Mandag den 15. oktober

Tophistorier

May på vej til at bøje sig i Brexit-skæbneuge
I weekenden arbejdede Brexit-forhandlere på højtryk for at få et irsk kompromis, som kan give et gennembrud i forhandlingerne. Det drejer sig om den irske grænseløsning, som i længere tid har været den største forhindring for, at en aftale for Brexit kan finde sted. Flere af weekendens og mandagens aviser beretter, at der stadig er enighed om en række punkter, men at forhandlinger stadig er i gang. Dog er det blevet officielt meldt ud, at ambassadører fra 27 af EU's medlemslande er indkaldt til ekstraordinært møde klokken 18.30 i Bruxelles om Brexit, skriver BT mandag. Theresa May er fortsat under et stort indenrigspolitisk pres. Det ventes, at hovedtrækkene bliver, at May accepterer et bagstop, hvor Nordirland, i modsætning til resten af Storbritannien, vil følge det indre markeds regler. Det skriver Børsen, BT og BT Metro København mandag. EU forventes også at acceptere et krav fra May om, at Storbritannien skal blive i en toldunion med EU, samtidig med, at bagstoppet er i brug. Hvis det sker, vil det være en fordel for dansk eksport, mener EU-chef i Dansk Erhverv, Lasse Hamilton. "Det vil være attraktivt for dansk erhvervsliv, for man undgår nogle væsentlige problemer i forhold til tariffer og toldbehandling, som er meget store byrder," siger han ifølge Børsen mandag. I en analyse i Børsen mandag, skriver korrespondent Rune Wriedt Larsen: "Ministertaburetter kan som bekendt vakle med ubehagelige følger for ministrene, der sidder på dem. Det kan premierministertaburetter også, men her er følgerne ikke bare ubehagelige for Theresa May, men også for udsigterne til en Brexit-aftale og muligheden for at undgå de store konsekvenser, no deal vil have for dansk erhvervsliv. [...] May har højtideligt lovet, at hun aldrig vil acceptere et bagstop, der kan binde briterne i en toldunion for evigt. EU har gjort det klart, at et bagstop, der kan udløbe, er ubrugeligt. Bliver aftalen uden slutdato, venter britiske medier særligt mulige opsigelser fra udviklingsminister Penny Mordaunt, arbejdsminister Esther McVey og den konservative leder i Underhuset, Andrea Leadsom." I en analyse i Politiken mandag skriver Elisabeth Svane, Europakorrespondent i Bruxelles: "Det er Brexit-uge, men EU's blik er flyttet videre. Til tiden efter Brexit. [...] Det er nu, det er Brexit, hvis det bliver Brexit med en aftale. Derfor er der et benhårdt pres på alle parter. Selvfølgelig især på den britiske premierminister, Theresa May, som selv har stillet sig i spidsen for forhandlingerne. Opløbet er i fuld gang, og den første målstreg hedder onsdag aften, da de øvrige stats- og regeringschefer skal sige ja eller nej. [...] Derfor befinder EU sig lige nu i en lidt skizofren tilstand. På den ene side er alt fokus på Brexit, men alle ved jo også godt, at det vil ende - med eller uden en aftale. Derfor er blikket reelt også rettet mod tiden efter Brexit, hvor der skal tegnes en fremtid med et EU, der igen består af 27 lande, og som er godt