Mandag den 16. marts

Tophistorier

EU har begrænset magt i coronakrisen
Flere af weekendens og mandagens aviser bringer nyhedsanalyser og ledere om EU og tiden med coronavirus. Berlingske skriver mandag i dens leder: ”De nye indgreb, som statsminister Mette Frederiksen (S), præsenterede fredag aften, kan kun give mening set i lyset af, hvor akut og farlig en sundhedskrise, Danmark står over for. […] Med den omfattende lukning går Danmark langt videre end andre europæiske lande. Regeringen trodser også anbefalingerne fra såvel Sundhedsstyrelsen, Verdenssundhedsorganisationen, WHO, og EU-Kommissionen, der hellere vil nøjes med sundhedstjek ved grænserne. […] Vi skal styrke samarbejdet om epidemibekæmpelse i EU. Vi skal finde flere penge til WHO, og vi skal som verdenssamfund dele oplysninger og viden for sammen at kunne udvikle vacciner og behandlingsmetoder.”Informations leder skriver lørdag ligeledes: ”Som om coronakrisen ikke er slem nok i sig selv, står vi nu i en krise uden fortilfælde i kapitalismens historie. En krise, hvor vi kan følge sygdommens spredning i den globaliserede verden. Og en krise, hvor vi kan følge, hvordan bekæmpelsen af virussen strider direkte mod kapitalismens vækstlogik, der kræver mobilitet, produktivitetsstigning og mere forbrug. […] Men med Italien som Europas tragiske epicentrum har virussen helt konkret lammet store dele af den europæiske realøkonomi ned til den mindste café, kiosk og biograf. […] Som Tysklands kansler, Angela Merkel, bramfrit har bemærket, står vi i en mere uoverskuelig dynamik end ved finanskrisens udbrud i 2007. […] Derfor var der enorm opmærksomhed på chefen for Den Europæiske Centralbank (ECB), Christine Lagarde, da hun torsdag skulle bestå sin første test som brandslukker. Indholdsmæssigt var hendes melding efter lærebøgerne, men hendes optræden var til dumpekarakter. […] Tragedien ligger atter i Italien, EU's tredjestørste og mest coronaog kriseramte økonomi, hvor reaktionerne mod Lagarde var rasende. Med sin tøven såede hun nemlig tvivl om ECB's opbakning til Italien og euroen. […] Trods anledningen er krisen altså også en chance for at afprøve andre økonomiske spilleregler, som eksempelvis kan bruges i den grønne omstilling, hvor det ikke er vores ældre og coronatruede medborgere, der skal tages hensyn til, men vores børn og deres fremtid.”
I en nyhedsanalyse i Politiken mandag skriver Nilas Heinskou og Elisabet Svare, begge EU-korrespondenter, Bruxelles blandt andet: ”EU kan koordinere og insistere, men medlemslandene bestemmer. […] Alle 27 EU-lande er med fra hovedstæderne, mens EU-Kommissionen og højtstående embedsmænd er med fra Bruxelles. Hver dag siden onsdag i sidste uge har EU's sundhedsministre talt sammen på videokonferencer. Det fortsætter de med. Møderne foregår helt anderledes kontant end normale, koreograferede EU-ministermøder i Bruxelles. […] Både sundhedsmæssigt og økonomisk. Det er det, EU kan i en krise som den, vi står i. Dele viden, koordinere og insistere, og så er det ellers op til de enkelte medlemslande, hvordan de vil beskytte sig selv. For selv om der lige nu visse steder efterspørges en samlet EU-politik for at forhindre coronavirussens udbredelse, er EU ikke en superstat, der kan diktere de enkelte landes sundhedspolitik. Det har landene sagt nej tak til. Derfor kommer der ikke en fiks og færdig plan fra EU, i stedet har vi set eksempler, som ikke just virker solidariske. Torsdag ankom et fly fra Kina til Italien med 33 lægefaglige specialister og, ikke mindst, 33 tons medicinsk udstyr. Et lille lys i mørket for Italien, men også en udstilling af EU's begrænsninger. For da Italien spurgte om medicinsk udstyr fra de øvrige EU-lande, var der ingen, der svarede. […] Med EU-Kommissionen som mellemmand er der dog siden kommet medicinsk udstyr til Italien fra tyske producenter. […] Tilsvarende med grænsekontrollen i Danmark og en række andre EU-lande. Den idé er ikke dyrket i EU-certificeret muld, men EU kan ikke forhindre det i en krise som nu. Ligesom EU ikke kan forhindre Sverige i at holde deres grænser åbne. Til gengæld kan EU gøre noget på det økonomiske område. […] Et andet eksempel er statsstøtten. Det er EU generelt skeptisk overfor, og Margrethe Vestager, ledende næstformand og konkurrencekommissær, har stoppet mange projekter gennem de seneste fem år, fordi de netop indeholdt statsstøtte. De regler lempes der på nu, Danmark fik eksempelvis ja på under et døgn til at understøtte hårdt ramte brancher. Ud over at undlade at stille gængse krav kan EU også afhjælpe i krisetider ved at udstede økonomiske hjælpepakker. […] Indtil videre ved vi, at EU-Kommissionen vil mobilisere 37 milliarder euro i krisehjælp.”
I en nyhedsanalyse i Politiken lørdag skriver Michael Jarlner, international redaktør og Frank Hvid Petersen, finansanalytiker også om effekten af coronavirussen: ”Aktiemarkedet kæmper mellem virusangst og frygt for økonomisk nedsmeltning. Og Donald Trump gør usikkerheden endnu større. […] Mens politikere og sundhedseksperter fra Europa til USA og Asien forsøger at inddæmme smitten ved at lukke hele samfund mere eller mindre ned, så frygter børsfolket, at præcis de indgreb kan udløse en ny og langvarig økonomisk krise. […] Det er uundgåeligt i lyset af de nødvendige tiltag for at inddæmme virussen«, fastslår den portugisiske tidligere næstformand i Den Europæiske Centralbank, Vitor Constancio, i et opslag på Twitter. […] Omfanget af en midlertidig recession vil afhænge af styrken og indretningen af de makroøkonomiske tiltag. […] Indtil videre forsøger centralbanker og regeringer overalt i verden at lempe på pengepolitikken og komme med finanspolitiske hjælpepakker, der kan afbøde virkningerne af den nedlukning af økonomien, som finder steder i store dele af især Europa og Asien. Fredag var det EU-Kommissionen, der bebudede en række finanspolitiske initiativer, herunder et investeringsinitiativ til over 275 milliarder kroner i form af strukturfondspenge, der bruges til at udjævne forskelle mellem rige og fattige regioner. […] Og endelig erklærede EU-kommissionsforkvinde Ursula von der Leyen fredag, at situationen i Italien nu er så alvorlig, at man aktiverer artikel 107, stk. 3b i EU-traktaten. Den handler om at godkende statsstøtte for at ”afhjælpe en alvorlig forstyrrelse” af økonomien i et land.”
Politiken, lørdag, s. 6, mandag, s. 6; Information, lørdag, s. 24; Berlingske, søndag, s. 2 (16.03.2020)

Her er grænserne blevet lukket i Europa
Jyllands-Posten skriver mandag, at flere lande, ligesom Danmark, har lukket for indrejse til landet, mens andre lande er mere afventende. Selvom der ikke er særlig god dokumentation for effekten af tiltaget, så har flere andre lande end Danmark også valgt at lukke deres grænser. Det er ikke længere muligt at komme ind som udlænding uden opholdstilladelse i landene Polen, Tjekkiet, Slovakiet, Cypern og Norge, hvilket gælder i mindst 14 dage. Fra Tyskland er det besluttet at lukke grænsen til Danmark fra mandag morgen fortæller Daniel Günther, ministerpræsident i Slesvig-Holsten. Ligeledes har det tyske nyhedsbureau DPA fået bekræftet fra regeringskilder, at Tyskland vil lukke grænserne til Frankrig, Østrig og Schweiz fra mandag morgen for at undgå spredning af coronavirus. Andre steder i verden har Israel, New Zealand og Vietnam ligeledes lukket grænserne og Rusland har lukket grænsen til Polen og Norge mens USA har lukket ned for al indrejse fra Europa i 30 dage. EU-Kommissionen så gerne, at indsatsen blev koordineret blandt alle medlemslandene i EU, hvis tiltaget ”skal være effektivt”, har kommissionsformand Ursula von der Leyen udtalt. Flere af mandages aviser skriver, at ifølge kommissionsformanden, så skal varer ”kunne flyde frit rundt i EU uden forhindringer”. I en videobesked fra Bruxelles siger hun: ”Gør vi ikke noget nu, vil butikkerne få svært ved at fylde op på hylderne med visse produkter fra andre steder i det indre marked”. Ifølge kommissionsformanden er tusindvis af lastbiler strandet ved grænser rundt omkring i Europa. EU-Kommissionen vil i dag fremsætte retningslinjer for EU-landene om landegrænser. ”I denne situation er det af afgørende betydning, at vi holder vores indre marked åbent,” siger Ursula von der Leyen også i videobeskeden. Ifølge Berlingske søndag slog Ursula von der Leyen på et pressemøde fast, at EU ikke ser med glæde på grænselukningerne i medlemslandene. ”Generelle indrejseforbud bliver ikke opfattet som det mest effektive af WHO. Derudover har det en social og økonomisk slagside; det forstyrrer folks liv og forretninger på tværs af grænserne,” sagde hun.

