Mandag den 16. januar

EU i dagens aviser

14.-16. januar 2017

Mandagens tophistorier

Institutionelle anliggender: Udenrigsministeren ønsker at forandre EU indefra

Udenrigsminister Anders Samuelsen (LA) skriver lørdag i en kronik i Politiken, at EU er en nødvendighed, men at unionen skal ændres og strammes. I kronikken giver Samuelsen samtidig udtryk for, at håndteringen af brexit er EU's største udfordring lige nu. "Regeringen vil reformere EU indefra, så vi får et stærkt, men mere slankt og effektivt EU, der kun blander sig, når det er nødvendigt, og fokuserer på at gøre virksomheder og forbrugere friere og rigere." lyder det fra udenrigsministeren. Han ser samtidig tre pejlemærker for EU: "Vi skal tilbage til det centrale i EU-samarbejdet, vi skal forhindre bureaukratiske knopskydninger, og vi skal værne om vores værdier globalt." lyder det fra Samuelsen. Morten Bødskov (S) og Lars Barfod (K) skriver i en fælles kronik, at udenrigsministeren bør ændre sin EU-skepsis, hvis han ikke vil sætte Danmarks udenrigs- og sikkerhedspolitiske interesser årtier tilbage. I et interview med Politiken taler udenrigsminister Anders Samuelsen ligeledes om at reformere EU indefra, hvilket avisen beskriver som et "nybrud " i EU-politikken, da den tidligere V-regering havde en formulering om, at Danmark skulle befinde sig "så tæt på kernen som muligt".

Kilde: Politiken, lørdag, s. 4 og 5; Politiken, Kultur, mandag, s. 5

Migration: Støjberg ønsker grænsekontrol på ubestemt tid

Den østrigske indenrigsminister, Wolfgang Sobotka, annoncerede til den tyske avis Die Welt, at Østrig vil fortsætte landets grænsekontrol så længe, at der ikke er styr på EU’s ydre grænser, skriver Jyllands-Posten. Den danske integrationsminister, Inger Støjberg, er enig og udtaler ydermere, at Danmark også bør forlænge dets grænsekontrol på ubestemt tid. EU-Kommissionen gav i november Danmark, Sverige, Norge, Tyskland og Østrig tilladelse til at fortsætte grænsekontrollen frem til 12. februar. Kommissionen signalerede dog samtidig, at en forlængelse af denne aftale ikke var hensigtsmæssig. Udenrigsminister Anders Samuelsen (LA) siger lørdag i et interview med Politiken, at Danmark ikke automatisk bør ophæve sin grænsekontrol, blot fordi EU's ydre grænser kommer under kontrol. Et stop for den danske grænsekontrol bør også forudsætte, at der er styr på integrationen i Danmark, lyder det. Dermed lægger Samuelsen luft til EU's ledelse. Efter interviewet udtaler Samuelsen dog til Politiken, at han har formuleret sig uklart, og at regeringens officielle holdning er, at "kontrollen med de ydre grænser og Danmarks grænsekontrol går hånd i hånd".

Kilde: Jyllands-Posten, søndag, s. 10; Politiken, lørdag, s. 4

Andre historier: Prioriterede emner

Migration: Det er ikke flygtninge, der står bag terroren i Europa

Maja Felicia Falkentoft, cand. scient. soc. i sikkerheds- og risikoledelse fra KU, og Lars Erslev Andersen, seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier, skriver i en kronik i Information, at terrorangrebene i Europa ikke skyldes flygtningestrømmen men manglende koordination i EU-samarbejdet om sikkerhed. Politikere kæder den øgede terrorisme i Europa sammen med EU’s åbne grænser og flygtningekrisen, men det er bekymrende, mener Falkentoft og Andersen. Størstedelen af terrorangrebene i EU i 2014-2016 er nemlig begået af EU-borgere, hvoraf nogle har været i Syrien, og størstedelen har været kendt af nationale sikkerhedstjenester i forvejen, lyder det.