inde i et valgår, hvor magten skal fordeles i EU-institutionerne. [...] Rent magtmæssigt kan meget også tyde på, at de konservative, EPP, beholder førertrøjen i den europæiske liga. Som de plejer. Og hvor de traditionelt set altid vinder de europæiske topjobs - uanset om de skal fordeles, i forhold til hvordan vi stemmer til EU-Parlamentet, eller om det foregår via rent magtspil blandt stats og regeringscheferne." Børsen mandag skriver, at det godt kan være, at Storbritanniens fremtid ser usikker ud efter Brexit, men at der alligevel er travlt ude i de britiske virksomheder, da den underliggende økonomi står stærkt, og opsvinget fortsætter. "Det tyder på, at den britiske økonomi har pæn fart på, og også højere fart end Bank of England havde lagt til grund i deres prognose. Det er et udtryk for, at det går rigtig godt i Storbritannien, men Brexit-usikkerheden lægger en dæmper på, hvor meget den britiske økonomi kan vokse lige i øjeblikket," siger Kim Blindbæk, makroanalytiker i Sydbank. Berlingske og Jyllands-Posten skriver søndag, at "no deal" til Brexit vil ramme Danmark hårdt. Den danske regering er i gang med at hyre Brexit-personale, og vil efter EU-topmødet næste uge udsende anvisninger på, hvordan dansk erhvervsliv skal forholde sig, hvis der ikke bliver en Brexit-aftale. Udenrigsminister Anders Samuelsen (LA) erkender, at Storbritannien befinder sig en en meget svær forhandlingssituation, og at man i Danmark må forberede sig på en situation, hvor aftalen bliver forkastet i det britiske underhus, eller det slet ikke lykkes at få en aftale i hus. Dansk Folkeparti mener, at statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) skal presse kollegerne blandt stats- og regeringscheferne til at give briterne et bedre tilbud om en fremtidig handelsaftale. "Jeg synes, han allerede burde have prøvet at sætte sig sammen med ligesindede lande og forsøge internt at presse den linje, der er lagt af Kommissionen sammen med først og fremmest Frankrig og Tyskland," siger EU-ordfører Kenneth Kristensen Berth (DF) til Børsen mandag. I et debatindlæg i Berlingske lørdag, skriver Anders Krab-Johansen, koncernchef for Berlingske Media: "Den politiske elite i London kommer aldrig til at indrømme det, men de bliver afhængige af EU på handel ligesom Norge og Schweiz. [...] I en magtkamp med EU vil Storbritannien tabe. EU kan stå fast, og resultatet er en rasende britisk befolkning og en frustreret politisk ledelse i London. Det kan ingen være tjent med. Heller ikke selv om britisk politik er uforståeligt i disse år. Vi har brug for, at den britiske regering erkender, at EU definerer rammerne for handel i Europa. Til gengæld må EU ændre sig selv for at komme Storbritannien i møde på to punkter. Der skal gives plads til London som finanscenter. Det er en væsentlig del af britisk økonomi og til gavn for Europa."
BT, man. s. 11, lør. s. 10; Information, man. s. 5; Politiken, man. s. 2; BT Metro København, man. s. 7; Børsen, man. s. 14-17; Berlingske, lør. s. 4, Jyllands-Posten, søn. (15.10.2018)