I en kommentar i Jyllands-Posten søndag skriver Per Nyholm, publicist og tidligere udenrigskorrespondent blandt andet: ”På Ramblaen, hvor man førhen måtte kæmpe sig gennem horder af turister, kan man pludselig bevæge sig frit. San Antoni-markedet med sit fornemme udbud af kød, fisk og grønt er kun småligt besøgt. Liceu-operaen har netop aflyst premieren på Wagners ”Lohengrin”. Forude truer en massiv økonomisk nedtur, som Spanien ikke har råd til. Coronavirussen gør for klimaet, hvad Greta Thunberg og hendes klimastrejke aldrig formåede. […] Hvor meget kan den demokratiske stat - i modsætning til et diktatur som det kinesiske - byde sine borgere? Kan man begrænse deres bevægelsesfrihed? Kan man begrænse deres ytringsfrihed og forsamlingsfrihed? Statens voldsmonopol tørner mod borgernes grundlovsgivne rettigheder. Hvad sker der, når og hvis corona-krisen bliver til en økonomisk krise, til arbejdsløshed og sociale nedskæringer? Oprør i gaderne, undtagelsestilstand, politi og soldater mod ophidsede borgere? Vi troede i lange tider, at vi levede i den bedste af alle verdener. Vi lod os forføre af højrefløjens politiske kvaksalvere. […] I EU er sundhed de enkelte landes domæne. Coronavirussen fejer hen over alle nationale grænser og Dannebrogs-pyntede svinehegn, hjulpet af sundhedsystemernes uforenlighed. Verdenssundhedsorganisationen (WHO) er under finansieret og undervurderet. Ingen lyttede til dens første advarsler. For det betaler vi alle en unødvendig høj pris i og med, at coronaen breder sig fra kontinent til kontinent. […] Indtil videre er epidemien, som vi kender den, et argument for mere stat, mere EU og mere internationalt samarbejde.”
B.T., mandag, s. 8; Ekstra Bladet, mandag, s. 12; Jyllands-Posten, søndag, s. 24, mandag, s. 7; Kristeligt Dagblad, mandag, s. 4; Berlingske, lørdag, s. 18-19, søndag, s. 5; Altinget, mandag (16.03.2020)

Nu lukker Danmark alle grænser til lands, til vands og i luften
Flere af weekendens og mandagens aviser skriver om Danmarks lukning af alle grænser. Både til lands, til vands og i luften. Det trådte i kraft lørdag klokken 12 og varer frem til den 13. april. Efter lørdag klokken 12 var det kun personer med et ”anerkendelsesværdige formål”, der vil kunne rejse ind i Danmark. Det er op til myndighederne at vurdere de folk, der ønsker indrejse. ”Det her er igen alvorlige initiativer. Endnu engang: Det bliver ikke de sidste,” lød det fra statsminister Mette Frederiksen fredag aften skriver Berlingske lørdag. Og hun fortsatte: ”Alt det, vi gør herhjemme, alle de forholdsregler, der bliver taget, alle de beslutninger, vi træffer, dem risikerer vi bliver undermineret, hvis vi fortsætter rejseaktiviteten ind og ud af Danmark. For det øger risikoen for fortsat smitte”. Europa-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen advarede mod at lukke grænser og om at begrænse den fri bevægelighed. Men regeringen orienterede fredag Europa-Kommissionen om den danske beslutning, og udenrigsminister Jeppe Kofod (S) slog fast på pressemødet i Statsministeriet, at han har talt med sine kolleger fra Sverige, Norge og Tyskland. ”På den ene side står vi med et globalt problem, som vi udveksler informationer med på tværs af landegrænser og via internationale organisationer som WHO. På den anden side tager hvert land sine egne individuelle skridt. Det er ikke nødvendigvis et problem, men et paradoks,” siger Louise Riis Andersen, seniorforsker fra Dansk Institut for Internationale Studier til Politiken lørdag. B.T. skriver lørdag, at lukningen af de danske grænser er sket ud fra et politisk hensyn og ikke et sundhedsfagligt hensyn. Hverken Sundhedsstyrelsen, EU-Kommissionen eller Verdenssundhedsorganisationen, WHO har anbefalet det. Direktør Søren Brostrøm fra Sundhedsstyrelsen bekræftede på et pressemøde fredag, at der ikke findes nævneværdig videnskabelig dokumentation for, at det virker, eller hvor stor effekten er. ”Det er en politisk beslutning ud fra mange hensyn. Der findes ikke betydelig videnskabelig dokumentation for, hvor stor en effekt det vil have. Der findes historiske erfaringer, hvad angår influenza og pandemier,” udtalte Søren Brostrøm. ”Generelle indrejseforbud bliver ikke opfattet som det mest effektive af WHO. Derudover har det en social og økonomisk slagside. Det forstyrrer folks liv og forretninger på tværs af grænserne," sagde Ursula von der Leyen på et pressemøde fredag aften skriver Altinget lørdag. Politiken lørdag skriver, at lukningen af de danske grænser har fået en række eksperter til at udtale sig om at det ingen indflydelse får på, hvor mange danskere, som vil blive smittet med covid-19. Blandt andet har Else Smith, tidligere direktør i Sundhedsstyrelsen udtalt: ”Jeg er aldrig stødt på, at det skulle kunne hjælpe, når først vi har fået smitten. Det er svært at forstå så voldsomt et tiltag”. Også Lone Simonsen, der er førende epidemiolog og professor i folkesundhedsvidenskab på Roskilde Universitet udtaler at det ikke giver mening at lukke et lands grænser, det skriver Information mandag. ”Det at lukke nogle turister ude, som måske ville komme med et par tilfælde coronavirus, vil ikke influere på den epidemiske situation, når epidemien allerede kører i Danmark,” siger Lone Simonsen.
B.T.s leder søndag skriver ligeledes om at den danske grænselukning: ”Statsminister Mette Frederiksen tog endnu et magtmiddel i brug fredag aften og blev den første danske statsminister, der lukkede Danmarks grænser og spærrede os allesammen inde i vort eget land. […] Kineserne gik så vidt som til at svejse døre fast i de opgange, hvor der boede smittede. Så langt er vi ikke - endnu. Men statsministeren har sørget for at have lovhjemmel til at gøre det. Alle partier har stemt for en lovgivning, der giver myndighederne ret til at gå ind i private boliger og trække eventuelt smittede ud til karantæne. […] EU kritiserede for få dage siden USA for at lukke grænsen til Europa og forlangte, at coronavirus blev bekæmpet ved samarbejde - IKKE ved at gå enegang. Mette Frederiksen orienterede blot vore naboer i Sverige og Tyskland om hendes beslutning. Her er ikke tale om en koordineret EU-indsats eller et Schengen-samarbejde. Det er vanskeligt at finde logikken i at bede alle danskere om at vende hjem til et land med et kæmpe antal smittede, hvis de befinder sig på rejse et sted, hvor der kun er få eller ingen smittede. […] Krisen er total. Danmark går enegang i forhold til vore nabolande og EU. Er dette samarbejde også revet itu. Vi lukker os selv inde i en måned, og vi overlever, naturligvis. Omkostningerne er til gengæld uoverskuelige, men bliver nærværende for mange danskere. Det er en høj pris, Danmark betaler.” I en analyse i Berlingske søndag skriver Lykke Friis, direktør for Tænketanken Europa og Berlingskes tidligere korrespondent i Tyskland blandt andet: ”Corona-krisen har slået dybe skår i ikke mindst italienernes tillid til EU-samarbejdet. Kommissionsformand Ursula von der Leyen forsøgte i fredags at udvise handlekraft, men krisen har for længst udviklet sig til en test for EU og det globale samarbejde. […] Giv os vores penge og hele vores suverænitet tilbage. Så bitter var kommentaren fra en italiensk borger, da kommissionsformand Ursula von der Leyen i onsdags lagde en videobesked ud til det italienske folk: ”Kære italienere. Jeres familie lader jer ikke i stikken. I dette øjeblik er vi alle i Europa italienere.” […] Tirsdagens hasteindkaldte EU-topmøde, der fandt sted digitalt, resulterede ikke i de store beslutninger, men understregede, at sundhedspolitik og sygdomsbekæmpelse grundlæggende er nationalstaternes kompetence. […] For hvis EU-samarbejdet ikke kan bidrage til, at hygiejnemasker bliver delt ud til de europæere, der har mest akut brug for dem, hvad skal man så egentlig med EU? […] Fredag eftermiddag var von der Leyen da også meget klar i mælet. I en bevidst parallel til den tidligere ECB-chef Mario Draghis tale fra 2012 om at gøre alt for at redde euroen lod hun forstå, at hendes kommission vil gøre ”alt, som er nødvendigt” for at støtte den europæiske økonomi - og det vel at mærke på tre sprog, engelsk, tysk og fransk! Ikke alene vil Stabilitets- og Vækstpagten og statsstøttereglerne nu blive tolket fleksibelt. […] EU-kommissionsformand Ursula von der Leyen skal holde sammen på et revnende Europa midt i en enorm sundhedskrise.”
Information, mandag, s. 6-4; Berlingske, lørdag, s. 4-5; søndag, s. 12-13; B.T., søndag, s. 2, 6-7; Politiken, lørdag, s. 1, 4; Altinget, lørdag; Altinget, mandag; Jyllands-Posten, lørdag, s. 2 (16.03.2020)