Kilde: Information, lørdag, s. 18

Andre historier

Administration: Mordmistænkte i Grækenland har adgang til EU-midler

Det græske parti Gyldent Daggry har fået millioner fra EU på trods af, at partiet er anklaget for mord og overfald på indvandrere og politiske modstandere, skriver Berlingske. "Det er utroligt, at EU har finansieret nynazistiske organisationer som denne i flere år," siger Thanasis Kampagiannis, der er anklager i sagerne mod partiet. Pengene, som ikke inkluderer løn til partiets tre EU-parlamentarikere, skyldes, at partiet er medlem af det europæiske parti, Alliance for Peace and Freedom. I december sidste år indførte EU nye regler, der vil gøre det langt sværere for Gyldent Daggry at få støtet.

Kilde: Berlingske, mandag, s. 12

Beskatning: Socialdemokratiet går ind for omstridt finansskat

Socialdemokratiet har skiftet holdning til spørgsmålet om finansskat og går nu ind for indførelsen af en sådan, skriver Politiken, Berlingske og Jyllands-Posten. "Det skal ikke være attraktivt at spekulere på højfrekvente handler, der reelt set ingen værdi skaber i realøkonomien." siger EU-ordfører Peter Hummelgaard Thomsen (S) ifølge Politiken. Politiken skriver i sin ledende artikel mandag, at det er positivt, og at Danmark bør arbejde for, at "skatten kommer til at gælde så mange EU-lande som overhovedet muligt".

Kilde: Politiken, lørdag, s. 7; Politiken, mandag, s. 1; Jyllands-Posten, søndag, s. 6; Berlingske, søndag, s. 22;

Grundlæggende rettigheder: EU skal ikke agere holdningspoliti

Nyhedsredaktør ved Kristeligt Dagblad Morten Rasmussen skriver i en kommentar i avisen, at EU StratCom, der er ledet af EU’s udenrigschef Federica Mogherini, ikke er en demokratisk gevinst, men det stik modsatte. Kontoret har til formål at imødegå russisk propaganda, men bl.a. er debattør og journalist Iben Thranholm blevet registreret af EU-enheden, fordi hun i et russisk medie har kritiseret Europas håndtering af muslimsk indvandring. Rasmussen mener, at EU ikke skal agere overdommer over acceptable og uacceptable holdninger, da det vil svække demokratiske grundværdier som f.eks. ytringsfriheden.

Kilde: Kristeligt Dagblad, lørdag, s. 8

Indre anliggender: Valgkaos hæmmer dansk slutspurt for ny EU-aftale

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) slår fast, at Danmark er under "et betydeligt tidspres" for at nå at få godkendt den fortsatte danske deltagelse i det europæiske politisamarbejde Europol inden 1. maj, skriver Kristeligt Dagblad og Børsen. Berlingske skriver, at statsministeren har taget kontakt til de øvrige partiledere for at bede dem om hjælp fra deres partifæller i EU-Parlamentet til at sætte turbo på processen. Politiken skriver i en analyse, at justitsminister Søren Pape Poulsen (K) får en svær ilddåb i EU, når han i denne uge skal forsøge at overtale EU's folkevalgte forsamling til at give Danmark en særstilling i EU.

Kilde: Politiken, mandag, s. 2; Børsen, mandag, s. 2; Berlingske, lørdag, s. 14; Kristeligt dagblad, lørdag, s. 3

Institutionelle anliggender: EU er en politisk kampplads

Information bragte tidligere i januar en debat om venstrefløjens forhold til EU, hvor først Holger K. Nielsen fra SF kritiserede Enhedslisten EU politik, og hvor Pernille Skipper fra partiet kort efter svarede igen. Skipper skrev i sit modsvar, at ”Det er at opgive troen på venstrefløjens projekt om en anden og mere retfærdig verden, hvis man som Holger K. Nielsen accepterer, at der kun er to veje - ultraliberalisternes EU eller nationalisternes modstand.” Malte Frøslee Ibsen fra Institut for Statskundskab på KU skriver nu i et svar i Information, at Enhedslisten dermed underkender den mulighed, som Nielsen argumenterer for: ”Nemlig en kompromisløs opbakning til EU som institutionel ramme, der må og skal demokratiseres, med henblik på at forkaste den ordoliberale sparepolitik og føre en mere progressiv økonomisk politik i Europa.” Også Steen Gade, formand for Nyt Europa og tidligere folketingsmedlem (SF), giver sit besyv med i et debatindlæg i Information. Gade kritiserer, at Pernille Skipper bruger ordet EU-eliten, de steder, hvor han ville have brugt højrefløjen eller ultraliberalister og sætter spørgsmålstegn ved, om udtrykket overhovedet giver mening. Gade mener, at populisme, kobler nationalisme, fremmedfjendskhed og ultraliberalisme sammen, og det kræver politisk kamp på EU-niveau samt et stærkt og forpligtende samarbejde i EU. Per Schultz Jørgensen, professor emeritus og dr. phil., er ligeledes i en kommentar i Information kritisk over for Pernille Skipper. Han "finder Skippers indlæg direkte tragisk. Især fordi det lægger stor vægt på de åbenlyse problemer, men slet ikke inddrager de udfordringer, vi står overfor. Det er, som om verden omkring os slet ikke eksisterer.”