Prioritede historier

Partier kritiserer usikker regnemetode bag regeringens klimaplan
Flere ordførere fra oppositionen mener, at den del af regeringens klimaplan, der handler om landbruget, indeholder for mange regnskabstekniske manøvrer og for få reelle initiativer. Det skriver Information mandag. Danmark har på EU-niveau fået lov at indregne en reduktion på op til 14,6 millioner ton CO2 frem til 2030 på grund af forventede ændringer i landbrug og skovdrift og regeringen regner med at finde en reduktion på 12,9 millioner ton CO2 på den måde. ”Det er meget, meget uambitiøst,” siger klimaordfører Ida Auken (R) om regeringens plan til Information mandag og fortsætter: ”Det er helt uacceptabelt, at regeringen går den vej i stedet for at gøre noget reelt ved landbruget.” Klimaminister Lars Christian Lilleholt (V) erkender, at de relevante opgørelser i dag er forbundet med en vis usikkerhed og det er også derfor, at regeringen vil sætte gang i analyser, som skal gøre det muligt at målrette optaget af CO2 mere præcist. Information lørdag bringer et interview med Wendel Trio, europæisk direktør for verdens største paraplyorganisation for klima-ngo'er, Climate Action Network. Han siger blandt andet: ” I de sidste par år er Danmark blevet mere og mere usynligt i EU, når det drejer sig om klima. I EU har vi en gruppe af lande, som er førende inden for det her område. Her er Danmark altid blevet inviteret med til møder, fordi man mener, at Danmark bør være en del af den gruppe. Men ofte har Danmark ikke deltaget. Og mens andre lande har råbt op, taget diskussionen og løbet en risiko, har Danmark forholdt sig i ro. Det skal dog siges, at jeg har indtrykket af, at Danmark inden for de sidste måneder er begyndt at vise større interesse og udtrykke, at de igen vil være aktive.” I en kommentar i Jyllands-Posten mandag skriver Helge J. Pedersen, cheføkonom i Nordea blandt andet: ” Aktiemarkederne bløder, og der meldes om lavere global vækst. Men der er ingen grund til panik, for selvom klimaudfordringen lyder enorm, er der faktisk håb forude. [...] Til gengæld kan jeg godt blive bekymret over konklusionerne i klimarapporten fra FN's Klimapanel. Vi er vel alle opmærksomme på, at den globale opvarmning medfører betydelige miljømæssige og humane katastrofer, men at få sat tal på, hvad det kræver at få bremset udviklingen, er mere end tankevækkende. [...] Det kan altså næsten kun gå for langsomt med at få gjort noget for klimaet og i den forbindelse må det fremhæves, at EU-Kommissionen allerede i marts fremlagde sin handlingsplan for finansiering af bæredygtig vækst.”
Jyllands-Posten, mandag, s. 16; Information, lørdag, s. 6, mandag, s. 4 (15.10.2018)

Administration

Danske fiskere på anklagebænken for svindel
Rigsrevisionens nylige rapport om fiskerierhvervet retter en sønderlemmende kritik mod myndighedernes kontrol med EU-tilskud til fiskeriet, og afslører et rædselskabinet af konkrete men unavngivne eksempler på, hvad der tilsyneladende ligner svindel og humbug. Det skriver Berlingske mandag. Underdirektør i Danmarks Fiskeriforening, Kenn Skau Fischer, mener ikke, at Rigsrevisionens rapport er alarmerende, når det gælder fiskernes lovlydighed: ”Det er jo langtfra alle tilskudssager, der har været problemer med, men det er rigtigt, at der nogle, som tilsyneladende har afgivet urigtige oplysninger i forbindelse med tilskuddet. Men hvis man ser på omfanget og antallet af tilfælde, så synes vi ikke, at vi nærmer os et niveau, hvor det er helt skrækkeligt, i forhold til hvor komplicerede tingene er,” siger han. Rigsrevisionen forventer, at ti procent af de undersøgte sager vil blive politianmeldt.
Berlingske, mandag, s. 8-9 (15.10.2018)

Mændene i EU’s ligestillingskontor legede ‘Se op under hendes nederdel’ -lege
Information mandag skriver, at det er kommet frem, at EU's ligestillingsagentur åbenbart har store problemer med sexisme og i sidste uge lancerede en gruppe medarbejdere i EU-Parlamentet en anonym blog til nye #MeToo-historier, som skal lave ”et safespace for ansatte”, hvor de kan dele anekdoter om sexchikane og overgreb i EU-systemet. Der er indtil videre kun offentliggjort otte fortællinger på bloggen, men folkene bag siger, at der er flere på vej.
Information, mandag, s. 12-13 (15.10.2018)