Prioritede historier

Coronakrisen kalder på tiltag fra EU
Flere af mandagenes og weekendens aviser skriver om coronavirussen og dens konsekvenser for økonomien. Børsen skriver mandag, at centralbankchef Christine Lagarde, ECB, taler om, et "alvorligt chok” for den globale økonomi, mens hendes kollega Mark Carney, i Bank of England nægter at tale om recession. Jerome Powell, chef for USA´s Federal Reserve, har heller ikke endnu talt om recession, men onsdag skal han igen fortælle omverdenen om en sandsynlig ny rentesænkning og om begrundelsen. Maurice Obstfeldt, professor, University of California, Berkely, udtaler at "med de begivenheder, vi ser i Kina, Europa og USA, kan man ikke undgå et alvorligt tilbageslag.” Hele den økonomiske krise, som kampen mod virussen skaber, bør føre til et opgør mod EU's alt for stramme finansregler. Christen Sørensen, tidligere overvismand og Jørgen Rosted, tidligere departementschef skriver i en kronik i Politiken søndag følgende: ”Hvis der ikke reageres på samfundsøkonomiske følgevirkninger, kan større ledighed og konkurser mv. blive ødelæggende for alt for mange mennesker. Vi kan ikke vide, hvor omfattende de samfundsøkonomiske effekter bliver; det afhænger af, hvor hurtigt og effektivt det lykkes at bekæmpe coronaepidemien. Men de vil blive store. Derfor vil det være uansvarligt ikke at have operationelle planer for, hvordan mulige og evt. omfattende negative samfundsøkonomiske følgevirkninger, herunder ikke mindst beskæftigelsesnedgang, modvirkes. De negative efterspørgselsvirkninger rammer umiddelbart aktiviteter, hvor mennesker mødes. Det er ved f.eks. store koncerter, sportsarrangementer, turistrejser og restaurationsbesøg, men det stopper ikke her. De økonomiske tab, som virksomheder og lønmodtagere her oplever, vil sprede sig som ringe i vandet til andre sektorer. […] Den Europæiske Centralbank har i årene efter finanskrisen efterhånden gjort sit for at stimulere samfundsøkonomien ved at presse renten ned til helt under nulpunktet. Derfor er det vanskeligt at forestille sig, at pengepolitikken kan afværge ret meget af den coronabetingede efterspørgselsnedgang. Derfor forudsætter et mærkbart modspil, at der i givet fald føres en samordnet og tilstrækkelig ekspansiv finanspolitik. Den Europæiske Centralbank har nu i flere år efterlyst, at finanspolitikken fik en større rolle i den økonomiske politik. Og behovet herfor - også forstærket af handelstvisten mellem især Kina og USA samt Brexit - er blevet større efter coranaepidemien.” Daniel Gros direktør for tænketanken Centre for European Policy Studies giver i en kronik i Berlingske lørdag hans bud hvordan EU skal reagere i forhold til coronavirussen. ”I Kina, hvor virussen begyndte, falder antallet af nye infektioner, efter at myndighederne har taget radikale tiltag - herunder udgangsforbud, der satte økonomien i stå i over to uger. Selv om det er for tidligt at sige, om virussen nu virkelig er begrænset, er det økonomiske liv gradvist ved at normalisere sig, hvilket tyder på at »Kina-chokket« er ved at fortage sig. Men i USA og Europa er chokket tilsyneladende kun lige begyndt, da det hastigt voksende antal nye infektioner øger risikoen for alvorlige økonomiske konsekvenser. Denne risiko er især udtalt i eurozonen, der måske ikke vil være i stand til at klare et alvorligt tilbageslag uden at ryge ud i en krise. Finanspolitisk ser de direkte konsekvenser af epidemien ud til at være overskuelige. Selv Italien, der i øjeblikket lider mest, kan øge sine offentlige udgifter til tiltag for at bekæmpe virussen uden at overtræde EU’s budgetregler. Hvis disse udgifter løber løbsk - hvilket er sandsynligt, nu da en stor del af landet er lukket ned, og specielt den del, som står for det meste af landets industrielle og finansielle aktivitet - vil EU kunne tilbyde støtte til Italien udover at lade landet operere med et større budgetunderskud. Artikel 122, stk. 2 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde giver Det Europæiske Råd lov til at yde finansiel assistance til en medlemsstat, der står over for »store vanskeligheder« udløst af »usædvanlige begivenheder, som den ikke selv er herre over«. Denne procedure bør startes nu. […] Bankerne kan gøre langt mere, men kun hvis de er villige til at ignorere dårlige finansielle nøgletal. Det bør tilsynsmyndighederne give dem lov til - og direkte tilskynde.”
I en international debat i Jyllands-Posten mandag skriver direktør for konsulentvirksomheden Eurasia Group Ian Bremmer at den ravage, som conoravirussen har forårsaget inden for global politik, kun er begyndelsen. ”En samlet erklæring fra G7-finansministrene og ikke mindst en akut rentesænkning i USA har ikke kunnet lægge en dæmper på den finansielle panik. I stedet for en global indsats for at håndtere et decideret globalt problem, tvinges landene til at tænke på sig selv. Og de lande, der får lettest ved at ride stormen af, er som altid dem, der har flest ressourcer til rådighed - oftest verdens mest avancerede industrilande og demokratier,” lyder det blandt andet fra Bremmer. Den britiske økonomihistoriker Adam Tooz udtaler i et debatinterview med Berlingske lørdag, at coronavirussen er en omfattende test af vores samfundsmodel, og at den kan ende med at lægge politiske vaneforestillinger i graven. Som økonomihistoriker ved en lang række eliteuniversiteter som Oxford, Yale og i dag Columbia har han bygget sin akademiske karriere på at studere samfundsøkonomiske jordrystelser og ekstreme nødtiltag i politiske krisetider. Han mener, at stadig flere europæiske lande vil følge i Italien og Danmarks fodspor og indføre nationale karantæner. ”Når jeg taler og korresponderer med venner og kolleger i Europa, er der en sær følelse af stilhed før stormen,” fortæller Adam Tooze som uden tvivl er sikker på udsigterne til en global recession.
Jyllands-Posten, mandag, s. 19; Børsen, mandag, s. 16; Berlingske, søndag, s. 36-37; Politiken, søndag, s. 5; Berlingske, lørdag, s. 8-9 (16.03.2020)

Det digitale indre marked

Røgalarmen reagerer ikke på røg, og armbåndet er fyldt med gift
Forbrugerrådet Tænk mener, at de store handelsplatforme slipper for let uden om EU's regler om produktsikkerhed efter en ny stikprøve, der afslører masser af farlige produkter fra blandt andet hjemmesiden Wish. Når en EU-borger køber en vare af en EU-forhandler, er handlen omfattet af europæisk lovgivning som betyder at der er krav til indholdsstoffer og sikkerhed. Tilbage i 2018 indgik Amazon, Aliexpress, eBay og Rakuten France en frivillig aftale med EU-Kommissionen, der skulle højne produktsikkerheden. Wish og Lightinthebox har ikke underskrevet den frivillige aftale. De fire markedspladser lover i aftalen at fjerne farlige produkter, når de bliver gjort opmærksom på dem. Ifølge den seneste statusrapport har markedspladserne gjort det i 87 procent af tilfældene, når de er blevet gjort opmærksom på det af nationale myndigheder, og i 90 procent af tilfældene, når beskeden er kommet fra EU-Kommissionen. Kontorchef Lone Brose fra Sikkerhedsstyrelsen erkender, at der bliver solgt produkter, som ikke er i orden og hun håber, at en ny EU-forordning om blandt andet markedsovervågning, der træder i kraft til næste år, samt et lovforslag, der i næste måned fremsættes af regeringen, kan øge indsatsen mod de farlige produkter.
Jyllands-Posten, mandag, s. 12-13 (16.03.2020)