Kilde: Information. Lørdag, s. 20; Information, Moderne tider, lørdag, s. 21; Information, mandag, s. 17

Institutionelle anliggender: Det farligste er et kollektivt sortsyn i Europa, advarer Vestager

EU's konkurrencekommissær, Margrethe Vestager, mener, at det vil være farligt for den europæiske økonomi, hvis EU-modstandere bliver for magtfulde, skriver Berlingske. Anledningen er valg i en række medlemslande, hvor EU-kritiske partier står til fremgang. "At vente og se - det er nok det giftigste for vækst og jobskabelse, som man overhovedet kan forestille sig," siger hun om udsigten til at europæiske virksomheder vil udsætte investeringsplaner grundet usikkerhed om EU's fremtid. "Europa har stadig et stort potentiale. Det er stadigvæk et af de bedste, stærkeste og rigeste markeder i hele verden. Det scenarie fortoner sig nogle gange i sådan en apokalyptisk idé om, at det helt sikkert går virkeligt, virkeligt dårligt," mener Vestager.

Kilde: Berlingske, mandag, Business, s. 14

Institutionelle anliggender: EU rykker ind i nyt glaspalads

EU’s udenrigsministre, inklusive Anders Samuelsen (LA), mødes i dag for første gang i 2017, skriver Kristeligt Dagblad. Det er det første officielle møde i den nye rådsbygning i Bruxelles, der har kostet 2,4 mia. kr.

Kilde: Kristeligt Dagblad, mandag, s. 5

Institutionelle anliggender: EU skal løse tre store problemer i skæbneåret 2017

Bo Lidegaard, tidligere chefredaktør på Politiken, skriver i et debatindlæg i Politiken, at EU er under pres fra voksende nationale og EU-skeptiske højreradikale bevægelser i flere medlemslande. EU skal løse tre store problemer i 2017, mener Lidegaard. EU skal få styr på migrationen og unionens ydre grænser, og der skal ydes humanitær hjælp til strandede flygtninge på de græske øer. De kriseramte italienske banker skal også stabiliseres, og så skal EU tackle forhandlingerne om Storbritanniens udtræden af unionen, så snart den britiske premierminister indgiver den formelle ansøgning om udmeldelse. Politisk kommentator Thomas Larsen skriver i en analyse i Berlingske, at deltagerne på næste uges årsmøde i World Economic Forum i i Davos i Schweiz er bekymrede for de kommende valg Frankrig, Holland og Tyskland, og han skriver videre, at vreden i EU i sidste ende kan føre til, at flere lande vil melde sig ud.

Kilde: Politiken, søndag, s. 7; Berlingske, mandag, s. 8

Institutionelle anliggender: Formandsopgør kan føre til et mere splittet Europa-Parlament

Tirsdagens formandsvalg i EU-Parlamentet kan føre til et mere splittet parlament, skriver Berlingske. Det skyldes blandt andet, at formandskampen i år er ekstraordinært hård. Valgkampen kan betyde, at den alliance, der hidtil har koordineret de store politiske spørgsmål med EU-Kommissionen, vil blive truet. Især har den socialdemokratiske gruppe været kritisk, da man mener, det vil være problematisk, hvis en konservativ kandidat vinder, da formanden for EU-Kommissionen allerede er konservativ. Politiken skriver, at Europaparlamentet har mere magt end nogensinde, og tidligere aftaler angående formandsposten er blevet dømt ugyldige, da EU-kritiske partier har vundet flere sæder i parlamentet de sidste par år. To af de ledende kandidater til formandsposten er Gianni Pittella, formand for Gruppen for Det Progressive Forbund af Socialdemokrater i Europa-Parlamentet og Antonio Tajani, Medlem af Det Europæiske Folkepartis Gruppe, Kristelige Demokrater.