Det digitale indre marked

Facebook og Google er blevet det frie markeds fjender
Jyllands-Posten bringer en kommentar af chefredaktør Steen Rosenbak. Han skriver blandt andet: ”To nye lækager fra Big Tech-selskaberne afslører, hvorfor tiden som internettets diktatorer nærmer sig sin afslutning. Trods lobbyindsats for milliarder har Facebook og Google givet lovgiverne alle argumenter for at svinge jernnæven. [...] Ifølge EU's nye regler for databeskyttelse, risikerer virksomheder en bøde på op til 2 procent af den globale omsætning, hvis de ikke rapporterer datalæk til myndighederne senest 72 timer efter, at det har fundet sted. Reglerne trådte dog først i kraft i maj i år og kan derfor ikke bruges mod Google i den konkrete sag. [...] Der er ikke meget frit over en økonomi, der dikteres fra en håndfuld imposante bygninger i Silicon Valley og Seattle. Derfor er den benhårde regulering af tech-giganterne, som især EU-Kommissionen er fortaler for, ikke et angreb på det frie marked. Den er faktisk en forudsætning for det.”
Jyllands-Posten, lørdag, s. 2 (15.10.2018)

Verdenskendt økonom: Politikere må træffe beslutning om, hvem der skal dø
Jean Tirole, en af verdens mest betydende økonomer, mener, at europæiske politikere er nødt til at reagere på techrevolutionen, hvor traditionelle ideologiske pejlemærker er ude af syne. Han mener, at lovgiverne skal tage ansvar for, hvordan techrevolutionen kommer til at påvirke vores velfærdssamfund. Han ser på den ene side enorme muligheder for vækst, velstand, sundhed og livskvalitet, men han mener samtidig, at det kan gå grueligt galt. "Det er et politisk ansvar at få rettet op, så teknologien arbejder for os og ikke ødelægger vores samfund," siger Tirole. Han fik Nobelprisen i 2014 da han påviste, at EU og medlemslandene fører en forkert politik over for de selskaber, der driver naturlige monopoler over blandt andet varme, el, vand og jernbaneskinner. Han dokumenterede det så overbevisende, at EU-Kommissionen omlagde sin konkurrencepolitik. I hans nyeste bog 'Economics for the Common Good', gør Tirole op med, at mennesker altid er fuldt oplyste og handler rationelt som økonomiske aktører.
Politiken, lørdag, s. 10 (15.10.2018)

Finansielle anliggender

Nu er der igen et alternativ til aktier
Børsen bringer en kommentar af Mikkel Langmack, cheføkonom, Maj Bank, som blandt andet skriver: ”I godt og vel ti år har centralbankerne i USA og Europa ført en pengepolitik, verden aldrig har set magen til. Tilsammen har Federal Reserve og Den Europæiske Centralbank købt obligationer for knap 10.000 milliarder dollar, hvilket svarer til markedsværdien af samtlige børsnoterede selskaber i Europa. Derudover har centralbankerne haft sat renten i bund, og hvor negative renter tidligere blot var et teoretisk begreb, blev negative renter pludselig hverdagskost. Denne ekstraordinære pengepolitik blev iværksat for at sikre økonomisk vækst i kølvandet på finanskrisen [...] Centralbankerne er nemlig i færd med at ændre kurs, og hvor de tidligere sænkede renten, skal den nu hæves, og hvor de tidligere købte obligationer, skal de nu sælges. I det forløb er Federal Reserve længst fremme, da de allerede er begyndt at hæve renten og sælge ud af deres obligationsbeholdning. I Europa er renten fortsat i bund, og obligationsopkøbene bliver først stoppet ved årsskiftet. Så overordnet set er pengepolitikken ved at blive strammet, og det vil kunne mærkes på aktieafkastet.”
Børsen, mandag, s. 5 (15.10.2018)

Handel

Dansk EU-ja til udvidet tonnageskat
EU-Kommissionen skriver i en pressemeddelelse fredag, at Danmark har fået lov af EU-Kommissionen til at udvide tonnageskatordningen til flere skibstyper. Tonnageskat er en ordning, hvor rederierne kan betale et fast - og ofte lavere - skattebeløb baseret på skibenes størrelse snarere end deres indtjening.
Børsen, mandag, s. 14 (15.10.2018)