Finansielle anliggender

Centralbankernes tid er talte
Sara Sjølin, investeringsjournalist på Berlingske Business skriver lørdag i en analyse at centralbankernes tid er talte. Sjølin skriver blandt andet: ”Forbi er de dage, hvor man kunne sige ”grassat” om et fald i aktiekurserne på 0,8 procent. Vi ved, at der er en anden side af coronakrisen. Men vi ved ikke, hvor lang tid der går, inden vi når den. Og vi ved ikke, hvor meget dybere vi skal ned, før der kommer lys for enden af tunnelen. Hvad der også gør den økonomiske side af coronapandemien endnu mere uforudsigelig er, at der mangler noget i vores forsvarsværker. Der mangler centralbanker, der effektivt og massivt kan genoprette tilliden til, at det nok skal gå alt sammen. Det havde vi i 2008, da finanskrisen brød ud. Det var en krise, der havde den finansielle sektor og de finansielle markeder som epicenter. Derfor var det også naturligt, at det i høj grad blev centralbankerne, der trådte til. Der var også en koordineret indsats fra de vestlige regeringer, bakket op af tiltag i mange nye vækstøkonomier, der pludselig kom til at fylde meget mere end tidligere i den globale økonomi. Men det var centralbankerne, der reddede den globale økonomi. Ikke ved rentenedsættelser, selv om renterne blev banket i nul og senere under nul. Men ved alle de kreative tiltag man opfandt undervejs. Det var især den amerikanske centralbank, Federal Reserve, der gik foran. En gennemgang af Federal Reserves balance vil vise et væld af bogstavkombinationer, der alle dækker over en hjælpefacilitet oprettet til en bestemt problemstilling. Mange af disse faciliteter blev aldrig brugt. For selve eksistensen af hjælpefaciliteten var nok til at genoprette tilliden og gøre dem unødvendige. Men de spillede alligevel alle sammen en vigtig rolle. Federal Reserves politik var en udpræget grad af ”whatever it takes” - hvad der end skal til - selv om formuleringen er tilknyttet Den Europæiske Centralbank, ECB, og ikke mindst chefen Mario Draghis redningsaktion for euroen i 2012. ECB oprettede en ubegrænset hjælpefacilitet, Outright Monetary Transactions, OMT, hvor ECB kunne købe obligationer direkte fra et land, hvis landet underkastede sig et reformprogram. En slags europæisk variant af den betingede hjælp fra Den Internationale Valutafond, IMF. OMT-programmet er endnu ikke blevet anvendt, men eksistensen var nok til, at de finansielle markeder stoppede angrebet på de svage eurolande, især Italien. Det kan komme i spil på et senere tidspunkt, hvis Italiens problemer ikke kan løses uden en hjælpepakke. […] Det er svært at beskrive, hvordan det har været at følge med i finansmarkedet i denne uge. Hver dag er panikken blevet vildere, og når man ikke troede, det kunne blive værre, tog aktierne så lige endnu et dyk. Det hele kulminerede i torsdags, hvor europæiske aktier faldt 11 procent (!) og havde deres værste dag nogensinde. Et så stort fald er normalt kun noget, man ser for enkeltaktier, hos virksomheder, der virkelig er i krise. Nu er det så hele markedet, i hele den vestlige verden, der er det. Hvad, vi oplever nu, vil gå over i historien som en af de mest uhyggelige perioder på finansmarkedet. De vanvittige fald betyder også, vi er trådt ind i en ny aktieæra. […] Den Europæiske Centralbank valgte ikke at sætte renten ned og kastede i stedet bolden over til regeringerne for at afbøde de negative økonomiske konsekvenser af coronaudbruddet. Det var et stærkt signal om, at ECB ikke alene kan eller vil redde økonomien og finansmarkedet, og det skabte bare endnu mere panik. Vores økonomiredaktør Ulrik Bie skriver i weekenden mere om, hvorfor centralbankernes tid er forbi. I USA lovede centralbanken, Federal Reserve, at tilbyde markedet en likviditetsindsprøjtning på 1.500 milliarder dollar over de kommende uger, men det hjalp heller ikke på humøret. Amerikanske aktier led samme dag deres største fald siden børskrakket i oktober 1987.En af de helt store bekymringer, som den amerikanske centralbank aggressivt forsøger at gøre noget ved, er, at coronapanikken udvikler sig til en decideret likviditetskrise, hvor alle kreditkanaler fryser til.”
Berlingske, lørdag, s. 13, 19 (16.03.2020)

Handel

EU klar med handelsaftale
Flere medier skriver lørdag at EU's chefforhandler, Michel Barnier, fredag sendte EU's udkast til en mulig handelsaftale mellem EU og Storbritannien til EU-Parlamentet og EU-landene. ”Vi har sendt et udkast til et nyt partnerskab mellem EU og Storbritannien til Europa-Parlamentet og Rådet (EU-landene red.) til drøftelse. Det viser, at et ambitiøst og omfattende fremtidigt forhold er muligt,” skriver Barnier på Twitter. B.T. lørdag skriver at parterne havde planlagt at mødes i London til anden forhandlingsrunde den 18. til 20. marts, men coronavirus har fået Storbritannien og EU til at aflyse det fysiske møde i London. Parterne vil i stedet finde en alternativ måde at gennemføre forhandlingerne på. <br /><br />
B.T., lørdag, s. 17; Jyllands-Posten, lørdag, s. 22; Berlingske, lørdag, s. 25 (16.03.2020)

Institutionelle anliggender

187 millioner færre passagerer
De europæiske lufthavne er i den grad blevet påvirket af Covid-19-epidemien. Ekstra Bladet lørdag skriver at ACI Europe, som repræsenterer over 500 lufthavne fra 46 europæiske lande, kalder det en krise og forventer, at de europæiske lufthavne vil miste 187 millioner flypassagerer i 2020. ”Flyselskaberne reducerer på drastisk vis kapaciteten og aflyser flyvninger, da de reagerer på faldende efterspørgsel som følge af tab af tillid, ændringer i virksomhedernes rejsepolitikker og statslige foranstaltninger, der direkte eller indirekte begrænser mobiliteten,” siger Olivier Jankovec, generaldirektør i ACI Europe og fortsætter: ”Som et resultat er Covid-19-epidemien blevet til et chok af hidtil uset størrelse for vores industri.”
Ekstra Bladet, lørdag, s. 19 (16.03.2020)

Afsked med den verden, vi kender
Forfatter Carsten Jensen skriver i et debatindlæg i Jyllands-Posten lørdag følgende: ”Jeg skriver dette i Los Angeles' internationale lufthavn. Den er næsten tom. Tirsdag eftermiddag holdt jeg min sidste forelæsning på University of California. Da timen sluttede, modtog vi meddelelsen om, at universitetet nu lukkede, ligesom universiteter over hele USA. De studerende bliver mange steder bedt om at flytte hjem og opgive deres kollegieværelser, formodentlig fordi værelserne skal bruges som nødlazaretter, når antallet af coronasmittede begynder at stige dramatisk i et land med et kaotisk, mangelfuldt sundhedssystem. På min sidste dag kørte jeg tværs gennem Los Angeles på den bus, jeg altid bruger, når jeg skal på universitetet. Der var lige så mange passagerer som sædvanlig. Uanset hvor slemt det bliver, vil bussen altid være fuld, forklarer en ven mig. De fattige har ikke bil, og udebliver de fra arbejde, bliver de fyret. Understøttelse er der ikke noget af. Sådan arbejder en asocial, uretfærdig markedsøkonomi for, at coronavirussen kan bide sig fast og blive ustoppelig. Antallet af smittede er kun så lavt, fordi forsvindende få bliver testet. Når sandheden går op for Amerikas handlingslammede præsident Trump, vil det være for sent. Under mine måneder i USA har jeg dagligt været vidne til et demokrati i færd med at afmontere sig selv. Og et dysfunktionelt, haltende demokrati baseret på løgn og vildledning er ude af stand til at lede en befolkning gennem en krise. […] Trumps tale onsdag aften, hvor han bandlyste europæerne fra at komme til USA, afslørede en præsident med støjende, uregelmæssig vejrtrækning. Måske nervøsitet? Måske er den virkelighedsfornægtende præsident allerede blandt de smittede? Trump har kun en forklaring på denne verdens onder. De er udenlandske. Også en virus kan man holde borte med lukkede grænser og paskontrol. Lad være med at give virussen visum. Så er problemet klaret. Det er også derfor, briter fortsat kan rejse til USA. Brexit beskytter dem ifølge populistisk logik mod virusser fra det plagede europæiske kontinent. Men coronavirussen er ikke populist. Den kender ikke til “dem” og “os”, den skelner ikke mellem hjemmefødninge og udlændinge. Men den skelner til gengæld mellem gamle og unge. Børnene og de unge lader den nådigt være i fred. Måske er den blevet træt af de gamle mænd, der dominerer global politik og så grundigt har kørt verden ind i blindgyden uden villighed til at lære af deres egne fejltagelser. Vi risikerer et amerikansk præsidentvalg, hvor samtlige kandidater, der alle befinder sig langt inde i farezonen for smitte, er døde. Måske sympatiserer coronavirussen hemmeligt med Extinction Rebellion og Fridays for Future.”
Jyllands-Posten, lørdag, s. 34 (16.03.2020)