Kilde: Berlingske, mandag, s. 8; Politiken, søndag, s. 8

Institutionelle anliggender: Britisk regering gør klar til hårdt brud med EU

Tirsdag holder den britiske premierminister, Theresa May, sin første tale om Brexit og fremlægger hermed den britiske regerings mål for de kommende exitforhandlinger med EU, skriver Berlingske. Den britiske avis The Sunday Times beretter, at May endelig har valgt side i debatten og nu risikerer en konfrontation med konservative EU-positive politikere. May vil gøre det klart, at regeringen ikke ønsker en handelskrig med EU og gå efter at fastholde samarbejdet om sikkerhedsspørgsmål. Til gengæld vil hun forberede briterne på et farvel til både EU’s indre marked og EU’s toldunion mod at få fuld kontrol over immigration. Jyllands-Posten skriver, at et hårdt brud med EU også vil indebære et farvel til EU-Domstolen. I Der Spiegel udtrykker kommentatoren Christoph Scheuermann ifølge Berlingske bekymring over den manglende køreplan for Storbritanniens exit fra EU.

Kilde: Berlingske, mandag, s. 9 og 21; Jyllands-Posten, mandag, s. 9

Interne anliggender: Cypern-aftale strandet

De FN-ledte forhandlinger om en genforening af Cypern er strandet, skriver Information. Dog er forhandlingerne ikke brudt sammen. Blandt andet er spørgsmålet om EU centralt for forhandlingerne, og Tyrkiet kræver eksempelvis, at alle tyrkisk-cypriotiske indbyggere får fuld adgang til EU-medlemskab. Jyllands-Posten skriver, at der på trods af diplomatiske fremskridt i arbejdet om at forene Cypern stadig er udbredt skepsis i begge dele af landet. Adskillelsen i landets hovedstad Nicosia er tydelig, og den græsk-cypriotiske del har adgang til en række goder fra EU som eksempelvis euroen, mens dette ikke er tilfældet for den tyrkisk-cypriotiske del. Derudover mener flere græsk-cypriotere, at øens fremtid hænger sammen med EU, og ikke Tyrkiet, mens den øvrige del af landet mener, at tyrkerne beskytter mindretallet mod det græsktalende flertal.

Kilde: Jyllands-Posten, søndag, s. 12; Information, lørdag, s. 14

Interne anliggender: Borgfreden i Nordirland brudt

Nordirlands viceførsteminister fra Sinn Fein trådte i sidste uge tilbage, skriver Information. Dermed blev et årtis magtdeling med unionistpartiet brudt. Forholdet mellem de to partier er blevet værre de seneste år, blandt andet grundet EU-afstemningen.

Kilde: Information, lørdag, s. 15

Interne anliggender: Vold i hjemmet er ikke en privatsag, mener danskerne

En ny europæisk spørgeundersøgelse, som Eurobarmeter har udarbejdet for EU-Kommissionen, placerer Danmark i top hvad angår synlighed og åbenhed om vold i hjemmet, skriver Jyllands-Posten. Gennemsnitligt hver syvende EU-borger, men kun 6% af danskerne, mener, at partnervold bør håndteres inden for familien.

Kilde: Jyllands-Posten, mandag, s. 4

Retlige anliggender: Drop Big Brother

Regeringen bør stoppe med at få danske teleselskaber til at logge oplysninger om telefonopkald og sms-beskeder, skriver Ekstra Bladet i en ledende artikel. Praksissen blev kort før jul vurderet som værende ulovlig af EU-Domstolen, og regeringen bør handle efter dette.