Er EU ovenikøbet på vej mod mere handel
Jyllands-Posten bringer et debatindlæg af Johan Moesgaard, EU-chef i Dansk Metal, hvor han blandt andet skriver: ”JP skrev forleden, at franske Marine Le Pen sammen med den italienske Femstjernebevægelse ønsker at ændre EU fundamentalt efter næste EP-valg. Forudsat selvfølgelig at de får flertal i Europa-Parlamentet med deres andre allierede. Naturligvis vil EU-kursen ændre sig i næste valgperiode. Det sker faktisk relativt ofte på forskellige områder. Men faktisk tyder nye tal på, at EU i hvert fald på ét område kan være på vej endnu længere væk fra den kurs, som Le Pen tidligere har ønsket. [...] Selv om EU-kursen kan ændre sig efter valget til Europa-Parlamentet næste år, tyder meget på, at det går i den rigtige retning. I hvert fald hvis man har danske industriarbejdspladser for øje.”
Jyllands-Posten, lørdag, s. 21 (15.10.2018)

Institutionelle anliggender

At tænke europæisk, hvad det så end er
Jyllands-Posten lørdag bringer et debatindlæg af Hans Stengaard Jessen, cand.merc., forfatter, som blandt andet skriver: ”Jeg er for forleden kommet hjem fra en inspirationstur til EU-institutionerne i Strasbourg. Det bekræftede mig i, at det vil være nyttigt at tænke europæisk, hvad det så end er? [...] Mærkeligt er det også at lade EU-Kommissionen styre som en anden Majormus i Merovinger-tiden, fordi Merovinger-kongerne nok ville regere, men ikke herske. Det er desværre samme situation, som vi befinder os i dag, fordi kommissionen har mest magt, og EU-rådet med præsident Donald Tusk nok gør det personligt godt, men har alt for lidt power blandt andet på grund af magtfordelingen, og hvis EU-rådet får tildelt initiativretten, kan EU-Kommissionen blive det administrative apparat, medens EU-rådet bliver den politisk styrende myndighed. [...] På samme måde kunne vi genindføre det oprindelige EU-Parlament som udgået af de nationale parlamenter, hvilket vil være en være en demokratisk styrkelse, fordi begge parlamenter ville kunne mønstre en ordentlig valgdeltagelse. Nogle vil mene, at dette er et tilbageskridt, hvilket det også er for EU-Kommissionen, som i øvrigt ikke kan mande sig op til at tage sig ordentligt af mindretals og regionalforholdene.”
Jyllands-Posten, lørdag, s. 21 (15.10.2018)

Forhandlingerne spidser til for at holde flyene i luften over Europa efter Brexit
Jyllands-Posten skriver lørdag, at flyindustrien venter utålmodigt, mens Brexitforhandlingerne er nået til den afgørende fase frem mod topmødet i Bruxelles på onsdag. Hvis briterne den 30. marts 2019 forlader EU uden at have nye aftaler på plads, vil det betyde, at britiske fly fra Ryanair, British Airways og Easyjet ikke længere kan flyve til EU og at EU-fly ikke længere kan flyve til Storbritannien. Briternes adgang til amerikansk luftrum vil også falde væk, indtil de får en ny aftale med Washington. De mange aftaler skal sikre fælles standarder i forhold til sikkerhed, flyveregler og adgang til de tidsvinduer i lufthavnene, hvor flyene må lette, men manglen på aftaler betyder, at britiske piloter ikke længere automatisk er godkendt til at flyve i Europa. ”Hvad sker der med lufttrafikken i Europa, hvis alt går galt?” spurgte EU-Kommissionens formand Jean-Claude Juncker i sidste uge under et offentligt møde i Tyskland, inden han selv svarede: ”Britiske fly vil ikke kunne lande på det europæiske kontinent. Det vidste folk ikke. Nogen skulle have fortalt dem det på forhånd.”
Jyllands-Posten, lørdag, s. 14-15 (15.10.2018)