Xenofobien får frit spil i Storbritannien nu, hvor døren til Europa er lukket
Storbritanniens Brexit-chefforhandler, David Frost, advarede i en tale den 17. februar om, at Storbritannien påtænker at trække sig fra den handelspolitiske dialog, medmindre EU går med til at tilbyde en handelsaftale på samme præmisser som Canada ved transitionsperiodens udløb til december. Information mandag skriver at Storbritannien vil have indført lavere standarder end EU's, især når det kommer til fødevaresikkerhed, arbejdsmarkedsregler og finansiel regulering. I talen forkastede Frost grundlaget for et multilateralt globalt system og sagde blandt andet: ”Suverænitet, der giver mening, betyder, at vi selv fastsætter reglerne, så de bliver til gavn for os.” Da Storbritannien den 27. februar præsenterede sit forhandlingsdokument for Europa-Kommissionen var kravet det samme og ultimativ over for EU-Kommissionen. Johnson-regeringen har med sin stejle tilgang til EU også løftet sløret for en ny udlændingelovgivning, der skal aktiveres, når transitionsperioden er forbi. Formålet med Johnsons retorik er ikke at presse Europa til at få en god aftale men, at skabe folkestemning til en no deal Brexit til december og at stigmatisere Labour og dets allierede som kosmopolitiske globalister.
Information, mandag, s. 16-17 (16.03.2020)

Interne anliggender

Corona kan ændre alt i dansk politik - ny virkelighed udfordrer centrale løfter
<br /> Jyllands-Postens politiske redaktør Marchen Neel Gjertsen skriver mandag i en analyse følgende: ”Statsminister Mette Frederiksen styrer sin regering efter fireårsplaner. Ikke nær så detaljerede som Sovjetunionens femårsplaner for produktionen, men dog stringente politiske køreplaner. Coronakrisen kan imidlertid ændre alt. En pandemi går over. De fleste syge bliver heldigvis raske igen. Til gengæld kan coronaeffekten i dansk politik vise sig at være af mere permanent karakter. Hele den politiske køreplan for 2020 kan blive ramt af åndedrætsbesvær, og mange spørger allerede nu sig selv, hvorvidt vi er vidner til en mere grundlæggende ændring af den politiske virkelighed og dagsorden. […] Når Den Europæiske Centralbank, ECB, på det kraftigste opfordrer de europæiske regeringer til politisk at hjælpe den finansielle sektor igennem den økonomiske coronakrise, skulle Mette Frederiksen og co. så fremture med en ekstra skat netop nu? Regeringen har indtil videre været tavs. For lige nu står bankerne over for en anden akut samfundsopgave også. Nemlig at holde hånden under de danske virksomheder, der i den kommende tid får hårdt brug for deres kassekreditter. Flertallet for en »særskat« var i forvejen spinkelt, så selv hvis regeringen skulle stå fast, har bankernes lobbyister i disse dage travlt med at vaccinere resten af politikerne yderligere imod den slags tanker. Dermed risikerer Socialdemokratiet at stå med et afgørende finansieringsproblem for sit vigtigste valgløfte. Socialdemokratiet mener grundlæggende, at den finansielle sektor har masser af penge, og torsdag bebudede regeringen, at bankerne nu får lov til at bruge af den sikkerhedsbuffer, som de siden krisen er blevet bedt om at opbygge. Derfor hørte mange danskere om den lidet mundrette ”kontracykliske kapitalbuffer”. En buffer, der kan frigøres til at modgå den ellers negative økonomiske udvikling. Men coronakrisen kan meget vel fungere kontracyklisk for hele regeringens egen politiske platform. Dansk økonomi kan igen stå over for recession, og ingen ved endnu, hvor lang verdensøkonomiens krise bliver. Virussen kan være lige så slem for økonomien som for sundhedstilstanden i mange lande. Danmarks lille åbne økonomi er drevet af import og eksport. Derfor er den i risikogruppen, når børserne dykker, og også andre lande lukker stadig mere ned. ”Vi ved ikke endnu, hvor dyb krisen vil blive. Vi ved, den er alvorlig,” sagde finansminister Nicolai Wammen allerede torsdag om den økonomiske situation.”
Jyllands-Posten, mandag, s. 1, 3 (16.03.2020)

Klima

2.300 kilometer tomme gasrør - Trump ramte Nord Stream 2 i sidste øjeblik
Siden 20. december har arbejdet med den omstridte naturgasledning Nord Stream 2 i Østersøen ligget stille. Politiken mandag skriver, at der nu kun mangler 160 kilometer rør af de i alt 2.460 kilometer. På overfladen er to avancerede rørlægningsfartøjer fra det schweiziske offshore-entreprenørfirma Allseas forduftet. Bag de manglende gasrør og de forsvundne skibe ligger et drama hvor den amerikanske Kongres samt Donald Trump har nære forbindelser til de udskældte amerikanske frackingnaturgasproducenter, der vil sælge deres flydende naturgas til Europa. De amerikanske eksportinteresser ligger skjult bag to politiske argumenter mod Nord Stream 2: Mere russisk gas vil øge Europas energiafhængighed af Rusland og præsident Putin og derudover vil Nord Stream 2 være ødelæggende for Ukraines økonomi, der især bygger på indtægterne fra den russiske naturgas, der i dag transporteres i transit gennem Ukraine til Europa. Donald Trump og USA har skiftevis, uden held, truet og lokket EU og især den tyske kansler Merkel til at stoppe gasledningen. Men nu har Trump fundet det kirurgiske kunstgreb, som indtil videre har sat Nord Stream 2 skakmat. Begge kamre i Kongressen med støtte fra både republikanere og demokrater, har nu indført omfattende økonomiske sanktioner mod fartøjer, der ”udfører rørlægning af russiske rørledninger på havdybder over 30 meter”. Samtidig indførtes sanktioner som afvisning af visumansøgninger og indefrysning af værdier i amerikanske banker tilhørende ”udenlandske personer, der har solgt, leaset eller formidlet denne type fartøjer til konstruktion af denne type rørledninger.” Status er nu at arbejdet med naturgasledningen ligger stille, mens det russiske statsselskab Gazprom, der står bag Nord Stream 2, arbejder på højtryk for at finde et russisk skib, der kan udføre arbejdet.
Politiken, mandag, s. 8 (16.03.2020)

Elbiler er sjove at køre i, men de gør meget lidt for planeten
I en international debat skriver Bjørn Lomborg, direktør, Copenhagen Consensus Center blandt andet: ”Hvis man skal tro medierne, er en grøn fremtid for bilindustrien ankommet, og salgstallene for en flodbølge af elbiler gør benzin og diesel til skamme verden over, mens de transformerer planeten og løser problemet med klimaændring. Men vi skal have hovedet ud af skyerne. Batteridrevne elbiler er rimeligt populære i urbane områder i Kina og Californien, såvel som i nogle få lande, der giver statsstøtte i store beløb til dem, som kører rundt i dem. På verdensplan er det dog færre end 0,3 procent af alle biler, der udelukkende kører på elektricitet, og i Europa siger BMW, at kunderne ikke vil have dem. Når man ser på prisen, bør det ikke overraske nogen, at elektriske biler ofte er legetøj for de rige. […] Et køretøj med benzinmotor udleder blot ni tons mere over sin levetid. Vi kunne have reduceret lige så meget gennem EU's emissionshandelssystem for blot 1.700 kroner. Men alligevel deles statsstøtte til elbiler ud i pose og i sæk. IEA skønner, at hver enkelt elbil på vejene har kostet 160.000 i subsidier, forskning og udvikling samt ekstra investering i infrastruktur. Vi kunne have skåret næsten 100 gange mere CO2, hvis vi havde brugt pengene på at skære CO2 gennem EU ETS. Der er ikke noget at sige til, at den hollandske rigsrevision for nylig afgjorde, at Holland spilder skatteydernes penge på subsidier, og kaldte dem ”en dyr vittighed”. Og overraskende nok betyder flere elbiler ofte mere luftforurening. […] Den fejlagtige opfattelse, at elbiler er på nippet til at overtage markedet og løse problemet med klimaændring, er farlig, fordi den afleder vores opmærksomhed fra de teknologiske gennembrud i generering af grøn energi, der er nødvendige for at reducere stigende temperaturer - og væk fra den innovation, som er nødvendig for at reducere luftforurening.”
Berlingske, lørdag, s. 11 (16.03.2020)