Kilde: Ekstra Bladet, lørdag, s. 28

Sikkerhedspolitik: Europa må selv forsvare sig over for Rusland

Vladimir Putin har ifølge den amerikanske efterretningstjeneste beordret, at valgkampen i USA skulle påvirkes, og nu frygter Fankrig samt resten af Europa, at Putin også vil hacke sig til indflydelse i andre valg, skriver Jyllands-Posten. I Frankrig diskuterer man derfor, om myndighederne vil være i stand til at modstå sådanne angreb. Også i Tyskland, hvor der er valg til november, frygter man, at Rusland vil påvirke valget, og tyske efterretningskilder har forklaret, at Rusland allerede nu støtter EU-skeptikere og anti-migrantpartier i Tyskland og andre steder i EU. De europæiske nationalstater må opruste og derved sikre sin egen sikkerhed, hvis man skal undgå en militær konfrontation med Rusland i enten Polen eller Baltikum, skriver Politiken i en analyse. De internationale aftaler og organisationer, der hidtil har forhindret dette, er under pres med valget af Donald Trump i USA og den stigende skepsis over for EU, der generelt også beundrer handlingerne fra Ruslands præsident, Vladimir Putin, lyder det. Avisen skriver desuden, at nogle af EU-modstanderne måske fejlagtigt håber på, en anerkendelse af Ruslands annektering af Krim vil stille Putins appetit. En række fremtrædende europæiske politikere, mener ikke at fremtiden ser lys ud med udsigten til Donald Trump som USA’s næste præsident, skriver Politiken. Blandt andet mener en tidligere tysk udenrigsminister, at Trumps forsøg på at destabilisere EU bliver støttet af Ruslands præsident, Vladimir Putin.

Kilde: Jyllands-Posten, lørdag, s. 12; Politiken, søndag, Debat, s. 7; Politiken, mandag, Kultur, s. 7

Sikkerhedspolitik: Tunesien kæmper med de hellige krigere

Tunesien leverer flest hellige krigere målt pr. indbygger, skriver Jyllands-Posten. Landet er dog også fremhævet som en arabisk succeshistorie og har fået massiv støtte fra EU. EU's udenrigschef Federica Mogherini har bebudet, at EU vil bruge 600 mio. euro i støtte fra 2017-2020.

Kilde: Jyllands-Posten, mandag, s. 10

Sikkerhedspolitik: Fransk fredsinitiativ fejler, før det er kommet i gang

Frankrigs fredskonference om konflikten mellem Israel og Palæstina er kommet i problemer, inden den er startet, blandt andet fordi Israel ikke vil møde op, skriver Information. En ekspert siger, at timingen for konferencen er dårlig, og der mangler vilje fra blandt andet EU til at presse Israel. Selvom en tostatsløsning mellem Israel og Palæstina virker urealistisk, ønsker palæstinensernes ledelse ikke at indgå yderligere kompromiser, siger PLO's generalsekretær og chefforhandler, Saeb Erekat, i et interview i Information. Han siger, at EU bør lægge mere pres på Israel, hvis Israel fortsat skal have en interesse i at deltage i forhandlinger om tostatsløsningen. Fathi El-Abed, formand for Dansk-Palæstinensisk Venskabsforening, skriver i Politiken, at en fredskonference i Paris uden deltagelse af Israel kan være sidste chance for verdenssamfundet, og ikke mindst EU, at få en løsning på striden.

Kilde: Information, lørdag, s. 10 og 11; Politiken, Debat, søndag, s. 5

Uddannelse: Vi har brug for udenlandske studerende

Peter Sørensen, Henrik Christiansen, Dorte Gade og Tom Heron, alle repræsentanter for danske virksomheder og uddannelsesinstitutioner, opfordrer den nye uddannelses- og forskningsminister Søren Pind (V) til at se på gevinsten ved at have internationale studerende fra andre EU-lande, da de har en positiv effekt på danske virksomheder. Regeringen bør ikke se isoleret på de udgifter, der er til udenlandske studerende, lyder det.

Kilde: Politiken, mandag, s. 7

Udenrigspolitik: Trump og Putin udfordrer EU

Til trods for den store usikkerhed I Europa om hvilken udenrigspolitisk kurs Donald Trump vil føre, skriver seniorforsker ved Institut for Internationale Studier Hans Mouritzen i en analyse i Politiken, at han finder den meget forudsigelig. Mouritzen forudser et stort fokus på handelspolitik med Kina som hovedmodstander. Samtidig skriver han, at der ikke er fodslag i EU om tilgangen til Trump, hvorfor de enkelte lande vil følge sin egen strategi.

Kilde: Politiken, søndag, Debat, s. 6