Om lidt raser den perfekte politiske storm
Jyllands-Posten bringer lørdag et interview med Tina M. Fordham, global politisk chefanalytiker og direktør i amerikanske Citigroup. ”Vi kan begynde at skimte parametrene i, hvordan EU forestiller sig en aftale. Man skal ikke glemme, at EU-systemet i Bruxelles er en aftalemaskine. Det er, hvad det beskæftiger sig med: at forhandle og indgå aftaler. For EU har det derfor handlet om proces og konsensus, mens der fra britisk side er tale om 100 procent politiske forhandlinger, og det er en væsensforskellig tilgang,” siger Tina Fordham. Brexit er kun en af de risici, der præger de finansielle markeder i dette efterår, der er også konfrontationen mellem Italien og EU om landets finanspolitik, midtvejsvalget i USA tirsdag den 6. november, samt handelskrigene. ”Den italienske regering har fra første færd gjort det klart, at den er parat til at tage konfrontationen med EU-Kommissionen, når det gælder underskuddet på statsbudgettet. Vicepremierminister Matteo Salvini har besluttet at teste EU's vilje i en situation, da EU ikke har tålmodighed til den type udfordring, hvor man kører mod afgrunden for at se, hvem der tør bremse sidst,” fortsætter Tina Fordham.
Jyllands-Posten, lørdag, s. 8-9 (15.10.2018)

Styring. Farvel til den nationale uddannelsespolitik
I et debatindlæg i Politiken, skriver Katja Brøgger, ph.d. og lektor ved DPU på Aarhus Universitet: "Den hjemlige uddannelsespolitik styres i stigende grad af europæiske standarder - bag om ryggen på os. [... ] Siden 1999 har man i stigende grad på tværs af EU-medlemslandene og en række andre lande arbejdet med international standardisering af uddannelserne gennem den såkaldte Bologna-proces, der har indstiftet 'det europæiske område for videregående uddannelse'. ECTS-point, akkreditering, kvalifikationsrammer og modulisering lyder som termer fra en fjern planet, men i virkeligheden er det de standarder, der styrer den nationale uddannelsespolitik og den måde, vores uddannelsessystem er organiseret på. [...] Når EU interesserer sig så meget for uddannelse, handler det om, at uddannelse ses som hjælpedisciplin for EU's økonomi. Uddannelse blev allerede i begyndelsen af 1990'erne udset til at være en vækstmotor for det indre marked. [...] I et Europa, der rystes af interne uoverensstemmelser, har Frankrigs EU-begejstrede præsident Macron peget på uddannelse som en samlende faktor. Ambitionerne om et samlet europæisk område for uddannelse har fået nyt liv. Derfor er der ekstra grund til at hæfte sig ved den måde, standardisering virker på. Der mangler oplysning til den almindelige borger, og så mangler der forskning."
Politiken, lørdag, s. 6 (15.10.2018)

Tavs som graven
Politiken skriver blandt andet i sin leder: "En kuldegysende tendens breder sig: Journalister, der undersøger magthaverne, kommer aldrig hjem til deres forældre, kærester, hustruer, mænd og børn. De mister livet under mystiske omstændigheder, mens de passer deres arbejde. [...] Selvfølgelig er det op til politikere og politi i de enkelte lande at sikre, at drabene efterforskes og føres frem til domstolene. Problemet er blot, at det netop er politikerne og - i flere af sagerne - politiet selv, der er under anklage for at stå i ledtog med de mørke kræfter, journalisterne forsøger at afsløre. Tidligere på året vedtog EU en resolution, der fordømmer vold og trusler mod journalister. Det manglede bare. Men ord er ikke nok. To initiativer ligger ligefor: EU beskytter pressefriheden ved at oprette et uafhængigt tilsynsorgan, der kan gøre det tryggere for journalister at arbejde og vanskeligere for kriminelle at bremse dem i det. Og EU-Kommissionens whistleblowerordning kan passende udvides, så den omfatter beskyttelsesprogrammer for journalister."
Politiken, lørdag, s.1 (15.10.2018)