Konkurrence

"Det mest fundamentale er et stort og åbent marked”
EU-kommissær Margrethe Vestager står samtidig med coronakrisen i en ophedet debat om EU’s konkurrenceregler. Det skriver Børsen mandag. Tirsdag præsenterede hun en længe ventet ny industristrategi. Vestager er under pres fra store lande som Frankrig og Tyskland for at lempe konkurrencereglerne, mens der kæmpes for at forsvare reglerne fra en gruppe mindre lande. Vestager mener at den debat er relevant i coronasammenhæng. ”Vi skal have et indre marked, når vi skal tilbage på sporet,” siger hun. Og hun fortsætter: ”Jeg ved ikke, hvad der ligger bag, så det vil jeg vente med at udtale mig om. Men jeg kan sige, at Danmark hører til de lande, der har stor glæde af det indre marked. Selvom vi er et rigt land, kan vi hurtigt komme til kort, hvis andre lande begynder at give massiv statsstøtte til deres virksomheder.” Vestager mener også at det indre marked bliver ”altafgørende” for Europa, når økonomien skal tilbage på sporet: ”Vi vil have vores økonomi til at komme stærkt tilbage, og det at have skala betyder utrolig meget. Det har de amerikanske og kinesiske virksomheder. Vi kan lave alle mulige ordninger i EU - forskning, udvikling og uddannelse, men det mest fundamentale er et stort og åbent marked, hvor Europas virksomheder kan vokse og udvikle sig,” lyder det fra Vestager.
Børsen, mandag, s. 17 (16.03.2020)

Migration

Den virus slår os alle ihjel hvis den når Moria-lejren
Mens Tyrkiets præsident sender flygtninge mod EU, så svarer grækerne igen med gummikugler og vandkanoner skriver Politiken søndag. Grækenland skyr nemlig ingen midler for at holde flygtninge og migranter ude. Og det er med EU’s velsignelse. ”Denne grænse er ikke bare en græsk grænse, det er også en europæisk grænse ... Jeg takker Grækenland for at være vores europæiske skjold i disse tider,” sagde formanden for EU-Kommissionen, Ursula von der Leyen, da hun for nyligt besøgte grænsen. Hun lovede at sende 700 millioner euro til forstærkning af skjoldet samt til at afhjælpe presset på øerne. Berlingske lørdag bringer en kommentar af Marcus Knuth, der er indfødsrets-, integrations- og udlændingeordfører for Det Konservative Folkeparti. Han skriver blandt andet: ”Jeg har stor sympati for især de mange mindreårige asylansøgere, der befinder sig i en svær situation i asyllejre på øen Lesbos og andre steder i Grækenland. Men den rigtige løsning er ikke at hente dem eller andre asylansøgere til Danmark.Vi skal lære af de fejl, som EU begik under flygtninge- og migrantkrisen i 2015. […] Nej, Danmark bør i stedet bakke Grækenland op i at styrke Europas ydre grænser og få hjemsendt de mange tusinder migranter, som sidder hobet op i de græske lejre. Sideløbende skal vi selvfølgelig fortsætte vores indsats for at hjælpe flygtninge og migranter i nærområderne i Mellemøsten og Afrika.Kun på den måde sender vi et signal til omverdenen om, at man ikke skal risikere den livsfarlige rejse mod Europa og Danmark”.
Politiken, søndag, s. 1, 20-27; Berlingske, lørdag, s. 6 (16.03.2020)

EU nærmer sig Ungarns flygtningepolitik
Jyllands-Posten skriver lørdag om den treårige Aylan Kurdi der undervejs til Europa druknede før målet. Den 2. september 2015 gik de hjerteskærende billeder af hans lig på en tyrkisk strand verden rund og fik Frankrigs daværende præsident, Francois Hollande, og Tysklands kansler, Angela Merkel, til at ville kæmpe for flygtningekvoter i EU. Ungarns premierminister, Viktor Orban, afviste dog konsekvent flygtningene og rejste et hegn med pigtråd langs grænsen til Serbien, som blev mødt med kritik. Ikke desto mindre bliver de tusinder af flygtninge, der nu igen stimler sammen på grænsen mellem Tyrkiet og Grækenland, mødt af EU-støttede gummikugler. Det tydelige skift i EU's flygtningekurs fik for nylig Orban til at erklære, at Ungarns asylpolitik er blevet almindeligt accepterede. ”Vi var de første til at gøre noget for at bremse den muslimske indvandring,” lød det fra Orban, da han forleden mødtes med politiske ledere for Tjekkiet, Slovakiet og Polen i Prag. Generelt har Europa meget fokus på dens grænser og Berlingske lørdag skriver at 100 grænsevagter fra 22 EU-lande er kommet til Grækenland. Her skal de bistå med at håndtere bevogtningen af EUs ydre grænse. Initiativet er taget, fordi den græske grænse til Tyrkiet er under massivt pres fra flygtninge og migranter. Vagterne tilslutter sig en stor styrke i regionen Evros, der ligger i det nordøstlige Grækenland. EU-landene har ydermere lovet at tilbyde teknisk udstyr til andre opgaver ved EUs ydre grænser.
Jyllands-Posten, lørdag, s. 25; Berlingske, lørdag, s. 25 (16.03.2020)

Flygtningesystemet er i stykker
Ifølge den fremtrædende professor i tvungen migration og international politik fra Oxford University Alexander Betts kan Europa hverken holde flygtninge ude eller åbne grænserne. I et debatinterview med Politiken søndag siger han blandt andet, at Europa må investere massivt i at opbygge små vækstskabende lokalsamfund i nærområder, hvor flygtninge kan leve meningsfulde liv. ”De kritikere, der siger, at vi skal fokusere på beskyttelse og ikke gå til problemet med økonomiske øjne, tager fejl. Menneskerettigheder og økonomiske muligheder går hånd i hånd, når det handler om at hjælpe flygtninge”, siger Alexander Betts blandt andet og mener ikke at man kan have det ene uden at have det andet.
Politiken, søndag, s. 2 (16.03.2020)

Vi lærte, at Merkel havde ret
Information lørdag skriver at generalsekretær i Dansk Flygtningehjælp Andreas Kamm ikke mener at flygtninge- og migrantkrisen i 2015 var en overraskelse. Det var ikke overraskende, at krigen i Syrien ville sende folk på flugt. Heller ikke, at de ville komme i tog mod Europa, eller at de ville komme gående ind i Danmark. Det var måden, de kom på, som overraskede Andreas Kamm. ”Flygtningene gik på europæiske motorveje med hovedet ned i en GPS-mobiltelefon, mens de løbende var i kontakt med familie og netværk over hele Europa. Det var en helt ny og anderledes form for mobilitet,” forklarer Andreas Kamm som mener at den tyske kansler Merkel havde ret, da hun sagde »wir schaffen das« - det klarer vi, men han tilføjer dog: ”Havde de europæiske ledere blot stået sammen og fordelt ansvaret, havde man skabt indtrykket af et velfungerende EU, som var i stand til at gøre det, EU er sat i verden for: møde globale udfordringer, som de enkelte lande ikke kan klare alene. Så havde mange tænkt: 'Hvor er det godt, vi har EU'«.»I stedet skabte der sig et almindeligt billede af, at Europa havde tabt kontrollen med de her strømme.« Kamm mener at EU må stå sammen og møde de her ting i fællesskab.
Information, lørdag, s. 14 (16.03.2020)

Vi lærte, at aftalen med Tyrkiet var en succes
Gerald Knaus, leder og medstifter af den tyske tænketank European Stability Initiative og manden bag flygtningeaftalen mellem Tyrkiet og EU skrev i september 2015 et notat, som i de følgende år skulle få stor betydning for europæisk flygtningepolitik. Information skriver lørdag at notatet skitserede en løsning på flygtninge- og migrantkrisen i Europa: Der skulle indgås en aftale mellem Tyrkiet og EU om at stoppe migrantstrømmene ved at sende migranter tilbage til Tyrkiet, som til gengæld skulle have økonomisk støtte fra EU til at håndtere situationen. I begyndelsen af flygtningekrisen krisen i september 2015 holdt den ungarske leder, Viktor Orbán, en tale, hvor han fortalte, hvordan Ungarn og Europa skulle stoppe flygtninge- og migrantstrømmene mod Europa ved at lukke grænserne og ophæve retten til at søge asyl. ”Han var på det tidspunkt den eneste politiker i Europa, som havde en klar strategi for, hvordan man kunne genvinde kontrollen, men det var en strategi, som gjorde op med menneskerettighederne. Og der var en mulighed for, at det ene land efter det andet ville vælge ledere, som ville følge efter,” fortæller Gerald Knaus. På den anden side stod Merkel. Hun stod for det modsatte af Orban og åbnede grænserne for de flygtninge- og migranter, som kom til Europa. ”Men vi sagde allerede tidligt, at ingen af disse to tilgange ville lykkes med at genskabe kontrol. Der var brug for en politik, som både genskabte kontrol og bevarede menneskerettigheder,” siger Gerald Knaus som mener at vi kan lære af 2015. ”Vi taler om, at aftalen har gjort os afhængige af Tyrkiet, selv om aftalen har været en stor succes. Den finansierede skoler for 680.000 unge. Den finansierede sundhedsvæsen for syrere i Tyrkiet. Den finansierede sociale ydelser,” fortæller Knaus som mener, at det var en rigtig politisk løsning der blev besluttet.
Information, lørdag, s. 16-17 (16.03.2020)

