne nu fastfrosne konflikt. Dels Vestens tøven efter de uheldige interventioner i Irak og Libyen, som gjorde, at de moderate syriske oprørere blev ladt i stikken. Dels Ruslands og Irans håndfaste støtte til den syriske diktator, som nu sidder på deres nåde, og som har skabt en ny magtbalance i regionen, der ikke er til demokratiets fordel. Men der findes ikke noget ideelt udfald af denne kyniske krig. Alt andet lige ville det have været endnu værre, hvis Islamisk Stats fundamentalister havde vundet krigen og var lykkedes med at stadfæste deres ekstremistiske kalifat så tæt på Europas grænser. Alligevel må Assad ikke slippe ustraffet endsige blive lukket ind i det gode selskab igen. Det er godt, at USA og EU holder fast i deres sanktioner imod Assad-styret, så længe det ikke er til at rokke i de internationale forhandlinger om en ny forfatning og magtdeling. [...] Når vetomagterne Rusland og Kina til enhver tid vil blokere for et krigsforbrydertribunal i FN-regi, er der håb at hente i, at en tysk domstol forleden idømte en syrisk flygtning og tidligere efterretningsmand fire og et halvt års fængsel for forbrydelser mod menneskeheden. En lidt større syrisk fisk, en oberst fra et berygtet torturfængsel, er ved at blive stillet for samme domstol i Koblenz, og lignende sager er under efterforskning i flere andre europæiske lande. Denne første dom mod Assads systematiske undertrykkelsesmaskine har givet ofrene en form for moralsk oprejsning og sender et vigtigt signal til øjenlægen i Damaskus: Ingen bør kunne slippe af sted med at bryde det folkeretslige ansvar til at beskytte civilbefolkningen på så brutal og kynisk vis, som Bashar al-Assad har gjort i de seneste 10 år."

Politiken skriver søndag, at genopbygning og fred presser sig frem på den politiske dagsorden. Men hvad kommer først? At oprydning og genopretning tager fart, eller at den halvdel af Syriens befolkning, som er på flugt, vil rejse hjem? Rusland, der har brugt sine jagerbombefly til at sikre Assads overlevelse og militære sejre samt sit eget fodfæste i Mellemøsten, har lovet én milliard dollars til genopbygningen. Men ifølge den syriske regering er det slet ikke tilstrækkeligt, da regeringen anslår, at det vil koste omkring 400 gange så meget. Så længe krigen raser eller fortsat truer holder private investorer sig tilbage. USA eller EU-landene vil ikke investere i Syriens fremtid, så længe Assad klynger sig til magten og afviser såvel frie valg som et retsopgør efter krigen.
Kristeligt Dagblad, lørdag, s. 6, mandag, s. 10; Berlingske, mandag, s. 11, Politiken, søndag, s. 4-9 (15.03.2021)