Ungarn og Polen er ikke de eneste EU-lande med demokratisk tilbagefald
Berlingske bringer lørdag et debatindlæg af Maja Kluger Dionigi, ph.d., seniorforsker, Tænketanken EUROPA, hvor hun blandt andet skriver: “For få uger siden opfordrede Europa-Parlamentet EU's medlemslande til at indlede EU-traktatens 'artikel 7-procedure' mod Ungarn for overtrædelse af EU's grundlæggende værdier. Proceduren kan i yderste tilfælde fratage Ungarn sin stemmeret i Rådet. Det er dog i praksis noget nær umuligt, da sanktioner kræver enstemmighed i Rådet. [...] Alle medlemslande er forpligtet til at respektere frihed, demokrati, ligestilling, retsstaten og menneskerettigheder, herunder rettigheder for personer, der tilhører mindretal. Der er dog ikke meget, EU kan gøre, når medlemslandene træder på værdierne. [...] Europa-Kommissionen har foreslået, at man skal kunne true lande med at fratage dem støttekroner i tilfælde, hvor lande systematisk og groft bryder med EU's værdier. Måske er det et skridt på vejen.”
Berlingske, lørdag, s. 10 (15.10.2018)

Vestlige demokratier er frosset til is i frygten for en ny Hitler
Berlingske bringer et debatinterview med den britiske forfatter og professor David Runciman, der i en ny bog ubarmhjertigt udstiller det vestlige demokratis midtvejskrise. Der står blandt andet: ”Få steder ser de demokratiske institutioner ud til at være mere tilfrosset end i EU, der i årevis har kæmpet med beskyldninger om overnationalt formynderi til skade for nationernes suverænitet. Ikke mindst da den græske gældskrise fik trojkaen bestående af IMF, den Europæiske Centralbank og EU-kommissionen til at stille kontante krav til den græske regering. Kritikere hævdede, at det græske demokrati effektivt blev sat ud af spillet med trojkaens sparepolitik.” Runciman mener, at det vil være en katastrofe, hvis euroen falder sammen, men det vil også være en saltvandsindsprøjtning i det europæiske demokrati. Han drømte engang om europæiske præsidentvalg, men han mener, at som det ser ud i øjeblikket, udtrykker befolkningerne deres ønske om reform gennem en øget nationalisme som kanal til at gøre modstand mod institutionerne i Bruxelles.
Berlingske, søndag, s. 36-37 (15.10.2018)

Interne anliggender

Folkets finanslov udfordrer EU - er vi på vej mod Italexit?
Mandag modtager EU-Kommissionen Italiens plan for de kommende års offentlige budgetter og så går nervekrigen mellem Rom og Bruxelles ind i en afgørende fase. ”Regeringen bruger advarslerne fra EU som propaganda og til at vise sine vælgere, hvordan den tør stille krav og tale Bruxelles midt imod,” siger Giovanni Orsina, der er politolog og tilknyttet LUISS-universitetet i Rom, til Berlingske mandag og tilføjer: ”Samtidig har regeringens mange modstandere både i og uden for Italien en interesse i at puste sagen op i håb om, at presset fra især finansmarkederne vil bringe den til fald.” I sidste uge var parlamentsformand Roberto Fico, der tilhører den mere kompromissøgende del af Femstjernebevægelsen, på charmeoffensiv i Bruxelles, men den gode kemi mellem ham og Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker, rokker ikke ved det anstrengte forhold mellem Bruxelles og regeringen i Rom. Giovanni Orsina tør ikke udelukke, at Italexit eksisterer som en plan B for regeringen, men han tror, at i første omgang er målet et helt andet: ”De går efter, sammen med meningsfæller i andre lande, at få øget indflydelse i EU og ad den vej ændre reglerne for eurosamarbejdet,” siger han.
Berlingske, mandag, s. 13 (15.10.2018)