Sundhed

Den danske hjælpepakke fik turbobehandling af Vestager
Jyllands-Posten lørdag skriver, at Danmark blev det første land, der fik glæde af EU-Kommissionens voldsomt opskruede sagsbehandlingstid som følge af coronakrisen. Konkurrencekommissær Margrethe Vestager godkendte torsdag aften nemlig den danske regerings ordning med at udbetale kompensation til de arrangører, der aflyser større arrangementer. ”Vi skrev under på den danske regerings plan inden for 24 timer. Vi vil arbejde så hurtigt, vi kan, for alle landes tiltag, der kompenserer skaderne,” lød det fra Margrethe Vestager, da hun fredag brugte den danske pakke som eksempel for resten af Europa. Sammen med kommissionens formand, Ursula von der Leyen, lancerede de en række EU-tiltag, der skal holde hånden under økonomien. ”Hvad vi kommer med i dag, er en vigtig pakke. Men vi må også erkende, at situationen udvikler sig hurtigt. Vi følger med, og vi vil gøre alt, hvad der er nødvendigt, for at støtte europæerne og virksomhederne, ” sagde Ursula von der Leyen som fortalte at der må igangsættes stærke tiltag nu.
Berlingske mandag skriver at mange virksomheder er direkte ramt af følger af virussen. Det gælder blandt andet rejse- og turistindustrien, som stort set er ved at lukke. Statsminister Mette Frederiksen og arbejdsmarkedets parter trådte derfor søndag ind i Statsministeriet og fremlagde en krisepakke som skal redde danske job. Det er derfor vigtigt, at man sætter ind med den rette nationaløkonomiske behandling i tide. Fra regeringens side har man annonceret, at virksomhederne kan udsætte indbetalingen til moms og skat, som giver likviditet til at holde ud lidt længere, og det og andre tiltag er for at hjælpe på likviditeten. B.T. mandag skriver ligeledes om krisepakken som skal redde danske job. Over hundredtusinder job kan i værste fald blive nedlagt på få uger i Danmark på grund af coronakrisen. Flere tusinde danskere inden for turisme, transport- og restaurationsbranchen har allerede fået en fyreseddel. Før regeringens kriseplan kan træde i kraft, skal den dog godkendes af EU-kommissionen, fordi den betragtes som statsstøtte. ”Vi forventer maksimal fleksibilitet fra EU's side. Det kan aldrig være EU's opgave at bremse nogen lande i at håndtere denne situation rigtigt,” lød det blandt andet fra Mette Frederiksen.
Jyllands-Posten, lørdag, s. 1, 54-55; Berlingske, mandag, s. 21 (16.03.2020)

Kina spreder konspirationsteorier for at ændre sit image som smittespreder
Information mandag skriver at Beijing udbreder historien om, at det kinesiske styre har håndteret corona-epidemien fremragende, selv om det i starten blev anklaget for at mørklægge smittet og forhindre livsvigtig information i at nå ud til befolkningen og omverdenen. Nu lyder det fra Kinas udenrigsministerium, at landets ”indsats for at bekæmpe epidemien har givet omverdenen tid til at forberede sig”. I en kæmpe mediekampagne bliver udviklingen i Kina koblet sammen med de kaotiske forhold i udlandet, fremstillet som en sejr for den kinesiske tilgang, der beskrives som karakteriseret af kommunistpartiets ”stærke lederskab” anført af præsident Xi Jinping. Det kinesiske regime sprænger dog rammerne for almindeligt politisk spin ved nu at sprede konspirationsteorier om, at det i virkeligheden var det amerikanske militær, som står bag coronaepidemien. Zhao Lijian, talsmand for det kinesiske udenrigsministerium skrev torsdag på Twitter: ”Det var måske USA's hær, som bragte pandemien til Wuhan. Vær transparent! Gør jeres data offentlige. USA skylder os en forklaring!” USA's topdiplomat for Asien David Stilwell, har skarpt kritiseret udmeldingerne fra Kinas udenrigsministerium, og Kinas ambassadør i USA, Cui Tiankai, er blevet indkaldt til et møde i USA's udenrigsministerium fredag.
Information, mandag, s. 8-9 (16.03.2020)

Kritikken hagler ned over Storbritanniens og Sverige coronaplaner
Nationerne i Europa håndterer coronakrisen vidt forskelligt skriver Jyllands-Posten lørdag. Eksempelvis går Sverige og Storbritannien i den modsatte grøft end andre europæiske lande. Kritikken hagler ned over regeringen i Storbritannien, da de beskyldes for at handle for lidt og for langsomt på virusudbruddet. Således opfordrede Boris Johnsons regering efter et coronamøde torsdag befolkningen til at blive hjemme fra arbejde i en uge, hvis de føler sig sløje eller har symptomer på coronavirus. Derudover skal skolerne aflyse rejser til udlandet, og folk over 70 år skal helt undgå krydstogtsferier. Så skal man fortsat vaske sine hænder ofte. Ingen skolelukninger, intet forbud mod større forsamlinger og ingen opfordring til at arbejde hjemmefra. I Sverige har flere svenske medier i lederklummer stillet spørgsmål ved de svenske sundhedsmyndigheders håndtering af virussen. Aftonbladet skriver eksempelvis at ”den, som gør for lidt, risikerer at bidrage til, at smitten spredes mere, end den havde behøvet”.
Jyllands-Posten, lørdag, s. 19 (16.03.2020)

”Det er Europa, der er det store smittecentrum lige nu”
Jyllands-Posten skriver lørdag, at mange europæiske landes kurver gå stejlt opad i forhold til antal nye coronasmittede, så har Kina i den seneste uge registreret færre nye coronasmittede. ”Vi er dér, hvor Wuhan var i midt-februar,” sagde Christian Wejse, infektionslæge på Aarhus Universitetshospital og lektor ved global sundhed ved Aarhus Universitet. Smitten spreder sig også uden for Europa, særligt i USA, men også i Mellemøsten og Afrika. Lige nu er den største frygt i Europa blandt virus- og sundhedseksperter, at landene kommer til at opleve den samme voldsomme smittespredning som i Italien, til trods for at der i løbet af ugen er blevet indført tiltag som obligatorisk karantæne og isolation, rejserestriktioner, forsamlingsforbud og grænsekontrol. ”Jeg tror, at det er meget sandsynligt, at vi alle går den samme vej som Italien i de kommende uger,” siger Roy Anderson, professor i infektionssygdomme ved Imperial College i London, til Washington Post.<br /><br />
Jyllands-Posten, lørdag, s. 18-19 (16.03.2020)

Udenrigspolitik

Coronavirussen vil koste Trump jobbet
I en signatur i Politiken skriver journalist Marcus Rubin, at det er tydeligt at USA’s præsident Donald Trump ikke har styr på sagerne. Rubin skriver blandt andet: ”Meget kan man sige om de internationale børsmarkeder, men de reagerer hurtigt, kontant og uden nåde. Det var ualmindeligt tydeligt onsdag nat, da USA's præsident, Donald Trump, holdt tale til det amerikanske folk om coronakrisen. Formålet var få skabt ro på markederne og tillid til regeringen. Men effekten var den stik modsatte - aktiekurserne styrtdykkede bogstaveligt talt, mens han sad og talte. Dagen efter faldt børsen i New York så meget, at markedet måtte nødlukkes i en periode. Dommen fra markederne var klar - der var ingen tillid til, at den amerikanske præsident havde styr på situationen. […] Indtil for et par uger siden pegede alt i retning af en ny sejr til præsidenten. Storfavoritten til at blive den demokratiske kandidat, Joe Biden, er en anstændig mand, men ikke just supersprudlende eller en, der bruser af energi og virkelyst. Det krævede ikke meget forestillingsevne at se ham blive kvast af Trump i debatterne og ydmyget på Twitter. Og med en boomende økonomi i ryggen og børserne, som buldrede frem, virkede Trump i den grad som en favorit. MEN NU er det vendt. Markedet er i frit fald, og alle kursstigningerne i Trump-perioden, som han har pralet så meget med, er snart udraderet. Den sunde økonomi, som han overtog, kan meget vel være kommet i recession ved valget i november. Og samtidig virker det i høj grad, som om USA under Trumps overkommando har kurs direkte mod coronaafgrunden. Mens Europa er ved at lukke helt ned, og der tages den ene drakoniske tiltag efter det andet, sker der meget, meget lidt i USA. […] Skylden hviler solidt på Trumps helt egne skuldre, og i takt med at krisen tager til i styrke, vil det blive mere og mere tydeligt. At Trump nu også selv er i risiko for at være blevet smittet af den brasilianske præsidents kommunikationschef, som han var sammen med i sidste uge, viser kun, at ingen er immune over for corona. I høj grad heller ikke Trump.” B.T. skriver søndag, at Donald Trump, har udtalt at han har ladet sig teste for coronavirus, men der er foreløbig intet resultat af prøven.
B.T., søndag, s. 14; Politiken, lørdag, s. 7 (16.03.2020)