Konkurrence

Vestager vil tøjle Amazon
EU's konkurrencekommissær, Margrethe Vestager, skal sikre, at der er en fair og lige konkurrence i Europa, og hun er nu ved at undersøge, hvordan EU skal tackle giganter som Amazon. Det skriver Berlingske mandag. Amazon sidder på 40 procent af tyskernes nethandel, og de er på vej til alle de skandinaviske lande, hvilket får den danske detailhandel til at frygte, at det amerikanske kæmpeselskab vil sluge alt og alle på dens vej i takt med, at den bliver fodret med massive data om os som forbrugere. Vestager har bedt tre særlige rådgivere inden for henholdsvis økonomi, EU's konkurrencelovgivning samt teknologi om sammen at komme med bud på, hvordan reguleringen af mastodonter som Amazon skal se ud i fremtiden og hun opfordrer europæiske virksomheder til at skrive til hende, inden hun til næste år afholder en stor konference.
Berlingske, mandag, s. 6-7 (15.10.2018)

Landbrug

EU-rapport: Ingen ved om vildsvinehegn virker
I juni konkluderede en rapport fra EU's agentur for fødevaresikkerhed, EFSA, at man ikke kan vide, om det hegn, som Danmark vil sætte op langs grænsen til Tyskland, kan holde vildsvinene ude. ”Vi kan faktisk ikke vide, om det virker. På den måde kan vi godt sige, at det danske hegn er et eksperiment,” siger Anette Bøtner, professor på DTU Veterinærinstituttet og en af de forskere fra Europa, som står bag rapporten. Det skriver Jyllands-Posten lørdag. Miljøstyrelsen har givet tilladelse til opsætningen, men en række ngo'er i Danmark og Tyskland har klaget til EU-Kommissionen, blandt andet fordi de mener, hegnet vil svække andre arter og beskyttede naturområder i Sønderjylland og Nordtyskland. EU-Kommissionen har endnu ikke taget stilling til klagen, men i en skriftlig udtalelse har de advaret mod hegnets konsekvenser for dyr og natur.
Jyllands-Posten, lørdag, s. 10 (15.10.2018)

Sikkerhedspolitik

Ellemann og Lykketoft: De iliberale tager fejl
Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) sagde i åbningsredegørelsen til Folketinget for godt en uge siden, at verden er blevet et bedre sted for langt de fleste mennesker, men han understregede samtidig, at vi står midt i en opbrudstid med store udfordringer. De tidligere udenrigsministre Uffe Ellemann-Jensen (V) og Mogens Lykketoft (S) synes, at de nationalkonservative kræfters angreb på institutioner som EU og Nato, er den største trussel ved tidens politiske opbrud. Det skriver Kristeligt Dagblad lørdag. "Mange europæere og amerikanere har en følelse af, at de ikke vil være i stand til at give deres børn lige så mange muligheder, som de selv har haft. Der er frygten for teknologien. Frygten for folkevandringerne. Alle de ting spiller en rolle for det politiske opbrud," siger Mogens Lykketoft. Uffe Ellemann-Jensen mener, at EU, Nato, FN, Verdenshandelsorganisationen og en masse internationale traktater er under angreb fra Ruslands præsident Vladimir Putin først og fremmest, men også af den kinesiske Xi Jinping, som ønsker en helt anden styreform. Men også det slæng af antidemokrater, der er fulgt i hælene på de to, Ungarns regeringsleder Viktor Orban, Tyrkiets præsident Erdogan, den polske politiker Jarosław Kaczyński, er en trussel mod demokratiet, mediernes uafhængighed, civilsamfundet og domstolene. ”Vi bliver nødt til også at nævne USA's præsident Donald Trump. Han har direkte gjort angrebet på institutionerne til en del af den politik, han hævder at stå for," siger Mogens Lykketoft.
Kristeligt Dagblad, lørdag, s. 1-2 (15.10.2018)