Stakkels Rusland, stakkels russere
Jyllands-Postens leder skriver mandag følgende: ”Det kræver godt nok frækhed, og et vist skuespiltalent, at præstere, hvad Vladimir Putin formåede forgangne uge. Egentlig må Putin, der i den ene eller anden funktion har stået i spidsen for Rusland gennem to årtier, ikke genopstille som Ruslands præsident i 2024. Men så gik den 83-årige Valentina Teresjkova tilsyneladende helt tilfældigt på talerstolen i Dumaen, det russiske parlament, og foreslog, at præsidenten kan tage endnu en tørn eller to. Det kræver ganske vist en forfatningsændring, men mon ikke Teresjkova, der som kosmonaut var den første kvinde i rummet og er en nationalhelt, får held med forehavendet. Teresjkova henviste til, at man jo blot ville give Putin samme betingelser som alle andre borgere i Rusland, der gerne vil helt til tops. […] Ingen seriøse, demokratiske kræfter på kloden vil Rusland det dårligt. Nato og EU kunne spare milliarder, hvis Rusland holdt op med sine trusselsgebærder. Folk i Polen og Baltikum ville kunne sove roligere. Det ville vi også i Danmark (der er kortere fra Kaliningrad til Bornholm end fra Kruså til Skagen). Derudover ville det gavne beskæftigelsen og økonomien generelt. Må man derfor bede Putin & Co. om at holde op med at klynke og i stedet opføre sig som en civiliseret magt i det 21. århundrede? Desværre er udsigterne hertil ikke for gode. Der er kræfter i baggrunden, som holder Putin oppe, oligarker, som sætter pris på ikke længere at ligge i krig med hinanden som i 1990'erne. Problemet er, at jo længere de og Putin trækker pinen ud, jo grimmere bliver det, når skiftet engang finder sted. Nikita Khrusjtjov kunne få lov at gå fredeligt, om end ikke frivilligt, i 1964 - noget ganske ekstraordinært på de kanter. Med det, der sker nu, er en gentagelse langtfra sikkert. Stakkels Rusland. Stakkels russere.”
Jyllands-Posten, mandag, s. 18 (16.03.2020)

Økonomi

Europas største tømmermænd truer Italien efter coronakrisen
Berlingske skriver lørdag, at alle ressourcer skal rækkes mod Italien, for at bekæmpe det eksplosive coronavirus udbrud, men regningen bliver enorm. Den italienske regering har dog allerede udtrykt sin utilfredshed med den manglede solidaritet fra de andre EU-lande. Det er Kina og ikke de europæiske naboer, som har sendt hjælp til at lindre en næsten håbløs situation. Den italienske regering havde regnet med, at den gode ven i Frankfurt, der i forvejen ejer 17 procent af Italiens statsgæld, ville komme med en hjælpende hånd. Specielt fordi ECBs nuværende chef, Christine Lagarde, har lagt vægt på, at vi står over for noget, som kan blive lige så slemt som finanskrisen. Politiken lørdag skriver, at sent torsdag aften, landede et China Eastern fly i Roms lufthavn med ni viruseksperter og 31 tons medicinsk udstyr. Det skal hjælpe med et bremse det voldsomme virusudbrud i Italien. ”Tak til Kina og tak til alle de frivillige og til alle de specialister, som er kommet her for at hjælpe os. I dag ser man, at Kina er ved at rejse sig. Italien vil også komme til at rejse sig,” sagde den italiensk udenrigsminister Di Maio. Bag den italienske taknemmelighed for hjælpen fra Kina ligger mange dage med bitre verbale skud mod andre af EU-landenes uvilje til at komme Italien til undsætning midt i en krisesituation uden sammenligning i Europa.
Berlingske, lørdag, s. 12-13; Politiken, lørdag, s. 8 (16.03.2020)

Kære Nicolai Wammen - her er fire gode råd til at redde økonomien
Berlingskes erhvervsredaktør Thomas Bernt Henriksen skriver i en kommentar i Berlingske lørdag følgende til finansminister Nicolai Wammen: ”Sjovt nok har det siden regeringsdannelsen 27. juni sidste år været uklart, hvem der egentlig er nummer to i Mette Frederiksens (S) regering. Er det mon klimaminister Dan Jørgensen (S) med hans 70-procentsmål for reduktionen af klimagasser, sheriffen i Skatteministeriet, Morten Bødskov (S), eller børnenes minister Pernille Rosenkrantz-Theil (S)? Nu er det med coranakrisen vist afklaret. Som det bør være, når den offentlige sektor lægger beslag på halvdelen af al velstand i samfundet, er det finansministeren, som er nummer to i regeringens magthierarki. […] Berlingske har samlet fire gode råd til en finansminister med en svær kriseopgave:1. Du har masser af penge at fyre af i krisekampen. Lige nu er det alt andet end statsfinanserne, der er finansministerens bekymring. Den offentlige gæld er lav - 33 pct. af BNP ifølge regeringens økonomiske redegørelse fra december. Det er halvdelen af EUs grænse for, hvor høj gælden må være. […] Finanspolitik er en sløv kniv - så tænk dig om, før du bruger den. Finansminister Nicolai Wammen er heldig at leve i en æra, hvor økonomerne ser en renæssance for finanspolitikken. Men fordi finanspolitikken, som også ECB-chef Christine Lagarde slog fast på et pressemøde torsdag, kommer til at spille en større rolle i kampen mod coronakrisen, er der ikke frit lejde. […] Brug coronakrisen til at gøre dansk økonomi stærkere - og grønnere »Du må aldrig lade en god krise gå til spilde. Og det, jeg mener med det, er, at det er en mulighed for at gøre ting, som du ikke kunne gøre før.« Gør ordene fra præsident Barack Obamas stabschef, Emanuel Rahm, til dine egne, finansminister.Det havde således formentlig været svært at fjerne efterlønnen i 2011, hvis det ikke havde været for finanskrisen. […] Kom nu, Wammen - fremlæg en prognose og nogle scenarier. Det sidste vigtige element i en effektiv krisepolitik er at forme virksomhedernes og forbrugernes forventninger.”
Berlingske, lørdag, s. 2 (16.03.2020)

Tysklands bomstærke økonomi nu i brug som første værn mod krisen
Børsen skriver mandag, at EU's finansministre på et videomøde mandag igen vil forsøge at blive enige om et fælles finanspolitisk svar på coronakrisen. En lille håndfuld af EU's største økonomier, med Tyskland uventet i spidsen, åbner op for massive finanspolitiske lempelser, som vurderes at svare til to procent af det samlede bnp. Tyskland er siden coronakrisens start blevet kritiseret for at tøve med et økonomisk svar, men sent fredag aften vendte koalitionsregeringen med CDD/CSU og SPD på en tallerken og finansminister Olaf Scholtz kom med, hvad han kalder en "finanspolitisk bazooka”. Hjælpen fra EU-Kommissionen er, at EU’s stramme budgetdisciplin i praksis er sat ud af spil. Ekstra Bladet og Politiken skriver lørdag, at EU-Kommissionen har fundet 37 milliarder euro til et investeringsinitiativ, der skal hjælpe de coronaramte EU-landes økonomier. Ekstra Bladet skriver, at også et andet initiativ er en tilpasset fleksibilitet i regler for EU-landenes budgetter.
Børsen, mandag, s. 16; Ekstra Bladet, lørdag, s. 18; Politiken, lørdag, s. 2 (16.03.2020)

Vestager vil levere tillid i krisetid: "Der er finansiering, og der er politisk vilje”
Børsen skriver mandag, at ifølge den danske EU-kommissær Margrethe Vestager, så er både EU’s ledere og de nationale regeringer klar til at hjælpe erhvervslivet gennem coronakrisen. I et interview med Børsen forud for et møde mellem eurozonens finansministre mandag siger Margrethe Vestager, at det er for tidligt at tale om vækstpakker og stimuli – og det er for tidligt at begynde at fyre op under Europas økonomi efter coronakrisen. I situationen, som den er nu, så fokuserer EU’s ledere stadig 100 procent på at redde liv samt levere likviditet, som kan redde virksomheder. ”Lige nu handler det om at håndtere krisen. Det handler om, at både marked, virksomheder og borgere gør, hvad der skal til for at komme ud på den anden side,” siger Vestager. På et pressemøde fredag lovede Vestager sammen med Kommissionens formand Ursula Von der Leyen og finanskommissær Valdis Dombrovskis, at de er klar til "fuld fleksibilitet”, både hvad angår EU's statsstøtte- og budgetregler. ”Det er klart, at vi er opmærksomme på, at det indre marked ikke bliver skåret i småstykker. Vi ser også efter, om landene pludselig kommer med noget, som de gerne ville have gjort for 5 år siden, og som ikke har noget med den nuværende situation at gøre. Men ellers er der meget stor fleksibilitet og vilje,” siger Vestager yderligere.
Børsen, mandag, s. 17 (16.03.2020)